Kulturudvalget 2023-24
KUU Alm.del Bilag 141
Offentligt
2875837_0001.png
Bilag til Folketingets Kulturudvalg – Museum for Forsyning og
Bæredygtighed
Brønderslev, 29. maj 2024
Baggrund
MOSS har hidtil været et kulturhistorisk museum stiftet med fokus på lokale forhold og historie.
De senere år er klima- og miljødagsordenen blevet den
vigtigste
for danskerne. Det stiller nye krav til
Vildmosemuseet, som Museum for Forsyning og Bæredygtighed arbejder på at etablere.
Et nyt Vildmosemuseum vil gennem fokus på menneskets forsyningshistorie sætte vores påvirkning
på klimaet og naturen i centrum. Det skal formidle menneskets udnyttelse af naturens ressourcer. Det
skal fortælle om menneskets forhold til naturen og naturens afvikling på den bekostning.
Når museet formidler historier, som er “de vigtigste” for danskerne, går vi også fra at være et museum
med lokalt fortegn til at være et museum med national relevans.
Vi løser opgaver af national karakter, hvorfor museet bør opnå større statslig støtte.
Region Nordjylland underprioriteres af staten
På Christiansborg er der flertal for at fortsætte udflytningen af kulturkroner, hvilket har været en
tendens siden 2015. I
regeringsgrundlaget
står der, at regeringen ”vil styrke kulturen i hele landet”.
Ønsket om at styrke kulturen i hele landet står dog i kontrast til den aktuelle virkelighed, hvor Region
Nordjylland er kraftigt underprioriteret.
Af Danmarks Statistik
fremgår det,
at Kulturministeriets udbetalinger pr. borger i 2019 favoriserede
borgere i København, mens borgerne i Region Nordjylland modtog næstfærrest midler pr. indbygger.
Således var udbetalingen pr. borger i Region Hovedstaden 1.735 kr., mens borgere i Region
Nordjylland måtte lade sig nøje med 495 kr. pr. borger. Det er 335 kr. pr. borger under
landsgennemsnittet, der ligger på 830 kr.
Region
REGION
NORDJYLLAND
REGION
MIDTJYLLAND
REGION
SYDDANMARK
Museumsstøtte, mio. kr.
Indbyggertal
Museumsstøtte per
(2024)
(2024)
indbygger, kr.
39,9
593135
151,9
116,9
1365688
1238406
67
111
94
KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 141: Henvendelse af 29/5-24 fra Museum for Forsyning og Bæredygtighed (MOSS) om anmodning om foretræde
2875837_0002.png
REGION SJÆLLAND
REGION
HOVEDSTADEN
I alt
58,2
196,8
563,7
852953
1911067
5961249
68
103
95
På samme måde favoriserer den nationale museumsstøtte borgere i andre regioner, end Region
Nordjylland, som det fremgår af ovenstående tabel, der er justeret efter den seneste museumsreform.
Således er udbetalingen af museumsstøtte pr. borger i Region Nordjylland 67 kroner, hvilket er den
laveste i landet. Hvis Region Nordjylland skulle nå det nationale gennemsnit for udbetalingen af
museumsstøtte pr. borger, ville det kræve, at regionens museer fik tilført 16.187.273 kroner.
Kommuner og stat bør gå i takt om kulturen
Kulturministeren har ved flere lejligheder
udtalt,
at han “ikke
vil kaste millioner efter et museum, hvis
den kommune, hvor museet bor, ikke også vil”.
Han vil samtidig kigge på, om der er kommuner, hvor
“staten skal løfte sit engagement”.
Brønderslev Kommune har investeret i MOSS, nu afventer vi at staten engagerer sig.
Danske fonde og kommunen viser vejen – staten bør følge trop
Fabrikken, som er det bygningskompleks, som det nye Vildmosemuseum skal ligge i, modtog i marts
90 millioner kroner i støtte fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene
Formål og Realdania.
I april bevilgede Augustinus Fonden 10 millioner kr. til indholdsudvikling på det nye Vildmose
museum.
Brønderslev Kommune investerer 30 millioner kr. i udvikling af Fabrikken.
Fondene investerer altså i det nye Vildmosemuseum, det samme gør Brønderslev Kommune. Nu er
forhåbningen, at også staten vil tage et medansvar for at løfte det nye museum.
Det estimerede anlæg for Fabrikken er samlet 160 mio. eks. moms. Brønderslev Kommune har givet
tilsagn om at bidrage med 30 mio. kroner i anlægsfinansiering til realisering af Fabrikken.
Et projekt i harmoni med den nationale arkitekturpolitik
Det nye Vildmosemuseum taler ind i regeringens målsætninger for en ny arkitekturpolitik.
KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 141: Henvendelse af 29/5-24 fra Museum for Forsyning og Bæredygtighed (MOSS) om anmodning om foretræde
2875837_0003.png
Staten har nedsat en ekspertgruppe, der skal komme med
anbefalinger til en ny arkitekturpolitik.
To af
de tre områder, som ekspertgruppen skal forholde sig til er: 1) bæredygtig arkitektur i et
helhedsperspektiv og 2) aktive bymidter og revitaliserede landsbyer.
Det nye Vildemosemuseum opføres i en eksisterende bygning, som transformeres,og der lægges
strenge krav om genbrug af materialer og grønne løsninger ned over projektet.
Det nye Vildmosemuseum opføres i en bymidte i en mindre dansk provinsby, og vil bidrage til en
revitalisering af den.
Manglende klimaformidling resulterer i mistrivsel
I
regeringsgrundlaget
peger Regeringen på, at kultur kan bidrage til at løse udfordringer med
mistrivsel, ensomhed, integration og lignende.
Klimaforandringer medvirker till danskeres mistrivsel. Ifølge
udenlandske undersøgelser
lider mere
end halvdelen af de unge af klimaangst, mens nye danske tal viser, at
hver fjerde unge kvinde
overvejer ikke at få børn på grund af klimaforandringer.
Det bør derfor være en statslig opgave at bidrage til udvidelsen af et museum, der belyser den
aktuelle klimadebat og sætter den i et historisk perspektiv. Et museum, der viser eksempler på,
hvordan mennesket tidligere har overkommet klimaudfordringer.
Det nye Vildmosemuseum skal ikke være et dommedagsmuseum, men et museum, der kommer med
løsninger.