Kulturudvalget 2023-24
KUU Alm.del Bilag 14
Offentligt
2773087_0001.png
Bornholms Teaters foretræde for Folketingets Kulturudvalg 1. november 2023.
Bornholms Teater har anmodet om foretræde for at foreslå en særlig udviklingsaftale
mellem staten og Bornholms Teater. En udviklingsaftale, der f.eks. kan have sit økonomiske
afsæt i finanslovsbevillingen §21.23.55. til udvikling af egnsteatre, og som kan pege i retning
af en mere permanent aftale mellem Bornholms Teater og staten.
Delegationen fra Bornholms Teater består af teaterchef for Bornholms Teater, Jens Svane
Boutrup, og bestyrelsesmedlem Rikke Juellund.
Jens Svane Boutrup er instruktør, dramatiker og oversætter og har siden 2008 været
teaterchef for Bornholms Teater.
Rikke Juellund er scenograf og tidligere formand for statens projektstøtteudvalg for
scenekunst. Rikke har endvidere evalueret Bornholms Teater i 2019 på vegne af statens
kunstfond.
Baggrund.
Bornholms Teater er egnsteater på Bornholm og bosat i landets ældste fungerende
teaterbygning, Rønne Theater, som i år fylder 200 år. Bornholms Teater blev etableret som
egnsteater i 2005.
Dengang modtog Bornholms Regionskommune 50% refusion af tilskuddet til Bornholms
Teater, og teatret skulle producere én forestilling om året. I dag modtager Bornholms
Regionskommune 35% refusion af tilskuddet til Bornholms Teater, og teatret har siden 2017
skulle producere to forestillinger om året. Den statslige andel af tilskuddet til teatret er
faldet, samtidig med at produktionskravet er fordoblet, og Bornholms Regionskommune har
ikke kunnet matche de øgede krav, med en øget bevilling.
Bornholms Teater har alligevel gennemlevet en kunstnerisk udvikling med fokus på lokal
historie, lokale fortællinger og lokal identitet. I årene 2019 til 2022 gennemførte vi tre store
produktioner om vendepunkter i Bornholms nyere historie under titlen Bornholmerkrøniken
plus en udendørs bonusforestilling under corona. Forestillinger som kun har kunnet lade sig
gøre med hjælp fra det særlige statslige udviklingstilskud, der blev givet i årene 2019-2022.
Problem.
Udviklingstilskuddet er bortfaldet og Bornholms Regionskommune er hårdt presset på
økonomien, så nu står Bornholms Teater i en prekær situation, der ikke bare kan sætte en
KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 14: Notat og PowerPoint præsentation fra Bornholms Teater forud for foretræde d. 1. november
SIDE 2
stopper for den positive udvikling vi har haft igennem de senere år, men decideret sætte den
i bakgear
Samtidig vil vi gerne, i forbindelse med arbejdet med en ny scenekunstreform, pege på mere
fundamentale udfordringer for Bornholm Teater.
Vi har særlige udfordringer pga. geografi. Vi skal hente alt kunstnerisk personale
udenøs og det koster. Vi er svære at co-producere med, fordi vi ligger langt væk. Vi
har ikke haft glæde af justeringer af egnsteaterbekendtgørelsen: vi kan, som det
eneste egnsteater, ikke på nogen fornuftig måde, slå os sammen med
nabokommuner. Vi skal kunne det hele selv - vi er Bornholms Regionsteater i
Bornholms Regionskommune.
Økonomien i egnsteaterordningen skal gennem den statslige refusion af ca. 35% af
kommunens tilskud, fungere som et incitament for kommunen til at investere i sit
teater. Men det er ikke en god model for kommuner fanget i fattigdom. De fattige
kommuner kan ikke følge med teatrenes behov, så her betyder ordningen, at staten, i
takt med den smuldrende kommunale økonomi, ender med at være mindst til stede
dér hvor behovet er størst. Et paradoks, der umuligt kan være tilsigtet.
Vi bor i Danmarks ældste teaterbygning, som er et fredet nationalt klenodie, der ikke
modtager statslig støtte. Det er fantastiske rammer, men også dyre og besværlig at
producere i, og vi bruger mange resurser på at understøtte teaterlivet i bygningen
Rønne Theater.
Perspektiv.
Ved den seneste statslige evaluering af Bornholms Teater i 2019, bestilt af Statens
Kunstfond, blev der konkluderet følgende:
at Bornholms Teater lever op til egnsteateraftalen og bekendtgørelsen – med højt
kunstnerisk kvalitets- og ambitionsniveau med afsæt i Bornholms særlige
forudsætninger og behov.
at teaterleder Jens Svane Boutrup leder teatret med en strategi, der dygtigt
kombinerer forankring i den lokale kulturhistorie med en vedholdende retning mod
nye scenekunstneriske udtryk.
at Bornholms Teater, med opbakning fra kommunen og Jens Svane Boutrup som
teaterleder, har potentiale til at udvikle sig yderligere i retning af et scenekunstnerisk
kraftcenter af national betydning, og dermed fortsat være en vægtig del af
regionskommunens positive kulturelle udvikling.
Bornholms Teater har siden evalueringen gennemført Bornholmerkrøniken og en række
andre lokalt funderede forestillinger, som har nået et bredt og mangfoldigt publikum. Et
lokalt funderet teaters styrke er, at man kan samle folk om egne historier, sætte dem i
perspektiv og skabe nye fællesskaber. At arbejde på denne måde betyder, at der hver gang
skal researches grundigt og at dramatikken skal skrives fra bunden. Det er ekstra
omkostningstungt, men det giver også et meget stærkt resultat. Det betyder meget for et ø-
KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 14: Notat og PowerPoint præsentation fra Bornholms Teater forud for foretræde d. 1. november
SIDE 3
samfund som Bornholm, og det er en inspiration for andre lokalt forankrede teatre og for
udviklingen af teatrenes betydning i kulturlandskabet generelt.
I en analyse fra Center for Kulturevaluering på Århus Universitet i 2022 blev der sat fokus på
egnsteatrenes betydning for de lokalsamfund, de er tilknyttet, og her blev Bornholms Teater
og Limfjordsteatret brugt som eksempler. Rapporten konkluderede bl.a., at egnsteatrene er
aktive medspillere i deres hjemkommuner, hvor de ofte påtager sig opgaver, der ligger ud
over, hvad der er påkrævet i egnsteateraftalerne, samt, at de også spiller en vigtig rolle i den
nationale scenepolitik.Begge dele har Bornholms Teater ambitioner om at fortsætte og
gerne udvikle – men det forudsætter, at vi har økonomien til at gøre det.
Bornholms Teater er gået ind i forhandlinger med Bornholms Regionskommune om en ny
egnsteateraftale for årene 2025-2028 med en stærk vision og en klar plan.
En kunstnerisk vision om at videreudvikle succésen med det særlige lokale fokus. Vi vil, med
hele Bornholm som test-ø, udvikle forskellige kunstneriske formater og forskellige former for
inddragelse af borgere og publikum, til at fortælle historier med det lokale som prisme.
Vi har en klar plan om at lave opsøgende teater for dem, som ikke selv kommer i teatret - høj
og lav, ung og gammel – ved at tage ud og spille for dem, dér hvor de bor og er. Vi vil skabe
rammer for fælles kunstneriske oplevelser, som styrker lokale fællesskaber, og som inviterer
dem udenfor fællesskabet indenfor.
Med dette foretræde håber vi at kunne indlede en dialog om en særlig udviklingsaftale, som
kan løfte denne plan yderligere, og sikre Bornholm et stærkt professionelt teater til glæde
for hele øen.
Jens Svane Boutrup
30. oktober 2023.
Tlf: 2880 1810
KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 14: Notat og PowerPoint præsentation fra Bornholms Teater forud for foretræde d. 1. november
SIDE 4
PRESSECITATER om Bornholmerkrøniken.
2019:
BESAT
- en forestilling om den dramatiske afslutning af 2. verdenskrig på Bornholm.
"Det skal han have tak for, teaterchefen. Det er da dét, et egnsteater skal kunne og
skal gøre. Give plads til at fortælle om egnen, hvor det hører hjemme.”
Torben Østergaard Møller, Bornholms Tidende
2020:
1658
- en gratis forestilling om dengang Bornholm blev dansk igen, præsenteret fra
ladet af en lastbil rundt på hele Bornholm under corona.
”Begejstringen løftede sig, da de tre helte blev lovprist til færgeordener (…) og stykket er en
fantastisk fortælling om vores stærke bornholmske identitet som selvstændige bønder og
fiskere med stærkt borgerskab og stor frihedsforståelse”
Kristoffer Gravgaard, Bornholms Tidende
2021:
FISK - en forestilling om sammenhold gennem fiskerikrisen på Bornholm i 1980erne.
”For Bornholms Teater, der har produceret forestillingen, er der tale om den største folkelige
sejr i flere år og den fortjener bornholmernes fulde opmærksomhed, fordi der bag den
umiddelbart underholdende facade gemmer sig en livsvisdom, som den deler med
solskinsøens
beboere. Men også folk fra resten af landet kan med fordel se denne charmerende lille
forestilling,
og måske blive lidt klogere på bornholmernes DNA?”
Michael Søby, CPHCulture
2022:
SNE
- en forestilling om finanskrisens konsekvenser og snevinteren 2010
”Tredje afsnit af bornholmerkrøniken har med premieren lørdag sat flot punktum i den store
fortælling om Bornholm og vores samfunds nyere historier. Med trolde, elskov,
stripperstang, jord og store, store mængder af sne er trilogien virkelig flot afsluttet.”
Kristoffer Gravgaard, Bornholms Tidende
”Selvom trilogien er slut, er vi stadig klar til flere historier fra og om Bornholm. Vi må derfor
håbe, at man også fra lokal side bakker tilstrækkeligt op om flere bornholmske
teaterprojekter, da det har vist sig at være en glimrende måde at udbrede kendskabet til
historien på denne dejlige ø.”
Michael Søby , CPHCulture
”Egnsteatre skal af og til spille lokalforankret teater. Med bornholmertrilogien har
egnsteatret Bornholms Teater taget sin opgave ganske alvorligt. Og dermed er det blot at
sige: støt de lokale teaterinitiativer!”
Ulla Strømberg, Kulturkupeen