KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 124: Kopi af notat sendt til Europaudvalget om regeringens afgivelse af indlæg i EU-Domstolens præjudicielle sag C-37/24

Kulturudvalget 2023-24
KUU Alm.del Bilag 124
Offentligt

Notat til Folketings Europaudvalg og Folketingets Kulturudvalg

om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens præjudicielle sag C-37/24,

DADA Music og UPFR

1. Indledning

En rumænsk domstol har forelagt EU-Domstolen en række præjudicielle spørgs-

mål vedrørende fortolkning af dels artikel 8, stk. 2, i leje- og lånedirektivet

, dels

artikel 16, stk. 2, andet afsnit, i direktiv om kollektiv forvaltning

, sammenholdt

med artikel 17 og 52 i EU’s Charter

om grundlæggende rettigheder.

Sagen drejer sig i det væsentligste om rettighedshaveres ret til et

rimeligt vederlag

efter de nævnte bestemmelser og fortolkningen af dette EU-retlige begreb.

2. Sagens faktiske omstændigheder og juridiske problemstillinger

Den nationale retssag i Rumænien vedrører en tvist mellem en kollektiv forvalt-

ningsorganisation (UPFR) og en radiostation (DADA Music) om, hvorvidt rettig-

hedshaverne har krav på minimumsvederlag for licensering af deres musik, eller

om vederlaget i stedet kan beregnes på baggrund af radiostationens reelle indtæg-

ter og udgifter. I forbindelse med en lovændring i Rumænien i 2018 ændredes den

rumænske ophavsretslov således, at visse kriterier for forhandlingsgrundlaget og

fastsættelsesmetoden for det vederlag, som radio- og tv-stationer betaler for anven-

delse af kommercielle musikudgivelser i radio- og tv-udsendelser, blev ændret.

I henhold til rumænsk ret har udøvende kunstnere og fonogramfremstillere ret til

et rimeligt vederlag

for direkte eller indirekte brug af musik, der er udgivet i kom-

mercielt øjemed ved radioudsendelse eller ved enhver anden form for overføring til

almenheden. Reglerne er udtryk for implementering af artikel 8, stk. 2, i leje- og lå-

nedirektivet. Den rumænske ophavsretslov anfører konkrete metoder for, hvordan

det rimelige vederlag skal beregnes. Før lovændringen i 2018 havde radio- og tv-

selskaber pligt til at betale et

minimumsvederlag

for brug af kommercielle musik-

udgivelser. Ved lovændringen i 2018 blev denne del (minimumsvederlaget) af ve-

derlagssystemet ophævet, således at vederlaget beregnes på baggrund af de reelle

indtægter.

Hovedproblemstillingen i sagen, som ønskes besvaret med de præjudicielle spørgs-

mål for EU-Domstolen, er derfor bl.a., om EU-retten er til hinder for national lov-

givning, der ikke sikrer et (fast) rimeligt minimumsvederlag til rettighedshaverne.

Den forelæggende ret ønsker ligeledes oplyst, hvilke kriterier der kan lægges vægt

på ved vurdering af, om vederlag er rimelige. Disse to af sagens problemstillinger

er relevante i en dansk kontekst, jf. nedenfor.

3. Relevante retsregler

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/115/EF af 12. december 2006 om udlejnings- og udlånsrettigheder samt

om visse andre ophavsretsbeslægtede rettigheder i forbindelse med intellektuel ejendomsret.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/26/EU af 26. februar 2014 om kollektiv forvaltning af ophavsret og be-

slægtede rettigheder samt multiterritoriale licenser for rettigheder til musikværker med henblik på onlineanvendelse i

det indre marked.

16. april 2024

ZEOG

Jour. nr. 161719

KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 124: Kopi af notat sendt til Europaudvalget om regeringens afgivelse af indlæg i EU-Domstolens præjudicielle sag C-37/24

Leje- og lånedirektivets artikel 8, stk. 2, fastslår, at medlemsstaterne tillægger

udøvende kunstnere og fonogramfremstillere ret til vederlag, således at brugeren

betaler et rimeligt, samlet vederlag for brugen. Efter artikel 16, stk. 1, i direktivet

om kollektiv forvaltning sikrer medlemsstaterne, at kollektive forvaltningsorgani-

sationer og brugere fører forhandlinger om licensering af rettigheder i god tro. Arti-

kel 16, stk. 2, 1. afsnit, fastslår i den forbindelse, at licensbetingelser skal være ba-

seret på objektive og ikke-diskriminerende kriterier. I henhold til artikel 16, stk. 2,

andet afsnit, skal rettighedshaverne modtage et passende vederlag for anvendelsen

af rettighederne. Det gælder dog, at tarifferne for enerettighederne og retten til ve-

derlag skal stå i rimeligt forhold til bl.a. den økonomiske værdi af rettighedernes

anvendelse i handlen under hensyntagen til arten og omfanget af anvendelsen.

3. Regeringens interesse og synspunkter

I Danmark foreligger der en såkaldt tvangslicens, hvilket betyder, at rettighedsha-

verne ikke kan sige nej til udnyttelse af deres musik ved anvendelse i radio- og tv-

udsendelser. Til gengæld har de i henhold til ophavsretslovens § 68 krav på at

modtage vederlag for udnyttelsen. Vederlaget kan kun gøres gældende gennem en

godkendt fællesorganisation (på radio- og tv-området er det Gramex). I Danmark

er der en stærk tradition for kollektivt forhandlede aftaler, men med en lovfæstet

prøvemulighed hos Ophavsretslicensnævnet, der har kompetence til at afgøre tvi-

ster om vederlagets størrelse.

Den danske ophavsretslov indeholder ikke regler om betaling af et

minimumsve-

derlag,

men minimumsvederlag er en integreret og vigtig del af det

rimelig veder-

lag,

som rettighedshaverne i Danmark modtager. Dette er bl.a. fastslået gennem

praksis fra Ophavsretslicensnævnet og de almindelige domstole.

Formålet med minimumsvederlaget er at sikre, at rettighedshaverne får en rimelig

betaling for den tilrådighedsstillelse af deres musik, der sker, når fx en radiosta-

tion får adgang til at anvende musikken. Det betyder, at fx en radiostation skal be-

tale et minimumsvederlag for det musikkatalog, som den får stillet til rådighed af

rettighedshaverne uafhængigt af radiostationens omsætning.

EU-Domstolen har tidligere, bl.a. i sagerne C-245/00 og C-192/04, understreget, at

det EU-retlige

begreb ”rimeligt vederlag” i artikel 8, stk. 2, i leje-

og lånedirektivet

er et selvstændigt EU-retligt begreb, som skal fortolkes ensartet inden for EU. Der

foreligger ikke en EU-retlig

definition af begrebet ”rimeligt vederlag”, og Domsto-

len har fastslået, at der ikke foreligger nogen objektiv grund, der kan retfærdig-

gøre, at EU’s retsinstanser fastsætter præcise måder for fastlæggelsen

af et ensar-

tet rimeligt vederlag. Det tilkommer ifølge Domstolen medlemsstaterne på deres

område selv at fastlægge de mest relevante kriterier for at sikre, at begrebet rime-

ligt vederlag respekteres inden for de grænser, der er fastsat i EU-retten, da EU-

Domstolen ellers ville tvinges til at sætte sig i medlemsstaternes sted.

EU-Domstolen har således hverken opstillet et bindende sæt kriterier for, hvad der

udgør et rimeligt vederlag eller kriterier for beregning af dette.

Side 2

KUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 124: Kopi af notat sendt til Europaudvalget om regeringens afgivelse af indlæg i EU-Domstolens præjudicielle sag C-37/24

I sagen vil regeringen i forhold til sagens første problemstilling om minimumsve-

derlag argumentere for, at EU-retten principielt ikke forpligter medlemsstaterne

til at fastsætte lovsikrede minimumsvederlag for at sikre, at rettighedshavere mod-

tager et rimeligt vederlag, men lovgivningen bør heller ikke afskære parterne og

tvistløsningsorganernes fra det.

I forhold til sagens anden problemstilling om, hvad der udgør et rimeligt vederlag,

vil regeringen argumentere for, at Domstolen

–

i tråd med den linje, den har lagt i

den praksis, der er nævnt ovenfor

–

skal holde fast i, at det tilkommer medlemssta-

terne selv at fastlægge de mest relevante kriterier for begrebet ”rimeligt vederlag”.

I en dansk kontekst kan en dom fra EU-Domstolen i sagen potentielt medføre be-

grænsninger i, hvordan et rimeligt vederlag skal fastsættes. Sagen kan dermed po-

tentielt have betydning for en velfungerende dansk mangeårig praksis og tradition

baseret på aftalefrihed og vederlagsmodeller, som tilpasses de forskellige branche-

områder, således at et rimeligt betalingsniveau sikres.

Selvom sagen kun vedrører musik på radio- og tv-området, forekommer det nærlig-

gende, at dommen vil kunne få konsekvenser for de fleste danske forvaltningsorga-

nisationer, da minimumsvederlag anvendes bredt i Danmark - ofte i kombination

med et omsætningsbestemt vederlag.

På denne baggrund afgiver regeringen indlæg i sagen i overensstemmelse med den

ovenfor anførte linje.

Side 3