København, 30. april 2024
Bilag til Folketingets kulturudvalg - Copenhagen Opera Festival
Udviklingen af ny dansk opera, talentudvikling, diversitet og eksporten af dansk opera er
voldsomt udfordret. Årsagen er, at ansvaret for at løse opgaverne er placeret i institutioner,
der ikke har de bedste forudsætninger for at løse opgaven og derfor gør det i begrænset
omfang.
Støtten til opera overser dem, der udvikler genren
Langt størstedelen af de statslige midler til opera er bundet i Det Kongelige Teater og Den
Jyske Opera. Staten støtter Den Jyske Opera med
38,9 mio. kr. årligt
, mens Den Kongelige
Opera i 2022 har
indtægtsført 128 mio
. kr. af Det Kongelige Teaters samlede bevilling på 581
mio. kr. Det har flere konsekvenser:
For det første præsenterer de store aktører stort set kun kanoniserede opera-værker.
Dermed sker der ikke tilstrækkelig udvikling af genren gennem bestilling af ny musik.
For det andet svækkes de frie aktørers arbejdsbetingelser, når de store aktører satser på
genopsætninger frem for nyskrevet dansk opera. Derved svækkes talentudviklingen.
For det tredje lider diversiteten voldsomt under de store støttemodtageres prioritering af
gamle operaer skrevet af (døde hvide) mænd.
For det fjerde svækkes udviklingen af nyt publikum, da unge mennesker ikke præsenteres for
opera, der baserer sig på historier og musik, der relaterer sig til deres liv og samtid.
Musikhandlingsplanens ambitioner bør udbredes til opera
I Musikhandlingsplanen fra 2023 var der særlig fokus udvikling på
talentudvikling
,
ligestilling
og
internationalisering
, hvilket Copenhagen Opera Festival bifalder.
Disse indsatser bør udbredes til opera, hvor udfordringerne er betragteligt større end inden
for den rytmiske musik. Derfor opfordrer vi til, at man fra politisk hold gentænker opgave- og
tilskudfordelingen på operaområdet for at fremme talentudvikling, ligestilling og
internationalisering.
Bilag til Folketingets Kulturudvalg fra Copenhagen Opera Festival , side 1 af 3