Kulturudvalget 2023-24
KUU Alm.del Bilag 102
Offentligt
2850103_0001.png
Kulturministeren
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tel
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
10. april 2024
Til Folketingets Europaudvalg
Jeg fremsender hermed en orientering om, at et flertal af EU-medlemsstaterne har god-
kendt et endeligt kompromisforslag om en ny europæisk mediefrihedslov (European
Media Freedom Act), som blev vedtaget på Rådsmødet for Landbrug og Fiskeri den 26.
marts 2024. Europa-Parlamentet vedtog forordningen den 13. marts 2024. Det betyder,
at forordningen nu formelt er vedtaget.
Regeringen støttede den endelig forordning på rådsmødet den 26.marts 2024. Det gjorde
regeringen, da de væsentligste danske hensyn er blevet tilgodeset i forhandlingerne, og
forordningen er derfor inden for regeringens forhandlingsoplæg, som jeg fremlagde for
udvalget den 12. maj 2023.
Nærmere bestemt sikrer forordningen, at den danske model for finansiering af public
service medier og udpegning af den øverste ledelse af public-service medier kan bevares.
Samtidigt griber forordningen ikke ind i dansk praksis for mediers selvregulering, her-
under Pressenævnets arbejde. Desuden får udtalelser fra det nye europæiske medieråd
kun en vejledende karakter. Endvidere fastslås det i forordningen, at store online plat-
forme skal begrunde og notificere medier under redaktionelt ansvar, før deres indhold
nedtages eller på anden måde censureres på de pågældende platforme. Samtidig skal de
redaktionelle medier i udgangspunktet have 24 timer til at svare på notifikationen, før
platformene nedtager eller censurerer mediernes indhold.
Selvom Danmark tidligere har været skeptisk over for forordningsforslaget, er det ende-
lige forslag landet et fornuftigt sted. Forordningen styrker mediefriheden og medieplu-
ralisme i EU samtidig med, at medlemsstaternes kompetence til selv at indrette og re-
gulere deres mediemarkeder, herunder det danske, bevares.
Forordningen indeholder en række bestemmelser, som skal implementeres nationalt,
herunder en række nye tilsynsopgaver. Det er eksempelvis de nye tiltag om, at natio-
nale tilsynsmyndigheder fremadrettet skal vurdere mediemarkedsfusioners konsekven-
ser for mediepluralisme samt overvåge statslige reklameudgifter. Disse tiltag skal være
implementeret senest 15 måneder efter forordningens ikrafttrædelse. Kulturministeriet
vil nu igangsætte de nødvendige tiltag for at implementere de relevante bestemmelser
nationalt. Afslutningsvis bemærkes det, at orienteringen også fremsendes til Kulturud-
valget.
Med venlig hilsen
Jakob Engel-Schmidt
Dok. nr. 111449