KIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Lovudkast – udkast til forslag til lov om ændring af lov om trossamfund uden for folkekirken, lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. og lov om valgmenigheder (Afskaffelse af 3-årigt tilsyn med anerkendte trossamfund, decentralisering af præsteansættelser m.v. og administrative opgaver m.v. i folkekirken som følge af opgavebortfald), fra kirkeministeren

Kirkeudvalget 2023-24
KIU Alm.del Bilag 64
Offentligt

UDKAST

Kirkeudvalget 2023-24

KIU Alm.del - Bilag 64

Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om trossamfund uden for folkekirken, lov om an-

sættelse i stillinger i folkekirken m.v. og lov om valgmenigheder

(Afskaffelse af 3-årigt tilsyn med anerkendte trossamfund, decentralisering

af præsteansættelser m.v. og administrative opgaver m.v. i folkekirken

som følge af opgavebortfald)

§1

I lov nr. 1533 af 19. december 2017 om trossamfund uden for folkekirken,

som ændret ved lov nr. 2390 af 14. december 2021, lov nr. 747 af 13. juni

2023 og lov nr. 1789 af 28. december 2023, foretages følgende ændringer:

§ 20, stk. 2,

ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

§ 20, stk. 3,

der bliver stk. 2, udgår »endvidere«.

§2

I lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.

864 af 25. juni 2013, som ændret ved lov nr. 2067 af 21. december 2020,

foretages følgende ændringer:

§ 11, stk. 1, 1. pkt., § 11, stk. 1, 2. pkt., § 11, stk. 3, § 12, stk. 1, 1. pkt.,

§ 12, stk. 1, nr. 1, § 13 b, stk. 1, 1. pkt.,

§ 18, stk. 1, 2. pkt.,

indsættes

efter »kirke«: »eller den, ministeren bemyndiger hertil,«.

Efter kapitel 9 indsættes:

»Kapitel 9 a

Klageadgang

»§

24 a.

Kirkeministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage over

afgørelser i ansættelses- og personalesager, herunder om, at afgørelserne

ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.«

KIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Lovudkast – udkast til forslag til lov om ændring af lov om trossamfund uden for folkekirken, lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. og lov om valgmenigheder (Afskaffelse af 3-årigt tilsyn med anerkendte trossamfund, decentralisering af præsteansættelser m.v. og administrative opgaver m.v. i folkekirken som følge af opgavebortfald), fra kirkeministeren

UDKAST

§3

I lov om valgmenigheder, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 24. juni 2013,

foretages følgende ændring:

§ 14, stk. 1

§ 17, stk. 1,

ændres: »kirkeministeren« til: »biskoppen«.

§4

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2025, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Lovens § 3 finder ikke anvendelse på ansøgninger indgivet før lo-

vens ikrafttræden. For sådanne ansøgninger finder de hidtil gældende regler

i lovbekendtgørelse nr. 797 af 24. juni 2013 om valgmenigheder anvendelse.

§5

Stk. 1.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Lovens § 1 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i

kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

2.1.

2.1.1.

2.1.2.

Indledning og baggrund

Lovforslagets hovedpunkter

Afskaffelse af 3-årigt tilsyn med anerkendte trossamfund

Gældende ret

By-, Land- og Kirkeministeriets overvejelser og den fo-

reslåede ordning

Decentralisering af præsteansættelser m.v. i folkekirken

Gældende ret

2.2.

2.2.1.

2.2.1.1. Ansættelse af præster i folkekirken

2.2.1.2. Tjenesteboligpligten

2.2.1.3. Valgmenighedspræster

2.2.2.

By-, Land- og Kirkeministeriets overvejelser og den fo-

reslåede ordning

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-

kvenser for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

UDKAST

10.

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

1. Indledning og baggrund

Formålet med lovforslaget er sikre bedre ressourceudnyttelse og begrænse

administrationen i staten ved at skabe de lovgivningsmæssige rammer for

decentralisering af sagsgange og afgørelser i forbindelse med præsteansæt-

telser og administrative opgaver m.v. i folkekirken, herunder stadfæstelse af

valgmenighedspræster, og at afskaffe det 3-årige tilsyn med anerkendte tros-

samfund. Det foreslås således, at biskoppen fremover varetager opgaven

med stadfæstelse af valgmenighedspræster, og at kirkeministeren bemyndi-

ges til at overlade sin kompetence til at ansætte præster i folkekirken og til

at træffe afgørelser om tjenesteboliger for præster til en anden myndighed.

Derudover foreslås indførelse af en bemyndigelse til at fastsætte nærmere

regler om klageadgang for afgørelser inden for folkekirkens ansættelses- og

personaleområde.

Endelige foreslås afskaffelse af det 3-årige tilsyn med anerkendte trossam-

fund, der blev indført med vedtagelsen af trossamfundsloven i 2017.

Lovforslaget er en opfølgning på regeringens forslag til finanslov for 2025.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Afskaffelse af 3-årigt tilsyn med anerkendte trossamfund

2.1.1. Gældende ret

Med vedtagelsen af lov om trossamfund uden for folkekirken (trossam-

fundsloven) i december 2017 blev der gennemført en samlet lov om tros-

samfund uden for folkekirken. Trossamfundsloven trådte i kraft den 1. ja-

nuar 2018. Der er på nuværende tidspunkt (pr. 19. august 2024) registreret

193 anerkendte trossamfund og 240 menigheder omfattet af et trossamfunds

anerkendelse i Trossamfundsregistret.

Formålet med trossamfundsloven er at samle og tydeliggøre, hvilke rettighe-

der og pligter der gælder for de anerkendte trossamfund. Loven indeholder

dels en samling og kodificering af den eksisterende praksis vedrørende an-

erkendelse af trossamfund og vielsesbemyndigelse til disse trossamfunds

forkyndere og dels bestemmelser om et løbende tilsyn med de anerkendte

trossamfunds vedtægter og økonomiske forhold. Herudover indeholder lo-

ven grundlæggende regler om, hvad der skal forstås ved trossamfund, og om

nogle af de væsentligste konsekvenser af den kollektive religionsfrihed.

UDKAST

I trossamfundslovens § 7 lovfæstes betingelserne for, at et trossamfund kan

registres som anerkendt trossamfund. Bestemmelsen indeholder i stk. 1 de

to materielle betingelser for anerkendelse:

1. trossamfundet skal have mindst 50 myndige medlemmer, der enten

har fast bopæl i Danmark eller dansk indfødsret, og

2. trossamfundet må ikke opfordre til eller foretage noget, der strider

mod bestemmelser i lov eller bestemmelser fastsat i medfør af lov.

Bestemmelsen regulerer også, hvilke dokumenter og oplysninger der skal

fremlægges i forbindelse med ansøgningen om anerkendelse. I forbindelse

med ansøgning om anerkendelse skal trossamfundet således godtgøre, at

trossamfundet har 50 myndige medlemmer og at disse enten har fast bopæl

i Danmark eller dansk indfødsret. Derudover skal trossamfundet indsende

oplysninger om navn og hjemsted for trossamfundet, trossamfundets ved-

tægter, navn og adresse på den kontaktperson, der er ansvarlig i forhold til

Trossamfundsregistret, en tekst, som udtrykker, beskriver eller henviser til

trosgrundlaget eller lære-traditionen i trossamfundets religion, dokumenta-

tion eller beskrivelse af trossamfundets centrale ritualer samt det seneste

årsregnskab, som skal være revideret og give et retvisende billede af tros-

samfundets økonomiske forhold.

Samlet set bidrager disse oplysninger til at belyse, om der er tale om en

sammenslutning, der opfylder betingelserne i lovens § 1 for at være et tros-

samfund, om trossamfundet har en vis fast struktur og stabilitet, samt om

der i vedtægterne, trosgrundlaget eller ritualerne findes bestemmelser om

religionsudøvelsen, der strider mod bestemmelser fastsat i lov eller i medfør

af lov.

Trossamfundsloven pålægger de anerkendte trossamfund en række pligter.

De anerkendte trossamfund er således forpligtet til at indberette ændrede

forhold som eksempelvis medlemstal, ændrede vedtægtsforhold, samt væ-

sentlige ændringer i trosgrundlag og centrale ritualer til Trossamfundsregi-

stret. Endvidere skal de anerkendte trossamfund hvert år udarbejde og ind-

sende et årsregnskab til Trossamfundsregistret. Trossamfundet skal i års-

regnskabet eller i et bilag til årsregnskabet give en række oplysninger om

donationer til trossamfundet. Trossamfundets vedtægter, trosgrundlag, cen-

trale ritualer og årsregnskab er offentligt tilgængelige på Trossamfundsre-

gistrets hjemmeside. I praksis indberettes medlemstallet en gang årligt sam-

men med indberetning af årsregnskabet.

By-, Land- og Kirkeministeriet fører i dag et fast 3-årigt tilsyn, jf. lovens §

20, stk. 2. I medfør heraf indkalder ministeriet hvert tredje år oplysninger

UDKAST

fra alle anerkendte trossamfund om, hvorvidt der er sket ændringer i de for-

hold, der er anført i lovens § 7, stk. 2, nr. 1-6. Tilsynet sikrer bl.a., at der er

åbenhed og gennemsigtighed med de anerkendte trossamfunds organisation

og økonomi, og at trossamfundene fortsat opfylder betingelserne for aner-

kendelse, herunder betingelsen om, at de skal overholde dansk lovgivning.

I medfør af lovforarbejderne, jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 19 som

fremsat, de specielle bemærkninger til § 20, er det 3-årige tilsyn et supple-

ment til den indberetningspligt, der beskrives i trossamfundslovens § 20,

stk. 1, hvor det præciseres, at anerkendte trossamfund har pligt til at meddele

oplysninger om ændringer i de forhold, der er anført i § 7, stk. 2, nr. 1-4, og

om væsentlige ændringer i de forhold, der er anført i § 7, stk. 2, nr. 5 og 6.

I den sammenhæng forstås væsentlige ændringer som betydningsmæssige

eller indholdsmæssige ændringer, som forandrer trosgrundlaget eller lære-

traditionen i trossamfundets religion, eller som forandrer trossamfundets

centrale ritualer. Tilsynet omfatter ikke politimæssige undersøgelser af mis-

tanke om lovovertrædelser.

Før vedtagelsen af trossamfundsloven blev der ikke ført et generelt tilsyn

med trossamfundenes forhold, og der var ikke i praksis eksempler på, at et

trossamfund havde fået tilbagekaldt sin godkendelse mod trossamfundets

ønske.

By-, Land- og Kirkeministeriet har i medfør af § 20, stk. 2, gennemført til-

syn i 2023. Tilsynet resulterede ikke i tilbagekaldelser af anerkendelse for

trossamfund og menigheder.

2.1.2. By-, Land- og Kirkeministeriets overvejelser og den fore-

slåede ordning

Med henblik på at sikre bedre ressourceudnyttelse og begrænse administra-

tionen i sager vedrørende anerkendte trossamfund foreslår By-, Land- og

Kirkeministeriet, at det 3-årige tilsyn med anerkendte trossamfund afskaf-

fes.

Den foreslåede ordning vil medføre, at By-, Land- og Kirkeministeriet ikke

længere fører et 3-årigt tilsyn med, om anerkendte trossamfund har vedlige-

holdt deres oplysninger i Trossamfundsregistret. Det bemærkes i den for-

bindelse, at trossamfundene fortsat vil være forpligtet til at løbende at ved-

ligeholde de pågældende oplysninger i Trossamfundsregistret, og at By-,

Land- og Kirkeministeriet fortsat vil føre tilsyn med oplysningerne i forbin-

delse med, at trossamfundet indberetter ændringer i vedtægter, trosgrundlag

og centrale ritualer. Det bemærkes endvidere, at ministeriet hvert år fører et

100 pct. tilsyn med rettidig indberetning af årsregnskaber (inkl. oplysninger

UDKAST

om donationer) og med om de anerkendte trossamfund og menigheder op-

fylder kravet om mindst 50 myndige medlemmer. Derudover foretager mi-

nisteriet et stikprøvebaseret tilsyn med et antal anerkendte trossamfund og

menigheders årsregnskaber og oplysninger om donationer. Her føres tilsyn

med, at de indberettede årsregnskaber opfylder formkravene om, at de skal

være udarbejdet i overensstemmelse med reglerne i årsregnskabsloven, og

at årsregnskaberne som minimum aflægges i overensstemmelse med regn-

skabsklasse A, samt at de indeholder fyldestgørende oplysninger om dona-

tioner.

På den baggrund og i lyset af erfaringerne fra det seneste 3-årige tilsyn, som

ikke medførte tilbagekaldelser af anerkendelse for trossamfund og menig-

heder, er det ministeriets vurdering, at den foreslåede afskaffelse af tilsynet

ikke vil medføre en forringelse af data i Trossamfundsregistret.

Den foreslåede afskaffelse af det 3-årige tilsyn med anerkendte trossamfund

afskærer ikke By-, Land- og Kirkeministeriet fra – som tilsynsmyndighed -

at gribe ind i konkrete sager, hvor ministeriet bliver opmærksom på, at et

anerkendt trossamfund ikke længere opfylder betingelserne for anerken-

delse.

2.2. Decentralisering af præsteansættelser m.v. i folkekirken

2.2.1. Gældende ret

2.2.1.1. Ansættelse af præster i folkekirken

By-, Land- og Kirkeministeriet er ansættelsesmyndighed for folkekirkens

præster og provster. Dette indebærer, at ministeriet udøver de traditionelle

arbejdsgiverbeføjelser med en række begrænsninger, der følger af lovgiv-

ning, praksis og delegation. Ansættelse sker efter indstilling fra de kirkelige

myndigheder. Der er i alt ca. 2.000 præstestillinger i folkekirken. Ca. 1.800

af stillingerne er som tjenestemandsansatte sognepræster, mens de øvrige

præster er ansat i henhold til Finansministeriets overenskomst for akademi-

kere i staten.

De grundlæggende regler for ansættelse af tjenestemænd fremgår af § 3, stk.

1, i lov om tjenestemænd (herefter tjenestemandsloven). Heraf fremgår, at

udnævnelser foretages af kongen eller af vedkommende minister. Ifølge §

3, stk. 3, kan vedkommende minister ved bekendtgørelse helt eller delvist

overlade sin udnævnelseskompetence til andre.

De generelle regler om fremgangsmåden ved ansættelse i præstestillinger

fremgår af kapitel 2 (§§ 8-13 b) i lov om ansættelse i stillinger i folkekirken

m.v. (herefter ansættelsesloven), og proceduren er endvidere udmøntet i be-

kendtgørelse nr. 1315 af 21. november 2013 om menighedsråds medvirken

UDKAST

ved ansættelse i præste- og provstestillinger, samt i cirkulære nr. 9656 af 21.

november 2013 om opslag, besættelse af og ansættelse i præste- og provste-

stillinger, forberedelse af sager om ansættelse og udfærdigelse af ansættel-

sesbevis.

Regler om fremgangsmåden ved ansættelse af provster fremgår af ansættel-

seslovens kapitel 3 (§§ 13-14 f), bekendtgørelse nr. 1315 af 21. november

2013 om menighedsråds medvirken ved ansættelse i præste- og provstestil-

linger m.m. og bekendtgørelse nr. 1314 af 21. november 2013 om stiftsråds

og provstiudvalgs medvirken ved ansættelse i provstestillinger. Provster an-

sættes som kongeligt udnævnte tjenestemænd, jf. ansættelseslovens § 14 d.

Ministeriet har delegeret kompetencen til biskopperne for så vidt angår an-

sættelse af præster i stillinger op til et års varighed på overenskomstvilkår,

jf. § 11, stk. 3, i cirkulære nr. 9656 af 21. november 2013 om opslag, besæt-

telse af og ansættelse i præste- og provstestillinger, forberedelse af sager om

ansættelse og udfærdigelse af ansættelsesbevis.

Menighedsrådet medvirker ved ansættelse i stillinger som sognepræst, jf.

ansættelseslovens § 8, stk. 1, og menighedsrådene har efter rådgivning fra

biskoppen indflydelse på, hvem der skal ansættes som sognets eller sogne-

nes præst, da ministeren ikke kan ansætte en ansøger, som ikke er omfattet

af menighedsrådets indstilling, jf. ansættelseslovens § 11, stk. 1, 1. pkt.

En af biskoppernes centrale opgaver er, på ministeriets vegne, at fungere

som overordnet ansættelses- og personaleforvaltende myndighed for de

provster og præster, som er ansat inden for stiftet. Biskoppen har såvel det

gejstlige som det mere traditionelle arbejdsgivertilsyn med præsterne, lige-

som væsentlige dele af ansættelsesmyndighedens øvrige opgaver varetages

af biskoppen.

Biskoppens kompetence over for præster og provster udspringer bl.a. af den

stadig gældende bestemmelse i Danske Lov 2-17-1, hvorefter biskoppen

”skal have alle Provster, Præster […] under sig, og holde dem til at giøre

deres Embede og see til, at alting gaar skikkeligen og ret til”.

Derudover har ministeriet bl.a. ved cirkulære nr. 10913 af 15. marts 2005

om visse ændringer af administrationen af præsters løn- og ansættelsesvilkår

delegeret en række arbejdsgiverkompetencer, for så vidt angår præster og

provster til biskopperne, herunder blandt andet kompetencen til at behandle

og afgøre visse sager om tjenesteforseelser og i den forbindelse adgangen

til at tildele visse tjenstlige sanktioner.

UDKAST

Biskoppen varetager på den baggrund og inden for disse rammer arbejdsgi-

verbeføjelser over for stiftets præster og provster på bemyndigelse af By-,

Land- og Kirkeministeriet, og biskoppen udøver således i vidt omfang le-

delsesretten, herunder de sædvanlige tjenestemandspligter som arbejdspligt,

lydighedspligt, loyalitetspligt og tavshedspligt, i forhold til stiftets præster

og provster på By-, Land- og Kirkeministeriets vegne.

Biskoppen bistås af den stedlige stiftsadministration, bl.a. i forbindelse med

ansættelse af overenskomstansatte præster op til et års varighed, ordination

og tildeling af kollats, personaleadministrative sager, herunder bl.a. sager

vedrørende løn, fastsættelse af tjenesteboligbidrag, studieorlov, godtgørel-

ser og arbejdstid, disciplinærsager, sager vedrørende sygdom og i sager om

aktindsigt i enkeltpersoners sager om ansættelse som præst eller provst i

folkekirken. Stiftsadministrationen er fællesbetegnelsen for de administra-

tive funktioner, der inden for hvert stift skal varetages for stiftsøvrigheden,

dvs. for biskoppen og stiftamtmanden i forening, og for biskoppen.

By-, Land-, og Kirkeministeriet udøver på den baggrund i praksis sin ar-

bejdsgiverbeføjelse gennem bl.a. biskopperne og de 10 stiftsadministratio-

ner. I sager om ansættelses- og personaleadministration af folkekirkens præ-

ster og provster består der et almindeligt forvaltningsretligt over-/underord-

nelsesforhold mellem By-, Land- og Kirkeministeriet og biskopperne/stifts-

administrationerne. Biskoppernes afgørelser i konkrete sager kan i kraft

heraf påklages til ministeriet, medmindre klageadgangen er afskåret ved lov

eller med hjemmel i lov.

By-, Land- og Kirkeministeriets klagesager på dette område vedrører typisk

bl.a. klager over afgørelser om tjenesteforseelser, afgørelser om diskretio-

nære ansættelsesretlige reaktioner og sager om disciplinære ansættelsesret-

lige sanktioner, afgørelser i sager om løn- og godtgørelsesforhold, klager

over fastsættelse af tjenesteboligbidrag og klager over afslag på oprykning

til højere løngruppe. I forhold til klager over fastsættelse af tjenesteboligbi-

drag er der i cirkulære nr. 55 af 26. juni 2012 om tjenestebolig for folkekir-

kens præster (herefter tjenesteboligcirkulæret) fastsat en klagefrist på 4 uger

og en procedure for indbringelse af klager til ministeriet. Herudover modta-

ger By-, Land- og Kirkeministeriet klager over en række andre meget for-

skelligartede forhold med relation til præsters og provsters tjeneste. By-,

Land- og Kirkeministeriet træffer endvidere afgørelse i sager, der skønnes

at burde medføre afskedigelse (uansøgt afsked) både for så vidt angår tjene-

stemandsansatte og overenskomstansatte præster.

2.2.1.2. Tjenesteboligpligten

UDKAST

Særlige præsteboliger eller præstegårde med særlige tjenstlige og økonomi-

ske rettigheder og pligter kendes helt tilbage fra reformationen. I dag anses

det stadig for en vigtig forudsætning i folkekirkens struktur, at sognepræsten

har pligt til at bo i sit sogn.

Generelle regler om tjenestebolig findes bl.a. i tjenestemandslovens § 14,

stk. 1, hvoraf det følger, at såfremt det af hensyn til udførelsen af tjeneste-

pligterne er skønnet nødvendigt at knytte tjenestebolig til stillingen, forplig-

tes tjenestemanden til at bebo denne, så længe stillingen beklædes og til der-

efter at fraflytte den.

Desuden fastsætter overenskomsten for akademikere i staten i § 25, at hvis

der til en stilling er knyttet funktionærbolig, som det af tjenstlige grunde er

nødvendigt, at den ansatte bor i, er den pågældende forpligtet til at flytte ind

i boligen. Bestemmelsen fastsætter desuden, at lejevilkårene følger de reg-

ler, der gælder for statens tjenestemænd.

Endvidere følger det af ansættelseslovens § 18, stk. 1, 1. pkt., at der til stil-

linger som sognepræst knyttes en tjenestebolig.

Tjenesteboligpligten medfører, at sognepræsten bor i det pastorat, den på-

gældende er udnævnt til at betjene.

By-, Land- og Kirkeministeriet kan i medfør af ansættelseslovens § 18, stk.

1, 2. pkt., undtage fra tjenesteboligpligten.

I cirkulære nr. 55 af 26. juni 2012 om tjenestebolig for folkekirkens præster

(herefter tjenesteboligcirkulæret) er fastsat en række bestemmelser vedrø-

rende tjenesteboligpligten, herunder mulighed for at undtage herfra. Undta-

gelse fra tjenesteboligpligten kan ske i form af, at ministeriet helt ophæver

boligpligten for den pågældende stilling, jf. tjenesteboligcirkulærets § 4, stk.

1, 1. pkt., såfremt det vurderes, at der ikke længere er tjenstlige grunde, der

nødvendiggør tjenesteboligpligt.

Desuden er der i tjenesteboligcirkulærets § 4, stk. 2-5, angivet en række si-

tuationer, hvorefter biskoppen ud fra hensyn til den aktuelle stillingsindeha-

ver kan meddele dispensation fra tjenesteboligpligten, fx i forbindelse af

fratræden af stillingen, pensionering, eller hvis sognepræsten er gift med en

anden præst med tjenesteboligpligt.

Det følger endvidere af tjenesteboligcirkulærets § 4, stk. 7, at såfremt et for-

hold ikke er omfattet af stk. 2-5, kan kirkeministeren af sociale eller hel-

bredsmæssige grunde i særlige tilfælde dispensere fra en bestående bolig-

pligt efter ansøgning fra sognepræsten. Forinden der træffes afgørelse, gives

UDKAST

menighedsråd, provst og biskop lejlighed til at udtale sig. Ministeren sørger

desuden for at give fornøden orientering om udfaldet af sagen.

2.2.1.3. Valgmenighedspræster

En valgmenighed er en menighed inden for folkekirken, der har samme læ-

remæssige grundlag som den øvrige del af folkekirken. Der findes i dag ca.

40 valgmenigheder. Medlemmer af valgmenigheder betaler ikke kirkeskat,

men skal til gengæld selv betale menighedens udgifter. Valgmenigheden og

dens præst er ligesom sognemenigheder under tilsyn af en provst og en bi-

skop, men i øvrigt har en valgmenighed en mere fri og selvstændig stilling.

En valgmenighed kan eksempelvis selv bestemme, hvem den vil have som

medlemmer, og en valgmenighed er økonomisk og administrativt uaf-

hængig af den øvrige del af folkekirken.

Retningslinjerne for at oprette og drive en valgmenighed er reguleret i lov

om valgmenigheder (valgmenighedsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af

24. juni 2013.

Det følger af valgmenighedslovens § 1, at medlemmer af folkekirken, der

ønsker at danne en særlig menighed inden for folkekirken med en af dem

valgt person som præst, på nærmere angivne betingelser, har ret til at få

denne valgmenighed anerkendt som led i folkekirken. Anerkendelse af en

valgmenighed meddeles af kirkeministeren, jf. valgmenighedslovens § 1,

stk. 2.

Ansøgning om anerkendelse af en valgmenighed og stadfæstelse af dennes

præst, skal underskrives af 50 personer, der har valgret til menighedsråd, jf.

valgmenighedslovens § 2, stk. 1. Ansøgningen skal vedlægges erklæring fra

en person, der opfylder betingelserne for ansættelse som præst i folkekirken,

om, at vedkommende er villig til at modtage stadfæstelse som præst for

valgmenigheden. Ansættelse som præst for valgmenigheden kan kombine-

res med ansættelse som præst i folkekirken under forudsætning af, at valg-

menigheden er hjemmehørende i et andet provsti end sognemenigheden, jf.

valgmenighedslovens § 2, stk. 2.

Valgmenighedens valg af præst skal stadfæstes af kirkeministeren, valgme-

nighedslovens jf. § 14, stk. 1. Kirkeministeren overtog kompetencen til at

stadfæste valgmenighedspræster fra kongen ved en ændring af valgmenig-

hedsloven i 1972, jf. Folketingstidende 1971-72, A, L 169 som fremsat, side

2702. Kompetencen til at stadfæste er dog internt delegeret, således at afgø-

relsen træffes af akademisk personale og kvalitetssikres i to personadskilte

forretningsgange i By-, Land- og Kirkeministeriet. Det er en forudsætning

for stadfæstelsen, at den pågældende opfylder betingelserne for ansættelse

UDKAST

som præst i folkekirken, valgmenighedslovens jf. § 14, stk. 2. Herudover

kan kirkeministeren, jf. valgmenighedslovens § 17, stk. 1, efter ansøgning

fra valgmenighedens bestyrelse og præst stadfæste en person som medhjæl-

per hos valgmenighedens præst, såfremt vedkommende opfylder kravene

efter lovens § 14, stk. 2.

Det fremgår af ansættelseslovens § 3, stk. 2, jf. § 14, stk. 2, i valgmenig-

hedsloven, at personer, der ikke er cand.theol., kan stadfæstes som præst for

en valgmenighed, såfremt det vedtages på et menighedsmøde (generalfor-

samling) i valgmenigheden med et flertal på 2/3 af de afgivne stemmer. Det

er en forudsætning, at ansættelsen tiltrædes af biskoppen. Hvis ansøger op-

fylder betingelserne for ansættelse som præst i folkekirken, jf. valgmenig-

hedsloven § 14, stk. 2, skal der foruden valgmenighedens indstilling, villig-

hedserklæring fra ansøger og referat fra mødet, hvor beslutningen blev truf-

fet, også indsendes en påtegnet børneattest fra Rigspolitiet og biskoppens

tiltrædelse af ansættelsen.

By-, Land- og Kirkeministeriet modtager årligt 6-8 ansøgninger om stadfæ-

stelse af valgmenighedspræster og medhjælpere.

Den, der er stadfæstet som præst for en valgmenighed, skal modtage præ-

stevielse, såfremt han ikke allerede er præsteviet, og have kollats af stiftets

biskop, valgmenighedslovens jf. § 15. Tilsvarende gælder for en medhjæl-

per for valgmenighedspræsten, jf. lovens § 17, stk. 2.

Inden valgmenighedens præst tiltræder, skal han skriftligt erklære samvit-

tighedsfuldt at ville efterkomme de regler, der gælder for folkekirken, og de

regler, der særligt gælder for valgmenigheder, valgmenighedslovens jf. §

16. Tilsvarende gælder for en medhjælper for valgmenighedspræsten, jf. lo-

vens § 17, stk. 2.

Valgmenigheders præster er ikke tjenestemænd og er derfor ikke undergivet

tjenestemandslovgivningens bestemmelser om ansættelse, afskedigelse, di-

sciplinærforfølgning eller pension. De er heller ikke undergivet den særlige

gejstlige retspleje, idet loven om domstolsbehandling af gejstlige læresager

alene finder anvendelse på tjenestemandsansatte præster, provster og bi-

skopper, jf. herved § 1 i lov om domstolsbehandling af gejstlige læresager

(lovbekendtgørelse nr. 5 af 3. januar 2007).

Hvis en valgmenighedspræst dør eller fratræder sin stilling, skal valgmenig-

hedens bestyrelse omgående gennem provsten og biskoppen afgive indbe-

retning herom til ministeriet, jf. valgmenighedslovens § 18, stk. 1. By-,

Land- og Kirkeministeriet tilbagekalder herefter stadfæstelsen med virkning

UDKAST

fra valgmenighedspræstens fratrædelsestidspunkt. Ønskes valgmenighe-

dens anerkendelse opretholdt, skal bestyrelsen snarest muligt tage skridt til,

at den ledige præstestilling besættes på ny, jf. valgmenighedslovens § 18,

stk. 2. Efter bestyrelsens indstilling kan præstegerningen under ledighed i

præstillingen med biskoppens tilladelse udføres af en præst i folkekirken

eller en anden, der er præsteviet i folkekirken, jf. valgmenighedslovens §

18, stk. 3.

Hvis valgmenighedens anerkendelse tilbagekaldelse, tilbagekaldes tillige

præstens stadfæstelse, jf. valgmenighedslovens § 18, stk. 4.

2.2.2. By-, Land- og Kirkeministeriets overvejelser og den fore-

slåede ordning

I dag indtager biskoppen og stiftsadministrationerne en central rolle i for-

bindelse med ansættelse af præster i folkekirken. Biskoppen har såvel det

gejstlige som det mere traditionelle arbejdsgivertilsyn med præsterne, lige-

som væsentlige dele af den ansættelses- og personalforvaltende myndigheds

øvrige opgaver varetages af biskoppen.

I forhold til valgmenighedspræster er det en forudsætning, at ansættelsen af

en valgmenighedspræst og dennes medhjælper tiltrædes af biskoppen, og

valgmenighedspræsten er i sit virke under gejstligt tilsyn af en provst og en

biskop. Biskoppen har dog ikke det traditionelle arbejdsgivertilsyn med

valgmenighedspræsterne.

Med henblik på at sikre en bedre ressourceudnyttelse og begrænse admini-

strationen og bureaukratiet i sager om ansættelse af præster i folkekirken og

stadfæstelse af valgmenighedspræster og deres medhjælpere, foreslår By-,

Land- og Kirkeministeriet, at den stedlige biskop får kompetence til at stad-

fæste valgmenighedspræster og deres medhjælpere. By-, Land- og Kirkemi-

nisteriet foreslår endvidere indførelse af en række bemyndigelser, der gør

det muligt at delegere kompetencen til at ansætte præster i folkekirken til

biskopperne. Muligheden for delegation af ansættelseskompetence omfatter

ikke regler om ansættelse af provster, og heller ikke regler om ansættelse af

biskopper.

I forhold til forslaget om delegation af kompetencen til at ansætte præster i

folkekirken er det By-, Land-, og Kirkeministeriets vurdering, at der af or-

densmæssige hensyn og for at sikre tydelig regulering er behov for som sup-

plement til tjenestemandslovens § 3, stk. 3, at indsætte en lovhjemmel i an-

sættelsesloven til delegation af kompetencen. Ministeriet har herved også

lagt vægt på, at det er en væsentlig forudsætning, at den myndighed, der får

UDKAST

delegeret ansættelseskompetencen, er forpligtet til at følge den procedure,

der fremgår af ansættelsesloven, herunder fx i relation til inddragelse af me-

nighedsrådene i ansættelsesprocessen. Ministeriet bemærker i den forbin-

delse, at der ikke består et almindeligt over- og underordnelsesforhold mel-

lem ministeriet og menighedsrådene.

Forslagene har herefter til formål at skabe de retlige rammer for en decen-

tralisering af kompetencen til at ansætte præster i folkekirken og stadfæ-

stelse valgmenighedspræster og deres medhjælpere med henblik på, at bi-

skopperne fremover får kompetencen hertil. Det er By-, Land- og Kirkemi-

nisteriets vurdering, at de foreslåede bestemmelser er en naturlig tilføjelse

til biskoppernes og stiftsadministrationernes nuværende opgaver som an-

sættelses- og personaleforvaltende myndigheder på vegne af ministeriet. De

foreslåede ændringer vedrørende præsteansættelser har alene til formål at

skabe de retlige rammer for en delegation af kompetencen til at ansætte præ-

ster i folkekirken og foretage stadfæstelse af valgmenighedspræster og deres

medhjælpere og indebærer ikke i øvrigt ændringer i forhold til de betingel-

ser, der skal være opfyldt i forbindelse med henholdsvis ansættelsen og stad-

fæstelsen, herunder den dokumentation, der skal vedlægges en ansøgning.

I forlængelse heraf og som naturlig konsekvens af, at biskopperne (og de 10

stiftsadministrationer) i forhold til præster og provster allerede i dag i prak-

sis fungerer som personaleadministrerende myndighed på vegne af By-,

Land- og Kirkeministeriet, foreslår ministeriet endvidere en hjemmel, som

gør det muligt for ministeriet at delegere afgørelseskompetencen i sager

vedrørende dispensation fra eller ophævelse af tjenesteboligpligten til stifts-

administrationerne. Ministeriet bemærker hertil, at en beslutning om ophæ-

velse af tjenesteboligpligten er en indgribende beslutning, fordi det medfø-

rer afhændelse af tjenesteboligen og dermed også får betydning for efterføl-

gende præsteansættelser. Derfor er det ministeriets vurdering, at delegatio-

nen af kompetencen kræver klar lovhjemmel. Det forudsættes, at behandlin-

gen af disse sager efter delegation vil ske i overensstemmelse med den prak-

sis, der hidtil er fulgt af ministeriet.

By-, Land- og Kirkeministeriet foreslår endvidere en hjemmel, som gør det

muligt at fastsætte regler om klageadgang i ansættelses- og personalesager.

Regler om klageadgang vil således kunne omfatte afgørelser i ansættelses-

og personalesager, uanset om den pågældende afgørelse er truffet med hjem-

mel i ansættelsesloven, den almindelige ledelsesret eller på baggrund af DL

2-17-1.

UDKAST

By-, Land- og Kirkeministeriet forventer, at der med hjemmel i den foreslå-

ede bestemmelse om klageadgang både vil blive fastsat bestemmelser, der

kan afskære klageadgangen til ministeriet over en række afgørelser inden

for det ansættelsesretlige og personaleretlige område, og regler om klage-

frist for de sager, som fortsat kan påklages til By-, Land- og Kirkeministe-

riet.

Forslaget skal ses i lyset af et ønske om at opnå rationaliseringer og effekti-

viseringer, således at ministeriets virksomhed fokuseres mod strategisk ud-

vikling og overordnet styring og kontrol inden for det personalemæssige

område, samt som en naturlig konsekvens af, at flere opgaver på personal-

området løbende er blevet delegeret fra By-, Land- og Kirkeministeriet til

biskopperne og stiftsadministrationerne. Forslaget skal derfor medvirke til,

at ressourceanvendelsen i By-, Land- og Kirkeministeriet optimeres og fo-

kuseres på ministeriets kerneopgaver, uden at der samtidig hermed sker en

svækkelse af præsters eller provsters retssikkerhed, idet der i de 10 stiftsad-

ministrationer er den nødvendige faglige, herunder juridiske, ekspertise til

rådighed for behandlingen af ansættelses- og personalesager vedrørende

præster og provster.

Sagerne inden for ansættelses- og personaleområdet har det fællestræk, at

de ofte i høj grad baserer sig på skøn. Til illustration kan f.eks. nævnes sager

om aftalte lønforbedringer, hvor den indgåede aftale bl.a. forudsætter en

vurdering af præstens faglige og/eller personlige kvalifikationer, og disses

betydning for folkekirkens samlede virke såvel i sogne, pastorater, provstier

og stifter som på landsplan. Lønforbedringen aftales således på baggrund af

en konkret vurdering af udviklingen i præstens faglige og/eller personlige

kvalifikationer og opgavevaretagelse. Endvidere kan nævnes sager om bi-

skoppers evt. diskretionære ansættelsesretlige reaktioner over for provster

og præster, hvor en konkret vurdering af præstens/provstens hidtidige ad-

færd fx kan resultere i et påbud til præsten/provsten om fremadrettet at æn-

dre adfærd. Desuden kan nævnes sager om mulige disciplinære ansættelses-

retlige sanktioner, hvor en evt. fastsættelse af sanktionen bl.a. forudsætter,

at sanktionen er proportionel med den begåede forseelse. Lignende (skøns-

mæssige) forhold indgår på tilsvarende vis i øvrige konkrete afgørelser på

ansættelses- og personaleområdet.

Det er på denne baggrund By-, Land- og Kirkeministeriets vurdering, at den

eksisterende generelle klagemulighed til By-, Land- og Kirkeministeriet fo-

rekommer uhensigtsmæssig. By-, Land- og Kirkeministeriet lægger herved

vægt på, at afgørelserne i disse sager beror på skønsmæssige overvejelser af

en sådan karakter, at ministeriets grundlag for at foretage en materiel

UDKAST

prøvelse i sagerne reelt ofte er begrænsede. Hertil kommer, at biskopperne

og stiftsadministrationerne i hvert stift i mange sammenhænge allerede fun-

gerer som den praktiske personalemyndighed for præster og provster.

Den foreslåede mulighed for, at ministeren vil kunne fastsætte nærmere reg-

ler om adgangen til at klage over afgørelserne, afskærer ikke By-, Land- og

Kirkeministeriet fra af egen drift – som tilsynsmyndighed – at gå ind i kon-

krete sager (call-in) for nærmere at undersøge, om en biskop har truffet en

forkert afgørelse eller begået grovere sagsbehandlingsfejl i forbindelse med

sin behandling af en konkret sag.

Derudover vil biskoppens (endelige) afgørelse kunne indbringes for Folke-

tingets Ombudsmand efter de almindelige regler herom, ligesom parten efter

de almindelige regler om domstolsprøvelse af forvaltningsakter, jf. grund-

lovens § 63, vil kunne indbringe afgørelsen for domstolene.

Det forventes, at de foreslåede bemyndigelseshjemler i ansættelsesloven vil

blive udmøntet ved bekendtgørelse.

Forslagene er en opfølgning på regeringens forslag til finanslov for 2025.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Lovforslaget er en opfølgning på regeringens forslag til finanslov for 2025

og indeholder økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser

for det offentlige.

Lovforslagets bestemmelser, herunder udnyttelse af bemyndigelserne i lov-

forslagets § 2 til at delegere en række administrative opgaver i relation til

præsteansættelser, forventes at medføre økonomiske konsekvenser i form af

en reduktion på 1,3 årsværk og en anslået mindeudgift på op til 0,8 mio. kr.

fra 2025 og frem.

Lovforslaget vurderes herudover ikke at have økonomiske konsekvenser el-

ler implementeringskonsekvenser for stat, kommuner eller regioner men

kan have implementeringskonsekvenser for folkekirken.

Lovforslaget medfører ikke økonomiske eller implementeringsmæssige

konsekvenser for kommuner eller regioner.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for

erhvervslivet m.v.

UDKAST

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen natur- eller miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 2. september 2024 til den 30.

september 2024 (28 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder

og organisationer m.v.:

[…]

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreud-

Negative konsekvenser/merudgif-

gifter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej, ter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej,

anfør »Ingen«)

Økonomiske

Lovforslaget, herunder udmøntningen

konsekvenser for af lovforslagets bemyndigelser, vil

stat, kommuner medføre en reduktion på 1,3 årsværk

og regioner

og et mindreforbrug på op til 0,8 mio.

kr. fra 2025 og frem.

Implemente-

ringskonsekven-

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

Økonomiske

konsekvenser

for erhvervslivet

m.v.

Administrative

konsekvenser

for erhvervslivet

m.v.

Ingen.

UDKAST

Administrative

konsekvenser

for borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Miljø- og natur-

mæssige konse-

kvenser

Forholdet til

EU-retten

Er i strid med de

fem principper

for implemente-

ring af erhvervs-

rettet EU-regule-

ring (der i rele-

vant omfang

også gælder ved

implementering

af ikke-erhvervs-

rettet EU-regule-

ring) (sæt X)

Ingen.

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Nej

[X]

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af § 20, stk. 1, i trossamfundsloven, at et anerkendt trossamfund

skal meddele oplysninger til Trossamfundsregistret om ændringer i de for-

hold, der er anført i § 7, stk. 2, nr. 1-4, og om væsentlige ændringer i de

forhold, der er anført i § 7, stk. 2, nr. 5 og 6. Bestemmelsen angiver kravet

om, at et anerkendt trossamfund skal meddele oplysninger til Trossamfunds-

registret om ændringer vedrørende navn og hjemsted for trossamfundet, an-

tal myndige medlemmer af trossamfundet, trossamfundets vedtægter og

navn og adresse på den kontaktperson, der er ansvarlig i forhold til Tros-

samfundsregistret. Derudover skal trossamfundet meddele oplysninger om

væsentlige ændringer i den tekst, som udtrykker, beskriver eller henviser til

trosgrundlaget eller læretraditionen i trossamfundets religion og trossam-

fundets centrale ritualer. Væsentlige ændringer vil f.eks. være betydnings-

mæssige eller indholdsmæssige ændringer, som forandrer trosgrundlaget el-

ler læretraditionen i trossamfundets religion, eller som forandrer trossam-

fundets centrale ritualer.

Det fremgår endvidere af § 20, stk. 2, i trossamfundsloven, at Kirkeministe-

riet hvert tredje år indkalder oplysninger fra alle anerkendte trossamfund

om, hvorvidt der er sket ændringer i de forhold, der er anført i § 7, stk. 2, nr.

1-6. Trossamfundslovens § 7, stk. 2, nr. 1-6, vedrører oplysninger om navn

og hjemsted for trossamfundet, antal myndige medlemmer af trossamfundet,

trossamfundets vedtægter, navn og adresse på den kontaktperson, der er

an-

svarlig i forhold til Trossamfundsregistret og dokumentation for eller be-

skrivelse af trosgrundlaget eller læretraditionen i trossamfundets religion

samt trossamfundets centrale ritualer.

Det foreslås, at

§ 20, stk. 2,

ophæves.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at By-, Land- og Kirkeministeriet

ikke længere fører et 3-årigt tilsyn med, om anerkendte trossamfund har ind-

berettet de oplysninger til Trossamfundsregistret, som de er forpligtet til i

medfør af trossamfundslovens § 20, stk. 1.

Trossamfundene vil fortsat være forpligtet til at løbende indberette ændrin-

ger i de pågældende oplysninger til Trossamfundsregistret.

Side 19/31

UDKAST

Den foreslåede afskaffelse af det 3-årige tilsyn med anerkendte trossamfund

afskærer ikke By-, Land- og Kirkeministeriet for – som tilsynsmyndighed –

at gribe ind i konkrete sager, hvor ministeriet bliver opmærksom på, at et

anerkendt trossamfund ikke længere opfylder betingelserne for anerken-

delse.

Til nr. 2

Det fremgår af trosamfundslovens § 20, stk. 3, at skønnes det nødvendigt,

kan Kirkeministeriet endvidere ved besøg hos trossamfund anmode om at

få forelagt en fortegnelse over et trossamfunds myndige medlemmer.

Det foreslås, at »endvidere« udgår i

§ 20, stk. 3,

der bliver stk. 2.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, stk. 1, der ophæver § 20,

stk. 2. Forslaget ændrer ikke i øvrigt bestemmelsens indhold, og By-, Land-

og Kirkeministeriet vil herefter fortsat, hvis det skønnes nødvendigt ved be-

søg hos trossamfund kunne anmode om at få forelagt en fortegnelse over et

trossamfunds myndige medlemmer.

Til § 2

Til nr. 1

De generelle regler om fremgangsmåden ved ansættelse i præstestillinger

fremgår af kapitel 2 (§§ 8-13 b) i lov om ansættelse i stillinger i folkekirken

m.v. (herefter ansættelsesloven), og proceduren er endvidere udmøntet i be-

kendtgørelse nr. 1315 af 21. november 2013 om menighedsråds medvirken

ved ansættelse i præste- og provstestillinger, samt i cirkulære nr. 9656 af 21.

november 2013 om opslag, besættelse af og ansættelse i præste- og provste-

stillinger, forberedelse af sager om ansættelse og udfærdigelse af ansættel-

sesbevis.

By-, Land- og Kirkeministeriet er ansættelsesmyndighed for folkekirkens

præster og provster. Dette indebærer, at ministeriet udøver de traditionelle

arbejdsgiverbeføjelser med en række begrænsninger, der følger af lovgiv-

ning, praksis og delegation. Ansættelse sker efter indstilling fra de stedlige

kirkelige myndigheder.

Menighedsrådet medvirker ved ansættelse i stillinger som sognepræst, jf.

ansættelseslovens § 8, stk. 1, og det er i vidt omfang menighedsrådene, der

efter rådgivning fra biskoppen har indflydelse på, hvem der skal ansættes

Side 20/31

UDKAST

som sognets eller sognenes præst. Kirkeministeren kan ikke ansætte en an-

søger, som ikke er omfattet af menighedsrådets indstilling, jf. ansættelses-

lovens § 11, stk. 1, 1. pkt.

Det fremgår af § 11, stk. 1, 2. pkt., at såfremt særlige omstændigheder fore-

ligger, kan kirkeministeren bestemme, at genopslag af stillingen skal fore-

tages og fornyet indstilling finde sted. Beslutning om genopslag foretages

som udgangspunkt, inden menighedsrådet påbegynder sin afstemning om

indstillingen, men der kan være situationer, hvor der efter afstemningspro-

ceduren viser sig behov for at undersøge mulighederne for at tiltrække yder-

ligere ansøgere.

I ansættelseslovens § 11, stk. 3, er en særlig bestemmelse om mindretalsbe-

skyttelse, hvorefter kirkeministeren ved ansættelse i pastorater med flere

præstestillinger skal tage hensyn til teologisk retningsbestemte mindretal i

pastoratet.

Ansættelseslovens § 12, stk. 1, indeholder en såkaldt kåringsbestemmelse,

hvorefter en person, der ikke opfylder betingelser for ansættelse, med bi-

skoppens tilladelse kan ansættes efter en nærmere beskrevet kåringsproce-

dure. Det følger således af § 12, stk. 1, at hvis et pastorats menighedsråd

skønner, at der i pastoratet er et udbredt ønske om, at en bestemt person

ansættes i en ledig stilling i pastoratet, eller såfremt 20 pct. af de stemmebe-

rettigede medlemmer af folkekirken i pastoratet ansøger om ansættelse af

en bestemt person i stillingen, kan kirkeministeren uanset bestemmelsen i §

11 imødekomme ønsket, hvis

1) ansøgning herom er ministeren i hænde senest 14 dage efter ansøgnings-

fristens udløb og

2) der ved afstemning på et efterfølgende menighedsmøde for hele pastora-

tet afgives ⅔ af stemmerne for ansættelse af den pågældende.

Bestemmelsen forpligter ikke kirkeministeren til at udnævne en person,

selvom bestemmelsens krav er opfyldt.

Ansatte præster har mulighed for indbyrdes at bytte stilling. Stillingsbytte

kræver ikke stillingsopslag, men skal i dag godkendes af kirkeministeren,

jf. ansættelseslovens § 13 b, stk. 1, 1. pkt., hvorefter ministeren uanset be-

stemmelserne i §§ 8-13 a kan godkende, at to præster, der begge har været

ansat uafbrudt i deres embeder i mere end 6 år, indtræder i hinandens em-

beder varigt eller for en periode på mindst 1 år.

Side 21/31

UDKAST

Generelle regler om tjenestebolig findes i tjenestemandslovens § 14, stk. 1,

og i overenskomsten for akademikere i staten § 25. Som supplement hertil

følger det af ansættelseslovens § 18, stk. 1, 1. pkt., at der til stillinger som

sognepræst knyttes en tjenestebolig. Ved tjenestebolig forstås en bolig, som

et eller flere menighedsråd stiller til rådighed for en sognepræst som led i

dennes ansættelsesforhold, og som sognepræsten har pligt til at bebo under

sit ansættelsesforhold samt fraflytte ved ansættelsesforholdets ophør.

By-, Land- og Kirkeministeriet kan i medfør af ansættelseslovens § 18, stk.

1, 2. pkt., meddele dispensation fra tjenesteboligpligten samt nedlægge tje-

nesteboligpligten til en konkret stilling. Dispensationsadgangen er begrun-

det i en hensyntagen til, at stillingsindholdet for enkelte sognepræstestillin-

ger er et sådant (fx betjening af sygehus eller studerende), at tjenestebolig

ikke er nødvendig for en tilfredsstillende varetagelse af tjenesten. Endvidere

vil personlige og økonomiske forhold kunne tale for en udskydelse af for-

pligtelsens gennemførelse.

I medfør af bl.a. ansættelseslovens § 18, er der i dag i tjenesteboligcirkulæret

fastsat bestemmelser vedrørende undtagelse fra tjenesteboligpligten. Det

følger således af cirkulærets § 4, stk. 1, 1. pkt., at undtagelse fra boligpligten

kan ske ved, at ministeriet helt ophæver boligpligten for den pågældende

stilling, såfremt det vurderes, at der ikke længere er tjenstlige grunde, der

nødvendiggør tjenesteboligpligt for stillingen. Det kan fx være, såfremt stil-

lingsindehaveren i det væsentlige skal yde gejstlig betjening på et sygehus

eller for de studerende ved en bestemt uddannelsesinstitution.

Desuden er der i tjenesteboligcirkulærets § 4, stk. 2-5, angivet en række si-

tuationer, hvorefter biskoppen ud fra hensyn til den aktuelle stillingsindeha-

ver kan meddele dispensation fra tjenesteboligpligten, fx i forbindelse af

fratræden af stillingen, pensionering eller hvis sognepræsten er gift med en

anden præst med tjenesteboligpligt.

Det følger endvidere af tjenesteboligcirkulærets § 4, stk. 7, at såfremt et for-

hold ikke er omfattet af bestemmelsens stk. 2 - 5, kan kirkeministeren af

sociale eller helbredsmæssige grunde i særlige tilfælde dispensere fra en be-

stående boligpligt efter ansøgning fra sognepræsten.

Det foreslås i lovforslagets

§ 2, nr. 1,

at der efter »kirke« indsættes »eller

den, ministeren bemyndiger hertil,« i § 11, stk. 1, 1. pkt., § 11, stk. 1, 2. pkt.,

§ 11, stk. 3, § 12, stk. 1, 1. pkt., og § 12, stk. 1, nr. 1, § 13 b, stk. 1, 1. pkt.,

og § 18, stk. 1, 2. pkt.

Side 22/31

UDKAST

Den foreslåede bestemmelse giver kirkeministeren hjemmel til at delegere

kompetencen til at træffe afgørelse om ophævelse af og dispensation fra tje-

nesteboligpligten efter ansættelseslovens § 18, stk. 1, 2. pkt. Derudover gi-

ver forslaget kirkeministeren hjemmel til at delegere kompetencen til at an-

sætte præster i folkekirken, herunder godkende stillingsbytte mellem præ-

ster, til en myndighed under ministeriet.

Det forventes, at kompetencen vil blive delegeret til biskopperne. Lovforsla-

get medfører ikke i øvrigt ændringer i reglerne om tjenesteboliger og ansæt-

telse af præster, og det forudsættes, at biskoppens behandling af disse sager

sker i overensstemmelse med den praksis, der hidtil er fulgt af By-, Land-

og Kirkeministeriet.

Til nr. 2

I sager om ansættelses- og personaleadministration af folkekirkens præster

og provster består der et almindeligt forvaltningsretligt over-/underordnel-

sesforhold mellem By-, Land- og Kirkeministeriet og biskopperne/stiftsad-

ministrationerne. Biskoppernes afgørelser i konkrete sager kan i kraft heraf

påklages til kirkeministeren, medmindre klageadgangen er afskåret ved lov

eller med hjemmel i lov.

By-, Land- og Kirkeministeriets klagesager på dette område vedrører bl.a.

klager over afgørelser om tjenesteforseelser, afgørelser om diskretionære

ansættelsesretlige reaktioner og sager om disciplinære ansættelsesretlige

sanktioner, afgørelser i sager om løn- og godtgørelsesforhold, klager over

fastsættelse af tjenesteboligbidrag og klager over afslag på oprykning til hø-

jere løngruppe. Herudover modtager By-, Land- og Kirkeministeriet klager

over en række andre meget forskelligartede forhold med relation til præsters

og provsters tjeneste. By-, Land- og Kirkeministeriet træffer endvidere af-

gørelse i sager, der skønnes at burde medføre afskedigelse (uansøgt afsked)

både for så vidt angår tjenestemandsansatte og overenskomstansatte præ-

ster.

Ansættelsesloven indeholder ikke i dag hjemmel til at fastsætte regler om

klageadgang i sager vedrørende ansættelse i folkekirken.

Det foreslås i lovforslagets

§ 2, stk. 2,

at der efter kapitel 9 indsættes et nyt

kapitel 9 a i ansættelsesloven med titlen Klageadgang. Det foreslås endvi-

dere, at der i kapitel 9 a indsættes en ny

§ 24 a,

hvorefter kirkeministeren

kan fastsætte regler om adgangen til at klage over afgørelser i ansættelses-

Side 23/31

UDKAST

og personalesager, herunder om, at afgørelserne ikke kan indbringes for hø-

jere administrativ myndighed.

Den foreslåede hjemmel giver mulighed for, at kirkeministeren kan fast-

sætte regler om klageadgang i ansættelses- og personalesager.

By-, Land- og Kirkeministeriet forventer, at der med hjemmel i den foreslå-

ede bestemmelse vil blive fastsat bestemmelser, der dels afskærer klagead-

gangen til ministeriet over en række afgørelser inden for det ansættelsesret-

lige og personaleretlige område, dels regler om klagefrist for de sager, som

fortsat kan påklages til By-, Land- og Kirkeministeriet.

Sagerne inden for ansættelses- og personaleområdet har det fællestræk, at

de ofte i høj grad baserer sig på skøn. Til illustration kan fx nævnes sager

om aftalte lønforbedringer, hvor den indgåede aftale bl.a. inddrager en vur-

dering af præstens faglige og/eller personlige kvalifikationer og disses be-

tydning for folkekirkens samlede virke såvel i sogne, pastorater, provstier