Kirkeudvalget 2023-24
KIU Alm.del Bilag 58
Offentligt
2894696_0001.png
Vi kan ikke slå os til tåls med magtsyge, kævl og lukkethed i kirken | Kristeligt Dagblad
Kirkeudvalget 2023-24
KIU Alm.del - Bilag 58
Offentligt
06.08.2024, 10.09
KRONIK
20.01.23 KL. 14:49
Vi kan ikke slå os til tåls med magtsyge, kævl og lukkethed i kirken
Manglende ledelse eller magtorienteret ledelse er et problem i folkekirken. Det er to af
de dårligste variationer af ledelse, man kan tænke sig, skriver Mikkel Wold og Steen
Hildebrandt
Mikkel Wold
Steen Hildebrandt
Fnidder og ledelsesproblemer kan få folk til at vende kirken ryggen. Det kan ingen
være tjent med, skriver dagens kronikører. Foto: Johanne Teglgård Olsen.
D
et er nok rimeligt at påstå, at størstedelen af den danske folkekirke har det godt.
Der holdes mange steder velbesøgte gudstjenester, ofte mere velbesøgte, end
mange i befolkningen antager, der er velfungerende menighedsråd og dygtige præster og
medarbejdere, som alle sørger for at gøre den lokale kirke til et godt sted at være og
https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/vi-kan-ikke-slaa-os-til-taals-med-magtsyge-kaevl-og-lukkethed-i-kirken
Side 1 af 5
 KIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Henvendelse af 7/8-24 fra Mikkel Wold, Sognepræst Folkekirken om de ledelsesmæssige udfordringer, der findes i Folkekirken
Vi kan ikke slå os til tåls med magtsyge, kævl og lukkethed i kirken | Kristeligt Dagblad
06.08.2024, 10.09
færdes i. Et sted, hvor man har en klar forståelse for, hvad kirken er der for, og hvor der
stræbes efter, at evangeliets forkyndelse er den base, det hele hviler på.
Men der er som bekendt også en anden side af medaljen. Uklare ledelsesstrukturer,
faglige udfordringer med at udføre de ikke altid helt lette opgaver, et menighedsråd
pålægges, uklar kompetencefordeling, samarbejdsproblemer og enkelte steder ligefrem
mobning er blandt de mest iøjnefaldende. Der, hvor der skulle være liv og forkyndelse,
kommer der i de værste tilfælde lukkethed, kævl og smålig magtsyge. Konflikter, der
trækker ud i årevis, fordi der mangler redskaber og metoder til at få afsluttet konflikterne.
Det er næsten ikke til at holde ud, når de situationer opstår. Det får mange gode kræfter til
at vende kirken ryggen. Det skader kirkens omdømme, hvis den ikke engang kan holde
fred i eget hus. Det er rent ud sagt for slapt, hvis man slår sig til tåls med, at det er sådan,
det er nogle steder.
I en rundspørge, som DR lavede i 2022, svarede en ud af tre ansatte, at de inden for de
seneste fem år har følt sig nedgjort på deres arbejde. Det er et meget højt tal, alt for højt,
også selvom man tager højde for, at undersøgelsen ikke er lavet, så den dækker alle
ansatte i kirken. Sådanne undersøgelsesresultater skal tages alvorligt.
En mere videnskabelig undersøgelse fra 2018 om arbejdspladskultur som årsag til
mobning viste også, at der er problemer. Det var firmaet Oxford Research, der havde
udført undersøgelsen på bestilling af Kirkeministeriet.
Her peges der blandt andet på uheldig ledelsesstil som et påtrængende problem,
herunder at der mange steder kun udøves ledelse, når der opstår problemer.
Undersøgelsen konkluderer også, at der er en overvægt af magtsprog i kommunikationen
frem for et anerkendende sprog.
Kender vi nogen, der føler sig beriget eller inspireret ved at blive genstand for et
magtsprog? Et magtsprog, en magttilgang til ledelse, er ofte det, der karakteriserer den
inkompetente leder, den leder, der i dagligdagen netop ikke magter den egentlige
ledelsesopgave, men må ty til et ofte primitivt magtsprog og magtadfærd.
Med andre ord er enten manglende ledelse eller magtorienteret ledelse et problem i
folkekirken. Det er to af de dårligste variationer af ledelse, man kan tænke sig.
Ledelse er en svær kunst, den kræver både talent og uddannelse, og derfor er det så meget
desto mere mærkværdigt, at mange mennesker kan blive ledere i kirker og folkekirkelige
institutioner og organisationer uden at stille med nogen ledelseserfaring eller -viden.
https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/vi-kan-ikke-slaa-os-til-taals-med-magtsyge-kaevl-og-lukkethed-i-kirken
Side 2 af 5
 KIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Henvendelse af 7/8-24 fra Mikkel Wold, Sognepræst Folkekirken om de ledelsesmæssige udfordringer, der findes i Folkekirken
Vi kan ikke slå os til tåls med magtsyge, kævl og lukkethed i kirken | Kristeligt Dagblad
06.08.2024, 10.09
Meget kan indhentes ved uddannelse, men der stilles ingen formelle krav om en sådan
uddannelse. En del ledere, både på høje og lavere niveauer i kirken, mener tilsyneladende
heller ikke, de har behov for det.
Uanset om det skyldes manglende vilje eller manglende evner, vil en manglende ledelse
hurtigt manifestere sig i en række uheldige forhold. Manglende ledelse vil skabe et frirum
for den dominerende og magtsyge, som vil tage magten fra andre, hvis man kan komme til
det. Det vil medføre, at der ikke gribes ind over for uacceptabel adfærd, som risikerer at
blive en del af normalbilledet, og det vil medvirke til, at ledelse kun ses som
konfliktløsning i stedet for som en inspiration til et harmonisk og bevidst samarbejde om
at virke for kirkens formål og med henblik på at sikre rammer for hensynsfuld omgang
med hinanden.
I forhold til problemets omfang og i forhold til de to undersøgelser, der her omtales –
andre undersøgelser giver samme billede – er det efter vores opfattelse både
bemærkelsesværdigt og beklageligt, at forholdet italesættes så lidt inden for det kirkelige,
som tilfældet er. Det duer ikke at lukke øjnene for, at det nogle gange går galt, fordi sager
får lov at eskalere, uden at der gribes ind, fordi fordelingen af ledelsesfunktionerne er
uklar, eller fordi de arme menighedsråd efterhånden pålægges opgaver, der kræver
ganske mange ressourcer i form af faglig kunnen og tidsmæssige muligheder.
De triste eksempler kan selvfølgelig aldrig undgås helt. Man kan ikke lovgive eller
undervise sig ud af alle problemer og konfliktmuligheder, ligesom man ikke kan lovgive
mod smålighed og magtsyge. Men man kan kigge på strukturerne og se, om der kan
skabes bedre løsninger end de nuværende. Man kan se på muligheder for at hindre, at
samarbejdskonflikter kører videre i årevis. Og man kan naturligvis være mere fokuseret på
de kompetence- og erfaringskrav vedrørende ledelse, der stilles til ledere i kirken.
Udfordringen er at tage disse forhold alvorligt og skabe sådanne ændrede vilkår og
resultater, men uden at ødelægge arbejdet de steder, hvor det går godt. Det ville være
ulykkeligt, hvis man i forsøget på at klare konflikter og i det hele taget skabe mere
kompetent ledelse i kirken, laver ordninger, der ødelægger de gode traditioner og
samarbejdsforhold, der er mange steder, og hvor alting ordnes i fredsommelig
ordentlighed. Folkekirken skal ikke administreres, som var det en anden offentlig
institution. Der er nok af eksempler i det offentlige på åndløs managementkultur,
kontrolforanstaltninger og regelstyring, der ikke virker. Så det skal man ikke kopiere. Man
skal finde løsninger og strukturer, der er skræddersyet til kirken og respekterer kirkens
særlige opgaver, kultur og situation.
Man kan eksempelvis overveje, hvorledes man fagligt kvalificerer dem, der skal sidde med
https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/vi-kan-ikke-slaa-os-til-taals-med-magtsyge-kaevl-og-lukkethed-i-kirken
Side 3 af 5
 KIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Henvendelse af 7/8-24 fra Mikkel Wold, Sognepræst Folkekirken om de ledelsesmæssige udfordringer, der findes i Folkekirken
2894696_0004.png
Vi kan ikke slå os til tåls med magtsyge, kævl og lukkethed i kirken | Kristeligt Dagblad
06.08.2024, 10.09
ofte betroede opgaver, både ledelsesmæssigt og økonomisk. Og man kan overveje, hvad
man gør med de situationer, hvor konflikter er kørt fast. Hvad netop dé konflikter angår,
kunne man måske forsøge en løsning, hvor stifterne fik større beføjelser til at løse fastlåste
konflikter, og hvor man samtidig indførte en form for uafhængig kirkelig ankeinstans,
bestående for eksempel af repræsentanter for Landsforeningen af Menighedsråd,
Præsteforeningen, stifterne og med en dommer som formand. En sådan instans kunne
være garant for, at de, der måtte mene, at stiftets afgørelse ikke var korrekt, kunne få
prøvet afgørelsen.
Der skal være respekt om kirkens særlige situation, traditioner og vilkår. Men omvendt må
denne respekt ikke gøre os blinde for, at der også i kirken skal praktiseres ledelse.
Forskellige grupper af mennesker skal i kirken varetage og udføre forskellige opgaver, skal
have ordentlige og værdige arbejdsvilkår og skal føle sig inkluderet og involveret. Nogle er
ansatte, andre er demokratisk valgte menighedsrådsmedlemmer, nogle arbejder på fuld
tid, andre er deltidsansatte. Der skal samarbejdes, der skal træffes beslutninger, der skal
håndteres og løses konflikter, der skal prioriteres, der skal ansættes og afskediges, der
skal kommunikeres og rapporteres.
Det er vigtigt, at konflikter, modsætningsforhold, personlige forhold i øvrigt,
magtmisbrug, mobning med mere ikke får lov til at udvikle sig og blive til varige
fænomener og tilstande, der gør, at forholdene i en kirke sander til og bliver permanent
dårlige. Der skal kunne gribes ind; der skal være personer, myndigheder og instanser, der
kan intervenere og skære igennem i de tilfælde, hvor parterne ikke selv formår at skabe
betingelser for et godt og konstruktivt samarbejde.
Steen Hildebrandt
prof. em. Aarhus Universitet og adj. prof. CBS København og Aalborg
Steen Hildebrandt,
Universitet og Mikkel
Wold
sognepræst Marmorkirken og tidl. lektor Folkekirkens
Mikkel Wold,
Uddannelses og Videnscenter.
Dette er en kronik. Kronikken er udtryk for skribentens egen holdning. 
Mest læste
02.08.2024
DANMARK
Sagen har været uopklaret i flere år. Men ny dna-teknik giver håb i efterforskningen af
stenkast på Fyn
10.06.2024
MENNESKER
https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/vi-kan-ikke-slaa-os-til-taals-med-magtsyge-kaevl-og-lukkethed-i-kirken
Side 4 af 5
 KIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Henvendelse af 7/8-24 fra Mikkel Wold, Sognepræst Folkekirken om de ledelsesmæssige udfordringer, der findes i Folkekirken
2894696_0005.png
Vi kan ikke slå os til tåls med magtsyge, kævl og lukkethed i kirken | Kristeligt Dagblad
06.08.2024, 10.09
Da Karen Hækkerups mor døde, fik hun en sms fra sin far, der fik hende til at tilgive
ham med det samme
02.08.2024
BAGSIDEN
Quiz: Test din paratviden 74
03.08.2024
LIV OG SJÆL
Emilie har forladt den tro, som betyder alt for Liv: Kærlighed er ikke at give den anden
ret
12.04.2024
PORTRÆTTER
Søren Huss: “Uanset hvor højt du er elsket, kan du ikke mærke kærligheden, hvis du
mister håbet”
https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/vi-kan-ikke-slaa-os-til-taals-med-magtsyge-kaevl-og-lukkethed-i-kirken
Side 5 af 5