KIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Henvendelse af 5/7-24 fra Kristine Krarup Ravn og Karsten Bjerreskov Farup om supplerende skrivelse vedr. navngivne præsters og provsters indsigelse imod registrering af daglig arbejdstid

Kirkeudvalget 2023-24
KIU Alm.del Bilag 54
Offentligt

NOTAT

Muligheden for undtagelse fra krav om tids-

registrering for præster mv.

Juni 2024

J. nr.

CAIJ

AKL

1. Indledning

I forbindelse med, at ændringen af arbejdstidsloven (lov nr. 89 af 30. januar 2024)

træder i kraft den 1. juli 2024, er det blevet gjort gældende, at det i ændringsloven

indeholdte krav om registrering af lønmodtageres daglige arbejdstid er blevet over-

implementeret, idet det angiveligt skulle være muligt inden for EU-rettens rammer

helt at undtage eksempelvis præster fra tidsregistreringskravet.

I dette notat redegøres for, hvorfor dette ikke er tilfældet. Selve kravet om tidsregi-

strering følger af EU-Domstolens afgørelse i sag C-55/18. Af denne afgørelse frem-

går, at for lønmodtagere, der ikke skal overholde bestemmelser om maksimal ugent-

lig arbejdstid samt hviletid i medfør af artikel 17, stk. 1, i arbejdstidsdirektivet

, gæl-

der forpligtelsen til at registrere den daglige arbejdstid ikke. Det beror således på

rækkevidden af artikel 17, stk. 1, hvilke lønmodtagere pligten til registrering af ar-

bejdstid er gældende for efter EU-retten.

2. Arbejdstidsdirektivets artikel 17, stk. 1

Arbejdstidsdirektivets artikel 17, stk. 1, har følgende ordlyd:

”Under overholdelse af de generelle principper for beskyttelse af arbejdstagernes

sikkerhed og sundhed kan medlemsstaterne fravige artikel 3, 4, 5, 6, 8 og 16, når

arbejdstidens længde som følge af særlige træk ved det udførte arbejde ikke måles

og/eller fastsættes på forhånd, eller når arbejdstagerne selv kan fastsætte den, bl.a.

når der er tale om:

a) personale med ledelsesfunktioner eller andet personale, der har beføjelse til at

træffe selvstændige beslutninger

b) arbejdende familiemedlemmer eller

c) arbejdstagere, hvis arbejde knytter sig til kirkers og trossamfunds religiøse hand-

linger.”

Bestemmelsen er bygget op på den måde, at det i den første del af bestemmelsen

fastlægges den grundlæggende betingelse for, at de nævnte artikler kan fraviges - når

arbejdstidens længde som følge af særlige træk ved det udførte arbejde ikke måles

og/eller fastsættes på forhånd, eller når arbejdstagerne selv kan fastsætte den – mens

der i bestemmelsens anden del er oplistet eksempler på lønmodtagere, der kan være

Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2003/88/EF af 4. november 2003 om visse

aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden.

KIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Henvendelse af 5/7-24 fra Kristine Krarup Ravn og Karsten Bjerreskov Farup om supplerende skrivelse vedr. navngivne præsters og provsters indsigelse imod registrering af daglig arbejdstid

omfattet af grundbetingelsen i bestemmelsens første del. Eksemplerne i anden del er

ikke udtømmende, jf. ”bl.a”, idet de nævnte artikler kan fraviges for alle lønmodta-

gere, der lever op til grundbetingelsen.

EU-Domstolens praksis om artikel 17, stk. 1

EU-Domstolen har i flere domme forholdt sig til rækkevidden af artikel 17, stk. 1,

hvilket er beskrevet nærmere i den afrapportering fra juni 2023, som en arbejds-

gruppe om arbejdstid under Beskæftigelsesministeriets Implementeringsudvalg, af-

leverede til Implementeringsudvalget og som efterfølgende tilgik beskæftigelsesmi-

nisteren

. Det er navnlig tre domme om artikel 17, stk. 1 – C-484/04 (Kommissionen

mod UK), C-428/09 (Union Syndicale) og C-175/16 (Hälvä) – der er beskrevet i

afrapporteringen, hvortil der henvises.

Følgende er anført i lovforslagets specielle bemærkninger om EU-Domstolens prak-

sis:

”Det kan i forhold til anvendelsesområdet for artikel 17, stk. 1, anføres, at det ikke

synes entydigt eller udtømmende fastlagt ved hidtidig praksis fra EU-Domstolen,

men at det henset til, at det fremgår af denne praksis, at tilrettelæggelsen af arbejds-

tiden i sin helhed skal være overladt til lønmodtager eller slet ikke kan ske på for-

hånd, må antages, at anvendelsesområdet for artikel 17, stk. 1, er ganske begrænset.”

Med hensyn til at anden del af artikel 17, stk. 1, ikke kan anskues sådan, at det er

tilstrækkeligt for, at bestemmelsen finder anvendelse, at en lønmodtager tilhører en

af de kategorier af lønmodtagere, der nævnes som eksempel, kan præmis 45 i C-

175/16 fremhæves:

”Det følger af det ovenstående, at der, henset til de oplysninger, som Domstolen

råder over, under omstændigheder som de i hovedsagen foreliggende ikke er noget,

der tyder på, at »forældre«-afløsernes lønnede beskæftigelse kan falde ind under

anvendelsesområdet for artikel 17, stk. 1, i direktiv 2003/88. Følgelig synes det ufor-

nødent desuden at efterprøve, om »forældre«-afløsernes arbejde ud fra andre syns-

vinkler kan sidestilles med en af de tre aktiviteter, der som eksempel er nævnt i den

omtalte artikel, og nærmere bestemt med arbejdende familiemedlemmer som om-

handlet i dette direktivs artikel 17, stk. 1, litra b)”.

4. Kommissionens vurdering af artikel 17, stk. 1

I Kommissionens fortolkningsmeddelelse om arbejdstidsdirektivet fra 2023

forhol-

der Kommissionen sig til artikel 17, stk. 1. Det anføres således, at de i a)-c) i artikel

17, stk. 1, nævnte tilfælde, hvor bestemmelsen kan finde anvendelse, alene udgør

Afrapporteringen kan blandt andet ses her:

L 68 - 2023-24 (som fremsat): Forslag til lov

om ændring af lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet og lov om Arbejdsret-

ten og faglige voldgiftsretter. (Indførelse af registreringskrav og mulighed for at fravige

reglerne om maksimal ugentlig arbejdstid). / Folketinget.

Den var en del af baggrundsmate-

rialet i forbindelse med behandlingen af L 68. Artikel 17, stk. 1, behandles på side 21f i af-

rapporteringen.

COM (2023) 969. Findes under baggrundsmateriale via ovenstående link i note 2.

eksempler og ikke en udtømmende liste. Desuden anfører Kommissionen følgende i

fortolkningsmeddelelsen:

”Denne undtagelse omfatter to hovedtyper af situationer, og begge skal vurderes »på

grundlag af de særlige træk ved den pågældende aktivitet«. Derfor er Kommissionen

af den opfattelse, at en sådan undtagelse ikke kan fortolkes bredt og gælde en hel

kategori af arbejdstagere.

Det første kriterium for denne undtagelse er, at arbejdstidens længde »ikke må-

les og/eller fastsættes på forhånd«. Det andet kræver, at arbejdstagerne selv kan fast-

sætte længden af deres arbejdstid.

Domstolen har med hensyn til begge disse kriterier fastslået, at det fremgår klart af

bestemmelsens ordlyd, »at den kun finder anvendelse på arbejdstagere, hvis arbejds-

tid som helhed på grund af det udførte arbejdes karakter ikke måles eller fastsættes

på forhånd eller kan fastsættes af arbejdstagerne selv« (Kommissionens fremhæ-

velse). Det betyder, at undtagelsen ikke finder anvendelse på arbejdstagere, hvis ar-

bejdstid kun delvist ikke måles eller fastsættes på forhånd eller kun delvist kan fast-

sættes af arbejdstagerne selv.”

5. Sammenfatning og vurdering

På baggrund af ovenstående kan det konkluderes, at det ikke vil være i overensstem-

melse med EU-retten, hvis der blev fastsat en undtagelse fra registreringskravet, der

omhandler en hel kategori af arbejdstagere, eksempelvis præster, idet det afgørende

for, at undtagelsesmuligheden i artikel 17, stk. 1, kan finde anvendelse, er, at grund-

betingelsen i første del af bestemmelsen er opfyldt. Der må således anlægges en kon-

kret vurdering af arbejdstilrettelæggelsen i relation til den enkelte lønmodtager.

Videre kan der i forhold til EU-Domstolens praksis henvises til det anførte ovenfor

herom og uddybende i forhold hertil til den ovenfor nævnte afrapportering. Om

denne bemærkes, at den er resultatet af et arbejde i en arbejdsgruppe med deltagelse

af såvel lønmodtager- som arbejdsgiverorganisationer. Lovforslaget udformet på

baggrund af afrapporteringen og den indgåede partsaftale er efter Beskæftigelsesmi-

nisteriets vurdering udtryk for minimumsimplementering.

Det er også Beskæftigelsesministeriets vurdering, at det ikke i retlig henseende ville

gøre nogen forskel, hvis eksemplet fra artikel 17, stk. 1, om ”arbejdstagere, hvis ar-

bejde knytter sig til kirkers og trossamfunds religiøse handlinger” fremgik eksplicit

af den danske lovgivning. Tværtimod ville det kunne medføre en misforståelse af

retsstillingen, så der kunne opstå en fejlopfattelse af, at kirkeligt ansatte alene på

grund af den kirkelige ansættelse omfattes af undtagelsesmuligheden.

Afslutningsvis bemærkes, at Beskæftigelsesministeriet ikke hermed afviser, at fx en

præst kan omfattes af undtagelsesmuligheden. Dette vil afhænge af en konkret vur-

dering af arbejdstilrettelæggelsen i relation til den enkelte præst.