KIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 50: Parallelle omdelt SAU alm. del - svar på spm. 516 og 523 om udgift for staten som følge af de særlige skatte- og afgiftsfritagelser, som anerkendte trossamfund er omfattet af

Kirkeudvalget 2023-24
KIU Alm.del Bilag 50
Offentligt

Kirkeudvalget 2022-23 (2. samling)

KIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 28

Offentligt

18. september 2023

J.nr. 2023-2141

Til Folketinget

–

Kirkeudvalget

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 28 af 24. februar 2023 (alm. del). Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Søren Søndergaard (EL).

Jeppe Bruus

/ Peter Bach-Mortensen

KIU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 50: Parallelle omdelt SAU alm. del - svar på spm. 516 og 523 om udgift for staten som følge af de særlige skatte- og afgiftsfritagelser, som anerkendte trossamfund er omfattet af

Spørgsmål

Skatteministeren bedes oplyse hvad den samlede udgift for staten var i henholdsvis 2020,

2021 og 2022 til de særlige skatte- og afgiftsfritagelser, som anerkendte trossamfund tilgo-

deses af?

Svar

Der findes en række regler i lovgivningen, der i skatte- og afgiftssammenhæng giver al-

menvelgørende eller på anden måde almennyttige foreninger, som fx fonde, institutioner

og religiøse samfund, en særstatus i forhold til diverse skatte- og afgiftsfritagelser.

Der kan gives skattemæssige begunstigelser i henhold til ligningsloven, boafgiftsloven,

tinglysningsafgiftsloven, ejendomsskatteloven, momsloven, lønsumsafgiftsloven og sel-

skabsskatteloven. Hertil er der årligt på finansloven afsat en reservationsbevilling til delvis

kompensation for købsmoms for almennyttige foreninger,

jf. tabel 1nedenfor.

Det er en betingelse for de fleste skattemæssige begunstigelser, at det religiøse samfund er

en af Skattestyrelsen godkendt forening. Skattestyrelsen offentliggør hvert år en liste over

godkendte foreninger, hvoraf nogle udgøres af religiøse samfund. Skattestyrelsen behand-

ler ansøgninger om godkendelse efter ligningslovens § 8 A, ligningslovens § 12, stk. 3 og

boafgiftsloven § 3, stk. 2 og § 3, stk. 3, litra g. Listen over godkendte foreninger kan fin-

des på skat.dk.

Det bemærkes derfor også, at nogle af de skattemæssige begunstigelser gives til alle, god-

kendte almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreninger, herunder religiøse

samfund, hvorfor det for nogle ordninger gælder, at det ikke er muligt at udskille andelen,

der går til religiøse samfund.

Det bemærkes yderligere, at Skatteministeriet i mange af de tilfælde, hvor skattebegunsti-

gelse til religiøse samfund består i en skatte- eller afgiftsfritagelse, ikke umiddelbart har

oplysninger, der kan danne grundlag for at udarbejde et skøn for den årlige udgift. Det

skyldes, at når man er moms- eller skattefritaget, indsender man ikke en angivelse eller

opgørelse. Det vurderes dog, at reglerne har begrænsede provenumæssige konsekvenser.

For så vidt angår momsfritagelse bemærkes det desuden, at en momsfritagelse generelt

medfører, at der ikke skal lægges moms på salg, men dermed kan der heller ikke fradrages

moms på køb. I visse tilfælde kan ulempen ved det manglende fradrag for købsmoms

overstige fordelen ved, at der ikke skal lægges moms på salg, hvorfor en momsfritagelse i

disse tilfælde kan udgøre en skattesanktion.

For den såkaldte momskompensationsordning for købsmoms til almennyttige og velgø-

rende foreninger gælder, at der kan ansøges om delvis kompensation for udgifter til købs-

moms i forbindelse med deres momsfri almenvelgørende aktiviteter fra en reservations-

bevilling, der er afsat hertil på finansloven. Bevillingen udgjorde 167,2 mio. kr. i 2020,

176,6 mio. kr. i 2021 og 169,8 mio. kr. i 2022. I 2023 udgør bevillingen 179,1 mio. kr.

Foreninger, der er godkendt af Skattestyrelsen, kan søge kompensation for købsmoms

med en andel svarende til deres egenfinansieringsgrad. Egenfinansieringsgraden beregnes

som visse private indtægters andel af de samlede indtægter. Opgørelsen af momskompen-

Side 2 af 4

sationsordning for købsmoms til almennyttige og velgørende foreninger fremgår af

tabel 2

nedenfor.

Tabel 1. Årlige skattebegunstigelser tilknyttet godkendte religiøse samfund

Umiddelbart

mindreprovenu

i mio. kr.

250

Fradragsret for

gaver

Fradragsret for

løbende ydelser

Fritagelse for bo-

afgift ved modta-

gelse af arv

Delvis fritagelse

for

tinglysningsafgift

Beskrivelse af skattebegunstigelse

Fradragsret i skattepligtig indkomst for gaver op til 17.700

kr. årligt (2023-niveau) ydet til godkendte religiøse sam-

fund.

Fradragsret i skattepligtig indkomst for udgifter til løbende

ydelser, som den skattepligtige har forpligtet sig til at betale

til godkendte religiøse samfund.

Fritagelse for boafgift af arv, legat og forsikring mv., der til-

falder foreninger og godkendte religiøse samfund.

Fritagelse for den variable del af tinglysningsafgiften i for-

bindelse med ejerskifte i form af gaveoverdragelse af fast

ejendom til trossamfund.

Der foreligger ikke umiddelbart oplysninger om værdien af

gaveoverdragelser, som kan danne grundlag for et skøn for

skattebegunstigelsen.

Fritagelse for

grundskyld

Fritagelse for grundskyld for en bygning, der er bestemt til

og hovedsagelig benyttes til afholdelse af møder af politisk,

religiøs og oplysende karakter, og hvortil der er offentlig ad-

gang.

Der udarbejdes ikke grundværdier af skattefritagne grunde,

hvorfor det ikke er muligt at skønne over mindreprovenuet.

Det formodes dog, at disse bygninger ellers vil være frita-

get for grundskyld pba. bl.a. fredninger, hvormed mindre-

provenuet forventes at være beskedent.

Momsfritagelse for foreninger og organisationers levering

af visse varer og ydelser samt indtægter fra arrangementer

med velgørende eller almennyttige formål.

Der foreligger ikke umiddelbart oplysninger om de aktivite-

ter, der er momsfritaget, som kan danne grundlag for et

skøn for skattebegunstigelsen.

Trossamfund kan gennem momskompensationsordningen

få refunderet en andel af købsmomsen på deres indkøb,

som ikke kan fradrages, fordi de er momsfritaget.

Der foreligger ikke umiddelbart oplysninger om de aktivite-

ter, der er fritaget for lønsumsafgift, som kan danne grund-

lag for et skøn for skattefritagelsen.

Anerkendte trossamfund og kirkelige institutioner, der er

oprettet i tilslutning til disse samfund eller til folkekirken, er

helt undtagne fra skattepligt. Grundet selskabsskattefrita-

gelsen er der ikke umiddelbart oplysninger tilgængelige

om de erhvervsmæssige indkomster, som kan danne

grundlag for et skøn for skatteindtægterne i tilfælde af, at

trossamfund var selskabsskattepligtige.

Momsfritagelse

Momskompensa-

tion for udgifter til

købsmoms

Fritagelse for løn-

sumsafgift

Undtagelse for

selskabsskatte-

pligt

Kilde: Skatteministeriet.

1) Det bemærkes, at mindreprovenuet ved den tidligere besvarelse af SAU alm. del

–

spm. 322 (2015-16) var opgivet som

det fradragsberettigede beløb. Det vurderes mere retvisende at opgive mindreprovenuet som skatteværdien af det fra-

dragsberettigede beløb, hvilket udgør knap 1/3 af det fradragsberettigede beløb. Derfor svarer det umiddelbare mindrepro-

venu vedr. de to skattebegunstigelser, der vedrører fradragsret for hhv. gaver og løbende ydelser, til ca. 1/3 af det umiddel-

bare mindreprovenu opgjort i SAU alm. del

–

spm. 322 (2015-16).

2) Da der er tale om en skattefritagelse findes der ikke en opgørelse over omfanget af arv, der udloddes til velgørende or-

ganisationer. Derfor skønnes der over provenuet. Det skønnede mindreprovenu er for samtlige almennyttige organisatio-

ner, da andelen af religiøse samfund ikke kan udskilles.

3) Se

tabel 2.

Side 3 af 4

Tabel 2. Opgørelse af udbetalt momskompensation for udgifter til købsmoms for anerkendte tros-

samfund

År

Mio. kr.

2020

8,8

2021

10,2

2022

10,4

Anm.: Vedrørende momskompensation bemærkes det, at kompensationen udbetales fra en pulje, hvor ansøgerne kun får

en procentdel af det søgte beløb. Hvis de religiøse trossamfund ikke kunne ansøge puljen, ville den procentuelle fordeling

stige i forhold til de andre ansøgere, men det samlede udbetalte beløb ville forblive uændret. For at der kan være tale om et

mindreprovenu, skal der på samme tid være en nedsættelse af bevillingen på finansloven.

Anmodning om momskompensation i henhold til momskompensationsordningen indgives året efter det år, som købsmom-

sen vedrører. Året som købsmomsen vedrører benævnes her

”kalenderåret”,

og året hvor momskompensationen udbetales

benævnes her

”udbetalingsåret”.

I tabel 2 er medtaget en opgørelse for udbetalingsårene 2020, 2021 og 2022. Opgørelse

for kalenderåret 2022 (svarende til udbetalingsåret 2023 foreligger endnu ikke). Opgørelsen i tabel 2 vedrørende moms-

kompensation for udgifter til købsmoms er udarbejdet på baggrund af interne manuelle registreringer i Skatteministeriet.

Disse registreringer bygger på Kirkeministeriets liste over godkendte trossamfund og menigheder.

Det bemærkes, at mindreprovenuet ved tidligere besvarelse af SAU alm. del

–

spm. 322 (2015-16) var angivet til at være

30 mio. kr. årligt i momskompensation, hvor opgørelsen nu viser, at der er udbetalt ca. 10 mio. årligt i perioden 2020-2022.

Baggrunden for denne forskel vurderes primært at bestå i forskelle vedrørende regelgrundlag og opgørelsesmetode fra

2016 til i dag.

Kilde: Skatteministeriet.

Side 4 af 4