INVITATION TIL MORGENMØDE
Kære kirkeudvalg
Vi er i folkekirken optaget af at have et godt samarbejde med vores folkevalgte
på Christiansborg
–
og ikke mindst jer i kirkeudvalget. Derfor vil jeg gerne igen
invitere jer til et morgenmøde i Holmens Kirke, så vi kan fortsætte den gode
dialog, som vi startede til det lignende morgenmøde for et års tid siden.
Vi vil gerne give jer et aktuelt indblik i folkekirkens arbejde med
udgangspunkt i Københavns Stift
–
og vi vil meget gerne have jeres input til
nogle af de store problemstillinger, vi arbejder med.
Det er fx, hvordan vi som kirke kan bidrage og spille en mere aktiv rolle
indenfor hele området om unges mistrivsel. Vi vil også gerne drøfte med jer,
hvordan vi bedre kan åbne folkekirken for nogle af de store dele af
befolkningen, der har en anden etnisk, sproglig eller kulturel baggrund end
dansk. Sagt på en anden måde: Hvordan bliver vi ved med at være
folke-kirke,
når folket forandrer sig?
Er der særlige emner, I også gerne vil vende med os, hører vi meget gerne om
det.
Vi har aftalt en række mulige mødedatoer med udvalgssekretær Jesper Olsen,
og jeg glæder mig til at høre fra jer.
Med venlig hilsen
Peter Skov-Jakobsen
Biskop i Københavns Stift