Europaudvalget 2024-25
EUU Alm.del Bilag 291
Offentligt
2981488_0001.png
Orientering om yderligere EU-sanktioner mod Rusland
Der er siden februar 2022 i EU-regi indført en række sanktionspakker mod Rusland og Be-
larus som reaktion på Ruslands ulovlige angrebskrig mod Ukraine den 24. februar 2022.
Der er indført omfattende finansielle og handelsmæssige sektorsanktioner, samt målret-
tede sanktioner mod mere end 2300 individer og enheder, hvilket bl.a. indebærer inde-
frysning af aktiver i EU, forbud mod tilrådighedsstillelse, samt samhandels- og indrejsefor-
bud i EU.
16. sanktionspakke
Rusland
EU’s medlemsstater
vedtog på EU-udenrigsministermøde den 24. februar 2025 16. sank-
tionspakke mod Rusland. De centrale elementer er oplistet nedenfor. Det bemærkes, at
sanktionspakkerne løbende er blevet mere tekniske og komplekse i takt med, at sanktio-
nerne er blevet bredere og dybere. Krav om enstemmighed gør også, at der skal tages
hensyn til diverse nationale interesser.
Tiltag mod ”skyggeflåden”:
Der tilføjes 74 yderligere skibe, hvilket bringer det
samlede antal skibslistninger op på 153. Når et skib listes, bliver det underlagt en
række restriktioner, herunder bl.a. forbud mod import, salg, køb eller overførsel
samt forbud mod at tilbyde flagregistrering, forbud mod adgang til EU-havne samt
forbud mod omfattende maritime serviceydelser inkl. bunkering, skib-til-skib-
overførsler og bemandingsskift.
Transaktionsforbud:
Der indføres en række nye transaktionsforbud mod bl.a. rus-
siske havne, sluser og lufthavne, der anvendes til at overføre droner eller omgå
olieprisloftet, samt transaktionsforbud mod transaktioner, der søger at omgå olie-
prisloftet eller er relateret til skyggeflåden.
Flydende naturgas (LNG):
Der indføres yderligere undtagelser til allerede eksiste-
rende bestemmelser om LNG, hvorved bl.a. omladning af LNG tillades, hvis det er
nødvendigt for transporten mellem havne i samme medlemsstat.
Olie:
Der indføres forbud mod midlertidig opbevaring af russisk olie og olieproduk-
ter uagtet købsprisen og slutdestination.
Import:
Yderligere restriktioner for import af aluminium. I indfasningsperioden på
et år vil EU kunne importere en begrænset mængde på 275.000 tons. Kommissio-
nen vil løbende vurdere forbuddet.
Banker:
Der fjernes adgang til det globale bankmeddelelsesnetværk SWIFT for 13
långivere og forbydes transaktioner med yderligere tre russiske banker.
Nye listninger:
Yderligere 48 personer og 35 entiteter tilføjes til sanktionslisten,
heriblandt militærfolk, politikere og forretningsfolk, samt virksomheder i militær-
og produktionssektoren.
1/2
EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 291: Notat vedr. sanktionspakke nr. 16 mod Rusland
Yderligere sanktioner mod medieentiteter:
Transmissionsforbud for yderligere
otte russiske medier, som understøtter destabilisering af Ruslands nabolande
samt spreder og støtter den russiske propaganda.
Særlig eksportkontrol:
Der tilføjes 53 nye enheder til bilag IV om skærpet eksport-
kontrol, hvoraf flere af enhederne befinder sig i tredjelande, som anvendes til
sanktionsomgåelse, herunder bl.a. fra Kina, Usbekistan, Forenede Arabiske Emira-
ter, Inden og Singapore.
Belarus:
Der indføres en række spejlinger af bestemmelser fra Ruslandssanktions-
regimet, herunder særligt fra forordning nr. 833/2014, samt tilpasning af juridisk
sprogbrug, der bl.a. søger at mindske risikoen for omgåelse. For eksempel udvides
listen over varer og teknologi, der er omfattet af forbuddet mod transit via Belarus,
samt indføres tiltag for at begrænse salg, levering, overførsel, eksport eller leve-
ring af software relateret til olie- og gasefterforskning.
Danmarks tilgang til sanktionerne
På baggrund af forhandlingsoplæg forelagt for Folketingets Europaudvalg i februar 2022
har Danmark løbende arbejdet for, at der indføres de hårdest mulige sanktioner, der kan
findes enighed om i EU, for at øge det politiske og økonomiske pres på Rusland med hen-
blik på at gøre det så omkostningsfuldt som muligt for Rusland at fortsætte krigen mod
Ukraine.
2/2