Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Til:
Dato:
Klima-, energi- og forsyningsministeren
18. december 2023
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
KEF alm. del
Spørgsmål 153
Ministeren skriver i svar på KEF alm. del – spørgsmål 274, folketingsåret 2022-23 (2.
samling), at ”Det fremgår af bemærkningerne til Klimaloven, at vurderingen af, om Dan-
mark har nået målene, vil blive opgjort som et gennemsnitsmål over tre år for at minimere
udsving i enkeltår”. Samtidig skriver ministeren, at ”De fremadrettede mankoopgørelser
i fremskrivningen og effektberegninger inkluderer dog ikke ekstraordinært tilfældige ud-
sving i fx 2025 som følge af fx vejrforhold, fordi fremskrivningen og effektberegninger
regnes med middelrette skøn med udgangspunkt i bl.a. normalår. Der er derfor ikke
behov for at korrigere for tilfældige udsving.” Vil ministeren i forlængelse heraf:
1. Uddybe ovenstående forklaring på, hvorfor man ikke ser behov for at korrigere for
tilfældige udsving?
2. Bekræfte at vurderingen af, om Danmark har nået 2025-målet, vil blive opgjort som
et punktmål, og ikke som klimaloven foreskriver med et gennemsnitsmål over perioden
2024-2026?
3. Uddybe den oprindelige baggrund for, hvorfor man valgte, at opgørelsesmetoden for,
hvorvidt Danmark har nået 2025-målet, skulle være gennemsnitsmål?
4. Kommentere på udtalelsen fra Kenneth Andreasen, ekstern lektor i klima- og energi-
ret på Syddansk Universitet, om at »Såfremt udefrakommende forudsætninger i den
årlige klimafremskrivning ændrer sig væsentligt, skal aftaleparterne ifølge lovforslagets
bemærkninger træde sammen og korrigere 2025-målet«? Konkret ønskes svar på, om
ministeren er enig i, at hvis man ønsker at ændre et gennemsnitsmål til et punktmål, skal
det aftales med aftaleparterne og efterfølgende ændres i klimaloven? Der henvises til
artiklen »En række nye svar får partier til at rette hårdt angreb: Regeringen har pyntet på
klimaregnskab« fra www.berlingske.dk, den 23. oktober 2023.
5. Kommentere på Klimarådets udmelding om, at Klimarådet fortsat vil lægge den oprin-
delige regnemetode om et treårigt gennemsnit til grund i deres vurdering af, om Danmark
har nået sit klimamål i 2025, som fastlagt i klimalovens bemærkninger. Der henvises til
artiklen »En række nye svar får partier til at rette hårdt angreb: Regeringen har pyntet på
klimaregnskab« fra www.berlingske.dk, den 23. oktober 2023.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Franciska Rosenkilde (ALT).
På udvalgets vegne
Rasmus Horn Langhoff
formand
1/1