Hvordan sikrer vi, at landbruget kommer helt i mål med de aftalte
drivhusgasreduktioner?
Landbrugere og forbrugere skal agere mere klimavenligt og beslutningen om, hvilke redskaber der skal i
brug, bør træffes så snart som muligt. Det vigtigste redskab er en afgift på drivhusgasudledninger fra
produktionen, men supplerende redskaber kan også tages i brug.
Af Klimarådet
Vores fødevareproduktion og -forbrug spiller en stor rolle i vores samlede klimabelastning, og der er brug
for en regulering, der skubber det i en klimavenlig retning
–
både for klimaets skyld og for at vi kan leve op
til vores forpligtelser overfor EU og FN med Parisaftalen.
Vi får svært ved at leve op til vores forpligtelser uden hurtige og markante reduktioner fra landbruget. EU-
målet gælder for hele perioden fra 2021 til 2030, hvor summen af udledninger i alle årene udgør et samlet
budget. Derfor er det afgørende, at landbrugets klimabelastning reduceres så snart som muligt.
En drivhusgasafgift på landbrugsproduktionen er det vigtigste redskab
Politisk kan man bruge en bred vifte af redskaber for at reducere drivhusgasudledningerne fra vores
landbrug, men det vigtigste redskab er en afgift på udledninger fra produktionen. En afgift på forbruget af
klimabelastende fødevarer nævnes ofte i debatten og kan også være en del af en samlet løsning. Den vil
dog ikke have den store effekt i forhold til at reducere drivhusgasudledningerne fra dansk
landbrugsproduktion, da langt størstedelen af produktionen eksporteres. En drivhusgasafgift i
landbrugsproduktion sikrer bedst en omkostningseffektiv indsats, og giver en direkte tilskyndelse til at
reducere udledningerne. En afgift kan ikke stå alene, men er en vigtig motor, der sikrer incitamenterne til,
at vi når vores klimamål.
Fordelen ved en afgift på landbrugsproduktionens udledninger er, at den gør det mere attraktivt for
landbrugerne at investere i teknologier og udvikling af driften, som gør produktionen mere klimavenlig, så
der skal betales mindre i afgift. Der findes i dag en række kendte tekniske løsninger, som kan reducere
udledningerne af drivhusgas fra dansk landbrug. Det gælder fx udtagning af lavbundsjorder samt køling og
hyppig udslusning af gødning. Men for at sikre, at løsningerne bliver udbredt, må man give den enkelte
landbruger et større incitament til at bruge dem. En afgift vil gøre klimahandling attraktiv af hensyn til den
enkelte bedrifts økonomi, men samtidig er det op til de enkelte landbrugere selv at bestemme, hvilke
konkrete tiltag der giver bedst mening hos dem, for det ved de bedst på bedriften.
Ved at øge landbrugernes efterspørgsel efter klimavenlige teknologier vil en afgift desuden skubbe på
udviklingen af nye grønne og endnu umodne klimateknologier. Det bliver mere attraktivt at investere i
forskning og udvikling af teknologier, når markedet for dem vokser. Ligeledes vil banker og andre finansielle
aktører have opmærksomhed på bedrifternes tilpasning til de nye vilkår. På den måde står en afgift ikke i
modsætning til udviklingen og udbredelsen af nye teknologier, men fungerer tværtimod som en drivkraft.
Som vi tidligere på året viste i en analyse, vil en afgift på 750 kr. pr. ton CO2e have store driftsøkonomiske
konsekvenser for især de danske kvægbedrifter, der har de højeste udledninger. Landbruget vil dog have
muligheder for at tilpasse produktionen løbende, hvis en afgift indfases over en periode, og hvis afgiften
ledsages af understøttende politikker som fx tilskud til klimavenlig drift. Jo hurtigere afgiften aftales, jo
roligere tempo kan afgiften indfases i.