Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
KEF Alm.del Bilag 9
Offentligt
2761025_0001.png
NOTAT
CO
2
-fangst
og -lagring
En klimamæssig kerneteknologi
eller et risikabelt sidespor?
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 9: Henvendelse af 4/10-23 fra Rådet for Grøn Omstilling om CO2-fangst, -transport og -lagring
2761025_0002.png
RÅDET FOR GRØN OMSTILLING
SAMMENFATNING
Regeringen ønsker at gøre Danmark klimaneutral i 2045 og allerede fem år senere er målet at
reducere CO
2
-udledningerne med 110 pct. i forhold til 1990. I jagten på at blive en klimapositiv
nation, der er i stand til at fjerne flere drivhusgasser fra atmosfæren, end vi udleder, har
regeringen udpeget CO
2
-fangst og -lagring
(CCS) som ”en kerneteknologi”. Men hvor velud-
viklede er disse teknologier, og lever de op til klimalovens krav om, at den grønne omstilling
også ”skal ske så omkostningseffektivt som muligt”? Indtil nu har et flertal i Folketinget i en
række brede politiske forlig afsat 38,7 mia. kr. til CO
2
-fangst, -lagring og -anvendelse, og man
håber på at kunne fange 3,2 mio. tons CO
2
i 2030.
I foråret fik Ørsted lidt over 8 mia. kr. til et stort CO2-fangstanlæg, og den 20. september blev
der indgået et bredt forlig på Christiansborg om at afholde to budrunder i 2024 og 2025, hvor
man vil give 26,8 mia. kr til at fange 34 mio. tons CO
2
over femten år. Men er det egentlig en god
ide? For teknologien er meget umoden og de internationale erfaringer med CO
2
-fangst har ikke
levet op til forventningerne.
Hvis man i to nye udbudsrunder bruger 26,8 mia. kroner på nye CO
2
-fangstanlæg i storskala,
og sætter flere statslige midler af til at lave CO2-rørledninger, løber man en stor økonomisk
risiko. Det ligner en pick-the-winners strategi, hvor man forsøger at finde vinderteknologien,
men det er en umoden og prækommerciel teknologi med stort ekstra energiforbrug og meget
usikker klimaeffekt. Derfor vil det være meget kostbart og risikabelt, hvis staten for tidligt bruger
skatteydernes penge på at skalere teknologien op. De hidtidige internationale erfaringer har
skabt betydelig usikkerhed, om CO
2
-fangst og -lagring er klar til at blive skaleret op på en
omkostningseffektiv måde. Indtil nu er fangstresultaterne for ringe. CO2-fangst fjerner ikke
årsagen til problemet, men lapper på skaderne for enden af skorstenen. Det vil være bedre at
investere meget mere i at fjerne årsagerne til problemet tidligere i værdikæden.
For 26,8 mia. kr. kunne man alternativt øge de offentlige bevillinger til energieffektiviseringer,
ren vedvarende energi, varmepumper og elektrificering af større dele af samfundet. Det vil
sikre en hurtigere udfasning af fossile brændsler og give større og tidligere klimagevinster. De
naturbaserede løsninger skal også i spil. Hvis man afsatte en tredjedel af beløbet - 9,2 mia. kr. -
kunne man udtage og vådlægge 135.000 ha ekstra lavbundsjorde og fjerne ca. 3 mio. tons CO
2
i 2030. Det vil være samfundsøkonomisk billigere, sikrere og gøre det lettere for Danmark at nå
klimalovens mål om at reducere CO2-udledningerne med 70 pct. i 2030.
I stedet at lave en risikabel pick-the-winner satsning, hvor to private konsortier får statsstøtte til
at lave CO
2
-fangst og -lagring, vil det være bedre at forhøje CO
2
-afgiften til 1500 kr. pr. tons
CO
2
og indfase en højere afgift hurtigere. En sådan forhøjelse giver ekstra incitamenter til
virksomhederne til at erstatte fossile brændsler med ren vedvarende energi eller alternativt at
investere i et CO
2
-fangstanlæg på markedsvilkår.
Derfor anbefaler Rådet for Grøn Omstilling, at der tages en midlertidig tænkepause, hvor der
laves en uafhængig og kritisk analyse af, om forventningerne til CO
2
-fangst og -lagring i
Danmark holder. Inden staten åbner nye budrunder og direkte støtter CO
2
-fangstteknologien,
bør en uafhængig instans - som f.eks. Klimarådet - få tid og ressourcer til at lave en
grundigere undersøgelse af forudsætningerne. Det er muligt, at CO
2
-fangst og -lagring i løbet
af 2030´erne og 2040´erne kan komme til at spille en vigtig rolle i klimapolitikken, men frem
mod 2030 kan Danmark få meget mere klimaeffekt ved at investere penge og kræfter på at
lave en hurtigere udfasning af fossile brændsler i energiforsyningen.
1
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 9: Henvendelse af 4/10-23 fra Rådet for Grøn Omstilling om CO2-fangst, -transport og -lagring
Indhold
Hovedkonklusioner
....................................................................................................................................
1
Indledning.....................................................................................................................................................2
Regeringens store satsning på CCS
.....................................................................................................3
Konkurrencen med andre lande........................................................................................................... 4
Den usikre klimaeffekt
.............................................................................................................................
4
Potentialerne og de politiske aftaler
...................................................................................................
6
Er CO
2
-fangst i stor skala en nødvendig strategi?
..........................................................................
8
Pauvre internationale resultater
..........................................................................................................
9
En dyr investering
......................................................................................................................................
11
En grøn rekalibrering i Danmarks energi- og klimapolitik
..........................................................
13
Naturbaserede klimaløsninger
............................................................................................................
15
Et nyt forsigtighedsprincip og seks anbefalinger fra RGO
...........................................................
17
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 9: Henvendelse af 4/10-23 fra Rådet for Grøn Omstilling om CO2-fangst, -transport og -lagring
2761025_0004.png
RÅDET FOR GRØN OMSTILLING
Hovedkonklusioner
•
CO
2
-fangst har eksisteret i mange år i olie- og
gasindustrien, hvor det bl.a. har været nødvendigt at
sænke CO
2
-indholdet i den fossile gas, inden den
blev sendt gennem rørledninger. Mellem 80-90 pct.
af den CO
2
, som historisk set er fanget ind ved at
udvaske CO
2
fra røggasserne, er blevet brugt til at
skyde ind i nedslidte olie- og gasfelter for at udvinde
endnu mere fossil energi.
•
Der er mange forskellige teknologiske former for CO
2
-
fangst under udvikling rundt omkring i verden, men
CO
2
-fangst på biomasseanlæg,
affaldsforbrændingsanlæg, cementfabrikker og den
energikrævende industri er stadig meget umoden og
har været svær at skalere op på en
omkostningseffektiv måde. De internationale CCS-
erfaringer er desværre indtil nu ret nedslående i
forhold til CO
2
-fangst i industrien og på kraftværker.
•
Staten løber en stor risiko for statens penge, hvis
man binder store offentlige midler på at støtte dyre
CO
2
-fangstanlæg, der kan øge energiforbruget på et
tidspunkt hvor vi snarere burde spare på energien.
Fangstanlæggene koster typisk 13-44 pct. ekstra på
energiregningen på de værker, der installerer det. Og
det rammer socialt skævt, da en højere energiregning
rammer lavindkomstgrupperne relativt hårdere.
•
Det kan godt være, at CO
2
-fangst i løbet af 2030-
40´erne vil spille en rolle i klimapolitikken, men
staten skal ikke vælge en teknologi med ringe
perspektiver for at løse klimaproblemerne på kort og
mellemlangt sigt. RGO anbefaler, at de resterende
statslige midler til CO
2
-fangst - og lagring i Danmark
midlertidigt indefryses, og der frem til 2030 ikke
afholdes nye udbud for CO
2
-fangst eller afsættes
ekstra offentlige midler til at bygge en CO
2
-
infrastruktur. Til den tid kan man så vurdere
erfaringerne med det allerede indgåede projekt med
CO
2
-fangst på Ørsteds biomasseværker og andre
projekter i udlandet. Og er prisen på CO
2
-fangst bragt
længere ned, og er effektiviteten øget tilstrækkeligt
til, at det vil være en ide at skalere op med CO
2
-
fangst og -lagring i 2030´erne og 2040´erne?
•
Det vil være mere omkostningseffektivt, hvis staten
indfører en højere CO
2
-afgift - som giver
virksomhederne ekstra incitamenter til at reducere
CO
2
-udledningen - frem for at give direkte statsstøtte
til CCS. En højere CO
2
-afgift kan accelerere den
grønne omstilling væk fra fossile brændsler. Den kan
også åbne op for, at det måske med tiden bliver
rentabelt for markedsaktører at investere i CO
2
-fangst
på deres anlæg.
•
I stedet for at investere flere milliarder af
skattekroner på CO
2
-fangstanlæg på et for tidligt
tidspunkt kan staten alternativt vælge at investere
pengene i at fremme energibesparelser, hurtig
opskalering med sol- og vindenergi, støtte til
varmepumper og elektrificering af alle sektorer, som
kan trænge fossile brændsler hurtigere ud af det
danske energiforbrug. Det kan også give et ekstra
boost til de grønne danske frontløbervirksomheder.
•
Frem for at binde store statslige midler til usikre CO
2
-
fangstanlæg kan man føre mere effektiv klimapolitik
og fjerne mere CO
2
, hvis man laver en ambitiøs
energispareplan
(op til 5 mio. tons i 2030), stopper
for nyregistrering af benzin- og dieselbiler i 2025 (1,8
mio. tons i 2030) og elektrificerer af alle færgefarter
inden 2030 (0,2 mio. tons).
•
I de kommende 5-10 år kan man også skalere op for
den naturbaserede CO
2
-fangst, og det internationale
klimapanel vurderer, at den har et stort potentiale og
medfører lavere omkostninger end f.eks. CCS. Man
kan opnå store klimagevinster ved at plante endnu
mere skov, at plante flere træer i byerne, at udtage
og vådlægge lavbundsjorde, at omstille landbruget til
mere plantebaseret produktion - samt og hurtigt at
aftrappe afbrændingen af fast træbiomasse på
kraftværkerne.
•
Man bør også i større skala satse på naturbaserede
løsninger, hvor flere af dem er langt mere
omkostningseffektive. For ca. 9,2 mia. kr. kan man
udtage og vådlægge ekstra 135.000 hektar
lavbundsjorde, og det vil ifølge RGO´s beregninger
kunne fjerne op godt 3 mio. tons CO
2
i 2030.
•
Det vil også være en god ide at øge den statslige
støtte til forskning og udvikling af alternativer til den
meget klimabelastende animalske
landbrugsproduktion. Historisk er der ikke brugt
statslige midler til at reducere landbrugets
udledninger. Modsat CCS er det et område, hvor
Danmark qua en stor og meget avanceret
bioteknologisk industri har særlige forudsætninger
for at gøre en forskel.
•
Den CO
2
, der kan fanges fra biogene kilder - herunder
i landets biogasanlæg - skal ikke deponeres i
undergrunden, men kan med fordel bruges som -
Carbon Capture and Usage (CCU), da kulstoffet kan
anvendes til at fremstille bl.a. e-kerosen til luftfarten
på de lange strækninger.
1
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 9: Henvendelse af 4/10-23 fra Rådet for Grøn Omstilling om CO2-fangst, -transport og -lagring
2761025_0005.png
RÅDET FOR GRØN OMSTILLING
Indledning
Klimaforandringerne accelererer på dramatisk vis, og juli
2023 var den varmeste måned målt i menneskehedens
historie. Strømmen af negative klimanyheder har dog
endnu ikke ført til en adfærdsændring af betydning. Det
globale forbrug af olie og gas er steget i det forløbne år,
og flere olieselskaber har sat deres reduktionsmål ned
1
.
Samtidig fortsætter de globale CO
2
-udledninger med at
stige.
Det skaber en del politisk nervøsitet for, om vi når de
fastsatte reduktionsmål, og i dette stigende gab mellem
klimamål og handling er der også kommet et voldsomt
pres for at satse i stor skala på CO
2
-fangst og -lagring for
at få nedbragt mængden af drivhusgasser hurtigere.
Hovedårsagen til de stigende udledninger skyldes dog
ikke, at det stadig går for langsomt med at udvikle en
sikker teknologi for CO
2
-fangst og at finde nye
teknologiske fix. Klimakrisen vokser tværtimod, fordi de
ansvarlige beslutningstagere i stadig gør alt for lidt for at
fjerne de to hovedkilder til de menneskeskabte
klimaforandringer: Og det er er de fossile brændsler og
landbrugets alt for store animalske produktion.
Omkring 80 pct. af de globale CO
2
-udledninger kan
direkte føres tilbage til afbrændingen af olie, gas og kul,
så det mest effektive svar på de menneskeskabte
klimaforandringer er stadig en hurtig udfasning væk fra
fossile brændsler. Men det er ikke sket. I Danmark er vi
stadig stærkt afhængige af fossil energi
–
der står bag
53 pct. af vores bruttoenergiforbrug. Dertil kommer at to
tredjedel af Danmarks registrerede mængde vedvarende
energi stammer fra afbrænding af biomasse, der er
klimaskadelig. I 2022 blev der udledt 20,2 mio. ton CO
2
fra afbrænding af biomasse i Danmark, hvilket udgjorde
31 pct. af den samlede udledning af drivhusgasser fra
aktiviteter i Danmark.
2
,
Det kniber stadig alvorligt for Danmark med at nå både
2025- og 2030-reduktionsmålet i klimaloven. Hvor vi i
princippet burde reducere vores udledning af
drivhusgasser med cirka 7,2 pct. om året indtil 2030, så
steg CO
2
-udledningen fra 2021 til 2022. Det betyder, at
Danmark for nærværende har kurs mod et
overshoot
i
forhold til det 1,5 graders mål, som blev aftalt på FN´s
klimatopmøde i Paris for otte år siden. Danmarks
nuværende klimapolitik har iflg. Klimarådet snarere kurs
mod 1,7 grader Celsius eller mere
3
. Hvis CO
2
-
udledningerne fra landbruget og transporten
–
der til
sammen står for næsten halvdelen af de danske
udledninger
–
ikke snart reduceres, vil det være
ekstremt svært, om ikke umuligt, at nå klimalovens mål.
En anden kritisk udfordring er, at der er stor usikkerhed,
om et af de konkrete virkemidler, CO
2
-fangst, kan fjerne
mindst 3,2 mio. tons CO
2
, som SVM-regeringen satser på
i sit klimaprogram. Dette er emnet for dette notat, der
undersøger, hvor stort potentialet er for CO
2
-
fangstteknologierne på kort og mellemlang sigt.
Det er vigtigt at skelne mellem de forskellige former for
CO
2
-fangst, for der er meget store forskelle på
metoderne, og hvad de anvendes til. CO
2
-fangst kan
groft sagt opdeles som teknologiske, kemiske og
naturlige løsninger. De naturlige former for CO
2
-fangst -
f.eks. at plante flere træer og skove er relativt set meget
billig og kan give et betydeligt bidrag til at suge mere CO
2
ud atmosfæren. Men når regeringen taler om CO
2
-fangst
i Danmark, er det som oftest de teknologiske og kemiske
løsninger, der tænkes på.
Samlebetegnelsen er CCS -
Carbon Capture and Storage
- og på lagringsdelen er der også forskellige geologiske
måder at lagre på, hvilket vi vender tilbage til. Ud over
CCS er der også en række forslag til at bruge den
indfangede CO
2
, og når denne form for
”Utilisation"
er
involveret taler vi om CCU -
Carbon Capture and
Utilisation.
(Se figur 1)
CO
2
fangst, anvendelse og lagring
Figur 1. Kilde: Europa-Kommissionen, https://climate.ec.europa.eu/eu-
action/carbon-capture-use-and-storage/overview_en
I nogle industrier er CO
2
-fangst en velkendt teknologi, der
er brugt i mange årtier, og siden 1970´erne har man
f.eks. udvasket CO
2
fra røggasser ved at tilsætte en
amin, der opsuger CO
2
ved kontakt. Ifølge en
statusrapport fra The Global CCS Institute findes der på
verdensplan i dag 30 CCS-anlæg i drift, 11 anlæg er
under opførsel og 153 anlæg er under udvikling
4
.
Dharna Noor, Big oil quietly walks back on climate pledges as global
heat records tumble, The Guardian, 16. juni 2023.
2
Danmarks Statistik, CO2 fra biomasse udgør 31 pct. af drivhusgasser,
14. september 2023.
1
Klimarådet, Statusrapport 2023, sd. 123.
Global CCS Institute, Global statusrapport 2022,
https://status22.globalccsinstitute.com/2022-status-
report/introduction/
3
4
2
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 9: Henvendelse af 4/10-23 fra Rådet for Grøn Omstilling om CO2-fangst, -transport og -lagring
2761025_0006.png
RÅDET FOR GRØN OMSTILLING
I gasindustrien har det været meget udbredt at lave CCS,
for CO
2
-indholdet i den fossile gas har ofte været for højt
til at sende gassen videre via rørledninger eller at bruge
den til at fremstille flydende gas (LNG), som kan
eksporteres og sejles med skibe over verdenshavene.
Derfor har gasindustrien lavet CCS i mange årtier, og det
er også her, at man finder de varmeste fortalere for at
udbrede teknologien til endnu flere
anvendelsesområder. Gasindustrien har tjent en del
penge på at sælge CO
2
videre til olieindustrien.
Mellem 80-90 pct. af den CO
2
, der historisk set er fanget
ind, er blevet brugt til Enhanced Oil Recovery (EOR) - dvs.
en form for CCUS.
5
Her har olie- og gasselskaberne brugt
CO
2
´en til at skyde ind i nedslidte olie- og gasfelter for at
hente endnu mere fossil energi op af undergrunden. Det
har givet en bedre driftsøkonomi i den dyre og
energikrævende CO
2
-fangstproces, men det har også
forlænget de fossile selskabers levetid. For klimaet har
den ekstra udvinding af fossil energi dog været fatal, for i
stedet for at fjerne CO
2
fra atmosfæren, har det
forværret problemet. I dag går omkring 73 pct. af den
CO
2
, der indfanges teknologisk, til at lave EOR.
6
levere de ønskede reduktioner på en
omkostningseffektiv måde, eller om man kan få mere for
pengene på andre måder.
Regeringen præsenterede i august et forhandlingsudspil
med ordene om, at der er tale om en "fremrykning" med
ét år i forhold til 2030, men i virkeligheden sikres
nøjagtigt samme mængde CO
2
, som angivet i
regeringens klimaprogram fra efteråret 2022. Det er
derfor mere korrekt at tale om, at man har serveret
gammel vin på nye flasker.
Rent teknisk kan det måske være fornuftigt at samle alle
CCS-pengene til to store konsortier, som kan samarbejde
i hele værdikæden, så der i bedste fald opnås
storskalafordele. For det har vist sig at være meget
svært at få økonomien til at hænge sammen i CO
2
-
fangstanlæg på kraftværker, forbrændingsanlæg og i de
energitunge industrier. Internationalt er der stadig ikke
er nogen af den type anlæg, der har kunnet klare sig
uden store statstilskud. At samle alle sine æg i to store
udbudskurve frem for at sprede risikoen på mange flere
og mindre projekter, der kan konkurrere med hinanden,
er dog en mere risikobetonet strategi.
Senere på i efteråret vil fremlægge en hovedlov om at
investere i en ny national infrastruktur for CO
2
-
rørledninger, der skal transportere den indfangede CO
2
.
Man åbner op for statsligt medejerskab af denne
infrastruktur, som kan blive krumtrappen i en større
opskalering med CO
2
-fangst i Danmark, hvor man vil
sende CO
2
rundt i rørledninger til de nye Power-to-X
fabrikker, på tværs af regionerne og af landegrænserne.
Eller også skal den sejles ud til de nye CO
2
-lagre i
Nordsøen.
De første spadestik er allerede taget for den del, da
Energistyrelsen i februar 2023 gav tilladelse til tre
fuldskala CO
2
-lagringsprojekter i Nordsøen og i
december 2023 vil regeringen gerne give otte
efterforskningstilladelser til CO
2
-lagring på land og i
kystnære områder, hvis Energistyrelsens igangværende
strategiske miljøvurdering giver grønt lys for det. Det
tredje hovedspor er, at regeringen lægger op til et
statsligt medejerskab på 20 pct. af tilladelserne til
lagring af CO
2
.
Men det et åbent spørgsmål, om det vil være en god ide i
de næste få år at sætte milliarder af skattekroner på
højkant for at understøtte CO
2
-lagring? For hvor meget
teknologisk og kemisk CO
2
-fangst har Danmark behov
for i fremtiden, hvis vi i større grad kan elektrificere
industrien og varmesektoren, og i nogle tilfælde vil
erstatte fossile brændsler med f.eks. grøn brint? I stedet
6
Regeringens store satsning på CCS
Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard har
kaldt CO
2
-fangst
for "en kerneteknologi”. Men det er et
åbent spørgsmål om teknologien kan levere til tiden, og
er det det Columbusæg i klima- og energipolitikken, som
regeringen forestiller sig? Den 20. september indgik
regeringen et bredt forlig med SF, LA, Konservative, EL,
RV, DF og Alternativt om CO
2
-fangst og -lagring der skal
bane vej for, at staten i de næste år tildeler i alt 26,8
mia. kr. yderligere i to budrunder for CO
2
-fangst. Konkret
samler man et par eksisterende CCS-ordninger i en
samlet CCS-pulje, og der skal afholdes offentlige udbud i
juni 2024 og 2025, hvor forskellige konsortier kan byde
ind på fangstløsninger i hele værdikæden, hvor de
forpligter sig til mindst at fange 2,3 mio. tons CO
2
i 2029.
Man håber på, at disse konsortier mindst kan fange 34
mio. tons CO
2
i løbet af 15 år, og det betyder, at
statsstøtten til at fange et ton CO
2
vil svare til knap 631
kr. Det kan dog forvride markedet i forhold til andre
virksomheder, der ikke får statsstøtte. Og det vil også alt
andet lige efterlade færre penge til andre klimaløsninger
- herunder udtag af lavbundsjorde, udfasning af træ i
energiforsyningen, stop for benzin og dieselbiler og
færger samt øget skovplantning, energibesparelser,
vedvarende energi, varmepumper og lignende, der også
kan opsuge eller fjerne mere CO2. Man er derfor nødt til
grundigt at overveje, om CO
2
-fangstteknologien kan
Institute for Energy Economics and Financial Analysis, The Carbon
Capture Crux. Lessons learne, 2022 sd.10.
5
Global CCS Institute, Global Status of CCS, 2021, sd. 63.
3
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 9: Henvendelse af 4/10-23 fra Rådet for Grøn Omstilling om CO2-fangst, -transport og -lagring
2761025_0007.png
RÅDET FOR GRØN OMSTILLING
for at lagre CO
2
kunne man også give incitamenter til
f.eks. at bruge biogent kulstof til et nyttigt formål, som
f.eks. at fremstille e-kerosen med grøn brint, der kan
bruges til at dekarbonisere luftfarten? Og kan man få
mere klimaeffekt for pengene ved at vælge en anden
investeringsprofil? Dette er kritiske spørgsmål, der
fortjener at blive afklaret.
omkring i verden, og Europa-Kommissionen har i sin Net-
Zero Industry Act (NZIA) sat et mål om, at EU-landene
skal fange og lagre 50 mio. tons CO
2
i 2030
9
.
Olie- og gasindustrien har i flere år arbejdet med CO
2
-
fangst, bl.a. for at nedbringe CO
2
-indholdet i den fossile
gas, så den kan sendes gennem rørledningerne. Eller for
at skyde CO
2
ind i nedslidte olie- og gasfelter. Men
teknologien til CO
2
-fangst på kraftværker, i energitunge
industrier og affaldsforbrændingsanlæg er stadig meget
umoden og en prækommerciel teknologi, der har vist sig
at være meget svær at opskalere. De hidtidige projekter
har fanget mindre CO
2
end forventet, man har haft svært
ved at holde tidsplanerne, og projekterne er ofte blevet
langt dyrere end planlagt. Der er grund til en betydelig
skepsis. Og det er tvivlsomt, at EU kan nå sin høje
målsætning.
I Danmark har Klimarådet givet udtryk for en vis skepsis
overfor den optimisme, der har været omkring CO
2
-
fangst. Klimarådet fastslår i sin 2023-statusrapport, der
blev udgivet i februar, at teknologien er
”endnu uprøvet i
Danmark, og der er risici forbundet med at etablere og
opskalere de nødvendige anlæg gennem hele
værdikæden.” Der er iflg. Klimarådet ”betydelig risiko
for, at dette centrale element i regeringens plan ikke
kommer til at levere i tide og
i det ønskede omfang.”
Konkurrencen med andre lande
Det er de store tandhjul, der drejer i dansk klima- og
energipolitik. Lægges hertil det voksende politiske og
lobbymæssige pres for at etablere en brintinfrastruktur,
der også skal kunne sende brint på tværs af landet og
videre til Tyskland og andre EU-lande, så anes tegningen
til det, som regeringen drømmer om kan blive et nyt
dansk industri- og eksporteventyr.
Man vil gerne gøre Danmark til "en europæisk hub for
CO
2
-lagring." I marts åbnede pilotfasen i det såkaldte
Project Greensand et CO
2
-lagringsprojekt i det nedlagte
Nini West-oliefelt i Nordsøen, hvor det er planen at lagre i
første omgang 0,5-1,5 mio. tons CO
2
og siden nå op på 8
mio. tons i 2030. Og regeringen har allerede indgået en
aftale med Belgien om at lave rørført transport af CO
2
, og
man har indgået samarbejdsaftaler med Tyskland,
Holland og Belgien om at fremme CCS som et
klimamæssigt virkemiddel. Som regeringen ser det, "har
Danmark taget de første vigtige skridt mod at etablere
en samlet værdikæde for CCS."
7
Regeringens udspil "Klimahandling - I mål med fangst og
lagring af CO
2
" blev rost fra flere sider - bl.a. fra Dansk
Industri, Dansk Metal, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme
og af Tænketanken Concito. Sidstnævnte kaldte det "et
vigtigt skridt videre for CCS", og anbefaler at løfte CO
2
-
fangstmålet for 2030 til 5 mio. tons, og "det bør derfor
overvejes at give en ekstra tilskyndelse for at få projekter
tidligere i gang end 2029."
8
På Christiansborg er der med et nyt forlig her den 20.
september skabt bred opbakning til, at Danmark skal
satse på CO
2
-fangst og -lagring, og det har manifesteret
sig en række politiske forlig i de sidste tre år. Som
regeringen ser det, er "fangst og lagring af CO
2
(CCS) et
afgørende værktøj til at opfylde klimamål på alle
niveauer." Og regeringens mål er, at "vi skal vise en
sikker vej til de forventede reduktioner i 2030."
Problemet er bare, at det langt fra er så sikkert.
Flere og flere lande i verden har fremlagt CCS-strategier,
og statsstøtten til CO
2
-fangstanlæg er steget rundt
Regeringen, Klimahandling - I mål med fangst og lagring af CO2,
August 2023.
8
Concito, Regeringens CCS-udspil peger i den rigtige retning, 21.
august 2023 https://concito.dk/concito-bloggen/regeringens-ccs-
udspil-peger-rigtige-retning.
7
Den usikre klimaeffekt
Da regeringen i august lancerede sit udspil, skete det
meget symbolsk lanceret på Ørsteds biomassefyrede
kraftværk i Avedøre, hvor Ørsted fra 1. december 2025
vil fange CO
2
ind. Ørsted fik i foråret ikke mindre end 8,2
mia. kr. i statsstøtte til at fange CO
2
på sit halmfyrede
værk i Avedøre og på træbiomasse-kraftværket i Asnæs.
CO
2
-fangst på biomasseværker kaldes for BECCS,
forkortet fra
Bio Energy Carbon Capture and Storage.
Ørsteds mål er at fange 430.000 tons CO
2
om året i 20
år, og det har vakt international genklang, og den
internationale software gigant, Microsoft, har over 11 år
lovet at købe for 2,76 mio. tons CO
2
-kreditter fra Ørsteds
fangstanlæg. Det er med til at skabe en bedre økonomi i
projektet, men det er åbent spørgsmål, om
fangstanlægget nogensinde ville være blevet til noget
uden den betydelige statsstøtte, der er givet på forhånd.
Ved at lave CO
2
-fangst på kraftværkerne, kan Ørsted på
papiret fjerne en pæn del af sine udledninger, men det
er tvivlsomt, at fangstanlægget
–
når man medregner
totaludledningerne i de næste tyve år eller diskonterer
Europa-Kommissionen, https://single-market-
economy.ec.europa.eu/industry/sustainability/net-zero-industry-
act_en, 16. marts 2023.
9
4
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 9: Henvendelse af 4/10-23 fra Rådet for Grøn Omstilling om CO2-fangst, -transport og -lagring
2761025_0008.png
RÅDET FOR GRØN OMSTILLING
biomassefyringen over 100 år
–
vil bidrage til dansk
klimaneutralitet.
Klimaeffekten opnås nemlig ikke fra dag et.
Beregninger
foretaget af Rådet for Grøn Omstilling har vist, at der kan
gå over 30 år, før man samlet set opnår en positiv
klimaeffekt ved afbrænding af træbiomasse, da det
tager lang tid at genskabe det biologiske lager, når træ
brændes af. Biomassefyring fører ikke kun til betydelig
forurening med CO
2
, som det siden kræver en del ekstra
energi at fjerne i et fangstanlæg. Den bidrager også til en
betydelig mængde luftforurening med NOx, der siden
stiger op i atmosfæren og indirekte påvirker klimaet.
Et politisk flertal har i en årrække alligevel valgt at give
direkte økonomiske incitamenter til at brænde biomasse
af i kraftværkerne, der har fået tilskud til at producere el.
Men afbrænding af træ fører her-og-nu til ca. 17 %
højere udledninger per nyttiggjort energienhed end kul
og selv regnet over tid er klimapåvirkningen op mod
halvdelen af kul.
10
Svaret er ikke at vende tilbage til kul,
der er meget klimaskadelig og fører til stor luftforurening,
men CO
2
-fangsten på biomassekraftværker er heller ikke
en bæredygtig løsning.
Det er i dag teknologisk muligt at elektrificere varme-
forsyningen, og industrielle varmepumper har f.eks. 4-5
gange højere energieffektivitet end biomassefyr. De kan
drives af ren vedvarende sol- eller vindenergi, samtidig
med at man kan undgå negative sideeffekter i form af
CO
2
-udledninger, luftforurening og ekstra sundheds-
omkostninger. I de næste 4 år er der afsat op imod 2,6
mia. kr. i statsstøtte til kraftværker, der fremstiller
elektricitet ved afbrænding af biomasse, og disse penge
kunne anvendes bedre på andre klimatiltag.
Danmark importerer hvert år over 5 mio. tons fast
træbiomasse fra andre lande, og i de senere år er der
blevet fyret mere og mere træ af i de danske
kraftværker. Ifølge EU´s direktiv for vedvarende energi er
træbiomasse rubriceret som en vedvarende energikilde,
men EU anser ikke træ-biomasse for klimaneutral, idet
træ anvendt til energiformål skal konteres som en
straksudledning i medlemslandenes LULUCF-regnskaber,
Danmarks omfattende afbrænding af fast træbiomasse i
energisektoren fører i øjeblikket til en straksudledning på
knap 15 mio. tons CO
2
om året. Straksudledningen
opvejes over tid delvist af, at det anvendte træ
alternativt ville rådne og omdannes til CO
2
. Klimarådet
har indikeret en måde at inddrage tidsperspektivet ved
at tilbagediskontere det alternative henfald til
afbrændingstidspunktet.
11
Betragtet på denne måde vil
afbrændingen af træ til energi have en klimaeffekt
svarende til ca. 5,5 mio. ton CO
2
e per år. Det vil efter alt
at dømme være billigere og hurtigere at nedbringe disse
udledninger ved at investere i alternative, kendte grønne
energiløsninger i el- og varmesektoren frem for at
investere i nye energikrævende CO
2
-fangst på landets
mange biomasseværker.
Der er dog på forhånd skabt meget store politiske
forventninger til, at Ørsteds anlæg for CO
2
-fangst kan
skabe et gennembrud og måske bane vejen for endnu
flere CO
2
-fangstanlæg på landets skorstene. Det var i alt
fald hovedbudskabet fra klima-, energi- og
forsyningsminister, Lars Aagaard, da Ørsted vandt
udbudsrunden i maj 2023:
"Øjeblikket, hvor CO
2
bliver fanget fra skorstenene, er lige
om hjørnet, og dermed bringer vi en afgørende teknologi
i spil for at fjerne CO2 fra atmosfæren og komme et
skridt nærmere vores klimamål. Udviklingen går stærkt,
og vi er nu tættere på at bringe et meget vigtigt
klimaværktøj
i spil,” sagde han.
SVM-regeringen har sat et mål om, at Danmark i 2050
bliver et 110 pct. klimapositivt samfund, hvor man oveni
vil fjerne 10 pct. af den mængde CO
2
, vi udledte i 1990.
Det svarer i runde tal, at ekstra otte millioner tons CO2
skal fjernes fra atmosfæren. Det er et anerkendelses-
værdigt mål, og politisk set kan det være attraktivt at
forfølge denne strategi, fordi de globale CO
2
-udledninger
stadig er stigende.
Problemet er bare, at der - jf. ovennævnte beregninger -
vil gå op imod 30 år, før Ørsteds CO
2
-fangstanlæg har
fanget lige så meget CO
2
, som der for inden er brændt
træ af fra det biologiske lager i skovene, og giver
"overskud" på klimaregnskabet. Energistyrelsens
forventninger til effektiviteten af CO
2
-fangst på
biomassekraftværker må desuden siges at være meget
optimistiske.
Styrelsen skønner, at fangstraten i 2050 kan være
mellem 85-99 pct.
12
Det kan måske lade sig gøre i korte
tidsperioder, men det er endnu ikke lykkedes noget sted
på kloden at nå op på denne effektivitet over længere
tid. Også fordi man skal medregne, at der har været en
del nedetid på de forskellige anlæg.
Der er mange forskellige former for fangstanlæg, men
indtil nu giver de forskellige internationale erfaringer ikke
grundlag for så stor optimisme i forhold til effektiviteten.
Intet sted i verden findes der et CO
2
-fangstanlæg, der er i
stand til at opfange alle drivhusgasser. Effektiviteten
ligger næppe på mere end 65-75 pct., og mange steder
10
11
Mark Jacobson, No Miracles Needed, 2023.
Klimarådet 2022: Kommentering af Global afrapportering 2022
Energistyrelsen 2021: Teknologikataloget, Dataark for kulstoffangst,
transport og lagring
12
5
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 9: Henvendelse af 4/10-23 fra Rådet for Grøn Omstilling om CO2-fangst, -transport og -lagring
2761025_0009.png
RÅDET FOR GRØN OMSTILLING
er den lavere.
13
Det bliver spændende at følge, om
Ørsted kan bryde denne tendens.
Når det samlede regnestykke gøres op, er det vigtigt, at
man laver en livscyklus analyse i hele værdikæden og
ikke bare analyserer fangsten på det enkelte anlæg. Der
udledes således CO
2
, når man over lange afstande
transporterer træbiomasse og halm til kraftværkerne, og
når man efter afbrændingen af dem, fanger den og
derpå skal bortskaffe den opfangede CO
2
. Det kræver
ekstra gode sikkerhedsforanstaltninger for CO
2
transporteres under meget stort tryk og ved en lav
temperatur. Og som det fremgår af et Rambøll notat for
Energistyrelsen vil transport og injektion af CO
2
også
indebære større menneskeskabte katastroferisici. Disse
risici vurderes til at
være ”potentielt væsentlige”.
14
Ørsted planlægger at køre den fangede CO
2
på
Avedøreværket med lastbiler til Asnæsværket, hvorfra
Ørsteds samlede CO
2
-fangst skal sejles med special-
byggede skibe til den norske vestkyst. Her losses
drivhusgassen og sendes via rørledninger ud til et
kommende offshore CO
2
-lager, der ligger 100 km fra den
norske vestkyst og 2600 meter under havbunden.
Projektet hedder
Northern Light
og ejes af
olieselskaberne Equinor, Shell og TotalEnergies. Den
gryende globale CCS-industri er i høj grad drevet af olie-
og gasselskaber og de følgeindustrier, som raffinaderier
og lignende, der har været en del af de fossile
energivirksomheders værdikæde.
Det koster cirka 268 kr. at transportere et ton CO
2
med
de specialbyggede skibe til Northern Lights lageret, og
skibene er drevet af LNG-motorer
15
. Selv om skibene
også er udstyret med ekstra sejl, så udleder LNG-
motorerne på skibene mere NOx end dieseldrevne skibe,
så transporten er ikke så ren endda. Omkring 9/10 af
energien i
LNG-motorer
er metangas, der er en meget
skadelig drivhusgas, som over 20 år er mere end 80
gange så potent som CO
2
. Dette understreger, at det er
vigtigt at analysere forureningen i hele værdikæden, når
man skal vurdere, om det er attraktivt at investere i CO
2
-
fangst. Ørsteds anlæg er det første, som staten har valgt
at støtte, men der vil gå mange år, før dette anlæg giver
overskud i klimaregnskabet.
lagring lovlig. Forligskredsen bag den store Klimaaftale
for energi og industri i juni 2020 var Socialdemokratiet,
Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, SF,
Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal
Alliance og Alternativet. De var enige om, at fangst og
lagring af CO
2
(CCS) samt fangst og anvendelse (CCU)
kan bruges til at sænke CO
2
-udledningerne, og de var
også enige om at etablere en teknologineutral,
markedsbaseret pulje, der (i alt 3,08 mia. kr. fra 2024-
2029) skulle bidrage til at fremme teknologien og hjælpe
med at fange op til 3,4 mio. tons CO
2
e i 2030.
Siden da er fulgt en stribe lovforslag, hvor
ambitionsniveauet er steget mere og mere: Om
rammevilkårene, investeringer og tilskudspuljer,
lagringstilladelser, CO
2
-fangst på kommunalt ejede
anlæg, om statsligt medejerskab i CO
2
-lagre via
Nordsøfonden, tilladelse til fuldskalalagring i Nordsøen,
og i marts 2023 gav man kommunalt ejede
affaldsforbrændings- og biomasseanlæg mulighed for at
bruge gratis og ubrugte CO
2
-kvoter til at medfinansiere
nye fangstanlæg.
Politikerne har foreløbig afsat i alt 38,7 mia. kr. til at
fremme nye teknologier til CO
2
-fangst og CO
2
-lagring. Se
figur 2.
MIDLER AFSAT TIL CO2 FANGST OG LAGRING
(CCS) I AFTALER FRA 2014-2022, MIA. KR.
25
20
15
10
5
0
19,5
16,6
2020
2021
2022
2,6
2020
2021
2022
Figur 2. Kilde: Modificeret fra Klima-, Energi og
Forsyningsministeriet, 2023.
Potentialerne og de politiske aftaler
Et bredt flertal i Folketinget har indtil nu valgt at bakke
op om, at der skal afsættes betydelige midler til at fange
og lagre CO
2
fra både fossile og biogene kilder. Tilbage i
juni 2020 kom de første politiske aftaler om at gøre CO
2
-
Mark Jacobson, No Miracles Needed, 2023. Han vurderer, at
gennemsnitlige effektivitet på årsbasis er mellem 20-80 pct..
14
Rambøll, Geologisk lagring af CO2 på land og kystnært, notat for
Energistyrelsen, marts 2023, sd. 38.
13
Men det kan meget vel blive til endnu mere. Regeringen
ønsker her i efteråret 2023 at lave nye politiske aftaler
om udmøntning af CCS-puljerne, at vedtage en lov om
ejerskab og regulering af transport af CO
2
via rør og få
lavet en aftale om statsligt medejerskab ved tilladelser til
CO
2
-lagring. Man vil også have nye rammevilkår for,
hvordan og i hvilket omfang kommunalt ejede
affaldsforbrændingsanlæg og biomassekraftværker kan
Maritim transport af CO2, Teknologisk Institut og Maersk Broker
Advisory Service, oktober 2022,
https://www.teknologisk.dk/ydelser/skibstransport-af-co2-kan-blive-et-
fremtidigt-guldaeg-og-8211-for-de-hurtige/44449
15
6
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 9: Henvendelse af 4/10-23 fra Rådet for Grøn Omstilling om CO2-fangst, -transport og -lagring
2761025_0010.png
RÅDET FOR GRØN OMSTILLING
få hjemmel til at etablere og drive CO
2
-fangstanlæg som
tilknyttet virksomhed.
Danske biogasanlæg har allerede erfaringer med at lave
CO
2
-fangst, fordi det er nødvendigt for dem at nedbringe
CO
2
-indholdet i biogassen (udgør 20-30 pct.), før den kan
sendes ud i ledningsnettet. I 2021 fangede
biogasværkerne
675.000 tons CO
2
, men den blev derpå
ledt ud i atmosfæren, fordi man ikke har etableret en
værdikæde for udnyttelse af den indfangede CO
2
. Den
CO
2
kunne i fremtiden f.eks. bruges til at fremstille e-
kerosen til luftfarten, men i dag går den tabt.
Energistyrelsen har i en analyse skønnet, at det samlede
tekniske potentiale i 2040 for CO
2
-fangst fra punktkilder
er mellem 5,4
–
10,8 mio. ton om året (figur 2).
dermed have første prioritet." Noget andet, der kan
ændre forudsætningerne er, hvis "biomassebaseret
fjernvarme erstattes af varme fra varmepumper,
geotermi, overskudsvarme fra PtX-anlæg og evt. andre
varmekilder, i højere grad end antaget i KF22-
fremskrivningen."
17
Ligeledes er der usikkerhed om, hvor meget affald, der i
fremtiden skal brændes af i Danmark. I dag er der 25
affaldsforbrændingsanlæg i Danmark, der brænder cirka
4,1 mio. tons affald af om året, og der udledes cirka 1,6
mio. tons CO
2
e fra disse forbrændingsanlæg om året. Vi
er dog under pres fra EU for at genbruge og genanvende
meget mere.
I stedet for at brænde affald af i fremtiden, kunne vi
Danmark begynde at sætte pris på det som værdifulde
ressourcer og accelerere omstillingen til en mere
cirkulær økonomi. Skete det, ville behovet for CO
2
-fangst
på affaldsforbrændingsanlæggene være væsentlig
lavere end de tekniske potentialer, som Energistyrelsen
har regnet sig frem til. Det er en politisk beslutning, om
man ønsker at begrænse energiforbruget og
affaldsmængderne i samfundet - hvilket alt andet lige vil
sænke behovet for CO
2
-fangst i fremtiden - eller om man
satser på en økonomisk vækstmodel med et stigende
energi- og ressourceforbrug, der kan skabe et øget pres
for at lave mere CO
2
-fangst.
Men der er også en række tekniske og økonomiske
forhindringer, som kan gøre det meget svært at skalere
CO
2
-fangsten på industriens punktkilder, i kraftværker og
på affaldsforbrændingsanlæg. Globalt findes enkelte
fangstanlæg på fabrikker, der fremstiller kunstgødning
og ethanol, men fællesnævneren for dem er, at de
fanger CO
2
for at bruge den til at øge olie- og
gasudvindingen.
Der findes i dag mange pilotprojekter og
demonstrationsprojekter på tegnebrættet rundt omkring
på kloden, men der er endnu ingen velfungerende og
økonomisk bæredygtige projekter for CO
2
-fangst i større
skala indenfor de energitunge industrier som cement og
stål. I cementindustrien er der flere anlæg undervejs,
men vi mangler stadig at se et stort og skalerbart
projekt, der også hænger økonomisk sammen. Der er et
lille anlæg på en cementfabrik i San Antonio i Texas, der
fanger mellem 30-50.000 tons CO
2
tons/år.
Arcelor/Mittal har åbnet et CO
2
-fangstanlæg på et jern-
og stålværk i Belgium (Steelanol), hvor man håber på at
kunne fange 125.000 tons CO
2
om året, men det er
stadig ikke fuldt ud operationelt.
Figur 3. Kilde: Energistyrelsen, Punktkilder til CO
2
–
potentialer
for CCS og CCU.
Energistyrelsen mener f.eks., at der kan fanges op til 1,5
mio. tons fra de tre største affaldsværker i
Storkøbenhavn. I industrien vurderer Energistyrelsen, at
der kan fanges mellem 1,8 - 3,6 mio. ton CO
2
pr. år, og
Aalborg Portland menes at kunne levere ca. 2/3 af
industriens samlede fangst i fremtiden.
Energistyrelsen understreger dog, at der "eksisterer et
betydeligt potentiale for omstilling til VE, elektrificering
og energieffektiviseringer i industrien, som kan blive
realiseret bl.a. som følge af effekterne af CO
2
-afgifter i
industrien. Dette taler for, at det langsigtede potentiale
for CO
2
-fangst i industrien kan være lavere end de
fremskrevne udledninger."
16
I forhold til el- og
fjernvarmesektoren kan overgangen til flere
varmepumper også ændre forudsætningerne og føre til
en hurtigere udfasning af fossile brændsler og
afbrænding af fast biomasse: "I takt med, at
varmepumper til fjernvarmeproduktion vinder indpas,
kan varmepumperne også være med til at begrænse
antal fuldlasttimer for øvrige fjernvarmeanlæg, idet en
varmepumpe typisk vil levere den billigste varme, og
Energistyrelsen Punktkilder til CO2
–
potentialer for CCS og CCU, 7.
februar 2023, sd. 11.
16
17
Ibid, sd. 13-14.
7
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 9: Henvendelse af 4/10-23 fra Rådet for Grøn Omstilling om CO2-fangst, -transport og -lagring
2761025_0011.png
RÅDET FOR GRØN OMSTILLING
Er CO
2
-fangst i stor skala en nødvendig
strategi?
Der kan være mange motiver til at støtte CO
2
-fangst i
større skala. Folk, der har svært ved at forestille sig en
verden uden forbrændingsanlæg og
forbrændingsmotorer drevet af fossile brændsler og
fyring med træbiomasse, ser muligvis teknologien som
en redningsplanke. Kan CO
2
-fangst forlænge den fossile
æra og bevare en verden, man allerede kender, og som
har frembragt stor velstand og økonomiske fremskridt i
de sidste par hundrede år? Der kan også være andre
motiver på spil. For eksempel frygt. De menneskeskabte
klimaforandringer er endt som et kapløb med tiden, og
der er en stigende erkendelse af, at det haster med at
finde løsninger, der virker. Der er kun 6 år til at få
halveret de globale udledninger af drivhusgasser, og det
forhold, at emissionerne stadig stiger, kan øge frygten
for, at vi mister grebet om fremtiden. Omvendt kan det
også styrke længslen efter at finde nogle teknologiske
løsninger, der hurtigt kan vende udviklingen. Det er fuldt
forståeligt. Og den politiske intention bag CO
2
-fangst
virker umiddelbart anerkendelsesværdig.
Jo flere drivhusgasser, der udledes og akkumuleres i
atmosfæren, jo større vil behovet i fremtiden også være
for at suge større mængder CO
2
ud af atmosfæren.
Denne sammenhæng er også anerkendt af FN´s
internationale klimapanel, IPPC.
Tænketanken CONCITO er en af fortalerne for, at
Danmark satser mere på CO
2
-fangst og -lagring, og de
ser gerne, at regeringen hæver sine ambitioner.
"Teknologier, der fjerner CO
2
fra atmosfæren, såkaldt
negative udledninger kommer til at spille en vigtig rolle i
klimakampen, hvis verden skal lykkedes med at
overholde Paris-aftalen."
18
Tænketanken har i flere år
slået til lyd for en slags både-og løsning med en markant
udbygning med vindkraft og solceller kombineret med en
stærkere satsning på CCS.”
Men selv hvis det skulle
lykkes med at få overskud af grøn strøm i Danmark vil
det formentlig stadig være bedre for klimaet at vælge
CCS,” fastslog tænketanken i et notat om det, man
betegner som ”det bæredygtige potentiale for CO
2
-fangst
og -lagring.”
19
”Hvis CO
2
og grøn strøm anvendes hver for sig til hhv.
CCS og PtX uden brug af kulstof (fx ammoniak og brint)
opnås der dobbelt så stor klimaeffekt som hvis de to
kombineres til et brændsel.” I notatet argumenteres der
Concito, Negative udledninger. Teknologier til at fjerne CO2 fra
atmosfæren kan sikre hurtigere og billigere CO2-reduktioner, januar
2023.
19
Concito, Karsten Capion og Tobias Johan Sørensen, Notat: Det
bæredygtige potentiale for CO2-fangst og -lagring, November
2021.Sd.15.
18
desuden for, at det er ”svært at satse for stort” i forhold
til CO
2
-lagring både fra danske kilder og via import fra
vores nabolande.
CONCITO er ikke tilhænger af CCS på fossil
energiproduktion, og man er skeptisk overfor CO
2
-fangst
på biomasseanlæg, fordi der er et begrænset antal
driftstimer, og fordi disse over tid vil presses af billigere
sol- og vindenergi og varmepumper. Alligevel vurderer
man, at der måske kan fjernes op imod 5 mio. tons CO
2
fra CCS på biogas, affaldsforbrænding, industri og ved en
parallel satsning på biokul. Og staten skal være en
fødselshjælper:
”Oveni
afgifter og tilskud er det
afgørende, at staten understøtter aktørerne ved at sikre
mulighed for etablering af fælles billig rørinfrastruktur og
lagring af CO
2
.”
20
CONCITO ønsker også at tage naturbaserede metoder
(optag af CO
2
i skove og jorde), men tænketanken
vurderer, at permanensen af disse metoder
”er
behæftet
med stor usikkerhed.”
21
Det er naturligvis vigtigt at sikre
sig, at der er tale om additionelt optag f.eks. ved øget
skovplantning, men CONCITO udtrykker i sin analyse af
CO
2
-fangst en betydelig skepsis overfor de
naturbaserede løsninger, og man hævder, at
”der
opnås
størst sikkerhed for permanens af CO
2
-lagring ved
teknologiske løsninger.”
Den internationale forskningslitteratur er dog langt fra så
skeptisk overfor de naturbaserede løsninger, og de
spiller en betydelig rolle i det mest aggressive 1,5
graders klimascenarie fra FN´s internationale
klimapanel, IPPC, hvilket vi vender tilbage til. Det er
sandt, at de naturbaserede løsninger ikke giver en
endelig garanti for, at man også i al fremtid fanger den
fornødne mængde CO
2
, og jo ældre træerne bliver, vil
deres evne til at opsuge CO
2
også stagnere. Fremsynet
skovdrift med rettidig udtynding og nyplantning af flere
træer med en god blanding af nåle- og løvtræer vil være
afgørende for at sikre, at det biologiske lager i skovene
også fortsat opsuger tilstrækkelig med CO
2
fra
atmosfæren. Men de teknologiske løsninger er heller
ikke sikre. De har for det første en begrænset levetid
–
typisk 20-30 år
–
hvor efter der skal foretages nye
investeringer. For det andet har de internationale
erfaringer vist, at de har væsentlig mere nedetid end de
3-5 pct., som Energistyrelsen regner med i deres
teknologikatalog. For det tredje er deres effektivitet ikke
på mellem 85-99 pct. (på store biomasseanlæg) eller
90-99 pct., som Energistyrelsen vurderer i deres
Concito, CCS kan bidrage med fem mio. tons reduktioner i Danmark i
2030, 16. september 2023
21
Concito, Negative udledninger. Teknologier til at fjerne CO2 fra
atmosfæren kan sikre hurtigere og billigere CO2-reduktioner, januar
2023 .sd. 9
20
8
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 9: Henvendelse af 4/10-23 fra Rådet for Grøn Omstilling om CO2-fangst, -transport og -lagring
2761025_0012.png
RÅDET FOR GRØN OMSTILLING
teknologikatalog
22
. Effektiviteten er langt lavere. Kun
under helt optimale forhold og i meget korte perioder
kan udstyret nå op på at fjerne mellem 75-90 pct. af
CO
2
´en. Men virkeligheden er anderledes. I realiteten er
den reelle effektivitet i fangstanlæggene noget lavere
–
dvs. mellem 20-80 pct. om året
23
. Man er nødt til at
medregne driftsforstyrrelser, og de internationale
erfaringer viser, at der kan være betydelig nedetid, hvor
fangstanlægget er ude af drift. Lad os antage, at det i
løbet af nogle år lykkes af fjerne nogle af
børnesygdommene, men det vil næppe bringe den
gennemsnitlige effektivitet over 65-75 pct.
For det fjerde har CO
2
-fangstanlæg et meget stort
energiforbrug, og i energisystemer som det danske (hvor
fossile brændsler stadig udgør 53 pct. af
bruttoenergiforbruget) vil det ekstra energiforbrug føre til
øgede CO
2
-udledninger. Det internationale klimapanel,
IPPC, vurderer på baggrund af forskningslitteraturen, at
CO
2
-fangstanlæg koster 13-44 pct. ekstra på
energiregningen på de værker, der installerer det
24
. CO
2
-
fangst på biomassekraftværker sluger dog endnu mere
energi, fordi det kræver 25-55 pct. ekstra energi, end
hvis kraftværket ikke lavede CO
2
-fangst.
Hvis dette ekstra energiforbrug dækkes af fossile
brændsler eller ekstra biomasseforbrænding, udledes
mere CO
2
og metangas i forbindelse med udvinding,
transport og brug af disse brændsler. Når man regner
disse ekstra udledninger med, og tillægger
energiomkostningerne forbundet med transport,
bortskaffelse og lagring af den fangede CO
2
, falder den
reelle effektivitet af CO
2
-fangst i nogle tilfælde til mellem
0 og 25 pct.
25
Den ekstra regning kan løbe op i flere
hundrede kroner pr. ton CO
2
. Det er en energiregning,
der i sidste ende vil ende hos borgerne, og da regningen
til el og varme relativt fylder mest i husholdningen for de
laveste indkomster, kan det også have en social
slagside.
Ydermere vil der være et ekstra energi- og
materialeforbrug under anlæg af en ny CO infrastruktur.
Eller som Rambøll konkluderer i et notat for
Energistyrelsen: Planen for udbuddet med geologisk
lagring af drivhusgasemissioner
vil ”i
sig selv indebære
et energiforbrug og CO2-udslip. Materialer,
anlægsarbejde, transport og pumper i drift og senere
dekommissionering af anlæggene vil direkte og
indirektelede til udledning af drivhusgasudledninger.”
26
Det er alt for tidligt at satse alle sparepengene på, at
CO
2
-fangstteknologien får en afgørende rolle i
klimakampen. Det er stadig for usikkert. Som det ser ud i
dag, løser CO
2
-fangst på fossile eller biomassefyrede
kraftværker og på industrianlæg ikke klimakrisen. CO
2
-
fangstanlæggene kan derimod øge det fossile
energiforbrug.
Pauvre internationale resultater
Det Internationale Energi Agentur har i de senere år
været med til at skrue forventningerne op til CO
2
-fangst
som et afgørende teknologisk svar på det store
handlingsgab, der eksisterer mellem behovet for globale
CO
2
-reduktioner i et Net Zero scenario og så den
manglende klimahandling. I IEA´s opdaterede "Net Zero
by 2050" scenarie er vurderingen, at der er brug for, at
der skal fanges op imod 1,2 mia. tons CO
2
i 2030 og hele
6,2 mia. tons pr. år fra 2050
27
. Det er som en Mars
mission i forhold til kapaciteten i verdens 35
kommercielle fangstanlæg, der ikke fanger over 45 mio.
tons. Se figur 4.
Global CO
2
capture by operating and planned source
relative to the NZE Scenario, 2030
Figur 4. Kilde: IEA, World Energy Outlook, 2022.
Ifølge IEA skal der bygges ikke mindre end 10 nye
Carbon Capture Utilisation and Storage anlæg hver
eneste måned frem til 2030 for nå de ambitiøse mål-
sætninger, men lige nu er der "kun" projektplaner for
cirka 260 nye anlæg i verden, der i bedste fald kun kan
nå op på at fange lidt over 200 mio. tons CO. Men
mange af dem er prototyper, og de er kun tidligt i
projektudviklingen, så det er urealistisk at forestille sig,
at man når op på de 200 megatons. Nogle vil muligvis se
dette store gab som en ekstra motivation til at skalere
endnu hurtigere op for CO
2
-fangst og statsstøtten til
Energistyrelsen, Technology Data
–
Carbon Capture, Transport and
Storage, November 2021,
https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Analyser/technology_data_for_carbo
n_capture_transport_and_storage.pdf
23
Mark Jacobson, No Miracles Needed, 2023.
22
IPPC, Climate Change 2022, Mitigation of Climate Change, Working
Group III , Sixth Assessment Report, 2023, sd. 642.
25
Mark Jacobson, No Miracles Needed, 2023.
26
Rambøll, Geologisk lagring af CO2 på land og kystnært, notat for
Energistyrelsen, marts 2023, sd. 38.
27
International Energy Agency, World Energy Outlook 2022, sd. 172.
24
9
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 9: Henvendelse af 4/10-23 fra Rådet for Grøn Omstilling om CO2-fangst, -transport og -lagring
2761025_0013.png
RÅDET FOR GRØN OMSTILLING
teknologien. Men det bør omvendt afvejes i forhold til de
mange andre velafprøvede grønne løsninger - sol- og
vindenergi, energieffektiviseringer, elektrificering af
transport, såvel som skovplantning og klimaomstilling i
landbruget - der er omkostningseffektive.
Disse kan med meget stor sandsynlighed erstatte fossile
brændsler og fjerne store mængder CO
2
i løbet af de
næste få år, mens de klimamæssige odds for CO
2
-
fangstteknologierne er langt lavere og rummer meget
større usikkerhed.
De internationale erfaringer med CO
2
-fangst er ikke
særlig opløftende indtil nu. Her kan man f.eks. kigge til
Norge, der kan regnes som en europæisk frontløber
indenfor både CO
2
-fangst og -lagring. Indtil nu har det
norske fangsteventyr fået en del ridser i lakken. Den
daværende socialdemokratiske statsminister, Jens
Stoltenberg, var en varm fortaler for det store Mongstad
projekt lidt nord for Bergen, som blev søsat i 2006 for at
lave CCS på et naturgasfyret kraftværk og et raffinaderi.
Stoltenberg sagde, at dette projekt kunne blive et
afgørende gennembrud for at reducere Norges CO
2
-
emissioner, som også ville få andre lande til at følge
efter. ”Dette er vores månelanding,” sagde han.
Fangstanlægget ville kræve et areal svarende til ca. 20
fodboldbaner, bruge lige så meget el som 17.000
husstande og skulle efter planen levere fuld skala CO
2
-
fangst i 2020.
Den norske stat kastede 7,2 mia. norske kroner ind i
projektet, hvor investeringsomkostningerne lå på 25
mia. norske kroner. Indfangningsomkostningerne var
skønnet til cirka 150-200 euro pr. ton CO
228
. Og
medregnes prisen til transport, infrastruktur og lagring,
så kunne prisskiltet nå helt op på 340 euro pr. ton CO
2
.
Alligevel valgte man at gå videre med dette prestige-
projekt. Det endte i en fiasko, og i 2013 blev projektet
lukket på grund af massive budgetoverskridelser på
ekstra 1,7 mia. norske kroner. Mongstad projektet er
siden forvandlet til Technology Centre Mongstad, og det
er netop dem, som Ørsted har valgt som partner til at
rådgive om opbygningen af amino-baseret CO
2
-fangst i
Asnæs og Avedøre. Og det er måske ikke underligt, da
Ørsted fra 2010-2013 drev det naturgasfyrede
kraftvarmeværk i Mongstad for det norske Statoil.
Cirklen sluttes.
Nordmændenes erfaring med CO
2
-fangst er ikke
imponerende indtil nu. Heidelberg cement har i flere år
forsøgt at få et fangstanlæg op at stå på deres Norcem
cementfabrik i Porsgrunn. Der har været store
Jørgen Steen Nielsen, Norsk CO2-rensning til 20 gange prisen,
Information, 17. februar 2009.
29
Mathias Julius Falkengaard, Regningen til norsk CCS.satsning stiger
med næsten 700 millioner, 8. November 2021.
28
forsinkelser og fordyrelser på det, der er søsat som
verdens første storskalanlæg med CO
2
-fangst i cement-
industrien
29
. Norcem Brevik anlægget, der har kostet
over 4 mia. norske kr. (eller godt 3,2 mia. danske kr.)
skal fange 0,4 mio. tons CO
2
om året. Danske FL Smidth
er også involveret i anlægget, som efter planen skal køre
i fuld skala fra 2025. Endnu er det uvist, om det lykkes.
I april 2023 besluttede man midlertidigt at stoppe et
andet projekt for CO
2
-fangst, nemlig på et affalds-
forbrændingsanlæg i Klemetsrud, der er drevet af
Celcio
30
. Trods en række succesfulde små testforsøg på
anlægget
–
siden de første pilotforsøg tilbage i 2016 -
har det vist sig ekstremt svært og meget dyrere at
skalere det op. Indtil nu har byrådet i Oslo og den norske
stat skudt 5,5 mia. norske kr. i anlægget, der koster
omkring 9 mia. kr. Iflg. planerne skulle anlægget have
fanget 400.000 tons CO
2
i 2024, men de store og
gentagne budgetoverskridelser gør, at projektet nu
hænger i en tynd tråd. Kun i bedste fald kommer det op
at køre i 2026-27, forudsat at man kan finde nye
investorer. Se figur 5.
Figur 5. Kilde:
https://www.brevikccs.com/en/facts
Både Klemetsrud og Norcem Brevik fangstanlæggene er
en del af Longship-projektet, som den norske stat siden
2020 har givet milliarder af kroner til. Målet er at
opbygge en samlet værdikæde og infrastruktur for CO
2
-
fangst, transport og geologisk lagring. Staten betaler 2/3
af regningen, og det statslige selskab, Gassnova driver
det operationelle arbejde med CO
2
-fangst, -anvendelse
og -lagring. Man ville skabe en rollemodel for resten af
Europa og understøtte dekarboniseringen af de
europæiske industrier.
Nora Buli, Carbon Capture project in Norway temporarily halted by
high costs, Reuters 26. April 2023.
30
10
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 9: Henvendelse af 4/10-23 fra Rådet for Grøn Omstilling om CO2-fangst, -transport og -lagring
2761025_0014.png
RÅDET FOR GRØN OMSTILLING
Selv om de norske erfaringer med CO
2
-fangstanlæggene
for kraftvarmeværker, cement- og forbrændingsanlæg
ikke rigtig er kommet ud af starthullerne, har Norge et
forspring indenfor geologisk lagring af CO
2
, hvor de er
langt foran Danmark. Nordmændene skabte tidligt de
rigtige økonomiske incitamenter. Tilbage i 1991 indførte
Norge en CO
2
-afgift svarende til 257 NOK/ton CO
2
for
naturgas udvundet offshore og 226 NOK/ton CO
2
for
offshore olie, og det gav et ekstra incitament til olie- og
gasselskaberne til at lave CO
2
-fangst og -lagring i stedet
for brænde gassen af på boreplatformene. Den mest
modne og udbredte teknologi til CO
2
-fangst er
’udvaskning’ af CO
2
fra røggasser. Vaskeprocessen kan
foregå med en amin, der opsuger CO
2
ved kontakt.
Allerede i i 1996 og i 2008 begyndte man i Norge at
fange og lagre CO
2
i Nordsøen (Sleipner-projektet) og i
Barents havet (Snøhvit-projektet). Begge steder har man
opsuget en stigende del CO
2
fra den fossile gas, ingen af
disse steder laver man EOR, og der har ikke været
rapporteret om lækage fra den CO
2
, der er lagret i de to
geologiske velundersøgte reservoirer under havbunden.
De to projekter fremhæves ofte som store successer, og
de har til sammen fanget 1,8 mio. tons CO
2
om året eller
mere end 22 mio. tons akkumuleret.
Selv om der endnu ikke har været lækage fra de to
depoter, bør man være forsigtig med at drage for hurtige
konklusioner om, at man har fundet en sikker løsning.
En analyse foretaget af Grant Hauber for Institute for
Energy Economics and Financial Analysis (IEEFA) viser, at
CO
2
´en på bare få år er steget meget hurtigere op
gennem de geologiske lag end forventet
31
. I Sleipner
feltet gik der kun få år fra den deponerede CO
2
steg op
fra 1100 meters dybde til 800 meters dybde. Og i
Snøhvit depotet, hvor CO
2
sendes 2600 meter under
havbunden, er man stødt på problemer med et langt
højere tryk end forudset, og efter kun halvandet års
lagring måtte man konstatere, at der i det oprindelige
depot kun var plads til 1/10 af den mængde CO
2
, der
oprindelig var planlagt. Man var derfor nødt til at lave en
ny og dyr boring, der næsten fordoblede de samlede
anlægsomkostninger.
IEEFA-analysen illustrerer, at det kan være langt sværere
at skalere CO
2
-lagring, end det ofte antages, og risikoen
for, at der dukker uforudsete problemer op, er ganske
betydelig. Især når det sker i to norske områder, hvor
havbunden er meget velundersøgt. I 2005-rapporten fra
IPPC blev et geologisk CO
2
-lager i Algeriet, Salah-depotet,
fremhævet som en rollemodel, og da CO
2
skulle lagres
under to solide lag af dækbjergarter 900 meter under
jorden, troede man, at det var et ret solidt projekt. Men i
2011 kun 7 år efter, at man var begyndt at lagre CO
2
i
Salah, blev projektet stoppet, fordi CO
2-
trykket førte til et
kraftigt opadgående pres. I Algeriet er man nu begyndt at
sende noget af den lagrede CO
2
ud i atmosfæren igen for
at fjerne noget at trykket i depotet.
En dyr investering
De hidtidige internationale erfaringer viser, at de tekno-
logiske CO
2
-fangstanlæg er meget dyre og kapitalinten-
sive. Det vil typisk koste 3 mia. kr. i anlægsomkostninger
at bygge et anlæg, der kan fange 1 mio. ton CO
232
.
Omkostningerne for at fange et ton CO
2
varierer meget
afhængig af den valgte metode - typisk mellem 650-
4400 kr. Oveni skal lægges udgifterne til transport af
CO
2
via lastbil, skib eller rør, der kan ende på flere
hundrede kroner pr. ton CO
2
.
Direkte fangst fra luften i de såkaldte Direct Air Capture-
anlæg - eller de såkaldte DACCS-anlæg, der fanger CO
2
fra luften med lagring som formål - hører til i den dyre
ende. Teknologien er heller ikke særlig udviklet, og der
findes ingen fungerende DACCS-anlæg i EU. Globalt er
der i dag 18 DAC-anlæg, men det er typisk mindre pilot-
projekter, og de fanger ikke mere end 10.000 ton CO
2
.
Med 11 nye DAC-anlæg i pipeline - herunder i Norge,
Nordamerika og Storbritannien - vil de i bedste fald
højest komme op på at fange 5 mio. tons CO
2
i 2030 - til
sammen
33
. Det er som en dråbe i havet.
Ifølge regeringens Klimaprogram 2022 koster DACCS
mellem 2.600-4.400 kr. pr. ton CO
2
, og anlæggene er
samtidig meget energikrævende. IEA har vurderet, at der
skal bruges mellem 6-10 GJ energi til at fange et ton
CO
2
. Så hvis man skal fange 5 mio. ton CO
2
via DAC, vil
det kræve en energimængde på cirka 30-50 PJ. Skal det
drives med elektricitet fra havvind, vil det sluge al
energien fra den kommende Energiø Bornholm. Men det
vil være en dårlig løsning, for så vil energiøen ikke
erstatte fossile brændsler. Det understreger noget af
dilemmaet. "DACCS kan økonomisk set ikke konkurrere
med andre negative emissions teknologier (..) den
største hindring for teknologiens anvendelse er dets høje
energiforbrug."
34
I EU findes der heller endnu ingen fungerende BECCS-
anlæg (Bioenergy Carbon Capture and Storage), der
fanger CO
2
på biomassekraftværker, og også her er pris-
IEA; Global Energy Outlook 2023, sd. 173.
Selene Cobo m.fl., Sustainable scale-up of negative emissions
technologies and practices: where to focus, Environmental Research
Letters, 18 (2023), sd. 25.
33
34
Grant Hauber, Norway’s
Sleipner and Snøhvit CCS: Industry models
or cautionary tales? Institute for Energy Economics and Financial
Analysis,2023.
32
Axcelfuture, Joachim Sperling og Finn Lauritzen, Finansiering af CCS,
februar 2023
31
11
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 9: Henvendelse af 4/10-23 fra Rådet for Grøn Omstilling om CO2-fangst, -transport og -lagring
2761025_0015.png
RÅDET FOR GRØN OMSTILLING
skiltet ganske højt. Det er estimeret til at være mellem
690-1380 kr. pr. tons, jf. IPPC´s mitigation rapport
35
.
Prisen varierer efter, om man bruger membraner,
tilsætter kemikalier i processen eller fanger røgen i
skorstenen. Nogle pilotanlæg har kostet mellem 1550 og
1840 kr. pr. tons fanget CO
236
. En af årsagerne er, at
energiforbruget er meget højt, og energieffektiviteten af
et biomasseanlæg falder fra 36 pct. til kun 23 pct., når
der sættes en fangstenhed på. Både DAC og BECCS
betragtes af det internationale klimapanel stadig som
umodne teknologier i "demonstrationsfasen."
37
CO
2
-fangst på kraftværker er mere udbredt, men de
hidtidige erfaringer er ikke optimale. 90 pct. af alle
fangstprojekter i kraftværksindustrien er indtil nu slået
fejl i implementeringsfasen eller stoppet efter få år
38
.
Det store Boundary Dam kraftværk i Saskatchewan i
Canada, der siden 2014 har søgt at fange CO
2
fra en
kulfyret enhed, har kun fanget 50 pct. af CO
2
-udledning-
erne fra skorstenen, hvor man havde regnet med at nå
op på 90 pct
39
. For at få en bedre økonomi i projektet
–
der havde kostet skatteyderne og kunderne flere
milliarder kroner - solgte kraftværket CO
2
videre, så det
kunne bruges til at udvinde mere olie og gas i nedslidte
felter (også kaldet EOR
–
Enhanced Oil Recovery). På
Petra Nova kulkraftværket i Texas begyndte man at
fange CO
2
i 2017, men værket var ikke i stand til at
fange mellem 33,9 og 55,4 pct, hvor af en del blev brugt
til at udvinde ekstra olie og gas, og omkring 40 pct. af
den indfangede CO
2
blev sendt ud i atmosfæren under
disse boringer efter flere fossile brændsler
40
. Anlægget
bidrog derfor ikke til at gøre noget ved klimakrisen, og
samtidig var det en så dårlig økonomisk forretning, at
CO
2
-fangstanlægget 3 år senere
–
i 2020
–
lukkede,
uden at man nåede at tjene den investerede kapital
hjem igen. Her i august har man forsøgt at få anlægget
op at køre igen.
Et tredje stort prestigeprojekt for CO
2
-fangst blev
etableret af Chevron i 2016 på Gorgon-feltet nær Barrow
øen 130 kilometer fra kysten i det nordvestlige
Australien. Det skete med et løfte om at indfange 80 pct.
af CO
2
fra produktionen af flydende LNG-gas og derefter
lagre det 2 kilometer under øen. CO
2
-fangstanlægget
kostede over 13 mia. kr. i anlægsomkostninger, og det
var planen, at det skulle fange op mellem 3,4-4 mio.
tons CO
2
om året, og over tid lagre op imod 100 mio.
IPPC, Climate Change 2022, Mitigation of Climate Change, Working
Group III , Sixth Assessment Report, 2023, sd. 800.
36
Selene Cobo m.fl., Sustainable scale-up of negative emissions
technologies and practices: where to focus, Environmental Research
Letters, 18 (2023), sd. 14.
37
IPPC, Climate Change 2022, Mitigation of Climate Change, Working
Group III , Sixth Assessment Report, 2023 sd. 1155.
38
Institute for Energy Economics and Financial Analysis, The Carbon
Capture Crux, sept. 2022, sd. 38.
35
tons i undergrunden. I løbet af de første fem års levetid
var anlægget kun i stand til at fange en femtedel af den
CO
2
, der blev udledt til atmosfæren
41
. Gorgon-projektet
skulle have været et foregangseksempel for, hvordan
CO
2
-fangst skulle skaleres op, men indtil nu har det
været en bragende dyr fiasko.
Generelt har CO
2
-fangsten vist sig at være meget dyr,
omkostningerne er ofte blevet meget større end planlagt,
og effektiviteten i fangstteknologien har været en del
lavere end forventet. CCS/CCUS i kraftværker og i indu-
strien har vist sig at være langt mere kompleks og
krævende, end salgsprospekterne har lagt op til. Med de
høje omkostninger og det store ekstra energiforbrug, vil
”CCS/CCUS have brug for økonomisk kompensation ved
enten at sælge CO
2
, at modtage statslige midler eller ved
at opkræve en premium
pris på forbrugerne,” vurderer
Institute for Energy Economics and Financial Analysis
42
.
Fortalerne for en større satsning på CO
2
-fangst håber, at
omkostningerne bringes ned i takt med at teknologien
skaleres op og anvendt flere steder. Energistyrelsen har i
en analyse påpeget, at der er meget stor usikkerhed, og
en kritisk forudsætning er, hvor mange fuldlasttimer
anlæggene kan køre med.
43
Se figur 6
Figur 6. Kilde: Energistyrelsen, Punktkilder til CO
2
–
potentialer
for CCS og CCU.
Det er tvivlsomt, at man kan overføre erfaringerne fra
f.eks. forbrugerteknologier, der kan drage fordel af
massemarkeder og hurtigt kan skaleres De dyre og
energikrævende CO
2
-fangstanlæg skal ofte
skræddersyes til de enkelte værker og lokale forhold, og
det lave antal gør det mindre sandsynligt, at
omkostningerne vil blive nedbragt hurtigt i de næste
Ibid, sd. 43.
Mark Z. Jacobson, No Miracles Needed, Cambridge University Press,
2023, Kap. 8.4.2.2.
41
Mark Z. Jacobson, No Miracles Needed, 2023, Kap. 8.4.2.3.
42
Institute for Energy Economics and Financial Analysis, The Carbon
Capture Crux, sept. 2022, sd. 73.
43
Energistyrelsen Punktkilder til CO2
–
potentialer for CCS og CCU, 7.
februar 2023
39
40
12
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 9: Henvendelse af 4/10-23 fra Rådet for Grøn Omstilling om CO2-fangst, -transport og -lagring
2761025_0016.png
RÅDET FOR GRØN OMSTILLING
mange år. I stedet for at bruge milliarder af skattekroner
på at fange 3,2 mio. tons CO
2
e ved at investere i umod-
ne fangstteknologier kunne man for 9,18 mia. kr. udtage
og vådlægge 135.000 ha lavbundsjorde og få samme
klimagevinst. (Se naturbaserede løsninger sd 15)
Det vil også være langt billigere at satse på plante større
skove ved f.eks. at udtage flere marginaljorde og
landarealer langs søer, åer og kyster. Den
samfundsøkonomiske skyggepris ved skovplantning er af
konsulenthuset Niras vurderet til 131-263 kr. pr. tons
CO
2
, afhængig af, om det er nåletræer eller løvtræer.
44
Det er mindst 3-5 gange billigere end de kendte CO
2
-
fangst-teknologier i industrien, til affaldsforbrænding,
biomasseanlæg og kraftværker.
I dag findes flere omkostningseffektive løsninger til at
afbøde klimaforandringerne, men teknologisk og
industriel CO
2
-fangst er en af de absolut dyreste
løsninger, og potentialerne er relativt begrænsede.
Se figur 7.
Mulige bidrag til nettoreduktioner i udledningerne, 2030,
Gigatons CO
2
e/år
Den ovennævnte figur fra det internationale klimapanel
viser, at frem mod 2030 vil det være økonomisk set
billigere og give meget større effekt at investere i ren
vedvarende energi som sol- og vindenergi, at begrænse
skovhugsten (og afbrænding af fast biomasse), at fange
mere CO
2
og metangasser i landbruget, at skifte fossile
brændsler ud, af elektrificere transporten og spare på
energien gennem energieffektiviseringer.
Disse løsninger sænker samtidig energiforbruget,
begrænser luftforureningen og har en række positive
miljømæssige sideffekter, hvor CO
2
-fangstteknologien
øger energiforbruget, kan forlænge brugen af fossile
brændsler og ikke bidrager til at løse andre
forureningsproblemer end CO
2
. Og landbruget og
skovsektoren rummer “det andet største
reduktionspotentiale” (globalt: 4,1(1,7-6,7)
Gigatons
CO
2
e/år) med andre dyrkningsmetoder, der bedre kan
fastholde kulindholdet i jordene, brug af biokul og bedre
forvaltning
af husdyrholdet. ”Tiltag på
efterspørgselssiden ved at skifte til mere bæredygtige
sunde diæter, at reducere madaffald, at bygge med træ,
og anvendelse af biokemikalier og bio-tekstiler har et
potentiale til at afbøde 2,2 (1,1-3,6) Gigatons CO
2
e/år.
De fleste afbødningsløsninger er til rådighed og klar til at
blive taget i anvendelse. Disse reduktioner af
udledningerne kan opnås relativt hurtigt, mens fjernelse
af carbon fra atmosfæren (Carbon Dioxide Removal,
CDR)
kræver upfront investeringer.”
45
En grøn rekalibrering i Danmarks energi-
og klimapolitik
En del taler for, at der kan være grund til at overveje et
sporskifte i dansk energi- og klimapolitik, så CO
2
-fangst
og -lagring spiller en mindre fremtrædende rolle, end det
har været tilfældet i de sidste tre år. I lyset af de
internationale erfaringer kan der være grund til at lave
en foreløbig revurdering af prioriteringerne. I øjeblikket
investeres der langt flere offentlige midler i CO
2
-fangst og
-lagring (38,7 mia. kr. frem mod 2040), eller over 9 mia.
kr. til biogasanlæg i 2024-27, end der investeres i
energieffektiviseringer, opstilling af sol- og vindenergi,
elektrificering af samfundet eller en klimavenlig
omstilling af land- og skovbrug.
I lyset af vurderingerne fra det internationale klimapanel
og den internationale forskningslitteratur er der meget,
der taler for, at man kan opnå større, billigere og
hurtigere reduktioner i udledningen af drivhusgasser ved
at vælge en anden investeringsprofil.
Figur 7: oversigt over reduktionsmetoder og deres estimerede
omkostninger og potentialer i 2030. Kilde: IPPC, Climate
Change 2022, Mitigation of Climate Change, Working Group III,
Sixth Assessment Report
NIRAS, Skovrejsning og CO2-skyggepriser, Rapport til Danske
Træindustrier og Dansk Skovforening, 13. oktober 2022.
44
IPPC, Climate Change 2022, Mitigation of Climate Change, Working
Group III , Sixth Assessment Report, 2023, sd. 108
45
13
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 9: Henvendelse af 4/10-23 fra Rådet for Grøn Omstilling om CO2-fangst, -transport og -lagring
2761025_0017.png
RÅDET FOR GRØN OMSTILLING
Det internationale klimapanel anbefaler kraftigt, at man
gør mere for at reducere på efterspørgselssiden og at få
nedbragt energiforbruget, da det har en række positive
sideeffekter:
”Energieffektivitet er en kritisk strategi i en netto-nul
omstilling og kan fremme en ren elektrificering. At øge
energieffektiviteten kan reducere behovet for materialer
til den intensive energiforsyning, energilagring, CCU- og
CCS-infrastruktur og kan begrænse behovet for at udvide
kraftværker og transmissionsnettet,” fastslår
eksperterne i FN´s klimapanel. De tilføjer, at “CCU og
CCS i større skala også vil udløse et ekstra
materialebehov for at bygge den tilhørende infrastruktur
og energi til at drifte dem, hvilket igen vil reducere den
samlede materiale og energieffektivitet.”
46
De betragter CDR
som ”nødvendig” for at nå netto-nul
udledninger senere i århundredet
47
, men det er ikke en
velsignelse af alle former for CCU og CCS. Tværtimod
udtrykker de betydelig skepsis overfor nogle af disse
løsninger, som betegnes som prækommercielle og
svære at skalere op.
De fastslår, at risikoen øges for, at vi bliver endnu mere
afhængige af fjernelse af kuldioxid fra atmosfæren, hvis
verdens temperaturstigninger stiger markant over Paris-
målet om 1,5 grader.
48
Men hvis politikerne har et
stærkere fokus på at gøre noget ved efterspørgselssiden
– som f.eks. at reducere energiforbruget, vil det ”betyde
mindre afhængighed af CDR, og dermed mindsket pres
på land og biodiversitet.”
49
Og ”mere øjeblikkelige
reduktioner i udledningerne begrænser behovet for
CDR.”
50
Det internationale klimapanel, IPCC, er i de seneste år
blevet brugt som et kerneargument for at satse mere på
CO
2
-fangst og -lagring. Men de ovennævnte citater
understreger, at eksperterne har en mere nuanceret og
kritisk reflekteret position. I deres lavemissionsscenarier
for maksimal 1,5 graders temperaturstigning spiller CDR
en meget mindre og begrænset rolle i forhold til
scenarier med et stort overshoot.
Rådet for Grøn Omstilling anbefaler på den baggrund, at
der laves en grøn rekalibrering i Danmarks energi- og
klimapolitik. Her kan man med fordel nedprioritere eller
om muligt udskyde yderligere statslige investeringer i
CO
2
-fangst og -lagring
–
i det mindste frem til 2030 -
indtil der er ordentlig dokumentation for, at der er
udviklet en mere moden og mindre risikofyldt teknologi
til at fange CO
2
fra kraftværker, de energitunge industrier
og affaldsforbrændingsanlæg.
Det er at foretrække i energi- og klimapolitikken, at
skatteborgernes penge i første række afsættes til tiltag,
hvor der er en sikker effekt for de investerede penge.
Det vil være bedre, hvis staten i de næste få år, hvor der
er brug for hurtige reduktioner i CO
2
-udledningerne,
investerer meget mere i ren vedvarende energi,
energieffektiviseringer i industrien og en systemisk
transformation med elektrificering af alle sektorer, som
hurtigere og med større sikkerhed kan reducere
forbruget af fossile brændsler. Det kan gå hurtigere end
mange forventer. Et amerikansk firma har fx lige opnået
kvalitetsgodkendelse af cement, hvor
produktionsprocessen drives af el og åbner mulighed for
helt at undgå CO
2
-udledninger.
51
Sådanne nye
muligheder bør analyseres grundigt, inden staten ofrer
milliarder på fangst og lagring CO
2
fra den traditionelle
cementproduktion i Danmark. Dårligt forberedte
subsidier kan forhindre eller forhale omstilling til nye og
langt renere produktionsprocesser.
I det mindste bør staten afsætte lige så mange midler
–
eller helst væsentlig mere - til at lave de
omkostningseffektive reduktionstiltag, end man i diverse
forlig og finanslove har afsat til CO
2
-fangst og -lagring i
de kommende år. Desuden bør der øjeblikkeligt satses
væsentlig mere på forskning og udvikling af lavemissions
fødevarer. Det kan både give en bedre risikoafdækning
på kort sigt og fritage os fra store og varige omkostninger
til fangst og lagring af CO
2
for at undgå eller kompensere
for unødvendigt høje udledninger.
I lyset af de hidtidige internationale erfaringer er det en
meget risikabel klimastrategi, hvis man satser for hårdt
på CO
2
-fangst og -lagring og lægger op til en for kraftig
opskalering med disse teknologier frem for at gøre noget
hurtigt for at reducere industriens, landbrugets og
transportens store her-og-nu udledninger af
drivhusgasser. Risikoen er ganske enkelt, at håbet om
mere CO
2
-fangst i fremtiden ender som en sovepude, der
i de næste få år svækker incitamentet til at lave effektiv
klimahandling i forhold til de mest klima-belastende
sektorer. CO
2
-fangst fjerner ikke årsagen til problemet,
men man forsøger at lappe på skaderne for enden af
skorstenen. Det vil være bedre at investere meget mere i
at fjerne årsagerne til problemet tidligere i værdikæden.
I en presserende klimakrise må stater i nogle tilfælde
påtage sig risiciene ved at satse på nye, uprøvede
Ibid, sd. 1187
Ibid, sd. 118.
48
Ibid, sd.82
49
Ibid, sd.85.
46
47
Ibid, sd. 316.
Sublime Systems Receives ASTM Certification For Low Carbon
Cement - CleanTechnica
50
51
14
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 9: Henvendelse af 4/10-23 fra Rådet for Grøn Omstilling om CO2-fangst, -transport og -lagring
RÅDET FOR GRØN OMSTILLING
teknologier. Men man bør i første række fokusere på
løsninger med relativt sikre og lovende klimaperspektiver
- og for et lille land som Danmark på områder, hvor der
er udsigt til at gøre en forskel. Det lykkedes for Danmark
med pionerindsatsen for havmøller, som ingen andre
interesserede sig for. Andre eksempler er Kinas satsning
på elbiler og solceller. Disse satsninger har demonstreret
enorme potentialer for at fortrænge fossile brændsler
med lave omkostninger. Og de har efterfølgende
resulteret i dominerende stillinger på verdensmarkedet.
Sådanne perspektiver har regeringens planlagte
satsning på CCS ikke. Dels kan CCS næppe undgå at
forblive en dyr og energikrævende end-of-pipe løsning,
der aldrig kan løse det egentlige problem i form af
fortsatte udledninger. Dels har flere lande allerede brugt
millarder på det - uden held.
Rådet for Grøn Omstilling er generelt positiv overfor
forslagene om at lave mere CO
2
-lagring i fremtiden, men
det bedste vil dog stadig være, at minimere behovet
herfor ved at lave en meget hurtigere udtagning af
lavbundsjorde samt, udfasning af fossile og træbaserede
brændsler i samfundet. CO
2
-lagringen og den tilknyttede
infrastruktur vil lægge beslag på et meget stort areal og
vil under anlægsfasen føre til et ekstra energi- og
materialeforbrug. Og omkostningerne kan være
betydelige. Det er for så vidt i orden at afholde
udbudsrunder for nye geologiske CO
2
-lagre i den danske
undergrund, hvis der ikke påtænkes statslig
medfinansiering eller statsligt ejerskab.
Hvis der i større omfang skrues op for den geologiske
lagring af CO
2
, bør det finansieres og drives af
markedsaktører på langvarige licenser. Nye CO
2
-lagre i
undergrunden bør først anlægges, når de lokale borgere
er blevet taget med på råd. Man skal også tage de
nødvendige sikkerhedsforanstaltninger til at undgå
lækage, for ellers risikerer man et folkeligt tilbageslag.
Der hersker ingen tvivl om, at potentialet for CO
2
-lagring
er endog meget stort i Danmark, og med tiden kan det
blive attraktivt for markedsaktører at udnytte disse
muligheder. Den danske undergrund kan iflg. GEUS lagre
op imod omkring 22 mia. ton (GT) CO
2
. Dette giver
Danmark en styrkeposition, hvis CO
2
-lagring i fremtiden
bliver efterspurgt i større skala på det europæiske
marked. Men endnu mangler infrastrukturen og det er
usikkert, om de mange tekniske potentialer og
pilotprojekter for CO
2
-fangst
–
bl.a. i industrien
–
vil
kunne høstes i fremtiden. Derfor er det for tidligt at binde
store statslige midler til at bygge en større infrastruktur
for CO
2
-lagring.
Det er bedst at overlade disse investeringer til
markedsaktører, så staten ikke binder milliarder af
skattekroner i at etablere denne infrastruktur. Staten bør
hellere styrke de økonomiske incitamenter og sikre
bedre rammevilkår ved at hæve CO
2
-afgiften hurtigere
–
gerne op til 1500 kr/ton CO
2
e, hvilket kan gøre det mere
attraktivt for markedsaktørerne at nedbringe deres
udledning af drivhusgasser eller evt. at fange og lagre
dem.
Naturbaserede klimaløsninger
Politikerne kan med fordel fremme flere naturbaserede
klimaløsninger. Det vil alt andet lige være markant
billigere at nedbringe udledningerne fra landbrugs- og
skovsektoren, samt at udfase afbrændingen af fast
træbiomasse end at lave store upfront investeringer i
CO
2
-fangstanlæg og ny infrastruktur for CO
2
-lagring. Det
giver ingen mening fortsat at tillade høje udledninger fra
organiske lavbundsjorde for herefter at bruge milliarder
på at genindfange den udledte CO
2
,
Både Klimaministeriet og Klimarådet har beregnet
negative eller lave samfundsøkonomiske
reduktionsomkostninger ved vådlægning af disse jorde.
Desuden bør afbrændingen af træbiomasse slutte, fordi
omkostningerne hertil sandsynligvis vil være markant
lavere end CO
2
-fangst og de afledte investeringer i ny
infrastruktur for CO
2
-lagring. Den økonomiske skyggepris
for at fange 1 ton CO
2
via højproduktiv skovplantning af
nåle- og løvtræer er således kun 131-263 kr/ton CO
2
,
hvor den mindst er 3-5 gange højere for fangstanlæg på
biomasse- eller forbrændingsanlæg eller CO
2
-fangst på
cementfabrikker og andre energitunge industrier.
Det skal understreges, at en sådan skovplantning skal
ske på en måde, så både klima og biodiversitet
tilgodeses, bl.a i form af en mere blandet skov. Rejsning
af produktionsskov skal desuden følges af omfattende
udlægning af eksisterende skov til urørt skov af hensyn
til biodiversiteten.
Der er tilsvarende store muligheder for lagring af kulstof
i landbrugsjord. Det gælder løbende lagring ifm. den
årlige dyrkning, herunder
•
Mere græs og mindre korn og majs
–
idet
græs har et tættere rodnet og samtidig kan
dyrkes som flerårig afgrøde, hvor kulstoftab
ved jordbearbejdning mindskes
Forgasning af organiske restprodukter i
pyrolyseanlæg, hvor restproduktet biokul
nedmuldes og har meget høj grad af
stabilitet i jorden - adskillige hundrede år
•
15
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 9: Henvendelse af 4/10-23 fra Rådet for Grøn Omstilling om CO2-fangst, -transport og -lagring
2761025_0019.png
RÅDET FOR GRØN OMSTILLING
•
•
Brug af efter- og mellemafgrøder, som
nedmuldes
52
Reduceret jordbearbejdning generelt,
herunder pløjefri dyrkning
samtlige af disse jorde straks blive vådlagt, fordi
afgifterne langt vil overstige driftsindtægterne fra
jordene.
Den samlede klimaeffekt i 2030 kan estimeres til ca. 3
mio. tons CO2e
–
udover effekterne af allerede vedtagne
og igangsatte initiativer. En afgift vil således virke langt
hurtigere og billigere for staten end de nuværende,
frivillige udtagsordninger, der tager adskillige år.
Det diskuteres om landbruget som eneste erhverv skal
have kompensation for værditab ved en drivhusgasafgift.
Værditabet ved vådlægning vil i store træk svare til de
mistede driftsindtægter fra jordene, fordi nye regler i
EU's landbrugsordninger gør det muligt for bedrifterne at
bevare arealtilskuddene på ca. 2000 kr./ha.
RGO har lavet et groft estimat over nutidsværdien af
disse driftstab med udgangspunkt i 2019 tal fra IFRO for
dækningsbidragene, en diskonteringsrente på 4 % og en
tidshorisont på 30 år. Den samlede nutidsværdi af
driftstabene er ca. 3,5 mia. kr. - eller ca. halvdelen af det
nuværende kompensationsniveau. Tidshorisonten på 30
år afspejler bl.a., at mange af disse jorde over 30 år vil
miste så meget kulstof, at sammensynkning vil gøre dem
for våde til fortsat dyrkning og visse jorde uegnede til
den nuværende og givtige produktion af kartofler. Hertil
skal lægges de samlede udtagningsomkostninger, der er
ca. 5,6 mia. kr. Se figur 8.
Potentiel
reduktion af
CO2e, mio. t
Pyrolyse/biokul
Paludikultur53
Efterafgrøder
Mellemafgrøder
Braklægning i sædskiftet
Reduceret jordbearbejdning
I alt
1,76
0,33
0,28
0,26
0,21
0,20
3,04 mio t
Areal i hektar
-
10.000
1 mio.
600.000
200.000
2 mio.
-
Tabel: Klimavirkemidler med relation til agerdyrkning og
kulstoflagring, samt deres effekt i Danmark (i absolutte tal) og
potentiel areal-udbredelse. Kilde AU: Klimavirkemiddelkatalog,
2023
Aarhus Universitet har i sit Klimavirkemiddelkatalog
2023 beregnet, at de væsentligste metoder til øget
kulstoflagring i landbruget tilsammen potentielt kan føre
til reduktion af ca. 3 mio. t CO
2
e, se tabellen. Det skal
dog bemærkes, at den største bidragyder,
pyrolyse/biokul endnu er en umoden teknologi.
Hertil kommer udtagning af lavbundsjord, som ikke er
udtryk for direkte kulstoflagring, men det har samme
effekt, i det medfører kraftig reduktion af CO
2
-frigørelse
fra arealer med højt kultofindhold. Det er muligt at
udtage og vådlægge 135.000 hektar lavbundsjorde for
cirka ca.9,18 mia. kr., viser RGO´s beregninger.
I dag betaler staten landbrugsbedrifter betydelige
kompensationsbeløb, hvis de indvilger i at vådlægge
organiske lavbundsjorde. Beløbene varierede i 2020
mellem 31.000 kr./ha for jorde med vedvarende græs til
86.000 kr./ha for jorde med højværdiafgrøder.
Klimaeffekten af at vådlægge danske lavbundsjorde
svinger mellem 11 og 41 tons CO2e per ha afhængig af
kulstofindhold og driftsform. Hvis man f.eks. indførte en
generel drivhusgasafgift på bare 700 kr./ton CO2 ville
Det er blevet hævdet, at den positive klimaeffekt af efterafgrøder
ophæves af øget udslip af lattergas, men dette tilbagevises, bl.a. af AU,
i Klimavirkemidelkataloget 2023
52
Figur 8: RGO, egne beregninger, 2023.
Desuden bør det undersøges, om der kan opnås stor
kulstoflagring marint til relativt lav pris. Det kan især ske
ved at genskabe betingelserne for ålegræs, dvs. et
betydeligt lavere niveau af næringsstoffer i fjorde og i
havet. I nogle tilfælde vil ålegræs så kunne genetablere
sig af sig selv, men i andre tilfælde vil det skulle
53
Paludikultur = dyrkning af sump-arealer, f.eks. med tagrør
16
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 9: Henvendelse af 4/10-23 fra Rådet for Grøn Omstilling om CO2-fangst, -transport og -lagring
2761025_0020.png
RÅDET FOR GRØN OMSTILLING
genplantes. Genplantning giver dog ikke mening,
medmindre man samtidig sænker udledningerne af
næringsstoffer. Tænketanken Hav har fx. vist, at
genplantning af ålegræs potentielt kan medføre lagring
af 47 mio. t kulstof.
54
Et nyt forsigtighedsprincip og seks
anbefalinger fra RGO
I Rådet for Grøn Omstilling anerkender vi, at mange har
en stærk forhåbning om, at CO
2
-fangst og -lagring en dag
kan hjælpe os ud af den stadig større klimakrise, men vi
anbefaler alligevel, at der foreløbig vælges en mere
forsigtig tilgang til CO
2
-fangst og -lagring. Det er vigtigt at
tage ordentligt bestik af de internationale erfaringer på
området, og rekalibrere den danske politik på området,
således man opnår størst mulig klimaeffekt for de
offentlige midler.
I Rådet for Grøn Omstilling anbefaler vi derfor, at de
resterende statslige midler til CO
2
-fangst - og lagring i
Danmark midlertidigt indefryses, og at der frem til 2030
ikke afholdes nye udbud for CO
2
-fangst eller afsættes
ekstra offentlige midler til at bygge en CO
2
-infrastruktur.
Til den tid kan man så vurdere erfaringerne med det
allerede kontraktede projekt ved Ørsted og projekter i
udlandet, herunder om prisen på CO
2
-fangst er bragt
længere ned, og effektiviteten af denne teknologi er øget
tilstrækkeligt til, at det vil være en god investering at
skalere op med CO
2
-fangst og -lagring i 2030´erne og
2040´erne.
Hvis der frem mod 2050 bliver brug for meget mere CO
2
-
fangst og -lagring, som det Internationale Energi Agentur
stadig regner med i sit netto-nul fremtidsscenarie, så har
Danmark qua sin geologi gode muligheder for at skalere
op på et senere tidspunkt. Denne konkurrencefordel
forsvinder ikke, fordi vi går senere i gang. Vi har samtidig
den fordel, at de geologiske lagre i Danmark ligger
væsentlig tættere på EU-markedet end de norske lagre,
hvilket kan sænke transportomkostningerne.
I stedet for at satse hårdt på en
first mover
konkurrencefordel, kan Danmark med fordel rekalibrere
og tage bestik af de internationale erfaringer og så om
muligt skalere op fra 2030´erne og frem efter. Ved at
vælge denne strategi kan Danmark opnå en
second
mover
konkurrencefordel, fordi man undgår en række af
de børnesygdomme og fejlinvesteringer, som andre
lande løber en stor risiko for at opleve. I mellemtiden kan
Danmark sætte fuldt tryk på at skalere op med de andre
energieffektive teknologier og løsninger, som grønne
https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/analyse-stort-potentiale-for-
co2-fangst-og-lagring-i-dansk-
havgraes?publisherId=13561161&releaseId=13659151
54
danske frontløbervirksomheder allerede står stærkt
indenfor - fra termostater og varmepumper til
energisoftware og vindmøller. Dette grønne
erhvervseventyr er allerede velkonsolideret, men den
globale efterspørgsel efter disse velkendte teknologier er
hastigt stigende, og Danmark kan sætte ekstra turbo på
innovationen i disse industrier ved at lave fremsynende
offentlige investeringer og indkøb. Derudover bør
Danmark med basis i en verdensførende bioteknologisk
industri snarest afsætte betydelige offentlige midler til at
udvikle alternativer til animalske fødevarer.
Rådet for Grøn Omstillings position kan foreløbig
sammenfattes i seks hovedpunkter:
For det første bør vi i Danmark tage de hidtidige
internationale erfaringer med CCS alvorligt. Det er
risikabelt for staten at satse meget store milliardbeløb
på en prækommerciel teknologi, der - i alt fald for
kraftværker, forbrændingsanlæg og store
industrifabrikker - er meget umoden, og som langt fra
fanger så meget CO
2
, som fortalerne hævder. Det er
bedre at vælge et forsigtighedsprincip og vente med at
investere yderligere offentlige midler, indtil de første
projekter kan evalueres, så det kan vurderes om
teknologien er moden, er omkostningseffektiv, og der er
sikkerhed for, at den kan skaleres op.
For det andet er det vigtigt at sikre høj klimaeffektivitet i
alle løsninger, der investeres i. Man bør som hovedregel
altid prioritere at reducere drivhusgasudledningerne
frem for at satse på at rense udledningerne væk. En
rensningstilgang vil nærmest garantere høje
omkostninger til evig tid
–
mens det ofte er vist at
minimering af udledninger hurtigt kan gøres billigere.
Som det ser ud i dag, vil CO
2
-fangstanlæggene øge
danskernes energiregning, da fangstanlæggene er
meget energikrævende, og nogen skal betale for dette
ekstra energiforbrug. Da anlæggene øger
energiforbruget, vil det også
–
alt andet lige
–
øge
forbruget af fossile brændsler, indtil hele energisystemet
er gjort fossilfrit. Det øgede energiforbrug kan give
Danmark yderligere problemer med at leve op til vore
energispareforpligtelser i forhold til EU.
For det tredje bør man undgå en levetidsforlængelse af
ikke-bæredygtige energiformer. CO
2
-fangstanlæggene
kan øge fristelsen til at forlænge levetiden for de fossile
brændsler og afbrænding af fast træbiomasse, selv om
de står bag hovedparten af verdens udledning af
drivhusgasser og luftforurening med sodpartikler (black
carbon), der også får klimakrisen til at accelerere.
17
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 9: Henvendelse af 4/10-23 fra Rådet for Grøn Omstilling om CO2-fangst, -transport og -lagring
2761025_0021.png
RÅDET FOR GRØN OMSTILLING
For det fjerde skal man undgå en ny form for carbon
lock-in til kostbar infrastruktur, der vil udløse en ekstra
klimaregning. Den store satsning på CO
2
-
fangstanlæggene kan føre til bevarelse af fossil baseret
produktion og infrastruktur og/eller føre til anlæg af ny
infrastruktur til at bortskaffe den indfangede CO
2
, der
skal transporteres med lastbiler, skibe og rør for at blive
lagret i undergrunden eller for at blive brugt i diverse
CCUS-følgeindustrier. De lange rørføringer og det
permanente transportbehov ved bortskaffelsen vil påføre
samfundet ekstra omkostninger, det vil lægge beslag på
ekstra naturarealer, og det kan i anlægsfasen øge
Danmarks energi- og ressourceforbrug i stedet for at
mindske det.
Vælger politikerne at satse på fangst og lagring af CO
2
,
er det bedre, hvis det sker lokalt i kystnære områder,
hvor CO
2
-transporten kan ske med skib og den fangede
CO
2
eventuelt kan indgå i et kredsløb, hvor den
anvendes til produktion på nye Power-to-X fabrikker, hvor
der fremstilles f.eks. e-ammoniak eller e-kerosen til
luftfarten. I givet fald må man tænke erhvervspolitisk i
udvikling af særlige CO
2
-klynger, som man f.eks. forsøger
i Fredericia. Men en større fast CO
2
-infrastruktur med
rørledninger i hele landet kan ende med at blive
kontraproduktivt, føre til ekstra CO
2
-udledninger i
anlægsfasen og føre til for store investeringer i CO
2
-
fangstanlæg i industrien, på kraftværker og
forbrændingsanlæg, der ellers burde satse på en grøn og
energieffektiv omstilling af alle processer.
For det femte bør staten bruge sine penge mere
perspektivrigt. Satser staten store økonomiske midler på
CO
2
-fangstanlæg vil det alt andet lige efterlade færre
midler til investeringer i sol- og vindenergi, geotermi,
varmepumper og elektrificering af det danske
energisystem, En direkte elektrificering af
industrivirksomheder, af kraftværkerne og
varmesektoren vil også rent energiøkonomisk være langt
billigere og sikrere. Desuden bør der satses betydelige
statslige midler på at skabe gode lav-emissions
alternativer til animalske fødevarer, der i dag er årsag til
meget høje drivhusgasudledninger
–
både i Danmark og
i de lande vi importerer fx soya fra.
For det sjette bør Danmark ikke vælge en pick-the-
winners strategi i forhold til CO
2
-fangstteknologierne, der
efter mange års forsøg stadig ikke har bevist deres
modenhed og effektivitet, og hvor Danmark ikke har
særlige forudsætninger for at bidrage. Der er mange
indikationer på, at lav-emissionsteknologier vil vise sig at
være mere effektive end CCS målt ift. både klimaet og
økonomien. El fra sol og vind er allerede blevet væsentlig
55
billigere end el fra brændselsfyrede anlæg og dermed er
CO
2
-fangst langt mindre relevant. Lignende udviklinger
ser fra de industrier med høje temperaturer, som bl.a.
aluminiums-, stål- og cementindustrien, som man i lang
tid har antaget kan være svære at få dekarboniseret.
Alene cementproduktion står bag ca. 5 % af de globale
CO
2
-udledninger
55
, mens stål- og cementindustrien står
bag 13-14 pct. af de globale drivhusgasser. Størstedelen
hænger sammen med deres store forbrug af fossile
brændsler. Det har fået mange til at mene, at CO
2
-fangst
er en kritisk og afgørende teknologi til at løse dette
problem. Flere og flere virksomheder kan dog
elektrificere deres processer, og det er muligt, at
elektrificere helt op til 1500-2000 grader. Der findes en
række pilotprojekter, hvor både stål- og cementfabrikker
begynder at gå over til elektricitet eller grøn brint,
fremstillet med ren vedvarende energi. Hvis det lykkes at
skalere disse løsninger op, så kan man designe CO
2
-
udledninger ud af disse fabrikkers energiforbrug eller
man kan basere CO
2
-fangst fra cementproduktion på en
væsentlig anderledes og billigere teknologi.
56
I Rådet for Grøn Omstilling følger vi denne udvikling nøje,
da den kan åbne nye muligheder for at dekarbonisere
selv de energikrævende industrier. I stedet for at satse
for ensidigt på CO
2
-fangstteknologierne er det vigtigt at
anlægge en mere bredspektret analyse af de alternative
udviklingsspor, som kan levere lige så store eller endnu
større reduktionsbidrag i de kommende år.
For det syvende er det vigtigt at skabe de rette
økonomiske rammevilkår først, hvilket kan bane vej for
en hurtigere skalering i fremtiden. I stedet for at staten
satser hårdt på en meget usikker og energikrævende
teknologi, vil det alt andet lige være bedre at indføre en
højere CO
2
-afgift i industrien og alle andre sektorer.
Indfases en sådan høj CO
2
-afgift hurtigere end forudset
på industriområdet, vil det give ekstra økonomiske
incitamenter til markedsaktørerne for at innovere og at
investere i omkostningseffektive teknologier, der kan
nedbringe CO
2
-udledningerne og måske en dag at suge
mere CO
2
ud af atmosfæren.
Global Carbon Budget 2022
56
Sublime Systems 2023
18
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 9: Henvendelse af 4/10-23 fra Rådet for Grøn Omstilling om CO2-fangst, -transport og -lagring
2761025_0022.png
RÅDET FOR GRØN OMSTILLING
Kontakt
Direktør Bjarke Møller
[email protected]
Tlf. 51561915
Seniorkonsulent Erik Tang
[email protected]
Tlf. 5362 3041
rgo.dk/projekt/groen-varme-i-danmark-og-eu
Rådet for Grøn Omstilling er en uafhængig non-profit
miljøorganisation, der har rådgivet om den grønne
omstilling i mere end tre årtier. Som en grøn
løsningstank vil vi levere konkrete, realiserbare og
ambitiøse løsningsforslag, der kan accelerere
omstillingen til et absolut bæredygtigt samfund.
Forsidefoto: Victor på Unsplash.
19