KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 86: Orientering om status for Energiunionen 2023

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
KEF Alm.del Bilag 86
Offentligt

Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg

Center

Center for international klima

og energi

Kontor

EU-kontoret

Dato

23. november 2023

J nr.

2023-5684

/ NATHO

Kommissionens meddelelse om den ottende rapport om status over

Energiunionen

1. Resumé

Kommissionen har den 24. oktober 2023 fremsat en meddelelse om Kommissi-

onens ottende rapport om status over Energiunionen, KOM(2023) 650.

Årets rapport fokuserer særligt på Energiunionens mål og ambitioner set i lyset

af krigen i Ukraine og den globale energikrise. Det beskrives, hvordan EU suc-

cesfuldt har håndteret energikrisen og samtidig har styrket vejen mod en ren

energitransition med udgangspunkt i gennemført lovgivning under den europæ-

iske grønne pagt og Energiunionen. Kommissionen vurderer, at EU og dets

medlemsstater i øget grad skal intensivere implementeringsindsatsen for at

blive på sporet mod opfyldelsen af målene for 2030 og 2050. De sidste opdate-

ringer af medlemsstaternes energi- og klimaplaner (NECP), forventet i 2024,

bliver en vigtig milesten for at levere på udfordringerne og reagere på de æn-

drede omstændigheder siden vedtagelsen af de første planer i 2019. Fremad-

rettet skal EU fortsætte det igangværende arbejde, forberede sig på og adres-

sere fremtidige udfordringer samt accelerere implementeringen af lovgivni ng

under den Europæiske grønne pagt.

Meddelelsen har ingen lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser.

Regeringen hilser Kommissionens ottende statusrapport over Energiunionen vel-

kommen.

2. Baggrund

Den 25. februar 2015 lancerede Kommissionen som én af sine fem strategiske prio-

riteter en strategi for Energiunionen, KOM(2015) 80. Strategien bygger på fem gen-

sidigt afhængige dimensioner: 1) Forsyningssikkerhed, solidaritet og tillid, 2) et fuldt

integreret indre energimarked, 3) reduktion af energiforbruget via energieffektivitet,

4) reduktion af CO

-udledninger og 5) forskning, innovation og konkurrence. Herud-

over indeholder strategien et afsnit om et forvaltningssystem for Energiunionen, hvori

den årlige status over Energiunionen indgår som et centralt element.

Side 1/5

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 86: Orientering om status for Energiunionen 2023

Siden lanceringen af Energiunionen har Kommissionen fremsat nedenstående tiltag

og handlingsplaner, som indgår i Kommissionens vurdering af årets status over Ener-

giunionen.

I december 2019 lancerede Kommissionen den europæiske grønne pagt, som er en

pakke af initiativer til formål at understøtte EU’s grønne omstilling frem mod opnåelse

af klimaneutralitet senest i 2050.

I juli 2021 præsenterede Kommissionen Fit for 55-lovgivningspakken, der har til for-

mål at implementere EU's 2030-klimamål om en reduktion på mindst 55 pct. ift. 1990-

niveauet. Størstedelen af pakken, inklusiv de mest centrale elementer for implemen-

teringen af EU’s 2030-mål, er nu vedtaget.

I maj 2022 præsenterede Kommissionen REPowerEU-planen, som har til formål at

reducere EU’s afhængighed af russiske fossile brændsler ved at fremskynde den

grønne omstilling samt skabe et mere robust energisystem.

3. Formål og indhold

Meddelelsen har til formål at gøre status på Energiunionens mål og ambitioner, som

i dette års rapport ses i lyset af krigen i Ukraine og den globale energikrise efter

Covid19-pandemien. I rapportens indledning beskrives, hvordan EU’s succesfulde

håndtering af energikrisen betyder, at EU har undgået de værste konsekvenser, og

at EU har formået at udnytte krisen til at styrke målsætningen om at fremme den

grønne omstilling samt at gøre EU til det første klimaneutrale kontinent i 2050.

Årets rapport redegør for EU’s reaktioner på de kriser, der har været de seneste år

under den nuværende kommission, og vurderer de tilbageværende udfordringer.

Rapporten indeholder følgende elementer:

1) En beskrivelse af, hvordan høje ambitioner på klima- og miljøområdet under den

europæiske grønne pagt har udgjort basis for EU’s kriseberedskabsstrategi og

strategi for vækst og konkurrenceevne.

2) En analyse af ’state of play’ i implementeringen af Energiunionens fem dimensi-

oner baseret på Kommissionens vurdering af medlemsstaternes nationale

energi- og klimaplaner (NECP).

3) En vurdering af fremtidige udfordringer for EU’s energisystem og -politik.

I meddelelsen beskrives det, hvordan EU succesfuldt har håndteret energikrisen og

samtidig har styrket vejen mod omstillingen af energisystemet med udgangspunkt i

gennemført lovgivning under den europæiske grønne pagt og Energiunionen. Kom-

missionen vurderer, at EU’s energisystem forud for vinteren 2023-2024 er velforbe-

redt til at sikre energisikkerheden. Dog er der stadig risici i form af et muligt stop for

import af gas via rørledninger, angreb på kritisk infrastruktur og mere ekstremt vejr.

EU’s kollektive resiliens afhænger derfor stadig af en balanceret tilgang og solidaritet

mellem medlemsstaterne samt en fortsat årvågenhed overfor geopolitiske begiven-

heder, som kan påvirke stabiliteten af gaspriser og energimarkedet.

Side 2/5

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 86: Orientering om status for Energiunionen 2023

Kommissionen gør desuden status på arbejdet med medlemsstaternes nationale

energi- og klimaplaner (NECP). I 2023 har medlemsstaterne for første gang skulle

afrapportere på deres NECP’er for 2020 gældende for perioden 2021-2030. Kom-

missionen har på denne baggrund vurderet medlemsstaternes fremskridt mod im-

plementeringen af deres første NECP’er, hviket er en essentiel del af vurderingen af,

hvorvidt EU når sine klima- og energiambitioner for 2030. Det fremhæves, at med-

lemsstaterne er i gang med opdateringen af planerne på baggrund af deres hidtidige

fremskridt og med henblik på at reflektere den nyligt vedtagne lovgivning (Fit for 55

og REPowerEU) samt den ændrede geopolitiske situation.

Kommissionen vurderer, at EU og dets medlemsstater i øget grad skal intensivere

implementeringsindsatsen for at blive på sporet mod opfyldelsen af målene for 2030

og 2050. EU’s udledninger i 2022 ventes at være tilbage på den 30-årige faldende

tendens, som var gældende før pandemien. Dog viser de nyligste fremskrivninger,

at der er udfordringer i forhold til at nå EU’s kollektive klimamål, selv med forbehold

for indførsel af yderligere tiltag. Derfor skal EU øge tempoet markant samt sætte øget

fokus på de områder, hvor de nødvendige reduktioner er mest betydelige (f.eks. byg-

ninger og transport), hvor fremskridtene ikke er tilstrækkelige (f.eks. landbrug), eller

hvor udviklingen er gået den forkerte vej (f.eks. LULUCF). Det understreges yderli-

gere, at mere regionalt samarbejde kan forbedre Energiunionens styrke og sammen-

hæng på tværs af de fem dimensioner. Ligeledes er dialog på flere niveauer grund-

læggende for at sikre indflydelse på flere dele af samfundet om behovet for energi-

omstilling samt opfyldelsen af 2030-ambitionerne for klima og energi.

Af tilbageværende udfordringer på energi- og klimaområdet fremhæver Kommissio-

nen: 1) en governance og policyarkitektur på energi- og klimaområdet, der går videre

end 2030, 2) en styrkelse af EU’s konkurrenceevne og industrielle lederskab, 3) en

stabil forsyning af kritiske råstoffer, 4) en sikring af de nødvendige investeringer i den

grønne omstilling, 5) energipriser, som er til at betale samt en stærk forbrugerbeskyt-

telse, 6) en forbedring af energimarkeder, elnettet og et bedre integreret energisy-

stem, 7) en adressering af manglende arbejdskraft og faglært arbejde i energisekto-

ren, 8) effekten af vandmangel på energisystemer og 9) fastsættelsen af en fast tids-

ramme for udfasningen af subsidier til fossile brændsler.

Kommissionen konkluderer, at EU indtil nu har gjort fremskridt for at sikre energiau-

tonomi og sikkerhed, og at EU næsten er klar i forhold til at sikre en retfærdig grøn

omstilling med overkommelige energipriser pga. Fit for 55 og REPowerEU. Dog er

der på trods af EU’s succesfulde håndtering af energikrisen tilbageværende udfor-

dringer. Samtidig fremhæves, at inflationen og klimakrisens konsekvenser betyder,

at fremtiden bliver mere kompleks. De sidste opdateringer af medlemsstaternes

energi- og klimaplaner (NECP), forventet i 2024, bliver en vigtig milesten for at levere

på udfordringerne og reagere på de ændrede omstændigheder siden vedtagelsen af

de første planer i 2019. Fremadrettet skal EU fortsætte det igangværende arbejde,

Side 3/5

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 86: Orientering om status for Energiunionen 2023

forberede sig på og adressere fremtidige udfordringer samt accelerere implemente-

ringen af lovgivning under den europæiske grønne pagt. Kommende investeringer

og lovgivning skal allerede tage scenariet efter 2030 til efterretning.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der alene er tale om en meddelelse

fra Kommissionen.

6. Gældende dansk ret

Der redegøres ikke for dansk ret, idet der alene er tale om en meddelelse fra

Kommissionen.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Meddelelsen vurderes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige konsekvenser. I

det omfang Kommissionens meddelelse udmøntes i konkrete initiativer, vil det

skulle vurderes, om det vil medføre lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Meddelelsen vurderes ikke i sig selv at have statsfinansielle, samfundsøkonomiske

eller erhvervsøkonomiske konsekvenser. I det omfang Kommissionens meddelelse

udmøntes i konkrete initiativer, vil det skulle vurderes, om det vil medføre statsfi-

nansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Meddelelsen skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

8. Høring

Sagen er sendt i høring i specialudvalget for klima-, energi- og forsyningspolitik. Der

er modtaget følgende høringssvar.

Dansk Metal

bakker grundæggende op om rapportens konklusioner.

Dansk Metal

ser stadig behov for fortsatte investeringer i vedvarende energikilder, hvis EU skal

indfri sit 2030-mål.

Dansk Metal

finder manglen på faglært arbejdskraft til at sikre den

grønne omstilling problematisk og ønsker fortsat politisk bevågenhed på området.

Rådet for Grøn Omstilling

er generelt positive, men finder det problematisk, at med-

lemslandenes overskridelse af 2020-målet i 2021 ikke er nævnt i rapporten. Flere

medlemsstater, herunder Danmark, halter bagefter ift. den årlige energispareforplig-

telse. Ligeledes finder

Rådet for Grøn Omstilling

det kritisabelt, at det alene er Ne-

derlandene, der imødekommer renoveringskravet på 3 pct. af statslige bygninger.

Den svingende datakvalitet blandt medlemslandene gør det helt afgørende, at defi-

nitionen for ”worst-performing buildings” bliver tydeligt defineret og harmoniseres på

tværs af EU.

Side 4/5

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 86: Orientering om status for Energiunionen 2023

Dansk Erhverv

vurderer, at meddelelsen giver et godt overblik over den energi- og

klimapolitiske udvikling i EU det seneste år.

Dansk Erhverv

savner, at meddelelsen

reflekterer over negative konsekvenser ved profitloftet over indtægter fra VE-produk-

tion, herunder investeringsvilligheden i VE.

Dansk Erhverv

bakker op om Kommissi-

onens budskab om, at VE-opsætningen skal op i tempo for, at EU kan indfri sine

energi- og klimapolitiske mål. Det er positivt, at der gennem den sociale klimafond

bl.a. afsættes midler til en grøn omstilling af transporten. Det bør være en dansk

prioritet, at der afsættes midler til at understøtte udbygningen af ladeinfrastruktur og

tilskud til tunge køretøjer.

Dansk Industri

er enige med Kommissionen i, at EU er kommet hensigtsmæssigt

gennem de store begivenheder, som i senere år har påvirket energimarkederne. Det

Dansk Industris

vurdering, at gas- og elmarkederne har vist sig robuste, og at det

derfor er vigtigt ikke at ændre grundpræmisserne. Det pointeres, at der på trods af

store planer om grøn omstilling er mange virksomheder, som oplever en presset

økonomi.

Dansk Industri

ser positivt på de prioriteter som Kommissionen fremhæver

i meddelelsen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at der er generel opbakning til meddelelsen og Kommissionens

intention om at gøre løbende status for udmøntningen af Energiunionen.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens ottende statusrapport over Energiunionen vel-

kommen.

Regeringen støtter statusrapportens udformning, som både skaber retning for EU’s

energi- og klimapolitik, sikrer fremdrift i forhold til målsætninger og synliggør områ-

der, hvor indsatsen skal styrkes, herunder på de områder, hvor det nødvendige

tempo og udvikling ikke er tilstrækkelig.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side 5/5