KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Klimarådets analyse 'Danmarks globale klimaindsats'

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
KEF Alm.del Bilag 85
Offentligt

November 2023

Danmarks globale

klimaindsats

En styrkelse af klimalovens

globale rammer

klimaraadet.dk

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Klimarådets analyse 'Danmarks globale klimaindsats'

Om Klimarådet

Klimarådet er et uafhængigt ekspertorgan, der rådgiver regeringen om,

hvordan omstillingen til et klimaneutralt samfund kan ske, så vi i fremtiden

kan leve i et Danmark med meget lave udledninger af drivhusgasser og sam-

tidig fastholde bl.a. velfærd og udvikling. Klimarådet skal årligt vurdere, om

regeringens klimaindsats anskueliggør, at de danske klimamål nås. Rådet

skal desuden bidrage til den offentlige debat og udarbejder også løbende

analyser og anbefalinger til klimaindsatsen.

Danmarks globale klimaindsats

En styrkelse af klimalovens globale rammer

Udgivelse d. 28. november 2023

Klimarådet

Nikolaj Plads 26, 2. sal

1067 København K

+45 22 68 85 88

[email protected]

klimaraadet.dk

Rådsmedlemmer

Peter Møllgaard

Bente Halkier

Niels Buus Kristensen

Marie Münster

Per Heiselberg

Marie Trydeman Knudsen

Bo Jellesmark Thorsen

Katherine Richardson

Brita Bye

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Klimarådets analyse 'Danmarks globale klimaindsats'

Indhold

Indledning, konklusioner og anbefalinger ............................................................................... 4

1.1

1.2

1.3

Klimalovens indretning .................................................................................................................................. 5

Mål, pejlemærker og indsatser ...................................................................................................................... 7

Klimarådets anbefalede mål og pejlemærker ................................................................................................ 9

Metode til at analysere den globale klimaindsats ................................................................. 12

2.1

2.2

2.3

2.4

Danmarks globale klimaindsats ................................................................................................................... 12

Vigtige områder i den globale klimaindsats ................................................................................................. 13

Metodens kriterier for globale områder i klimaloven .................................................................................... 21

Overblik over Klimarådets vurdering af de ti globale indsatsområder.......................................................... 24

Klimapåvirkningen fra international transport ....................................................................... 26

Importens klimapåvirkning ................................................................................................... 33

4.1

4.2

4.3

Det forbrugsbaserede klimaaftryk ................................................................................................................ 33

Klimaaftryk fra offentlige indkøb .................................................................................................................. 38

Danmarks brug af globalt areal ................................................................................................................... 41

Eksport og grøn teknologi .................................................................................................... 44

5.1

5.2

5.3

Virksomhedernes klimapåvirkning (scope 3) ............................................................................................... 44

Klimanytte af eksport ................................................................................................................................... 47

Teknologiudvikling og -udbredelse .............................................................................................................. 50

Klimafinansiering og -støtte.................................................................................................. 54

6.1

6.2

6.3

Klimadiplomati og rådgivning....................................................................................................................... 54

Finansiel klimastøtte til udviklingslandene ................................................................................................... 55

Private og offentlige finansieringsstrømme.................................................................................................. 57

En styrket ramme for den globale klimaindsats .................................................................... 60

Side 2

Danmarks globale klimaindsats

November 2023

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Klimarådets analyse 'Danmarks globale klimaindsats'

7.1

7.2

7.3

7.4

7.5

Klimalovens formålsparagraf ....................................................................................................................... 60

Sammenhængende ramme for den globale klimaindsats............................................................................ 60

Langsigtet global klimastrategi .................................................................................................................... 62

Globalt klimaprogram .................................................................................................................................. 63

Monitorering ................................................................................................................................................ 63

Referencer .................................................................................................................................... 66

Side 3

Danmarks globale klimaindsats

November 2023

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Klimarådets analyse 'Danmarks globale klimaindsats'

Indledning, konklusioner og anbefalinger

Klimaforandringer er et globalt problem med store konsekvenser for alle verdens lande, og udledningerne af

drivhusgasser skal reduceres drastisk, hvis Parisaftalens temperaturmål skal nås. Danmark har et højt

globalt klimaaftryk fra forbrug sammenlignet med andre lande. Samtidig har vi en ambition om at være et

foregangsland på klimaområdet, og vi har mange muligheder for at mindske udledningerne af drivhusgasser

også uden for Danmarks grænser. Men Danmarks globale klimaindsats er ikke styret efter konkrete mål eller

pejlemærker, ligesom vores territoriale klimaindsats er, og det mindsker det politiske incitament til handling.

Klimarådets analyse peger på ti konkrete globale indsatsområder med stor betydning. På hvert af disse

områder bør det fra politisk side overvejes, hvad Danmarks mål, pejlemærker eller indsatser kan være.

Klimaforandringerne sker hurtigere, end de fleste forskere havde forventet for bare få år siden, og allerede nu er vi meget

tæt på 1,5 graders stigning i den globale gennemsnitstemperatur sammenlignet med førindustriel tid.

Vi har derfor travlt

med at sænke udledningerne af drivhusgasser, hvis vi skal kunne efterleve Parisaftalens mål om at holde den globale

temperaturstigning et godt stykke under 2 grader med sigte på 1,5 grader.

Verdens udledninger stiger i stedet for at falde

Skal temperaturstigningen begrænses til 1,5 grader, kræver det, at verdens udledninger næsten halveres allerede i 2030

sammenlignet med 2010.

I stedet for at falde satte de globale udledninger endnu engang rekord i 2022, og de nyeste

estimater viser, at selv hvis verdens lande indfrier deres klimamål for 2030, vil den globale gennemsnitstemperatur stige

til 2,5-2,9 grader i 2100. Hvis Parisaftalens målsætninger skal indfris, og de værste konsekvenser af klimaforandringerne

skal afbødes, er der således et presserende behov for, at de globale ambitioner øges markant og understøttes af ambitiøse

politikker og hurtig handling.

I dag bidrager Danmark primært til efterlevelsen af Parisaftalens temperaturmål gennem de territorielle reduktionsmål

og gennem international klimafinansiering og -støtte. De territoriale mål dækker de udledninger, der finder sted inden

for Danmarks grænser, og den danske klimalov indeholder territoriale klimamål for 2025, 2030 og 2050. Disse mål skal

ifølge klimaloven have Parisaftalens 1,5-gradersmål for øje.

Vi efterlever næppe Parisaftalens temperaturmål uden en globalt rettet klimaindsats

Klimarådets analyse

Danmarks klimamål

fra 2022 viser, at de nuværende territoriale klimamål kun på visse præmisser

er i overensstemmelse med Parisaftalens temperaturmål. Det kræver blandt andet, at man accepterer en midlertidig

overskridelse af 1,5 graders temperaturstigning, og at man tillader, at vi i Danmark fremover må udlede lige så mange

drivhusgasser pr. indbygger som resten af verdens befolkning trods et stort historisk og økonomisk ansvar.

Hvis Danmark derimod fra nu af kun tillades væsentligt lavere udledninger pr. indbygger end gennemsnittet af verdens

borgere, vil Danmarks territoriale klimamål ikke leve op til Parisaftalens temperaturmål. Det europæiske klimaråds

analyse af EU’s kommende 2040-mål og kulstofbudget for 2030-2050 viser et tilsvarende resultat for EU som helhed.

Danmark kan gøre mere for at mindske de globale udledninger i verden

Behovet for hastigt at nedbringe verdens samlede udledninger taler for, at Danmark bør gøre mere for at mindske sin

samlede påvirkning af drivhusgasudledningerne i verden. Det kan ske med skærpede territoriale klimamål, og det kan

også ske ved at øge Danmarks bidrag til at reducere udledningerne i andre lande. Internationale klimaaftaler, fx

Parisaftalen og EU's

Fit for 55-pakke,

regulerer landes territoriale udledninger, men de regulerer ikke det klimaaftryk,

som landene kan siges at være medansvarlige for uden for territoriet. Det rejser et dilemma, for i princippet kan rige

lande løse egne klimaudfordringer eller dele af dem ved at eksportere problemet med deres udledninger til fattigere

lande, som så får sværere ved at nå deres klimamål. Som et land med en høj velstand bør Danmark ikke bare nøjes med

at tage ansvar for udledningerne fra vores egen produktion, vores egne huse og vores egne biler, der finder sted inden for

landets grænser. Vi bør også forholde os til, hvordan vi kan nedbringe vores klimafodaftryk i udlandet.

Side 4

Danmarks globale klimaindsats

November 2023

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Klimarådets analyse 'Danmarks globale klimaindsats'

Den globale vej er relevant og potentielt meget effektiv. Det er den, både fordi Danmark har et medansvar for mange af

disse udledninger, blandt andet i kraft af vores forbrug og import, men også fordi vi har mulighed for at sænke

udledningerne i andre lande gennem fx eksport af grøn teknologi. Samtidig må en øget global indsats ikke svække

indsatsen for at reducere udledningerne herhjemme.

Danmark har et stort globalt klimaaftryk

Danmark kan på mange områder yde et væsentligt bidrag til Parisaftalens mål ved at påvirke udledningerne uden for

landets grænser. Fx har Danmark et forbrugsbaseret klimaaftryk, der er 50 pct. højere end vores territoriale udledninger.

Det indikerer et potentiale for reduktioner. Derudover er Danmark en global spiller inden for international skibsfart,

Danmark har gode muligheder for at eksportere grøn teknologi og viden, og Danmark spiller en betydelig rolle i det

internationale klimasamarbejde.

På den ene side kan Danmark mindske sin negative påvirkning af klimaet. Fx kan Danmark forsøge at begrænse

udledningerne fra den danske andel af international transport, importeret biomasse og Danmarks forbrugsbaserede

klimaaftryk. På den anden side kan Danmark øge sit positive bidrag til andre landes klimaindsats. Det gælder fx finansiel

klimastøtte, klimadiplomati og rådgivning samt eksport af teknologi og viden, som hjælper andre lande til at reducere

deres udledninger og tilpasse sig klimaforandringerne. De positive klimapåvirkninger kan være betydelige, men de er

typisk svære at måle i CO

e-enheder.

1.1

Klimalovens indretning

Analysen fokuserer på indretningen af Danmarks globale klimaindsats og ikke på virkemidler

I denne analyse præsenterer Klimarådet sine anbefalinger til, hvordan rammerne for Danmarks globale klimaindsats kan

styrkes gennem tilføjelser til klimaloven, den langsigtede globale klimastrategi og den globale afrapportering. Rådet

anbefaler, at konkrete og kontrollerbare mål skrives ind i klimaloven, mens pejlemærker, hvor udviklingen er sværere at

kontrollere, formuleres i regeringens langsigtede globale klimastrategi. Rådet undersøger ikke i denne analyse

konsekvenserne af specifikke tiltag eller virkemidler til at nå disse mål eller pejlemærker, men rådet fremhæver en række

eksempler på, hvad der konkret kan gøres på udvalgte områder.

Klimaloven skal revideres senest i 2025, når et nyt 2035-mål ifølge klimaloven skal vedtages. Denne analyse er et indspil

til denne revision. Når Klimarådet i det følgende refererer til klimaloven, menes her både selve loven og lovens

bemærkninger, hvor sidstnævnte fx udspecificerer indholdet af regeringens globale strategi.

Klimarådet peger på ti globale indsatsområder i fire kategorier

Klimarådet har identificeret ti globale indsatsområder i Danmarks globale klimaindsats. Indsatsområderne kan samles i

fire kategorier:



international transport

import

eksport og grøn teknologi

klimafinansiering og -støtte.

De globale indsatsområder og kategorier illustreres i figur 1.1. Pilene angiver retning for påvirkningen, som i alle tilfælde

kan gå begge veje. Klimafinansiering og -støtte går mest ud af Danmark, men de globale finansieringsstrømme påvirker

også Danmark. Figuren skal ikke ses som en udtømmende liste af globale indsatsområder, som Danmark kan handle på,

men den skal illustrere de vigtigste globale indsatsområder, hvor der er et væsentligt potentiale for at reducere

drivhusgasudledningerne. Dette er nærmere beskrevet i kapitel 2.

Side 5

Danmarks globale klimaindsats

November 2023

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Klimarådets analyse 'Danmarks globale klimaindsats'

Figur 1.1 Danmarks globale klimapåvirkning

Kilde:

Klimarådet.

Områderne afspejler både Danmarks positive og negative påvirkning af udledningerne uden for Danmarks grænser. De

fire kategorier behandles i kapitel 3-6 og uddybes i ti separate baggrundsnotater for hvert indsatsområde, som kan findes

på Klimarådets hjemmeside.

Klimaloven bør beskrive fokus for den globale klimaindsats

Det fremgår af klimaloven, at der årligt skal redegøres for en række globale indsatsområder i Klimaprogrammet,

heriblandt Danmarks globale klima- og energisamarbejder, klimabistand og dansk eksport af energiteknologi. Danmarks

globale klimaindsats består af en lang række af indsatser, der rækker ud over dem, som fremgår i klimaloven. Men

Klimarådet vurderer, at der stadig er vigtige globale indsatsområder, som ikke får nok opmærksomhed i Danmarks

nuværende globale klimaindsats. Det gælder fx Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk, klimapåvirkningen fra

offentlige indkøb og Danmarks andel af international transport samt klimaaftrykket fra import og eksport. Klimarådet

anbefaler, at klimaloven henviser til, at alle væsentlige globale indsatsområder i figur 1.1 skal indgå i en langsigtet global

klimastrategi. Ved at nævne alle de ti globale indsatsområder i klimaloven, kan man bedre sikre, at vigtige områder

prioriteres i Danmarks globale klimaindsats.

Rammen for den globale klimaindsats kan med fordel bestå af tre elementer

Det er vigtigt, at der etableres en stærk og sammenhængende ramme for den globale klimaindsats. En styrket ramme for

den globale klimaindsats kan bestå af følgende tre dele:

Langsigtet global klimastrategi.

I dag er der allerede etableret en langsigtet global klimastrategi. Men loven

stiller ikke direkte krav om, at der

skal

formuleres en langsigtet global klimastrategi. Klimarådet finder det dog

hensigtsmæssigt, at loven fastsætter krav om udformningen af en langsigtet global klimastrategi. Klimaloven

kan således med fordel indeholde konkrete mål for den globale klimaindsats, hvor dette er meningsfyldt, mens

Side 6

Danmarks globale klimaindsats

November 2023

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Klimarådets analyse 'Danmarks globale klimaindsats'

den langsigtede globale klimastrategi kan udvides til at omfatte alle ti globale indsatsområder og sætte

pejlemærker for dele af den globale klimaindsats.

Globalt klimaprogram.

Den langsigtede globale klimastrategi kan herefter udmøntes årligt i et globalt

klimaprogram, som giver en status på opfyldelse af mål og pejlemærker i klimaloven og den langsigtede globale

klimastrategi. Programmet bør også redegøre for planlagte globale klimatiltag, virkemidler og indsatser for alle

indsatsområder i den langsigtede globale klimastrategi. Det globale klimaprogram kan enten integreres i det

samlede klimaprogram eller udgives som en selvstændig publikation.

Global afrapportering.

Det bør fremgå af klimaloven, at den globale klimaindsats- og påvirkning inden for

de globale ti indsatsområder skal monitoreres i den årlige globale afrapportering. Det sker i vidt omfang allerede

i dag, men det kan gøres mere systematisk og med direkte reference til en ny langsigtet global klimastrategi.

En eksplicit sammenkobling mellem disse tre elementer kan sikres, hvis klimaloven revideres. Sammenkoblingen vil gøre

det lettere at vurdere, om Danmark målretter og vægter indsatserne for at opnå den ønskede klimaeffekt fornuftigt, og

om der er fremskridt mod de fastsatte mål og pejlemærker. Regeringen kan med fordel opstille relevante indikatorer på

de enkelte indsatsområder, som kan følges år for år med henblik på at kvalificere og understøtte monitoreringen af de

overordnede mål og pejlemærker.

Natur, miljø og biodiversitet kan også være et guidende princip i klimaloven

Klimalovens formålsparagraf fastsætter de overordnede målsætninger og hensigter med loven, herunder en række

samfundsmæssige hensyn. Disse hensyn defineres i klimalovens guidende principper og inkluderer blandt andet

hensynet til bæredygtig erhvervsudvikling, konkurrenceevne, social sammenhængskraft og beskæftigelse. Hvis

klimaloven skal have yderligere globalt fokus, kan det være relevant at lave tilføjelser til de guidende principper.

En revision af loven giver mulighed for at indskrive nye samfundsmæssige hensyn, som er relevante både i den

territoriale og den globale klimaindsats. Det kan fx være, at den territoriale og globale klimaindsats ikke skal ses isoleret,

men ses i sammenhæng med biodiversitet, natur og miljø.

1.2

Mål, pejlemærker og indsatser

Regeringen åbner for globale klimamål i regeringsgrundlaget

Klimaloven definerer ikke klare mål for den globale klimaindsats. Men loven specificerer, at Danmark skal være et

foregangsland i den internationale klimaindsats, som kan inspirere og påvirke resten af verden. Samtidig beskriver

klimaloven også en række globale indsatsområder, som efterfølgende har udmøntet sig i den langsigtede globale

klimastrategi. Strategien er dog overvejende kvalitativ, og der sættes hverken konkrete eller kvantitative målsætninger for

Danmarks globale klimaindsats. Det er dermed uklart, præcist hvad strategien har til hensigt at opnå, ligesom det er

uklart, hvad der skal måles på. Ambitionsniveauet for den globale klimaindsats er derfor ikke eksplicit formuleret, hvilket

står i modsætning til ambitionerne på det territoriale område.

I regeringsgrundlaget fra december 2022 skriver regeringen, at den ønsker at hæve ambitionerne for Danmarks aftryk i

verden. Mere præcist fremgår det, at regeringen vil opstille et mål for den internationale effekt, der følger af dansk

eksport af energiteknologi, at regeringen vil nedbringe klimaaftrykket fra offentlige indkøb, og at regeringen vil

undersøge konsekvenserne af at opsætte et mål for klimaaftrykket af det danske forbrug. Klimarådet finder regeringens

ambitioner positive, men opfordrer til, at regeringen arbejder for at konkretisere indsatsen for alle de ti globale

indsatsområder i figur 1.1.

Omtale af indsatser i klimaloven forpligter og kan understøttes af mål og pejlemærker

Der er flere grunde til, at Danmarks globale klimaindsats med fordel kan indskrives som konkrete mål, pejlemærker eller

indsatser i klimaloven eller den globale strategi:

Side 7

Danmarks globale klimaindsats

November 2023

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Klimarådets analyse 'Danmarks globale klimaindsats'



Politisk forpligtelse:

En global indsats er nemmere at vurdere, hvis der er formuleret et konkret

mål i klimaloven eller et pejlemærke i den langsigtede globale klimastrategi for indsatsens ønskede

omfang. Det styrker desuden offentlighedens mulighed for at holde den til enhver tid siddende

regering ansvarlig og ansporer derigennem til en indsats.

Langsigtet planlægning:

Konkrete mål eller pejlemærker giver de politiske beslutningstagere en

klar målsætning at arbejde hen imod på lang sigt. Dette kan styrke konsistensen i politiske

beslutninger og initiativer på tværs af den territoriale og den globale indsats, hvilket er afgørende for

en effektiv klimapolitik.

Investeringssikkerhed:

Faste og forudsigelige rammer er en afgørende forudsætning for grønne

investeringer. Konkrete mål eller pejlemærker kan skabe afklaring og tilskynde til grønne

investeringer.

Grønt foregangsland:

Klare reduktionsmålsætninger kan styrke Danmarks position i

internationale klimaforhandlinger. Det gælder fx et mål for Danmarks andel af international

transport. Mål kan vise, at Danmark tager sit ansvar alvorligt, og det kan inspirere andre lande til at

gøre det samme.

Offentlig bevidsthed:

Globale klimamål og pejlemærker kan fungere som et værktøj til at øge

offentlig bevidsthed om klimaforandringer og behovet for handling.



I boks 1.1 er det nærmere defineret, hvad Klimarådet forstår ved mål, pejlemærker og indsatser på det globale

område.

Boks 1.1 Mål, pejlemærker og indsatser

I denne analyse skelner Klimarådet mellem mål, pejlemærker og indsatser, som udgør tre forskellige måder, hvorpå de

enkelte områder i Danmarks globale klimapåvirkning kan indgå i klimaloven eller i regeringens langsigtede globale

klimastrategi:



Mål.

Et mål betyder, at der indskrives et konkret, klart defineret mål for et område i klimaloven.

Målet bliver mere politisk bindende, hvis det formuleres i en lov end i en strategi, da en strategi er

nemmere og hurtigere at ændre. Et mål i klimaloven skal vedtages af et flertal i Folketinget. Mange

af de globale udledninger, som Danmark kan påvirke, er allerede omfattet af klimamål i andre

lande. Det mest hensigtsmæssige er, at den danske klimalov kun indeholder globale mål, som ikke

overlapper med andre landes klimamål.

Pejlemærke.

Et pejlemærke kan benyttes på områder, hvor Danmark har gode muligheder for at

påvirke udledningerne, og hvor det er muligt at formulere en kvantitativ målsætning for CO

reduktioner eller anden relevant målestok, men hvor Danmark ikke har en høj grad af kontrol over

udviklingen i udledningerne. Et pejlemærke er mindre specifikt end et mål og kan med fordel

indskrives i den langsigtede globale strategi frem for i loven.

Indsats.

En indsats betyder, at regeringen har en ambition om, at der skal handles på området i

den globale klimaindsats, også selv om der ikke sættes mål eller pejlemærker. Dette betyder, at

området skal være en del af den langsigtede globale klimastrategi, at der skal handles på området

med konkrete virkemidler, og at indsatsen på området skal monitoreres.



Kriterier kan vurdere, hvordan de globale indsatsområder bedst kan indgå i klimaloven

Klimarådet har i denne analyse undersøgt, hvordan de ti indsatsområder kan indskrives i klimaloven eller den globale

strategi. I analysen opstilles seks kriterier til at vurdere dette spørgsmål:

Potentiale for CO

e-reduktioner

Behov for tilskyndelse til handling

Metoder til at monitorere

Definition af langsigtet retning

Klar definition af målet

Grad af kontrol med udvikling i indsats.

Side 8

Danmarks globale klimaindsats

November 2023

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Klimarådets analyse 'Danmarks globale klimaindsats'

Hvert af de ti indsatsområder i Danmarks globale klimapåvirkning analyseres med udgangspunkt i de seks kriterier. Jo

flere kriterier der er opfyldt, jo større er muligheden umiddelbart for at sætte konkrete mål eller pejlemærker. Dette

beskrives nærmere i kapitel 2.

Selv om kriterierne er opfyldt, betyder det ikke nødvendigvis, at der skal sættes et mål eller pejlemærke på det

pågældende område. Der vil være tale om en samlet vurdering, hvor andre forhold kan komme i spil. Derfor beskriver

Klimarådet fordele og ulemper for hvert område ved at formulere mål og pejlemærker, og disse vil indgå i en samlet

vurdering.

1.3

Klimarådets anbefalede mål og pejlemærker

Et dansk klimamål for tankning af udenrigsfly og -skibe kan bidrage til en styrket global klimaindsats

Ifølge FN’s klimapanel, IPCC, skal verdens udledninger toppe i dette årti og være i nettonul omkring 2050, hvis vi skal

begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 grader ved slutningen af dette århundrede. Derfor skal udledningerne fra

den internationale transport også reduceres betydeligt. Med uændret udledningsintensitet og forventet vækst i den

internationale transport vil klimabelastningen fra denne transport derimod stige voldsomt. I FN’s internationale

organisationer for skibsfart og luftfart er parterne for nylig nået til enighed om at nå eller tilstræbe nettonuludledninger

for sektoren i eller omkring 2050, og inden for EU er området også reguleret. Men der er behov for, at enkeltlande også

tager ansvar og viser vejen mod nettonul.

Danmark har især mulighed for at påvirke udledningerne fra de fly- og skibsbrændstoffer, der tankes her i landet.

Samtidig kan Danmark vise andre lande vejen til nettonul ved at udvikle og producere bæredygtige, grønne brændstoffer,

forbedre energieffektiviteten og begrænse den internationale transport gennem afgifter og anden regulering, herunder

regulering af klimapåvirkningen forårsaget af kondensstriber fra fly. Provenuet fra afgifter på international transport kan

være med til at finansiere overgangen til grønne brændstoffer.

Klimarådet anbefaler, at der sættes klimamål for tankning (bunkring) af udenrigsfly og -skibe i Danmark. Det omfatter

drivhusgasudledninger fra international bunkring i danske havne, som årligt opgøres i det danske drivhusgasregnskab til

FN. Målet kan sættes enten som et separat nettonulmål i 2050 eller som en del af Danmarks territoriale klimamål, som

det er gjort i Storbritannien, hvor international bunkring indgår i Storbritanniens sjette kulstofbudget, der dækker årene

2033-37. Klimarådet anbefaler, at der sættes delmål fra og med 2035 og hvert femte år derefter på vejen mod 2050. Hvad

de præcise mål på vejen mod nettonul skal være, ligger uden for rammerne af denne analyse.

Et klimamål for tankning af udenrigsfly og -skibe i Danmark kan give national tilskyndelse til at understøtte denne

udvikling og sende et signal til omverdenen om, at Danmark vil leve op til ambitionerne i de internationale

organisationer for skibs- og luftfart. Eventuelle restudledninger fra fly og skibe i forhold til målene vil kunne

kompenseres af ekstra reduktioner i andre sektorer eller negative udledninger.

Danmark bør reducere det forbrugsbaserede klimaaftryk og klimaaftrykket fra offentlige indkøb

Danmark har et af de højeste klimaaftryk fra forbrug pr. indbygger i EU.

I 2021 udledte hver dansker i gennemsnit ca. 11

ton CO

e. Det gav et samlet dansk klimaaftryk fra forbrug på 63 mio. ton CO

e. Dette bidrager således ikke til ambitionen

om at være et foregangsland. I dag er der ingen politiske mål og kun få krav eller regler for at sænke Danmarks

forbrugsbaserede klimaaftryk, når det gælder importerede varer. Mål og retning for forbrugsaftrykket kan bidrage til at

øge det politiske fokus på at reducere Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk. Det kan også bidrage til at sikre, at

Danmark ikke blot reducerer sine territoriale udledninger ved at øge udledningerne fra den importerede del af vores

forbrug.

Klimarådet anbefaler, at regeringen sætter et pejlemærke for det forbrugsbaserede klimaaftryk i sin langsigtede globale

strategi. Et pejlemærke kan med fordel sættes hvert femte år og række ti år frem. Pejlemærket bør være i

overensstemmelse med Parisaftalens temperaturmål. Tages der udgangspunkt i Energistyrelsens fremskrivning af

Danmarks forbrugsaftryk, som er baseret på det internationale klimapanels scenarier for at nå forskellige temperaturmål,

vil det betyde en reduktion på 50-60 pct. i 2035 sammenlignet med 2020, hvis den globale temperaturstigning skal

Side 9

Danmarks globale klimaindsats

November 2023

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Klimarådets analyse 'Danmarks globale klimaindsats'

begrænses til mellem 1,5 og 2 grader. Klimarådet har dog ikke foretaget en nærmere analyse af, hvad det konkrete

pejlemærke bør være. For at tage højde for unøjagtigheder i den overordnede opgørelsesmetode kan pejlemærket med

fordel suppleres af indikatorer, som følger klimaaftrykket fra de vigtigste varegrupper, og disse kan også med fordel

monitoreres løbende.

En del af det forbrugsbaserede aftryk består af den offentlige sektors indkøb, som i 2021 beløb sig til over 400 milliarder

kroner med en dertilhørende CO

e-udledning på 16 mio. ton. Samtidig er det offentliges klimaaftryk steget markant de

seneste år og vil næppe falde, med mindre der gøres en ekstra politisk indsats. Derfor anbefaler Klimarådet, at der sættes

et pejlemærke for klimaaftrykket fra det offentlige indkøb, som skal følges op af konkret vejledning til kommuner,

regioner og staten.

Der bør sættes et pejlemærke for Danmarks finansielle klimastøtte til udviklingslandene

Parisaftalen forpligter Danmark til at støtte udviklingslandene økonomisk, så de kan reducere deres

drivhusgasudledninger og tilpasse sig klimaforandringerne. Det er vanskeligt at kvantificere klimaeffekten af Danmarks

finansielle klimastøtte, men det er muligt at følge størrelsen af klimastøtten og dermed monitorere den, og Danmark har

god kontrol over, hvor meget der gives og gennem hvilke finansielle instrumenter og kanaler.

Klimarådet anbefaler, at der sættes et pejlemærke for den årlige størrelse af Danmarks finansielle klimastøtte i kroner og

øre i den langsigtede globale klimastrategi. Et pejlemærke for klimastøtten kan skabe større sikkerhed for, at Danmark

leverer den tilstrækkelige klimastøtte.

Pejlemærket kan sættes i henhold til det reviderede globale finansielle klimastøttemål til udviklingslandene, som efter

planen skal fastsættes i regi af Parisaftalen senest i 2024. Pejlemærket bør tage udgangspunkt i Danmarks rimelige

bidrag til Parisaftalens kollektive klimastøttemål til udviklingslandene og være i overensstemmelse med de til enhver tid

gældende aftaler og regler på området.

Udvikling af ny teknologi og grøn eksport er også vigtige fokusområder

Ifølge Parisaftalen har Danmark en forpligtelse til at overføre grøn teknologi og viden til udviklingslandene. Det er der en

række fordele forbundet med:



Inspiration for andre lande.

Udviklingen af ny dansk klimateknologi kan medvirke til at vise andre

lande vejen til et klimaneutralt samfund, på samme måde som vi i Danmark kan lære af andre lande.

Økonomiske og samfundsmæssige fordele.

Grøn eksport kan være godt for dansk økonomi,

danske arbejdspladser og for sammenhængskraften i samfundet. Disse hensyn er vigtige i Danmark,

men de spiller også en central rolle for andre lande, der ønsker at lære af vores erfaringer.

Fremrykket europæisk omstilling.

Øget eksport af grøn energi til vores nabolande kan medvirke

til at fremrykke den grønne omstilling i Europa.



Klimarådet anbefaler derfor, at der fortsat er fokus på udvikling, udbredelse og eksport af grøn viden og teknologi. Hvis

Danmark skal være nettoeksportør af grøn energi, hvilket er ambitionen i aftalen om power-to-X fra 2022,

er det

desuden vigtigt at sikre tilstrækkelig udbygning af vedvarende energi.

Side 10

Danmarks globale klimaindsats

November 2023

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Klimarådets analyse 'Danmarks globale klimaindsats'

Klimarådets anbefalinger til en revision af klimalovens globale indhold

Klimarådets anbefalinger til klimalovens formålsparagraf og overordnede rammer:



Udvidet formålsparagraf.

Det bør fremgå af klimalovens formålsparagraf, at Danmark skal arbejde for at

reducere sit globale klimaaftryk og øge sin positive globale klimapåvirkning. Dermed vil formålet med

klimaloven ikke kun være at opfylde Danmarks territoriale klimamål.

Klimalovens indretning.

Klimaloven bør sikre en sammenhængende ramme for den globale klimaindsats,

der består af tre elementer: en langsigtet global klimastrategi, et globalt klimaprogram og den globale

afrapportering.

Mål for international transport.

Klimaloven bør indeholde et

mål

for tankning (bunkring) af

udenrigsfly og -skibe i Danmark. Målet kan sættes enten som et separat nettonulmål i 2050 eller som en del

af Danmarks territoriale reduktionsmål. Der bør sættes et delmål fra og med 2035 og hvert femte år på vejen

mod 2050.



Klimarådets anbefalinger til klimalovens langsigtede globale klimastrategi:



Langsigtet global klimastrategi.

Klimaloven bør stille krav til regeringen om at udarbejde en langsigtet

global klimastrategi, som skal genbesøges hvert femte år. Den langsigtede globale klimastrategi bør

indeholde alle væsentlige, globale indsatsområder, som omtalt i denne analyse og vist i figur 1.1.

Forbrugsbaseret klimaaftryk.

Den langsigtede globale klimastrategi bør indeholde et

pejlemærke

for

reduktionen af Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk. Pejlemærket kan sættes i overensstemmelse med

Parisaftalens temperaturmål. Regeringen bør sætte et nyt pejlemærke hvert femte år og ti år i forvejen for at

sikre konsistens i forhold til fastsættelsen af de territorielle mål. Regeringen kan med fordel udvikle

indikatorer for importen af de mest klimabelastende varegrupper.

Offentlige indkøb.

Den langsigtede globale klimastrategi bør indeholde et

pejlemærke

for reduktionen af

klimaaftrykket fra offentlige indkøb.

Finansiel klimastøtte til udviklingslande.

Den langsigtede globale klimastrategi bør indeholde et

pejlemærke

for Danmarks finansielle klimastøtte til udviklingslandene efter 2025. Pejlemærket skal

reflektere Danmarks rimelige bidrag til det reviderede, globale klimastøttemål til udviklingslandene, som skal

fastsættes i regi af Parisaftalen senest i 2024.



Klimarådets anbefalinger til klimalovens globale klimaprogram:



Tiltag for at nå mål, pejlemærker og indsatsområder.

Regeringen bør følge op på klimaloven og den

langsigtede globale strategis mål, pejlemærker og indsatser med en status samt konkrete tiltag og udspil til

virkemidler i et globalt klimaprogram, der opdateres årligt. Det kan være en selvstændig udgivelse eller en del

af regeringens nuværende årlige klimaprogram for at fremme konsistens og synergier med den territoriale

klimaindsats. Det globale klimaprogram bør anskueliggøre, at de fastsatte mål, pejlemærker og øvrige

indsatser efterleves.

Klimarådets anbefalinger til klimalovens globale afrapportering:



Afrapportering på ti globale indsatsområder.

Den årlige globale afrapportering bør redegøre for

udviklingen i Danmarks globale klimaindsats og -påvirkning på hvert af de ti globale indsatsområder, der er

omfattet af denne analyse. Hvor det er relevant, kan afrapporteringen på mål og pejlemærker suppleres af

indikatorer, som følges hvert år.

Fremskrivning af global klimaindsats.

Den globale afrapportering bør i det omfang, det er teknisk

muligt, indeholde en fremskrivning, som viser, om vedtagne virkemidler er tilstrækkelige til at nå mål og

pejlemærker for den globale klimaindsats.



Side 11

Danmarks globale klimaindsats

November 2023

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Klimarådets analyse 'Danmarks globale klimaindsats'

Metode til at analysere den globale klimaindsats

Formålet med denne analyse er at undersøge, hvordan klimaloven kan understøtte en sammenhængende

global klimaindsats. Danmark har en ambition om at være foregangsland og kan potentielt have stor

påvirkning globalt. Klimarådet peger på ti væsentlige globale indsatsområder, som Danmark bør prioritere i

sin globale indsats. Dette kapitel fokuserer på, hvordan disse indsatsområder kan indgå i en global

klimaindsats. Klimarådet analyserer også, hvordan disse indsatsområder kan indgå i loven eller i den

langsigtede globale strategi.

Dette kapitel indeholder en beskrivelse af de vigtigste globale indsatsområder, som Danmark kan påvirke gennem sin

globale klimaindsats. Desuden opstilles seks kriterier til at vurdere, hvordan disse globale indsatsområder kan tilføjes til

klimaloven og den langsigtede globale klimastrategi. I kapitel 3-6 analyseres de globale indsatsområder med

udgangspunkt i de seks kriterier. I kapitel 7 giver Klimarådet sine anbefalinger til, hvordan klimalovens rammer konkret

kan tilpasses, så loven i højere grad end i dag er med til at understøtte en ambitiøs global klimaindsats.

Potentielt kan der på det globale område sættes mange forskellige målsætninger opgjort i mange forskellige enheder.

Klimarådet har i denne analyse set på, om det er hensigtsmæssigt at sætte et overordnet mål eller pejlemærke for CO

reduktioner på de enkelte områder af Danmarks globale klimapåvirkning, og ikke fokuseret på mulige delmål. Det

skyldes et ønske om at tilrette klimalovens globale indsats efter samme princip som den territoriale indsats med få, enkle

og klare målsætninger.

2.1

Danmarks globale klimaindsats

Danmark tiltrådte Parisaftalen i 2016, og derved har Danmark forpligtet sig til at bidrage til at opfylde Parisaftalens mål.

Danmark skal heriblandt bidrage til efterlevelsen af Parisaftalens temperaturmål om at begrænse den globale

opvarmning til et godt stykke under 2 grader med sigte på 1,5 grader. Samtidig har Danmark forpligtet sig til at støtte

udviklingslandene i deres grønne omstilling gennem teknologioverførsler, kapacitetsopbygning og finansiel klimastøtte.

Parisaftalen efterlader dog et betydeligt rum for fortolkning. Det skyldes blandt andet, at Parisaftalen fastlægger en række

principper for ansvarsfordeling, som er åben for fortolkning, og derfor kan det ikke udledes direkte af Parisaftalen,

præcis hvor meget de enkelte aftaleparter skal bidrage til efterlevelsen af Parisaftalens mål. I stedet er det op til de

enkelte parter selv at indmelde, hvor meget de vil bidrage med.

Danmark udøver både en territorial og en global klimaindsats

Danmarks reduktionsmål for 2025, 2030 og 2050 er baseret på det såkaldte territorialprincip. Territorialprincippet

betyder, at opgørelsen af reduktionsmålene udelukkende omfatter drivhusgasudledninger fra dansk territorium.

Hvis man alene baserer Danmarks klimaindsats på de territoriale udledninger, så tager man ikke højde for Danmarks

samlede klimabelastning og muligheder for at reducere udledningerne i udlandet. Det skyldes, at danske myndigheder,

forbrugere, virksomheder og investorer også påvirker drivhusgasudledningerne uden for Danmarks grænser. Når

Klimarådet omtaler Danmarks globale klimaindsats, menes der Danmarks muligheder for at påvirke udledningerne uden

for landets grænser. Denne påvirkning kan være både positiv og negativ.

Verdens lande skal styrke klimaindsatsen

Klimaforandringerne sker hurtigere, end de fleste forskere havde forventet for bare få år siden, og allerede nu er vi meget

tæt på 1,5 graders stigning i den globale gennemsnitstemperatur sammenlignet med førindustriel tid.

Vi har derfor travlt

med at sænke udledningerne af drivhusgasser, hvis vi skal kunne efterleve Parisaftalens mål om at holde den globale

temperaturstigning et godt stykke under 2 grader med sigte på 1,5 grader.

Samtidig er der ikke meget, der tyder på, at verdens lande er ved at vende udviklingen. Hvis den globale opvarmning skal

begrænses til 1,5 grader, skal verdens udledninger næsten halveres allerede i 2030 relativt til 2010.

I stedet for at falde

satte de globale udledninger endnu engang rekord i 2022, og de nyeste estimater viser, at selv hvis verdens lande indfrier

Side 12

Danmarks globale klimaindsats

November 2023

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Klimarådets analyse 'Danmarks globale klimaindsats'

deres betingede klimamål for 2030, vil den globale gennemsnitstemperatur stige til cirka 2,5 grader i 2100. De betingede

mål er betinget af tilstrækkelig klimastøtte til vækst- og udviklingslandene. Uden denne støtte kan temperaturen stige til

2,9 grader i 2100.

Der er derfor et behov for, at verdens lande kollektivt øger deres klimaindsats.

Danmark bidrager blandt andet til efterlevelsen af Parisaftalens temperaturmål gennem sine territoriale reduktionsmål,

som i henhold til klimaloven skal have Parisaftalens 1,5-gradersmål for øje. Klimarådets analyse

Danmarks klimamål

viser dog, at Danmarks nuværende territoriale klimamål kun på visse betingelser lever op til Parisaftalens

temperaturmål. Disse betingelser er blandt andet, at alle lande må udlede en lige stor andel af det resterende

kulstofbudget pr. indbygger og at det er tilladt med et vist overshoot af 1,5 grader før 2100. Anlægges derimod et

rimelighedsprincip ud fra forhold som velstand og historiske udledninger, så skal Danmark udlede mindre end den

gennemsnittelige verdensborger, og så er Danmarks nuværende reduktionsmål ikke i overensstemmelse med

Parisaftalens temperaturmål.

Det europæiske klimaråds analyse af EU’s kommende 2040-mål og kulstofbudget for 2030-2050 viser et tilsvarende

resultat for EU som helhed, når der anlægges et rimelighedsprincip.

Danmark kan bidrage til Parisaftalens mål gennem en styrket global klimaindsats

Behovet for hastigt at nedbringe verdens samlede udledninger taler for, at Danmark skal gøre mere for at mindske sin

samlede påvirkning af drivhusgasudledningerne i verden. Dette kan både ske ved at skærpe de territoriale klimamål, som

der også lægges op til i regeringsgrundlaget fra 2022, og ved at Danmark styrker sin globale klimaindsats.

Den globale vej er relevant og potentielt meget effektiv. Det skyldes både, at Danmark har et medansvar for disse

udledninger, blandt andet i kraft af vores forbrug og import, og at Danmark har gode muligheder for at sænke

udledningerne i andre lande gennem klimastøtte samt udvikling og eksport af grøn teknologi. En øget global indsats bør

samtidig ikke svække indsatsen for at reducere udledningerne herhjemme.

Den globale klimaindsats bliver tiltagende mere relevant

Danmarks territoriale udledninger falder, og der er mål og strategier for en betydelig del af de tilbageværende

udledninger, om end flere tiltag fortsat mangler at blive implementeret. Omvendt fremgår det af den globale

afrapportering fra 2023, at udledningerne uden for de danske grænser fra fx international transport, importeret

biomasse og Danmarks forbrug er stigende.

Der er ikke på nuværende tidspunkt målsætninger for disse områder, og der er kun vedtaget begrænsede klimapolitiske

tiltag, der har til formål at reducere disse globale udledninger. Et øget fokus i dansk klimapolitik på det globale bliver

derfor mere og mere relevant, efterhånden som de territorielle udledninger falder, samtidig med at mange af Danmarks

globale klimapåvirkninger stiger i negativ retning eller forbliver uændrede.

I de kommende afsnit ser Klimarådet på, hvordan man kan styrke den globale klimaindsats ved at definere, hvilke globale

indsatsområder Danmark kan handle på, og hvordan rammerne for indsatsområderne kan indgå i klimaloven og den

langsigtede globale klimastrategi.

2.2

Vigtige områder i den globale klimaindsats

Klimarådet har opstillet en ramme til at forstå Danmarks globale klimapåvirkning

Et første skridt i denne analyse er at identificere, hvilke globale indsatsområder som er vigtige for Danmark at prioritere.

Her er det væsentligt at undersøge, hvilke udledninger Danmark kan påvirke uden for landets grænser. Dette spørgsmål

besvares i analysen ved brug af en ramme for at forstå Danmarks globale klimapåvirkning, se figur 2.1. Figuren

illustrerer, hvilke globale indsatsområder, det er vigtigt at prioritere.

Side 13

Danmarks globale klimaindsats

November 2023

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Klimarådets analyse 'Danmarks globale klimaindsats'

Figur 2.1

Anm. 1:

Anm. 2:

Danmarks globale klimapåvirkning

Danmarks globale klimapåvirkning kan opdeles i ti globale indsatsområder, der er inddelt i fire hovedkategorier,

som fremgår af figurens bokse. De forskellige områder er nærmere beskrevet i teksten nedenunder.

Pilene angiver retning for påvirkningen. Fx importeres en masse varer, som påvirker Danmarks forbrugsaftryk,

men en del varer reeksporteres eller indgår i eksporten af varer produceret i Danmark. Denne del indgår ikke i

Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk, men i eksportens klimaaftryk, som også kan påvirkes af danske

virksomheder. Pile ind og ud fra de andre områder angiver, at Danmark både kan påvirke og bliver påvirket af

udledninger relateret til disse områder, fx kan udvikling af grøn teknologi i Danmark påvirke udlandet og

omvendt. Tilsvarende kan Danmark bidrage til at vende de globale finansieringsstrømme fra sort til grøn, men

udlandet kan også investere i grøn teknologi i Danmark.

Klimarådet.

Kilde:

Danmarks globale klimapåvirkning er baseret på flere forskellige elementer:

Internationale forpligtelser.

Figuren om Danmarks globale klimapåvirkning er baseret på

internationale forpligtelser, fx Parisaftalen og EU’s klimapolitik. I henhold til Parisaftalen skal Danmark

støtte udviklingslandene gennem kapacitetsopbygning, teknologioverførsel og finansiel klimastøtte.

Samtidig skal Danmark i henhold til Parisaftalen arbejde for, at private og offentlige finansielle strømme

bringes i overensstemmelse med Pariaftalens temperatur- og klimatilpasningsmål.

Væsentlighed og påvirkningsmuligheder.

Figuren er også baseret på de enkelte områders

væsentlighed og påvirkningsmuligheder. Det vil sige, at analysen, hvor det er muligt, har undersøgt de

enkelte områders klimaaftryk og udviklingen i aftrykket, for at vurdere hvor de største

reduktionspotentialer er i den globale klimaindsats. Et potentiale er dog ikke det samme som en effekt,

og derfor skal det også være muligt at påvirke området i den ønskede retning, hvilket også er et vigtigt

element i den samlede vurdering.

Side 14

Danmarks globale klimaindsats

November 2023

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Klimarådets analyse 'Danmarks globale klimaindsats'

Eksterne input.

Slutteligt er figuren også baseret på input fra Klimarådets interessenter i

Klimadialogforum. Klimarådet har modtaget input til rådets globale arbejde, da Klimadialogforum i

november 2022 diskuterede ’Danmark som foregangsland’, og da Klimarådet præsenterede rådets

arbejdsplan og figuren, som illustrerer Danmarks globale klimapåvirkning for Klimadialogforum i

september 2023.

Områderne i Danmarks globale klimapåvirkning afspejler både Danmarks positive og negative påvirkning af

udledningerne uden for Danmarks grænser. Negativ påvirkning skal forstås således, at danske aktiviteter giver anledning

til udledninger uden for landets grænser. Det kan fx være som følge af international transport eller importeret biomasse.

Positiv påvirkning refererer til, at danske aktiviteter kan hjælpe andre lande med at reducere deres udledninger eller øge

deres modstandsdygtighed over for klimaændringer. Dette kan fx være gennem finansiel klimastøtte til

udviklingslandene eller gennem udvikling og eksport af grøn teknologi.

Danmarks globale klimapåvirkning kan opdeles i ti globale indsatsområder inddelt i fire hovedkategorier

Danmarks globale klimapåvirkning sker gennem fire hovedkategorier: International transport, import, eksport og grøn

teknologi, samt klimafinansiering og -støtte. Under disse kategorier findes der ti specifikke indsatsområder, som

Klimarådet vurderer som de vigtigste i Danmarks globale klimaindsats. I det følgende forklares de enkelte områder kort:

International transport

Kategorien omfatter udledninger forbundet med den danske andel af international skibs- og luftfart, det vil sige

udledninger fra det brændstof, som tankes i danske havne og lufthavne (dansk bunkring). Hertil kommer udledninger fra

især danskejet og danskopereret international skibsfart, hvoraf det meste tanker i andre lande end Danmark. Der er et

vist overlap mellem områderne. Fx indeholder transportområdet danskernes udenrigsflyrejser, men denne del er også

behandlet under det forbrugsbaserede klimaaftryk. International transport behandles i kapitel 3.

Import

Importkategorien i figur 2.1 illustrerer drivhusgasudledninger, som er forbundet med dansk import. Det drejer sig om:



Forbrugsbaseret klimaaftryk.

Udledninger forbundet med importerede produkter, der forbruges

i Danmark, det vil sige importdelen af det forbrugsbaserede klimaaftryk, som herudover består af

udledninger fra varer, der er produceret i Danmark. Sidstnævnte vil være omfattet af de danske

klimamål. Af Danmarks samlede klimaaftryk fra forbrug finder 56 pct. af udledningerne sted i

udlandet, mens 44 pct. af udledningerne sker i Danmark. Det forbrugsbaserede klimaaftryk er

nærmere omtalt i afsnit 4.1.

Klimaaftrykket fra offentlige indkøb.

Dette er en underkategori til det forbrugsbaserede

klimaaftryk, men det behandles som et særskilt indsatsområde i afsnit 4.2. Ifølge en opgørelse fra

Økonomistyrelsen og Niras finder cirka to tredjedele af det offentliges klimaaftryk sted i udlandet.

Danmarks forbrug af globalt areal.

Udledninger som ikke er dækket af de øvrige kategorier, fx

udledninger relateret til import af biomasse og fra arealanvendelsen ved produktion af importvarer. I

Energistyrelsens opgørelse over det forbrugsbaserede klimaaftryk indgår denne udledning ikke, men

opgøres separat og med en anden metode. Området behandles i afsnit 4.4.



Eksport og grøn teknologi

Kategorien eksport og grøn teknologi omfatter både Danmarks negative klimapåvirkning fra eksporten og mulige positive

klimapåvirkning fra teknologiudvikling og -udbredelse. Den del af virksomhedernes klimaaftryk, der kommer fra

importerede varer og enten reeksporteres eller indgår i produktionen af eksportvarer er beskrevet under eksport og grøn

teknologi. Den del af virksomhedernes klimaaftryk, der kommer fra importerede varer, og som forbruges i Danmark,

indgår derimod under importkategorien ovenfor. Eksport og grøn teknologikategorien består af følgende

indsatsområder:



Virksomhedernes klimapåvirkning.

Udledningerne stammer primært fra virksomheders

værdikæder i udlandet, som behandles i afsnit 5.1, hvor der er særlig fokus på den del af deres

klimapåvirkning, som ikke samtidig er omfattet af det forbrugsbaserede klimaaftryk og international

Side 15

Danmarks globale klimaindsats

November 2023

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Klimarådets analyse 'Danmarks globale klimaindsats'

transport. Det er særligt den del, som stammer fra import af materialer og halvfabrikata, der indgår i

eksportvarer eller som direkte reeksporteres. Herunder hører også den del af den internationale

transport, som ikke er danskejet eller danskopereret, og som ikke tanker i Danmark, men som

virksomhederne alligevel kan påvirke i en vis grad.



Klimanytten af eksport.

Omfatter potentielle reduktioner i udlandet ved grøn eksport, herunder

eksport af grøn energi. Gevinsten kan skyldes færre udledninger i produktionen af produktet eller

færre udledninger i produktets brugsfase. Dette område behandles i afsnit 5.2.

Teknologiudvikling og -udbredelse.

Omfatter Danmarks indsats for udvikling og opskalering af

ny teknologi, som kan føre til reduktioner i udlandet gennem samarbejde, vidensoverførsel og -

udveksling, og som kan føre til inspiration til udenlandsk teknologiudvikling. Dette område

behandles i afsnit 5.3.



Klimafinansiering og -støtte

Kategorien består af en lang række indsatser, som Danmark kan og skal bidrage til blandt andet som følge af EU- og FN-

forpligtelser:



Klimadiplomati og rådgivning.

Omfatter klimadiplomatiske indsatser i fx EU, FN og

multilaterale udviklings- og investeringsbanker samt de bilaterale energi- og miljøsamarbejder.

Området behandles i afsnit 6.1.

Finansiel klimastøtte til udviklingslande.

Omfatter udledningsreduktioner og

klimatilpasningsindsatser, som Danmark kan bidrage til fx via klimabistand og anden finansiering,

som tæller med i de 100 mia. USD, som verdens rige lande har lovet udviklingslandene i årlig

klimafinansiering mellem 2020-2025. Dette område behandles i afsnit 6.2.

Private og offentlige finansieringsstrømme.

Udledninger eller reduktioner forbundet med

offentlige og private finansieringsstrømme, heriblandt investeringer og udlån. Dette område omfatter

fx danske bankers og pensionskassers investeringer i udlandet, men også Ørsteds investeringer i grøn

energiudvikling i USA. Området behandles i afsnit 6.3.



Danske udledninger i udlandet indgår oftest i andre landes klimaopgørelser

Udledningerne knyttet til de fleste af de ti indsatsområder, som Danmark kan påvirke globalt, indgår i andre landes

territoriale opgørelser. Den primære undtagelse er international transport, som i dag ikke er en del af opgørelserne af

hverken Danmarks eller andre landes territoriale udledninger.

Udledninger forbundet med Danmarks forbrug af globalt areal, herunder udledninger fra importeret biomasse, dækkes

kun i andre landes territoriale regnskab, hvis de opgøres retvisende i regnskabet for arealanvendelse og skov, det såkaldte

LULUCF-regnskab. Det er dog ikke altid tilfældet for de lande, som Danmark importerer fra. Desuden er udledningerne

fra LULUCF-sektoren svære at indregne i landes territoriale regnskab, da der mangler fælles retvisende metoder til at

opgøre udledninger fra denne sektor.

Uanset om området indgår i andre landes mål eller ej, kan Danmark gennem en global klimaindsats hjælpe andre lande i

at nå deres mål og derved fremme en global klimaindsats.

Klimaaftryk fra produktion til anvendelse i Danmark og udlandet hænger sammen

Danmark har flere forskellige muligheder for at påvirke de globale udledninger. Danmark kan blandt andet sænke sit

globale klimaaftryk ved at mindske importen af varer med stor klimabelastning i udlandet eller ved at stille krav til

transportørerne af danske varer. Klimaaftrykket er illustreret i stiliseret form i figur 2.2, hvor størrelsesordnerne skal ses

som vejledende.

Ifølge FN’s territorialprincip skal hvert land tage ansvar for sine territoriale udledninger, mens ingen lande tilskrives

ansvaret for deres udledninger fra den internationale transport. Figur 2.2 viser, at Danmark har et stort globalt

Side 16

Danmarks globale klimaindsats

November 2023

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Klimarådets analyse 'Danmarks globale klimaindsats'

klimaaftryk uden for landets grænser. Det gælder det forbrugsbaserede klimaaftryk, eksportens klimaaftryk, importens

klimaaftryk, udledninger fra den internationale transport, virksomhedernes nedstrøms scope 3-udledninger samt

udledninger fra afbrænding af biomasse og ændret arealanvendelse i udlandet. Danmark har mulighed for at påvirke

disse som en del af den globale klimaindsats.

Figur 2.2 viser, hvordan strømmene af udledninger fra produktion til anvendelse hænger sammen, og at områderne i

Danmarks globale klimapåvirkning overlapper med hinanden. Det illustreres, hvordan Danmarks klimaaftryk kan

opgøres på forskellige måder, og hvor stor en del af de forskellige klimaaftryk, der indgår som del af andre klimaaftryk.

Eksempelvis består det forbrugsbaserede klimaaftryk og eksportens klimaaftryk begge delvist af udledninger fra

produktion af importerede varer i udlandet. Klimaaftrykkene i figuren forklares nedenfor:



Forbrug.

Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk kommer dels fra udledninger fra produktionen i

Danmark, dels fra udledninger i andre lande i forbindelse med produktionen af importvarer, og fra

international transport. Derudover fører det danske forbrug også til udledninger fra brugen af biomasse

og ændret arealanvendelse i udlandet. Det er dog usikkert, hvor store udledningerne er fra biomasse og

ændret arealanvendelse, og derfor inkluderes disse ikke i Energistyrelsens opgørelse af klimaaftrykket fra

forbrug.

Disse indgår dog til dels i Concitos opgørelse af forbrugsaftrykket.

Eksport.

Eksportens klimaaftryk består af udledninger fra produktionen af eksportvarer i Danmark,

udledninger i andre lande fra produktion af importerede råvarer og halvfabrikata og fra international

transport. Det fremgår af Energistyrelsens officielle opgørelser.

Derudover er der en del af eksportens

klimaaftryk, som er svært at sætte tal på, og som ikke indgår i opgørelsen. Det gælder udledningerne fra

brug af biomasse og ændret arealanvendelse og fra virksomhedernes nedstrøms scope 3-udledninger

(beskrevet nedenfor), som potentielt kan være høje men er svære at opgøre med den anvendte metode.

Import.

Importens klimaaftryk består af udledninger i andre lande ved produktion og transport af

importvarer og tjenester til Danmark. Figuren viser, at omkring en tredjedel af importens klimaaftryk er

forbundet med danskernes forbrug, og at to tredjedele enten indgår i produktionen af danske

eksportvarer eller reeksporteres direkte. Derudover indgår der også udledninger fra den internationale

transport i importens klimaftryk. 21 pct. af udledningerne fra import til Danmark er knyttet til

udenlandsk ejede transportbrancher og indgår derfor som en del af i importens klimaaftryk. Cirka 80 pct.

af importrelaterede transportudledninger videreføres til eksport. Resten indgår som en del af det danske

klimaaftryk fra forbrug. Det er vist i figuren med opdeling af den lyserøde søjle.

International transport.

Udledningerne fra dansk-ejet international transport udgør en stor del af

eksportens samlede klimaaftryk. Det består i figuren primært af udledninger fra danskejede skibe og fly,

der ikke fragter varer til og fra Danmark, men mellem andre lande samt tankning af brændstof i Danmark

til udenrigsfart. Størstedelen af udledningerne fra den dansk-ejede internationale transport indgår i

eksportens klimaaftryk, imens en mindre del indgår i det danske forbrugsbaserede klimaaftryk.

Biomasse og ændret arealanvendelse.

Danmarks import af arealkrævende varer fx foder,

træbiomasse, biobrændstoffer, soja og palmeolie fører til udledninger i udlandet grundet ændret

arealanvendelse. Der er stor usikkerhed om, hvor stort dette aftryk er, og hvor meget af det, der relaterer

sig til henholdsvis forbruget og eksporten. Metoderne til at opgøre udledninger fra LULUCF-sektoren kan

nemlig ikke umiddelbart sammenlægges med udledningerne fra de øvrige områder. Af samme grund

indgår disse udledninger ikke på nuværende tidspunkt i Energistyrelsens opgørelse af Danmarks

forbrugsbaserede klimaaftryk eller eksportens klimaaftryk, men opgøres separat.

Nedstrøms scope 3-udledninger.

Scope 3-udledningerne udgør størstedelen af virksomhedernes

udledninger.

De omfatter alle de indirekte udledninger, som er forårsaget af virksomhedens aktiviteter,

men som ikke ejes eller kontrolleres af virksomheden. Udledninger forbundet med transport af

virksomhedens færdigvarer samt brug og bortskaffelse af virksomhedens produkter kaldes nedstrøms

scope 3-udledninger. Udledninger forbundet med transport af virksomhedens færdigvarer indgår i figuren

under den internationale transport, men de resterende scope 3-udledninger er ikke en del af

Energistyrelsens opgørelse af Danmarks globale klimaaftryk. Der findes ikke én samlet opgørelse for

danske virksomheders scope 3-udledninger.



I boks 2.1 beskrives Danmarks globale klimaaftryk nærmere fordelt på produktion og anvendelse.

Side 17

Danmarks globale klimaindsats

November 2023

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Klimarådets analyse 'Danmarks globale klimaindsats'

Figur 2.2

Anm. 1:

Danmarks globale klimaaftryk i CO

e i dag og sammenhæng mellem klimaaftrykkene

Figuren er en illustration af sammenhængen mellem områderne i Danmarks globale klimapåvirkning, og

størrelserne på de forskellige forbindelser skal derfor ses som vejledende. Ikke alle talstørrelser i figuren er

opgjort i samme år, hvilket betyder at værdierne ikke uden videre kan summeres. Desuden er der usikkerhed

om størrelsen på de grå søjler. Figuren tager udgangspunkt i transportbranchen som udledende branche. Den

udledende branche defineres som den branche, hvor udledningen finder sted.

”Biomasse og ændret arealanvendelse” dækker over udledninger fra biomasse og iLUC, der er opgjort for 2020

på baggrund af Global Afrapportering 2022. Klimaaftrykket fra biomasse er beregnet ud fra forbrug af træpiller

og flis til el og fjernvarme er beregnet via en diskontering af nettooptaget af CO2 med Finansministeriets

diskonteringsrate. Beregningen er uddybet i Klimarådets Kommentering af Global Afrapportering 2022. Tal for

klimaaftrykket af biomasse og ændret arealanvendelse er usikre, og kan ikke lægges direkte sammen med de

andre tal. De resterende tal i figuren er opgjort for år 2021.

Udledningerne fra nedstrøms scope 3 i udlandet fra dansk producerede varer opgøres for nuværende ikke, og

størrelsen af disse udledninger er derfor ikke kendt og kan være større eller mindre end vist i figuren.

Figuren er lavet af Klimarådet med udgangspunkt i data fra Energistyrelsen, Global Afrapportering 2022, Global

Afrapportering 2023 og Klimastatus og –fremskrivning 2023.

Anm. 2:

Anm. 4:

Kilde:

Områderne i Danmarks globale klimapåvirkning overlapper med hinanden

Områderne i Danmarks globale klimapåvirkning overlapper med hinanden og kan påvirke det globale klimaaftryk

gennem forskellige kanaler. Fx er klimaaftrykket af offentlige indkøb en delmængde af det forbrugsbaserede klimaaftryk.

Et andet eksempel er, at virksomhedernes klimapåvirkning kan påvirke det forbrugsbaserede klimaaftryk, udledningerne

fra den internationale transport og eksportens samlede klimaaftryk. Figur 2.3 viser, hvilke globale udledninger der kan

påvirkes af områderne i analysens kapitel 3-6. Som det fremgår af boks 2.1 kan Danmark siges at have et medansvar for

udledninger svarende til minimum 192 mio. ton CO

e om året inklusive de Danmarks territoriale. Disse udledninger kan

Danmark gøre en indsats for at påvirke. Hertil kommer mulighederne for at påvirke de udledninger, som Danmark ikke

kan siges at have et medansvar for, gennem teknologiudvikling og -udbredelse samt klimafinansiering og støtte.

I kapitel 3-6 er det i videst muligt omfang forsøgt at justere for overlap, som vist i figur 2.3. Det betyder eksempelvis, at

kapitel 5.1 om virksomhedernes klimapåvirkning har fokus på den del, der ikke er omfattet af forbrugsaftrykket, men

Side 18

Danmarks globale klimaindsats

November 2023

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Klimarådets analyse 'Danmarks globale klimaindsats'

indgår i eksportens klimaaftryk. I figuren er det ligeledes illustreret, at teknologiudvikling potentielt kan påvirke alle

områder i figuren og dermed også overlapper både nationale og territoriale udledninger, mens klimafinansiering og -

støtte potentielt kan påvirke både klimaaftrykket fra importen, international transport, biomasse og arealeffekter og

udledninger fra brug og bortskaffelse af danske varer i udlandet. Samtidig kan teknologiudvikling, klimafinansiering og -

støtte potentielt have en effekt, der går ud over Danmarks globale klimaaftryk. Det er illustreret med den skraverede søjle

i figuren.

Da flere af områderne i Danmarks globale klimapåvirkning hænger sammen, betyder det også, at der er gode muligheder

for at implementere virkemidler og andre politiske tiltag, som kan have en positiv effekt på flere områder samtidig.

Figur 2.3

Anm. 1:

Sammenhæng mellem kapitlerne i analysen og Danmarks muligheder for global klimapåvirkning

Figuren er en illustration af sammenhængen mellem områderne i Danmarks globale klimapåvirkning, og

størrelserne på de forskellige forbindelser skal derfor ses som vejledende. Ikke alle talstørrelser i figuren er

opgjort i samme år, hvilket betyder at værdierne ikke uden videre kan summeres. Desuden er der usikkerhed

om størrelsen på de grå søjler. Figuren tager udgangspunkt i transportbranchen som udledende branche. Den

udledende branche defineres som den branche, hvor udledningen finder sted.

Figuren er lavet af Klimarådet med udgangspunkt i data fra Energistyrelsen, Global Afrapportering 2022, Global

Afrapportering 2023 og Klimastatus og –fremskrivning 2023.

Kilde:

Side 19

Danmarks globale klimaindsats

November 2023

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Klimarådets analyse 'Danmarks globale klimaindsats'

Boks 2.1 Danmarks globale klimaaftryk fordelt på produktion og anvendelse

Energistyrelsen opgør årligt Danmarks globale klimaftryk fra importen, eksporten, forbruget og den internationale

transport. I tabel 2.1 er klimaaftrykket fordelt på produktion og på anvendelse. Tallene i tabel 2.1 er de samme, som

danner grundlag for figur 2.2 og 2.3. I tabellen er der ikke medtaget udledninger fra biomasse og ændret

arealanvendelse nedstrøms scope 3 grundet usikkerhed om størrelsen af klimaaftrykket.

Tabel 2.1 Danmarks globale klimaaftryk fra import, eksport, international transport, produktion og forbrug

mio. ton CO

Udledninger fordelt på anvendelse

Forbrugsbaseret

klimaaftryk

Privat forbrug,

investeringer og

offentligt forbrug

Territoriale

brancher

International

transport

Import

International

transport

I alt

Anm:

Eksport

Anvendt i

udenlandske

territoriale

brancher

21*

International

transport

I alt

Dansk

produktion

Udledninger fordelt på

produktion

Udenlandsk

produktion

25*

192

*Beregnet som residualer grundet mangel på detaljeret data. Tallene er afrundet i tabellen. Det forklarer forskelle i de

summerede tal. Figuren tager udgangspunkt i transportbranchen som udledende branche. Den udledende branche

defineres som den branche, hvor udledningen finder sted. Udledningerne fra den danskrelaterede internationale transport

opgøres både som en del af eksportens og det forbrugsbaserede klimaaftryk og separat i den globale afrapportering. Der

er metodemæssige forskelle mellem opgørelserne. I kapitel 3 tages der udgangspunkt i den separate opgørelse af dansk-

relateret international transport.

Energistyrelsen,

Danmarks globale klimapåvirkning – Global Afrapportering 2023,

2023; Energistyrelsen,

Klimastatus- og

fremskrivning 2023,

2023.

Kilde:

Det forbrugsbaserede klimaaftryk består af danskernes forbrugsbaserede udledninger fra privat forbrug i

husholdningerne, investeringer og det offentlige forbrug. Tabel 2.2 viser, hvordan disse er fordelt på udledninger i

Danmark og i udlandet. Udledningerne i udlandet er inklusive udledningerne fra den internationale transport

forbundet med dansk forbrug.

Tabel 2.2 Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk fordelt på privat forbrug, investeringer og offentligt forbrug

mio. ton CO

Privat forbrug i husholdninger

Investeringer

Offentligt forbrug

I alt

Anm.:

Udledninger i Danmark

Udledninger i udlandet

I alt

Tallene er afrundet i tabellen. Det forklarer forskelle i summer. Udledninger fra den internationale transport indgår i

udledningerne i udlandet i tabellen. Investeringer indeholder både private og offentlige investeringer. Det forklarer, hvorfor

klimaaftrykket fra offentligt forbrug kun er 9 mio. ton CO2e i tabel 2.2. Tallet kan dermed ikke sammenlignes med

Energistyrelsens opgørelse af det samlede klimaaftryk fra offentlige indkøb opgjort til 16 mio. ton CO

e i 2021 i den

globale afrapportering fra 2023. Dette tal er opgjort med en anden metode baseret på fakturadata og indeholder også

indkøb af maskiner og byggematerialer mv., som er en del af de offentlige investeringer.

Energistyrelsen,

Danmarks globale klimapåvirkning – Global Afrapportering 2023,

2023.

Kilde:

Side 20

Danmarks globale klimaindsats

November 2023

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Klimarådets analyse 'Danmarks globale klimaindsats'

2.3

Metodens kriterier for globale områder i klimaloven

Figur 2.1 med Danmarks globale klimapåvirkning bruges til at identificere og kvalificere,

hvilke

områder som er vigtige

for Danmark at prioritere i den globale klimaindsats. I dette afsnit opstilles kriterier til at vurdere,

hvordan

et globalt

indsatsområde kan indgå i klimaloven.

Der kan fastsættes mål, pejlemærker eller indsatser for Danmarks globale klimapåvirkning

Klimaloven kan i højere grad end i dag understøtte den globale klimaindsats ved at definere, hvilke globale områder, der

skal prioriteres i den globale klimaindsats. Samtidig er det vigtigt, at den globale klimaindsats gøres mere målbar, da den

nuværende globale klimaindsats i overvejende grad består af kvalitative og ukonkrete målsætninger. Manglen på

kvantitative og konkrete globale målsætninger gør det svært at operationalisere den globale klimaindsats, fordi det er

uklart, hvad indsatsen præcist har til hensigt at opnå. Samtidig er det svært at monitorere de globale indsatser, da

manglen på konkrete målsætninger gør, at det er uklart, hvad der præcist skal måles på.

Den globale klimaindsats kan gøres mere konkret og handlingsorienteret ved at fastsætte globale mål eller pejlemærker,

og ved at definere, hvor der skal gøres en indsats, som skal prioriteres i udmøntningen af den globale klimaindsats. I

Klimarådets analyse skelnes der mellem tre måder, hvorpå et område kan indgå i klimaloven eller den langsigtede

globale strategi:



Mål.

Et mål betyder, at der indskrives et konkret, klart defineret mål for et område i klimaloven. Målet

bliver mere politisk bindende, hvis det formuleres i en lov end i en strategi, som er nemmere og hurtigere

at ændre. Et mål i klimaloven skal vedtages af et flertal i Folketinget. Mange af de globale udledninger,

som Danmark kan påvirke, er allerede omfattet af klimamål i andre lande. Det mest hensigtsmæssigt er,

at den danske klimalov kun indeholder globale mål, som ikke overlapper med andre landes klimamål. Det

kan være hensigtsmæssigt at undgå overlappende mål i klimaloven, således at selve loven kun indeholder

mål for det, som ikke allerede er dækket at FN’s territorialprincip. Andre typer klimamål og pejlemærker

kan med fordel sættes i en strategi.

Pejlemærke.

Et pejlemærke kan benyttes på områder, hvor Danmark har gode muligheder for at påvirke

udledningerne, og hvor det er muligt at formulere en kvantitativ målsætning for CO

e-reduktioner eller

anden relevant målestok, men hvor Danmark ikke har en høj grad af kontrol over udviklingen i

udledningerne. Et pejlemærke er mindre specifikt end et mål, og kan med fordel indskrives i den

langsigtede globale strategi frem for i loven.

Indsats.

En indsats betyder, at regeringen har en ambition om, at der skal handles på området i den

globale klimaindsats, også selv om der ikke sættes mål eller pejlemærker. Dette betyder, at området skal

være en del af den langsigtede globale klimastrategi, at der skal handles på området med konkrete

virkemidler, og at indsatsen på området skal monitoreres.



Et pejlemærke og indsatser kan typisk defineres og indsættes i den globale strategi af regeringen, mens et nyt mål i

klimaloven skal vedtages af et flertal i Folketinget. Samtidig kan klimaloven dog understøtte rammerne for hele den

globale indsats ved at nævne, at der skal sættes et pejlemærke på visse områder, og at der skal gennemføres en indsats på

andre områder. Klimarådet finder det hensigtsmæssigt at tilføje eventuelle nye mål og rammer for den globale

klimaindsats til klimaloven i forbindelse med, at der skal vedtages et 2035-mål senest i 2025 og eventuelt indskrives et

nyt nettonulmål.

Klimarådet opstiller seks kriterier for, hvordan et område kan styrke de klimapolitiske rammer

De seks kriterier og sammenhænge mellem mål, pejlemærker og indsatser er vist i figur 2.4 og er nærmere beskrevet

nedenfor.

Side 21

Danmarks globale klimaindsats

November 2023

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Klimarådets analyse 'Danmarks globale klimaindsats'

Figur 2.4

Anm. 1:

Kriterier for, hvordan et globalt indsatsområde kan styrkes i de klimapolitiske rammer

Hvis kriterie 1-2 er opfyldt, så kan området med fordel være en del af den globale klimaindsats. Der skal

således handles på området med konkrete CO

-reducerende virkemidler og andre politiske tiltag, som sikrer at

udviklingen går i den ønskede retning, og indsatsen på området skal monitoreres. Alle ti områder i Danmarks

globale klimapåvirkning opfylder kriterie 1 og 2.

Hvis kriterie 1-4 er opfyldt, skal der gøres en indsats på området, og så kan der yderligere formuleres et konkret

pejlemærke for området, som kan indgå i den langsigtede globale klimastrategi.

Hvis kriterie 1-6 er opfyldt, skal der gøres en indsats på området, og der kan yderligere formuleres et konkret

mål, som potentielt kan indskrives i selve klimaloven.

Klimarådet.

Anm. 2:

Anm. 3:

Kilde:

Potentiale for CO

e-reduktioner.

Der er i dette kriterium tale om et væsentlighedskriterie, som især

handler om, hvor mange ton CO

e der potentielt kan reduceres på området. Klimarådet klassificerer

potentialet ud fra lille, medium, stort og meget stort, som angivet i tabel 2.3. Hvis der er et væsentligt

potentiale, her defineret som mere end 1 mio. ton om året, så taler dette for, at der skal være fokus på

området i den globale klimaindsats. Fx er det forbrugsbaserede klimaaftryk opgjort til 63 mio. ton CO

om året i 2021, så her vil der være tale om et meget stort reduktionspotentiale, som det fremgår af

Klimarådets definition i tabellen. Det er dog ikke alle områder i Danmarks globale klimapåvirkning, hvor

der kan kvantificeres et potentiale. Dog kan man på disse områder stadig godt kvalificere, om der kan

forventes at være et væsentligt potentiale på det pågældende område. Desuden kan områderne

naturligvis underopdeles i mange mindre områder med mindre potentiale, som så stadig vil være

relevante, men her er der tale om de samlede potentialer på området.

Side 22

Danmarks globale klimaindsats

November 2023

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Klimarådets analyse 'Danmarks globale klimaindsats'

Tabel 2.3

Klassificering af potentiale for CO

e-reduktioner

Klassificering

Lille

Medium

Årligt potentiale (CO

0 – 1 mio. ton CO

1 – 10 mio. ton CO

10 – 50 mio. ton CO

> 50 mio. ton CO

Ukendt

Væsentligt

Stort

Meget stort

Væsentligt

Kilde:

Klimarådet.

Ikke kvantificeret

Behov for tilskyndelse til handling.

Der kan være behov for tilskyndelse til handling, hvis der for

nuværende er en mangel på private eller offentlige incitamenter for at handle på området, eller hvis der

fra politisk hånd i dag ikke indføres virkemidler, regulering og/eller monitorering af området.

Tilskyndelsen kan ske, ved at indsatsen nævnes i loven og derved prioriteres i den globale klimaindsats.

Metoder til at monitorere.

Hvis der skal formuleres et kvantitativt mål eller pejlemærke, så skal der

være veletablerede metoder og tilgængelig data til at kunne monitorere indsatsen og udviklingen på

området. Metoderne kan være af forskellig modenhed og forbundet med forskellige usikkerheder, som

man skal være opmærksom på i forbindelse med en vurdering af, om der kan formuleres et pejlemærke

eller et mål.

Definition af langsigtet retning.

Hvis man skal kunne indrette klimaindsatser effektivt, er det

hensigtsmæssigt at kunne definere en langsigtet retning, som indsatserne kan rette sig efter.

Klar definition af målet.

Hvis et mål skal skrives ind i en klimalov, skal det være klart og tydeligt,

hvad målet egentlig omfatter. Derved skal det ideelt set også være muligt at definere klart, hvad målet er,

samt hvad der tæller og ikke tæller med i målet. Danmarks nuværende territoriale reduktionsmål er fx

klart defineret og baseret på klare retningslinjer i henhold til FN’s territorialprincip.

Grad af kontrol med udvikling i indsats.

Hvis der sættes et mål, er det vigtigt, at den danske

regering og de danske myndigheder har en betydelig grad af kontrol over udviklingen på området og

dermed har mulighed for at påvirke udviklingen og nærme sig målet.

Kriterierne bruges til at vurdere, om der skal sættes et mål eller pejlemærke eller gøres en indsats

De seks kriterier kan anvendes til at vurdere, om der skal sættes et mål på det pågældende område, om det i stedet er

bedre at sætte et pejlemærke eller om der alene skal gøres en indsats for at reducere udledningerne på området.

Kriterierne anvendes af Klimarådet på følgende måde:



Mål.

Klimarådet vurderer, at kriterie 1) – 6) skal være opfyldt, for at det kan anbefales, at der skrives et

mål på området ind i klimaloven. Hvis alle kriterier er opfyldt, og der således fx er et væsentligt

reduktionspotentiale, veletablerede metoder og en stor grad af kontrol over udviklingen på området, kan

det anbefales, at der skrives et egentligt mål for området ind i klimaloven. Det kan komme i tillæg til, at

der skal gøres en indsats på området.

Pejlemærke.

Klimarådet vurderer, at kriterie 1) – 4) skal være opfyldt, for at der kan anbefales et

konkret pejlemærke i den langsigtede globale klimastrategi. På flere af områderne i den globale

klimapåvirkning er metoderne til at monitorere ikke helt præcise. Samtidig er der også flere

indsatsområder, hvor danske myndigheder, virksomheder, forbrugere og investorer ikke har en

tilstrækkelig grad af kontrol over udviklingen på området, da dette også påvirkes af, hvad der sker i andre

lande. Dog er der indsatsområder, hvor det vurderes, at metoderne til at monitorere er veludviklede, og

hvor der er gode muligheder for at påvirke udledningerne. I sådanne tilfælde kan der, i tillæg til at der

gøres en indsats, også formuleres et konkret pejlemærke i den langsigtede globale klimastrategi.



Side 23

Danmarks globale klimaindsats

November 2023

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Klimarådets analyse 'Danmarks globale klimaindsats'



Indsats.

Klimarådet vurderer, at kriterie 1) – 2) skal være opfyldt, for at det anbefales, at der skal gøres

en indsats. Hvis der er et væsentligt reduktionspotentiale på området, og der for nuværende ikke er

tilstrækkelig tilskyndelse til at handle på området, så kan dette fremmes ved, at det fremgår af

klimaloven, at området skal være en del af den globale klimaindsats. Nogle områder i Danmarks globale

klimapåvirkning er meget brede, udefinerbare og svære at kvantificere et potentiale for. I sådanne

tilfælde, vil det være svært at opsætte konkrete pejlemærker eller mål. Selvom der ikke kan formuleres et

pejlemærke eller mål, så er det ikke ensbetydende med, at det er mindre vigtigt eller mindre effektfuldt at

handle på det pågældende område. Hvis der er et væsentligt potentiale, gode påvirkningsmuligheder og

mangel på tilskyndelse til handling på området, kan der med fordel gøres en indsats på området.

I ti separate baggrundsnotater har Klimarådet analyseret alle områderne i Danmarks globale klimapåvirkning med

udgangspunkt i de seks kriterier for at vurdere, hvordan områderne kan indgå i klimaloven og den langsigtede globale

klimastrategi. I kapitel 3-6 fremgår resultaterne af denne analyse i kondenseret form. De klimapolitiske rammer for den

globale klimaindsats kan på denne måde styrkes, men det kræver selvsagt også, at de styrkede rammer følges op af

konkrete klimapolitiske tiltag og virkemidler. Klimarådet nævner i denne analyse mulige virkemidler på en række

områder, men det ligger uden for rammerne af denne analyse at gå i dybden med effekterne af disse virkemidler.

Metoden suppleres med en vurdering af fordele og ulemper ved mål eller pejlemærker

Selvom kriterierne er opfyldt i henhold til den foreslåede metode, betyder det ikke nødvendigvis, at det er

hensigtsmæssigt at sætte et mål eller et pejlemærke på det pågældende indsatsområde. Der er andre parametre, som kan

være nødvendige at tage i betragtning, fx omkostninger, implementeringsmuligheder, den internationale politiske

kontekst osv. Forskellige parametre er relevante, alt efter hvilket indsatsområde der kigges på.

Der er således tale om en samlet vurdering, hvor andre forhold kan komme i spil end de foreslåede kriterier, førend

Klimarådet vurderer, at der skal anbefales et mål eller et pejlemærke. Derfor indgår også fordele og ulemper ved at

formulere mål og pejlemærker i den samlede vurdering. for hvert område i Danmarks globale klimapåvirkning. Disse er

nærmere beskrevet i baggrundsnotaterne.

2.4

Overblik over Klimarådets vurdering af de ti globale indsatsområder

Klimarådet vurderer, at der bør sættes mål eller pejlemærker på fire områder

Med udgangspunkt i de seks kriterier, har Klimarådet analyseret alle de ti globale indsatsområder i figur 2.1. Dette er

gjort for at vurdere, hvor der med fordel kan sættes mål og pejlemærker, og hvor der ikke kan, men hvor der alligevel kan

gøres en indsats.

Tabel 2.4 giver et overblik over Klimarådets vurderinger. Klimarådet vurderer, at der med fordel kan gøres en indsats på

alle områderne i figur 2.1. Dette betyder, at alle de globale indsatsområder bør indgå i Danmarks langsigtede globale

strategi, og at regeringen bør følge op på strategiens mål, pejlemærker og indsatser med en status samt konkrete tiltag og

udspil til virkemidler i et globalt klimaprogram, der opdateres årligt.

Derudover anbefaler Klimarådet, at der sættes et pejlemærke for det forbrugsbaserede klimaaftryk, klimaaftrykket fra

offentlige indkøb og for den finansielle klimastøtte til udviklingslandene.

Slutteligt anbefaler Klimarådet, at der skal sættes et mål for den del af den internationale transport, som tanker i

Danmark. Anbefalingerne er beskrevet nærmere kapitel 3-6, hvor de enkelte områder er

analyseret med udgangspunkt

i de seks kriterier.

Side 24

Danmarks globale klimaindsats

November 2023

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Klimarådets analyse 'Danmarks globale klimaindsats'

Tabel 2.4

Overblik over Klimarådets vurdering af de ti globale indsatsområder

Indsats

Pejlemærke

Mål

Globalt indsatsområde

International transport

Forbrugsbaserede klimaaftryk

Offentlige indkøb

Virksomhedernes klimapåvirkning

Danmarks forbrug af globalt areal

Klimanytte af eksport

Teknologiudvikling og –udbredelse

Klimadiplomati og rådgivning

Finansiel klimastøtte til udviklingslandene

Private og offentlige finansieringsstrømme

Kilde: Klimarådet

Side 25

Danmarks globale klimaindsats

November 2023

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Klimarådets analyse 'Danmarks globale klimaindsats'

Klimapåvirkningen fra international transport

Der er store drivhusgasudledninger forbundet med den internationale fly- og skibstransport, og

udledningerne reguleres ikke tilstrækkeligt. Danmark har især mulighed for at påvirke udledningerne fra de

fly- og skibsbrændstoffer, der tankes her i landet. Samtidig kan Danmark vise andre lande vejen til nettonul

ved at udvikle og producere bæredygtige grønne brændstoffer og begrænse den internationale transport

gennem afgifter og anden regulering. Et klimamål for tankning af udenrigsfly og -skibe i Danmark kan give

national tilskyndelse til at understøtte denne udvikling og sende et signal til omverdenen om, at Danmark vil

leve op til ambitionerne i de internationale organisationer for skibs- og luftfart.

Der kan sættes klimamål for dele af den internationale transport

Danskrelaterede drivhusgasudledninger fra international transport dækker over udledninger fra skibs- og luftfart, der

kan henføres til Danmark, både i og uden for landets grænser. Disse udledninger kan opgøres på mange forskellige

måder. En del af udledninger kan fx opgøres ud fra det brændstof, der tankes (bunkres) af udenrigsfly og -skibe i

Danmark. Klimarådet vurderer, at netop udledningerne fra bunkring opfylder alle kriterier i metoden fra kapitel 2. Det

vil sige, at der både er et væsentligt reduktionspotentiale, der mangler tilskyndelse til handling, udledningerne kan

opgøres efter en fast metode og monitoreres, og det er muligt at sætte et klimamål for denne del af den internationale

transport og kontrollere det.

Andre danskrelaterede udledninger fra den internationale transport, fx fra danskopererede skibe og fly i udlandet,

opfylder ikke alle seks kriterier. Det betyder dog ikke, at disse udledninger ikke er vigtige, og derfor er der også potentiale

og behov for en dansk indsats for disse dele af den internationale transport. Klimarådets vurdering opsummeres i dette

kapitel og er uddybet i

Baggrundsnotat 1 – Klimapåvirkningen fra international transport.

Danskeres flyrejser og transport med udenlandske skibe samt import af varer med udenlandske fly og skibe er en del af

det forbrugsbaserede klimaaftryk, som behandles i afsnit 4.1. Udledninger fra udenlandsk opererede skibe og fly, som

ikke tanker i Danmark, og som transporterer varer i forbindelse med danske virksomheders eksport, behandles i afsnit

5.1 om virksomhedernes klimapåvirkning.

Udledningerne fra den internationale transport er høje og reguleres bedst på internationalt plan

Potentialet for at reducere udledningerne fra den internationale transport er stort. Udledninger fra danskopererede fly og

skibe i udlandet og tankning i Danmark af skibe og fly i udenrigsfart var tilsammen 37 mio. ton CO

e i 2020. Heraf kan

langt størstedelen, nemlig 34 mio. ton CO

e, henføres til danskopererede skibes udledninger, som ikke har tanket i

Danmark, mens bunkring af fly og skibe i Danmark til udenrigsfart udledte cirka 3 mio. ton CO

e. Til sammenligning var

Danmarks territoriale udledninger 46 mio. ton CO

e i 2020.

Det bemærkes dog, at særligt bunkring af fly var

ekstraordinært lav i 2020 på grund af Covid-19-pandemien. I 2019 var udledningerne fra bunkring af både fly og skibe

således næsten dobbelt så store som i 2020, nemlig 5,6 mio. ton CO

Ifølge FN’s klimapanel skal verdens udledninger af CO

e samlet set være i nettonul omkring 2050, hvis de globale

temperaturstigninger skal begrænses til 1,5 grader ved slutningen af dette århundrede.

Derfor skal udledningerne fra

den internationale transport også reduceres. I dag har ingen eller få af verdens lande officielt ansvaret for deres egen del

af udledningerne fra den internationale transport. I stedet reguleres udledninger fra international transport igennem

FN’s organisationer for skibs- og luftfart og i EU. Det skyldes hensynet til lækage, for hvis det er dyrere at tanke i et land

på grund af regulering, kan skibe og fly bare tanke i et andet land. Der er dog to overordnede grunde til, at der også er

behov for national handling:

Begrænset handlerum.

Det er vanskeligt at blive enige om nye ambitiøse indsatser internationalt, da

alle medlemslandene i FN skal være enige. Derfor bør nogle lande gå foran og vise vejen.

Ansvar for egne udledninger.

En ambition om at være i nettonul på globalt plan nødvendiggør, at alle

lande tager ansvar ikke kun for deres territoriale udledninger, men også for deres andel af den

internationale transport som opgjort til FN. FN-organisationerne kan sætte mål, men i sidste ende er det

Side 26

Danmarks globale klimaindsats

November 2023

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Klimarådets analyse 'Danmarks globale klimaindsats'

op de enkelte lande at implementere dem. Gennem national handling kan Danmark også kompensere

nationalt for eventuelle tilbageværende udledninger fra bunkring i Danmark gennem negative udledninger.

Det er muligt at følge den årlige udvikling i udledninger fra dansktanket brændstof

Udledningerne fra bunkring i Danmark til udenrigsfart opgøres allerede årligt i de officielle klimaopgørelser til FN.

Dermed er det muligt at monitorere og følge denne andel af udledningerne fra den internationale transport. Der kan

derfor sættes et mål eller pejlemærke for den del, der bunkres i Danmark. De resterende udledninger fra danskrelateret

international transport, der ikke bunkres i Danmark, opgøres årligt i den globale afrapportering. Denne opgørelse

vurderes dog ikke at være tilstrækkelig som monitoreringsgrundlag til at kunne sætte et mål eller pejlemærke ud fra, men

den er stadig brugbar til at følge udviklingen i udledningerne fra international transport, der ikke bunkres i Danmark.

Et klimamål for den internationale transport kan tage udgangspunkt i FN-ambitioner

Et langsigtet dansk mål for international transport kan tage afsæt i de langsigtede ambitioner, der allerede er sat af FN’s

to organisationer for skibs- og luftfart. FN’s organisation for søfart (IMO) har som ambition, at udledningerne fra

skibsfarten skal være i nettonul i eller omkring 2050. På vejen derhen har IMO sat såkaldte indikative checkpoints i 2030

og 2040.

FN’s internationale, civile luftfartsorganisation (ICAO) tilstræber et mål om, at luftfartens udledninger skal

være i nettonul i 2050.

Et nettonulmål for den internationale transport betyder, at der ikke må udledes flere

drivhusgasudledninger fra skibe og fly, end der potentielt kan optages, fx gennem CO

-fangst og -lagring eller gennem

skovrejsning.

FN-ambitionerne er umiddelbart i overensstemmelse med Parisaftalens mål om at begrænse temperaturstigningen til et

stykke under 2 grader. De er dog givetvis ikke ambitiøse nok til at begrænse temperaturstigningen til 1,5 grader ifølge

International Council on Clean Transportation (ICCT) og Climate Action Tracker. Delmålene på vejen derhen har derfor

stor betydning for, om ambitionerne er tilstrækkelige.

Et dansk langsigtet klimamål kan tage udgangspunkt i de langsigtede FN-ambitioner, og Danmark kan som et rigt

foregangsland have mindst lige så ambitiøse mål som FN-målenes nedre grænse spænder over, se figur 3.1. Det

bemærkes, at bunkring til skibe i Danmark generelt har udvist en faldende tendens siden starten af 1990’erne, mens det

omvendte er tilfældet for luftfart, bortset fra det store fald under Covid-19-pandemien. Målet for bunkring i Danmark kan

omfatte de internationale udledninger fra bunkring, der opgøres årligt til FN. Figur 3.1 illustrerer, hvordan

udledningerne fra bunkring kan udvikle sig, hvis de skal følge ambitionerne i IMO og ICAO.

Side 27

Danmarks globale klimaindsats

November 2023

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Klimarådets analyse 'Danmarks globale klimaindsats'

Mio. ton CO

1990

1993

1996

1999

2002

2005

2008

2011

2014

2017

2020

2023

2026

2029

2032

2035

2038

2041

2044

2047

2050

ICAO luftfart tilstræbt

2050-mål

IMO indikative checkpoints

(nedre grænse)

IMO skibsfart 2050-mål

Luftfart (historisk)

Skibsfart (historisk)

IMO indikative checkpoints

(øvre grænse)

Figur 3.1

Anm.:

Skibs- og luftfartens historiske udledninger fra bunkring i Danmark af fly og skibe i udenrigsfart

rapporteret til FN i 2023, samt illustration af klimamål fra FN anvendt herpå.

De stiplede linjer viser mulige lineære reduktionsstier mod målene. De starter i 2019, idet de efterfølgende år i

høj grad er påvirket af Covid-19-pandemien. Det forventes derfor, at udledningerne ikke vil holde sig på det lave

niveau.

National Inventory Submissions 2023,

Denmark; IMO (2023)

; ICAO (2022)

Kilde:

Danmark kan fremme brugen af bæredygtige brændstoffer inden for landets grænser

Klimarådet vurderer som nævnt, at det er muligt at sætte et klimamål for udledningerne i tankning af brændstof i

Danmark. Det skyldes, at de danske myndigheder har tilstrækkelig grad af kontrol over udviklingen i denne del af

udledningerne, da Danmark kan bestemme, hvilke typer brændstof der sælges i danske havne.

Klimarådet kommer i denne analyse ikke med anbefalinger til, hvordan udledningerne fra tankning kan reduceres. Men

rådet vurderer, at det er muligt at lave politiske incitamenter, der kan gøre det mere attraktivt at producere, udbyde og

forbruge bæredygtige brændstoffer, eksempelvis:



Tilskud.

Regeringen kan give tilskud til produktion eller brug af bæredygtige grønne brændstoffer, der fx

er produceret gennem power-to-X.

Energieffektivisering.

Danmark kan indføre incitamenter til energieffektivisering i såvel luftfart som

skibsfart, fx gennem bedre kapacitetsudnyttelse, optimering af fly- og skibsruter, mv.

Iblandingskrav.

Regeringen kan stille krav om iblanding af bæredygtige grønne brændstoffer i

motorerne. Det har EU allerede vedtaget for flyene.

Her er det dog vigtigt at være opmærksom på

potentielle indirekte effekter, der kan mindske klimafordelen.

Infrastruktur.

Regeringen kan motivere havne til at sikre infrastruktur til bunkring af grønne

brændstoffer.

Passagerafgifter.

Persontransport er fritaget fra moms, men regeringen kan indføre passagerafgifter på

flyrejser. I november 2023 har regeringen fremlagt et udspil om grøn luftfart, hvor et af initiativerne er en

passagerafgift på flyrejser.

Provenuet fra afgiften kan bidrage til at finansiere omstillingen til grønne

brændstoffer.



Klimarådet har senest anbefalet passagerafgifter i

Statusrapport 2022.

En passagerafgift begrænser

flytrafikken, men det fremmer ikke omstilling af flyene til klimavenlige drivmidler, fordi en passagerafgift som

Side 28

Danmarks globale klimaindsats

November 2023

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Klimarådets analyse 'Danmarks globale klimaindsats'

udgangspunkt ikke afhænger af flyenes klimabelastning. Provenuet fra passagerafgiften kan dog bidrage til

omstillingen, hvis den bruges til at fremme brugen af klimavenlige drivmidler.

EU sætter nye krav til international luft- og skibsfart

Danske rederier er allerede i fuld gang med at udvikle nye teknologier til den internationale skibsfart, og i 2022 blev der i

forlængelse af

Fit for 55

indgået en aftale om at indfase skibsfarten i EU’s kvotehandelssystem. Indfasningen begynder i

2024 og kommer til at omfatte al skibstransport inden for EU’s grænser, samt halvdelen af skibstransporten, der går ud

og ind af EU. EU har desuden som en del af aftalen

ReFuelEU Maritime

sat en ambition om at reducere udledningerne

fra skibsfartens energiforbrug (MJ) med 6 pct. i 2030 og 80 pct. i 2050 i forhold til niveauet i 2020.

Det vil give et

incitament til at øge brugen af bæredygtige brændstoffer i skibsfarten, men ikke være tilstrækkeligt til at nedbringe

bunkring af fossile skibsbrændstoffer til nær nul i 2050.

Som en del af EU

Fit for 55-pakken

er forordningen om sikring af lige konkurrencevilkår for bæredygtig lufttransport

(ReFuelEU

Aviation)

netop vedtaget.

Forordningen stiller krav til EU-landene om iblanding af bæredygtige

flybrændstoffer i al brændstof tanket i EU’s lufthavne. Kravet om iblanding begynder fra 2025 på 2 pct. og stiger hvert

femte år til i alt 70 pct. i 2050.

Forordningen sætter standarder for minimumsandele af bæredygtig flybrændstof, men

der fastsættes ikke maksimale andele af bæredygtige flybrændstoffer.

EU-landene kan ikke sætte højere iblandingskrav, end EU-reglerne tillader,

som er et af de ovennævnte mulige tiltag.

EU-reglerne forhindrer dog ikke Danmark og andre medlemslande i at supplere iblandingskravet med andre virkemidler,

for at sikre at udledninger fra bunkring af fly når i nettonul i 2050. Landene kan således gennemføre særlige

foranstaltninger uden for forordningens anvendelsesområde med henblik på at lette anvendelsen af bæredygtige

flybrændstoffer eller dekarbonisere lufttransportsektoren.

Danmark kan fx godt give tilskud til produktion og brug af

flybrændstoffer og på den måde fremme brugen af bæredygtige flybrændstoffer ud over EU’s iblandingskrav. Dette ville

fx kunne finansieres gennem en passagerafgift. Derudover kan Danmark presse på i EU for at hæve iblandingskravet,

hvis man gerne vil kunne bruge dette virkemiddel i højere grad. Endelig har Danmark mulighed for at kompensere for

resterende udledninger fra international bunkring nationalt med fangst og lagring af ikke-fossil CO

Klimarådet anbefaler et langsigtet nettonulmål for tankning af udenrigsfly og -skibe i Danmark

Danmark har mulighed for at påvirke udledningerne fra de fly- og skibsbrændstoffer, der tankes i landet. Et dansk

klimamål for international transport kan give national tilskyndelse til at understøtte udviklingen af bæredygtige

brændstoffer og samtidig sende et signal til omverdenen om, at Danmark vil yde sit bidrag til ambitionerne i de

internationale organisationer for fly og skibe. Samtidig kan Danmark inspirere andre lande til at nå deres nettonulmål

ved at udvikle og producere bæredygtige grønne brændstoffer. Klimarådet har tidligere i

Statusrapport 2022

opfordret

regeringen til at arbejde for, at Danmark allerede nu inddrager udenrigstransport med skibe og fly i planlægningen af,

hvordan nettonulmålet opfyldes i 2050.

Endelig kan et dansk klimamål for tankning af udenrigsfly og -skibe i Danmark

bidrage til at fremme de internationale forhandlinger om en styrket global klimaindsats på området.

Klimarådet anbefaler på den baggrund, at der sættes et klimamål for tankning (bunkring) af udenrigsfly og -skibe i

Danmark. Det omfatter drivhusgasudledninger fra international bunkring i danske lufthavne og havne, som årligt

opgøres i forbindelse med det danske drivhusgasregnskab til FN. Målet kan sættes enten som et separat nettonulmål i

2050, eller det kan inkluderes som en del af Danmarks territoriale mål. I begge tilfælde vil negative udledninger kunne

kompensere for eventuelle restudledninger fra den internationale transport.

Klimarådet anbefaler desuden, at der sættes delmål fra og med 2035 og hvert femte år derefter på vejen til 2050, i det

tilfælde der sættes et separat nettonulmål for området i 2050. Hvis international transport i stedet inkluderes i det

territoriale mål, vil det ligeledes være relevant at se på en sektorkøreplan frem mod nettonul på samme måde som for

andre sektorer i Danmark. Klimarådet angiver nedenfor forskellige metoder til at fastsætte delmålene, men det vil kræve

en nærmere analyse at bestemme, hvad de specifikke mål bør være.

Danmark kan inkludere målet for tankning i det territoriale mål…

Danmark kan følge Storbritanniens eksempel og rådene fra det franske klimaråd ved at medtage udledningerne fra det

brændstof, der tankes i landet, i Danmarks territoriale klimamål. Dette er uddybet i boks 3.1. Det ville med den

Side 29

Danmarks globale klimaindsats

November 2023

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Klimarådets analyse 'Danmarks globale klimaindsats'

nuværende klimalov gælde nettonulmålet i 2050 og de kommende delmål fra 2035 og frem. Klimarådet vurderer, at det

er for tidligt at inkludere international transport i klimalovens territoriale mål allerede fra 2030, men der kan med fordel

sættes en retning for reduktionen i udledningerne fra bunkring i Danmark i den langsigtede globale strategi frem mod

målet i 2035, der som minimum flugter med EU-krav og IMO’s mest ambitiøse reduktionsmål for 2030.

Boks 3.1 Andre lande har eller planlægger at inkludere international transport i deres territoriale mål

Storbritannien har valgt at medregne udenrigstransport med skibe og fly i sit nettonulmål for 2050. På vejen mod

nettonul medregner Storbritannien udledninger fra fly og skibe, der tanker i landet, i sit sjette kulstofbudget, som

dækker årene 2033-2037.

Det franske klimaråd anbefalede ligeledes i 2019, at den franske regering medtager udledninger fra tankning af

internationale fly og skibe i landets territoriale klimamål.

Det franske klimaråd begrunder anbefalingen med tre

forhold:

Frankrig bør tage ansvar for sin del af udledningerne fra international transport opgjort som bunkring

i Frankrig og dermed skabe tilskyndelse til at reducere udledninger.

Frankrig bør have ambitiøse klimamål, så de derved kan opfordre andre lande til at gøre det samme.

Eventuelle restudledninger fra fly og skibe vil kunne kompenseres med negative udledninger på

fransk grund.

Hvis international bunkring inkluderes i det danske territoriale mål, kan de nuværende målprocenter direkte overføres til

bunkring-delen af målet (fx nettonul i 2050 eller 2045, som der står i regeringsgrundlaget). En anden mulighed er at

justere ambitionerne for et eventuelt dansk nettonulmål i 2045, når international bunkring inkluderes. Hvis det fx

besluttes, at de territorielle udledninger skal opfylde et nettonulmål i 2045, men at udledningerne fra international

bunkring først skal være i nettonul i 2050, så vil der kunne beregnes et dansk mål for udledninger i 2045, som afspejler

de udledninger, man vil tillade fra international bunkring i 2045.

… eller sætte målet som et separat mål

En anden mulighed er at sætte et separat nettonulmål for den internationale transport. Målet kan være at reducere

udledningerne fra tankning af udenrigsfly og -skibe i Danmark til nul i 2050 og sætte delmål fra 2035 og frem. Der vil

dog kunne være nogle restudledninger fra fly og skibe tilbage i 2050, som det ikke er muligt at reducere til nul. I det

tilfælde vil der være behov for at kompensere nationalt med negative udledninger. Derfor kan målet indrettes sådan, at

overopfyldelse af det nuværende territoriale nettonulmål kan bruges til at kompensere for underopfyldelse i målet for den

internationale transport. Der vil i så fald være samme muligheder for at kompensere restudledninger, som hvis

udledningerne fra den internationale transport inkluderes i det territoriale nettonulmål.

Fordelen ved et separat mål er, at ambitionerne for reduktion i udledningerne fra den internationale transport kan sættes

uafhængigt af niveauet for Danmarks andre klimamål. Det er fx ikke nødvendigvis hensigtsmæssigt, at udledninger fra

den internationale transport tæller med i en eventuel forhøjelse af det danske 2050-mål fra 100 til 110 pct. reduktion.

Delmål for tankning kan være absolutte eller relative

Hvis der sættes et separat mål om at reducere udledningerne fra tankning af udenrigsfly og -skibe i Danmark til nul i

2050, med mulighed for at kompensere, kan delmålene på vejen derhen fra 2035 og frem indrettes på forskellige måder:



Absolutte delmål.

Delmålene kan enten sættes som absolutte reduktionsmål, som det er tilfældet i de

nationale klimamål. Fordelen er, at det både kan opnås ved at øge energieffektivitet, mindske CO

intensiteten eller ved at sænke antallet af ture, der tages med fly og skibe.

Relative delmål.

Alternativt kan delmålene sættes som relative reduktionsmål. Det kan fx være CO

udledninger pr. km fløjet eller sejlet fra Danmark. Et relativt delmål vil kun kunne opnås ved at øge

energieffektiviteten og mindske CO

-intensiteten. Dog vil kravet til CO

e-udledninger pr. km kunne

reduceres gradvist mod nul, så også dette mål vil kunne føre til nettonul i 2050 i absolutte termer.



Side 30

Danmarks globale klimaindsats

November 2023

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Klimarådets analyse 'Danmarks globale klimaindsats'

Et mål for tankning kan suppleres af ambition for produktion af bæredygtige brændstoffer i Danmark

Det er også muligt at sætte et separat mål for mængden af grønne brændstoffer, der produceres i Danmark. Målet kunne

fx lyde på, at Danmark skal producere nok brændstoffer til mindst at kunne dække efterspørgslen i Danmark i 2050. En

sådan ambition må dog betinges af, at Danmark kan producere nok bæredygtige grønne brændstoffer til dette formål

uden betydelige negative konsekvenser for fødevareproduktion eller biodiversitet i og udenfor Danmark. Dette kan kræve

et væsentligt element af power-to-X på grund af arealkravet til at opfylde et sådant mål baseret på biobrændstof.

Fordelen med et mål for brændstofproduktion kunne være, at det ikke betyder noget for målet, om brændstofferne

bruges i Danmark eller i udlandet, og målet kan derved mindske lækageproblematikken. Målet skal dog ikke erstatte,

men snarere supplere et mål om tankning. Det skyldes, at et produktionsmål alene ikke er konsistent med det

opgørelsessystem, som man har valgt på internationalt plan, hvor hvert land har ansvar for at opgøre det, der tankes

inden for landets grænser og indberette det til FN. Samtidig vil et brændstofproduktionsmål ikke rette sig mod at ændre

forbruget af brændstoffer i Danmark og heller ikke behovet for negative udledninger, der potentielt skal til for at

kompensere restudledningerne i 2050 for at nå i nettonul.

Lækagerisikoen kan mindskes

Den internationale transport er et konkurrencepræget område, som opererer på tværs af landegrænser. Det betyder, at

den internationale transport ideelt set bør reguleres på internationalt plan. I denne analyse peges der dog på, at der også

er behov for national handling. Her er det vigtigt at være opmærksom på risikoen for lækage. Lækage betyder, at

udledningerne rykker helt eller delvist til et andet land. Lækagerisikoen opstår, hvis regulering i Danmark fører til, at det

bliver dyrere at tanke brændstoffer. Det skyldes, at operatørerne af fly og særligt skibe kan vælge at tanke i andre lande

end Danmark og herunder lægge større vægt på ruter til og fra nabolande.

Lækagerisikoen kan dog delvist begrænses. Dette kan eksempelvis gøres ved, at der gives tilskud til brugen af grønne

brændstoffer i en periode. Derudover vil lækagerisikoen falde, hvis andre lande også tager ansvar for deres bunkring-

udledninger fra international transport, hvilket er nødvendigt for at FN’s skibs- og luftfartorganisationers ambitioner kan

blive indfriet. Ligeledes vil regulering i EU i form af iblandingskrav i luftfarten og inkludering af skibsfarten i

kvotesektoren også skubbe til udviklingen i andre lande.

Lækageproblemet kunne principielt løses gennem et mål for produktionen af bæredygtige brændstoffer, men det er ikke

konsistent med det opgørelsessystem, som man har valgt på internationalt plan. I stedet kan der opstilles et supplerende

mål eller pejlemærke og en række indikatorer for den årlige produktion af bæredygtige, grønne brændstoffer til skibe og

fly i Danmark.

Reguleringen af brændstoffer kan dog også have den modsatte effekt, nemlig negativ lækage. Hvis dansk regulering fører

til, at der produceres flere grønne brændstoffer i Danmark, vil nogle af operatørerne muligvis aktivt vælge at tanke i

Danmark af den grund. Et eksempel herpå er, hvis der laves såkaldte grønne skibskorridorer fra Danmark. Grønne

korridorer er ruter, der gør det muligt at sejle på grønne brændstoffer mellem to eller flere havne. I 2022 blev de nordiske

klima- og miljøministre eksempelvis enige om i fællesskab at arbejde på at etablere grønne korridorer mellem havne i

Norden.

Et mål for tankning i Danmark kan suppleres af en indsats uden for Danmarks grænser

En stor del af udledningerne fra danskrelateret international transport er ikke omfattet af det anbefalede mål for

tankning af fly og skibe i Danmark. Udledningerne fra bunkring af fly og skibe i udenrigsfart fra Danmark var i 2020 lidt

under 3 mio. ton CO

e. Dette er kun en andel af de samlede udledninger fra Danmarks andel af den internationale skibs-

og luftfart, som var lidt over 37 mio. ton CO

e i 2020.

Det dækker nemlig både over de brændstoffer, der tankes i

Danmark og udledninger fra danskopererede fly og skibe i udlandet. Det kan altså have en stor klimaeffekt at supplere

målet med en indsats for at reducere disse andre udledninger.

Danmark har flere muligheder for at påvirke udledningerne uden for landets grænser:



Klimadiplomati.

Danmark kan øge sit klimadiplomatiske pres i IMO, ICAO og EU for at omstille fly- og

skibssektoren. Danmark har særligt store muligheder som en stor søfartsnation for at styrke

klimadiplomatiet på det maritime område. Det kan eksempelvis være i arbejdet med en international

Side 31

Danmarks globale klimaindsats

November 2023

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Klimarådets analyse 'Danmarks globale klimaindsats'

prismekanisme for CO

e-udledninger fra skibsfarten i IMO eller i arbejdet med grønne korridorer, der kan

sætte skub på omstillingen over til grønne brændstoffer i skibsfarten.



Aktivering af privat sektor.

Det er muligt at styrke indsatsen ved genaktivering af

klimapartnerskaberne med fokus på den globale klimaindsats, der kan hjælpe den private sektor med at

sætte skub på omstillingen.

Klimarådet anbefaler, at udledningerne fra danskrelateret international transport fortsat opgøres i den globale

afrapportering, og at der i et globalt eller i det nationale klimaprogram redegøres for Danmarks indsats for at reducere

klimaeffekterne (både CO

e og ikke-CO

) fra danskrelateret international transport. Det gælder både udledninger fra

danskopererede skibe uden for landets grænser og bunkring i Danmark til udenrigsfart.

Der er brug for en strategi for reduktion af ikke-CO

-relaterede klimaeffekter fra fly og skibe

Klimarådets anbefalede mål for international transport omfatter kun drivhusgasser. Luftfarten og skibsfarten har dog

også en stor klimabelastning fra ikke-CO

-relaterede klimaeffekter. Det er fx sodpartikler fra skibene, kaldet

black

carbon,

samt kondensstriber og cirrusskyer fra flyene:



Black carbon.

Black carbon er ikke en drivhusgas, men et sundhedsskadeligt biprodukt, der opstår ved

ufuldstændig forbrænding. Udledning af

black carbon

anses for at være international skibsfarts

næststørste kilde til global opvarmning efter CO

-udledningen.

De sorte partikler påvirker temperaturen

i atmosfæren på flere måder, blandt andet ved at absorbere energi fra sollys og overføre den som varme til

omgivelserne.

Kondensstriber og cirrusskyer.

Ikke-CO

-relaterede klimaeffekter kommer, når flyets udstødningsgas

udledes i stor højde, og det medfører blandt andet kondensstriber og cirrusskyer, der leder til kortvarig

opvarmning. Disse klimaeffekter kan altså lægges oveni de direkte effekter fra CO

-udledningen fra flyene.

Disse effekter indgår ikke i opgørelserne, idet der er stor usikkerhed om effekterne. Hvis man medregnede

effekterne, skønnes luftfartens klimapåvirkning at være mellem en og tre gange så stor som den CO

relaterede del.



Disse og andre ikke-CO

-relaterede klimaeffekter har altså en betydelig klimapåvirkning. Derfor er der behov for at

supplere målet for international transport med en strategi for reduktion af klimarelaterede effekter fra fly og skibe, der

ikke er knyttet til udledning af drivhusgasser. Der findes muligheder for at reducere de ikke-CO

-relaterede

klimaeffekter, fx gennem bedre ruteplanlægning, så fly styres uden om områder, hvor kondensstriber særligt dannes.

Side 32

Danmarks globale klimaindsats

November 2023

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Klimarådets analyse 'Danmarks globale klimaindsats'

Importens klimapåvirkning

Danmarks import påvirker klimaet i høj grad. Klimapåvirkningen stammer både fra forbrugernes indkøb af

importerede varer såsom kød, tøj og flyrejser, fra statens og kommunernes indkøb og fra virksomhedernes

import af varer og tjenesteydelser. Hertil har importen af nogle varer en indirekte effekt særligt på

arealforbruget og deraf afledte udledninger i andre lande, som ikke indgår i det forbrugsbaserede

klimaaftryk, men som Danmark kan påvirke. Disse emner behandles i dette kapitel. Klimarådet anbefaler, at

regeringen med fordel kan sætte et pejlemærke for det forbrugsbaserede klimaaftryk og klimaaftrykket fra

offentlige indkøb. Regeringen bør også gøre en indsats for at reducere Danmarks brug af globalt areal.

4.1

Det forbrugsbaserede klimaaftryk

Det er muligt at sætte et pejlemærke for det forbrugsbaserede klimaaftryk

Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk dækker over udledningerne, som vores forbrug har medført, både i Danmark og

uden for landets grænser. Forbrugsændringer på globalt plan kan i høj grad bidrage til at reducere de samlede

drivhusgasudledninger og begrænse temperaturstigningen. FN’s klimapanel, IPPC, vurderer, at adfærds- og

forbrugsændringer potentielt kan reducere de globale drivhusgasudledninger med 40-70 pct. frem mod 2050.

Potentialet er størst i de udviklede lande og blandt individer med ’høj socioøkonomisk status’. Nogle af de mest effektive

tiltag til at ændre forbrugsmønstre er ifølge IPCC at undgå langdistanceflyvninger, spise plantebaseret kost og reducere

madspild.

Skal Danmark være foregangsland på dette indsatsområde, kan Danmark gøre en større indsats for at nedbringe

danskernes forbrugsbaserede klimaaftryk. På denne måde sikres det også, at Danmark ikke blot reducerer sine

territoriale udledninger ved at øge udledningerne fra den importerede del af vores forbrug. Klimarådet vurderer, at det er

muligt at sætte et pejlemærke for det forbrugsbaserede klimaaftryk. Klimarådets vurdering er opsummeret i dette kapitel

og nærmere beskrevet i

Baggrundsnotat 2 – Det forbrugsbaserede klimaaftryk.

Danmark har et meget højt klimaaftryk fra forbrug

Potentialet for at reducere det forbrugsbaserede klimaaftryk er meget stort. Danmark har et af de højeste klimaaftryk fra

forbrug pr. indbygger i EU,

og i 2021 var udledningerne fra forbrug pr. indbygger 10,8 ton CO

e ifølge Energistyrelsens

opgørelse. Det svarer til et samlet dansk klimaaftryk fra forbrug på 63 mio. ton CO

e, som vist i figur 4.1.

Danmarks

forbrugsbaserede klimaaftryk er faldet i de sidste mange år. Faldet i klimaaftrykket skyldes primært et fald i de

territoriale udledninger forbundet med dansk forbrug, mens udledningerne i udlandet forbundet med dansk forbrug af

importerede varer er svagt stigende, hvilket er vist i figur 4.1. Cirka halvdelen af 2021-udledningerne i udlandet fandt

sted i Europa, mens resten primært blev udledt i Kina, resten af Asien og Oceanien, Rusland, USA og Mellemøsten. Kina

alene står for cirka 13 pct. af de samlede udledninger uden for Danmarks grænser relateret til det danske forbrug.

Danmark har et særligt stort forbrugsbaseret klimaaftryk i udlandet fra fremstilling af råvarer og produkter, føde- og

drikkevarebranchen, byggebranchen, offentlig service og transportbranchen. Det er nærmere beskrevet i

Baggrundsnotat 2.

Der findes ikke mange politiske tiltag i Danmark, der retter sig mod at sænke den del af Danmarks forbrugsbaserede

aftryk, der sker i udlandet. Det skyldes blandt andet, at der ikke er nogen politiske mål og kun få krav, tiltag eller regler

for at sænke denne del af udledningerne. Politiske tiltag, der retter sig mod at reducere udledningerne i udlandet,

risikerer at blive underprioriteret, fordi de ikke bidrager til opfyldelse af de nuværende danske målsætninger. Det kunne

fx være tiltag om at servere klimavenlig mad i offentlige køkkener, som Klimarådet tidligere har anbefalet.

Hvis

Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk i udlandet skal sænkes, er der behov for yderligere tilskyndelse til handling på

indsatsområdet.

Side 33

Danmarks globale klimaindsats

November 2023

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Klimarådets analyse 'Danmarks globale klimaindsats'

Mio. ton CO

120

100

1990

1991

1992

1993

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

Indeks (1990=100)

160

140

120

100

Udledninger i udlandet

Udledninger i Danmark

Indeks for udledninger i

udlandet (højre akse)

Indeks for udledninger i

Danmark (højre akse)

Figur 4.1

Anm.:

Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk fordelt på udledninger i Danmark og i udlandet

De stiplede kurver viser den indekserede udvikling siden 1990 i henholdsvis den danske og udenlandske del af

det forbrugsbaserede klimaaftryk. Indekset er i 1990 lig 100. Et indeks på fx 120 i 2021 betyder, at

klimaaftrykket er steget med 20 pct. siden 1990.

Energistyrelsen,

Danmarks globale klimapåvirkning - Global afrapportering,

2023.

Kilde:

Det er muligt at følge udviklingen i det forbrugsbaserede klimaaftryk og sætte en retning

Energistyrelsens årlige opgørelse af det forbrugsbaserede klimaaftryk kan bruges til at monitorere udviklingen i

aftrykket. Det er muligt fra politisk side at definere klart, hvad et mål eller pejlemærke omfatter, hvis Energistyrelsens

opgørelse og fremskrivning lægges til grund.

Energistyrelsens metode kan dog med fordel videreudvikles og forfines, for at den kan bruges mere handlingsorienteret.

Ved at forfine modellens opdeling på brancher og produktgrupper, kan der fx opnås en mere præcis opgørelse.

Derudover kan opgørelsen suppleres med indikatorer for udvalgte klimabelastende produktgrupper, der kan bruges til at

monitorere udviklingen i forbruget af disse på kort sigt. Grunden til, at det kan være en god idé at supplere den

overordnede opgørelse med indikatorer, skyldes to forhold:



Tidsforskydning.

Der er i opgørelsen en tidsforskydning, fra at ændringerne i samfundet sker, til det

viser sig i opgørelsen.

Bottom-up er mere præcis.

Selv om opgørelsen over tid forfines, er det stadig vanskeligt at nå helt ned

på det konkrete produkt, fx cement. Hvis et byggefirma fx køber cement fra en cementfabrik i Tyskland

med et CCS-anlæg, så falder udledningen herfra med cirka 90 pct., men i opgørelsen falder udledningen

kun til gennemsnittet af den samlede udledning fra cement i Tyskland. Så først over tid, når alle

cementfabrikker i Tyskland er omstillet, vil det slå helt igennem i opgørelsen over det samlede

klimabaserede forbrugsaftryk.

For at bestemme hvordan Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk bør udvikle sig over tid, kan man se på, hvordan

forbrugsaftrykket vil udvikle sig, hvis Parisaftalens temperaturmål skal være opfyldt. Det har Energistyrelsen gjort i sin

globale afrapportering fra 2023, og den fremskrivning kan bruges til at sætte en langsigtet retning. Fremskrivningen

viser, hvad aftrykket vil være, hvis de lande, vi importerer fra, lever op til Parisaftalens temperaturmål. Selv om der

endnu ikke er vedtaget et mål for det forbrugsbaserede klimaaftryk i Sverige, er det samme metode, som er anvendt i

forslaget til det svenske mål.

En anden måde at anskue det på er at tage udgangspunkt i en ligelig fordeling af de tilladte

globale udledninger på verdens borgere i globale scenarier, hvor temperaturstigningen begrænses til 1,5 grader eller 2

grader. Det beskrives nærmere senere i kapitlet.

Side 34

Danmarks globale klimaindsats

November 2023

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Klimarådets analyse 'Danmarks globale klimaindsats'

Udledningerne fra importerede varer kan mindskes ved ændrede forbrugsvaner

Danske myndigheder har begrænsede muligheder for at påvirke den del af udledningerne fra vores forbrug, der sker uden

for Danmarks grænser, fordi vi kun i begrænset grad kan påvirke omstillingen af produktionen i andre lande ad denne

vej. Det er dog muligt at påvirke danskernes forbrugsvaner, så importen af klimabelastende varer og tjenester falder. Det

kan ske på flere forskellige måder.



Forbrugsafgifter på klimabelastende varer.

Det kan fx være en afgift på forbrug af oksekød og

mælkeprodukter og en passagerafgift på flyrejser.

Krav til produktionen.

Man kan stille krav til klimaaftrykket fra produktionen, som man allerede gør i

byggesektoren. Det offentlige kan desuden gå foran og stille krav til CO

-aftrykket i de varer og tjenester,

som indkøbes af det offentlige.

Cirkularitet.

Der kan indføres incitamenter i form af fx afgifter og standarder til at bruge klodens

ressourcer på en smartere måde. Incitamenterne kan have til formål at øge brugen af varer, der er

produceret med genbrugsmaterialer, at købe varer med længere holdbarhed og at reparere ting frem for

at smide dem ud og købe nyt.

Klimatold i EU.

Danmark kan i EU arbejde for, at EU’s klimatold,

Carbon Border Adjustment

Mechanism

(CBAM), udvides med andre varegrupper fremover. På nuværende tidspunkt gælder CBAM

kun for import af cement, jern og stål, aluminium, gødningsstoffer og elektricitet.



Klimarådet anbefaler, at der sættes et pejlemærke for det forbrugsbaserede klimaaftryk

Danmarks høje klimaaftryk fra forbrug bidrager ikke til ambitionen om at være et grønt foregangsland. På nuværende

tidspunkt er der kun begrænset politisk tilskyndelse til at handle på området. Et pejlemærke for forbrugsaftrykket kan

medvirke til at øge det politiske fokus på at reducere Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk. Klimarådet vurderer, at

der ikke er grundlag for at anbefale et egentligt mål for forbrugsaftrykket, da det er vanskeligt at kontrollere

udledningerne i udlandet.

Klimarådet anbefaler, at regeringen sætter et pejlemærke for det forbrugsbaserede klimaaftryk i sin langsigtede globale

strategi. Et nyt pejlemærke kan med fordel sættes hvert femte år og række ti år frem. Pejlemærket kan desuden ændres

løbende i strategien, hvis opgørelsesmetoderne ændres. Det anbefales desuden, at der i et globalt klimaprogram

redegøres for Danmarks indsats og status i forhold til at nærme sig pejlemærket. Klimarådet anbefaler, at pejlemærket

suppleres med indikatorer for udvalgte klimabelastende produktgrupper.

Pejlemærket kan sættes i overensstemmelse med Parisaftalens temperaturmål

Pejlemærket kan enten sættes som et konkret tal eller som et reduktionsspænd i et bestemt år for at tage forbehold for

manglende kontrol og for usikkerheder i opgørelsesmetoderne. Pejlemærket kan fx sættes ud fra Energistyrelsens

fremskrivning. Klimarådet giver i denne analyse ikke en endelig anbefaling til, hvad pejlemærket bør være, men den

illustrerer nogle principper for, hvordan pejlemærket eksempelvis kan sættes.

Niveauet for pejlemærket kan sættes med udgangspunkt i Parisaftalens temperaturmål, hvilket vil give et spænd på 50 til

60 pct. reduktion i 2035 sammenlignet med 2020, som vist i figur 4.2. Spændet på 50 til 60 pct. reduktion afspejler

forskellige forløb i udviklingen i forbrugsaftrykket, hvis landene lever op til Parisaftalen. Men hvis landene, vi importerer

fra, ikke lever op til Parisaftalens mål om en begrænset temperaturstigning på maksimalt 2 grader, øger det behovet for

danske tiltag til at sænke det forbrugsbaserede klimaaftryk. Det kunne fx være tiltag for at sænke efterspørgslen på

klimabelastende varer og tjenester eller stille krav til de virksomheder, der importeres fra. Tiltagene kan også ske på EU-

niveau ved at arbejde for, at EU’s nye klimatold kommer til at omfatte flere varer end nu. Hvis landene, vi importerer fra,

derimod lever op til Parisaftalens mål, vil det danske forbrugsbaserede klimaaftryk falde svarende til et pejlemærke på

50-60 pct. reduktion i 2035, uden at Danmark skal gøre en særlig indsats:



60 pct. reduktion i 2035 i forhold til 2020.

Hvis andre landes klimapolitik lever op til at begrænse

temperaturstigningen til 1,5 grader, svarer det til en reduktion i det danske forbrugsbaserede klimaaftryk

på 60 pct. En reduktion på 60 pct. vil betyde, at Danmarks forbrugsbaserede udledninger reduceres til 24

mio. ton CO

e i 2035. Det svarer til en udledning på 3,9 ton CO

e pr. dansker i 2035.

Hvis Danmark gør

Side 35

Danmarks globale klimaindsats

November 2023

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Klimarådets analyse 'Danmarks globale klimaindsats'

en ekstra indsats, og omverdenen lever op til 1,5 gradersmålet, kan pejlemærket være højere end 60 pct. i

2035.



50 pct. reduktion i 2035 i forhold til 2020.

Hvis andre landes klimapolitik lever op til at begrænse

temperaturstigningen til 2 grader, svarer det til en reduktion i det danske forbrugsbaserede klimaaftryk på

50 pct. Det vil betyde, at Danmarks forbrugsbaserede udledninger reduceres til 30 mio. ton CO

e i 2035.

Det svarer til en udledning på 4,9 ton CO

e pr. dansker i 2035.

Det gælder også her, at hvis andre lande

lever op til 2-gradersmålet, kan en ekstra dansk indsats medføre, at det danske pejlemærke kan være

højere end 50 pct.

Danmarks forbrugsbaserede

klimaaftryk (historisk)

SSP1-5 (3,1°C - 5,1°C)

SSP2 (2,0°C)

SSP2 (1,5°C)

50 pct. reduktion i 2030 ift. 1990

50 pct. reduktion i 2030 ift. 2020

50 pct. reduktion i 2035 ift. 2020

60 pct. reduktion i 2035 ift. 2020

1990

1995

2000

2005

2010

2015

2020

2025

2030

2035

3,9 ton CO2e pr. indbygger

opskaleret til Danmark

(UNEP's median estimat)

Mio. ton CO

120

100

Figur 4.2

Anm. 1:

Danmarks historiske og fremskrevne forbrugsbaserede udledninger, samt mulige pejlemærker

Energistyrelsens fremskrivning er baseret på en fremskrivning af dansk forbrug kombineret med en

fremskrivning af internationale udledninger ud fra syv scenarier for udviklingen i andre lande. Fremskrivningen

af dansk forbrug sker på basis af en ”frozen policy”-tilgang, hvor der ikke er indregnet nye tiltag på klima- og

energiområdet efter 1. januar 2022. Scenarierne for udlandet er baseret på FN’s klimapanels (IPCC) fem

såkaldte Shared Socio-economic Pathways (SSP), hvor de globale temperaturer stiger mellem 3 og 5 grader

over førindustrielt niveau i 2100. Der er derudover lavet to varianter af SSP2-scenariet, hvor den globale

temperaturstigning begrænses til henholdsvis 1,5 og 2 grader over førindustrielt niveau i 2100. Da de danske

udledninger og dansk økonomi er konstante på tværs af scenarierne, er forskellen mellem forbrugsaftrykket i

scenarierne alene betinget af forskellige udviklinger i udlandet.

I figuren er der indsat forskellige mulige niveauer for et pejlemærke med udgangspunkt i andre organisationers

anbefalinger om 50 pct. reduktion i 2030 i forhold til henholdsvis 1990 og 2020, samt Klimarådets vurdering i

forhold til et niveau på mellem 50 og 60 pct. i 2035 i forhold til 2020. Derudover er det illustreret, hvor højt

klimaaftrykket for forbrug må være, hvis alle danskere udleder 3,9 ton CO

e pr. person i 2030, der er FN’s

Miljøorganisations (UNEP) medianestimat for tilladte udledninger i 1,5-gradersscenariet.

Danmarks Statistik, Statistikbanken (FRDK120 - hentet 30/8-2023); UNEP,

Emissions Gap Report 2023,

2023;

UN,

World Population Prospects 2022,

2022. Energistyrelsen,

Danmarks globale klimapåvirkning - Global

afrapportering,

2023 og Klimarådet.

Anm. 2:

Kilde:

På nuværende tidspunkt ser det dog ikke ud til, at verdens landes klimapolitik er i overensstemmelse med Parisaftalens

temperaturmål, hverken 1,5 grader eller 2 grader. Det er FN’s Miljøorganisation kommet frem til ved at analysere

landenes indmeldte klimamål, de såkaldte

Nationally Determined Contributions (NDC’er).

Det betyder, at hvis

Side 36

Danmarks globale klimaindsats

November 2023

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Klimarådets analyse 'Danmarks globale klimaindsats'

landene, hvorfra vi importerer, ikke fører en mere ambitiøs klimapolitik, så er der behov for danske tiltag for at sænke

aftrykket, hvis det danske forbrugsbaserede klimaaftryk skal være i overensstemmelse med Parisaftalen.

En fremskrivning af det forbrugsbaserede klimaaftryk kan i stedet baseres på landenes NDC’er og dermed bruges til at

monitorere udviklingen. Den metode er fx anvendt af Axcelfuture.

Anvendes en sådan fremskrivning, vil Danmark

skulle gøre en egen ekstra indsats for at nå et potentielt pejlemærke på 50-60 pct. i 2035 sammenlignet med 2020.

Klimarådet har ikke sat tal på, hvor meget der skal gøres, men jo mindre andre lande reducerer deres territoriale

udledninger, jo mere vil Danmark selv skulle gøre og omvendt.

Pejlemærket kan alternativt udformes ud fra en fordeling af de globale udledninger på verdens borgere

En anden måde at anskue niveauet for et pejlemærke for forbrug er at bygge ambitionerne på FN’s klimapanels scenarier

for, hvor meget de samlede globale udledninger for alle lande (og ikke kun de lande, vi importerer fra) skal falde, for at

temperaturstigningen begrænses til mellem 1,5 og 2 grader. Denne udledning kan herefter fordeles ligeligt ud på alle

indbyggere i verden. Denne tilgang har CONCITO og Klima- og Omstillingsrådet henvist til i tidligere analyser.

Verdens indbyggere må gennemsnitligt udlede 3,9 ton CO

e pr. person i 2030, hvis temperaturstigningen skal begrænses

til 1,5 grader. Det viser FN’s Miljøorganisation UNEP’s medianestimat for tilladte udledninger i 1,5 graders scenariet.

Beregningen er nærmere beskrevet i

Baggrundsnotat 2.

Hvis temperaturstigningen skal begrænses til 2 grader, må

verdens indbyggere gennemsnitligt udlede 4,8 ton CO

e pr. person i 2030. Et pejlemærke for forbrugsaftrykket kan altså

alternativt sigte efter at nærme sig det tilladte verdensgennemsnit pr. indbygger, der er i overensstemmelse med

Parisaftalens temperaturmål.

Pejlemærket kan enten sættes for hele forbrugsaftrykket eller kun for den importerede del

Et overordnet pejlemærke for det forbrugsbaserede klimaaftryk kan enten sættes for det samlede klimaaftryk eller kun

for den del af udledningerne, der sker i udlandet. De udledninger, der sker inden for Danmarks grænser, er nemlig

allerede omfattet af Danmarks territoriale klimamål, hvor der derfor i dag er politisk tilskyndelse til at lave tiltag, der

reducerer denne del af udledningerne. Det væsentligste er altså, at pejlemærket dækker de udledninger, der ikke er

omfattet af territoriale mål.

Der er fordele og ulemper ved at sætte et samlet pejlemærke for forbrugets klimaaftryk. Ulempen er, at en reduktion i

klimaaftrykket kan skyldes, at udledningerne i Danmark falder, mens udledningerne i udlandet fortsat kan stige. Det kan

give et skævt billede af, hvordan det går med at reducere de udenlandske udledninger. Fordelen er omvendt, at et

pejlemærke for det samlede forbrugsaftryk er nemmere at forstå og kommunikere. En anden fordel ved et samlet

pejlemærke er, at det er svært at indføre virkemidler, der kun retter sig mod den del af forbruget, der er importeret.

Virkemidler, som fx forbrugsafgifter, klimavenlig kost i offentlige køkkener og krav til CO

-indhold i byggematerialer, vil

bidrage til både at reducere udledningerne i Danmark og i udlandet fra danskernes forbrug. Derfor kan det være

hensigtsmæssigt at sætte et samlet pejlemærke for det forbrugsbaserede klimaaftryk. Det kan dog med fordel suppleres af

en separat opgørelse for udviklingen i det klimabaserede forbrugsaftryk fra den importerede del, som også allerede

opgjort i den globale afrapportering.

Andre organisationer har foreslået klimamål for forbrugsaftrykket

Andre steder i Europa arbejdes der på, hvordan man kan sænke landenes forbrugsbaserede klimaaftryk. Det svenske

miljømålsudvalg har eksempelvis anbefalet, at den svenske regering indfører et klimamål for forbrugsaftrykket.

Det

britiske klimaråd er ligeledes i gang med at analysere, hvordan Storbritannien kan sænke sit klimaaftryk fra forbrug.

Andre organisationer i Danmark har anbefalet mål eller pejlemærker for forbrugsaftrykket – blot for året 2030.

Klimarådet vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt først at sætte pejlemærket til 2035, da der skal være tilstrækkelig tid

til at gennemføre politik til at nå pejlemærket, ligesom Danmarks territoriale klimamål også sættes ti år i forvejen.

Klimarådet har ikke set på konkrete virkemidler til at nå et eventuelt pejlemærke for klimaaftrykket fra forbrug i denne

analyse. Axcelfuture peger på, at det er muligt at reducere de forbrugsbaserede udledninger med 50 pct. i 2030 i forhold

til niveauet i 1990, hvilket svarer til en reduktion på ca. 33 pct. i 2030 i forhold til 2020.

Dette kan ifølge analysen

realiseres, hvis alle de lande, som Danmark importerer fra, og Danmark selv lever fuldt ud op til de mål, de har

Side 37

Danmarks globale klimaindsats

November 2023

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Klimarådets analyse 'Danmarks globale klimaindsats'

annonceret, samtidig med at der indføres yderligere tiltag i Danmark. Her peger Axcelfuture specifikt på afgifter på

oksekød, flyafgifter og krav til bygherrer om kun at anvende cement, hvor producenten har anvendt CCS. Hvis andre

teknologier kan nedbringe udledningerne tilsvarende, bør disse dog ikke udelukkes fra offentlige udbud, fx elektrificering

af cementprocessen.

4.2

Klimaaftryk fra offentlige indkøb

Den offentlige sektor består af staten, regioner og kommuner. Den offentlige sektor købte ind for cirka 380 mia. kroner i

2019 og over 400 mia. i 2021.

60, 61

Det viser deres udgiftsposter i nationalregnskabet. Opgørelsen at Danmarks samlede

forbrugsbaserede klimaaftryk tager udgangspunkt i nationalregnskabet, som det offentliges forbrug udgør en betydelig

del af. De samlede offentlige indkøb kan dog også opgøres ud fra fakturadata, hvor det er muligt at få mere detaljeret

datagrundlag. Det er den opgørelse, som Energistyrelsen har brugt til at beregne klimaaftrykket fra offentlige indkøb i

den globale afrapportering. Energistyrelsen har ikke opgjort det offentlige indkøb på importerede og danske varer, da

disse tal ikke fremgår af fakturadata, men en tidligere analyse af klimaaftrykket fra det offentlige indkøb viser, at cirka to

tredjedele af aftrykket sættes i udlandet og en tredjedel i Danmark.

Byggeri og anlæg er en af de mest klimabelastende

sektorer og udgjorde i 2021 22 pct. af det samlede klimaaftryk fra offentligt indkøb. Også indkøb til sundhedssektoren

samt IT, møbler og beklædning fylder meget i det offentliges klimaaftryk.

Det er muligt at sætte et pejlemærke for klimaaftrykket fra de offentlige indkøb

Det offentlige er en stor forbruger, som kan gå foran i forhold til at træffe klimavenlige valg ved indkøb og dermed

bidrage til at normalisere klimavenlige valg på de områder, hvor de offentlige valg er synlige for borgere. Samtidig er det

offentlige indkøb langt lettere at styre fra myndighedernes side end det private. Det er baggrunden for, at Klimarådet i

dette afsnit ser særskilt på mulighederne for at styrke det offentliges rolle i at nedbringe Danmarks forbrugsbaserede

klimaaftryk.

Klimarådet vurderer, at der med fordel kan sættes et samlet pejlemærke for klimaaftrykket fra offentlige indkøb på

samme måde som for det forbrugsbaserede klimaaftryk. Klimarådets vurdering er nærmere beskrevet nedenfor og

uddybet i

Baggrundsnotat 3 - Klimaaftryk fra det offentlige indkøb.

Potentialet for reduktioner er stort, og der kan gøres endnu mere

Klimaaftrykket fra det offentlige indkøb i 2021 er opgjort til 16 mio. ton CO

e i Energistyrelsens globale afrapportering

fra 2023.

Det offentlige klimaaftryk er steget markant de seneste år. Opgørelsen viser, at klimaaftrykket fra offentlige

indkøb er steget med 12 pct. fra 2019 til 2021. Det er vist i figur 4.3 nedenfor. En del af denne udvikling kan tilskrives

indkøb i forbindelse med Covid-19-pandemien.

Frem mod 2030 forventes et lille fald i klimaaftrykket fra offentlige indkøb som følge af et grønnere energimix.

Fremskrivning af det offentlige indkøb i kroner og øre er baseret på Finansministeriets fremskrivning, herunder en

forventet stigning inden for bygge og anlæg. Energistyrelsen har ikke ændret i emissionsfaktorerne, der er relevante for

dette område ud over justeringerne, der tager højde for et ændret energimix.

Det betyder, at klimaaftrykket i 2030

forventes at blive på niveau med situationen før Covid-19-pandemien. Det viser Energistyrelsens ”frozen policy”-

fremskrivning.

Klimarådet forventer dog, at allerede vedtagne krav til CO

-aftrykket fra nybyggeri i

bygningsreglementet vil påvirke fremskrivningen i nedadgående retning, så der alt andet lige forventes et lidt lavere

samlet klimaaftryk fra offentlige indkøb i 2030, end hvad der fremgår af figur 4.3.

Klimaaftrykket fra offentlige indkøb vil dog næppe falde meget frem mod 2030, medmindre der gøres en yderligere

indsats. Den offentlige sektor kan handle ved at træffe klimavenlige valg ved indkøb. Som eksempel har Klimarådet

tidligere anbefalet, at regeringen bør gøre en indsats for, at klimavenlig mad normaliseres gennem servering i offentlige

køkkener.

Det offentlige kunne også gå foran og fx kræve, at nybyggeri opføres efter den mest ambitiøse

lavemissionsklasse i bygningsreglementet. Det er en mulighed, men ikke et krav. Ofte har netop det, at nogen er gået

videre end minimumskravene, medvirket til udvikling af ny teknologi, som så har banet vejen for yderligere stramninger

af bygningsreglementet senere. Desuden kunne det offentlige stille krav til sine bygherrer om kun at bruge cement med et

meget lavt CO

-aftryk. Fx kunne der stilles krav om, at producenten har anvendt CCS til at fjerne 90 pct. af CO

udledningerne efter en bestemt dato, fx 2030, som også foreslået af Axcelfuture i deres analyse af Danmarks

Side 38

Danmarks globale klimaindsats

November 2023

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Klimarådets analyse 'Danmarks globale klimaindsats'

forbrugsbaserede klimaaftryk,

eller at producenten på anden måde har nedbragt udledningerne fra

cementproduktionen tilsvarende.

Endelig har Klimarådet tidligere anbefalet, at samfundsøkonomiske beregninger, der understøtter beslutninger om

offentlige projekter, bør udføres med en pris på drivhusgasser, der er konsistent med 70-procentsmålet. Prisen skal efter

Klimarådets vurdering op i nærheden af 1.500 kr. pr. ton CO

Med en sådan pris vil cement fra fabrikker med CCS-

anlæg blive konkurrencedygtigt med cement fra traditionelle cementfabrikker. Så længe markedspriserne ikke afspejler

de samlede omkostningerne for samfundet, bør det offentlige i højere grad tænke lang levetid, cirkularitet og klima ind i

deres indkøb ud over at have fokus på prisen.

Stat, regioner og kommuner kan med fordel fokusere på hele værdikæden

Tidligere og nuværende regeringer har tilkendegivet ambitioner om at nedbringe klimaaftrykket på de offentlige

indkøb.

Der er dog endnu ikke fremlagt mål for dette, og Klimarådet vurderer, at den eksisterende tilskyndelse til at

nedbringe klimaaftrykket fra offentlige indkøb ikke er stor nok til for alvor at reducere aftrykket, og at der derfor er behov

for yderligere tilskyndelse til handling på området.

Selv om de fleste kommuner og regioner har klimaplaner, fokuserer disse i høj grad på udledningerne inden for

kommune- eller regionsgrænsen. Således har 97 ud af 98 danske kommuner udviklet eller er i gang med at udvikle

klimaplaner, og en sammenfatning af de færdige planer viser, at kommunernes mål er at reducere deres udledninger med

sammenlagt 76 pct. i 2030 sammenholdt med 1990.

Der mangler dog fokus på hele værdikæden i det offentlige indkøb.

Her har kun 14 kommuner konkrete målsætninger for klimaaftrykket fra deres indkøb.

I regionerne er der fokus på området, og Danske Regioner er på vej med en fælles regional strategi for grønne

hospitaler.

Men også her savnes klare retningslinjer for, hvilke krav der kan sættes til leverandørerne.

Mio. ton CO

2019

2020

2021

2030

4,1

3,9

4,8

3,9

4,1

4,4

4,6

6,1

6,9

6,8

6,2

Stat

Kommuner

Regioner

Figur 4.3

Kilde:

Klimaaftrykket af statens, regionernes og kommunernes indkøb i 2019, 2020 og 2021, samt

forventet klimaaftryk i 2030 ifølge Energistyrelsens fremskrivning

Energistyrelsen,

Danmarks globale klimapåvirkning - Global afrapportering,

2023.

Energistyrelsens opgørelse af klimaaftrykket kan bruges til at monitorere den overordnede udvikling

Der findes metoder til at opgøre klimaaftrykket fra det offentlige indkøb. Det blev opgjort i forbindelse med

Energistyrelsens seneste globale afrapportering fra 2023.

Metoderne kan dog med fordel forbedres for i højere grad at

kunne måle effekten af en indsats på en retvisende måde. Det er nødvendigt, at metoden forfines på flere

Side 39

Danmarks globale klimaindsats

November 2023

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Klimarådets analyse 'Danmarks globale klimaindsats'

produktgrupper, for at det bliver muligt at måle effekten på udledningerne af fx at skifte fra kød til plantebaseret kost og

fra én type cement til en anden og mere klimavenlig type. Indtil metoden er tilstrækkeligt udviklet, kan dataopsamling fra

fakturaer gøre det muligt at følge udviklingen i de mest klimabelastende forbrugsvarer via indikatorer.

Energistyrelsens fremskrivning af klimaftrykket fra offentligt forbrug kan anvendes som baseline for fremtidige

reduktioner i det offentlige klimaaftryk. Klimarådet vurderer, at det er muligt at sætte en langsigtet retning for

udviklingen i forbrugsaftrykket fra offentlige indkøb, hvis man supplerer Energistyrelsens fremskrivning med data for de

mest klimabelastende varer og tjenesteydelser.

Et aggregeret pejlemærke kan ikke stå alene

Energistyrelsens opgørelse af klimaaftrykket fra offentlige indkøb kan bruges til at definere, hvilke udledninger der tæller

med, hvis der sættes et pejlemærke for klimaaftrykket fra offentlige indkøb. Problemet er dog, at det er vanskeligt at måle

effekter af handling i forhold til et overordnet og aggregeret mål eller pejlemærke. For at løse dette problem kan et

pejlemærke suppleres med mere detaljerede indikatorer, som kan bruges til at følge udviklingen i klimaaftryk fra de fx ti

vigtigste og mest klimabelastende varegrupper, der ikke fanges på kort sigt i opgørelsen af det offentlige klimaaftryk. Hvis

der fx indkøbes mindre kød, vil det samlede klimaaftryk fra fødevareindkøbet først kunne observeres over tid med den

nuværende metode, fordi det vil tage tid, inden det slår igennem på emissionsfaktorerne i modellen. Derfor er der dels

brug for, at modellen forfines på flere varegrupper, dels at opgørelsen suppleres af indikatorer. Det kunne eksempelvis

være indikatorer for antal kørte km i henholdsvis elbil og fossil bil, antal måltider henholdsvis kød- og plantebaseret og

-udledningen fra offentligt byggeri. Disse indikatorer vil gøre det muligt at følge udviklingen i klimaaftrykket fra de

mest klimabelastende varegrupper fra år til år.

Danmark har en betydelig grad af kontrol med udledninger fra offentlige indkøb

Det offentlige har en betydelig grad af kontrol over udviklingen i klimaaftrykket fra indkøb. Det offentlige kan nemlig

regulere sig selv og stille krav i forbindelse med sine indkøb. Det er dog ikke muligt fuldt ud at kontrollere klimaaftrykket

fra importen. Der kan være situationer fx på sundhedsområdet, hvor en importeret vare er af vital betydning og ikke kan

findes med et lavt CO

-indhold.

Klimarådet anbefaler, at der sættes et pejlemærke for klimaaftrykket fra offentlige indkøb

Samlet vurderer Klimarådet, at det stadig er en betydelig udfordring at definere et klart mål for klimaaftrykket for de

offentlige indkøb. Det gælder særligt, hvis det skal følges op med konkret handling, der kan aflæses i målet relativt

hurtigt. Kriterierne er dog opfyldt for at kunne sætte et pejlemærke. Derfor anbefaler Klimarådet, at der sættes et

pejlemærke for klimaaftrykket fra offentlige indkøb.

Pejlemærket kan med fordel suppleres af indikatorer for udviklingen i klimaaftrykket fra udvalgte produktgrupper, som

er særligt klimabelastende. Den tidligere regering bekendtgjorde i sin strategi for offentlige grønne indkøb fra 2020, at

der skulle fastsættes et mål for offentlige grønne indkøb.

Regeringen kan med fordel analysere, hvad der vil være et

realistisk og samtidig ambitiøst pejlemærke for klimaaftrykket fra offentlige indkøb og derefter beslutte niveauet for et

overordnet pejlemærke. Samtidig vil det være vigtigt, at der med pejlemærket følger konkrete vejledninger til kommuner,

regioner og statens institutioner.

Pejlemærket bør indgå i den langsigtede globale strategi, og der bør afrapporteres løbende på det overordnede

pejlemærke og indikatorer for udvalgte, klimabelastende varegrupper i den globale afrapportering.

Et pejlemærke for offentlige indkøb kan påvirke den private sektors forbrug

Ved at nedbringe forbrugsaftrykket fra offentlige indkøb kan stat, regioner og kommuner gå foran og vise vejen i den

grønne omstilling for den private sektor, såvel for virksomheder som for husholdninger. Det vil fremme innovation og

kan føre til

spillover-effekter

i den private sektor. Danmark vil med et pejlemærke for klimaaftrykket fra offentlige

indkøb gå foran både i EU og i verden. Samtidig kan det offentlige bidrage til at normalisere klimavenlige valg ved at

indkøbe mere klimavenligt, fx ved at købe og servere klimavenlig mad.

Side 40

Danmarks globale klimaindsats

November 2023

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Klimarådets analyse 'Danmarks globale klimaindsats'

4.3

Danmarks brug af globalt areal

Danmark forbruger mange forskellige globale ressourcer. 72 pct. af den ressourceudvinding, der skal til for at

tilfredsstille den danske efterspørgsel, sker uden for landets grænser, og Danmarks materialeforbrug er kun 4 pct.

cirkulært.

En del af dette ressourceforbrug har betydning for klimaet. Dette afsnit fokuserer på en ressource, som er helt

central for at nå verdens klimamål, nemlig globalt areal.

Brug af globalt areal har betydning for opfyldelse af klimamål

Globalt areal er nødvendigt for at dyrke biomasse på land. Danmark importerer og forbruger mange former for biomasse,

fx foder, fødevarer, biobrændstoffer, palmeolie og træprodukter, herunder træpiller til energiproduktion. Samtidig har

planeten en fast størrelse, og det dyrkbare areal på kloden er begrænset.

Figur 4.4 Aktuel status for alle ni planetære grænser

Anm. 1:

Der er en tæt sammenhæng mellem brug af globalt areal og de planetære grænser

Land System Change, Biosphere

Integrity

Climate Change.

For disse tre grænser er den sikre (grønne) zone overskredet, og kontrolvariablene indikerer,

at vi befinder os i den gule og røde zone, hvor der er stigende risiko for systemiske ændringer i livsbetingelserne på Jorden.

Richardson m.fl.,

Earth beyond six of nine planetary boundaries,

Science Advanced 9, September 2023.

Kilde:

Begrebet planetære grænser er udviklet med det formål at kortlægge, hvor stor en menneskelig påvirkning af de globale

miljøprocesser, der kan tillades, uden at påvirkningen risikerer at forårsage dramatiske ændringer i den globale

miljøtilstand. Forskningen i planetære grænser beskriver ni planetære grænser og et ”sikkert handlingsrum” for

mennesker for hver af de ni grænser.

Side 41

Danmarks globale klimaindsats

November 2023

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Klimarådets analyse 'Danmarks globale klimaindsats'

Forbruget af globalt areal er direkte relateret til tre planetære grænser nemlig grænserne for ændret arealanvendelse,

biosfæreintegritet og klimaændringer. Den planetære grænse for ændret arealanvendelse,

Land System Change

biosfæreintegritet,

Biosphere Integrity,

spiller begge en afgørende rolle for den planetære grænse for klimaforandringer,

Climate Change,

se figur 4.4 oven for.

Biosfæreintegritet omfatter både biodiversitet, forstået som artsdiversiteten, og økosystemernes funktion, herunder deres

evne til at fungere som regulatorer af jordens tilstand og klima. Som det fremgår af figuren, er den sikre zone allerede

overskredet for ændret arealanvendelse og langt overskredet for biosfærens integritet. Overskridelsen af disse grænser

skyldes især forøgelsen af det dyrkede areal på kloden og den afskovning, det har medført.

Fældning af skov til fordel for landbrug er den næststørste kilde til øget CO

-indhold i atmosfæren, efter afbrænding af

fossil energi.

Danmarks brug af globalt areal er derfor direkte relateret til klimaforandringer. Samtidig kan

klimaløsninger, fx bioenergi og negative udledninger fra fx skovrejsning, indebære et øget arealforbrug. Mange lande

forventer i vidt omfang at bruge negative udledninger til at opfylde deres langsigtede klimaløfter.

Et dansk arealfokus er vigtigt i den globale klimaindsats

Et øget fokus på Danmarks brug af globalt areal er vigtigt, fordi formålet med dansk klimapolitik er at modvirke de

globale

klimaforandringer. Et for ensporet fokus på de territoriale udledninger og mål kan blive kontraproduktivt, hvis

de globale arealressourcer ikke tages i betragtning. Hvis Danmark øger sin brug af globalt areal for at opfylde sine

klimamål, kan det blive sværere for andre lande at opfylde deres klimamål, da de kan have brug for de samme

arealressourcer.

Klimarådet vurderer, at der er gode muligheder for, at Danmark kan reducere sit globale arealforbrug og dertilhørende

udledninger. Det vurderes også, at der mangler incitamenter på området. Men det er nødvendigt at udvikle metoder til at

monitorere arealforbruget, før flere kriterier kan siges at være opfyldt. Klimarådets vurdering af kriterierne er

opsummeret nedenfor og uddybes i

Baggrundsnotat 4 – Danmarks brug af globalt areal.

Danmark bruger langt mere areal, end der er til rådighed pr. verdensborger

Danmark har et højt globalt arealforbrug, og det fører til væsentlige udledninger.

Alene udledninger fra Danmarks

forbrug af palmeolie og soja er blevet opgjort til 7 mio. ton CO

Et lands såkaldte

Ecological footprint

er det biologisk produktive areal, der er nødvendigt for at producere de ressourcer,

der forbruges af befolkningen, og som er nødvendigt til at absorbere den mængde affald, der skabes. Måleenheden er

globale hektar, som er et udtryk for produktiviteten på en gennemsnitlig hektar på jordkloden. Global Footprint Network

har beregnet, at der i gennemsnit er 1,6 globale hektar til rådighed pr. person på jorden.

Danmark forbruger 7,3 globale

hektar pr. person, altså 5,7 globale hektar mere, end der gennemsnitligt er til rådighed. Inden for Danmarks grænser

råder vi over 4,2 globale hektar pr. dansker takket være vores produktive landbrug og skovbrug. Men selv om vi har et

højt antal globale hektar i Danmark, kan vi altså ikke dække vores eget arealbehov. Vi har et underskud i forhold til

udlandet på ca. 3 globale hektar pr. dansker.

Den globale arealanvendelse er ikke genstand for tilstrækkelig politisk fokus eller regulering

Der findes bæredygtighedskrav til importeret bioenergi, regeringen har udarbejdet en handlingsplan mod afskovning, og

der er vedtaget en forordning mod afskovning i EU.

83, 84, 85

Hvis disse krav gør importen af arealkrævende ressourcer

dyrere, vil det være et incitament til at reducere importen. Men der findes på nuværende tidspunkt ikke nogen politiske

mål om at nedbringe Danmarks globale arealforbrug. Den globale arealanvendelse er ikke en faktor, der tages i

betragtning ved politiske beslutninger. Der findes heller ikke på nuværende tidspunkt en strategi for, hvordan Danmarks

eget areal skal bruges.

Mange politiske aftaler og mål indebærer til gengæld en ændret arealanvendelse. Regeringsgrundlaget indeholder fx et

mål om at etablere 250.000 hektar ny skov i Danmark.

Regeringsgrundlaget lagde desuden op til, at regeringen ville

forholde sig strategisk til anvendelsen af Danmarks areal i forbindelse med udarbejdelsen af en visionsplan for dansk

landbrug. Det er nu lagt ind i trepartsforhandlingerne om en afgift på landbruget, og dermed er det usikkert, om

regeringen vil fremlægge en strategi for arealanvendelsen. En arealstrategi er relevant, blandt andet fordi der her kan ses

Side 42

Danmarks globale klimaindsats

November 2023

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Klimarådets analyse 'Danmarks globale klimaindsats'

på, hvordan biomasse kan produceres mere effektivt på land, samtidig med at Danmark bidrager til at opfylde EU’s

kommende forordning om Naturgenopretning.

Regeringsgrundlaget har til gengæld ikke fokus på Danmarks forbrug af

areal i udlandet, selv om presset på det globale areal allerede er stort og kan forventes at vokse. Det vurderes derfor, at

der er behov for tilskyndelse til handling på området.

Der kan ikke sættes mål for Danmarks globale arealforbrug uden metodeudvikling

Der findes metoder til at opgøre og monitorere det globale arealforbrug og det dermed forbundne klimaaftryk. Det er

eksempelvis muligt at opgøre Danmarks

Ecological footprint

målt i globale hektar som foreslået af Global Footprint

Network.

En alternativ metode til at beregne Danmarks forbrug af globalt areal er foreslået af Schmidt og Mercai

(2023).

Det kræver dog en nærmere analyse at vurdere, hvilken metode der er bedst egnet.

Opgørelser af Danmarks globale arealforbrug indgår ikke direkte i Energistyrelsens årlige globale afrapportering, men

kunne potentielt gøre det. Det ville gøre det muligt at definere en langsigtet retning for, hvordan det globale arealforbrug

bør udvikle sig over tid. En mulig retning kunne være, at Danmark over tid reducerer sit globale arealforbrug. Allerede nu

er det dog muligt at udpege indsatser, der kan reducere Danmarks globale arealforbrug.

Danmark kan få øget, men ikke fuld kontrol over sit globale arealforbrug

Danmarks globale arealforbrug kan påvirkes ved at påvirke forbruget af arealkrævende produkter og ved at øge

arealeffektiviteten i dansk produktion, hvilket dog kan have negative sideeffekter. Danmark kan arbejde for såkaldte

afskovningsfri værdikæder, men kan ikke direkte kontrollere det arealforbrug, der er relateret til importvarer. Der er

desuden tale om et nyt område med et usikkert datagrundlag. Samlet set vurderes graden af kontrol over udviklingen at

være lav.

Klimarådet anbefaler en styrket indsats på området for Danmarks globale arealforbrug

Klimarådet vurderer, at den globale arealanvendelse, og dermed også Danmarks brug af globalt areal, er en helt central

faktor i opfyldelsen af de globale klimamål. Rådet vurderer ligeledes, at det er vigtigt, at danske tiltag for at nå territoriale

klimamål ikke samtidig gør det sværere for andre lande at opfylde deres klimamål. Emnet er dog for umodent til, at der

på nuværende tidspunkt kan sættes mål eller pejlemærker på området.

Ud over den store betydning for klimaet er den globale arealanvendelse også afgørende for, om andre bæredygtighedsmål

kan opfyldes, fx biodiversitetsmålet. Emnet vurderes at få stigende betydning i fremtiden blandt andet som opfølgning på

den nye globale biodiversitetsaftale.

Energistyrelsen kan derfor med fordel sætte fokus på emnet i den globale

afrapportering og udvikle relevante opgørelsesmetoder.

Klimarådet anbefaler, at Danmarks import og forbrug af relevante globale ressourcer, særligt globalt areal, bør indgå i

Energistyrelsens globale afrapportering. Regeringen bør desuden sætte fokus på emnet i den langsigtede globale strategi

og i et globalt klimaprogram.

Side 43

Danmarks globale klimaindsats

November 2023

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Klimarådets analyse 'Danmarks globale klimaindsats'

Eksport og grøn teknologi

Danmarks eksport bidrager både positivt og negativt til den globale klimapåvirkning. Eksporten af danske

varer har generelt et stort globalt klimaaftryk, mens eksporten og udviklingen af de grønne teknologier

omvendt kan medvirke til at sænke de globale udledninger. Eksportens klimaaftryk kan i princippet opgøres

på samme måde som det forbrugsbaserede klimaaftryk, men Klimarådet vurderer, at der mangler data på

nuværende tidspunkt. Det er desuden vanskeligt at opsætte et mål eller pejlemærke for klimanytten af

eksporten og teknologiudviklingen, men Klimarådet vurderer, at der er gode muligheder for at styrke

indsatserne, så Danmark i højere grad kan blive et grønt foregangsland.

5.1

Virksomhedernes klimapåvirkning (scope 3)

Virksomhedernes udledninger går på tværs af den globale klimapåvirkning

I dette afsnit er der fokus på den klimapåvirkning, som danske virksomheder udøver gennem deres eksport. Danske

virksomheders klimapåvirkning overlapper både med det forbrugsbaserede klimaaftryk, Danmarks territoriale

udledninger, klimaaftrykket fra Danmarks grønne eksport og international transport. En betydelig del af

virksomhedernes klimapåvirkning fanges dog ikke af de andre områder. Det drejer sig om klimaaftrykket fra importerede

varer, der direkte reeksporteres, eller som indgår i produktionen af danske eksportvarer, fx udledninger fra produktion af

soja, som indgår i foder til grise, der eksporteres i form af svinekød eller levende smågrise. Det drejer sig også om

udledningerne forbundet med brug og bortskaffelse af danske eksportvarer, som ikke kategoriseres som grøn eksport

eller som en del af den internationale transport. Sammenhængen mellem områderne er nærmere forklaret i kapitel 2.

Virksomhedernes klimapåvirkning er uddybet i

Baggrundsnotat 5 – Virksomhedernes klimapåvirkning.

Danske virksomheder har en meget høj klimapåvirkning

Danske virksomheders klimapåvirkning gennem eksporten også kaldet eksportens klimaaftryk er meget stor. Det fremgår

af figur 5.1. Eksportens klimaaftryk er fordoblet siden 1990 og udgjorde i 2021 129 mio. ton CO

e. Det er dobbelt så

meget som Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk. Klimaaftrykket fra eksporten har fulgt stigningen i værdien af dansk

eksport indtil 2009, hvor finanskrisen førte til et fald både i værdien af dansk eksport og i udledningerne relateret til

eksporten. Siden 2010 har klimaaftrykket fra eksporten været nogenlunde konstant, mens værdi af eksporten er steget

støt. Lidt under halvdelen af eksportens klimaaftryk stammer fra produktion i Danmark, mens resten stammer fra

udledninger i udlandet. Det fremgår af figuren, at de udenlandske udledninger fra eksporten er steget væsentlig mere end

de danske udledninger. Fra at udgøre 37 pct. af klimaaftrykket fra eksporten, udgør de udenlandske udledninger nu over

50 pct.

Side 44

Danmarks globale klimaindsats

November 2023

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Klimarådets analyse 'Danmarks globale klimaindsats'

Mio. ton

160

140

120

100

1990

1992

1994

1996

1998

2000

2002

2004

2006

2008

2010

2012

Mia. kr. (kædede værdier,

2010-priser)

1400

1200

1000

800

600

400

200

2014

2016

2018

2020

Udledninger i udlandet

Udledninger i Danmark

Eksportværdi (sekundær

akse)

Figur 5.1 Udledninger fra eksport opdelt på danske og udenlandske udledninger 1990-2021 i relation til eksportværdien

Kilde:

Energistyrelsen,

Global Afrapportering 2023,

2023.

Udledningerne i udlandet udgjorde 67 mio. ton CO

e i 2021 ifølge Energistyrelsen. De består af klimaaftrykket fra

virksomhedernes import og udenlandsk transport af varer, der enten direkte reeksporteres eller indgår i

virksomhedernes produktion af eksportvarer. Resten, nemlig 62 mio. ton CO

e består dels af udledninger fra produktion

i Danmark (21 mio. ton CO2e i 2021) og dansk opereret international transport (41 mio. ton CO2e), se også tabel 2.1.

Størstedelen af virksomhedernes udledninger ligger i scope 3

Virksomhedernes drivhusgasudledninger opdeles normalt i tre såkaldte scopes:



Scope 1-udledninger

omfatter virksomhedens direkte udledninger, og er enten del af Danmarks

territoriale udledninger, når produktionen sker i Danmark, eller en del af et andet lands udledning,

hvis produktionen foregår i udlandet.

Scope 2-udledningerne

består af de indirekte udledninger fra virksomhedens energiforbrug, og

udledningerne her foregår enten i Danmark eller i udlandet, i det omfang energiforbruget er

importeret, eller virksomheden ligger i et andet land og bruger energi produceret uden for Danmarks

grænser.

Scope 3-udledningerne

udgør størstedelen af virksomhedernes udledninger.

De omfatter alle de

indirekte udledninger, som er forårsaget af virksomhedens aktiviteter, men som ikke ejes eller

kontrolleres af virksomheden. Det kan fx være udledninger hos virksomhedernes leverandører og

udenlandske transportører og positive eller negative udledninger forbundet med brug og

bortskaffelse af virksomhedens produkter.



Udledninger hos virksomhedernes leverandører og transportører af materialer og halvfabrikata kaldes opstrøms scope 3-

udledninger, der er en fællesbetegnelse for alle indirekte udledninger for et givent produkt, der finder sted, før den

rapporterende virksomhed modtager produktet. Udledninger forbundet med transport af virksomhedens færdigvare

samt brug og bortskaffelse af virksomhedens produkter kaldes nedstrøms scope 3-udledninger, som kan give en positiv

klimapåvirkning, hvis der er tale om eksport af grøn teknologi eller grøn strøm. Nedstrøms scope 3-udledningerne kan

Side 45

Danmarks globale klimaindsats

November 2023

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Klimarådets analyse 'Danmarks globale klimaindsats'

dog også medføre en negativ klimapåvirkning, hvis der fx er tale om eksport af olie og gas eller udledninger forbundet

med brug og bortskaffelse af andre produkter.

Der findes ikke ét samlet tal for virksomhedernes scope 3-udledninger, men eksportens samlede klimaaftryk består i høj

grad af scope 3-udledninger. Desuden er udledninger forbundet med brug og bortskaffelse af virksomhedernes

eksportvarer også omfattet af scope 3, i dette tilfælde nedstrøms. Når først varen er overført til tredjepart, kan

udledninger i disse dog være svære for virksomheden at kontrollere, selv om virksomhederne i et vist omfang stilles til

ansvar herfor, blandt andet gennem EU’s direktiv om udvidet producentansvar. Der findes i dag ikke tal for denne del af

virksomhedernes klimapåvirkning i den globale afrapportering.

Mange store virksomheders scope 3-rapporteringer er mangelfulde

Kun en lille andel af de største danske virksomheder laver en komplet scope 3-rapportering, men flere rapporterer delvist

på scope 3. Dette er vist i den globale afrapportering fra 2023, hvor det blev analyseret, i hvilket omfang de henholdsvis

100 største ikke-finansielle og de ti største finansielle virksomheder rapporterer på deres scope-kategorier.

EU har vedtaget nye standarder for bæredygtighedsrapporteringer i virksomheder igennem det såkaldte

Corporate

Sustainability Reporting Directive

(CSRD). Med de nye rapporteringskrav fra EU er udledningerne fra både scope 1, 2 og

3 nu omfattet af rapporteringskrav for de store virksomheder fra 2024. Som en del af EU’s nye rapportering skal

virksomhederne samtidig fremlægge en langsigtet strategi for, hvordan deres forretningsmodeller og strategi er i

overensstemmelse med Parisaftalens mål om at begrænse temperaturstigningen til 1,5

Størstedelen af virksomhedernes udledninger ligger i scope 3, og der er derfor behov for en langt højere grad af

rapportering på disse udledninger for at kunne monitorere virksomhedernes klimapåvirkning. Selv om CSRD vil skubbe

til dette område, så er der behov for at følge op på virksomhedernes afrapportering under EU-lovgivningen, ligesom alle

store virksomheder med fordel kan tilskyndes til at sætte reduktionsmål og gennemføre konkret handling for at opfylde

målene. Klimarådet opfordrede i

Kommentering af Global Afrapportering 2023

Energistyrelsen til fremadrettet at se

nærmere på potentialet for og udviklingen i de danske virksomheders reduktionsmål og faktiske klimaindsats og

rapportere på disse i den årlige globale afrapportering.

Et muligt virkemiddel for at nedbringe virksomhedernes klimapåvirkning, særligt fra scope 3, inkluderer en udvidelse af

den europæiske klimatold, den såkaldte

Carbon Border Adjustment Mechanism,

CBAM, så den fx også omfatter

væsentlige fødevarer og andre råvarer og produkter end energi, stål, jern og cement. Danmark kan arbejde for, at CBAM

med tiden udvides. Det vil sikre ligebehandling af konkurrerende virksomheder og dermed mindske lækagerisikoen.

Endvidere kan et øget fokus på levetidsforlængelse og brug af genanvendte materialer reducere virksomhedernes

klimapåvirkning, som fremhævet blandt andet i den nylige

Circularity Gap

rapport for Danmark.

Scope 3-opgørelser er svært tilgængelige og usikre

Der findes metoder til at opgøre klimaaftrykket fra virksomhedernes scope 3-udledninger (bottom-up), og det er muligt

at monitorere udviklingen i eksportens klimaaftryk (top-down). Metoderne er dog forbundet med usikkerhed.

Eksportens klimaaftryk er ligesom det forbrugsbaserede klimaaftryk opgjort ud fra en række overordnede varegrupper.

Det betyder, at man ikke nødvendigvis kan følge effekten af en indsats for at forbedre klimaaftrykket fra eksporten af en

specifik vare. I forhold til virksomhedernes scope 3-udledninger er der en betydelig udfordring omkring data.

Det er muligt at definere en langsigtet retning for de enkelte virksomheders scope 3-udledninger, som mange af de større

danske virksomheder allerede gør gennem det såkaldte

Science Based Target initiativ,

SBTi.

Dette er nærmere omtalt i

Baggrundsnotat 5

og vil kræve en bottom-up tilgang, hvor virksomhedernes enkelte mål aggregeres. Tilsvarende kan der

defineres en langsigtet retning for eksportens samlede klimaaftryk. Dette er udtryk for top-down-tilgangen. Den globale

afrapportering indeholder dog ikke på nuværende tidspunkt en fremskrivning af eksportens klimaaftryk, men den vil i

princippet kunne laves på samme måde som for det forbrugsbaserede klimaaftryk med udgangspunkt i IPCC’s scenarier

for de globale udledninger.

En fremskrivning kan danne grundlag for et konkret pejlemærke for eksportens klimaaftryk. Ved et eventuelt pejlemærke

er det muligt at definere, hvad der bør indgå i et top-down-mål for eksportens samlede klimaaftryk, men det er vanskeligt

Side 46

Danmarks globale klimaindsats

November 2023

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Klimarådets analyse 'Danmarks globale klimaindsats'

at definere et klart bottom-up-mål for virksomhedernes scope 3-klimaaftryk, fordi der er betydelig usikkerhed omkring

data, og fordi mange virksomheder endnu ikke har sat et langsigtet mål.

Virksomheder har kun i nogen grad kontrol med deres scope 2- og 3-udledninger

Selvom nogle branchegrupper vil kunne kontrollere dele af deres scope 3-udledninger, forventes der overordnet en lav

grad af kontrol med de samlede scope 3-udledninger på tværs af branchegrupper. Det samme gælder for eksportens

samlede klimaaftryk.

Klimarådet opfordrer til indsats for at nedbringe virksomhedernes klimapåvirkning

Klimarådet har tidligere vurderet, at det kunne være relevant at indføre et pejlemærke for eksportens klimaaftryk på linje

med et pejlemærke for det forbrugsbaserede klimaaftryk, og at et pejlemærke for eksportens klimaaftryk kunne spille

godt sammen med initiativer og standarder inden for virksomheders klimaansvar og klimarapportering.

Ud fra Klimarådets gennemgang, vurderes det, at der er et stort reduktionspotentiale og behov for yderligere tilskyndelse

til virksomhederne for at reducere klimaaftrykket fra deres eksport. Klimarådet vurderer dog også, at der stadig er

mangel på sikre data, og at kontrollen med udviklingen i virksomhedernes klimapåvirkning er lav. Derfor er der på

nuværende tidspunkt ikke tilstrækkeligt grundlag for et pejlemærke for virksomhedernes samlede eksportrelaterede

klimaaftryk.

Der bør imidlertid være fokus på virksomhedernes klimapåvirkning på grund af de store udledninger. I første omgang

kan der gøres en yderligere indsats, dels for at guide virksomhederne i at indsamle scope 3-data, dels for at tilskynde

virksomhederne til at sætte konkrete mål for deres samlede udledninger i alle tre scopes og for at følge op på disse,

særligt for så vidt angår scope 3. Derudover kan der igangsættes et arbejde med henblik på senere at kunne fastsætte et

pejlemærke for eksportens klimaaftryk. Klimarådet anbefaler, at der redegøres for Danmarks status og indsats for at

reducere klimaaftrykket fra virksomhedernes scope 3-udledninger i den globale afrapportering og i et globalt

klimaprogram, ligesom området bør indgå i den langsigtede globale strategi. Klimapartnerskaberne kan desuden

aktiveres med særligt fokus på opgørelse, målsætning og reduktioner af virksomhedernes scope 3-udledninger.

5.2

Klimanytte af eksport

Klimanytten af eksport dækker over potentielle reduktioner i udlandet ved grøn eksport

Danmark eksporterer klimavenlige varer, som fører til reduktioner i udlandet. Det gælder blandt andet

Danmarks eksport af vindmøller og fjernvarmeteknologi. Den danske eksport fører potentielt til reduktioner af

drivhusgasudledninger i udlandet, hvilket betegnes som klimanytten af eksport i denne analyse.

Klimarådet vurderer ud fra sin metode, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at sætte et pejlemærke eller

mål for klimanytten af eksporten. Den grønne eksport kan dog styrkes med yderligere indsatser. Klimarådets

vurdering gennemgås i det efterfølgende og er uddybet i

Baggrundsnotat 6 – Klimanytten af eksport.

Klimanytten af dansk eksport kan opgøres på forskellige måder

Klimanytten af eksport kan opgøres på forskellige måder, hvoraf to er nævnt her:



Produktionen af dansk eller udenlandsk vare.

Klimanytten beregnes ved at kigge på, hvor mange

udledninger der er sparet, fordi eksportvaren er produceret i Danmark sammenlignet med et tilsvarende

produkt på verdensmarkedet. Denne metode bruges af det svenske miljømålsråd.

Forbruget af dansk vare eller fossil status quo.

Klimanytten beregnes ved at kigge på, hvor mange

udledninger der spares, når den danske eksportvare bliver brugt, set i forhold til et hypotetisk

referencescenarie, hvor Danmark ikke havde eksporteret varen, og udlandet ikke havde foretaget nogen

investering. Energistyrelsen bruger denne metode i sin globale afrapportering.



Side 47

Danmarks globale klimaindsats

November 2023

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Klimarådets analyse 'Danmarks globale klimaindsats'

Ifølge Energistyrelsens opgørelse er det gennemsnitlige årlige reduktionspotentiale ved den grønne eksport 5-8 mio. ton

e i brugsfasen. Det betyder, at 5-8 mio. ton CO

e var blevet udledt i modtagerlandet, hvis Danmark ikke havde

eksporteret varen. Potentialet er nemlig beregnet ud fra brugen af henholdsvis fjernvarme, vindteknologi, bioteknologi og

anden teknologi (fx varmepumper), sammenlignet med at der blev taget et fossilt alternativ i brug i modtagerlandet.

Denne metode kan dog kritiseres for ikke at være retvisende, som nærmere beskrevet nedenfor.

Opgørelsen af klimaeffekterne ved Danmarks grønne teknologieksport kan være misvisende

Der er udfordringer forbundet med begge metoder, men særligt opgørelsen baseret på en forudsat fortrængning af det

typiske fossile alternativ i brugsfasen kan være misvisende. Det skyldes, at eksporten af dansk teknologi sammenlignes

med en situation, hvor modtagerlandet ville være fortsat med det samme energimix, hvis landet ikke havde købt fx en

dansk vindmølle. Det er ikke et rimeligt alternativ at sammenligne med, fordi modtagerlandet i stedet for fx en dansk

vindmølle kunne have købt en vindmølle fra fx Tyskland eller Kina, som er et tættere substitut til en dansk vindmølle end

ikke at foretage nogen investering. Det har Klimarådet uddybet i

Kommentering af Global Afrapportering 2023.

Det er også muligt at følge udviklingen i andre indikatorer for den grønne eksport. Et eksempel er værdien af den grønne

eksport opgjort i kroner, som opgøres årligt både i den globale afrapportering og af Danmarks Statistik.

Derudover er

det muligt at følge udviklingen i Danmarks nettoeksport af grøn energi i den årlige klimastatus og -fremskrivning.

100

Det

er nærmere beskrevet i

Baggrundsnotat 6.

Den grønne eksport kan fastholdes og fremtidssikres

I regeringens langsigtede globale strategi og i udmøntningen i klimaprogrammet er der fokus på grøn eksportfremme.

Derudover er der stærke private og politiske incitamenter til at øge den grønne eksport. Begge dele peger på, at der

allerede er en vis tilskyndelse til at handle på området. Figur 5.2 viser, at den grønne eksport er steget de seneste år. Det

overordnede billede tyder på, at udviklingen i den grønne eksport går i den rigtige retning. Den grønne eksport er dog

steget lidt langsommere end den samlede eksport.

Mio. kr.

(faste 2015-priser)

90.000

80.000

70.000

60.000

50.000

40.000

30.000

20.000

10.000

2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021

1.200.000

1.000.000

800.000

600.000

400.000

200.000

Eksport af grønne varer og

tjenester (i alt)

Samlet eksport af varer og

tjenester (højre akse)

Mio. kr.

(faste 2015-priser)

1.400.000

Produktion af energi fra

fornybare kilder

Reduceret energi- og

varmeforbrug

Andre

ressourcebesparende varer

Miljøbeskyttelse (i alt)

Figur 5.2

Anm.:

Udvikling i eksport af grønne varer og tjenester i faste 2015-priser for perioden 2012 til 2021

Statistikkerne er renset for inflation ved brug af Danmarks Statistiks producentprisindeks for varer (2015=100)

solgt på eksportmarkedet inden for sektorerne BCDE Råstofindvinding, Industri, Energi- og Vandforsyning.

Danmarks Statistik, Statistikbanken (GRON1, UHM og PRIS4015).

Kilde:

Side 48

Danmarks globale klimaindsats

November 2023

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Klimarådets analyse 'Danmarks globale klimaindsats'

Den politiske ambition om at blive nettoeksportør af grøn energi afhænger af havvindudbygningen

I power-to-X-aftalen fra 2022 er der en ambition om at blive nettoeksportør af grøn energi i 2030.

101

Klimaprogram

2023

angives det, at det forventes, at denne ambition bliver indfriet.

102

Det er dog uklart, hvad det indebærer. Eksport af

grøn energi antages i Klimarådets analyse at omfatte elektricitet, brint, flydende biobrændstoffer og fast biomasse.

Ifølge tal fra Energistyrelsens fremskrivning, går der mange år, før Danmark kan siges at være nettoeksportør af grøn

energi.

103

Danmark forventes ifølge fremskrivningen at være nettoimportør af grøn energi frem til og med 2030. I 2031

vil forøgelsen af havvind og den løbende reduktion af importeret fast biomasse gøre Danmark til nettoeksportør af grøn

energi samlet set. Der er dog betydelige usikkerheder ved denne fremskrivning, idet der er usikkerhed om, hvorvidt de

politiske ambitioner om udbygning af havvind bliver indfriet, og hvad det danske forbrug af strøm bliver i fremtiden. Det

er nærmere beskrevet i

Baggrundsnotat 6.

Der er ikke tilstrækkeligt grundlag for at sætte et pejlemærke eller mål for klimanytten af eksporten

Det er svært at sætte en konkret langsigtet retning for den grønne eksport. Men strategier kan bidrage til at sætte en

langsigtet retning med mulig prioritering af nogle eksportvarer. Det er heller ikke muligt at definere et klart

reduktionsmål. For klimanytten af eksport er der nemlig tale om et reduktionspotentiale, som afhænger af nogle få cases

for udvalgte teknologier. Alternativt kan man overveje at sætte et mål eller pejlemærke for værdien af den grønne eksport

i kroner, der opgøres årligt, og bruge dette som indikator for udviklingen i den grønne eksport.

Danmark har mulighed for at påvirke udviklingen i den grønne eksport. Danmark har en betydelig grad af kontrol med

produktion af eksportvarer inden for landets grænser. Her er det muligt at arbejde for en mindre udledningsintensiv

produktion og at fremme eksporten af grønne teknologier gennem rådgivning, tilskudsordninger og eksportgarantier på

endnu ikke veletablerede markeder for dansk teknologi. Danske myndigheder har dog mindre grad af kontrol med det,

der sker uden for landets grænser og den generelle globale teknologiudvikling, om end Danmark kan påvirke andre lande

gennem myndighedssamarbejde og diplomatisk indflydelse. Det har man fx gjort gennem eksportordningen, som

finansieres på finansloven, hvor man har samarbejdet med andre lande om at udbrede de

erfaringer og energivenlige løsninger og dermed øget mulighederne for at afsætte danske varer på store eksportmarkeder

som Tyskland, Storbritannien og USA.

104

Klimanytten af eksporten kan styrkes

Danmark kan potentielt have en positiv global effekt ved at overføre grøn teknologi og eksportere grønne produkter og

grøn strøm til andre lande, samtidig med at det kan være positivt for den danske økonomi. Det er dog ikke sikkert, at

eksport af grønne teknologier fører til absolutte reduktioner på globalt plan. Det afhænger af, hvor modne og tilgængelige

teknologierne er i forvejen, og om øget eksport af grøn strøm blot fører til et øget energiforbrug.

Eksport af grønne teknologier prioriteres allerede politisk i den langsigtede globale strategi, og danske grønne

eksportvirksomheder har økonomiske incitamenter til at øge deres eksport. Hvis Danmarks førerposition inden for grøn

teknologi skal bevares og fremtidssikres, kan der dog være behov for et vedvarende politisk fokus på området. Hvis

Danmark skal være nettoeksportør af grøn energi, som er ambitionen i aftalen om power-to-X fra 2022,

105

er det desuden

vigtigt at sikre tilstrækkelig udbygning af vedvarende energi.

Den globale klimaindsats kan styrkes på eksportområdet, ved at der gøres yderligere indsatser for at øge værdien og

klimanytten af den grønne eksport. Regeringen kan også sikre, at Danmark bliver nettoeksportør af grøn energi, og at der

redegøres for dette i et globalt klimaprogram. Derudover kan de danske myndigheder arbejde videre med indikatorer for

energieffektivitet og klimapåvirkning i produktionsfasen for grønne danske produkter til brug i den globale

afrapportering. Samtidig kan der arbejdes videre med klare definitioner for, hvad der regnes som ”grøn eksport”.

Side 49

Danmarks globale klimaindsats

November 2023

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Klimarådets analyse 'Danmarks globale klimaindsats'

5.3

Teknologiudvikling og -udbredelse

Teknologiudvikling og -udbredelse er et vigtigt indsatsområde

Klimarådet skelner mellem to politiske spor, som bidrager til at opnå Danmarks klimamål:



Implementeringssporet

sørger for, at kendte teknologier tages i brug i et hurtigere tempo, fx gennem

skift til elbiler og varmepumper.

Udviklingssporet

kræver derimod udvikling af nye og mere ukendte omstillingselementer, hvor

uprøvede teknologier skal i spil, og hvor danskernes vaner og forbrug skal ændres mere gennemgribende

i en klimavenlig retning.

106

Dette spor kræver investering i den strategiske udvikling og planlægning af,

hvordan disse nye omstillingselementer kan bidrage til at opnå vores klimamål og en lang række politiske

tiltag til at sørge for, at nye teknologiske løsninger på sigt bliver en del af implementeringssporet.

I dette afsnit fremlægger Klimarådet sin vurdering af udviklingssporets betydning for Danmarks globale klimaaftryk og

mulighederne for at forbedre styringen på området, hvilket uddybes i

Baggrundsnotat 7 - Teknologiudvikling og -

udbredelse.

Udviklingssporet bidrager ikke kun til opnåelsen af Danmarks territoriale klimamål, men også positivt til Danmarks

indsats for at reducere de globale udledninger af drivhusgasser. Dansk forskning, udvikling, demonstration og tidlig

ibrugtagning af nye klimavenlige teknologier kan bidrage på flere måder til at forstærke tilsvarende aktiviteter i udlandet

og reducere CO

-intensiteten af udenlandske aktiviteter. Dansk teknologiudvikling og -udbredelse kan derfor bidrage til

klimalovens ambition for Danmark om at være et foregangsland, som kan inspirere og påvirke resten af verden og

bidrage til at løfte Danmarks historiske og moralske ansvar for at gå forrest.

107

Danmarks indsats på dette område kan desuden bidrage til at opfylde Parisaftalens artikel 6 og artikel 10, som

indeholder en forpligtelse om at bidrage til teknologiudvikling og teknologioverførsel til mindre velstående lande med

henblik på at fremme bæredygtig udvikling i overensstemmelse med klimamålet i Parisaftalen.

108

Teknologiudvikling er nødvendig for at overholde Parisaftalens temperaturmål

Adfærdsændringer er vigtige for at reducere CO2e-aftrykket af den globale økonomiske aktivitet, men store teknologiske

landvindinger er også nødvendige for at overholde Parisaftalen.

109

Det Internationale Energiagentur, IEA, forventer

eksempelvis at 35 pct. af de krævede reduktioner, der skal bruges til at omstille det globale energiforbrug i

overensstemmelse med Parisaftalen, opnås gennem teknologier, som enten er i prototype- eller demonstrationsfasen i

dag. Yderligere ca. 40 pct. af reduktionerne forventes at blive opnået ved hjælp af teknologier, som ikke er fuldt modne i

dag, men som er i færd med at blive billigere og vinde udbredelse i nichemarkeder.

110

Danmark har bidraget til at udvikle og modne en del af de teknologier som bidrager til reduktioner i disse år, blandt

andet vindenergi,

111

og Danmark kan potentielt også gøre en forskel for udviklingen af de næste generationer af

klimavenlige teknologier.

Små lande kan have vanskeligt ved at bidrage til det væsentlige teknologiske reduktionspotentiale

Selvom der er et væsentligt teknologisk reduktionspotentiale, vil Danmarks bidrag umiddelbart være begrænset af

landets størrelse, herunder de økonomiske og vidensmæssige ressourcer, som kan investeres. Dette kan betyde, at der er

et større behov for en strategisk styring af Danmarks indsats sammenlignet med større lande, som kan satse på mange

retninger på samme tid. Samtidig vil Danmark have et større behov for at søge internationalt samarbejde.

Der er betydelige barrierer for grøn teknologiudvikling – men også grund til optimisme

Grøn teknologiudvikling er desuden, generelt set, et område med mange barrierer,

112

som kræver en aktiv politisk indsats

og internationalt samarbejde. Blandt andet hæmmes klimavenlige teknologier af, at CO

e-udledere i for lav grad skal

betale for deres klimaskadelige forurening. Den fossile økonomi har desuden nydt godt af mere end et århundredes

teknologiudvikling, hvilket betyder at klimavenlige teknologier generelt set skal indhente de fossile teknologiers

Side 50

Danmarks globale klimaindsats

November 2023

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Klimarådets analyse 'Danmarks globale klimaindsats'

forspring.

113

De stejle observerede læringskurver for solenergi, vindenergi, elektrolyse og batterier giver dog anledning til

optimisme angående mulighederne for at overkomme barriererne og opnå teknologiske bidrag til den grønne

omstilling.

114

Læringskurverne viser, at omkostningerne ved nye teknologier i varierende grad falder, når teknologierne

tages mere i brug i samfundet. Det skyldes blandt andet gevinster fra større produktionsskala, mere

learning-by-doing

og fremkomsten af komplementære teknologier.

Selv med en aktiv politisk indsats og understøttende internationalt samarbejde, medfører den iboende usikkerhed og de

komplekse årsagssammenhænge i forbindelse med teknologiudvikling og -udbredelse, at det ikke er sikkert, hvor meget

Danmark kan bidrage med, eller hvordan der etableres optimale vilkår for at understøtte et dansk bidrag. For at

minimere risikoen for at indsatser for teknologiudvikling slår fejl, anbefaler OECD at diversificere risikoen ved at

understøtte en portefølje af forskelligartede løsninger på den samme samfundsmæssige udfordring.

115

Erfaringen med udvikling af vindenergi viser dog, at der ér muligheder inden for teknologiudvikling

Det må forventes, at Danmark kan påvirke udviklingen og udbredelsen af nogle af de afgørende teknologier i den globale

grønne omstilling. Danmarks historiske rolle i udviklingen og udbredelsen af vindenergi viser, at små lande potentielt

kan have en stor påvirkning på teknologiudviklingen over tid.

116

Danmark lykkedes med at skabe et tidligt nichemarked for vindenergi og støttede sidenhen udviklingen i branchen med

et velfungerende innovationssystem, som forbandt den offentlige og private sektors forsknings- og

udviklingsaktiviteter.

117

Historien viser, at små landes potentiale for at påvirke den globale teknologiudvikling kan være

stor, hvis der investeres i den tidlige fase af en sektors grønne teknologiudvikling, så der kan opbygges pionerfordele

gennem tidlige erfaringer.

Danmarks grønne innovationssystem udvikler og modner klimavenlige teknologier

I den danske kontekst kan det give mening at tale om et

grønt innovationssystem

bestående af aktører, der forsker i,

udvikler, demonstrerer og anvender nye klimavenlige teknologier. Det grønne innovationssystem inkluderer også de

mest afgørende offentlige aktører, som finansierer aktiviteterne og sætter de reguleringsmæssige rammevilkår, samt

private investorer, som finansierer teknologiudviklingens ressourcebehov.

118

Dette system består af grupperinger af

aktører, som er specialiserede i at skabe nye løsninger til forskellige dele af samfundets grønne omstilling, hvilket

regeringen har forsøgt at formalisere gennem oprettelsen af fire grønne missionspartnerskaber om forskning og

udvikling inden for:

grønne brændstoffer

fangst og lagring eller anvendelse af CO

klima- og miljøvenlig fødevareproduktion, og

cirkulær økonomi.

Flere danske tænketanke har vurderet, at Danmark klarer sig godt angående grøn innovation, blandt andet ved at

vurdere antallet og kvaliteten af grønne patenter.

119

Det danske grønne innovationssystem udvikler og modner klimavenlige teknologier med en løbende gensidig påvirkning

på udlandet gennem (minimum) syv kanaler, som illustreret i figur 5.3. Den langsigtede globale klimastrategi fokuserer

primært på at fremme grøn eksport af modne teknologier, gennem kanal nr. 5) i figuren, og har i mindre grad fokus på de

seks andre påvirkningskanaler. De seks andre kanaler udgøres af 1) internationalt samarbejde om forskning, udvikling og

demonstrationsprojekter, 2) kommerciel inspiration gennem storskalademonstration, 3) ’nicheimport’ af teknologi i

markedsmodningsfasen, fx CCS, 4) nicheeksport af teknologi i markedsmodningsfasen, fx elektrolysatorer, 6) ’masse-

import’ af grønne teknologier, fx elbiler, samt 7) rådgivning og samarbejde om systemintegration, der sikrer

funktionsdygtighed ved høje anvendelsesgrader.

Det store politiske fokus på 5) masseeksport af modne grønne teknologier kan potentielt begrænse Danmarks samlede

positive klimapåvirkning inden for teknologiudvikling og -udbredelse og begrænse den fremtidige klimanytte af

eksporten, hvis Danmark ikke er på forkant med udviklingen af den næste generation af klimavenlige teknologier. Som

nævnt i afsnit 5.2, er der ikke tale om en ekstra klimanytte fra dansk eksport, hvis modtagerlandet fx havde mulighed for

at købe en vindmølle med tilsvarende klimaeffekt fra Tyskland eller Kina i stedet.

Side 51

Danmarks globale klimaindsats

November 2023

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Klimarådets analyse 'Danmarks globale klimaindsats'

Figur 5.3 Oversigt over syv primære indflydelseskanaler på området for grøn innovation

Anm.

Modningsprocessen for teknologier kan karakteriseres ved hjælp af IEA’s skala over

technology readiness levels

(TRL)

bestående af 11 TRL-niveauer.

120

Skalaen starter ved de umodne stadier for forskning, udvikling og demonstration (FUD) på

TRL 1-8, til markedsmodning på TRL 9-10 og endelig til fuldt kommercielle produkter på TRL 11, som er konkurrencedygtige

med fossile teknologier og relativt forudsigeligt bidrager til at skabe drivhusgasreduktioner. Skalaen er mest anvendelig for

komponentbaserede teknologier, hvilket ofte er tilfældet på energiområdet, mens den fx kan være mindre brugbar til

beskrivelser inden for sundhedsteknologi. For visse teknologier med sociale indvirkninger kan det også være brugbart at

inddrage vurderinger af samfundsmæssig parathed, eller

societal readiness levels.

121

Klimarådets tilvirkning på basis af IEA’s TRL-skala.

Kilde

Danmark kan få svært ved at fastholde foregangslandsrollen på teknologiområdet

Danmark har en eksisterende indsats på området både nationalt og i den langsigtede globale klimastrategi. På nationalt

plan er der en politisk indsats for at fremme grøn forskning og innovation fordelt på de tre delområder forskning,

udvikling og demonstration, samt markedsmodning.

122

Denne indsats består blandt andet i finansiering af grøn forskning

og udviklings- og demonstrationsprojekter, hvor der eksisterer en politisk aftale om at fastholde de øremærkede midler

på minimum 2,4 mia. kr. (2023-priser) frem til 2025, svarende til lidt under 0,1 pct. af BNP. Politikerne har også givet

forskningen en mere grøn strategisk retning gennem de fire førnævnte grønne forskningsmissioner,

123

samt etableret

støtteordninger til at tage grønnere teknologier i brug. I den langsigtede globale strategi er der delvist fokus på

teknologiudvikling, blandt andet inden for skibsfart, men der fokuseres hovedsageligt på grøn eksportfremme.

På trods af den historiske succes inden for vindenergi og energieffektive løsninger inden for blandt andet byggeri og

fjernvarme, er det uklart, om Danmark kan fastholde sin historiske rolle som foregangsland angående teknologiudvikling

og -udbredelse inden for den næste generation af grønne teknologier. Et lille land som Danmark kan selvsagt ikke være

førende på størstedelen af de grønne teknologier, men flere forhold indikerer, at der kan være behov for yderligere

handling for at kunne fastholde positionen som foregangsland inden for grøn teknologiudvikling i fremtiden.

OECD-landene investerer mere i energiteknologi

De øgede bevillinger til forskning og udvikling af energiteknologi siden 2020 har medført, at den danske stats

investeringer på dette område igen er på omtrent samme niveau som i 2010 (opgjort i faste priser)

124

, hvilket dog kan ses

i lyset af, at økonomien var ca. 20 pct. mindre i 2010. I samme periode er OECD-landenes samlede offentlige

investeringer inden for forskning og udvikling af energiteknologi øget med ca. 20 pct. Hertil kommer lande uden for

OECD, særligt Kina, som også foretager omfattende investereringer i grøn teknologiudvikling. Denne tendens skærper

konkurrencen om at være et foregangsland for grøn teknologiudvikling, men samtidig åbner den også flere muligheder

for internationalt samarbejde.

Side 52

Danmarks globale klimaindsats

November 2023

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Klimarådets analyse 'Danmarks globale klimaindsats'

Danmark kan mangle koordination på området for grøn forskning, udvikling og demonstration

Fra et mere organisatorisk perspektiv, har flere analyser desuden advaret mod en mangel på koordination i

organiseringen af det grønne innovationssystem.

125

Endeligt har Patent- og Varemærkestyrelsens analyse af grønne

patenter indikeret, at Danmark har en ”relativt snæver grøn teknologiudvikling” baseret på få dominerende

virksomheder inden for vindenergi.

126

De grønne forskningsmissioner udgør et forsøg på at skabe en bedre organisering

af indsatsen, men det er alligevel uklart, hvor godt Danmark er stillet inden for udviklingen af de næste generationer af

grønne teknologier, som den grønne omstilling får behov for.

For at afklare Danmarks fremtidige rolle som foregangsland for grøn teknologiudvikling, er det positivt, at regeringens

klimaprogram indeholder planer om et udspil til en grøn innovationsstrategi. Uddannelses- og Forskningsministeriet har

nedsat en ekspertgruppe, som skal aflevere en afrapportering i 2024. Deres konklusioner vil kunne bidrage til at

kvalificere arbejdet med at udvikle den strategiske indsats på området.

Klimaloven og Parisaftalen giver en overordnet langsigtet retning for teknologiudviklingen

Danmarks overordnede klimamål og Parisaftalen skaber klarhed om den langsigtede retning, som udviklingen og

udbredelsen af grøn teknologi skal bidrage til at opnå. Verden skal opnå nettonuludledninger og sidenhen formentlig

have nettonegative udledninger for at overholde Parisaftalen. Det betyder, at alt hvad der rimeligvis kan omstilles

teknologisk skal omstilles, samtidig med at der skal udvikles negative udledningsteknologier.

Adfærdsændringer vil mindske omfanget af den påkrævede teknologiske omstilling, men efterlade betydelige

udledninger, som kræver teknologiske løsninger. Det er dog usikkert, hvilke specifikke teknologier som vil være mest

fordelagtige at udvikle og udbrede for at nå klimamålene. Det kræver en forsknings- og innovationspolitik, der både er

udforskende efter nye veje og løsninger, fx inden for kunstige proteiner og energilagring over længere tid, samt

tilpasningsdygtig til robuste teknologiske trends, fx mod direkte elektrificering af vejtransporten.

Det er ikke muligt at definere et samlet klart mål eller pejlemærke for teknologiudvikling- og udbredelse

Selvom der er en langsigtet retning for teknologiudviklingen, er det ikke hensigtsmæssigt at sætte et kvantitativt mål for

områdets reduktionsbidrag. Det er særdeles vanskeligt at måle effekter af indsatser på innovationsområdet, da området

er kendetegnet ved komplekse årsagssammenhænge med mange faktorer og aktører, som påvirker resultaterne over

lange tidsforløb. Hertil kommer, at der mangler data og robuste metoder til at observere sammenhængene mellem

indsats og effekt.

127

Endelig er vellykket innovation ofte afhængig af ramme- og markedsvilkår, som ikke bestemmes

direkte på innovationsområdet, hvorfor resultatet af indsatser kan være betinget af tværpolitisk koordination og

internationalt samarbejde.

128

Derfor vurderer Klimarådet, at det ikke er hensigtsmæssigt at definere et klart mål eller

pejlemærke på området.

Fokus på teknologiudvikling og -udbredelse bør styrkes

Selvom det ikke er hensigtsmæssigt at styre området efter et kvantitativt mål eller pejlemærke, vurderer Klimarådet, at

det alligevel er vigtigt, at regeringen løbende prioriterer indsatsen på området. Regeringens kommende udspil til en

strategi for grøn innovation er en velkommen mulighed til at evaluere, diskutere og eventuelt ændre indsatsen for at

fremme den grønne teknologiudvikling og -udbredelse. Som det gælder for alle de ti områder behandlet i denne analyse,

er det vigtigt at få et mere struktureret fokus på teknologiudvikling og -udbredelse i den globale strategi og den globale

afrapportering med et bredere fokus end på den grønne eksport.

I den forbindelse er det relevant at undersøge mulighederne for at forbedre monitoreringen af området for grøn

teknologiudvikling og -udbredelse. Ved at bruge flere indikatorer og mere formativ evaluering kan det bedre vurderes,

om forskningsmidlerne bruges effektivt i forhold til formålet, samt om systemets aktører i fællesskab lykkes med at skabe

teknologiske fremskridt. For indeværende rapporteres der mest på, hvor mange midler der tilføres området i regeringens

klimaprogram. En øget monitorering kunne eksempelvis indeholde indikatorer for internationale forskningssamarbejder,

TRL-udvikling (technology

readiness level)

for projekter som modtager offentlig støtte, demonstrationsprojekter med

stort potentiale, grønne patenter og nicheeksport af teknologier i markedsmodningsstadiet. Det vil dog være en

udfordring at opgøre de kvalitetsmæssige aspekter, hvorfor monitoreringen ved hjælp af indikatorer ikke kan anvendes

som eneste styringsredskab.

Side 53

Danmarks globale klimaindsats

November 2023

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Klimarådets analyse 'Danmarks globale klimaindsats'

Klimafinansiering og -støtte

Danmark er som rigt land forpligtet i Parisaftalen til at gå forrest i klimakampen. Det sker blandt andet ved at

understøtte udviklingslande i at reducere deres drivhusgasudledninger og opbygge modstandsdygtighed

over for klimaforandringer gennem finansiel støtte, kapacitetsopbygning og teknologioverførsler. Samtidig

skal Danmark i henhold til Parisaftalen arbejde for at bringe de finansielle strømme i overensstemmelse med

Parisaftalens temperatur- og klimatilpasningsmål. Klimarådet vurderer, at Danmark yder en positiv global

klimapåvirkning i sin klimadiplomatiske og rådgivende indsats, som med fordel kan fortsættes. Klimarådet

anbefaler desuden, at der sættes et pejlemærke for størrelsen af Danmarks finansielle klimastøtte og gøres

en indsats for at konkretisere indsatsen for at vende de globale finansieringsstrømme fra sort til grøn. Det vil

skabe større gennemsigtighed og styrke Danmark som foregangsland.

6.1

Klimadiplomati og rådgivning

Dansk klimadiplomati og rådgivning kan styrke og accelerere den grønne omstilling globalt

Danmark bidrager til den globale klimaindsats gennem klimadiplomati og rådgivning:



Klimadiplomati.

Danmark bruger diplomatiske kanaler og strategier til at adressere

klimaforandringer. Det involverer Danmarks tilvalg og fravalg af internationale aktiviteter i en bred

forstand, både bilateralt og multilateralt, herunder fx mødedeltagelse, dialoger, formelle og uformelle

roller, partnerskaber og indgåelse af forpligtelser. Formålet med disse klimadiplomatiske indsatser er at

reducere de globale drivhusgasudledninger og øge modstandsdygtigheden overfor klimaforandringer.

Rådgivning.

Danmark bidrager til at styrke og accelerere en grøn omstilling gennem direkte

samarbejder med myndigheder i partnerlande, fx via de bilaterale myndighedssamarbejder for energi,

miljø og fødevarer.



Med afsæt i det danske klimadiplomati og erfaringer med grøn omstilling har Danmark gode muligheder for at yde en

positiv indflydelse ud over landets grænser. Danmark kan fx igennem klimadiplomatiske indsatser påvirke relevante

interessenter, oftest regeringer og multilaterale organisationer, til at træffe mere ambitiøse klimapolitiske beslutninger.

Derudover kan Danmark bidrage til at styrke og accelerere en grøn omstilling i andre lande, gennem direkte samarbejder

med statslige, regionale og lokale myndigheder. Dette er uddybet i

Baggrundsnotat 8 – Klimadiplomati og rådgivning.

Der er et stort potentiale i Danmarks klimadiplomatiske og rådgivende indsatser

Danmark yder en stor klimadiplomatisk indsats, samtidig med at Danmark rådgiver mange af verdens største økonomier

i grøn omstilling. Selvom Danmark yder en stor indsats på disse områder, er det dog vanskeligt at kvantificere en samlet

klimaeffekt.

129

Igennem klimadiplomatiske og rådgivende indsatser forsøger Danmark at påvirke forskellige processer og

beslutninger, men i sidste ende er det de aktører, som vi søger at påvirke, der træffer de politiske valg. Samtidig træffes

partnerlandenes beslutninger ofte som et resultat af mange faktorer, herunder fx politiske og økonomiske

omstændigheder i det pågældende land, og potentielt efter interaktioner med mange lande udover Danmark. Derfor er

det selvsagt svært for Danmark at kontrollere udviklingen på området, og det er samtidig svært at kvantificere og isolere

effekten af en dansk indsats.

Selvom det kan være svært at opgøre et klart potentiale eller effekt, er det ikke ensbetydende med, at en indsats ikke er

vigtig og effektfuld. Eksempelvis har et dansk-kinesisk energipartnerskab understøttet Kina i at øge fleksibiliteten i

kulkraftværker, så mere grøn energi kan integreres i elsystemet. Det har resulteret i, at den samlede mængde vindenergi,

der går til spilde, er reduceret fra 17 pct. i 2016 til 7 pct. i 2018, hvilket svarer til en reduktion på 22 mio. ton CO

pr. år.

Til sammenligning var Danmarks samlede territoriale udledninger cirka 46 mio. ton CO

e i 2021.

130

Reduktionerne fra

disse samarbejder kan som angivet ikke direkte tilskrives Danmark, men eksemplet understreger potentialet i at

understøtte vækst- og udviklingslandene i grøn omstilling.

Side 54

Danmarks globale klimaindsats

November 2023

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Klimarådets analyse 'Danmarks globale klimaindsats'

Der er også flere eksempler på, at den danske regering har indgået i og taget initiativ til en række frivillige partnerskaber,

der har potentiale til at skabe fremdrift på områder, hvor der er behov for yderligere global handling. Danmark var fx i

2021 med til at stifte Beyond Oil and Gas Alliance (BOGA), som har til formål at sætte en slutdato for olie- og

gasproduktion eller på anden vis bidrage til at reducere olie- og gasproduktionen.

131

Danmark var også medstifter af den

maritime aftale, som succesfuldt har arbejdet for et mål om klimaneutral søfart i 2050 i den Internationale Maritime

Organisation (IMO).

132

Det er vigtigt, at sådanne initiativer følges op af konkrete handlinger af den danske regering og

andre landes regeringer, så det fører til reelle reduktioner.

Selv om langt de fleste klimadiplomatiske initiativer er positive for klimaet, er der dog også eksempler, hvor Danmark

udøver en negativ klimadiplomatisk indsats. Det skete fx, da Danmark modarbejdede begrænsninger på brug af biomasse

i EU’s direktiv for vedvarende energi.

133

Danmarks klimadiplomatiske og rådgivende indsats bør være dynamisk

Danmark har defineret en overordnet retning for den klimadiplomatiske og rådgivende indsats. Den tilsiger, at Danmark

skal understøtte opnåelsen af Parisaftalens mål.

134

I den forbindelse er det hensigtsmæssigt at vurdere, hvordan Danmark

bedst understøtter indfrielsen af Parisaftalens mål globalt, og hvordan danske erfaringer og løsninger bedst kan

understøtte andre lande i deres omstilling.

Det er dog næppe hensigtsmæssigt at sætte langsigtede og meget konkrete målsætninger for, hvad Danmark helt præcist

vil opnå på dette område. Det skyldes, at klimadiplomatiske og rådgivende indsatser ideelt set bør være dynamiske og

tilpasse sig til de behov og udfordringer, som opstår. De politiske ambitioner og beslutninger, der foretages på

klimaområdet, ændrer sig hele tiden både nationalt, internationalt og i multilaterale fora. Den danske indsats bør derfor

ideelt set tilpasses løbende, så den kan rumme de politiske forandringer og de klimamæssige udfordringer og behov, der

kan opstå globalt.

Klimarådet anbefaler, at der fortsat gøres en ambitiøs indsats inden for klimadiplomati og rådgivning

Klimarådet vurderer, at Danmark yder en positiv global klimapåvirkning i sin klimadiplomatiske og rådgivende indsats.

Men rådet vurderer samtidig, at det er svært og uhensigtsmæssigt at fastsætte konkrete mål eller pejlemærker for

Danmarks samlede indsats på dette område.

Der bør dog sikres en stærk tilskyndelse til, at Danmark fortsat yder en positiv klimadiplomatisk og rådgivende indsats.

Derfor anbefaler Klimarådet, at der fortsat gøres en ambitiøs indsats inden for klimadiplomati og rådgivning i

udmøntningen af Danmarks globale klimaindsats. Derfor skal udviklingen i og effekterne af indsatsen monitoreres og

rapporteres i den globale afrapportering i det omfang, det er muligt.

6.2

Finansiel klimastøtte til udviklingslandene

Parisaftalen har to mål for klimafinansiering

Parisaftalen sætter to forskellige mål om klimafinansiering, som det er vigtigt at skelne imellem:



Målet om finansiel klimastøtte til udviklingslandene.

Dette handler om de penge, Danmark støtter

udviklingslande direkte med. Dette mål behandles i dette afsnit.

Det langsigtede finansielle mål.

Dette handler om at vende finansieringsstrømmene, så de

understøtter grøn omstilling. Målet henviser til alle typer af pengestrømme, inklusive subsidier, skatter,

afgifter, private og offentlige investeringer mv. Parisaftalens langsigtede finansieringsmål er derfor langt

bredere end målet om finansiel klimastøtte til udviklingslandene. Målet er behandlet i afsnit 6.3.

Danmark skal levere finansiel klimastøtte til udviklingslandene

Udviklingslandene rammes hårdest af klimaforandringerne. Samtidig har udviklingslandene et begrænset ansvar for de

historiske udledninger, ligesom de har færrest ressourcer til at reducere drivhusgasudledningerne og tilpasse sig

Side 55

Danmarks globale klimaindsats

November 2023

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Klimarådets analyse 'Danmarks globale klimaindsats'

klimaforandringerne.

135

Parisaftalen tager hensyn til denne ubalance, blandt andet ved at forpligte udviklede lande som

Danmark til at stille økonomiske ressourcer til rådighed for udviklingslandene, så de bedre kan reducere deres

drivhusgasudledninger og tilpasse sig klimaforandringerne.

I Parisaftalen bekræfter de udviklede lande deres løfte om at mobilisere minimum 100 milliarder dollar om året mellem

2020-2025 i finansiel klimastøtte til udviklingslandene, og genbekræfter samtidig, at der skal søges en balance mellem

finansiering til reduktionsindsatsen og klimatilpasningsindsatsen. Desuden skal der inden 2025 vedtages et nyt og højere

mål for perioden efter 2025.

136

Danmark er således forpligtet til at støtte udviklingslandene finansielt.

Ifølge den globale afrapportering fra 2023 er Danmarks officielle klimastøtte steget fra 7,2 mia. kr. i 2019 til næsten 10

mia. kr. i 2021. Størrelsesomfanget af Danmarks finansielle klimastøtte anfægtes dog af mange grønne organisationer.

137

Parisaftalens parter er blevet enige om størrelsesomfanget for den finansielle klimastøtte til udviklingslandene, men de er

ikke blevet enige om fælles definitioner og opgørelsesmetoder. Derfor er der uenighed om, hvad der kan tælle med i den

finansielle klimastøtte til udviklingslandene og hvordan. Dette emne er uddybet i

Baggrundsnotat 9 – Finansiel

klimastøtte til udviklingslandene.

Parisaftalens medlemslande skal finde fælles definitioner og opgørelsesmetoder for den finansielle

klimastøtte

Det er endnu uklart, hvordan de enkelte lande skal fordele byrden om at betale de 100 mia. dollar mellem sig. Man kan

opstille forskellige principper for ansvarsfordeling, hvor en mulig tilgang kan være, at man beregner donorlandenes

bidrag til den kollektive forpligtelse baseret på bruttonationalindkomst (BNI). Et byrdefordelingsprincip afhjælper dog

ikke problemet med, at det er uklart, præcist hvad der tæller med i målet om 100 milliarder dollar, og hvordan man tæller

det. Der er fx debat om, hvorvidt midler omdirigeret fra udviklingsbistanden og eksportkredit bør tælles med som

finansiel klimastøtte, og hvordan man fx skal opgøre værdien af lån og private investeringer.

138

Der er derfor et behov for, at Parisaftalens medlemslande etablerer et fælles, gennemsigtigt regelsæt vedrørende

definitioner og opgørelsesmetoder for finansiel klimastøtte til udviklingslandene, hvilket regeringen kan arbejde for. Det

vil gøre det lettere at vurdere både de kollektive og individuelle fremskridt i forhold til Parisaftalens målsætninger for

finansiel klimastøtte.

Udviklingen i den finansielle klimastøtte kan følges, men klimaeffekten er vanskelig at opgøre

Det er vanskeligt at opgøre en samlet klimaeffekt af den finansielle klimastøtte, som Danmark leverer til

udviklingslandene. Den finansielle klimastøtte leveres igennem mange forskellige kanaler og finansielle instrumenter og

til projekter, som tit har en række forskellige og integrerede formål, hvor Danmark ofte blot er en af flere donorer eller

investorer. Mange af effekterne fra disse projekter ligger derved ud over en ren reduktionseffekt, og det er ofte svært at

kvantificere og isolere den reelle effekt til et konkret dansk bidrag. Dog gøres der i dag en stor indsats for at følge og

opgøre effekterne af den danske finansielle klimastøtte.

Selvom det er svært at opgøre effekten af den finansielle klimastøtte, er det dog muligt at følge, hvor meget Danmark

giver i kroner og øre. Danmark indrapporterer fx til FN, hvor meget finansiel klimastøtte, vi bidrager med. Derfor er

metoderne til at følge de finansielle bidrag også veletablerede, hvilket kan danne et godt grundlag for at definere

målsætninger for størrelsesomfanget af den danske finansielle klimastøtte.

Det nuværende kollektive mål om at mobilisere 100 milliarder dollar årligt løber fra 2020-2025. Senest i 2024 skal der

sættes et nyt og højere mål for perioden efter 2025. Det er sandsynligt, at man i regi af Parisaftalen jævnligt skal revidere

det finansielle klimastøttemål til udviklingslandene. Danmarks finansielle klimastøtte bør derfor også løbende justeres,

så det danske bidrag afspejler vores rimelige andel af det aktuelt gældende kollektive finansielle klimastøttemål.

Klimarådet anbefaler, at der sættes et pejlemærke for størrelsen af Danmarks finansielle klimastøtte

Klimarådet vurderer, at det er vanskeligt og uhensigtsmæssigt at opsætte et langsigtet mål eller pejlemærke for

effekten

af den finansielle klimastøtte. Klimarådet finder det dog vigtigt, at der arbejdes videre med at vurdere effekten af den

finansielle klimastøtte, og at der er gennemsigtighed omkring forventede og faktiske effekter.

Side 56

Danmarks globale klimaindsats

November 2023

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Klimarådets analyse 'Danmarks globale klimaindsats'

Klimarådet anbefaler, at der sættes et pejlemærke for den årlige

størrelse

af Danmarks finansielle klimastøtte i kroner og

øre i den langsigtede globale klimastrategi. Det er metodisk muligt at følge pengestrømmene, og Danmark har god

kontrol over, hvor meget der gives og gennem hvilke finansielle instrumenter og kanaler. Et sådant pejlemærke kan skabe

gennemsigtighed og styrke Danmarks position som foregangsland.

Et pejlemærke for Danmarks årlige finansielle klimastøtte kan fastsættes i henhold til Parisaftalens nye mål for finansiel

klimastøtte til udviklingslandene for perioden efter 2025, som efter den nuværende plan skal fastsættes senest i 2024.

Pejlemærket bør tage udgangspunkt i en vurdering af Danmarks rimelige bidrag til Parisaftalens nye kollektive finansielle

klimastøttemål til udviklingslandene. Pejlemærket bør samtidig være i overensstemmelse med de til enhver tid gældende

aftaler og regler på området. Hvis der i regi af Parisaftalen sker ændringer i størrelsesordenen eller rammerne for det

kollektive mål for finansiel klimastøtte, skal pejlemærket også være genstand for en revision. Slutteligt, så er der en

række faktorer som kan gøre, at et pejlemærke for finansiel klimastøtte ikke kan nås i enkelte år. Det kan fx skyldes, at

nogle planlagte projekter ikke kan gennemføres på grund af politisk ustabilitet i de lande, der opereres i. Hvis

pejlemærket for den finansielle klimastøtte ikke nås i et konkret år, kan regeringen sikre, at der afsættes tilsvarende flere

midler i det efterfølgende år, så den ønskede samlede indsats opretholdes.

Et pejlemærke for Danmarks finansielle klimastøtte øger fokus og gennemsigtighed

Hvis der etableres et pejlemærke for Danmarks samlede finansielle klimastøtte til udviklingslandene, kan det skabe

større sikkerhed for og gennemsigtighed om, at Danmark leverer et rimeligt bidrag henover en samlet periode.

Når der ikke er et klart pejlemærke for den finansielle klimastøtte, kan der også være større risiko for, at området

nedprioriteres som følge af andre politiske prioriteringer. Et eksempel herpå så man i 2022, hvor regeringen reducerede

den forventede klimabistand for 2022 med næsten 1 milliard kroner på grund af en omprioritering af midler til andre

indsatser.

139

Sådanne omprioriteringer kan være meningsfulde i forhold til forskellige samfundsmæssige hensyn,

herunder visse af klimalovens guidende principper. Det gør det dog vanskeligere for Danmark at arbejde aktivt for

Parisaftalens målsætning om at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 grader, at være et foregangsland, og at

leve op til sit historiske og moralske ansvar, sådan som klimaloven foreskriver.

6.3

Private og offentlige finansieringsstrømme

Finansieringsstrømme skal understøtte grøn omstilling

Parisaftalen indeholder også et langsigtet finansielt mål. Dette handler om at vende finansieringsstrømmene, så de

understøtter grøn omstilling. Målet henviser til alle typer af pengestrømme, inklusive subsidier, skatter, afgifter, private

og offentlige investeringer mv.

Det er afgørende for efterlevelsen af de nationale og internationale klimamål, at de finansielle strømme i vidt muligt

omfang understøtter, og ikke underminerer den grønne omstilling. Den grønne omstilling er særligt kapitalintensiv, da

omstillingen af en række sektorer afhænger af at skifte fra teknologier med relativt høje driftsomkostninger, på grund af

fossilt energiforbrug, til teknologier med relativt høje anlægsinvesteringer, som fx vindmøller og solceller. Dette emne er

uddybet i

Baggrundsnotat 10 – Private og offentlige finansieringsstrømme.

Danske finansieringsstrømme har en påvirkning både i Danmark og uden for landets grænser. Danske investeringer kan

fx både give forskellige grader af kontrol over virksomheder i udlandet gennem aktivt ejerskab, og de kan finansiere

etableringen af nye anlæg og virksomheder. Danske investeringer og andre finansieringsstrømme kan således både

anvendes til at fremme klimaskadelige og klimavenlige aktiviteter i udlandet. Der kan fx finansieres ny olie- og

gasudvinding i udlandet eller nye vindmølleparker.

Der er et markant behov for at understøtte den grønne omstilling finansielt

De finansielle strømme understøtter ikke den grønne omstilling tilstrækkeligt. Understøttelsen mangler til trods for, at

der er en stigende erkendelse af, at der er et stort grønt finansieringsbehov. FN’s klimapanel, IPCC, vurderer i sin sjette

synteserapport fra 2022, at der er begrænsede fremskridt mod at vende de finansielle strømme, og at de årlige grønne

Side 57

Danmarks globale klimaindsats

November 2023

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Klimarådets analyse 'Danmarks globale klimaindsats'

investeringer globalt set skal øges tre til seks gange fra det nuværende niveau frem mod 2030, alene for at opfylde

Parisaftalens temperaturmål.

En analyse fra Climate Policy Initiative, CPI, viser samme billede. CPI vurderer, at selvom den globale klimafinansiering

nåede et rekordhøjt niveau i 2021 på mellem 850-940 milliarder dollar, så er det estimerede behov mange gange større,

hvis den globale opvarmning skal begrænses til 1,5 grader. Det er vist i figur 6.1 nedenfor.

140

Mia. US$

16.000

14.144

14.000

12.000

10.000

8.000

6.000

4.000

2.000

2011

2013

2015

2017

2019

2021

2023

2025

2027

2029

2031

2033

2035

2037

2039

2041

2043

2045

2047

2049

6.349

6.242

4.357

8.996

Faktisk klimafinansiering

Gennemsnit for estimeret

finansieringsbehov

9.281

Spænd for estimeret

finansieringbehov

850

Figur 6.1

Anm. 1:

Anm. 2:

Anm 3:

Kilde:

Kløften mellem den faktiske globale klimafinansiering og det estimerede klimafinansieringsbehov,

hvis den globale opvarmning skal begrænses til 1,5 grader.

Den mørkegrønne skravering illustrerer den faktiske klimafinansiering fra 2011-2021.

Den lysegrønne skraveringer viser det estimerede klimafinansieringsbehov fra 2021-2050.

Den lysegrønne linje illustrer gennemsnittet for det estimerede klimafinansieringsbehov for 2021-2050.

Figuren er tilpasset af Klimarådet på baggrund af Climate Policy Initiative.

141

Samtidig med at der mangler klimafinansiering, gives der fortsat omfattende støtte til fossile energikilder. Det

Internationale Energi Agentur, IEA, vurderer, at verdens regeringer i 2022 ydede ca. 700 milliarder dollar i direkte

subsidier til fossile energikilder, samt yderligere ca. 400 milliarder dollar til at subsidiere elregninger, hvilket indirekte

bidrog til at fastholde fossile energikilder. Dette er de højeste statsstøttebeløb der nogensinde er givet til fossile

energikilder.

142

2022 var et år, som var præget af høje energipriser, hvilket er en del af forklaringen på de enorme

støttebeløb. Det ændrer dog ikke på, at der er en markant uoverensstemmelse mellem de finansielle behov, der er for at

realisere Parisaftalens mål, og hvad de nuværende finansieringsstrømme understøtter.

Danmarks finansieringsstrømme skal også understøtte den grønne omstilling

Energistyrelsens globale afrapportering fra 2023 viser, at arbejdet med at vende de danske finansielle strømme er i gang.

Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU) har fx sat et klimamål om, at deres investeringsportefølje skal have

nettonuludledninger i 2040, og der sat stop for offentlig dansk finansiering til fossile brændsler i energisektoren i

udlandet. Samtidig viser en opgørelse fra Nationalbanken, at klimaaftrykket er faldende for dele af pensions- og

forsikringsselskabernes samt investeringsfondenes finansierede udledninger i udlandet.

Side 58

Danmarks globale klimaindsats

November 2023

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Klimarådets analyse 'Danmarks globale klimaindsats'

Flere opgørelser viser imidlertid, at danske banker og pensionskasser fortsat finansierer udvidelsen af fossil produktion

for store milliardbeløb.

143

Dette sker på trods af, at det Internationale Energiagentur, IEA, vurderer, at der er behov for

ikke at udnytte nye olie-, kul- og gasforekomster, hvis Parisaftalens 1,5-gradersmål fortsat skal være inden for

rækkevidde.

144

Samlet set arbejdes der i Danmark på at vende de finansielle strømme til at understøtte grøn omstilling på flere vigtige

områder. Det er dog samtidig også klart, at danske finansielle aktører fortsat finansierer markante udledninger både i

Danmark og i udlandet.

Parisaftalens mål om finansieringsstrømme er uklart

Parisaftalens langsigtede finansieringsmål er ikke klart defineret, herunder hvordan man fortolker, monitorerer og

opfylder målet. Selvom der er udviklet metoder til at følge vigtige delelementer af de offentlige og private finansielle

strømme, så eksisterer der ingen officielle metoder, som overordnet set holder øje med, hvordan enkeltlande eller

Parisaftalens medlemslande samlet set klarer sig i henhold til dette mål.

Samtidig kan det være svært at vurdere, hvornår konkrete finansielle strømme skal ’vendes’, for at de er i

overensstemmelse med Parisaftalens temperatur- og klimatilpasningsmål. Modelberegninger kan give en overordnet

forståelse af, hvor hurtigt omstillingen skal forløbe samlet set, også fordelt på sektorer. Selv med modelberegninger som

vejledning er det svært at vurdere, hvilke finansieringsbeslutninger som er i overensstemmelse med Parisaftalens mål, da

finansieringsbeslutninger ofte har konsekvenser langt ude i fremtiden. Levetiden for et kulkraftværk er fx flere årtier, og

derfor kan investeringer i kulkraft i dag lede til en fastlåsning af udledninger (også kaldet

lock-in),

som kan resultere i

udledninger langt ude i fremtiden.

Det er i en række tilfælde svært at definere, hvornår finansielle beslutninger er grønne og sorte

Samtidig kan det også være svært at definere, hvornår finansielle strømme eller konkrete finansielle beslutninger kan

klassificeres som ’grønne’ eller ’sorte’. Det har fx vist sig, at det er svært at definere, hvad en bæredygtig investering

egentlig er. Det kom til udtryk i udarbejdelsen af EU’s taksonomi for bæredygtige investeringer. Taksonomien har ledt til

diskussioner om, hvorvidt atomkraft, biomasse og naturgas kan betragtes som bæredygtige investeringer. Det afhænger

nemlig ikke kun af teknologien eller ressourcerne isoleret set, men også af skala, tidshorisont og af, hvilke energikilder de

erstatter.

145

Det kan således være svært at definere præcist, hvilke finansielle strømme som er understøttende for Parisaftalens

temperatur- og klimatilpasningsmål, og hvornår de præcist skal ’vendes’. Samtidig kan det være svært at skabe

tilstrækkelig gennemsigtighed til at vurdere, hvilke finansielle strømme som falder inden for eller uden for de

klassificeringer, man laver, især i forbindelse med investeringer fra private aktører. Der er dog en lang række

investeringer i teknologier, som er mindre omstridte, fx i vind- og solenergi samt olie og kul.

Klimarådet anbefaler, at der fortsat gøres en indsats for at vende finansieringsstrømme

Samlet set vurderer Klimarådet, at det er vanskeligt at definere et mål eller pejlemærke for offentlige og private

finansieringsstrømme samlet set. Klimarådet anbefaler derimod, at der fortsat gøres en indsats for at vende de offentlige

og private finansielle strømme. Som en del af den langsigtede globale klimastrategi kan det med fordel beskrives klart,

hvordan Danmark vil efterleve Parisaftalens mål om at vende de finansielle strømme. Det kan inkludere en definition af,

hvordan Danmark forstår Parisaftalens langsigtede finansieringsmål, hvilke finansielle strømme og aktører som er de

vigtigste at fokusere indsatsen på, og hvordan man inden for udvalgte områder vil arbejde strategisk med at vende de

finansielle strømme.

En klar beskrivelse vil også gøre det lettere at monitorere forskellige indsatser i den globale afrapportering, som for

nuværende ikke har en systematisk og struktureret tilgang til at vurdere Danmarks arbejde på dette område. Samtidig vil

udformningen af sådan en strategi også resultere i øget gennemsigtighed om, hvordan regeringen forstår og forsøger at

efterleve Danmarks internationale forpligtelse om at vende de finansielle strømme, hvilket for nuværende ikke fremgår

klart i den nuværende langsigtede globale strategi,

En Grøn og Bæredygtig Verden.

146

Side 59

Danmarks globale klimaindsats

November 2023

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Klimarådets analyse 'Danmarks globale klimaindsats'

En styrket ramme for den globale klimaindsats

I dette kapitel vurderer Klimarådet, hvordan klimalovens rammer kan justeres, så loven bedst muligt

understøtter en ambitiøs global klimaindsats. Klimarådet anbefaler, at den globale klimaindsats fremgår

tydeligt i klimalovens formålsparagraf, og at der etableres krav i loven om etablering af en langsigtet global

klimastrategi, et årligt globalt klimaprogram og en årlig monitorering, som tilsammen kan bidrage til at sikre

fremdrift på det globale område.

Kapitel 7 er Klimarådets forslag til, hvordan man kan tilpasse klimaloven, så den i højere grad end i dag er med til at

understøtte den globale klimaindsats. Dette sker med udgangspunkt i resultaterne fra Klimarådets analyse i kapitel 3-6.

7.1

Klimalovens formålsparagraf

Den globale klimaindsats og målet for international transport bør fremgå af klimalovens formålsparagraf

Klimalovens paragraf 1 beskriver klimalovens formål. Den nuværende formålsparagraf er centreret omkring Danmarks

territoriale klimaindsats. Det fremgår i formålsparagraffen, at formålet med klimaloven er,

”at

Danmark skal reducere

udledningen af drivhusgasser i 2030 med 70 pct. i forhold til niveauet i 1990, og at Danmark opnår at være et

klimaneutralt samfund i senest 2050 med Parisaftalens målsætning om at begrænse den globale temperaturstigning til

1,5 grader celsius for øje.”

Den nuværende formålsparagraf indeholder ikke direkte henvisninger til Danmarks globale klimapåvirkning og

klimaindsats. Det fremgår af formålsparagraffen, at ”Danmark skal være et foregangsland i den internationale

klimaindsats”. Det er dog ikke klart defineret i klimaloven, hvad dette betyder i praksis.

En revision af klimaloven fx i forbindelse med vedtagelsen af et kommende 2035-mål for den territoriale klimaindsats

giver mulighed for at fremhæve den globale klimaindsats allerede i klimalovens formålsparagraf.

Klimarådet anbefaler, at det fremgår af formålsparagraffen, at Danmark skal arbejde for at reducere sit negative globale

klimaaftryk og øge sin positive globale klimapåvirkning. Desuden bør et mål for international transport bunkret i

Danmark indskrives i loven på lige fod med de territorielle klimamål, hvilket beskrives i kapitel 3.

Øget fokus på den globale klimaindsats kan skabe behov for nye guidende principper

Klimalovens formålsparagraf fastsætter de overordnede målsætninger og hensigter med loven. Loven opstiller ligeledes

en række samfundsmæssige hensyn, som skal medtænkes, når klimamålene skal nås. Sådanne samfundsmæssige hensyn

er defineret i klimalovens guidende principper, hvilket også fremgår af klimalovens formålsparagraf.

Mange af de nuværende guidende principper er centreret omkring den territoriale klimaindsats, såsom hensyn til

bæredygtig erhvervsudvikling, konkurrenceevne, social sammenhængskraft og beskæftigelse. Hvis klimaloven skal have

et yderligere globalt fokus, kan det være relevant at lave tilføjelser til de guidende principper.

En revision af loven giver mulighed for at indskrive nye samfundsmæssige hensyn, som er relevante både i den

territoriale og den globale klimaindsats. Det kan fx være, at den territorielle og globale klimaindsats ikke skal ses i

isolation, men skal ses i sammenhæng med biodiversitet, natur og miljø, og at der på globalt plan er grænser for, hvor

meget areal, der er til rådighed for at opfylde alle behov og samtidig brødføde en stadigt voksende verdensbefolkning.

Dette er nærmere omtalt i afsnit 4.3.

7.2

Sammenhængende ramme for den globale klimaindsats

Klimarådet vurderer, at en stærk sammenhæng mellem klimaloven, den langsigtede globale klimastrategi, det årlige

klimaprogram og den globale afrapportering vil skabe en klarere ramme for en mere handlingsorienteret global

klimaindsats.

Side 60

Danmarks globale klimaindsats

November 2023

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Klimarådets analyse 'Danmarks globale klimaindsats'

Rammen for den globale klimaindsats kan med fordel bestå af tre elementer

En sammenhængende ramme for den globale indsats kan indrettes på samme måde som den klimapolitiske ramme for

Danmarks territoriale indsats og modelleres efter følgende tre dele:

Langsigtet global klimastrategi.

Klimaloven kan med fordel indeholde konkrete mål for den globale

klimaindsats, mens den langsigtede globale strategi kan udvides til at omfatte alle de ti globale indsatsområder i

figur 2.1 og sætte pejlemærker for dele af den globale indsats.

Globalt klimaprogram.

Den langsigtede globale klimastrategi kan herefter udmøntes årligt i et globalt

klimaprogram, som skal give en status på opfyldelse af mål og pejlemærker i klimaloven og den langsigtede

globale klimastrategi samt redegøre for planlagte globale klimatiltag, virkemidler og indsatser for alle ti globale

indsatsområder. Det globale klimaprogram kan enten integreres i det samlede klimaprogram eller udgives som

en selvstændig publikation.

Global afrapportering.

Endelig bør det fremgå af klimaloven, at den globale klimaindsats og -påvirkning

inden for de ti globale indsatsområder skal monitoreres i den årlige globale afrapportering. Det sker i vidt

omfang allerede, men det kan gøres mere systematisk og med direkte reference til en ny langsigtet global

klimastrategi.

Klimarådet anbefaler således, at der etableres en sammenhængende ramme for den globale klimaindsats, der består af de

tre oven for nævnte elementer. Der udformes en ny langsigtet global klimastrategi, som årligt udmøntes i et globalt

klimaprogram. Indsatsen, som følger af den langsigtede globale klimastrategi, monitoreres løbende i den globale

afrapportering for at vurdere, om der gøres nok til at nå de fastsatte mål, pejlemærker og øvrige indsatser. Dette er også

illustreret i figur 7.1.

Figur 7.1 Sammenhæng mellem den langsigtede globale klimastrategi, det globale klimaprogram og den globale

afrapportering

Kilde: Klimarådet.

Hvis monitoreringen viser, at man ikke er på rette vej, bør dette give anledning til, at der fremlægges nye virkemidler og

andre politiske indsatser, som kan sikre, at udviklingen på det pågældende indsatsområde går den rette vej. Derved

etableres der en sammenhæng i loven, som forpligter regeringen til at have de vigtigste globale indsatsområder for øje, og

samtidig giver monitoreringen Folketinget og offentligheden mulighed for at holde regeringen op på klimaindsatsen.

Klimaloven bør også tydeligt beskrive, at den globale afrapportering skal monitorere og rapportere på de samme

områder, som indgår i den langsigtede globale klimastrategi, hvilket bør fremgå af klimaloven. Således etableres en klar

kobling mellem, hvad der indgår i den langsigtede globale klimastrategi (hvor vil vi hen?), den globale afrapportering

Side 61

Danmarks globale klimaindsats

November 2023

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Klimarådets analyse 'Danmarks globale klimaindsats'

(hvor er vi nu?), og det globale klimaprogram (hvordan kommer vi videre?). En eksplicit sammenkobling i klimaloven vil

gøre det lettere at vurdere, om Danmark målretter og vægter de globale klimaindsatser for at opnå den ønskede

klimaeffekt fornuftigt, og om der er tilstrækkeligt fremskridt mod de fastsatte mål og pejlemærker.

147

7.3

Langsigtet global klimastrategi

For at gøre den globale klimaindsats mere håndgribelig, er der et behov for at definere, hvad Danmark arbejder henimod

og hvordan. Dette bør sikres gennem udformningen af en langsigtet global klimastrategi, som beskriver regeringens

ambitioner og planlagte indsatser for den globale klimaindsats.

Klimarådet anbefaler, at der formuleres krav i loven om en langsigtet global klimastrategi

Den forrige regering fremlagde en langsigtet global klimastrategi for 2020-2025, som hedder

En Grøn og

Bæredygtig Verden.

148

Der står imidlertid ikke i loven, at der skal laves en

langsigtet

global klimastrategi,

men at der skal være en

årlig

global strategi, som skal fremgå som en del af Klimaprogrammet.

Klimarådet vurderer, at det er mest hensigtsmæssigt med en langsigtet global klimastrategi, som udmøntes

årligt i et globalt klimaprogram. Det følger logikken i den territoriale klimaindsats.

Den globale klimaindsats skal gøres mere konkret

Danmarks globale klimaindsats er overvejende kvalitativ, og der sættes ikke konkrete og kvantitative målsætninger eller

pejlemærker, hverken i klimaloven eller i den langsigtede globale klimastrategi. Fx har den forrige regering i strategien

defineret en målsætning om, at de globale finansieringsstrømme skal vendes fra sort til grøn. Det fremgår dog ikke klart i

strategien, hvilke finansieringsstrømme der er tale om, hvad det betyder at ’vende strømmene’, og hvornår forskellige

finansieringsstrømme kan defineres som henholdsvis ’sorte’ og ’grønne’.

Manglen på kvantitative og konkrete globale målsætninger gør det svært at operationalisere den globale klimaindsats,

fordi det er uklart, hvad indsatsen præcist har til hensigt at opnå. Samtidig er det svært at monitorere de globale

indsatser, da manglen på konkrete målsætninger gør, at det er uklart, hvad der præcist skal måles på. I modsætning til

den territoriale klimaindsats er ambitionsniveauet for den globale klimaindsats derfor ikke eksplicit.

På den baggrund vurderer Klimarådet, at der er et behov for, at den langsigtede globale klimaindsats bliver mere konkret,

hvilket Klimarådet i denne analyse kommer med indspil til gennem anbefalinger til mål eller pejlemærker på udvalgte

områder.

Klimaloven bør beskrive fokus for den langsigtede globale klimastrategi

Klimarådet vurderer, at der stadig er vigtige globale indsatsområder, som ikke får nok opmærksom i Danmarks

nuværende globale klimaindsats. Fx er der i den nuværende globale klimaindsats kun et begrænset fokus på tiltag til at

reducere Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk, klimapåvirkningen fra offentlige indkøb, Danmarks andel af

international luftfart samt import- og eksportaftrykket. Samtidig fremgår det heller ikke direkte af klimaloven, at disse

indsatsområder skal adresseres i den globale klimaindsats.

Klimaloven skal sikre, at der udformes en langsigtet global klimastrategi, men den bør også nævne, hvilke globale

indsatsområder som bør indgå i den langsigtede globale klimastrategi og derved i udmøntningen af Danmarks globale

klimaindsats. Nogle indsatsområder er allerede nævnt i loven i dag, se boks 7.1. Men Klimarådet anbefaler, at alle ti

globale indsatsområder i denne analyse inkluderes i den langsigtede globale klimastrategi, og at de derfor alle nævnes i

loven.

Side 62

Danmarks globale klimaindsats

November 2023

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Klimarådets analyse 'Danmarks globale klimaindsats'

Boks 7.1: Klimalovens bestemmelser om den globale klimaindsats

I klimaloven fremgår det, at den globale strategi i klimaprogrammet skal redegøre for:



”Danmarks globale klima- og energisamarbejder”.

”Hvordan regeringens udenrigs-, udviklings- og handelspolitik bidrager til at sikre, at Danmark

spiller en rolle som global drivkraft i international klimapolitik”.

”Hvordan der gennem udviklingsbistanden er fokus på både reduktioner og klimatilpasning for at

bidrage til at sikre udviklingslandenes muligheder for bæredygtig udvikling og efterlevelse af

Parisaftalen”.

Derudover står der i bemærkningerne til klimaloven, at aftaleparterne ønsker:



”Et styrket internationalt myndighedssamarbejde om klima med fokus på verdens største udledere

og udviklingslande”.

”et fokus på øget dansk eksport af energiteknologi”.

7.4

Globalt klimaprogram

Klimaloven bør indeholde en forpligtelse om, at der årligt fremlægges et globalt klimaprogram, hvor der følges op på den

langsigtede globale klimastrategi med konkrete CO

e-reducerende virkemidler og andre politiske indsatser. Formålet er

at sikre, at udviklingen på de pågældende områder går den ønskede vej.

Der skal formuleres et globalt klimaprogram, der dækker alle de globale indsatsområder

Det fremgår allerede af den eksisterende klimalov, at det årlige klimaprogram skal indeholde en global strategi. I

klimaprogrammet indgår der således et kapitel, som hedder ’global strategi’, som beskriver regeringens samlede globale

klimapolitik, herunder konkrete beslutninger og udspil til virkemidler og indsatser fra regeringens side. Det er imidlertid

forvirrende, at man har en langsigtet global klimastrategi, som udmøntes årligt i en publikation, som også hedder ’global

strategi’.

Klimarådet anbefaler derfor, at loven stiller krav om, at regeringen skal følge op på klimaloven og den langsigtede globale

klimastrategis mål, pejlemærker og indsatsområder med konkrete tiltag i en publikation, der kan hedde

Globalt

Klimaprogram,

der opdateres årligt. Det globale klimaprogram kan være en selvstændig udgivelse, eller det kan komme i

forlængelse af regeringens nuværende årlige klimaprogram. Et globalt klimaprogram vil således fremme konsistensen og

synergierne mellem den territoriale og globale klimaindsats.

7.5

Monitorering

Det er vigtigt løbende at følge den globale klimaindsats. På den måde kan man lettere gribe ind og tilpasse indsatsen, hvis

det tyder på, at Danmark ikke opfylder de vedtagne mål, pejlemærker og øvrige indsatser. En effektiv monitorering vil

dermed styrke troværdigheden i den globale klimaindsats. Klimaloven bør derfor også fastsætte rammer for

monitoreringen.

Danmarks globale klimapåvirkning monitoreres allerede i dag

For nuværende monitoreres den globale klimaindsats og -påvirkning årligt i den globale afrapportering, som udgives

samtidig med den årlige klimastatus og -fremskrivning for de territoriale udledninger. Det fremgår af klimaloven, at der

årligt skal udarbejdes en global afrapportering for de internationale effekter af den danske klimaindsats, se boks 7.2.

Side 63

Danmarks globale klimaindsats

November 2023

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Klimarådets analyse 'Danmarks globale klimaindsats'

Boks 7.2: Klimalovens bestemmelser om den globale afrapportering

I bemærkningerne til klimaloven fremgår det, at der i den globale afrapportering skal fremgå:



Samt at:



”effekterne af de danske bilaterale energisamarbejder med store CO

-udledere kan indgå, ligesom

effekterne af dansk import og forbrug søges belyst”

”hertil redegøres der for den danske bistand på klimaområdet”.

”oplysninger om reduktioner i international skibs- og luftfart”

”reduktioner fra eksport af el fra vedvarende energikilder”.

I praksis monitorerer de seneste års udgivelser af den globale afrapportering en lang række globale klimaindsatser og -

påvirkninger, som ligger ud over dem, der fremgår i klimalovens bemærkninger. Klimarådet vurderer i sin

Kommentering af Global Afrapportering 2023,

at den globale afrapportering er solidt fagligt funderet, og at

afrapporteringen udgør et godt grundlag for politisk handling.

149

Den globale afrapportering skal hænge sammen med klimaloven og den langsigtede strategi

Der er ikke en klar sammenhæng mellem den langsigtede globale klimastrategi og den globale afrapportering i dag. Det

vil sige, at der er områder i den globale afrapportering, som ikke indgår i den langsigtede globale klimastrategi, og som

der kun handles på i et begrænset omfang i udmøntningen af den globale klimaindsats.

Der gøres fx et meget grundigt arbejde for at opgøre og fremskrive Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk i den globale

afrapportering. Men det fremgår ikke i den langsigtede globale klimastrategi, at Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk

skal reduceres, og frem til i dag er der kun i et meget begrænset omfang implementeret virkemidler, som har til hensigt at

sænke Danmarks høje forbrugsbaserede klimaaftryk pr. indbygger. Det er en af grundene til, at Klimarådet vurderer, at

den globale afrapportering i højere grad end i dag bør anvendes til at understøtte beslutningsgrundlaget for Danmarks

globale klimaindsatser, herunder ved at belyse behovet for at knytte politiske tiltag til de afrapporterede områder.

Man kan sikre en klar sammenhæng mellem den langsigtede globale klimastrategi og den globale afrapportering, hvis

klimaloven klart beskriver, at den globale afrapportering skal monitorere de samme områder, som indgår i den

langsigtede globale klimastrategi.

Der bør etableres en fremadskuende monitorering

For at skabe større sikkerhed for, at udviklingen i den globale klimaindsats går i den ønskede retning, er der behov for en

fremadskuende monitorering. Hvis der sættes mål og pejlemærker, vil regeringen med en fremskrivning bedre kunne

vurdere, om de fastsatte mål og pejlemærker ser ud til at blive opfyldt med vedtagne virkemidler og de gældende

forventninger til markedsudviklingen.

Ved at benytte fremskrivninger kan man tidligt opdage behov for nye klimapolitiske tiltag. Allerede i dag er der fx en

fremskrivning for det forbrugsbaserede klimaaftryk og for det offentlige forbrug i den globale afrapportering fra 2023.

150

Sættes der et mål for international bunkring i Danmark, bør den globale afrapportering også fremskrive udviklingen heri.

Derfor anbefaler Klimarådet, at den globale afrapportering indeholder en fremskrivning, som viser, om vedtagne

virkemidler er tilstrækkelige til at nå mål og pejlemærker for den globale klimaindsats. Det skal gøres i det omfang, det er

muligt.

Side 64

Danmarks globale klimaindsats

November 2023

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Klimarådets analyse 'Danmarks globale klimaindsats'

Den globale klimaindsats bør følges med indikatorer

Den globale klimaindsats kan gøres mere konkret, hvis indsatsen på enkelte områder følges systematisk af indikatorer på

forskellige områder. En indikator kan eksempelvis være kødindkøb pr. indbygger, antal passagerkilometer med fly til

destinationer inden for og uden for EU’s grænser, produktionen af bæredygtige grønne brændsler til skibe og fly i

Danmark eller importen af soja, palmeolie og biomasse.

Den globale klimaindsats følges allerede i den globale afrapportering på baggrund af en lang række indikatorer, men det

er ikke på alle områder, hvor der rapporteres på indikatorer på en konsistent og systematisk måde. Fx har man i

monitoreringen af det forbrugsbaserede klimaftryk et enkelt år lavet en opgørelse af klimaaftrykket fra sojaimporten, og

et efterfølgende år lavet en opgørelse af klimaaftrykket fra tekstilforbruget. Disse opgørelser giver isoleret set et godt

øjebliksbillede, men de kan ikke følge udviklingen på området.

Derfor er det vigtigt, at man i den globale afrapportering opstiller relevante nøgleindikatorer inden for alle områder og

følger dem systematisk fra år til år. Opstilling af indikatorer samt løbende opfølgning gør det nemmere at følge

udviklingen og vurdere behovet for konkrete indsatser, hvilket kan bidrage til en mere målrettet og omkostningseffektiv

global klimaindsats.

Side 65

Danmarks globale klimaindsats

November 2023

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Klimarådets analyse 'Danmarks globale klimaindsats'

Referencer

Nature,

Earth’s average 2023 temperature is now likely to reach 1.5 °C of warming,

2023,

(https://www.nature.com/articles/d41586-023-02995-7).

IPCC,

Climate Change 2022: Mitigation of Climate Change – Working Group III contribution to the Sixth Assessment

Report of the Intergovernmental Panel on Climate Change,

2022.

UNEP,

Emission Gap Report 2023,

2023.

European Scientific Advisory Board on Climate Change,

Scientific advice for the determination of an EU-wide 2040

climate target and a greenhouse gas budget for 2030–2050,

2023.

JRC,

Consumption Footprint Platform,

u.å.; Klimarådet,

Statusrapport 2023,

2023; Concito,

Danmarks globale

forbrugsudledninger,

2023.

Regeringen m.fl.,

Aftale om Udvikling og fremme af brint og grønne brændstoffer (Power-to-X strategi),

2022.

Nature,

Earth’s average 2023 temperature is now likely to reach 1.5 °C of warming,

2023,

(https://www.nature.com/articles/d41586-023-02995-7).

IPCC,

Climate Change 2022: Mitigation of Climate Change – Working Group III contribution to the Sixth Assessment

Report of the Intergovernmental Panel on Climate Change,

2022.

UNEP,

Emission Gap Report 2023,

2023.

Klimarådet,

Danmarks Klimamål,

2022.

European Scientific Advisory Board on Climate Change,

Scientific advice for the determination of an EU-wide 2040

climate target and a greenhouse gas budget for 2030–2050,

2023.

Regeringen,

Regeringsgrundlag 2022,

2022.

Klimarådet,

Klimadialogforum,

2023, (https://klimaraadet.dk/da/klimadialogforum).

Økonomistyrelsen og Niras,

Klimaaftrykket af offentlige indkøb,

2019.

Energistyrelsen,

Danmarks globale klimapåvirkning - Global afrapportering,

2023.

Concito,

Danmarks globale forbrugsudledninger,

2023.

Energistyrelsen,

Danmarks globale klimapåvirkning - Global afrapportering,

2023.

Axcelfuture,

Klimaklar SMV,

2022.

Energistyrelsen,

Danmarks globale klimapåvirkning - Global afrapportering,

2023.

Energistyrelsen,

Klimastatus og -fremskrivning 2023,

2023.

IPCC,

Climate Change 2022: Mitigation of Climate Change – Working Group III contribution to the Sixth Assessment

Report of the Intergovernmental Panel on Climate Change,

2022.

IMO,

Resolution MEPC.377(80): 2023 IMO strategy on reduction of ghg emissions from ships,

2023.

ICCT,

ICAO’s 2050 net-zero CO2 goal for international aviation,

2023.

ICCT,

IMO’s newly revised ghg strategy: What it means for shipping and the paris agreement,

2023,

(https://theicct.org/marine-imo-updated-ghg-strategy-jul23/); ICCT,

Vision 2050 aligning aviation with the Paris

agreement,

2022.

IMO,

Resolution MEPC.377(80): 2023 IMO strategy on reduction of ghg emissions from ships;

Climate Action

Tracker,

International Shipping,

2023, (https://climateactiontracker.org/sectors/shipping/).

ICAO,

States adopt net-zero 2050 global aspirational goal for international flight operations,

2022,

(https://www.icao.int/Newsroom/Pages/States-adopts-netzero-2050-aspirational-goal-for-international-flight-

operations.aspx).

Europa-Kommissionen,

European Green Deal: new law agreed to cut aviation emissions by promoting sustainable

aviation fuels,

2023, (https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/en/ip_23_2389).

Regeringen,

Vejen til grøn luftfart Udspil om grøn luftfart,

2023.

Klimarådet,

Statusrapport 2022,

2022.

Europa-Parlamentet,

Fit for 55: deal on new EU rules for cleaner maritime fuels,

2023,

(https://www.europarl.europa.eu/news/da/press-room/20230320IPR77909/fit-for-55-deal-on-new-eu-rules-for-

cleaner-maritime-fuels).

Europa-Kommissionen,

Forordning om sikring af lige konkurrencevilkår for bæredygtig lufttransport (ReFuelEU

Aviation),

2023.

Europa-Kommissionen,

European Green Deal: new law agreed to cut aviation emissions by promoting sustainable

aviation fuels,

2023, (https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/en/ip_23_2389).

Europa-Parlamentet,

Ensuring a level playing field for sustainable air transport (ReFuelEU Aviation),

2022.

Europa-Kommissionen,

Forordning om sikring af lige konkurrencevilkår for bæredygtig lufttransport (ReFuelEU

Aviation),

2023.

Klimarådet,

Statusrapport 2022,

2022.

Committee on Climate Change,

The Sixth Carbon Budget The UK’s path to Net Zero,

2020.

Haut Conseil pour le Climat,

Acting in line with ambitions: Annual Carbon Neutrality report,

2019.

Side 66

Danmarks globale klimaindsats

November 2023

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Klimarådets analyse 'Danmarks globale klimaindsats'

Nordisk Samarbejde,

Norden skal have grønne skibskorridorer,

2022, (https://www.norden.org/da/news/norden-

skal-have-groenne-skibskorridorer).

Energistyrelsen,

Danmarks globale klimapåvirkning, Global Afrapportering 2023,

2023.

ICCT,

Greenhouse gas emissions from global shipping, 2013–2015,

2017.

Azar, C., Johansson, D.J.A.,

Valuing the non-CO2 climate impacts of aviation,

2012, Climatic Change 111, 559–579;

Jungbluth, N., Meili, C,

Recommendations for calculation of the global warming potential of aviation including the

radiative forcing index,

2019, Int J Life Cycle Assess 24, 404–411;

D.S. Lee, D.W. Fahey, A. Skowron, M.R. Allen, U. Burkhardt, Q. Chen, S.J. Doherty, S. Freeman, P.M. Forster, J.

Fuglestvedt, A. Gettelman, R.R. De León, L.L. Lim, M.T. Lund, R.J. Millar, B. Owen, J.E. Penner, G. Pitari, M.J. Prather,

R. Sausen, L.J. Wilcox,

The contribution of global aviation to anthropogenic climate forcing for 2000 to 2018,

2021,

Atmospheric Environment vol. 244, 117834.

Klimarådet,

Regulering af flysektoren. Vurderingsnotat om mulighederne for at nedbringe luftfartens

drivhusgasudledninger,

2019.

IPCC Sixth Assessment Report

JRC,

Consumption Footprint Platform,

u.å.; Klimarådet,

Statusrapport 2023,

2023.

Energistyrelsen,

Global Afrapportering 2022,

2022.

Energistyrelsen,

Global Afrapportering 2022,

2022.

Klimarådet,

Klimavenlig mad og forbrugeradfærd,

2021.

Statens Offentliga Utredningar,

Sveriges globala klimaavtryck, Delbetänkande av Miljömålsberedningen,

2022.

Danmarks Statistik, Statistikbanken,

FRDK120: Befolkningsfremskrivning 2020 for hele landet efter herkomst, køn

og alder.

Danmarks Statistik, Statistikbanken,

FRDK120: Befolkningsfremskrivning 2020 for hele landet efter herkomst, køn

og alder.

UNEP,

Emissions Gap Report 2023,

2023; Danmarks Statistik, Statistikbanken,

FRDK120: Befolkningsfremskrivning

2020 for hele landet efter herkomst, køn og alder.

Axcelfuture,

Danmarks klimamål – vi skal supplere produktionsmålet med et forbrugsmål,

2022.

UNEP,

Emissions Gap Report 2023, 2023;

Danmarks Statistik, Statistikbanken,

FRDK120: Befolkningsfremskrivning

2020 for hele landet efter herkomst, køn og alder;

UN,

World Population Prospects 2022,

2022.

Concito,

Danmarks globale forbrugsudledninger,

2023; Lund, J. F., Bjørn, A., Simonsen, M. B., Jacobsen, S. G., Blok,

A., & Jensen, C.,

Outsourcing og omstilling: de danske drivhusgasudledninger genfortolket,

2019, Samfundsoekonomen

2019(4), 15-24.

UNEP,

Emissions Gap Report 2023,

2023; Danmarks Statistik, Statistikbanken,

FRDK120: Befolkningsfremskrivning

2020 for hele landet efter herkomst, køn og alder;

UN,

World Population Prospects 2022,

2022.

Miljömålsberedningen,

Sveriges globala klimatavtryck,

2022.

Personlig korrespondance med UK CCC.

Concito, DeltagerDanmark mfl.,

Omstilling på vippen,

2022; AxcelFuture:

Danmarks Klimamål – vi skal supplere

produktionsmålet med et forbrugsmål,

2022; Concito,

Danmarks globale forbrugsudledninger,

2023; Lund, J. F.,

Bjørn, A., Simonsen, M. B., Jacobsen, S. G., Blok, A., & Jensen, C.,

Outsourcing og omstilling: de danske

drivhusgasudledninger genfortolket,

2019, Samfundsoekonomen 2019(4), 15-24; Miljömålsberedningen,

Sveriges

globala klimatavtryck,

2022.

AxcelFuture:

Danmarks Klimamål – vi skal supplere produktionsmålet med et forbrugsmål,

2022.

Regeringen,

Grønne indkøb for en grøn fremtid – strategi for grønne offentlige indkøb,

oktober 2020.

Konkurrence- og forbrugerstyrelsen,

Status for offentlig konkurrence 2022,

marts 2023.

Økonomistyrelsen og Niras,

Klimaaftrykket af offentlige indkøb.

Baggrundsnotat til Strategi for grønne offentlige

indkøb, 2019.

Energistyrelsen,

Danmarks globale klimapåvirkning, Global Afrapportering 2023,

2023.

Energistyrelsen,

Danmarks globale klimapåvirkning, Global Afrapportering 2023,

2023.

Energistyrelsen,

Personlig kommunikation,

oktober 2023.

Energistyrelsen,

Danmarks globale klimapåvirkning, Global Afrapportering 2023,

2023.

Klimarådet,

Klimavenlig mad og forbrugeradfærd,

2021.

Axcelfuture,

Danmarks klimamål – vi skal supplere produktionsmålet med et forbrugsmål,

september 2022.

Klimarådet,

Kendte veje og nye spor til 70 procents reduktion,

2020.

Regeringen,

Ansvar for Danmark – Det politiske grundlag for Danmarks regering,

2022;

Regeringen,

Grønne indkøb for en grøn fremtid – strategi for grønne offentlige indkøb,

2020.

EA Energianalyse for DK-2020 partnerskabet,

Analyse af kommunernes CO2-reduktionsbidrag til 70%-

målsætningen i 2030 DK2020-kommunerne,

2023.

Dansk Industri,

Offentlige indkøbsmilliarder skal bruges grønt. Hårdt brug for mere tempo og skalering i grønt

offentligt

indkøb, 2023.

Danske Regioner,

Personlig kommunikation,

oktober 2023.

Side 67

Danmarks globale klimaindsats

November 2023

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Klimarådets analyse 'Danmarks globale klimaindsats'

Energistyrelsen,

Danmarks globale klimapåvirkning, Global Afrapportering 2023,

2023.

Regeringen,

Grønne indkøb for en grøn fremtid – strategi for grønne offentlige indkøb,

2020.

Circle Economy:

The circular Gap report, Danmark,

2023.

Richardson, K. et al:

Earth beyond six of nine planetary boundaries,

Science Advanced 9, Sept. 2023.

Richardson, K. et al:

Earth beyond six of nine planetary boundaries,

Science Advanced 9, Sept. 2023.

IPCC:

The physical science base,

2021.

IPCC,

Sixth Assessment Report Climate Change 2022 Mitigation of Climate Change Summary for Policymakers,

2022.

Bosselmann, Aske Skovmand, Callesen, Gustav Esmann:

Ændringer i drivhusgasudledninger fra arealanvendelse

som følge af dansk import af afskovningsfri soja og palmeolie,

Københavns Universitet, 2020.

Global Footprint Network, u.å., (www.footprintnetwork.org).

Klima- energi og forsyningsministeriet,

Opfølgende aftale ifm. Klimaftale for energi og industri mv. af 22. juni 2020:

Bæredygtighedskrav til træbiomasse til energi,

2020.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri,

Handlingsplan mod afskovning. Indsatser for at beskytte og

genoprette verdens skove og fremme ansvarlige og afskovningsfri værdikæder for landbrugsråvarer,

2021.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1115 af 31. maj 2023 om tilgængeliggørelse på EU-markedet

og eksport fra Unionen af visse råvarer og produkter, der er forbundet med skovrydning og skovforringelse, og om

ophævelse af forordning (EU),

nr. 995/2010.

Regeringen,

Ansvar for Danmark - Det politiske grundlag for Danmarks regering,

2022.

Europa-Parlamentet og Rådet:

Forslag til forordning om naturgenopretning.

Juni 2022 COM(2022) 304 final

2022/0195 (COD).

Global Footprint Network, u.å., (www.footprintnetwork.org).

Schmidt J, Merciai S:

Technical report: GHG emissions from Danish consumption 2016

‐

causal link between

consumption and GHG emissions,

2023.

UN Biodiversity Convention,

COP15: Nations adopt four goals, 23 targets for 2030 in landmark un biodiversity

agreement,

2022, (https://www.cbd.int/article/cop15-cbd-press-release-final-19dec2022).

Axcelfuture,

Klimaklar SMV,

2022.

Klimarådet,

Kommentering af Global Afrapportering 2023,

2023.

Circle Economy:

The circular Gap report, Danmark,

2023.

The Science Based Targets initiative, (https://sciencebasedtargets.org/).

Klimarådet,

Kommentering af Global strategi 2022,

2022.

Miljömålsberedningen,

Sveriges globala klimatavtryck,

2022.

Energistyrelsen,

Danmarks globale klimapåvirkning - Global afrapportering 2023,

2023.

Klimarådet,

Kommentering af global afrapportering 2023,

2023.

Energistyrelsen,

Danmarks globale klimapåvirkning - Global afrapportering 2023,

2023; Danmarks Statistik,

Statistikbanken (GRON1), 2022.

100

Energistyrelsen,

Klimastatus og -Fremskrivning 2023,

2023.

101

Regeringen m.fl.,

Aftale om Udvikling og fremme af brint og grønne brændstoffer (Power-to-X strategi),

2022.

102

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet,

Klimaprogram 2023,

2023.

103

Energistyrelsen,

Klimastatus og -Fremskrivning 2023,

2023.

104

Energistyrelsen,

Samarbejde om eksport af dansk energiteknologi, Eksportordningen, u.å.

105

Regeringen m.fl.,

Aftale om Udvikling og fremme af brint og grønne brændstoffer (Power-to-X strategi),

2022.

106

Klimarådet,

Kendte veje og nye spor til 70 procents reduktion,

2020.

107

Regeringen m.fl.,

Klimaloven,

2021.

108

UNFCCC,

Paris Agreement,

2015.

109

Geels, F., Sovacool, B.K., Schwanen, T., Sorrell, S.,

Sociotechnical transitions for deep decarbonization: Accelerating

innovation is as important as climate policy,

2017, Science, 357, 6357, 1242-1244.

110

IEA,

Net Zero Roadmap: A Global Pathway to Keep the 1.5°C Goal in Reach (2023 Update),

2023.

111

van Est, R.,

The Success of Danish Wind Energy Innovation Policy: Combining Visionary Politics and Pragmatic

Policymaking

i de la Porte, C. m.fl. (eds), Successful Public Policy in the Nordic Countries: Cases, Lessons, Challenges,

2022. Oxford Academic.

112

Stern, Nicholas,

A Time for Action on Climate Change and a Time for Change in Economics,

2022, The Economic

Journal, vol. 132, Issue 644, 1259–1289;

Grubb, M., McDowall, W., Drummond, P.,

On order and complexity in innovations systems: Conceptual frameworks

for policy mixes in sustainability transitions,

2017, Energy Research & Social Science, 33, 21-34;

Capasso, M., Hansen, T., Heiberg, J., Klitkou, K., Steen, M.,

Green growth – A synthesis of scientific findings.

Technological Forecasting and Social Change, 2019, 146, 390-402;

Blanchard, O., Gollier, C., Tirole, J.,

The Portfolio of Economic Policies Needed to Fight Climate Change,

2023, Annual

Review of Economics, 15, 689-722.

Side 68

Danmarks globale klimaindsats

November 2023

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Klimarådets analyse 'Danmarks globale klimaindsats'

Acemoglu, D., Aghion, P., Bursztyn, L., Hemous, D.,

The Environment and Directed Technical Change,

2012, The

American Economic Review, 102, 1, 131-166;

Mercure, J.F.,

Complexity Economics for Environmental Governance,

2022, Cambridge University Press;

Seto, K.C., Davis, S.J., Mitchell, R.B., Stokes, E.C., Unruh, G., Ürge-Vorsatz, D.,

Carbon Lock-In: Types, Causes, and

Policy Implications,

2016, Annual Review of Environment and Resources, 41, 425-452.

114

Way, R., Ives, M.C., Mealy, P., Farmer, J.D.,

Empirically grounded technology forecasts and the energy transition,

2022, Joule 6, 2057–2082;

Victor, D.G., Geels, F.W., Sharpe, S.,

Accelerating the Low Carbon Transition: The Case for Stronger, More Targeted

and Coordinated International Action,

2019, The Energy Transitions Commission;

Stern, Nicholas,

A Time for Action on Climate Change and a Time for Change in Economics,

2022, The Economic

Journal, 132, 644, 2022, 1259–12;

Grubb, M., Drummond, P., Poncia, A., McDowall, W., Popp, D., Samadi, S., Penasco, C., Gillingham, K.T., Smulders, S.,

Glachant, M., Hassall, G., Mizuno, E., Rubin, E.S., Dechezleprêtre, A., Pavan, G.,

Induced innovation in energy

technologies and systems: a review of evidence and potential implications for CO2 mitigation,

2021, Environmental

Research Letters, 16, 4;

Malhotra, A., Schmidt, T.,

Accelerating Low-Carbon Innovation,

2020, Joule, 4, 11, 2259-2267;

Acemoglu, D., Aghion, P., Bursztyn, L., Hemous, D.,

The Environment and Directed Technical Change,

2012, The

American Economic Review, 102, 1, 131-166.

115

OECD,

The design and implementation of mission-oriented innovation policies - A new systemic policy approach to

address societal challenges,

2021 (https://www.oecd-ilibrary.org/science-and-technology/the-design-and-

implementation-of-mission-oriented-innovation-policies_3f6c76a4-en)

116

Rinie van Est,

The Success of Danish Wind Energy Innovation Policy: Combining Visionary Politics and Pragmatic

Policymaking,

2022.

;de la Porte, C. m.fl. (eds),

Successful Public Policy in the Nordic Countries: Cases, Lessons, Challenges,

2022. Oxford

Academic;

Owens, B.M.,

The Wind Power Story: A Century of Innovation that Reshaped the Global Energy Landscape,

2019, John

Wiley & Sons. ISBN: 978-1-118-79418-0.

117

Bloch, C., Ryan, T.K., Falkenberg, M., Baker, C.,

The Danish wind energy sector’s eco-system of research and testing

facilities: Academic report from the Danish Centre for Studies in Research and Research Policy, Department of Political

Science, Aarhus University,

2022 (https://ufm.dk/forskning-og-innovation/rad-og-udvalg/danmarks-forsknings-og-

innovationspolitiske-rad/projekter/klimamal-og-

midler/dfir_baggrundsrapport_the_danish_wind_energy_sectors_ecosystem_of_research_and_testing_faciltties.pdf);

DEA,

Arven fra vindmøllerne,

2022 (https://dea.nu/publikationer/arven-fra-vindmollerne).

118

Lundvall, B. (ed),

National Systems of Innovation: Toward a Theory of Innovation and Interactive Learning,

2010,

Anthem Press (https://www.jstor.org/stable/j.ctt1gxp7cs).

119

Deloitte og Kraka,

Small Great Nation Innovation - nøglen til bæredygtig vækst,

2020,

(https://kraka.dk/sites/default/files/public/small_great_nation_5_0.pdf);

Nielsen, J., Englund, F.,

Forskning, uddannelse og kredit kan øge den grønne innovation,

2021, Arbejderbevægelsens

Erhvervsråd (https://www.ae.dk/analyse/2021-08-forskning-uddannelse-og-kredit-kan-oege-den-groenne-innovation).

120

IEA,

Energy Technology Perspectives 2020,

2020, side 90-91, (https://iea.blob.core.windows.net/assets/7f8aed40-

89af-4348-be19-c8a67df0b9ea/Energy_Technology_Perspectives_2020_PDF.pdf).

121

Innovationsfonden.

Societal Readiness Levels (SRL) defined according to Innovation Fund

Denmark,

i.d., (https://innovationsfonden.dk/sites/default/files/2019-03/societal_readiness_levels_-_srl.pdf)

122

Regeringen,

Klimaprogram 2023,

2023,

(https://kefm.dk/Media/638315764817167867/Klimaprogram%202023.pdf)

123

Uddannelses- og Forskningsministeriet,

Regeringens forslag til missioner i 2021,

2020,

(https://ufm.dk/publikationer/2020/fremtidens-gronne-losninger-strategi-for-investeringer-i-gron-forskning-

teknologi-og-innovation/gron-forskningsstrategi/3-faktabilag-regeringens-forslag-til-missioner-i-2021.pdf)

124

OECD,

Government budget allocations for R&D (under kategorien ‘Energy’),

2023,

(https://stats.oecd.org/Index.aspx?DataSetCode=GBARD_NABS2007)

125

Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd,

Klimamål og midler,

2022

(https://ufm.dk/publikationer/2022/filer/dfir_hovedrapport_klimamaal_og_midler.pdf);

Ketels, C., Hanouz, M.D., Hunter, J., Raven, T.,

Peer Review of the Danish R&I System: Ten steps, and a leap forward:

taking Danish innovation to the next level,

2019, Directorate-General for Research and Innovation, European

Commission (https://ec.europa.eu/research-and-

innovation/sites/default/files/rio/report/PSF%2520Denmark_Final%2520report.pdf);

DEA,

Arven fra vindmøllerne,

2022, (https://dea.nu/publikationer/arven-fra-vindmollerne);

Voldsgaard, A., Mazzucato, M., Conway, R.,

From Competition State to Green Entrepreneurial State: New challenges

for Denmark,

2022, Samfundsøkonomen, 2022, 2, Tema: Den Bæredygtige Stat,

(https://tidsskrift.dk/samfundsokonomen/article/view/132832/177944).

113

Side 69

Danmarks globale klimaindsats

November 2023

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Klimarådets analyse 'Danmarks globale klimaindsats'

Patent- og Varemærkestyrelsen,

Patenter i den grønne omstilling – tendenser i global udvikling af fremtidens

teknologier,

2021,

(https://dkpto.dk/Media/637756021169934284/PVS_PatenterIDenGroenneOmstilling_2022_DK_web.pdf).

127

Borrás, S., Laatsit, M.,

Towards system oriented innovation policy evaluation? Evidence from EU28 member states,

2019, Research Policy, 48, 1, 312-321 (https://doi.org/10.1016/j.respol.2018.08.020).

128

Grubb, M., McDowall, W., Drummond, P.,

On order and complexity in innovations systems: Conceptual frameworks

for policy mixes in sustainability transitions,

2017, Energy Research & Social Science, 33, 21-34

(https://doi.org/10.1016/j.erss.2017.09.016);

Victor, D.G., Geels, F.W., Sharpe, S.,

Accelerating the Low Carbon Transition: The Case for Stronger, More Targeted

and Coordinated International Action,

2019, The Energy Transitions Commission (https://www.brookings.edu/wp-

content/uploads/2019/12/Coordinatedactionreport.pdf).

129

Energistyrelsen,

Global Afrapportering 2023,

2023.

130

Energistyrelsen,

Klimastatus og -fremskrivning 2023,

2023.

131

BOGA,

Beyond Oil and Gas Alliance,

2023, (https://beyondoilandgasalliance.org/).

132

Erhvervsministeriet,

Declaration on Zero Emission Shipping by 2050,

2021,

(https://eng.em.dk/publications/2021/declaration-on-zero-emission-shipping-by-2050).

133

Klimarådet,

Statusrapport 2023,

2023.

134

Regeringen,

En grøn og bæredygtig verden – regeringens langsigtede strategi for global klimaindsats,

2020.

135

IPCC,

AR6 Synthesis Report: Climate Change 2023,

2023.

136

Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriet,

EU og Danmark efter COP21,

2023.

137

Oxfarm IBIS,

Finance Shaddow Report 2020,

2020; OECD,

Climate Finance Provided and Mobilised by Developed

Countries in 2013-18,

2018.

138

CARE Danmark,

Danmark betaler ikke sin klimabistand,

2022.

139

Klimarådet,

Kommentering af Global Afrapportering 2023,

2023.

140

IEA,

Fossil Fuel Consumption Subsidies,

2022.

141

Climate Policy Initiative,

Global Landscape of Climate Finance 2011-2020,

2022.

142

IEA,

Fossil Fuel Consumption Subsidies,

2022.

143

Mellemfolkeligt Samvirke,

Den danske pensionssektors klimasvigt, 2023. Banktrack, Exposing Nordic bank finance

for fossile fuels,

2022.

144

IEA,

Neto Zero by 2050 – a roadmap for the global energy sector,

2021.

145

Klimarådet,

Kommentering af Global Strategi 2022,

2022.

146

Regeringen,

En grøn og bæredygtig verden – regeringens langsigtede strategi for global klimaindsats,

2020.

147

Klimarådet,

Kommentering af Global Afrapportering 2021,

2021.

148

Regeringen,

En Grøn og Bæredygtig Verden. Regeringens langsigtede strategi for global klimaindsats,

september

2020.

149

Klimarådet,

Kommentering af Global Afrapportering 2023,

2023.

150

Energistyrelsen,

Danmarks globale klimapåvirkning, Global Afrapportering 2023,

2023.

126

Hvem har vi talt med?

I arbejdet med analysen har Klimarådet og Klimarådets sekretariat haft drøftelse med en række organisationer og

eksperter: Klimadialogforum, Energistyrelsen, Fonden Mærsk Mc-Kinney Møller Center for Zero Carbon Shipping,

Danske Rederier, Danske Regioner, Concito, UK Climate Change Committee (CCC), Det franske klimaråd, De

Økonomiske Råds Sekretariat (vidensdelingsmøde), AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Uddannelses- og

forskningsministeriet, Patent og Varemærkestyrelsen, Dansk Industri, CARE DK og 92-gruppen.

Side 70

Danmarks globale klimaindsats

November 2023

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 85: Klimarådets analyse 'Danmarks globale klimaindsats'

klimaraadet.dk