Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
KEF Alm.del Bilag 83
Offentligt
2787441_0001.png
Notat om Energinets projekt Fremtidig netstruktur i Nordvestsjælland
Center
Center el, vand og VE på
land
Team
Kontor for el og sikkerhed
Dato
22. nov. 2023
J nr. 2023 - 5534
Energinet har, jf. lov om Energinet, anmodet Klima-, Energi- og Forsyningsministeren
om at godkende projektet
Fremtidig netstruktur i Nordvestsjælland.
Projektet skal sikre, at eltransmissionsnettet i Nordvestsjælland fornys og tilpasses
stigende elforbrug og faldende elproduktion (grundet faldende elproduktion fra As-
næsværket) i Kalundborgområdet. Det øgede forbrug er primært drevet af elektrifi-
cering af industri, varme- og transport i området.
Projektet omfatter nye stationer, reinvestering af stationer, reinvestering af kabelfor-
bindelser, kabellægning af luftledninger, sanering af station og luftledninger i områ-
det nær Kalundborg og umiddelbart øst herfor. Projektet har et samlet budget på
1.190 mio. DKK i faste 2023-priser.
Projektet samler flere mindre projekter, som indgår i
Energinets Langsigtede Udvik-
lingsplan 2022,
under ét. Da projektets forventede anlægsomkostninger derved over-
stiger 1 mia. kr., forelægges det hermed udvalget i overensstemmelse med § 4 e i
lov om Energinet jf. § 21, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 589 af 24. maj 2023 om system-
ansvarlig virksomhed og anvendelse af eltransmissionsnettet m.v.
Baggrund for projektet
Energinet anfører tre årsager til at gennemføre projektet:
Behov for reinvestering: Eltransmissionsnettet er gammelt og skal reinvesteres,
herunder kabellægning af luftledninger,
Stigende elforbrug: Forbruget i området forventes at stige fra 120 MW i dag til
400 MW i 2030, hvilket den eksisterende netstruktur ikke kan håndtere,
Støtte overgangen fra produktions- til forbrugsdrevet område: Den eksisterende
netstruktur i Nordvestsjælland er designet til at transportere produktionen fra As-
næsværket i Kalundborg til forbrugstunge områder i Nordsjælland og Køben-
havnsområdet. Projektet skal etablere en netstruktur, der understøtter, at områ-
det går fra produktionsdrevet til forbrugsdrevet. Det sker bl.a. i takt med faldende
elproduktionen fra Asnæsværket, stigende elforbrug grundet øget industriel ak-
tivitet – og at elproduktionen på Sjælland fremover primært forventes at være
baseret på vedvarende energi (VE), som især er placeret på det sydlige Sjælland
samt Lolland og Falster.
Projektet skal samlet set sikre, at Kalundborgområdet fremover kan forsynes.
/ JOFMA
Side 1/2
KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 83: Notat om forelæggelse af Energinets projekt "Fremtidig netstruktur i Nordvestsjælland beskriver projektet og dets baggrund"
2787441_0002.png
Beskrivelse af projektet
Det ansøgte projekt består af
En ny 400 kV-station få km fra Kalundborg
En ny 132 kV-station ”Onshøj” ved Kalundborg
Kabellægning af 132 kV-forbindelsen mellem Statoil Syd og Torslunde, samt fjer-
nelse af eksisterende luftledning (ca. 27 km)
Kabellægning af 132 kV-forbindelsen Søstremose og Nyrup, samt fjernelse af
eksisterende luftledning (ca. 36 km)
Fjernelse af 400 kV-luftledninger mellem station Asnæsværket og frem til Sø-
stremose, hvor der etableres en ny station (ca. 4 km).
Økonomi
Energinet budgetterer projektet til 1.190 mio. kr. i faste 2023-priser og estimerer pro-
jektets samfundsøkonomiske udgifter til 1,6 mia. kr. over hele anlæggets levetid (for-
ventet op til 45 år). Projektets samfundsøkonomiske udgifter kan betragtes som om-
kostningen ved at opretholde elforsyningen på dagens niveau. Hvis
ikke
der reinve-
steres, vil elforsyningssikkerheden forringes betragteligt, hvilket har betydelige om-
kostninger for forbrugerne. Samlet set vurderes værdien af at opretholde elforsynin-
gen på dagens niveau at overstige projektets samfundsøkonomiske udgifter.
Implementering
Anlægsarbejderne forventes gennemført i perioden 2025 – 2031. Anlæggene forven-
tes løbende at blive sat i drift i perioden 2028 - 2029.
Vurdering og forventet afgørelse
Energistyrelsen vurderer på baggrund af Energinets ansøgning og business case, at
der er behov for projektet – og at projektet adresserer de tre omtalte forhold, herun-
der den fremtidige forsyning af Kalundborgområdet, hvor elforbruget er stærkt sti-
gende. Der er i vurderingen taget hensyn til projektets samfundsøkonomiske konse-
kvenser.
Klima-, energi- og forsyningsministeren forholder sig på den baggrund positiv over
for behovet for projektet og vil færdigbehandle ansøgningen, når projektet har været
forelagt Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget.
Side 2/2