Pressemeddelelse
Temadag om halm den 7 december 2023
Halmens store betydning for energiforsyningen og den grønne omstilling belyses på en temadag
der afholdes i samarbejde mellem Food & Bio Cluster Denmark
,
DanskHalm og Traktor Høst ved
Kolding maskinforretning.
”Halm
er en vigtig del af løsningen, både i forhold til klimaet, og fordi der stadig er brug for en
stabil og prisvenlig leverance af energi, og det kan vi levere, fordi vi selv producerer og opbevarer
råvaren”
fortæller Erik Poulsen, formand for DanskHalm.
”Og
det er ikke kun til energi og biogas,
halmen kan anvendes. Fremover vil halm være en efterspurgt råvare i en lang række produkter,
som i dag fremstilles på basis af fossile råvarer, og den værdikæde er halmproducenterne en
naturlig del af”,
fortsætter han.
Dagen byder på oplæg om halm til biogas med pyrolyse af restfibre til biokul, som Agri Energi Vrå
vil fortælle om. En af halmens mange anvendelsesmuligheder er som råvare til bygningselementer,
hvor efterspørgslen er stigende, noget som COWI vil dele viden om.
CO2 afgiften nærmer sig. Vi håber på afklaring inden den 7. december, så L&F kan give et bud på,
hvad en eventuel afgift kommer til at betyde for halmen.
Efter frokost er der fokus på de praktiske opgaver i forbindelse med halmbjærgning i den korte og
ofte vanskelige sæson. Med høsten 2023 i frisk erindring er det afgørende at bjærge halmen
hurtigt og effektivt, men også at få den sorteret og have det rette udstyr til alle opgaver. Det bliver
4 korte, interessante indlæg fra Fransgård Maskinfabrik A/S, Pomi Industri ApS, ACJ Maskiner A/S
og DanskHalm. Oplæggene diskuterer temaer som kapacitet, kvalitet og fugtmåling.
Halmselskabet Danmark A.m.b.a deler ud af erfaringer med Logistik og organisering, som får
stigende betydning, når halmen kan finde anvendelse i en endnu bredere vifte af produkter som
stiller forskellige krav til kvalitet.
De nye, forventede transportregler omtales kort. Transport af halm er udfordret, fordi halmen
fylder for meget til at udnytte lastbilens transportkapacitet.
Dagen slutter med et højaktuelt indlæg fra Urland ApS om
Landbrugets roller i fremtidens
bæredygtige landskaber.
Se det fulde program og tilmelding på:
https://www.danskhalm.dk
DanskHalm
www.danskhalm.dk
Formand Erik Poulsen 2217 9143