Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
KEF Alm.del Bilag 76
Offentligt
17. november 2023
Åbent brev til Svarer
Udvalget
Hermed lidt tanker og inspiration til jeres ret
umulige opgave!
Som bekendt indfanger landbrugets afgrøder hvert år ca. 35 mill. ton
CO2, og produktionsskove 3- 5 mill. ton CO2 /år. i Danmark.
Dette skal ses i forholdt til, at det samlede CO2 udslip i Danmark af flere
sættes til ca. 44 mill. ton/år.
Landbruget bidrager således i væsentlig grad til kampen mod det
voksende CO2 koncentration i luften. Ved omstilling af produktionen med
henblik på CO2 fangst, vil landbruget tillige hurtigt kunne forøge denne
CO2 fangst væsentligt ( F. eks. vil roer som råvare til bio-naturgas
produktion, kunne fange den dobbelte mængde CO2/ ha /år i forhold til
korn.
En forholdsvis begrænset støtte til produktionsomlægninger i Landbruget
vil således kunne få Danmark CO2 neutralt.
Jeg er imidlertid klar over, at en sådan omlægning, ikke alene vil være
”politisk ukorrekt” men også give problemer i henseende til vores
internationale commitments, der jo er baseret på de internationale IPCC
regneregler. Disse regler udmærker sig ved slet ikke at indregne CO2
optaget via fotosyntese i blade og nåle. De siger, at hvis dette optag fører
til en reduktion af brugen af fossilt brændsel, og det gør det jo ( Ca.
halvdelen af hele Danmarks energiforsyning kommer fra grønne
materialer så som, flis, Halm, træpiller, biogas, biodiesel, brænde og
bioætanol), så bliver det talt med ved udregningen af Danmarks forbrug
af kul og olie. Problemet for landbruget og skovbruget er så bare, at det
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Henvendelse af 17/11-23 fra Anker Jacobsen, Glostrup, om CO2-afgift på landbruget
er kraftværkerne m.v. der får den grønne ære for at bruge halmen, og
ikke landbruget.
Uanset, at det således kun indirekte vil påvirke IPCCs CO2 beregninger, vil
det i den virkelige verden være at skyde sig selv i foden, at pålægge
landbruget nogen afgifter, der reducerer CO2 optaget.
Men I stakler i udvalget skal jo stadig komme med et forslag til noget der
ligner afgifter, og som kan siges at have en positiv CO2 gevinst uden at gå
ud over landbruget, og som ser pæne ud med IPCC briller på.
Dette er
faktisk muligt!
For uagtet landbruget som helhed gør et uvurderligt CO2
arbejde, er der jo også her plads til forbedringer, som man med passende
pisk + gulerod kan få en CO2 gevinst ud af, uden det behøver at gå ud
over landmandens økonomi.
Jeg vil her pege på 3 forhold, hvor der med fordel kan sættes ind. Hyppig
udslusning, brug af grøn gødning og grøn energi på traktoren.
Landbruget er som enhver anden produktion. Ud over den salgbare vare (
CO2 bundet i salgbare produkter), fremkommer der også noget spild.
Langt det største spild i klimamæssigt henseende sker ved afgasning af
gylle m.v., der i det konventionelle landbrug opbevares i op til 2 måneder
i staldene. En afgift baseret på kg gødning/ opholds-dag kombineret med
en graduering , så dag 1 er dyrest, kombineret med en støtteordning til
ombygning af staldene, så udslusning en eller flere gange /dag er
muligt, og med en ikrafttrædelse om nogle år, så der er en ordentlig tid
til at få foretaget ændringerne, det vil virkelig batte i CO2 regnskabet.
En anden synlig kilde til CO2 udledning, er brugen af kunstgødning, der i
dag, for det meste er baseret på brugen af naturgas som energikilde.
Gødning kan og må naturligvis ikke undværes, så en afgift baseret på det
CO2 udslip der har været ved fremstillingen af gødningen, må så
tilbageføres som tilskud til brug af grøn gødning ( f. eks. fremstillet på
basis af vandkraft eller vindmøllestrøm). Mængdemæssigt kan en sådan
omlægning betyde en CO2 gevinst på 3-5% af den CO2 planterne optager.
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Henvendelse af 17/11-23 fra Anker Jacobsen, Glostrup, om CO2-afgift på landbruget
Gødningsfabrikkerne vil faktisk være glade for en sådan pisk/ gulerod, for
de har allerede grøn gødning på hylderne, men har svært ved at sælge
det.
En tredje kilde til CO2 tab der med pisk/ gulerod kan fjernes, er brugen af
diesel på traktoren m.v. En skat på diesel, kombineret med en støtte til
brug og anskaffelse af traktorer, der kan køre på grønne brændstoffer så
som biodiesel og biogas, vil også kunne medføre et synligt bidrag til
undgåelse af unødig CO2 udledning i landbruget. Her vil en skarp så
naturligvis indskyde:
”Hvorfor har man ikke allerede denne mulighed for
den tunge transport, hvor afgifterne tvært imod er skruet så tumpet
sammen, at det er dyrere for en vognmand at køre på det helt CO2
neutrale biogas, i forhold til det sorte diesel”. Så det kunne man jo
passende hanke op i ved samme lejlighed.
Som det ses, er der således muligheder for at opnå nogle markante CO2
besparelser, og skulle de nævnte forslag ende med at koste lidt for
statskassen, må man trøste sig med, at de nævnte omlægninger, vil
frembringe nogle CO2 besparelser, der er meget billige pr kg CO2, i
forhold til CO2 indfangning fra røggas m.v. (CCS og PtX), der får massiv
støtte/ kg CO2.
Så god arbejdsløst til udvalget!
Anker Jacobsen, kemi ing.