Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
KEF Alm.del Bilag 7
Offentligt
2760474_0001.png
Øster Starup den 1. oktober 2023
”forbrev”
Til Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg
Foretræde for udvalget
Vi er 2 skovejere som ønsker foretræde for udvalget for at fremlægge vores oplevelser i
forbindelse med planerne om at etablere Energipark Øster Starup.
Vi ønsker også at orientere udvalget om nogle af vores synspunkter omkring den
lovgivningsmæssige understøttelse af etablering af VE anlæg generelt.
Vores oplevelser og synspunkter fremgår af medsendte præsentation ”Grøn energi
gennem uretfærdighed”, som vi håber at kunne præsentere kort ved et møde med
udvalget.
Vi ønsker med mødet at give udvalgsmedlemmerne indblik i, hvordan lovgivning
understøtter udøvelse af magt i uhørt grad, samt omfordeler formuer så uretfærdigt, at det
falder uden for de værdier, som vi forbinder med grundlovssikrede rettigheder.
Endelig vil vi gerne sikre, at udvalgsmedlemmerne er vidende om fatale følgevirkninger af
brugen af ”motivationsfremmende tiltag”. I lovgivningstermer benævnt ”kollektive
kompensationer” – i daglig tale benævnt ”hold kæft bolsjer”.
Kort og godt føler vi os, bl.a. igennem deltagelse i kommunens dialoggruppe, manipuleret,
negligeret og nedgjort. I forhold til lovgivningen føler vi os bevidst bestjålet, idet Folketinget
har fjernet kompensationen til os, hvilket er sket med åbne øjne for at please
vindmøllelobbyen.
Vi takker på forhånd, og håber at få tildelt medlemmers opmærksomhed.
Venlig hilsen
Søren Højer Thomsen
Egelandvej 22
6040 Egtved
[email protected]
CVR 29233365
Johan Meyer
Kirkestien 18
7100 Vejle
[email protected]
CVR 19663493