Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
KEF Alm.del Bilag 57
Offentligt
2778515_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
9. november 2023
J nr.
2023-4430
Orientering om at lovforslag sendes i høring
Til Udvalgets orientering fremsendes høringsbrev og udkast til forslag til lov om
ændring af vandsektorloven, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for
spildevandsforsyningsselskaber m.v. og lov om kommuners afståelse af vandsel-
skaber (Lovforslag om styrket økonomisk tilsyn og takstkontrol m.v. i vandsekto-
ren). Varigheden af denne fornyede høring er forkortet, da lovforslagets hovedele-
menter allerede tidligere har været i høring som del af
lovforslag om justeret økono-
misk regulering af vandsektoren, styrkelse af takstkontrol mv.
inden udskillelsen af
væsentlige dele vedrørende justeringen af den økonomiske regulering af det hidti-
dige lovforslag (bl.a. fleksible indtægtsrammer, forrentningsrammer, justering af ef-
fektiviseringskrav samt ledelsesstrafansvar).
Lovforslaget udspringer af det tidligere lovforslag om justeret økonomisk regulering
af vandsektoren, styrkelse af takstkontrol m.v., som var i høring i juni-august 2022.
I den forbindelse udtrykte flere vandselskaber og organisationer bekymring for
manglende omkostningsdækning ved den foreslåede justerede økonomiske regule-
ring. På denne baggrund har regeringen besluttet at udskille væsentlige dele af det
hidtidige lovforslag (bl.a. fleksible indtægtsrammer, forrentningsrammer, justering af
effektiviseringskrav samt ledelsesstrafansvar) og fremsætte denne smallere version
af lovforslaget.
Det justerede lovforslag indeholder følgende hovedelementer:
a) Styrkelse af det statslige økonomiske tilsyn med vandselskaberne
b) Styrket kommunal kontrol med vandselskabernes takster og leveringsbetin-
gelser
Ændringerne vedr. styrkelsen af det statslige økonomiske tilsyn skal sikre, at der er
redskaber til at føre en effektiv administration og et effektivt tilsyn med den økono-
miske regulering af vandsektoren, hvilket fremgår af den politiske aftale om justeret
økonomisk regulering af vandsektoren (nov. 2018).
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af vandsektorloven, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og lov om kommuners afståelse af vandselskaber (Styrkelse af økonomisk tilsyn og takstkontrol m.v. i vandsektoren)
2778515_0002.png
Desuden tydeliggøres og styrkes reglerne om kommunernes kontrol af, at vandsel-
skabers opkrævning af takster og bidrag samt fastsættelse af regulativer og beta-
lingsvedtægter sker i overensstemmelse med gældende lovgivning. Ændringerne
skal sikre en mere ensartet kontrol af takster og bidrag, regulativer og betalingsved-
tægter på tværs af kommuner og over tid.
Lovforslaget sendes i ekstern høring d.d. med frist for afgivelse af høringssvar den
23. november 2023. Jeg vil i forbindelse med fremsættelsen sende høringssvar og
høringsnotat til udvalgets orientering.
Jeg forventer, at lovforslaget kan fremsættes i Folketinget i FEB I.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Side
2/2