Bekendtgørelse om CO
2
-kvoter m.v.
1)
I medfør af § 21, stk. 1, nr. 1, 2, 3, og 4, og stk. 3, nr. 1, 2 og 3, samt § 26, stk. 4, i lov nr. xx af xx.
december 2023 om CO
2
-kvoter, fastsættes:
Kapitel 1
Anvendelsesområde
§ 1.
Denne bekendtgørelse gennemfører kvotedirektivet, jf. § 3, nr. 7.
Stk. 2.
Kvotedirektivet er optrykt som bilag 2 til denne bekendtgørelse.
§ 2.
Bekendtgørelsen finder anvendelse på udledning af drivhusgasser, jf. § 3, nr. 5.
Stk. 2.
Bekendtgørelsen finder anvendelse på aktiviteter inden for:
1) Luftfart og søtransport, jf. kvotedirektivets kapitel II og direktivets bilag I.
2) Stationære anlæg, jf. kvotedirektivets kapitel III og direktivets bilag I.
3) Bygningssektoren, vejtransportsektoren og andre sektorer, jf. kvotedirektivets kapitel IVa og di-
rektivets bilag III.
Kapitel 2
Definitioner
§ 3.
I denne bekendtgørelse forstås ved
1) ALC-forordning: Kommissionens gennemførelsesforordning om regler for anvendelsen af Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF for så vidt angår yderligere regler for justeringer
af gratistildelingen af emissionskvoter som følge af ændringer i aktivitetsniveauet.
2) AV-forordning: Kommissionens gennemførelsesforordning om verifikation af data og om akkre-
ditering af verifikatorer i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF.
3) Brændstofoperatør: En fysisk eller juridisk person, der er omfattet af kvoteordningens bestem-
melser, fordi personen opfylder definitionen af »reguleret enhed« ifølge kvotedirektivets artikel 3,
litra ae).
4) Driftsleder: En fysisk eller juridisk person, der driver eller kontrollerer et stationært anlæg, eller
som har fået overdraget afgørende økonomiske beføjelser med hensyn til den tekniske drift heraf.