Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
KEF Alm.del Bilag 53
Offentligt
29. januar 2023
Emne:
Fra:
Klimastatus og – fremskrivning 2023
Anja Møller Hansen, Mandsbjergvej 1B, Gundestrup, 4571 Grevinge
Kategori: Høringssvar
Som nabo til 16 vindmøller på Lammefjorden, 6 vindmøller på ca. 104 meter og 10
vindmøller på ca. 126 meter, ved jeg hvordan det påvirker mig, naboerne og
lokalområdet med store energi anlæg. I øjeblikket har en lodsejer i området med de
eksisterende vindmøller ansøgt Holbæk kommune om etablering af 5 vindmøller på
180 meter i forlængelse af de 16 vindmøller. Hvis projektet lykkedes for lodsejeren,
så skal der fældes fredskov, hvilket har konsekvenser for biodiversiteten, CO2 optag
og de helbredsmæssige konsekvenser. Derudover vil lodsejeren opsætte 3
vindmøller på ca. 126 meter og et solcelleanlæg på 135 hektar også i det samme
område. Så jeg ved om nogen hvor hårdt det er, at kæmpe mod vindmøller og
solcelleanlæg, da der er mange udvalg, politikere og instanser jeg er i gang med at
skrive til og derfor nu dette høringssvar. Jeg har nogle bekymringspunktre
vedrørende ”Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022 – Et grønnere og sikrer
Danmark – Danmark kan mere 2”.
Afsnittet: Delaftale om mere grøn strøm 2022.
1. I klimaaftalen om grøn strøm og varme 2022 står der:
”Solcelleparker og
landvindmøller kan levere billig, grøn energi hurtigt i årene frem mod 2030”.
Det kan godt være, at det kan gøres billigt, men der er også helbredsmæssige
konsekvenser og konsekvenser for biodiversiteten, hvis der kun tænkes i den
billige løsning. Beboer i lokalområdet har ikke bosat der med henblik på
vindmølle- og solcelleparker. Hvis I brugte flere penge på kun at opsætte
vindmøller på havet, så vil det ikke få helbredsmæssige konsekvenser og
overbelaste et område med vindmøller og solceller på land. Solceller skal
etableres på tage, så det ikke genere befolkningen i lokalområdet og tage
plads fra det øvrige dyreliv.
1
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)
29. januar 2023
Afsnittet om mere solenergi og landvind:
1. Jeg vil advare mod etablering af et antal større energiparker på land, da det
bliver på bekostning af lokalbefolkningen og biodiversiteten i lokalområdet.
”Igansættelse af screening: Bolig- og Planstyrelsen, med inddragelse af
Energistyrelsen og Miljøstyrelsen, igansætter en screening for at identificere et
antal større områder – fx 10-15 områder – der er egnede til energiparker og
kan dække en væsentlig del af behovet for VE-udbygning på land frem mod
2030”.
Det giver ikke nogen mening, at ”få” bliver berørt af energi anlæg, når
energikrisen er et fælles problem, så skal vi alle ”løfte i flok”. Dvs., at alle kan
blive lidt påvirket af at have få vindmøller eller en ”lille” mark solceller i
nærheden af deres ejendom. På den måde er der ikke nogle få områder der
bliver overbelastede med tekniske anlæg.
2. I aftalen står der:
”Aftalepartierne er endvidere optaget af borgernes retskrav
ved overtagelse af ejendom”.
Jeg syntes at I tager det som en selvfølge, at
borgeren vil sælge sin ejendom til staten, hvis ejendommen bliver ”ødelagt”
af energi anlæg. Det er ikke sikkert, at borgeren vil sælge og ønsker at
vindmøller, solceller, biogasanlæg og elektrolyse, ikke bliver placeret i
nærområdet ved borgerens ejendom. Hvordan sikrer I så borgerens
rettigheder, når I hele tiden kan give dispensation til opførelse af vedvarende
energi?
3. I aftalen bliver der beskrevet om udviklingsperspektiver i lokalområdet:
”Der
belyses forskellige modeller, der kan give berørte lokalområder og kommuner
et tydeligt udviklingsperspektiv, lokale gevinster, eventuelle nye muligheder
for udvikling af fx landsbyer, samt styrkelsen af natur, biodiversitet og
rekreative muligheder i de områder, hvor energiparkerne placeres. Det kan
også være modeller, som på anden vis understøtter lokal udvikling – fx
fravigelse af planloven til omplacering af nærliggende boliger i det åbne land”.
Med dette citat vil I ”købe” lokalbefolkningens accept af energiparkerne. Det
er uacceptabelt. Det kan være at lokalbefolkningen hellere vil være foruden
energiparkerne og nyde naturen i lokalområdet. I kan ikke bare tromle
energiparker ned over os og så tro, at I kan købe vores accept.
4. I skriver i aftalen:
”Der er i dag konkrete VE-projekter, der ikke realiseres eller
som forsinkes pga. restriktioner i forhold til miljø, landskab, natur og kultur.
For at muliggøre den store udbygning af vedvarende energi på land frem mod
2
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)
29. januar 2023
2030, er der behov for at reducere arealbegrænsninger for nye VE-projekter”.
”Aftalepartierne er enige om, at Miljøstyrelsen skal iværksætte en styrket
vejledning til kommunerne om miljøvurderinger og naturdirektiverne, for bl.a.
at undgå hjemvisning af sager fra klagenævnene med længere processer til
følge, og for at sikre kortere processer og balance mellem naturdirektiverne og
hensynet til udbygningen af vedvarende energi”.
Jeg vil anmode om ikke, at
lempe på reglerne om afstandskrav, da det kan have helbredsmæssige
konsekvenser for de berørte borgere. De skal have muligheden for at klage
over opstilling af energi anlæg. I vil gerne undgå hjemvisning af sager fra
klagenævnene, hvilket igen svækker borgernes rettighed til at klage. Det er
derfor der er lokalplaner, planloven og landskabsanalyser for at sikre natur-,
miljø-, og biodiversiteten. Det er de værktøjer vi som borger bruger for, at
dokumentere, hvorfor der ikke skal opstilles energi anlæg.
5. Jeg er bekymret for, at I vil drøfte muligheden for at fjerne
landvindmølleloftet:
”Aftalepartierne er enige om at vende tilbage i 3. kvartal
og drøfte muligheden for at fjerne landvindmølleloftet”.
Der er en grund til, at
der er et landvindmølleloft og det må respekteres. Hvis loftet bliver fjernet, så
giver det ingen mening, at have regler på området, når I bare kan lave det om
som I behager.
6. Jeg er modstander af, at planlovens formålsbestemmelser udvides til at
omfatte klima på linje med miljø, natur samt vækst og udvikling, hvilket I
skriver i aftalen:
”Planlovens formålsbestemmelser udvides til at omfatte
klima på linje med miljø, natur samt vækst og udvikling”.
Hvis dette bliver
godkendt, så kan I altid overtrumfe klimahensyn i forhold til miljø, natur samt
vækst og udvikling. Det begrænser igen vores rettigheder til at vinde en sag
mod vedvarende energi anlæg.
7. I vil meget gerne fjerne alle barriere for opstilling af vedvarende energi anlæg,
hvilket med fører en uretfærdig behandling hos de berørte borgere:
”Aftalepartierne er enige om, at der afsættes 16,0 mio. kr. i alt i 2022-2026 til
lempelse af arealbegrænsninger”. ”Formålet med nærværende aftale er bl.a.
at sikre hurtigere kommunale planprocesser for at muliggøre en firdobling af
den samlede elproduktion fra solenergi og landvind frem mod 2030.
Aftalepartierne ønsker derfor at sikre en ambitiøs anvendelse af de nye
redskaber i planloven”.
3
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)
29. januar 2023
8. Jeg er betænkelig ved, at I vil lave en analyse omkring begrænsninger i forhold
til beskyttelsesregler:
”Der er endvidere enighed, om der skal udarbejdes en
analyse, der belyser, hvilke beskyttelseslinjer og regler der begrænser det
tilgængelige areal til opsætning af VE, herunder betydningen af bl.a.
skovloven, sø- og å-beskyttelseslinjer, beskyttelse af diger, støjgrænser,
landskabsudpegninger mv”.
9. Det giver ikke nogen mening, at der skal være en gevinst for kommunerne, at
der bliver opstillet vindmøller og solceller. Så kan kommunen have et større
incitament til at gennemfører de projekter og det går ud over de berørte
borgere:
”Aftalepartierne anerkender behovet for lokal og kommunal
forankring, og der er enighed om, at der skal være lokal og kommunale
gevinster, hvor der bliver opstillet solcelleparker og landvindmøller”.
Herunder en gennemgang af problematikker vedrørende solcelleparker og
landvindmøller:
•
Lodsejere kan købe jord langt væk fra deres egen ejendom og opsætte
solceller eller vindmøller på jorden, så det berør de omkringliggende beboer.
Hvis lodsejeren vil opstille solceller og vindmøller, så skal det altid være sådan
at lodsejeren er den der selv bliver mest berørt af det i forhold til støj,
skyggekast og udsigt. Det er uretfærdigt, at lodsejeren kan købe jord langt
væk fra sin egen ejendom, så andre bliver berørt af projektet.
•
Lodsejer skal ikke tjene mange penge på projektet, for så er det en
investering og ikke fra hjertet i forhold til klimakrisen. Lodsejeren skal ikke
tjene mange penge på sol- og vindenergi, men pengene skal i stedet gå til de
berørte borgere.
•
Kommunen skal ikke tjene alt for mange penge / gevinster fra staten, da det
så er incitamentet til at opstille vindmøller og solceller. Taberne vil altid være
de lokale borgere.
•
Det er uretfærdigt når kommunen får penge fra staten i disse projekter, for så
kan andre lokalområder, foreninger osv., søge om penge til initiativer som er
4
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)
29. januar 2023
lang fra der hvor vindmøller, solceller og biogasanlæg. Det er ikke fair overfor
de berørte borgere.
•
Planlovens formålsbestemmelser må ikke udvides til at omfatte klima på linje
med miljø, natur samt vækst og udvikling.
•
Ikke lave større udpegede energiparker på f.eks. 10-15 stykker i Danmark.
•
Ikke lave flere lempelser i forhold til opsætning af vedvarende energi anlæg.
•
Ikke fjerne landvinsmølleloftet.
•
Ikke fjerne yderligere barriere for opsætning af vedvarende energi.
•
Hvis der skal være landvindmøller, så sæt dem i grupper på 4-6 stykker rundt
om i kommunerne, så der er flere borgere der bliver lidt berørte og ikke få
borgere der bliver meget berørte.
•
Solceller skal helst sættes på tagene og ikke i landskabet.
•
Gør det muligt, at borgerne nemmere kan få medhold i deres klager og
derved frafalde projekter om opsætning af vindmøller og solceller.
•
Skovloven, sø- og å-beskyttelseslinjer, beskyttelse af diger, støjgener,
landskabsudpegning mv., har fortrinsret i forhold til vedvarende energi
anlæg.
•
VE-rejseholdet skal ikke kun tale godt for vedvarende energi, men også
kæmpe mod vedvarende energi, hvis det ønskes i lokalområdet. Der er
mange at kæmpe imod: Energiselskaberne, lokalpolitikerne, kommunen,
politikere generelt, regeringen osv.
•
Etablere et atomkraftværk.
•
Jeg mangler uddybning af hvordan I sikrer jer borgernes rettighed i forhold til
at få mere indflydelse i processen mod vindmøller og solcelleparker. Alle
vores rettigheder er taget fra os og vi har derfor ikke mulighed for at kæmpe
imod.
5
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)
2777114_0006.png
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Att.: [email protected]
Biogas Danmark
Axeltorv 3
1609 København V
31. januar 2023
Høring af forudsætninger for klimastatus og -fremskrivninger 2023 (KF23)
Energistyrelsen har den 18. januar 2022 udsendt ovennævnte høring med henvisning til en lang række
forudsætningsnotater. Biogas Danmark skal indledningsvis påpege, at høringsperioden er meget kort til dette
meget omfattende materiale. Biogas Danmark har en række foreløbige bemærkninger til de udsendte notater.
Generelle bemærkninger
Specifikke bemærkninger
Ad sektorforudsætningsnotat: Husholdninger og erhvervs energiforbrug og procesudledninger -
Introduktion og opsummering
Her er der i boks 1: IntERACT-modellen, sidste afsnit, beskrevet mængden af grøn gas i ledningsnettet. Dette er
dels en meget kringlet sætning og dels indeholder den helt forældede markedsvurderinger idet markedet for
oprindelsesgarantier er en afgørende drivende kraft i dag. Det skal derfor anbefales at skrive den om:
”Endelig er det ift. forbrug af ledningsgas vigtigt at bemærke, at så længe mængden af grøn gas i ledningsgassen er
under 100 pct. og mængden er bestemt ud fra støtteordningerne (og dermed uafhængig af efterspørgslen efter
ledningsgas, så vil en stigning (fald) i en sektors gasforbrug alt-andet-lige øge (mindske) udledningerne i andre
gasforbrugende sektorer, da VE-andelen i ledningsgassen samtidig vil falde (stige). Læs eventuelt også kapitel 3 om
biogasproduktion i sektorforudsætningsnotat Produktion af olie, gas og VE-brændstoffer.”
Ad sektorforudsætningsnotat Produktion af olie, gas og VE-brændstoffer - Kapitel 3
I tabel 1: Historiske udledninger forbundet med produktion af olie, gas og VE brændstoffer jf. KF22, er der ikke
angivet, hvilken enhed der bruges. Er det muligt, at der kan blive sat enheder på, så det er nemmere at forstå
tabellen?
Kommende udbudspuljer
Energistyrelsen fremlægger i notatet en fremskrivning af den forventede biogasproduktion frem til 2035. Biogas
Danmark finder, at fremskrivningen ikke er realistisk i forhold til de nye udbudspuljer.
Energistyrelsen forventer, at de nye udbudspuljer kan levere op til 10 PJ biogas. Da forligskredsen kort før jul 2021
har besluttet at udmønte de nye udbudspuljer gennem en model med et fast pristillæg, er det Biogas Danmarks
vurdering, at det vil føre til en lavere biogasproduktion end forventet af Energistyrelsen, da det er
markedsaktørerne, der skal tage risikoen for gaspriserne over en 20-årig periode. Energistyrelsen har i notater
udarbejdet i forbindelse med udmøntningen også bemærket, at den valgte model vil give mindre mængder end en
CfD model.
Side 1 af 4
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)
2777114_0007.png
Fald i biogasproduktion for el-producerende anlæg
Det er i KF23 antaget, at mængden af opgraderet biogas vil stige, da en del af de el-producerende anlæg, inden for
støtteperioden, vil konvertere til opgradering. I notatet antages, at der sker en relativt hurtig udfasning af biogas
anvendt til elproduktion efter 2032, hvor anlæggenes støttetilsagn begynder at løbe ud, selv dem der har
konverteret til opgradering.
Biogas Danmark vurderer, at dette fald i produktionen ikke vil ske, da flere elproducerende anlæg planlægger at
omlægge produktionen til opgraderet biogas og dermed har mulighed for - inden for frozen policy rammer - at
afsætte biogassen uden støtte. Der er allerede en stigende efterspørgsel efter ustøttet biogas til transport – en
udvikling, der vil udvikles yderligere i takt med de allerede besluttede stigninger i CO2 fortrængningskravet fra
2025 og 2030, og ikke mindst indførelsen af ILUC-krav fra 2025. Det vil gøre ustøttet biogas markedsdrevet.
Biogas Danmark er derfor ikke enig i Energistyrelsens vurdering af, at produktionen vil falde efter 2032, hvor det
må forventes, at anlæggene forbliver i drift, selv om støttetilsagnene udløber.
Dette understøttes også af de øvrige forudsætningsnotater, hvor det er tydeligt, at der både i landbruget og
affaldssektoren fortsat vil være behov for biogasanlæg til at minimere udslippet af drivhusgasser samt recirkulere
næringsstoffer.
Ustøttet biogas
Biogas Danmark hilser det velkommen, at der i KF23 er indregnet en produktion af ustøttet biogas. I den nye
fremskrivning antages det dog, at produktionen af ustøttet biogas alene skyldes, at anlæggene frasiger sig støtte
til en eksisterende produktion inden for årsnormen. Det vil sige, at ustøttet biogas vil gøre indhug i den
støtteberettigede produktion.
Dette er Biogas Danmark ikke enig i gør sig gældende på den lidt længere bane. Aktørerne, der leverer den
ustøttede biogas til transportsektoren i Danmark og Tyskland, har i første omgang måttet frasige sig støtten for at
sikre en levering, der er økonomisk mere attraktiv end at levere støttet biogas. Aktørerne er i gang med at udvide
anlæggenes kapacitet, så de igen kan udfylde årsnormerne. Det vil øge den samlede produktion af såvel støttet
som ustøttet biogas.
Det er derfor Biogas Danmarks klare vurdering, at denne vedtagne ordning er et incitament til at producere
yderligere biogas, der kan bruges i transportsektoren frem for, at der vil ske frasigelse af støtten til biogas
produceret indenfor årsnormerne.
Dette understreges også i regeringens Grøn Gasstrategi fra 2021, hvor det fremgår, at der er et potentiale for
ustøttet biogas til transportsektoren i forlængelse af opfyldelsen af EU’s fortrængningskrav, idet biogas i henhold
til VE-II direktivet har en meget høj CO2-fortræningsevne og dermed er et meget attraktivt valg til yderligere CO2-
reduktioner. Det betyder, at CO2- fortrængningskravet i vejtransporten har potentialet til at øge
biogasproduktionen yderligere.
I Analyseforudsætninger 2022 antages, at der vil være et gasforbrug i transportsektoren. Hvis det samme også er
tilfældet i KF23, så vil brugen af naturgas i transportsektoren ikke være attraktivt, da CO2 besparelsen i forhold til
Side 2 af 4
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)
2777114_0008.png
en diesellastbil, er begrænset. Derfor forventer Biogas Danmark, at et gasforbrug i transportsektoren vil blive
dækket af en ustøttet biogas, da det ikke er muligt at anvende støttet biogas i transportsektoren.
Konklusion
Biogas Danmark er på basis af drøftelserne med medlemmerne derfor af den faste overbevisning, at den
estimerede anvendelse af ustøttet biogas til for eksempel transportsektoren og eksport skal lægges oveni
produktionen af støttet biogas. Biogassen vil derfor ikke ”blive taget” fra andre anvendelser der så må bruge
naturgas.
Metantab
Biogas Danmark er enig i vigtigheden af, at anlæggene i den daglige drift har fokus på at minimere metantabet –
både af hensyn til klimaet og driftsøkonomien. 1. januar 2023 trådte en ny regulering af metantab fra
biogasproduktionen i kraft, hvor forebyggelse af metantab er en forudsætning for at modtage støtte.
Biogas Danmark er ikke enig i antagelsen i KF23 om, at metantabet fra de biogasanlæg, som ikke deltog i
Energistyrelsens metanprojekt, har et metantab på 4,2 pct. De 4,2 pct. stammer fra en tidligere og langt mindre
repræsentativ undersøgelse, hvor et stort anlæg med et målt tab på 10 pct. bidrog kraftigt til det gennemsnitlige
udslip på 4,2pct. Efter anlægget er renoveret indgår det i den seneste analyse med en emission på under 2 pct.
Der er ikke noget der tyder på, at udslippet fra anlæg udenfor analysen adskiller sig til den høje ende i forhold til de
anlæg, der deltog i Energistyrelsens måleprojekt. Tværtimod har målinger på de nye meget store anlæg, der er
idriftsat efter analysen vist resultater under 1 pct. tab. Derfor vil det være mest retvisende at bruge en
emissionsfaktor på 2�½ pct. i idet resultatet fra Energistyrelsens projekt og den besluttede regulering lægges til
grund.
Det er imidlertid Biogas Danmarks klare opfattelse, at metantabet med en frozen policy forudsætning allerede fra
senest 2025 vil være maksimalt 1 pct. fra hele sektoren. Det anføres jo i Sektorforudsætningsnotat Principper og
politikker, at en politisk stemmeaftale er tilstrækkeligt til at indregne det i frozen policy – og her er der tilmed tale
om, at det nu er indføjet i støtteloven.
PtX
Der er i dette afsnit beskrevet:
”PtX til metanisering af CO2 fra fx biogasopgraderingsanlæg vil lede til en fortrængning af CO2 i Danmark, da
overskydende CO2 fra biogassen i stedet omdannes til e-metan, som kan indføres i gassystemet og fortrænge fossil
naturgas ligesom bionaturgas. Denne effekt vil blive beskrevet i emissionsopgørelsen i KF23.”
Der har ikke været muligt at finde noget notat der hedder emissionsopgørelsen. Er det muligt at Energistyrelsen
kan henvise til dette?
Ad forudsætningsnotat CCS- kapitel 3.2
I dette kapitel er det beskrevet, at ”For
NECCS-puljen er der især usikkerhed om, hvorvidt biogasopgraderingsanlæg,
der forventes at være den billigste kilde til CO2-fangst, vil vælge at indfange og lagre CO2 eller udvikle PtX
produktionsanlæg, der reducerer lagringspotentialet.”
Det er kun 30-40 pct. af CO2-potentialet til CCS fra
biogasanlæggene, der vil blive brugt i denne pulje. Biogas Danmark skal derfor advare imod, at der skabes
forvirring om, hvorvidt biogasanlæg vil fravælge denne pulje for at lave PtX eller lignende. Noget af CO2 vil gå til
Side 3 af 4
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)
2777114_0009.png
produktionen af PtX, men det er ikke ensbetydende med, at det ikke også vil være biogasanlæg, der vil benytte sig
af hele NECCS-puljen.
I notatet bliver det ikke beskrevet, om den opfangede CO2 i forhold til NECCS puljens krav skal lagres i Danmark
eller om det er muligt at lagre CO2 udenfor Danmark.
Afsluttende bemærkninger
Biogas Danmark står naturligvis til rådighed for en uddybning af ovenstående bemærkninger og skal i øvrigt
opfordre Energistyrelsen til at overveje en mere inddragende proces fremadrettet i forbindelse med udarbejdelsen
af klimastatus og -fremskrivningerne. Det er Biogas Danmarks klare opfattelse, at grundet de hastigt ændrede
markedsbetingelser for grøn gas i såvel Danmark som i de lande vi udveksler gas med, vil en inddragende dialog
give et langt bedre grundlag for udarbejdelsen af denne vigtige publikation end den meget korte høringsproces.
Der er i høringsnotatet en markant mangel på betragtninger om markedsudviklingen i vores nabolande. Dette til
trods for at over 80 pct. af oprindelsesgarantierne eksporteres til vore nabolande. Aktuelt ses der et boom i
eksporten til Tyskland, hvor der kan spares CO2-kvoter efter det nye system i transportsektoren.
Betragtninger om overgang til produktion af flydende biogas mangler også. De første 3 af flere forflydningsanlæg
er under opførelse på eksisterende anlæg.
Med venlig hilsen
Mads Wagner Dahl
5119 9763
[email protected]
Side 4 af 4
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)
2777114_0010.png
Notat
Torsten Hasforth, 31. januar 2023
Høring til forudsætning for Klimastatus og -fremskriv-
ning 2023
CONCITO takker for muligheden for at kommentere på forudsætningerne til Klimafremskrivning ’23.
CONCITO har gennemset de forudsætninger, som Energistyrelsen lægger op til at anvende til den
næste fremskrivning (KF23). Vi har en række kommentarer. Der er en del pointer, der går igen i for-
hold til sidste års høring. Vores kommentarer til analyseforudsætninger til Energinet 2023, i det om-
fang de ikke er imødekommet, er også fortsat gældende. (Høringsvar til analyseforudsætninger)
Tidshorisont for klimafremskrivning
I lyset af regeringens mål om nettonul i 2045, bør Energistyrelsen overveje at forlænge tidshorisont
for Klimafremskrivning til netop 2045.
Håndtering af frozen policy
Som tidligere påpeget bør afgrænsningen ”på klima- og energiområdet” udgå, jf. Finansministeriets
vejledning om, at der skal foretages konsekvensvurdering af
alle
politiske tiltag med større klimamæs-
sig konsekvens; ikke kun klimamæssige tiltag.
Anvendelse af brændselspriser
Der regnes ikke på brændselspriser, der er kompatible med Paris-aftalen. De nuværende gaspriser til
trods, så kan fremtidsscenariet for fossile brændsler meget vel være et lavprisscenarie. Virkemidler
bliver utilstrækkelige, hvis ikke man anerkender, at fossile brændsler bliver billige eller i større omfang
anvender følsomheder.
Behov for følsomheder er også gældende for priser på biomasse. Som tidligere nævnt vurderer CON-
CITO, at den kommende EU regulering af LULUCF-sektoren vil øge værdien af biomasse og føre til
stigende priser på afbrænding af biomasse. Dette kan have stor indflydelse på rentabiliteten af bl.a.
biomasse-kraftvarme og investeringer i elektrificering af fjernvarmen. Vi fik det indtryk i forbindelse
med sidste års Klimafremskrivning, at der arbejdes med at indarbejde følsomheder.
Håndtering af kvotepriser
CONCITO anbefaler fortsat, at man som minimum bør arbejde med en række følsomheder i kvote-
prisfremskrivningen, evt. med tal fra eksterne analyser eller Europa-Kommissionen. Det kan desuden
være uhensigtsmæssigt, at kvoteprisfremskrivningen tager udgangspunkt i den gennemsnitlige mar-
kedspris for kvoter for én måned (oktober 2022) pga. de løbende markedsudsving. Det bemærkes
også, at kvoteprisen i et nyt kvotehandelssystem for vejtransport, bygninger og små energi- og indu-
strianlæg skal håndteres fremadrettet og ikke vil indgå i KF23.
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)
2777114_0011.png
Følsomhedsberegninger vil kunne give værdifuld information om Energistyrelsens modellers evne til
at reflektere aktøradfærd som følge af højere priser på CO
2
. Det er uklart i, hvilket omfang modellerne
i dag har mulighed for at håndtere højere priser. Følsomhedsberegninger med høje priser kan afsløre
dette og danne grundlag for diskussioner om evt. vigtige tilføjelser/opdateringer af Energistyrelsens
modeller.
Håndtering af omverdens grønne omstilling
Forudsætninger for elforbrug og kapaciteter i udlandet flugter ikke med EU 55 pct. og tysk 65 pct. mål.
Det ændrer på afkast i investeringer i fx vind, hvordan tyskerne udbygger.
Kondenseffekt fra luftfart
Ikke-CO
2
effekter i emissionsopgørelsen for international luftfart omfattes fortsat ikke. Dets effekt bør
nævnes.
Forudsætninger for transport
CONCITO finder det positivt at den nye lastbilvalgsmodel fra Transportministeriet vil blive anvendt,
samt at der indarbejdes et mætningspunkt i personbilejerskabet.
CONCITO finder det fortsat uhensigtsmæssigt at LTM/GMM ikke anvendes til fremskrivning af trafik-
arbejdet for personbiler.
I afsnittene om indenrigsluftfart og -søfart fremgår det at der vil ske en omkostningsstigning pga.
CO2-afgift og/eller iblanding af grønne brændstoffer. Særligt for indenrigsluftfarten på det påregnes
at have en efterspørgselseffekt.
I omtalen af aftalen om Grøn Skattereform mener vi, at den i indledningen nuværende formulering om
at reformen ”vil have en begrænset effekt på brændstofprisen for vejtransporten, da det samlede af-
giftsaftryk for fossile brændstoffer vil være uændret”, er misvisende. Det er jo ikke givet at den sam-
lede afgift ikke kan blive anbefalet, og politisk besluttet, at stige.
I afsnit 3.4 angives at der anvendes et estimat for hybridbilers el-andel af kørte km. på 50%, på bag-
grund af en spørgeskemaundersøgelse fra Skatteministeriet. Vi finder det mere retvisende at anvende
undersøgelsen lavet af COWI for Vejdirektoratet, som baserer sig på reelle bildata, i stedet for spør-
geskemaer.
2
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)
2777114_0012.png
Høringssvar vedr. KF23
Forudsætningsnotat for affaldsforbrænding
Dansk Affaldsforening takker for muligheden for at kommentere på udkast til
forudsætningsnotat for affaldsforbrænding til KF23.
Vi har generelle bemærkninger til fremskrivningens usikkerhed samt konkrete
bemærkninger til de forudsætninger, som er anvendt i forhold til affaldsmængder
og fossilt indhold. Med udgangspunkt i denne usikkerhed foreslår vi gennemført
en følsomhedsberegning herom.
31-03-2023
Side 1 af 4
J.nr. 11.1.52
Dansk Affaldsforening
Vester Farimagsgade 1, 5.
1606 København V
Tlf.: 72 31 20 70
danskaffaldsforening.dk
Fremskrivningens usikkerhed på forbrændingskapacitet
Vi er indledningsvist meget enige i, at der er betydelige usikkerheder forbundet
med fremskrivningen i udviklingen af forbrændingssektoren. Det gælder i særlig
grad, fordi der netop nu behandles et lovforslag om konkurrenceudsættelse af
sektoren, hvor der også henvises til et politisk aftalt kapacitetsloft, som skal op-
nås – evt. med yderligere ukendte virkemidler.
Fremskrivningen af kapacitet er baseret på KEFM’s effektvurdering af den kom-
mende konkurrenceudsættelse af forbrændingssektoren. Som det også nævnes
fra KEFM i bemærkninger til lovforslaget, er der betydelig usikkerhed omkring
den vurdering. Vi er ligeledes enige i, at markedsudsættelse vil medføre et endnu
større fokus på at udnytte eksisterende kapacitet fuldt ud til bl.a. importaffald.
Det skal dog nævnes, at anlæggenes miljøgodkendte kapacitet ikke nødvendig-
vis er udtryk for anlæggenes reelle kapacitet, som kan udnyttes til at øge mæng-
den af affald, der forbrændes. I praksis begrænses kapaciteten af bl.a. driftstop
og varmeafsætningsmuligheder, hvor nogle anlæg brænder mindre affald om
sommeren og mellemlagrer for at kunne producere mere varme om vinteren.
Følsomhedsanalyse for affaldssammensætning og -mængder
Vi er meget enige i vurderingen af, at der er betydelige usikkerhed forbundet med
fremskrivningen i forhold til affaldssammensætning og -mængder.
Det nævnes i notatet, at vurdering af det fossile indhold er under afklaring for
både dansk affald og importaffald. Det bakker vi meget op om og håber, at det
sker snart, da det faglige grundlag for de gældende antagelser er meget uklart.
Vi samarbejder gerne med Miljøstyrelsen herom.
Derfor er det en god ide at gennemføre følsomhedsanalyser, og vi foreslår at
disse suppleres med følsomhedsanalyser baseret på følgende vurderinger om-
kring affaldssammensætning og -mængder i 2030. Forudsætningerne kan fx
være:
•
•
Den fossile andel i affald til forbrænding i 2030 reduceres alene med 10
%-point til 35% fremfor de forudsatte 45% i notatet.
Affaldsmængden i 2030 reduceres alene til 2,7 mio. ton (best case vur-
dering fra DAF)
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)
2777114_0013.png
Højere fossilt indhold
Fremskrivningen af affaldsmængden er baseret på Miljøstyrelsens seneste base-
linefremskrivning, som ifølge notatet er opjusteret i forhold KF22 som følge af
aftale om styrket tilsyn (s. 3).
Side 2 af 4
Ifølge Miljøstyrelsens tidligere fremskrivning fra 2020 (se bilag) forudsættes, at
godt 500.000 ton affald med klimaplanens virkemidler udsorteres fra forbræn-
ding, hvoraf 220.000 ton forventes at være plast.
Som angivet i notatets afsnit 2.2.3 svarer det til en udsortering af (godt) 60% af
den fossile vægtandel. Vi vurderer, at det er for optimistisk, fordi det forudsætter
både en meget høj udsortering hos husholdninger og virksomheder og samtidig
meget lave tabsrater fra genanvendelsen af plastaffaldet. Det vil bl.a. kræve me-
re genanvendelige plastprodukter, som vi ikke forventer vil kunne slå markant
igennem allerede i 2030.
Som beskrevet i bilag 1, forventes en mere sandsynlig udsortering af plastaffal-
det at være 120.000 ton plastaffald i 2030 svarende til en samlet reduktion på
10%-point fossilt indhold i affaldet.
Det skal desuden nævnes, at vi ikke har set belæg for, at der skulle være 35%
fossilt indhold i importaffald. Vi hører fra anlæggene, at man ikke har kunnet kon-
statere en højere fossil udledning, når der modtages meget importaffald i forhold
til dansk affald. Ligeledes skal nævnes, at der nu kan importeres affald med lavt
fossilt indhold, hvor en større del af plasten er udsorteret af den brændbare rest-
fraktion, der eksporteres. Det forventer vi stadig mere af fremadrettet.
Affaldsmængder til forbrænding
Vi vurderer, at Miljøstyrelsens forventede reduktion af affaldsmængder til for-
brænding i 2030 til 2,3 mio ton (s.2) eller 2,4 mio ton (s. 5). Vores vurdering er
baseret på en analyse, som er udarbejdet sammen med DTU i 2020. Analysen
kan findes
her,
og er baseret på de samme genanvendelsestiltag, som i Miljøsty-
relsens fremskrivning. Her vurderes de samlede affaldsmængder til forbrænding i
2030 at kunne være: 2,7 mio ton i best case.
Dertil skal nævnes, yderligere 0,4 mio ton trykimprægneret træ, have-park affald
og farligt affald, som udnyttes pt på dedikerede forbrændingsanlæg. Det er uklart
om denne mængde er med i Miljøstyrelsens fremskrivning.
Endelig bør medregnes de ca. 40.000 ton shredderaffald, der stadig - trods poli-
tisk ønske – deponeres fremfor at blive energiudnyttet samt en stigende mængde
spildevandsslam, som pt leveres til forbrænding pga. overskridelse af grænse-
værdien for PFAS.
Med venlig hilsen
Hanne Johnsen
Dansk Affaldsforening
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)
2777114_0014.png
Bilag: Vurdering af fossilt indhold i dansk affald til forbrænding
I det følgende vurderes Miljøministeriets/-styrelsens fremskrivninger af forventet
genanvendelse af plast og deraf følgende reduktion af fossilt indhold i affald til
forbrænding.
Miljøministeriets tidligere vurdering af, hvor meget man forventer udsorteret fra
forbrænding med Klimaplanens virkemidler er opsummeret i et notat af 8. marts
2020 og vist i Tabel 1, omfattende både forventet øget genanvendelse, øget
affaldsreduktion fra forbrænding samt forventet mængde udsorteret plastaffald.
Samlet forudsættes i 2030 godt 500.000 ton udsorteret fra forbrænding, hvoraf
220.000 ton forventes at være plast.
Tabel 1: Miljøministeriets vurdering af forventet reduceret forbrænding med Klimaplanens
virkemidler – ton/år
Affaldsreduk-
tion fra for-
brænding
Forventet
implemente-
ret
2022
2030
2025
2030
2025
2027
2025
2025
2022
2030
2030
2030
Side 3 af 4
Ton/år
Krav om mindre tabsrater på
plast (fra 54% til 40%)
Udvidet producentansvar
Strømlining og sortering af
husholdningsaffald
Adfærdsændringer pga
strømlining af husholdnings-
affald 2% om året
Ny model for affaldstilsyn
Stømlining og sortering af
husholdningslignende er-
hvervsaffald
Sortering i det offentlige rum
Eftersortering af storskrald
Direkte genbrug på gen-
brugspladser
Indsamling af tekstilaffald fra
husholdninger
Øget genanvendelse af plast
fra landbrug
Øget genanvendelse af plast
fra bygge- og anlæg
Indsamling af mad- og drik-
kekartoner
50% reduktion af take away
emballager
Produktivitetsgevinst og
synergieffekt
I alt
Mere genan-
vendelse
3.254
52.905
46.113
137.609
56.942
69.058
748
18.265
Udsorteret
plast
3.254
52.905
3.411
21.820
25.670
31.133
28
1.740
2.059
6.650
9.360
14.794
20.000
1.800
67.226
502.924
12.925
9.066
325
7.858
9.360
14.794
4000
1.800
45.000
223.098
2026
2% årligt til
2030
Dansk Affaldsforening vurderer, at det er en for optimistisk vurdering – både i
forhold til genanvendelse generelt – men særligt i forhold til, hvor meget plast
man forventer udsorteret inden 2030.
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)
2777114_0015.png
For en del virkemidler – særligt for husholdningsaffald - er vurderingen baseret
på Cowis virkemiddelkatalog. Her er Dansk Affaldsforening – med enkelte mindre
divergenser enig. Men særligt i forhold til vurderinger det husholdningslignende
erhvervsaffald, effekter fra producentansvaret for emballage samt generelle sy-
nergieffekter, mener vi, at vurderingen er urealistisk.
Bl.a. forudsættes, at der med strømlining og nye sorteringskrav til det hushold-
ningslignende erhvervsaffald vil blive udsorteret knap 70.000 ton affald mere i
2027 til genanvendelse, hvoraf ca. 50% er plastaffald. Hertil skal nævnes, at det
genanvendelige plast udgør en mindre del af erhvervsaffaldet. En sorteringsun-
dersøgelse foretaget for ARGO viste bl.a. af genanvendeligt plast udgjorde 8-
10% af det erhvervsaffald, der blev leveret til selskabets forbrændingsanlæg –
mens papir, pap og madaffald udgjorde en større andel af affaldet.
Derudover forudsættes en øget udsortering af 26.000 ton plast fra erhverv pga.
mere affaldstilsyn og ca. 45.000
1
ton plast fra husholdninger og erhverv pga en
synergieffekt fra teknologiudvikling og markedsudviklingen (2% årligt). Det svarer
til at tælle samme øgede genanvendelse med flere gange, fordi der allerede er
medregnet effekt fra udsortering af erhvervsaffald og husholdningsaffald som
følge af de nye sorteringskrav for bl.a. plast.
Ligeledes er det urealistisk at forvente en øget udsortering af 53.000 ton plast i
2030 pga. det nye producentansvar for emballager (der forudsættes at starte i
2023, hvor ordningen jf nylig politisk aftale først starter i 2025). Miljøstyrelsen
forudsætter, at ordningen vil sikre reduktion af tabsraten for emballageplast fra
50% i dag til 15% i 2030 for plastemballage, hvilket vil kræve markant udvikling
mod mere genbrugelige og genanvendelige plastprodukter og tilsvarende tekno-
logiudvikling for genanvendelse, som ikke skønnes muligt på 5 år.
DAF vurderer, at der for de 3 virkemidler til sammen i 2030 højst kan forventes
en reduktion på ca. 25.000 ton plast ved f.eks. en reduktion af tabsraten for plast
fra 50% til 30% i 2030. Det svarer til en samlet reduktion på 10%-point fossilt
indhold set i forhold til de 18%-point, som Miljøministeriet tidligere har forudsat
(fra 45% til 27%). Dansk Affaldsforening vurderer derfor, at det fossile indhold
mere sandsynligt vil være 35% i 2030.
Side 4 af 4
1
Skønnet 45.000 ton ud af 67.000 ton fra synergieffekt i 2050 – 2% årlig reduktion frem til 2030 og
1% derefter.
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)
2777114_0016.png
- POLITISK NOTAT
Høringssvar til Klimastatus og -Frem-
skrivning 2023
Dansk Erhverv takker for muligheden for at kommentere Klimastatus- og Fremskrivning
2023. Klimastatus- og -Fremskrivningen er generelt et brugbart redskab til at belyse den
forventede udvikling ift. drivhusgasudledninger og energiforbrug i Danmark.
Usikkerheder forbundet til brændsels- og elpris
Med den aktuelle volatilitet på energimarkederne vurderer Dansk Erhverv, at fremskrivnin-
gen i højere grad kunne beskæftige sig med de usikkerheder, der er for fremskrivningen af
brændsels- og elpriser.
Udsving i både de løbende spot- og futurepriser bevirker, at usikkerheden i fremskrivnin-
gen for en lang række forhold relateret til udfasning af fossile brændstoffer og elektrifice-
ring bliver påvirket. Dansk Erhverv så derfor gerne, at Energistyrelsen i højere grad beskæf-
tigede sig med forskellige scenarier for udviklingen af brændsels- og elpriser, og derigen-
nem belyste, hvad forskellige prisniveauer ville have af konsekvenser.
Husholdningers og erhvervs energiforbrug og procesudledninger
Dansk Erhverv bemærker, at fremskrivningen for elektrificering af erhvervslivet fremstår
konservativ. Selv højtemperaturprocesser kan elektrificeres, hvilket illustreres af, at produk-
tion af fx. stenuld i stigende grad bliver elektrificeret i udlandet, og der er forsøg med elek-
trificering af cementproduktion. Med høje gaspriser må det også forventes, at flere danske
virksomheder fremadrettet vil elektrificere deres højtemperaturprocesser.
Dansk Erhverv vil derfor opfordre til, at Energistyrelsen arbejder med flere scenarier for
elektrificering af dansk erhvervsliv, og herunder udarbejder scenarier hvor størstedelen af
elektrificeringspotentialet indfris. Der er en stor risiko for, at elforbruget undervurderes.
El- og fjernvarme
Fsva. åben-dørordningen bør det tydeligt fremgå, at hvis der inden offentliggørelsen af den
endelige fremskrivning er udstedt forundersøgelsestilladelser til nye åben dør projekter, bør
disse ligeledes reflekteres i overblikket over samlet forventet havvind, uanfægtet om disse
projekter ventes fuldt eller begrænset nettilsluttet. Allerede ansøgte åben dør-projekter, bør
derudover fremgå som en stiplet linje i afsnit 5.3.1 i sektorforudsætningsnotatet om el og
fjernvarme (figur 5.3 og 5.4) ligesom Energiø I Nordsøen gør.
Fsva. Energiø I i Nordsøen bemærker Dansk Erhverv, at fremskrivningen kun adresserer de
første 3GW interkonnektorer. I den forbindelse kunne det være relevant at tilføje, at der på
længere sigt også forventes nye interkonnektorer til DK1 og øvrige lande.
PtX-fremskrivning
Dansk Erhverv anerkender den benyttede metode og de underliggende antagelser for frem-
skrivningen af den danske PtX-kapacitet frem mod 2035. Det vækker dog bekymring, at
ambitionerne om PtX-projekter og forventningen i Klimastatus- og Fremskrivning 2023 ikke
er samstemmende. Den metodiske tilgang resulterer i en begrænset forventning til den
[email protected]
T. + 45 3374 6000
[Web]
ProfilInitialer/DokumentInitialer
Side 1/2
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)
2777114_0017.png
fremadrettede udbygning af PtX-kapacitet på 800MW i 2030 og 1600MW i 2035. Den frem-
skrevne kapacitet står i stærk kontrast til de udmeldte ambitioner fra industrien, der langt
overstiger dette.
I den forbindelse vil Dansk Erhverv advare mod, at den lave forventede kapacitet i frem-
skrivningen ikke må medføre, at der sker en lav udbygning af VE-kapaciteten. En markant
VE-udbygning er nødvendig, hvis det fulde potentiale for en industriel opskalering af PtX
skal realiseres.
Landbrugsprocesser, landbrugsarealer og skov
Dansk Erhverv savner, at mankoen til indfrielsen af land- og skovbrugssektorens redukti-
onsmål på 55-65 pct. i 2030 ift. 1990-niveauet bliver opgjort. Reduktionsmålet blev politisk
aftalt med
Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug
fra 2020. En sådan opgørelse af
mankoen ville belyse behovet for evt. reduktionstiltag i sektoren.
[email protected]
T. + 45 3374 6000
[Web]
ProfilInitialer/DokumentInitialer
Side 2/2
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)
2777114_0018.png
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Fjernvarmens Hus
Merkurvej 7
DK-6000 Kolding
Tlf. +45 7630 8000
Høringssvar vedr. KF23 forudsætningsnotat om affaldsforbrænding
Energistyrelsen har den 20. marts 2023 sendt KF23 forudsætningsnotat om affaldsfor-
brænding i høring frem til den 31. marts 2023. Dansk Fjernvarme takker for muligheden
for at kommentere på notatet.
[email protected]
www.danskfjernvarme.dk
cvr dk 55 83 10 17
Hovedproblemstilling
Det fremgår af forudsætningsnotatet, at differencen mellem danske affaldsmængder og
forbrændingskapacitet udnyttes til import af forbrændingsegnet affald, samt at kapacitets-
udnyttelsen forventes at stige fra 90 pct. til 99 pct.
Det er således i praksis forbrændingskapaciteten, som er afgørende for fremskrivningen
af sektorens CO
2
-udledninger. De forventede CO
2
-reduktioner for affaldsforbrændings-
sektoren som er indregnet i KF23, er kun i meget begrænset omfang relateret til de anta-
gelser om affaldsfremskrivning, brændværdier og emissionsfaktor som fremgår af forud-
sætningsnotatet.
Det fremgår, at forbrændingskapaciteten forventes at tilpasse sig affaldsmængderne i
2035. Notatet forholder sig imidlertid slet ikke til forudsætningerne bag fremskrivningen
for forbrændingskapacitet, men henviser blot til effektvurderingen bag
lovforslag om ny
organisering af affaldsforbrændingssektoren.
Dansk Fjernvarme har kontaktet Energistyrelsen og Klima- Energi- og Forsyningsministe-
riet (KEFM) med henblik på at se dokumentationen bag effektvurderingen, men er blevet
oplyst om, at der arbejdes på et dokumentationsnotat, som vil blive offentliggjort på et se-
nere tidspunkt.
Fordi mængden af forbrændt affald antages at være lig forbrændingskapaciteten, er det i
praksis KEFM’s antagelser om importpriser, varmepriser, afgifter, kvotepriser, mv., som
ligger til grund for de beregnede klimaeffekter i KF23. Eftersom disse forudsætninger
hverken fremgår af nærværende notat eller er mulige at få udleveret af myndighederne,
er det ikke muligt for os at vurdere, om de anvendte forudsætninger er realistiske.
I Dansk Fjernvarme har vi svært ved at se, hvordan en konkurrenceudsættelse i sig selv
vil medføre de beskrevne gevinster for klima og samfundsøkonomien, som fremgår af
KF23 og
lovforslag om ny organisering af affaldsforbrændingssektoren.
Vi har anmodet
en af Danmarks bedste konkurrenceøkonomer, Torben Thorø Pedersen, der er senior-
økonom i Bruun & Hjejle, om at lave en uafhængig økonomisk vurdering af konkurrence-
modellens sandsynlige virkninger.
31. marts 2023
Side 1/3
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)
2777114_0019.png
Han konkluderer bl.a., at konkurrencemodellen kan forventes at øge importen af forbræn-
dingsegnet affald betydeligt, samtidig med at den vil skade affaldsanlæggenes incitamen-
ter til at investere i CO
2
-fangst.
Klimarådet har i den nyligt udgivne statusrapport for 2023 gentaget rådets tidligere frem-
førte holdning om, at konkurrenceudsættelsen ikke i sig selv nedbringer mængden af af-
fald, der forbrændes i Danmark pga. mulighederne for import. Klimarådet finder model-
lens virkninger så usikre, at de i deres egen fremskrivning modregner de 0,6 mio. ton
CO
2
e-reduktioner, som Energistyrelsen har bogført i KF22.
Også Concito og Rådet for Grøn Omstilling har offentligt været ude at kritisere, at en kon-
kurrenceudsættelse i sig selv ikke kan forventes at føre til reduktioner af CO
2
-udlednin-
ger.
Side 2/3
Konklusion
Forudsætningerne bag klimafremskrivningen for affaldsenergisektoren indebærer så
store usikkerheder, at det ikke kan retfærdiggøres fortsat at bogføre 0,6 mio. tons CO
2
e-
reduktioner for affaldsforbrændingssektoren i KF23. Tværtimod har adskillelige aktører fra
såvel branchen som de grønne organisationer været ude at påpege, at de angivne klima-
effekter i 2030 fra
lovforslag om ny organisering af affaldsforbrændingssektoren
på ingen
måde er sandsynliggjort.
Dansk Fjernvarme mener derfor ikke, at der på baggrund af forudsætningsnotatet bør
medregnes CO
2
e-reduktioner for affaldsforbrændingssektoren i KF23.
Generelle bemærkninger
I dette afsnit præsenteres nogle generelle bemærkninger til de beskrevne forudsætnin-
ger.
Frozen Policy antagelser
Det bør være helt tydeligt, hvilke antagelser om frozen policy, der ligger bag fremskrivnin-
gen for forbrændingskapacitet i afsnit 2.2.1, og det bør gøres konsekvent. F.eks. har
Dansk Fjernvarme fået bekræftet, at der i effektvurderingen af
lovforslag om ny organise-
ring af affaldsforbrændingssektoren
indgår et nyt VE-prisloft for affaldsvarme på 70
kr./GJ, som slet ikke fremgår af politiske aftaler eller beslutninger fra før 1. januar 2023,
og som desuden ikke engang er sendt i høring.
De forventede afgiftseffekter af Grøn Skattereform indgår til gengæld ikke, på trods af, at
disse effekter ifølge KEFM’s egne følsomhedsberegninger forventes at medføre en for-
brændingskapacitet i 2030 på 3,2 mio. tons i stedet for den nuværende antagelse om en
kapacitet på 2,7 mio. tons. i 2030.
Dette forekommer inkonsekvent og Dansk Fjernvarme mener, at de forventede afgiftsef-
fekter fra aftalen om Grøn Skattereform også bør indgå i KF23.
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)
2777114_0020.png
Den anvendte affaldsfremskrivning undervurderer de danske affaldsmængder
Fremskrivningen udelader en forholdsvis stor mængde affald, som i praksis forbrændes
på de danske forbrændingsanlæg. Dette inkluderer mængder af både haveaffald og spil-
devandsslam, som i dag leveres til forbrænding, fordi det er den miljømæssigt og kli-
mamæssigt bedste løsning. For eksempel forbrændes større mængder PFAS-forurenet
slam, fordi det ikke må spredes på landbrugsjord. Herudover er der en stor mængde
shredderaffald, som ifølge Regeringens Handlingsplan for Cirkulær Økonomi skal flyttes
fra deponi til genanvendelse og energiudnyttelse. Dette bør også regnes med.
Den miljøgodkendte kapacitet er ikke retvisende
Når kapaciteten holdes op mod de nationale affaldsmængder, bør der tages udgangs-
punkt i den faktiske kapacitet, som er lavere end den miljøgodkendte kapacitet. Dette
skyldes, at den faktiske kapacitet påvirkes af affaldets brændværdi, fjernvarmenettets ka-
pacitet til at aftage varme, og i nogle tilfælde godkendelses- eller vedtægtsmæssige be-
grænsninger.
Dette betyder altså, at affaldsfremskrivningen undervurderer mængden af fremtidig dansk
affald til forbrænding, mens den miljøgodkendte kapacitet er højere end den faktiske ka-
pacitet på anlæggene. I praksis medfører dette, at de beregnede importmængder estime-
res til at være noget højere, end hvad de vil være i praksis.
Brændværdi
Det fremgår af afsnit 2.2.3, at importeret affald skønnes at indeholde ca. 35 pct. fossilt
materiale, hvilket må forventes at give en væsentligt højere brændværdi for det importe-
rede affald. Langt de fleste affaldsenergianlæg har imidlertid oplyst, at de i praksis obser-
verer ingen eller minimal forskel i brændværdi på hhv. importeret og dansk produceret af-
fald, hvilket også fremgår af data i BEATE.
Det oplyses i notatet, at Miljøstyrelsen arbejdes på at kunne kvalificere mængden af fos-
silt indhold i importaffald fremadrettet, jf. afsnit 3.3. Dansk Fjernvarme mener imidlertid
ikke, at der på nuværende tidspunkt er belæg for at anvende en forudsætning om så højt
plastindhold i importeret affald.
Dansk Fjernvarme takker for muligheden for at kommentere på forudsætningerne for
KF23 og står selvfølgelig til rådighed, hvis I har spørgsmål til ovenstående.
Side 3/3
Med venlig hilsen
Bettina Aagaard Vester
Konsulent
[email protected]
+45 29 81 88 46
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)
2777114_0021.png
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43,
DK-1577 København V
Mail:
[email protected]
Fjernvarmens Hus
Merkurvej 7
DK-6000 Kolding
Tlf. +45 7630 8000
[email protected]
www.danskfjernvarme.dk
cvr dk 55 83 10 17
Dansk Fjernvarmes høringssvar vedrørende forudsætningsma-
terialet til Klimastatus og -fremskrivning 2023 (KF23)
Indledning
Det fremgår af klimaloven, at der skal udarbejdes en årlig klimastatus og –fremskrivning.
Den årlige klimastatus og –fremskrivning indgår som en del af klimalovens årshjul, som
skal sikre en løbende opfølgning på, om klimaindsatsen understøtter opfyldelsen af kli-
malovens målsætning om, at Danmarks udledning af drivhusgasser i 2030 skal være re-
duceret med 70 pct. i forhold til niveauet i 1990.
Dansk Fjernvarmes budskaber til forudsætningerne for KF23
Dansk Fjernvarme adresserer i nærværende høringssvar nedenstående observationer og
tendenser, som Dansk Fjernvarme mener er væsentlige at debattere og håndtere, så for-
udsætningerne bliver så retvisende som muligt.
Generelle bemærkninger
Dansk Fjernvarme bemærker, at der er større ændringer i forudsætningerne ift. KF22
pga. energikrisen, forsyningskrisen, krigen i Ukraine mv. og derfor ser vi ind i store usik-
kerheder mht. fremtidige energi- og elpriser, udbygning med sol og vind, PtX og over-
skudsvarme generelt, samt udfasning af kraftvarmeenheder. Hertil kommer de aktuelle
udfordringer med at konvertere gasområder til fjernvarme hurtigst muligt.
Dansk Fjernvarme ser derfor ind i en situation frem mod 2030-35, hvor eksisterende an-
læg på biomasse, ledningsgas og affald forsøges levetidsforlænget i videst muligt omfang
for at fastholde forsyningssikkerhed, fleksibilitet og stabile varmepriser.
Disse forhold bør derfor nærmere beskrives i forudsætningerne til KF23.
31. januar 2023
Side 1/3
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)
2777114_0022.png
Fremskrivning af termisk elproduktionskapacitet
Dansk Fjernvarme er bekymret for, hvorvidt forudsætningerne til KF23 undervurderer re-
duktionen i termisk elproduktionskapacitet og dermed konsekvenserne for de konklusio-
ner, der drages i Klimastatus og -fremskrivning 2023. Det antages eksempelvis, at den
termiske kondenskapacitet fastholdes gennem hele perioden. Det bemærkes i hørings-
materialet, at denne antagelse ikke betyder noget særligt for CO₂-udledningen, da anlæg-
gene næsten ikke er i drift. Det er korrekt for så vidt angår den rene kondenskapacitet
(uden varmeproduktion), da den har meget få driftstimer. Antagelsen er dog behæftet
med stor usikkerhed, da det for mange selskaber ikke giver økonomisk mening at fast-
holde kapaciteten. Det har potentielt stor betydning for elforsyningssikkerheden i Dan-
mark.
Nettab i fjernvarmesystemet
Der forudsættes et nettab i fjernvarmenettet på 20%, som er konstant i perioden 2022-
2050. Dansk Fjernvarme vurderer, at et nettab på 20% i et gennemsnitligt, eksisterende
fjernvarmenet er tilnærmelsesvis retvisende, men må forventes at reduceres i takt med
eksempelvis udbredelsen af lavtemperaturfjernvarme. Desuden er det Dansk Fjernvar-
mes vurdering, at nettabet i nyetablerede fjernvarmenet vil være mindre end 20% (15%
og nedefter).
Jf. Dansk Fjernvarmes høringssvar om Analyseforudsætninger 2022 til Energinet, står vi
gerne til rådighed for en drøftelse af nettab i både fjernvarme- og elnet.
Anvendelse af overskudsvarme fra datacentre og PtX
Det fremgår ikke umiddelbart af materialet, om overskudsvarme fra datacentre forventes
som del af fjernvarmeproduktionen i fremtiden og i hvilket omfang. Dansk Fjernvarme ser
gerne, at materialet som minimum reflekterer over dette.
Elektrolyseprocessen og tilhørende komponenter danner overskudsvarme, som kan an-
vendes til fjernvarme. Overskudsvarme udgør ca. 10-25% af energien i PtX-processerne,
hvorfor potentialet for at udnytte overskudsvarmen til fjernvarme er stort
1
.
Forudsætningerne antager, at 10% af elforbruget til et givent elektrolyseanlæg omsættes
til overskudsvarme, der kan anvendes til fjernvarme.
Dansk Fjernvarme mener, at det er for konservativt at anvende det laveste estimat i inter-
vallet og vil kraftigt opfordre til, at den fremtidige udbygning af PtX-anlæg foretages hel-
hedsorienteret således at der tages hensyn til både elnettet, fjernvarmenettet, anvende-
lige lokationer til placering af anlæggene m.v. i ønsket om et effektivt, sammenhængende
energisystem i fremtiden.
Side 2/3
1
https://www.danskfjernvarme.dk/groen-energi/analyser/210512-power-to-x-og-fjernvarme
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)
2777114_0023.png
Side 3/3
Øvrige kommentarer
Dansk Fjernvarme takker desuden for muligheden for at kommentere på forudsætninger
til KF23, og såfremt Energistyrelsen har spørgsmål eller kommentarer til Dansk Fjernvar-
mes høringssvar, står jeg til rådighed for dette.
Med venlig hilsen
Steen Kramer Jensen - Senior Konsulent
Dansk Fjernvarme
[email protected]
Tlf.: +45 2981 5725
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)
2777114_0024.png
Energistyrelsen
KF23
31-01-2023
Vedr.: Høringssvar KF23 – Sektorforudsætningsnotat Landbrugsprocesser, landbrugsarealer og
skov
Der er i KF23 anvendt de samme forudsætninger som i KF22, og vi henviser derfor til sidste års
bemærkninger til fremskrivningen. Det glæder os dog, at der er foretaget ændringer i den beskrivende del af
forudsætningsnotatet. Særligt sætter vi pris på ord-vendingen ’beregningsteknisk udledning”, som i højere
grad præciserer skovenes ”udledning” ved hugst.
Dansk Skovforening har enkelte yderligere bemærkninger til fremskrivningen.
Regeringsgrundlaget – 250.000 ha skovrejsning
Den nye regering har et ambitiøst mål om, at der skal rejses 250.000 ha skov. For nuværende er det ikke
medregnet i fremskrivningen, da der ikke er fastsat nogen tidshorisont for indfasningen. I
Skovfremskrivningen 2022 blev der lavet scenarier for skovrejsning, i den nye fremskrivning kunne der fint
bygges videre på disse scenarier ift. rejsningen af 250.000 ha skov. Dette vil være med til at belyse den
potentielle klimaeffekt skovrejsningen vil medføre, særligt ift. hvor hurtigt skovrejsningen bliver realiseret.
Skovrejsning i Frozen Policy
En ting der dog kan påpeges i forhold til Frozen policy for skovrejsning er, at de forventede 2.000 ha
skovrejsning fra ’Privat skovrejsning med tilskud’, ikke ser ud til at blive realiseret for 2022. Med de 183
ansøgninger, som er modtaget i 2022, vil det formentlig give en skovrejsning på knap 1.000 ha. Det står ikke
klart, hvordan fremskrivningen forholder sig til den reelle skovrejsning, som bliver foretaget. Det er ligeledes
uklart, om der justeres bagudrettet for en mere retvisende fremskrivning.
Skovrejsning uden støtte
I sidste høringssvar spurgte vi om, hvorfor skov, der er rejst uden støtte, ikke er med i fremskrivningen.
Denne problemstilling vil vi gerne rejse igen i år, da der i højere grad kommer flere skovrejsninger, som er
finansieret af virksomheder mhp. bidrag til deres klimaregnskaber. For at nævne nogle eksempler, så vil
Coop folkeskove rejse 1.000 ha inden 2030, hvoraf de 130 ha allerede er rejst. Nyskovfonden har en
ambition om at rejse 5.000 ha. Det er dog uvist hvornår, men indtil nu er der rejst 214 ha. Slutteligt kan
Ecotree nævnes, som ligeledes har en model for skovrejsning mhp. generering af salgbare CO2-enheder.
De nævnte tiltag er eksempler på, at privat finansieret skovrejsning er en realitet, hvorfor det bør overvejes
at medregne privat skovrejsning uden tilskud.
Med venlig hilsen
Mathias Nygård Johansen
Politisk konsulent
M: (+45) 2611 7517
[email protected]
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)
2777114_0025.png
Høringssvar til forudsætningerne for KF23
Danske Rederier sætter pris på at kunne kommentere på
forudsætningerne for klimastatus og -fremskrivning 2023.
Vores svar er alene fokuseret på
KF 23 Sektorforudsætningsnotat for
Transport,
og
KF23 Principper og Politikker.
Vi er generelt enige i teksten
og metoden, der beskrives og har kun to nedslag.
I
KF 23 Sektorforudsætningsnotat for Transport
fremgår det af
introduktionen, afsnit 2 at Grøn Skattereform ikke forventes at have stor
betydning for skibsfartens omstilling til grønne brændstoffer, idet der
ligges til grund, at en sådan omstilling, stadig er dyrere end afgifterne.
Danske Rederier kan for så vidt tilslutte sig dette ræsonnement, i hvert
fald som et øjebliksbillede. I takt med at produktionen af grønne
brændstoffer skaleres forventes prisen at falde, hvilket vil ændre billedet.
Vi påpeger at Grøn Skattereform allerede nu vil fordyre transporten til søs
ift. i dag. For indenrigsruter, hvor det er muligt at overgå til vejtransport,
må der forventes et modalskifte. Som følge heraf, vil mængden af
søtransport reduceres hvorved energibehovet ikke nødvendigvis kan
forventes at være konstant. Danske Rederier vil anbefale, at der frem mod
2024 arbejdes på en kvalificering af betydningen af Grøn Skattereform for
indenrigssøfarten og muligheden for et modalskifte af godstransport fra sø
til landevej.
I tråd med ovenstående bemærker vi at kapitel 5 afsnit 2, nævner et øget
fokus på indenrigstransporten i takt med at nye reguleringstiltal under EU's
FF55-pakke rulles ud, her tænker vi navligt på skibsfartens inklusion i EU
ETS systemet (fra 1.1.2024) og introduktionen af FuelEU Maritime (fra
1.1.2025). Danske Rederier støtter op om behovet for at revurdere
modeller og forudsætninger for indenrigssøfarten frem mod KF24, og vi
bistår gerne i dette arbejder.
I
KF23 Principper og Politikker
afs. 3.3.2 om principper for geografisk
afgrænsning fremgår det at tal for udledning fra søfart i en dansk kontekst
belyses gennem Global Afrapportering. Danske Rederier er enige i brugen
af data fra Global Afrapportering, som en fornuftig kilde, men gør
opmærksom på at tallene er behæftet med en vis usikkerhed. Der findes
ikke datakilder, der omfatter al national søfart, uanset skibsstørrelse eller
som kan redegøre for, om det bunker der sælges fra DK bruges til national
eller international søfart. For at tydeliggøre denne usikkerhed i data kunne
uddrag fra Global Afrapportering med fordel bringes i form af et resume i
KF 23 Sektorforudsætningsnotat for Transport,
kapitel 5, afs. 2.
Skulle ovenstående give anledning til spørgsmål står Danske Rederier
gerne til rådighed for opfølgende dialog.
25. januar 2023
Kontaktperson:
Lina Barsøe,
Specialkonsulent - Klima,
Miljø og Sikkerhed
Danske Rederier
[email protected]
1/1
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)
2777114_0026.png
Den 31. marts 2023
Høring af KF23 – Forudsætningsnotat om Affaldsforbrænding
Ad Afsnit. 2.1.:
DI vurderer, at brændværdien både kan stige og falde, da der
både skal udsorteres organisk affald til biogasanlæg og tørre
fraktioner som træ og plast til genanvendelse.
Ad Afsnit 2.2.:
Om udnyttelse fra 90 til 99 %. DI vurderer, at det umiddelbart
lyder usandsynligt at nå 99 %. Selv DAF har taget afstand fra så
store stigninger. De anlæg som importeres i dag udnytter det ty-
pisk så langt de kan og tør. Der skal tages højde for revision af
anlæggene, vigende varmeafsætning, nedbrud (der er jo ikke an-
dre anlæg, man kan få til at brænde for sig, da alle er fyldte og
oplag koster penge), importkontrakter kommer typisk med afta-
gekrav og erstatning, transaktionsomkostningerne kan være for
store, hvis man kun mangler små mængder.
Ad Afsnit 2.2.2.:
Meget affald vil starte med at blive sorteret og behandlet i ud-
landet og de kollektive ordninger har ikke samme fokus på at de
den frasorterede rest hjem til forbrænding i DK. DI vurderer, at
det også kan føre til et fald i mængder.
Afsnit 3.2.:
Var det ikke 30 % reduktion og ikke 40 % der var udgangspunk-
tet?
Sagsnr.:
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)
2777114_0027.png
Høringssvar fra DI Transport/Dansk Luftfart
Klimafremskrivning (KF)
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Per Henriksen <[email protected]>
31. januar 2023 15:54
Anne Lund Wilhelmsen
Klimafremskrivning (KF)
RE: T.o. KF23: Præsentation fra gårsdagens høringsmøde
Hej Anne 
Beklager, at jeg ikke nåede det inden kl. 12. Håber det kan nås endnu. 
De få kommentarer nedenfor vedrører kun Transport, kapitel 6 – Indenrigsluftfart.  
‐
‐
At fremskrivningen er inkl Færøerne og Grønland er som tidligere. Men spørgsmålet er, om ikke I burde 
overveje at vise det adskilt, altså DK territorialt / Nordatlanten og så en totalsum – så I leverer som I plejer? 
Bemærker lige som sidste år at Rambølls 2017 fortsat ikke er særlig anvendelige, fordi de ikke ser specifikt 
på indenrigs – hvor vilkårene er ret forskellige fra det internationale marked. Dvs. at vækstvilkårene er 
anderledes end udenrigs 
Der nævnes noget om den kortvarige effekt for 2020 og 2021 (covid). Det indikerer at alt er normalt igen. 
Det er det ikke. 2022 end på et sted mellem 75 og 80 % af 2019’s pax‐tal. I har muligvis endnu ikke de 
konsoliderede paxtal for 2022, men så kunne man måske fjerne ordet ”kortvarige” og tilføje en lille sætning 
om indikationerne for 2022.  
‐
MVH 
Per  
1
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)
2777114_0028.png
Den 31. januar 2023
Høringssvar til Energistyrelsen
Høring om forudsætningerne for klimastatus og -
fremskrivning 2023
DI takker for muligheden for at kommentere på forudsætnings-
materialet for klimastatus og -fremskrivning 2023. Materialet
er struktureret og giver en god fremstilling af de forskellige
forudsætninger. Høringsmødet var ligeledes med til at give et
godt overblik.
1.
Generelt om forudsætningsmaterialet
DI anser Energistyrelsens fokus på usikkerheder og følsomheds-
beregninger i forudsætningsmaterialet som værende meget po-
sitivt. DI mener ligesom Energistyrelsen, at en fremskrivning er
et godt redskab, men man skal passe på, at man ikke sætter to
streger under resultaterne i fremskrivningen. Vi skal fortsat
finde klimaforbedrende løsninger, særligt hvis dele af den ved-
tagne politik ikke medfører de reduktioner, der forventes.
2.
Om Global Afrapportering
ENS beskriver, at udledninger fra international skibs- og luftfart
vil være beskrevet i Global Afrapportering, der udkommer pa-
rallelt med KF23. DI bemærker, at forudsætningerne til Global
Afrapportering ikke er i høring endnu. Er det stadig planen, at
Global Afrapportering udkommer parallelt med KF23, og hvor-
når kan det i så fald forventes, at forudsætningerne kommer i
høring?
3.
Om Grøn Skattereform
DI er i det store hele enig i, hvilke konkrete tiltag fra
Aftale om
grøn skattereform for industri mv.,
som Energistyrelsen har
valgt at indarbejde effekterne af i KF23. Dog kan det undre, at
Energistyrelsen ikke medregner en effekt af omlægningen af af-
gifterne på motorbrændstof, der gør det billigere at køre på HVO
og andre brændstoftyper med høj iblanding af biobrændstof.
Desuden fremgår det ikke i kapitlet
”Politik
og aftaler i KF23”,
hvordan eller om
Energistyrelsen indregner ”Omstillingsstøtte
til virksomheder”
fra
grøn skattereform aftalen. Hvis ikke denne
Sagsnr.:
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)
2777114_0029.png
omstillingspulje indregnes, så vurderer DI, at Energistyrelsen
vil undervurdere reduktionseffekten af grøn skattereform.
4.
Om kilometerbaserede vejafgift på lastbiler
Det undrer DI, at Energistyrelsens estimat for aftalen om den
kilometerbaserede vejafgift på lastbiler stadig er under konsoli-
dering, når Skatteministeriet kom med sine egne skøn for effek-
ten ifm. aftalens indgåelse.
5.
Om skøn for udvikling i BNP
I forbindelse med sit skøn for den forventede årlige udvikling i
BNP har Energistyrelsen lagt den seneste mellemfristede frem-
skrivning til grund for perioderne 2025-2030 og 2030-2035.
For perioden 2021-2025 afviger forventningen til den gennem-
snitlige årlige vækstrate dog markant og ligger således væsent-
ligt under det forventede i den mellemfristede fremskrivning
samt i seneste udgave af økonomisk redegørelse. Det undrer
derfor DI, at Energistyrelsen i perioden forventer en gennem-
snitlig årlig stigning i BNP på 1,3 pct., når den kilde Energisty-
relsen henviser til regner med en gennemsnitlig stigning på ca.
2,0 pct. i perioden 2021-2025.
6.
Om effekt af lempelse af afgift på biobrændstoffer
Energistyrelsen ser ud til ikke at have medregnet en priseffekt
af den lempelse af afgiften på biobrændstoffer, der vil påvirke
prisen på HVO, B25 diesel og lignende grønnere motorbrænd-
stoffer positivt. Det undrer derfor DI, at der i Energistyrelsens
prisforventninger ikke skelnes mere eksplicit mellem prisudvik-
lingen på hhv. konventionel diesel og biodiesel.
7.
Om fremskrivning af kvotepris
Det er kritisabelt at Energistyrelsen baserer sin fremskrivning
af kvoteprisen på en CO2-kvoteprisfremskrivning fra Finansmi-
nisteriet, der endnu ikke er offentliggjort. Det gør det reelt umu-
ligt at give kvalificeret input til forventningerne.
DI noterer sig desuden, at kvoteprisen fremskrives på baggrund
af markedsprisen for CO2-kvoter i oktober 2022. På kommente-
ringstidspunktet (31. januar 2023) koster en CO2-kvote ca. 650
kr./ton CO2. Det er altså væsentligt over den kvotepris, som
ENS anvender som forudsætning for fremskrivningen. DI opfor-
drer ENS til at anvende en opdateret kvotepris, der i højere grad
afspejler det faktiske nuværende prisniveau og forventede frem-
tidige prisniveau.
Efter DI’s opfattelse spiller forventningerne
om den fremtidige kvoteprisdannelse en stor rolle for virksom-
hedernes adfærdstilpasning.
8.
Om transport
DI anerkender det grundige arbejder, der ligger til grund for
fremskrivningen af emissionerne fra transportsektoren, herun-
der den løbende udvikling på området, der undergår store tek-
nologiske og regulatoriske ændringer. DI har tre bemærkninger,
der dækker personbiler, lastbiler og grænsehandel.
2
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)
2777114_0030.png
I estimering af personbilsalg og -bestand bør der skeles til an-
tallet af køretøjer, der leases. Herunder bør medtages finansie-
ringsomkostninger til fradrag/afdrag på bilkøb samt omkost-
ningsprofilen ved leasingbiler.
I fremskrivningen af lastbilernes emissioner ønsker DI, at der
redegøres tydeligt for forudsætningerne bag køb af lastbiler.
Herunder effekten af de kilometerbaserede vejafgifter på både
kørselsomfang og antagelser om grønnere køretøjer. Derudover
ønsker DI, at der ved køb af el-lastbiler desuden tages højde for
omkostningerne ved etablering af ladeinfrastruktur, som især
udgør en barriere ved køb af de første lastbiler.
Grænsehandel med især diesel er af en væsentlig størrelsesor-
den, og en flad fremskrivning af denne afspejler ikke nødvendig-
vis den omfattende regulering, som kan påvirke dette. Det gæl-
der f.eks. forventet øget grænsehandel som følge af øgede tyske
afgifter. Derfor opfordrer DI til, at man opdaterer 2016-analy-
sen af grænsehandel og undersøger de effekter, som EU-regule-
ring og national regulering kan have på grænsehandlen.
9.
Om manglende sektornotat for Affald
DI finder det kritisabelt, at alt materialet ikke er tilgængeligt
ifm. høringen af forudsætningerne. Således er forudsætningsno-
tatet om Affald ikke tilgængeligt på kommenteringstidspunktet
(31. januar 2023). DI ser gerne, at der kommer en speciel frist
for kommentering af dette forudsætningsnotat.
10.
Om CCS
DI ser frem til, at der kommer en endelig afklaring af 1. udbud,
så de konkrete CCS-reduktioner kan indregnes i fremskrivnin-
gen. DI er ærgerlige over, at CCS-reduktionerne fra 1. udbud sta-
dig vil indregnes partielt, men vi ser frem til næste fremskriv-
ning, hvor CCS vil indgå mere integreret i systemberegningerne.
DI anerkender udfordringerne ved at indregne CCS i langsigtede
fremskrivninger, da der er stor usikkerhed ved teknologiens
prisniveau, samt i hvilke sektorer CO2-reduktionen vil foregå.
DI anser det dog for kritisabelt, at den høje kvoteprisfremskriv-
ning samt danske CO2-afgift ikke vurderes at have nogen effekt
på reduktionerne opnået af de afsatte CCUS-puljer, særligt pul-
jen fra
Klimaaftale for energi og industri mv. 2020.
Energisty-
relsen påpeger
selv, at ”(…)
Det kan dog ikke fuldstændig ude-
lukkes, at omkostningerne forbundet med CCS vil kunne finan-
sieres på eksisterende markedsvilkår”.
Om ikke andet ønsker
DI en følsomhedsberegning.
I arbejdet med
Klimapartnerskabet for Energitung Industri
forventede man en CCS reduktionsomkostning på 550-780
kr./ton CO2.
1
I forbindelse med udarbejdelsen af
Økonomi og
3
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)
2777114_0031.png
Miljø 2020: Dansk klimapolitik frem mod 2030
2
estimerede Ea
Energianalyse omkostninger i 2030 for CCS på cementindustri
på 495-1161 kr./ton CO2.
3
I begge prisscenarier vil en kvotepris
på 701 kr./ton CO2 i 2030 have betydelig effekt på det påkræ-
vede støtteniveau. Hvis ikke denne effekt bliver direkte integre-
ret i fremskrivningen, så ønsker DI, at Energistyrelsen udarbej-
der en følsomhedsberegning til at afdække et scenarie, hvor
støtten primært går til reduktioner i kvotesektoren.
DI vurderer desuden, at man på lang sigt ikke vil stoppe brug af
CCS-anlæg efter etablering. Derfor vurderer DI, at antagelsen
om færre CCS-reduktioner efter støtteudløb fra
Finansloven
2022
4
er urealistisk. DI vurderer, at Danmark har et potentiale
for at blive en EU-Hub for CCS og mulighed for at fange 4,5-9
mio. tons CO2 fra danske punktkilder og potentiale til at lagre
op til 22 mia. tons CO2 i den danske undergrund ifølge GEUS.
CCS infrastruktur i forbindelse med anvendelse, lagring og
transport vil blive billigere med længerevarende drift og udbyg-
ning. Desuden vil fangstanlæg og infrastruktur allerede have
fået dækket sine etableringsomkostninger, hvilket er en af de
centrale barriere, når det kommer til udbredelse af CCS-tekno-
logi.
4
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)
2777114_0032.png
Klimafremskrivning (KF)
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Michael Mücke Jensen <[email protected]>
31. januar 2023 11:37
Klimafremskrivning (KF)
Mikkel Sørensen; Birgitte Gersfelt-Larsen; Anne Lund Wilhelmsen
KF23 forudsætningsmateriale - Høringssvar
Til ”Klimafremskrivningssekretariatet”
Vi skal indledningsvis takke for muligheden for at kommentere på forudsætningsmaterialerne til Klimafremskrivning 2023.
Vi støtter overordnet principperne, der ligger bag forudsætningsmaterialerne, som grundlag for Klimafremskrivningen.
Det vil i sagens natur altid være en vurdering og en afvejning, i hvilket omfang konkrete udmeldinger fra markedsaktører og
overordnede tendenser i markedet skal indregnes i den aktuelle Klimafremskrivning. Men forudsætningsnotaterne beskriver
generelt de principper og baggrunde for de valg, og fravalg, der er foretaget.
Vi vil derfor alene knytte en kommentar til forudsætningsnotatet om ”Produktion af olie, gas og VE-brændstoffer” –
nærmere bestemt kapitel 2 Raffinaderier.
Vi er enige i, at Grøn skattereform fremadrettet vil få betydning for raffinaderiernes egetforbrug af raffinaderigas, og at
forbruget af råolie på de danske raffinaderier fremadrettet vil falde. Men vi deler ikke antagelserne i forudsætningsnotatet
om, at der alene vil blive tale om en indskrænkning i produktionen på de to danske raffinaderier.
Det strider i første omgang mod hele ideen bag Grøn skattereform – den skal tilskynde til omlægning af produktionen og
ikke tilskynde til lukning af produktionen.
Det er da heller ikke indtrykket, at de to raffinaderier har planer i retning af lukning. Begge raffinaderier invester, eller har
planer om at investere, kraftigt i omlægning af produkti0nen til at integrere større og større andele af vedvarende energi i
produktionen og muligheder for anvendelse af CCS med mere. I for eksempel Fredericia deltager Crossbridge Reffinery
sammen med Everfuel i HySynergy om produktionen og integration af store mængder grøn brint i raffinaderiprocessen – et
projekt der er støtte med næsten 250 millioner kroner gennem IPCEI. En støtte der ikke gives til et konsortium med et
raffinaderi, der er i risiko for at lukke.
Derfor fremstår det også meget kategorisk og firkantet, når der i forudsætningsnotatet – afsnit 2.3.2 – står:
”Den væsentligste usikkerhed ligger i uvisheden om tidspunktet for, hvornår det ene eller begge de danske raffinaderier
eventuelt måtte lukke. Denne usikkerhed er vanskelig at kvantificere.”
En sådan usikkerhed burde som minimum have ført til, at Energistyrelsen havde rakt ud til de to raffinaderier for en tættere
dialog og indsigt i deres muligheder og overvejelser, så grundlaget for Klimafremskrivningen bliver retvisende. Vi er med på,
at Energistyrelsen i afsnit 2.3.3. i forhold til kommende fremskrivninger arbejder på at beskrive raffinaderiernes
omstillingsmuligheder yderligere. Det kan vi kun bakke op om, men samtidig holde fast i, at sådan et arbejde skal
indarbejdes allerede nu i Klimafremskrivning 2023. Vi deltager i sagens natur gerne i dette arbejde.
Vi kan i forudsætningsnotatet om ”Husholdningers og erhvervs energiforbrug og procesudledninger” i kapitel 5 om
cementproduktion se, at Energistyrelsen ikke forudsætter en lukning af cementproduktion i Danmark. Det bygger på en
saglig vurdering af mulighederne for at omlægge cementproduktionen i en klimavenlig retning – vurderinger som også ville
kunne indgå i vurderingen af raffinaderiproduktionen i Danmark, hvis Energistyrelsen havde rakt ud til raffinaderierne og
sat sig ind i deres muligheder for at omlægge produktionen og integrere større andele af vedvarende energi.
Er der behov for uddybning af vores kommentarer, kan jeg kontaktes, og vi deltager også gerne i et møde for en nærmere
drøftelse og uddybning.
Med venlig hilsen
 
Michael Mücke Jensen
 
Teknik- og miljøchef
 
 
T: +45 3345 6514
 
M: +45 2042 2636
 
www.drivkraftdanmark.dk
 
1
 
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)
2777114_0033.png
 
 
Twitter LinkedIn Facebook Instagram YouTube
 
 
 
2
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)
2777114_0034.png
Energistyrelsen
Att.: Center for Systemanalyse
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Dok. ansvarlig: JWR
Sekretær:
Sagsnr.: s2023-118
Doknr: d2023-3392-9.0
20-01-2023
Høringssvar til Klimastatus- og fremskrivning 2023 - forudsætningsmateriale
Green Power Denmark vil gerne takke for muligheden for at kommentere på Energistyrelsens årlige energi-
og klima,
Klimastatus-
og fremskrivning 2023 (’KF23’).
Første del af høringssvaret vedrører 3 kommentarer vi
ønsker at fremhæve. Den næste del er generelle kommentarer til KF23. Til sidst kommer en række øvrige
sektorspecifikke kommentarer.
Fremhævet kommentarer
Overordnet set er Green Power Denmarks indstilling til KF23 særdeles positiv, og roser Energistyrelsen
arbejde med fortsat at videreudvikle både på omfang, detaljeringsniveau og metoder. Det muliggør en atter
bredere anvendelse af fremskrivningens output. Herunder kommer Green Power Denmarks mest centrale
kommentarer til KF23’s
forudsætningerne:
1. Elektrolysekapaciteten i Danmark mod 2030 vil blive påvirket af andre landes politik, der allerede
er vedtaget.
I december 2021
udkom den forrige regering med udspillet ”Fremtidens
Grønne
Brændstoffer”,
og heri, ”Strategi
for udvikling og fremme af brint og grønne brændstoffer”.
Denne
er bedre kendt som
”Power-to-X
strategien”.
Regeringen satte her tal på ambitionen for
produktionen af brint/Power-to-X brændstoffer i 2030, svarende til 4-6 GW elektrolyse kapacitet.
I de foreløbige beregninger i KF23 vurderer Energistyrelsen, at elektrolysekapaciteten ender på lige
knap 1 GW i 2030. Det er væsentligt under målsætningen. Der er klar politisk vilje om at indfri
Power-to-X strategien
målsætninger, men der mangler klarhed om en række regulatoriske og
markedsrammevilkår. Det drejer sig blandt andet om,
i.
Rammer for brintinfrastrukturen herunder ejerskab og finansiering
ii.
Vilkår om tariffer og de direkte linjer
iii.
Udbud af de 1,25 mia. kr. til brint mv.
iv.
EU-regulatoriske aspekter såsom
delegeret retsakter som sætter regler for bl.a. ’grønhed’
af brint og rammevilkår i EU for brintinfrastruktur
Det er i lyset af disse ikke-afsluttede myndighedsprocesser i Danmark og EU rimeligt, at der ikke
er bindende økonomiske incitamenter eller krav på plads, som kan garantere brintproduktion
1
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)
2777114_0035.png
eller efterspørgsel vil ske i Danmark.
Men i den seneste markedsdialog om brint (m. Evida og Energinet) viste aktører sin interesse
for op mod 14 GW elektrolysekapacitet i 2030 i Danmark. Dertil har mange europæiske lande
herunder Tyskland og Frankrig vedtaget meget store støttepuljer til hhv. brint og Power-to-X.
Derfor er det ærgerligt, at Energistyrelsen ikke synliggør det massive potentiale (14 GW), som
kan realiseres i tilfælde af at disse markedsvilkår bliver fastlagt.
Green Power Denmark anbefaler derfor Energistyrelsen, at de fastholder Frozen Policy tilgangen
i Danmark, men samtidigt synliggør for læseren det realistiske potentiale, der potentielt
foreligger. Modenheden af teknologien og de politiske beslutningerne (som allerede er sket i
flere EU-lande) samt interessen for Power-to-X i det private marked, tilsiger at læseren bør
oplyses om det realistiske potentiale, hvis de rette rammer fastlægges.
2.
Metoden til at vurdere grænsehandelseffekten på vejtransporten bør få mere opmærksomhed.
KF23 omhandler kun
nationale klimabelastning som defineret ud fra FN’s klimakonvention.
Det er
kun de territoriale udledninger, der sker i Danmark. Energistyrelsen skriver i KF23
sektorforudsætningsnotat Transport, at
”I det danske klimaregnskab, og dermed i KF, indgår alle
udledninger knyttet til salget af brændstoffer inden for landets grænser, uanset om dette brændstof
efterfølgende føres ud af landet i tanken på et køretøj og dermed forbruges i et andet land. Dette
følger af FN’s regneregler for udledningsopgørelser. Salget
af brændstof i udlandet, som føres ind i
landet, indgår således ikke i det danske klimaregnskab.”
For det første formoder Green Power Denmark, at der her kun er tale om salget af brændstoffer til
vejgående transport, hvor der ikke skelnes mellem danske og udenlandske køretøjer herunder last-
og varebiler. Og dermed ikke omfatter udenrigsluft- og skibsfart, der tanker i Danmark, da dette
ikke er omfattet af det danske klimaregnskab.
Overstående betegnes for
Grænsehandelseffekten,
og er af ikke-ubetydelig størrelse. I 2019 er den
knap 0,8 mio. tons CO
2
. Energistyrelsen skriver, at
”Nettogrænsehandlen er umiddelbart forskellen
mellem salget af brændstof og forbruget af brændstof. Eftersom forbruget også dækker over
udenlandske køretøjers forbrug i Danmark, og da en del af danske køretøjers forbrug finder sted
uden for Danmark, kan forbruget og grænsehandlen ikke opgøres præcist.”
Metoden til at beregne
effekten i udgangspunktet er altså den statistiske forskel mellem forbrug af brændstoffer i danske
køretøjer og salget af køretøjer.
Om fremskrivningen mod 2030 står, at
”Grænsehandel med transportbrændstoffer håndteres ud fra
en antagelse om, at denne er uændret i forhold til seneste statistiske opgørelse af grænsehandel.
Det begrundes blandt andet ved last- og varebiler i EU er underlagt samme regler for chauffører,
tung transport og infrastruktur, og ikke kun [brændsels]prisændringer.”
Derfor er udledninger fra
denne effekt mere eller mindre konstant mod 2030.
Skatteministeriet har tidligere vurderet, at højere dieselafgifter i Tyskland på deres tunge transport
vil øge udledninger i Danmark med 0,25 mio. tons CO2 på kort sigt, og potentielt 0,54 mio. tons
CO2 i 2025
1
. Concito vurderer ligeledes i deres nye rapport
”Sådan når Danmark klimamålet i 2025”
1
https://energiwatch.dk/Energinyt/Politik___Markeder/article12856787.ece
2
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)
2777114_0036.png
(2023), at forøgede dieselafgifter i Tyskland øger mankoen til 2025-målet med 0,4 mio. tons CO2 ift.
hvad er indregnet i KF22
2
.
I KF23 sektorforudsætningsnotat Principper og Politik er det belyst, at fremskrivningen tager
udgangspunkt i Frozen Policy for energi- og klimapolitik i Danmark og EU, men ikke på andre
områder. De tyske dieselafgifter er allerede vedtaget politik, og det er faktisk at bryde med Frozen
Policy tilgangen
ikke at medtage
den forventede forøgelse af grænsehandlen fremadrettet som
Skatteministeriet vurderer. Medmindre Energistyrelsen vurderer noget andet end SKM.
Fremadrettet vil udledningerne fra grænsehandelseffekten have betydelig vægt. I 2030 skal
udledninger være ca. 23 mio. tons CO
2
, og grænsehandelseffekten er knap 1,5 mio. tons CO
2
, hvis
man medregner overstående effekt fra SKM. Effekten vil have endnu mere betydning for
målopfyldelse af 2025-delmålet.
Green Power Denmark opfordrer Energistyrelsen at øge vidensgrundlaget og derigennem en
revurdering af metoden til at estimere Grænsehandelseffekten i fællesskab med de øvrige organer,
Transport- og Skatteministeriet mv.
3.
Frozen Policy antagelsen i EU bør genovervejes, er svær at overholde i praksis.
Green Power
Denmark mener grundlæggende, at det giver rigtig god mening at tage udgangspunkt i Frozen
Policy for Danmark, når danske tiltag skal vurderes.
”Frozen Policy” betyder, at udviklingen er
betinget af et ”politisk fastfrossent” fravær af nye tiltag på klima-
og energiområdet ud over dem,
som Folketinget eller EU har besluttet før 1. januar 2023 eller som følger af bindende aftaler.
Men i de seneste år har vi set virkeligheden overhale antagelserne både fra EU eller andre store
områder, der har indflydelse på dansk energi- og klima. Det er fx Tyskland og Frankrig samt andre
EU-lande, der på nationsniveau har vedtaget store støttepuljer til brint og Power-to-X (se punkt 1).
Eller Tyskland der har indført forøget energibeskatning, via. CO
2
-afgifter, i den tunge vejtransport
(se punkt 2).
Overordnet set er der flere eksempler, hvor skildringen mellem frozen og ikke-frozen policy i
udlandet, ikke er klar. I KF23 sektorforudsætningsnotat Principper og Politikker står, at
”Fastfrysningen gælder alene danske og EU-politik
på klima- og energiområdet og betyder ikke, at
udviklingen er sat i stå.”
EU’s
CO
2
-kvotepris er et eksempel på, at forventningen til fremtidige tiltag på klimaområdet
allerede indregnes i prissætningen af de danske tiltag, selvom der anlægges en frozen policy
tilgang. Det er tilmed beskrevet i
KF23 sektorforudsætningsnotat Principper og Politikker
(side 5).
Derfor giver det ikke mening også at anlægge en frozen policy tilgang til udlandet, når ikke det kan
gøres konsekvent.
Et omvendt eksempel er hvordan hvordan Energistyrelsen tidligere har, og nu behandler
udlandsforbindelserne. Green Power Denmark roser Energistyrelsen for at overgå til ENTSO-E’s
mere klimaambitiøse TYNDP-scenarier i EU i stedet for de tidligere anvendte National Trends (se
punkt længere nede). Green Power Denmark formoder, at overgangen sker, fordi man bedre vil
fange et markedet, der udvikler sig hele tiden. Green Power Denmark finder det derfor også vigtigt,
2
https://concito.dk/files/media/document/S%C3%A5dan%20n%C3%A5r%20Danmark%20klimam%C3%A5le
t%20i%202025.pdf
3
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)
at Energistyrelsen har ambitioner om at implementere ENTSO-E’s
ERAA-scenarier
fra efteråret
2022, og vi mener, at det er vigtigt, at datagrundlaget er så opdateret som muligt. Men disse
aspekter
vil bryde med ”Fastfrysningen
gælder alene danske og EU-politik på klima- og
energiområdet og betyder ikke, at udviklingen er sat i stå.”
Green Power Denmark opfordrer Energistyrelsen til, at der mht. udviklingen i udlandet bør
anlægges en ”bedste bud ”-fremgangsmåde,
da dansk indflydelse i udlandet og EU er minimal, men
konsekvenserne ved ikke at tilrettelægge dansk politik i forhold til den forventede udvikling og
målsætninger i udlandet, kan være meget omfattende.
Generelle kommentarer
Herunder belyses en række kommentarer fra Green Power Denmark til Energistyrelsens behandling og
fremlæggelse af resultater fra kommende KF’er.
•
Energistyrelsen laver to årlige fremskrivninger af udbygningen af vedvarende energi og
elforbruget mv. i hhv. Analyseforudsætningerne (AF) og Klimafremskrivningen (KF). AF
angiver et sandsynligt udviklingsforløb for det danske el- og gassystem mod 2050, herunder
udbygningen af VE, og udarbejdes til brug for Energinets opgave med at planlægge
udviklingen i transmissionsnettet. Det er et
best-guess scenarie.
KF er derimod en Frozen Policy vurdering på baggrund af de politiske tiltag og rammer, der
beskriver det danske energi- og klimamæssige regnskab fremover. Fremskrivningerne
anvendes bredt i energibranchen. For ikke at give anledningen i unødig begrebsforvirring og
misforståelser, anbefaler Green Power Denmark, at årsdata i begge publikationen opgøres
som ultimo-data. Det er vores forståelse at KF benytter ultimo, mens AF benytter primo.
•
Green Power Denmark finder det positivt, at KF23 ligesom KF22 går til 2035 i stedet for
2030. Men vi ser det vigtigt, at Energistyrelsens fremover forlænger perioden minimum til
2040. Regeringen har et ønske om at fremrykke Klimaneutralitetsmålet fra 2050 til 2045.
Samtidigt viser de seneste rapporter fra IPCC, at Danmark sandsynligvis skal forøge sine
kommende ambitioner yderligere for at overholde sine forpligtigelser til Paris-aftalen.
Dermed bliver det gradvist mere relevant at vurdere vores samlede udledninger mod 2040
med den planlagte politik.
•
Green Power Denmark er bevist over de store usikkerheder, når der udarbejdes en
fremskrivning. Vi finder det midlertidig ærgerligt, at visse tiltag, der er truffet, ekskluderes
fra fremskrivningen grundet et usikkert grundlag. Her bør der som minimum gives et forsigtig
bud på reduktionseffekt, hvis nogen. Disse tiltags reduktionseffekt kan foreligge som et
separat sektornotat. Det er fx
Tilskudspulje til grøn omstilling og målrettede
energieffektiviseringer
på 360 mio. kr., der er en del af
Grøn Skattereform fra 2020.
Øvrige kommentarer
KF23 sektorforudsætningsnotat Transport:
Green Power Denmark roser Energistyrelsen for kontinuerligt at videreudvikle deres metoder og antagelser.
Det gælder især vejtransporten, der er en kompleks størrelse. Vi bakker stærkt op om, at Energistyrelsen vil
4
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)
2777114_0038.png
beregne et
Mætningspunkt
for antallet af personbiler for at reflektere, at befolkningsvæksten og -
sammensætningen mod 2035. Vi har to kommentarer.
I forbindelsen med offentliggørelsen af kilometerbaseret vejafgift for lastbiler, blev der fremlagt tal for
antallet af diesel, brint, el lastbiler mv. over tid. Det er overraskende, hvis der benyttes forskellige
forudsætninger/modeller til forskellige formål. Det bør ensrettes så antagelser i Klimafremskrivninger
matcher fremskrivninger hos Skatte- og Transportministeriet.
En sidste kommentar vedrører ladeinfrastruktur på side 49 (Tabel 3.16). Dansk e-Mobilitet har sammen
med DTU og Hybrid Greentech udarbejdet en beregner, som på kommuner og landsplan beregner behovet
for ladeinfrastruktur frem til 2030. Dansk E-mobilitet og Green Power Denmark er meget enige i behovet
for AC-ladestandere under 50 kW, men vi vurderer, at der er behov for 4.300 lynladepunkter med en effekt
på over 100 kW i 2030, og ikke 10.000 ladepunkter med en effekt over 50 kW
–
forskellen kan skyldes
ændring i fordelingen mellem hurtigladere (50 kW) og lynladere (150 kW). Vi mener at behovet for
ladestandere med en effekt på 50 kW vil være begrænset, mens DC-ladning i høj grad vil ske på lynladere
3
.
KF23 sektorforudsætningsnotat Priser og Vækst:
Green Power Denmark roser Energistyrelsen for deres tilgang til at beregne og fremskrive energipriserne,
særligt i denne periode med ustabile markeder. For eksempel bakker vi op om, at naturgasprisen i 2030 er
på et højere niveau end tidligere antaget i lyset af krigen i Ukraine.
I EU er store el- og varmeproducerende enheder samt industri-
og flyvirksomheder omfattet af EU’s
kvotesystem (EU ETS). Virksomhederne skal nedlægge kvoter svarende til deres udledninger.
Energistyrelsen adresserer, at CO
2
-kvoteprisen har stor effekt på kvoteomfattede virksomheders
beslutninger i deres modellering af fremtidens energiforbrug. Til at beregne CO
2
-kvoteprisens
udgangspunkt i KF23 anvender Energistyrelsen et år-til-dato gennemsnit af kvoteprisen, der går til og med
oktober. Den ender på 525 kr./ton CO
2
.
Metoden til at fremskrive kvoteprisen er fastlagt af Finansministeriet. Der er to forhold til styrer udviklingen
over tid. Det er valget af alternativ omkostning (renten), og niveauet af prisen i startåret. Gennemsnittet for
kvoteprisen over hele 2022 er ≈ 604 kr./ton CO
2
, hvilket er over 16% højere end 525 kr./ton CO
2
.
Fremskriver man 604 kr. i stedet for 525 kr. ender man på et niveau, der er 100-150 kr. højere i 2030-2035.
Årsagen til at opdatere 2022-kvoteprisen går dybere end bare at hente seneste tal. I sektornotat
Principper
og Politik
står der, at effekten af
den foreløbige aftale om revision af EU’ kvotehandelssystem
er medregnet
gennem CO
2
-kvoteprisen. Den foreløbige aftale kom i midten af december 2022, og ved at anvende et
gennemsnit til og med oktober mister man information på overstående effekt. Med andre ord, risikerer
Energistyrelsen at undlade effekten af
den foreløbige aftale om revision af EU’ kvotehandelssystem
fra
KF23.
Green Power Denmark opfordrer dermed Energistyrelsen at anvende et årsgennemsnit for 2022 for CO
2
-
kvoteprisen, og derefter at genberegne udviklingen mod 2035. Det vil indregne effekten fra EU’s foreløbige
aftale om revision af EU’ kvotehandelssystem
fra december 2022.
KF23 sektorforudsætningsnotat El og fjernvarme:
3
https://danskemobilitet.dk/fuse-frederiksberg-urban-smart-electromobility/charge-point-calculator
5
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)
Landbaseret VE:
Det er Green Power Denmark vurdering, at set i lyset af en Frozen policy tilgang, hvor
Energiparkene
endnu ikke er medtaget, at fremskrivningerne på landbaseret VE er til den optimistiske side.
Vurderingen skal ses i forhold til, dels at den historiske udbygningstakt på landvind, dels at udbygningen af
solenergi var kunstig høj i 2022, fordi mange projekter skulle gennemføres inden producentbetalingen
trådet i kraft, og at mange øgede byrder og usikkerheder, der er blevet introduceret på markedet de
seneste år. Det drejer sig om producentbetaling, markedsindgreb fra EU i form at både windfall tax og den
kommende markedsreform og endeligt stigende inflation og pres på værdikæderne.
Termisk kondenskapacitet:
Under afsnittet om termisk kondenskapacitet i Danmark beskrives, at
eksisterende kondensværker vil blive erstattet af nye værker med tilsvarende elkapacitet, når deres levetid
er udtjent. Antagelsen betyder, at i hele fremskrivningsperioden, bortset fra Studstrupværket blok 5 og
Kyndbyværket blok 21, at der er den samme elkapacitet fra kondensværker.
Green Power Denmark finder dette kritisabelt, da det ikke er i overensstemmelse med et frozen-policy
scenarie, da antagelsen i princippet betyder, at der efter levetidsværkernes levetid direkte tages beslutning
om, at enten opretholde eller investere i tilsvarende ny kapacitet. Den ellers planlagte lukning af
Studstrupværkets blok 5 og Kyndbyværkets blok 21 må stå som eksempel på, at markedet for rene
kondensværker i øjeblikket ikke er favorabelt, og derfor er antagelsen om, at kapaciteten ikke nedskaleres
problematisk. Punktet er vigtigt fordi, som det også fremgår i dokumentet, at kondensværker har stor
betydning for den fremtidige elforsyningssikkerhed i Danmark.
Green Power Denmark anbefaler derfor, at Energistyrelsen i antagelsen om den fremtidige kapacitet på
termiske kondensværker ikke forudsætter at eksisterende kondensværker blot bliver erstattet af en
tilsvarende kapacitet når deres levetid er udtjent. Det bryder med et frozen-policy scenarie.
Centrale fjernvarmeområder:
På side 73 fremgår det, at nogle anlæg er såkaldte udtagsanlæg, hvilket
betyder, at anlæggene kan producere el og varme uafhængigt af hinanden. Her sammenlægges kapaciteten
til 1.850 MW elproduktionskapacitet. Herefter fremhæves det på side 77, at de centrale kraftvarmeværkers
levetid antages at løbe til udløb af varmeaftalen, og for to værker forventes en levetidsforlængelse.
Grundet de høje omkostninger, der er forbundet med levetidsforlængelser af biomasseværker, forventes
varmekapaciteten, at erstattes primært af centrale varmepumper. Green Power Denmark finder det i den
forbindelse betænkeligt, at de førnævnte 1.850 MW fra udtagsanlæg ikke tages i betragtning, hvis det
forventes, at kraftvarmeværker forventes omdannet til primært at være varmeproducenter. I sagens natur
vil et biomassebaseret kraftvarmeanlæg både kunne producere el og varme, og det fremstår ikke klart
hvordan fremskrivningen forholder sig til, at anlægstyper baseret på varmepumper eller elkedler ikke også
kan producere el. Dette vil få store konsekvenser for dansk elforsyningssikkerhed i fremskrivningsperioden.
Green Power Denmark anbefaler derfor, at det fremgår mere tydeligt i fremskrivningen at
elproduktionskapaciteten fra centrale kraftvarmeværker forventes udfaset i takt med udløb af
varmeaftalerne og at det fremgår tydeligt at erstatning til rene varmeproducerende enheder betyder en
manglende elproduktionskapacitet.
KF23 sektorforudsætningsnotat CCS:
Green Power Denmark undrer sig over, at Energistyrelsen har medregnet reduktioner for CCUS-puljens
anden runde i tabel 1, fremfor forventede reduktioner i runde ét (min. 0,4 mio. t CO2)? Dertil sætter vi
6
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)
spørgsmålstegn ved, at de forventede reduktioner for anden runde af CCUS-puljen indgår i tabellen. Hvis
midlerne for denne pulje vil tildeles CCU-projekter, kan det ikke med sikkerhed fastlås, at de forventede
reduktioner vil tilgå det danske klimaregnskab pga. eksport til udlandet.
Med venlig hilsen
Jonas Westphal Rasmussen
[email protected]
Dir. tlf. +45 35 30 04 38
7
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)
2777114_0041.png
Den 31. januar 2023
Til Energistyrelsen
Høringssvar vedrørende forudsætninger til Klimafremskrivning 2023
Klimarådet takker for muligheden for at kommentere forudsætningerne for
Klimastatus og -fremskrivning 2023.
Igen i år er vi meget tilfredse med den mulighed
for indsigt i Energistyrelsens modeller, baggrundsantagelser og forudsætningsdata,
som høringen giver. Det er tydeligt, at der arbejdes på at sikre transparens, og det er
vigtigt, da det skaber grundlaget for en god og saglig klimadebat.
Klimarådet har ikke haft mulighed for en detaljeret gennemgang og bearbejdning af
høringsmaterialet inden høringsfristen på grund af stor travlhed med at færdiggøre
årets statusrapport (februar 2023). Men rådet og sekretariatet ser frem til yderligere
dialog omkring forudsætningerne. På den baggrund indeholder dette høringssvar
alene Klimarådets umiddelbare og væsentligste kommentarer.
Med venlig hilsen
Klimarådet
Peter Møllgaard, Formand for Klimarådet
[email protected]
Kontakt til Klimarådets sekretariat: (+45) 22 68 85 88
Side 1
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)
2777114_0042.png
Mankoen bør opgøres i henhold til CRF-tabellen
Det fremgår af forudsætningsnotatet
Principper og politikker,
at reduktionseffekten
af reguleringen af metanlækage fra biogasanlæg vil indgå i mankoen for 2025 og
2030, men ikke i udledningstal i CRF-tabellen, da der endnu ikke er dokumentation
for effekten. Det er problematisk, at der således laves to klimaregnskaber.
Klimarådet er enig i, at der er fagligt belæg for at antage, at reguleringen vil medføre
en reduktionseffekt og bidrage til at mindske mankoen for klimalovens mål. Der
opfordres dog til, at Energistyrelsen eller Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets
departement i stedet kommunikerer denne reduktionseffekt parallelt med
fremskrivningen fremfor at indregne den i mankoen. På den måde vil man undgå
uhensigtsmæssigheder i form af, at udenforstående ikke selvstændigt kan beregne
mankoen på baggrund af CRF-tabellerne og dermed ikke kan foretage analyser af
målopfyldelse med nemt tilgængelige data. Det er endvidere et sundt princip at holde
fast i, at klimalovens mål opgøres i overensstemmelse med FN’s opgørelsesmetoder.
De tilsiger, at der ikke kan regnes med effekten af tiltag, før der foreligger
dokumentation. Klimarådet er klar over, at det er nævnt i den politiske aftale, at
reduktionseffekten skal indregnes i mankoen, men mener fortsat at det er
uhensigtsmæssigt.
Hvis tilgangen med to klimaregnskaber fastholdes, bør Energistyrelsen fremlægge de
udeladte data i selve CRF-tabellen, som anvendes til mankoopgørelsen.
Indregning af betydelig struktureffekt fra aftale om Grøn skattereform for
cement- og raffinaderiproduktionen
KF23 indregner en betydelig strukturel reduktionseffekt fra
Aftale om Grøn
skattereform for industri mv.
i den forventede aktivitet i cement- og
raffinaderiproduktionen frem mod 2035. Det giver anledning til følgende tre
bemærkninger.
For det første er struktureffekten beregnet ud fra en generel priselasticitet. Denne
metode er for generel til at vurdere effekten tilstrækkelig, da den ikke tager højde for
specifikke forhold i de enkelte brancher. Fx antages samme elasticitet i
cementbranchen som for gartnerier. Energistyrelsen kunne med fordel afsøge
muligheden for i stedet at tage udgangspunkt i konkrete elasticiteter fra cement og
raffinaderier eller i de enkelte aktørers situation og mulighed for at reducere
produktionen. Fx finder De Økonomiske Råd, at der ikke er belæg for en betydelig
reduktion i aktiviteten hos Aalborg Portland og de to danske raffinaderier som følge af
en afgift. Det er dermed usikkert, om der reelt vil være en strukturel effekt, eller om
cement- og raffinaderiaktiviteten blot vil fortsætte.
For det andet er metoden inkonsistent på tværs af fremskrivningen. Andre steder i
fremskrivningen, som fx olie- og gasproduktionen i Nordsøen, adspørges de enkelte
aktører om deres forventninger.
For det tredje er Aalborg Portland en af tre prækvalificerede aktører til at vinde CCUS-
udbuddet, der efter planen bliver afgjort i februar 2023. Hvis Aalborg Portland vinder,
og der kommer CCS på cementproduktionen, vil der ikke umiddelbart være behov for
Side 2
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)
2777114_0043.png
at reducere produktionen på baggrund af en CO
2
-afgift. Det er dog positivt, at det er
Energistyrelsens ambition at indregne effekten fra udbuddet, når resultatet
offentliggøres. Hvis Aalborg Portland vinder udbuddet, bør det ligeledes indgå i
vurderingen af struktureffekten.
Anvendelsen af bio- og elektrobrændstoffer bør fremgå tydeligere
Danmark har valgt at indføre et CO
2
-fortrængningskrav, der skal sikre en større
iblanding af vedvarende energi i gas og flydende brændstoffer. Kravet sikrer, at det er
den billigste fortrængte CO
2
, der vil blive anvendt, hvilket er en forbedring i forhold til
tidligere iblandingskrav. Det er dog usikkert, hvilke typer bio- eller
elektrobrændstoffer der konkret vil blive brugt.
Set i forhold til Danmarks nuværende og potentielt kommende EU-forpligtelser er
usikkerheden uheldig. Danmark er pt. forpligtiget til at bruge en vis mængde
avancerede biobrændstoffer, og der er foreslået en lignende forpligtelse for
elektrobrændstoffer. Uanset om disse forpligtelser anses for hensigtsmæssige eller ej,
er der behov for at opfylde disse. På nuværende tidspunkt er det uvist om EU-
forpligtelserne forventes opfyldt, da Energistyrelsen ikke fremskriver den konkrete
anvendelse af brændstofferne. Det gør det vanskeligt at planlægge den nødvendige
politik i tide.
Derfor bør Energistyrelsen fremover eksplicit fremskrive brugen af 2.-
generationsbiobrændstoffer, avancerede biobrændstoffer og
Renewable Fuels of Non
Biological Origin
(RFNBO), som er EU-terminologi for elektrobrændstoffer eller
power-to-x. En sådan fremskrivning vil være behæftet med væsentlige usikkerheder,
hvilket bør tages højde for i anvendelsen af resultaterne, som for resten af
fremskrivningen.
Grænsehandel fremskrives fortsat uændret
Energistyrelsen lægger op til, at grænsehandlen fastholdes på det historiske niveau på
0,7-0,8 mio. ton CO
2
e. Dette er en relativ stor udledningspost, som må forventes at
påvirkes af afgiftsændringer og anden regulering i Danmark og i nabolandene.
Tyskland indførte i 2021 en ny CO
2
-afgift på motorbrændstoffer, som stiger fra 25 til
45 euro pr. ton CO
2
i 2025. Den tyske afgift vil øge tilskyndelsen til, at tyske køretøjer
tanker i Danmark med øgede udledninger til følge i Danmark. Modsat betyder
Danmarks CO
2
-fortrængningskrav, at benzin og diesel bliver dyrere i Danmark, og at
tilskyndelsen for tyske køretøjer bliver mindre. Nettoeffekten er af stor betydning ikke
mindst for Danmarks EU-forpligtelser i ikke-kvotesektoren, hvor en stigning i
grænsehandlen dog kan være meget vanskelig at kompensere for andre steder.
Klimarådet foreslår, at Energistyrelsen til brug for fremskrivningen udvikler metoder
til at belyse grænsehandlen bedre. Grænsehandel er utvivlsomt komplekst, men
Skatteministeriet kan dog allerede i dag estimere grænsehandelseffekter af nye danske
afgifter eller fortrængningskrav. Denne metode bør kunne anvendes, evt. i en
modificeret form, til at give et bud på udviklingen i grænsehandlen. En sådan
fremskrivning vil naturligvis være behæftet med væsentlige usikkerheder, og derfor
skal resultaterne anvendes og præsenteres med denne usikkerhed in mente.
Side 3
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)
2777114_0044.png
Forbrændingskapacitet er fortsat inkonsistent med frozen policy-tilgangen
Energistyrelsen har endnu ikke udgivet forudsætningsnotat om affald. Det indgår
derfor ikke i den offentlige høring. Det finder Klimarådet ærgerligt i lyset af, at rådet
de seneste år flere gange har kritiseret fremskrivningens håndtering af politiske tiltag
til at mindske importeret affald til forbrænding.
Kritikken handler om, at det er inkonsistent i forhold til frozen policy-metoden, at
Energistyrelsen indregner en reduktionseffekt af et politisk mål om at nedbringe
forbrændingskapaciteten. Der udestår flere politiske beslutninger for at opnå en
reduktionseffekt af dette mål, men effekten indregnes allerede i fremskrivningen.
Klimarådet opfordrer derfor til, at
Klimafremskrivning 2023
anvender et mere
markedsbaseret forløb for forbrændingskapacitet i fremskrivningen.
Hvis den nuværende tilgang fastholdes, opfordres Energistyrelsen til at foretage en
opdateret følsomhedsanalyse af, hvad de importerede affaldsmængder, kapaciteten og
udledningerne vil være i et alternativt markedsbaseret forløb.
Udtagning af lavbundsjord forventes at tage længere tid end der lægges op
I forudsætningsmaterialet fremgår det, at det fortsat antages, at der går 3 år, fra at der
bevilges midler til igangsættelse af lavbundsprojekter, til at effekten fra udtagning og
vådlægning af lavbundsjorderne indtræder. Det er i uoverensstemmelse med de
nuværende lavbundsordningers tidsplaner, hvor der generelt forventes at gå 6 år fra
bevilling til etablering af projektet. Antagelsen kan således medføre en overestimering
af indsatsens effekt. Denne pointe er også tidligere fremlagt af Klimarådet.
Det er i sig selv positivt, at Energistyrelsen forventer, at udarbejde en
følsomhedsberegning for hastigheden af udtagning af lavbundsjorde. Det bidrager til
belysning af konsekvenser ved ændringer i hastigheden for udtagningsordningerne og
usikkerheder knyttet til fremskrivningen. Men de opjusterede tidsplaner for
lavbundsprojekterne bør imidlertid finde anvendelse i Energistyrelsens hovedscenarie
og ikke kun i følsomhedsanalyser.
Følsomhedsberegninger bidrager til transparens
En fremskrivning er i sagens natur forbundet med usikkerhed. Som også tidligere
nævnt i Klimarådets
Kommentering af Klimastatus og -fremskrivning 2022
er det
både nyttigt og afgørende for den politiske tilrettelæggelse, at Energistyrelsen belyser
usikkerheder, og særligt de som har størst betydning for reduktionsbehovet, ved fx
brug af følsomhedsberegninger.
Klimarådet er positive over for, at Energistyrelsen lægger op til en række relevante
følsomhedsberegninger inden for fx cementproduktionen og LULUCF til den endelige
udgivelse i april 2023. Energistyrelsen gøres samtidig opmærksom på, at nogle
følsomhedsberegninger ikke indgik i den endelig hovedrapport i
Klimastatus og -
fremskrivning 2022
trods annoncering i forudsætningsmaterialet. Det drejer sig
blandt andet om tværgående følsomhedsberegninger af fossile brændselspriser og
CO
2
-kvotepris. Disse følsomhedsberegninger nævnes ikke i dette års
forudsætningsmateriale.
Side 4
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)
2777114_0045.png
Klimarådet opfordrer derfor til, at Energistyrelsen så vidt muligt foretager de
førnævnte følsomhedsberegninger fra forudsætningsmaterialet til sidste års
fremskrivning, og inddrager det i den kommende hovedrapport på lige fod med
følsomhedsberegningerne, som er nævnt i dette års høringsmateriale.
Side 5
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)
2777114_0046.png
Dato
Side
7. februar 2023
1 af 1
Energistyrelsen
[email protected]
[email protected]
Høring af kapitel om datacentre til sektorforudsætningsnotat om husholdningers og
erhvervs energiforbrug og procesudledninger
I Landbrug & Fødevarer er vi enige i, at det kan være forbundet med meget stor usikkerhed at
fremskrive datacentrenes elforbrug. Det er derfor vigtigt, at Energistyrelsen følger udviklingen tæt
og jævnligt laver nye fremskrivninger.
I forhold til overskudsvarme nævnes det, at der er en antagelse om, at der på langt sigt vil blive
udnyttet overskudsvarme svarende til 15 pct. af det samlede elforbrug til datacentrenes drift. Vi
finder, at baggrunden for antagelsen om de 15 pct. bør fremgå mere tydeligt.
Måske er det i randen af dette forudsætningsnotat, men vi finder behov for, at konsekvenserne ved
datacentrernes stigende dataforbrug og den dertil afledte behov for netforstærkning og
netudbygning skitseres nærmere., jf. også afsnittene i bilaget om kapacitet og elforbrug.
Vigtige spørgsmål i den anledning er, hvor stor en kapacitet, der er i det nuværende net ved
datacentrerne og hvilke omkostningsmæssige konsekvenser, det potentielt kan få for øvrige
forbrugere af såvel Energinets net som berørte distributionsselskabers net ved netudbygning.
Netforstærkninger og netudbygninger er en central del af den grønne omstilling og elektrificering.
Det er tillige forbundet med store omkostninger som i sidste ende skal betales af forbrugerne og i
nogle tilfælde producenterne. Det er derfor afgørende, at der ikke sker en overfinansiering. Fx ved,
at der bliver etableret en stor kapacitet til et datacenter, som der så efterfølgende viser sig, at der
ikke bliver behov for.
Med venlig hilsen
Jens Astrup Madsen
Landbrug & Fødevarer
M 2724 5722
E [email protected]
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)
2777114_0047.png
Dato
Side
26. januar 2023
1 af 1
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Landbrug & Fødevarers høringssvar til forudsætningerne til klimastatus og –fremskrivning
Landbrug & Fødevarer (L&F) sender hermed sine bemærkninger til forudsætningerne i Energisty-
relsens Klimastatus og fremskrivning 2023.
Energistyrelsens forudsætninger for klimastatus og fremskrivning sker efter et frozen policy scena-
rie, men det oplyses, at man vil anvende samme metode, der blev anvendt i
Klimastatus- og frem-
skrivning 2022.
Det betyder, at man kun delvist indregner de klimaeffekter som forventes på land-
brugsområdet gennem
Aftalen om grøn omstilling af landbruget af 4. oktober 2021.
L&F mener, at
alle tiltag bør fremgå i fremskrivningen.
Når forudsætningerne for klimafremskrivning for frozen policy på landbrugsområdet anvendes, er
konsekvensen, at effekterne fra
Aftalen om grøn omstilling af landbruget af 4. oktober 2021
kun del-
vist medregnes, dvs. dele af implementeringssporet med indsatsen for udtagning af jord fra produk-
tion samt hyppig udslusning og krav til husdyrene fordøjelse. Der mangler således betydelige ele-
menter i Energistyrelsens forudsætninger. Bl.a. at forudsætningerne ikke medtager, at man i land-
brugs- og skovsektoren med landbrugsaftalen er blevet pålagt et bindende reduktionsmål. Med
landbrugsaftalen indføres der nemlig er bindende reduktionsmål på 55-65 pct. for landbrugs- og
skovsektoren ift. niveauet i 1990. Det betyder, at der skal findes en reduktion på mellem 6,1 – 8
mio. CO
2
e. Hele landbrugsaftalens udviklingsspor, som jf. aftalen skal give en reduktion på 5 mio.
CO
2
e, er heller ikke medregnet i disse forudsætninger. Der er altså 5 mio. tons CO
2
e-reduktion i ud-
viklingssporet, som er besluttet politisk, men som ikke er medregnet i Energistyrelsens klimafrem-
skrivning.
Når der ikke medtages de reduktioner af drivhusgasser, som er besluttet med
Aftalen om grøn om-
stilling af landbruget
i fremskrivningen, så giver fremskrivningen et skævt billede. Det danske føde-
vareerhverv har en ambition om at indfri både implementeringssporet og udviklingssporet i land-
brugssaftalen.
Med venlig hilsen
Maria Stein Knudsen
Seniorkonsulent
Klima & Energi
E
[email protected]
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)
2777114_0048.png
Klimafremskrivning (KF)
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Jens Lund Pedersen <[email protected]>
30. januar 2023 14:32
Klimafremskrivning (KF)
Christen Sivertsen ([email protected]); Jørgen Evald Jensen; Anne Smet Andersen
Bemærkninger vedrørende forudsætninger til Klimastatus og -fremskrivning 2023
Til Specialkonsulent Anne Lund Wilhelmsen
Energistyrelsen
Herunder fremsendes på vegne af Landsforeningen Danske Mælkeproducenter og Landsforeningen
Bæredygtigt Landbrug bemærkninger
vedrørende forudsætningerne til ”Klimastatus og -fremskrivning 2023”, som en del af den offentlige
høring og især til nedenstående
side 10: Landbrugsprocesser, landbrugsarealer og skov.
I høringsmaterialet henvises til kilden ”Jensen J.D. (2023) Fremskrivning af dansk landbrug frem mod
2040, IFRO rapport nr. xxx. [LINK indsættes efter publicering]”.
Fremskrivningen kan desværre hverken findes på nettet eller som offentliggjort publikation.
Når nævnte kilde er interessant, er det fordi fremskrivningen i fjor var fejlagtig – og fordi køerne ved
indberetning til IPCC vejer tungt.
At dømme efter kurverne, skulle vi i 2025 nå fht. 98, men det er allerede nået her i januar 2023. Det
vigtigste er dog, at udgangspunktet
”Antal malkekvæg og antal andet kvæg” er i overensstemmelse med CHR-registerets tal, og det har vi
ikke mulighed for at kontrollere.
Vi vil derfor anmode om at få tilsendt nævnte kilde, så KF 23 bliver så korrekt som mulig på nævnte
område.
Angående metantab fra danske biogasanlæg, bygger de på allerede gamle undersøgelser
offentliggjort i 2021, da de høje gaspriser
har ført til bedre praksis. Et kvalificeret bud på de reducerede metantab, kan indhentes fra Dansk
Biogas, der har målinger på store nye anlæg.
(
Energistyrelsen 2021, https://presse.ens.dk/news/ny‐rapport‐om‐metantab‐fra[1]danske‐biogasanlaeg‐432900). 
Fremover vil vi gerne have tilsendt høringsmateriale, da vores foreninger tilsammen tæller godt
halvdelen af heltidslandbrugene i Danmark.
1
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)
2777114_0049.png
 
 
Med venlig hilsen 
 
Christen Sievertsen 
Direktør 
Landsforeningen Danske Mælkeproducenter 
 
 
Jens Lund Pedersen 
Cand.agro. 
Konsulent for Bæredygtigt Landbrug 
Tlf. 21176067 
 
2
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)
2777114_0050.png
Energistyrelsen
[email protected]
31. januar 2023
Vores ref.: AIVIT
Dok. Id: Deca00011405-
1641853278-1630
Ørsteds høringssvar til Klimastatus- og
fremskrivning 2023
Indledning
Vi vil gerne takke for muligheden for at kommentere på materialet. I det følgende vil vi
afgive kommentarer fordelt på emner.
Udbygning af havvind og energiøer
Havvind
Det er vigtigt at realisere målene ved at skabe de rigtige incitamenter for samplacering
af PtX- og havvindsproduktion samt at træffe beslutning om brintinfrastruktur. Dette vil
hjælpe med at kunne integrere flere GW havvind i energisystemet klogt og dermed
tackle bekymringer om elnettets kapacitet for kommende 4 GW havvind, som beskrevet
på side 35 i Sektorforudsætningsnotatet for el og fjernvarme.
Udlandsforbindelser
Forventninger til mulige begrænsninger af tilgængelig kapacitet på forbindelsen mellem
Jylland og Tyskland pga. belastninger af det interne net i Tyskland er beskrevet i Boks
1 på s. 28 i Sektorforudsætningsnotatet for el og fjernvarme. Antagelsen om, at der ikke
vil være interne flaskehalse i Tyskland efter 2028, synes usandsynlig set i lyset af
meget ambitiøse VE udbygningsmål i Danmark og resten af Europa. Vi finder derfor, at
udfordringen med begrænsninger af kapacitet på interconnectorer med fordel kan
udbores yderligere. Det er endvidere vores forståelse, at de interne udfordringer i
Tyskland også kan komme til at påvirke den tilgængelige kapacitet på en kommende
forbindelse mellem Energiø Bornholm og Tyskland. Sådanne begrænsninger vil påvirke
både den mulige eksportkapacitet fra Energiø Bornholm og prisen som sættes på
Energiø Bornholm i timerne hvor der er fuld vindproduktion og begrænset kapacitet.
Forventningerne hertil er derfor af stor betydning for havvinden og et kommende udbud,
og det kan med fordel beskrives i rapporten.
Svenske udfordringer med at få åbnet handelskapaciteten fortsætter ligeledes og bør
revurderes.
Endeligt bør man overveje, om fremskrivningen af handelskapacitet på Skagerrak 1-4
skal afspejle de stigende eksportbegrænsningerne ud af Sydnorge, samt den
manglende afklaring på reinvestering i Skagerrak 1-2 (500MW).
Ørsted A/S
Nesa Allé 1 2820 Gentofte Danmark Tlf. +45 99 55 11 11 orsted.com
Hovedkontor: Kraftværksvej 53, 7000 Fredericia Danmark CVR-nr. 36 21 37 28
1/2
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)
2777114_0051.png
Kraftværkskapacitet
Med Energistyrelsens ’Frozen Policy’ tilgang kan eventuelle, fremtidige tiltag fra
Energinet til fastholdelse af termisk elproduktionskapacitet med henblik på at
opretholde el-forsyningssikkerheden ikke lægges til grund for fremskrivningen af
kraftværkskapacitet.. Det er samtidig Ørsteds indtryk, at varmeselskaberne i de centrale
områder, ikke ønsker at finansiere de termiske værker eller at være eneste part, der
finansiere den samlede forsyningssikkerhed. Ørsted finder det derfor retvisende, at det i
udgangspunktet er udløbsdatoen for varmekontrakterne, der anvendes som grundlag
for hvilke anlæg der forudsættes i drift. Dog kan Ørsted konstatere, at der for enkelte
værker, eksempel AMV1, forudsættes drift efter varmeaftalens udløb. Ørsted finder, at
det samme bør gøre sig gældende for SSV, hvor Ørsted pt er i dialog med Kredsløb om
varmelevering fra Studstrup efter 2030. Det bør således ikke forudsættes, at
geotermiaktiviteterne i Aarhus medfører en lukning af SSV3.
Vores ref.: AIVIT
Dok. Id: Deca00011405-
1641853278-1630
Med venlig hilsen
Ørsted
Aisma Vitina
Lead Regulatory Advisor
[email protected]
Tlf. +4599554348
2/2