KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
KEF Alm.del Bilag 53
Offentligt

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Att.: [email protected]

Biogas Danmark

Axeltorv 3

1609 København V

6. juni 2023

Bemærkninger til klimastatus og -fremskrivninger 2023 (KF23) og

sektornotater

Energistyrelsen har den 23. maj 2023 udsendt ovenstående i høring. Biogas Danmark har en række foreløbige

bemærkninger til de udsendte notater.

Generelle bemærkninger

Ad Sektornotat: 4A Transport

Lastbilsvalgsmodellen

Biogas Danmark finder det nødvendigt at påpege en afgørende faktor i forbindelse med fordelingen af salget af

nye lastbiler i Danmark, som er blevet overset i den nuværende "Lastbilsvalgsmodel" udviklet af

Transportministeriet. Denne model inkluderer

ikke

muligheden for, at vognmænd kan anskaffe sig gaslastbiler.

For at rette op på denne mangel har KF23 inkluderet en fast andel på 1,3 pct. af det samlede lastbilmarked frem til

2030. Det er Biogas Danmarks klare opfattelse, at der derimod vil ske en stigning i antallet af gaslastbiler i

Danmark.

I ”TRM Notat med dokumentation af Lastbilvalgsmodellen”, fremgår det, at Lastbilsvalgsmodellen

er "baseret

på

en antagelse om, at vognmanden er profitmaksimerende".

Desuden beskrives det i Sektornotat 4B om Forbrug og

sammensætning af transportbrændstoffer, at CO

e-fortrængningskravet primært vil blive opfyldt gennem brugen

af HVO.

Det er Biogas Danmarks opfattelse, at den øgede efterspørgsel efter HVO allerede har medført en væsentlig

prisstigning, hvilket gør valget af gaslastbiler mere attraktivt for vognmændene i forhold til HVO, selvom der

pålægges uhensigtsmæssige afgifter for biogas til tung transport.

Derfor bør Lastbilsvalgsmodellen revideres så den inkluderer gaslastbiler som en mulighed for vognmændene, da

dette kan have en indflydelse på den mest omkostningseffektiv vej til dækning af CO

e-fortræningskravet.

Ad Sektornotat: 4B Forbrug og sammensætning af transportbrændstoffer

e-fortræningskravet

I sektornotatet 4B og som en konsekvens af det tidligere nævnte, antager Energistyrelsen, at CO

fortrængningskravet primært vil blive opfyldt ved brug af HVO og elektrolysebrint sammen med diesel på

raffinaderierne. Biogassen som en mulig brændstofkilde til opfyldelse af CO

e-fortrængningskravet nævnes slet

ikke i sektornotatet.

Side 1 af 3

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)

Årsagen til, at biogassen ikke nævnes i sektornotatet, skyldes sandsynligvis, at biogassen kun udgør en lille andel

af CO

e-fortrængningskravet, hvilket formodentlig skyldes den ikke-repræsentative lastbilsvalgsmodel.

Biogas Danmark er ikke enige i at biogassen vil have så lille en betydning for CO

e-fortræninigskravet. Dette skal

ses i betragtning af, at der fra 2025 kommer et CO

e -fortrængningskrav på 5,2 pct. og krav om ILUC. Dette vil - alt

andet lige - betyde, at der skal bruges avancerede biobrændstoffer, så som biogas. Det er derfor Biogas Danmarks

forventning, at der fra 2025 vil komme flere gasdrevne lastbiler end Energistyrelsen har antaget.

Biogas Danmark er dermed af den opfattelse, at biogassen bliver et af de primære brændstoffer der kommer til at

dække CO

e-fortrængningskravet. Biogas Danmark skal derudover opfordre Energistyrelsen til at beskrive

fordelingen af biobrændstoffer til opfyldelse af CO

e-fortrængningskravet mere detaljeret.

Ad Sektornotat: 7B Biogas PtX og VE-brændstoffer

De kommende udbudspuljer er forsinkede, hvorfor produktionen reduceres væsentligt i 2024 og 2025.

I forhold til støtteudbuddene for de nye biogaspuljer var det oprindeligt planlagt, at det første udbud skulle

afholdes ved årsskiftet 2022/23 med fuldt afløb fra januar 2024. Det andet udbud er politisk aftalt til at afvente en

evaluering af det første udbud og var planlagt til afholdelse i årsskiftet 2023/24 med fuldt afløb fra januar i 2025,

idet det tager ca. 12 måneder at bygge et biogasanlæg fra myndighedstilladelserne foreligger plus ca. tre måneder

at regulere op til 90 pct. kapacitet.

Det er nu et faktum, at denne tidsplan ikke holder i og med, at statsstøttegodkendelsen fra EU endnu ikke

foreligger og der efterfølgende skal gennemføres udbud og tildeling af støtte, hvilket er berammet til 3 måneder.

Første udbud giver derfor ikke den i 2024 forventede effekt, men tidligst fra januar 2025 mens andet udbud ikke vil

have fuldt afløb før januar 2026.

Skal andet udbud give klimaeffekt i 2025 kræver det, at første og andet udbud samles i ét udbud, mens det

allerede nu må konstateres at bidraget i 2024 bliver ubetydeligt.

. Som konsekvens heraf vil biogasproduktionen falde med mindst 3 PJ i 2024 og 1,8 PJ i 2025 og 0 PJ i 2026 i

forhold til den oprindeligt præsenterede biogasproduktion i KF23.

Ad forudsætningsnotat CCS

I forhold til NECCS-puljen er det planlagt, at udbuddene vil blive afviklet i slutningen af 2023, og det forventes, at

den biogene CO

-lagring kan påbegyndes fra starten af 2025. I KF23 Hovedrapport og sektorforudsætningsnotat

CCS antages det, at reduktionen allerede kan opnås i 2025. Biogas Danmark er af den opfattelse, at de nødvendige

aktører først vil være klar til at lagre den ønskede mængde CO

i enten starten af 2026 eller tidligst i slutningen af

2025.

Biogas Danmark er derfor af den opfattelse, at det ikke vil være retvisende at medregne den fulde CO

-reduktion i

2025, men at den først kan opnås i 2026.

Afsluttende bemærkninger

Biogas Danmark står naturligvis til rådighed for en uddybning af ovenstående bemærkninger og skal i øvrigt

opfordre Energistyrelsen til at overveje en mere og tidligere inddragende proces fremadrettet i forbindelse med

udarbejdelsen af klimastatus og -fremskrivningerne.

Side 2 af 3

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)

Det er Biogas Danmarks klare opfattelse, at grundet de hastigt ændrede markedsbetingelser for grøn gas i såvel

Danmark som i de lande vi udveksler gas med, vil en inddragende dialog give et langt bedre grundlag for

udarbejdelsen af denne vigtige publikation end det er muligt med denne meget korte høringsproces.

Der er i høringsnotatet en markant mangel på betragtninger om markedsudviklingen i vores nabolande der ikke

blot efterspørger ustøttet biogas fra nettet, men endnu mere væsentligt for klimaberegningerne er der en kæmpe

efterspørgsel efter flydende biogas, der skal transporteres til Tyskland på lastbiler for at opfylde det tyske CO

fortrængningskrav, som er markant højere end det danske og med låg over de fødevarebaserede biobrændstoffer

De første 3 af flere forflydningsanlæg er under opførelse på eksisterende anlæg og idriftsættes i

2023.Klimaeffekten herfra vil derfor havne i Tyskland hvor det erstatter diesel.

Med venlig hilsen

Mads Wagner Dahl

5119 9763

[email protected]

Side 3 af 3

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)

September 2023

Kontakt: Tobias Johan Sørensen, [email protected]

Høringssvar til forudsætningsnotat 9a KF23

CONCITO takker for invitationen til at kommentere på forudsætningsnotatet. CONCITO har fire be-

mærkninger/spørgsmål:

Hvilke analyser ligger til grund for importprisen i grundforløb og følsomheder?

Importprisen spiller en stor rolle i effektvurdering af lovforslag om ny organisering af affalds-

forbrændingssektoren, og derved for vurdering af opfyldelse af klimamål.

Notatet bør som minimum indeholde en figur med historiske priser på affald og gerne en ana-

lyse der begrunder fremskrivningen af prisen. En sådan analyse bør tage udgangspunkt i EU-

krav om genanvendelse, forbrændingskapacitet i udlandet og inklusion af affaldsforbræn-

dingssektoren i EU's kvotehandelssystem.

2. Det er fornuftigt at Miljøstyrelsen vil kvalificere sammensætning af importaffaldet og frem-

skrive mht. EU-krav. Det bør undersøges om der er efterspørgsel i markedet, inklusive im-

portmarkedet, for at få behandlet sit restaffald "CO

-neutralt og CO

-negativt" med henblik på

at vurdere, om der kommer øget betalingsvillighed, hvis affaldsanlæg installerer CCS.

3. Er der er planer om at lave yderligere analyser, der kvalificerer hvilke anlæg, der kan forventes

at lukke, samt hvilken varmeproduktion, der erstatter affaldsvarmen?

I notatet nævnes: "Det bemærkes, at der er betydelig usikkerhed om resultaterne på kort sigt,

da den mulige kapacitetstilpasning i høj grad afhænger af muligheden for at overgå til alterna-

tive varmekilder i de individuelle fjernvarmenet."

Overvej at bruge et andet begreb end ’importpris’, da det for folk uden for sektoren kan mis-

forstås som hvad anlæggene skal betale for affaldet. Fx kan ’importbetaling’

understrege at

betalingen går den anden vej.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)

- POLITISK NOTAT

Høringssvar til Klimastatus og -frem-

skrivning 2023

Dansk Erhverv takker for muligheden for at kommentere Klimastatus- og fremskrivning

2023. Klimastatus- og -fremskrivningen er generelt et brugbart redskab til at belyse den

forventede udvikling ift. drivhusgasudledninger og energiforbrug i Danmark.

Usikkerheder forbundet til brændsels- og elpris

Med den aktuelle volatilitet på energimarkederne vurderer Dansk Erhverv, at fremskrivnin-

gen i højere grad kunne beskæftige sig med de usikkerheder, der er for fremskrivningen af

brændsels- og elpriser.

Udsving i både de løbende spot- og futurepriser bevirker, at usikkerheden i fremskrivnin-

gen for en lang række forhold relateret til udfasning af fossile brændstoffer og elektrifice-

ring bliver påvirket. Dansk Erhverv så derfor gerne, at Energistyrelsen i højere grad beskæf-

tigede sig med forskellige scenarier for udviklingen af brændsels- og elpriser, og derigen-

nem belyste, hvad forskellige prisniveauer ville have af konsekvenser.

Dette gør sig endvidere gældende for CO2-kvoteprisen, som også er volatil og både påvir-

kes af udefrakommende markeds- og politiske forhold. Derfor kan der med fordel udarbej-

des forskellige scenarier for udviklingen CO2-kvoteprisen.

Fremskrivning mod 2040

Dansk Erhverv finder det positivt, at Klimafremskrivningen går til 2035. Dog vil Dansk

Erhverv opfordre til, at der fremadrettet laves en fremskrivning, der går helt til 2040.

Det skal ses i lyset af, at der på europæisk plan nu bliver igangsat et arbejde med at

fastsætte et 2040-reduktionsmål, hvorfor et konsolideret bud på de danske udlednin-

ger i 2040 er vigtigt. Hertil kommer, at fremrykningen af det danske mål om klimaneu-

tralitet til 2045 understreger, at der er behov for viden om den danske reduktionssti

frem mod 2045.

Husholdningers og erhvervs energiforbrug og procesudledninger

Dansk Erhverv bemærker, at fremskrivningen for elektrificering af erhvervslivet fremstår

konservativ. Selv højtemperaturprocesser kan elektrificeres, hvilket illustreres af, at produk-

tion af fx. stenuld i stigende grad bliver elektrificeret i udlandet, og der er forsøg med elek-

trificering af cementproduktion. Med høje gaspriser må det også forventes, at flere danske

virksomheder fremadrettet vil elektrificere deres højtemperaturprocesser.

Dansk Erhverv vil derfor opfordre til, at Energistyrelsen arbejder med flere scenarier for

elektrificering af dansk erhvervsliv, og herunder udarbejder scenarier hvor størstedelen af

elektrificeringspotentialet indfris. Der er en stor risiko for, at elforbruget undervurderes.

[email protected]

T. + 45 3374 6000

[Web]

ProfilInitialer/DokumentInitialer

Side 1/2

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)

El- og fjernvarme

Dansk Erhverv mener, at allerede ansøgte åben dør-projekter, burde fremgå som en stiplet

linje i afsnit 5.3.1 i sektorforudsætningsnotatet om el og fjernvarme (figur 5.3 og 5.4) ligesom

Energiø I Nordsøen gør samt i de tilhørende figurer.

Dansk Erhverv bemærker endvidere, at den aktuelle usikkerhed om status for de ansøgte

projekter i åben-dørordningen burde medføre, at der udarbejdes et alternativt forløb for

yderligere havvind, der illustrerer effekten af, at de ansøgte åben-dør-projekter blev realise-

ret. Med et sådant scenarieforløb ville det være muligt at illustrere effekten af åben-dør-pro-

jekterne på elprisen, CO2-reduktion i det europæiske elsystem samt betydningen for dansk

PtX-produktion.

Fsva. Energiø I i Nordsøen bemærker Dansk Erhverv, at fremskrivningen kun adresserer de

første 3GW interkonnektorer. I den forbindelse kunne det være relevant at tilføje, at der på

længere sigt også forventes nye interkonnektorer til DK1 og øvrige lande.

PtX-fremskrivning

Dansk Erhverv anerkender den benyttede metode og de underliggende antagelser for frem-

skrivningen af den danske PtX-kapacitet frem mod 2035. Det vækker dog bekymring, at

ambitionerne om PtX-projekter og forventningen i Klimastatus- og Fremskrivning 2023 ikke

er samstemmende. Den metodiske tilgang resulterer i en begrænset forventning til den

fremadrettede udbygning af PtX-kapacitet på 900MW i 2030 og 1650MW i 2035. Den frem-

skrevne kapacitet står i stærk kontrast til de udmeldte ambitioner fra industrien, der langt

overstiger dette.

I den forbindelse vil Dansk Erhverv advare mod, at den lave forventede kapacitet i frem-

skrivningen ikke må medføre, at der sker en lav udbygning af VE-kapaciteten. En markant

VE-udbygning er nødvendig, hvis det fulde potentiale for en industriel opskalering af PtX

skal realiseres.

Endvidere opfordrer Dansk Erhverv til, at det i materialet tydeliggøres, hvordan udenlandsk

politik og udmeldinger påvirker forventningerne til dansk PtX-produktion. Bl.a. er det uklart

i, hvor høj grad effekten af tysk politik ift. brint påvirker efterspørgslen efter øget dansk

PtX-produktion i fremskrivningen.

Reduktioner fra CCS

Dansk Erhverv savner, at usikkerhederne ved estimaterne for reduktionen fra fangst af CO2

(CCS) tydeliggøres i fremskrivningen. Dette gælder både reduktionseffekten i 2025, 2030

og 2035.

[email protected]

T. + 45 3374 6000

[Web]

ProfilInitialer/DokumentInitialer

Side 2/2

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Høringssvar vedr. KF23 sektornotat om affaldsforbrænding

Energistyrelsen har den 28. august 2023 sendt

KF23 sektornotat om affaldsforbrænding

høring frem til den 11. september 2023 som en del af den offentlige høring over Klimasta-

tus og fremskrivning 2023. Dansk Fjernvarme takker for muligheden for at kommentere

på notatet.

11. september 2023

Side 1/3

Hovedproblemstilling

Sektornotatet om affaldsforbrænding redegør for den historiske udvikling i affaldsenergi-

sektorens CO

-udledninger, mængder og affaldssammensætning, samt fremskriver ud-

viklingen heraf frem til 2035. Det fremgår af notatet, at der fremadrettet forventes et kraf-

tigt fald i udledninger fra affaldsforbrænding som følge af, at forbrændingskapaciteten re-

duceres, når sektoren i 2025 konkurrenceudsættes.

I løbet af det seneste halve år har en længere række af klimaeksperter og grønne organi-

sationer været ude at påpege, at de ikke kan se, hvordan konkurrenceudsættelsen sikrer

hverken kapacitetsreduktion eller CO

-reduktioner. Disse aktører tæller blandt andet Con-

cito, Rådet for Grøn Omstilling, EA Energianalyse og Klimarådet. Sidstnævnte har i deres

seneste statusrapport fremført, at de finder modellens virkninger så usikre, at de i deres

Klimafremskrivning for 2030 vælger ikke at medtage CO

-reduktioner som følge af kon-

kurrenceudsættelsen.

Branchen har også gentagne gange sat spørgsmålstegn ved de forventede effekter af

konkurrenceudsættelsen. På denne baggrund fik branchen i foråret en af Danmarks bed-

ste konkurrenceøkonomer, Torben Thorø Pedersen, der er seniorøkonom i Bruun &

Hjejle, til at lave en uafhængig økonomisk vurdering af konkurrencemodellens sandsyn-

lige virkninger. Han konkluderer bl.a., at konkurrencemodellen kan forventes at øge im-

porten af forbrændingsegnet affald betydeligt, samtidig med at den vil skade affaldsan-

læggenes incitamenter til at investere i CO

-fangst.

Sektornotatet for affaldsforbrænding til KF23 må i lyset af ovenstående forventes at inde-

holde en grundig og saglig gennemgang af, hvorfor man alligevel vælger at medtage en

stor klimagevinst på baggrund af konkurrenceudsættelsen af affaldssektoren. Denne be-

grundelse udestår imidlertid.

Der henvises gentagne gange i notatet til effektvurderingen af L115 (Lov

om ny organise-

ring af affaldsforbrændingssektoren og konkurrenceudsættelse af forbrændingsegnet

affald),

der lægges til grund for den forventede 25 pct. reduktion i forbrændingskapacite-

ten i 2030 og den deraf følgende CO

-reduktion.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)

I effektvurderingen af L115 fremgår det, at resultaterne er ”behæftet

med betydelig usik-

kerhed”.

I vurderingen beskrives de anvendte skøn eller forudsætninger hele 18 gange

som værende forbundet med enten væsentlig eller betydelig usikkerhed, og det nævnes

bl.a., at de ændringer, som sektoren står overfor, ligger udenfor erfaringsområdet.

Sektornotatet henviser til en række forudsætninger om brændværdi, danske affalds-

mængder, andel af fossilt indhold i dansk og importeret affald mv. Som det også fremgår

af notatet, udgør disse forudsætninger også ”betydelige

usikkerheder”

for fremskrivnin-

gen af udviklingen i affaldsforbrænding. Som nævnt i høringssvarene til KF23 forudsæt-

ningsnotatet om affaldsforbrænding fra både Dansk Fjernvarme og Dansk Affaldsfor-

ening, vurderer vi f.eks., at den forudsatte udvikling i mængder til genanvendelse – og i

særlig grad udsortering af plastaffald til genanvendelse - er urealistisk højt, hvilket har

indflydelse på både mængder, brændværdi og andelen af fossilt indhold i affald til for-

brænding. Den nærmere begrundelse er beskrevet i dette høringssvar.

Det bør også fremhæves, at sektornotatet ikke forholder sig til muligheden for at etablere

-fangst på affaldsenergianlæggene. Ifølge Klimarådet ligger der et potentiale for

e-reduktioner i 2030 på 2,3 mio. tons, udelukkende fra CO

-fangst på affaldsenergi-

anlæggene. Som påpeget i høringssvar til L115 betyder konkurrenceudsættelsen, at det

er blevet markant dyrere og mere usikkert at investere i CO

-fangst, hvorfor de mulige po-

sitive klimaeffekter heraf i bedste fald forsinkes og i værste fald reduceres.

Endelig er det vigtigt at fremhæve, at det ikke er den reelle klimaeffekt, der er beregnet,

men alene den lokale danske effekt ved f.eks. energiudnyttelse af importeret affald. Den

reelle (globale) klimaeffekt ved energiudnyttelse af importeret affald er faktuelt negativ,

når lækageeffekter medregnes. Alternativet til at lade danske affaldsenergianlæg ekspor-

tere deres miljøydelse til resten af EU er, at større affaldsmængder forbliver på deponier

rundt om i Europa til skade for klimaet. Vi mener, at lækageeffekten bør fremgå af sektor-

notatet, som supplerende oplysning, hvis en kapacitetsreduktion på 25% mod vores an-

befaling fortsat indregnes.

Side 2/3

Konklusion

Som branchen også har påpeget i tidligere høringssvar i forbindelse med klimafremskriv-

ningen 2023 og L115, er effekterne af konkurrenceudsættelsen så usikre, at det fortsat

ikke kan retfærdiggøres at bogføre CO2-reduktioner på baggrund af konkurrenceudsæt-

telsen. Såvel branchen som Klimarådet og flere grønne organisationer har gentagne

gange påpeget, at de angivne klimaeffekter i 2030 fra konkurrenceudsættelsen på ingen

måde er sandsynliggjort.

Dansk Fjernvarme og Brancheforeningen Cirkulær opfordrer på den baggrund til, at CO2-

reduktionerne som følge af konkurrenceudsættelsen tages ud af KF23, og at der i sektor-

notatet lægges øget vægt på, at sektoren står overfor en usikker fremtid. De rammer og

vilkår, som affaldsenergianlæggene får i de kommende år, vil være af afgørende betyd-

ning for, om de får mulighed for at etablere CO2-fangstanlæg og dermed for, om Dan-

mark kan leve op til sine klimaambitioner.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)

Side 3/3

Vi takker for muligheden for at kommentere på KF23 sektornotatet for affaldsforbrænding

og står selvfølgelig til rådighed, hvis I har spørgsmål til ovenstående.

Med venlig hilsen

Bettina Aagaard Vester

Konsulent

[email protected]

+45 29 81 88 46

Hanne Johnsen

Specialkonsulent

[email protected]

+45 23 47 26 78

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43,

DK-1577 København V

Mail:

[email protected]

Fjernvarmens Hus

Merkurvej 7

DK-6000 Kolding

Tlf. +45 7630 8000

[email protected]

www.danskfjernvarme.dk

cvr dk 55 83 10 17

Dansk Fjernvarmes høringssvar Klimastatus og -fremskrivning

2023 (KF23)

Indledning

Det fremgår af klimaloven, at der skal udarbejdes en årlig klimastatus og –fremskrivning.

Den årlige klimastatus og –fremskrivning indgår som en del af klimalovens årshjul, som

skal sikre en løbende opfølgning på, om klimaindsatsen understøtter opfyldelsen af kli-

malovens målsætning om, at Danmarks udledning af drivhusgasser i 2030 skal være re-

duceret med 70 pct. i forhold til niveauet i 1990.

Dansk Fjernvarmes budskaber til KF23

Dansk Fjernvarme adresserer i nærværende høringssvar nedenstående observationer og

tendenser, som Dansk Fjernvarme mener er væsentlige at debattere og håndtere.

Generelle bemærkninger

Dansk Fjernvarme bemærker, at der er større ændringer i forudsætningerne ift. KF22

pga. energikrisen, forsyningskrisen, krigen i Ukraine mv. og derfor ser vi ind i store usik-

kerheder mht. fremtidige energi- og elpriser, udbygning med sol og vind, PtX og over-

skudsvarme generelt, samt udfasning af kraftvarmeenheder. Hertil kommer de aktuelle

udfordringer med at konvertere gasområder til fjernvarme hurtigst muligt.

16. maj 2023

Side 1/3

Disse forhold bør derfor nærmere beskrives i KF23.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)

Fremskrivning af termisk elproduktionskapacitet

Dansk Fjernvarme er bekymret for, hvorvidt forudsætningerne til KF23 undervurderer re-

duktionen i termisk elproduktionskapacitet og dermed konsekvenserne for de konklusio-

ner, der drages i Klimastatus og -fremskrivning 2023. Det antages eksempelvis, at den

termiske kondenskapacitet fastholdes gennem hele perioden. Det bemærkes i hørings-

materialet, at denne antagelse ikke betyder noget særligt for CO₂-udledningen, da anlæg-

gene næsten ikke er i drift. Det er korrekt for så vidt angår den rene kondenskapacitet

(uden varmeproduktion), da den har meget få driftstimer. Antagelsen er dog behæftet

med stor usikkerhed, da det for mange selskaber ikke giver økonomisk mening at fast-

holde kapaciteten. Det har potentielt stor betydning for elforsyningssikkerheden i Dan-

mark. Dansk Fjernvarmes analyser konkluderer, at op mod 2000 MW regulerbar elkapaci-

tet forventes at lukke frem mod 2030.

Nettab i fjernvarmesystemet og i elsystemet

Der forudsættes et nettab i fjernvarmenettet på 20%, som er konstant i perioden 2022-

2050. Dansk Fjernvarme vurderer, at et nettab på 20% i et gennemsnitligt, eksisterende

fjernvarmenet er tilnærmelsesvis retvisende, men må forventes at reduceres i takt med

eksempelvis udbredelsen af lavtemperaturfjernvarme. Desuden er det Dansk Fjernvar-

mes vurdering, at nettabet i nyetablerede fjernvarmenet vil være mindre end 20% (15%

og nedefter).

Jf. Dansk Fjernvarmes høringssvar om Analyseforudsætninger 2022 til Energinet, står vi

gerne til rådighed for en drøftelse af nettab i både fjernvarme- og elnet.

I forhold til nettabet i elnettet har det også været fastholdt på 7% gennem en årrække

selvom Energinet påpeger at elnet tabet er stigende på grund af mere VE og flere ud-

landsforbindelse

. Dette bør KF23 også forholde sig til.

Anvendelse af overskudsvarme fra datacentre og PtX

Det fremgår ikke umiddelbart af materialet, om overskudsvarme fra datacentre forventes

som del af fjernvarmeproduktionen i fremtiden og i hvilket omfang. Dansk Fjernvarme ser

gerne, at materialet som minimum reflekterer over dette.

Elektrolyseprocessen og tilhørende komponenter danner overskudsvarme, som kan an-

vendes til fjernvarme. Overskudsvarme udgør ca. 10-25% af energien i PtX-processerne,

hvorfor potentialet for at udnytte overskudsvarmen til fjernvarme er stort

Forudsætningerne antager, at 10% af elforbruget til et givent elektrolyseanlæg omsættes

til overskudsvarme, der kan anvendes til fjernvarme.

Side 2/3

https://energinet.dk/media/mgnhijqf/forventet-udvikling-i-energinets-eltariffer.pdf

https://www.danskfjernvarme.dk/groen-energi/analyser/210512-power-to-x-og-fjernvarme

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)

Dansk Fjernvarme mener, at det er for konservativt at anvende det laveste estimat i inter-

vallet og vil kraftigt opfordre til, at den fremtidige udbygning af PtX-anlæg foretages hel-

hedsorienteret således at der tages hensyn til både elnettet, fjernvarmenettet, anvende-

lige lokationer til placering af anlæggene m.v. i ønsket om et effektivt, sammenhængende

energisystem i fremtiden.

-reduktioner fra CCS

Energistyrelsen har baseret sit estimat for klimabidraget fra CCS på basis af de forven-

tede reduktioner i de politiske aftaler bag hhv. CCUS-puljen, NECCS-puljen og GSR-pul-

jen. Dansk Fjernvarme mener, at de forventede bidrag i 2025 og 2026 risikerer at være

for højt sat. Det baserer vi dels på, at vinderen af det første CCUS-udbud nu er fundet, og

at der i buddet kun indgår en mindre CO

-reduktion gennem CCS i slutningen af 2025.

Det kan dermed ikke forventes, at bidraget fra denne pulje vil levere 0,4 mio. ton i 2025.

For så vidt angår NECCS-puljen, så har en samlet branche, herunder gennem den dan-

ske CCS-alliance, angivet i høringssvar til Energistyrelsens markedsdialog, at det er ure-

alistisk at NECCS-puljen kan levere 0,5 mio. ton i 2025, da aktører på tværs af værdikæ-

den ikke kan være klar inden for den tidshorisont. Energistyrelsen bør derfor overveje at

reducere bidraget fra CCS i 2025 og evt. også i 2026.

Side 3/3

Øvrige kommentarer

Dansk Fjernvarme takker desuden for muligheden for at kommentere på KF23, og så-

fremt Energistyrelsen har spørgsmål eller kommentarer til Dansk Fjernvarmes hørings-

svar, står jeg til rådighed for dette.

Med venlig hilsen

Steen Kramer Jensen - Seniorkonsulent

Dansk Fjernvarme

[email protected]

Tlf.: +45 2981 5725

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)

Høringssvar til KF23

Danske Rederier takker Energistyrelsen for muligheden for at bidrage

med høringssvar til KF23.

Danske Rederier anbefaler, at der frem mod 2024 arbejdes på en

kvalificering af betydningen af Grøn Skattereform for indenrigssøfarten.

KF 23 afsnit 4.1 Indenrigssøfart

fremgår det, at Grøn Skattereform ikke

forventes at få stor betydning for skibsfartens omstilling til grønne

brændstoffer, idet der lægges til grund, at en sådan omstilling vil være

dyrere end afgifterne. Danske Rederier påpeger i den forbindelse, at der

som følge af prisstigning på søtransport må forventes et modalskifte for

indenrigsruter, hvor det er muligt at overgå til vejtransport. Dermed vil

mængden af søtransport reduceres, hvorved energibehovet ikke

nødvendigvis kan forventes at være konstant. Samtidig forventes prisen

for grønne brændstoffer at falde over tid, som produktionen forøges,

hvormed prisforskellen til fossile brændstoffer reduceres.

I tråd med ovenstående og i forlængelse af

KF 23

Sektorforudsætningsnotat for transport kapitel 5

bemærker Danske

Rederier, at nye reguleringstiltal under EU's FF55-pakke udrulles,

herunder skibsfartens inklusion i EU ETS systemet (fra 1.1.2024) og

introduktionen af FuelEU Maritime (fra 1.1.2025). Danske Rederier

støtter op om behovet for at revurdere modeller og forudsætninger for

indenrigssøfarten frem mod KF24, og vi bistår gerne i dette arbejde.

Det fremgår af

KF23 Principper og Politikker afs. 3.3.2

om principper for

geografisk afgrænsning, at søfartens udledning baseres på data fra

Global Afrapportering, hvilket Danske Rederier støtter. Der findes dog

ikke datakilder, der omfatter al national søfart, eller som kan redegøre

for, om det brændstof, der sælges fra DK, bruges til national eller

international søfart. Denne usikkerhed kan med fordel ekspliciteres i

23 Sektorforudsætningsnotat for Transport, kapitel 5.

Skulle ovenstående give anledning til spørgsmål, står Danske Rederier

gerne til rådighed for opfølgende dialog.

Med venlig hilsen

Aske Breining Nielsen

Klimakonsulent

6. juni 2023

1/1

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)

Den 6. juni 2023

Høringssvar til Energistyrelsen

Høring af Klimastatus og -Fremskrivning 2023

DI takker for muligheden for at kommentere på Klimastatus og

-fremskrivning 2023. Materialet er struktureret og giver en

god fremstilling af de forskellige forudsætninger, sektorfrem-

skrivninger og de dertilhørende usikkerheder. Høringsmødet

var ligeledes med til at give et godt overblik.

[9A Sektornotat Affaldsforbrænding var ikke tilgængeligt på

tidspunktet for kommentering]

Kommentarer til usikkerheder og følsomhedsana-

lyser

DI anser Energistyrelsens fokus på usikkerheder og følsomheds-

beregninger i materialet som værende positivt særligt i lyset af

invasionen af Ukraine og Covid-pandemien, som kun har øget

usikkerheden. DI mener ligesom Energistyrelsen, at en frem-

skrivning er et godt redskab, men man skal passe på, at der ikke

sættes to streger under resultaterne i fremskrivningen. Dan-

mark skal fortsat finde klimaforbedrende løsninger, særligt hvis

dele af den vedtagne politik ikke medfører de reduktioner, der

forventes.

Kommentarer til kvoteprisen

DI bakker op om den opjustering af forventningen til EU’s CO2-

kvotepris, der indgår i KF23, idet Energistyrelsens forventning

dermed benytter det mest opdaterede data for den europæiske

kvotepris. Fremskrivningen afspejler dermed i højere grad det

faktiske nuværende prisniveau.

Kommentarer til CCUS

Energistyrelsen vurderer ikke, at kvoteprisen og den danske

CO2-afgift har indflydelse på de allerede vedtagne CCUS-udbud.

Derudover forventer Energistyrelsen, at reduktionerne opnået

vi NECCS-puljen vil stoppe efter støtteophør.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)

DI ser frem til, at CCS-reduktionerne fra 1. udbud indregnes

med den faktiske effekt. Desuden ser DI frem til næste frem-

skrivning, hvor CCUS vil indgå mere integreret i systembereg-

ningerne.

DI anerkender udfordringerne ved at indregne CCUS i langsig-

tede fremskrivninger, da der er stor usikkerhed ved teknologi-

ens prisniveau, samt i hvilke sektorer CO2-reduktionen vil fo-

regå. DI anser det dog for kritisabelt, at den høje kvoteprisfrem-

skrivning samt danske CO2-afgift ikke vurderes at have nogen

effekt på reduktionerne opnået af de afsatte CCUS-puljer, sær-

ligt puljen fra Klimaaftale for energi og industri mv. 2020. I for-

udsætningsmaterialet påpeger Energistyrelsen selv, at

”(…) Det

[ikke kan] fuldstændig udelukkes, at omkostningerne forbun-

det med CCS vil kunne finansieres på eksisterende markedsvil-

kår”.

Om ikke andet ønsker DI en følsomhedsberegning.

I arbejdet med Klimapartnerskabet for Energitung Industri for-

ventede man en CCS reduktionsomkostning på 550-780 kr./ton

CO2. I forbindelse med udarbejdelsen af

Økonomi og Miljø

2020: Dansk klimapolitik frem mod 2030

estimerede Ea Ener-

gianalyse omkostninger i 2030 for CCS på cementindustri til

495-1161 kr./ton CO2. I begge prisscenarier vil en kvotepris på

850 kr./ton CO2 i 2030 have betydelig effekt på det påkrævede

støtteniveau. Hvis ikke denne effekt bliver direkte integreret i

fremskrivningen, så ønsker DI, at Energistyrelsen udarbejder en

følsomhedsberegning til at afdække et scenarie, hvor støtten

primært går til reduktioner i kvotesektoren.

DI vurderer desuden, at man på lang sigt ikke vil stoppe brug af

CCS-anlæg efter etablering. Derfor vurderer DI, at antagelsen

om færre CCS-reduktioner efter støtteudløb fra Finansloven

2022 er urealistisk. DI vurderer, at Danmark har et potentiale

for at blive en EU-Hub for CCS og mulighed for at fange 10,5

mio. tons CO2 fra danske punktkilder og potentiale til at lagre

op til 22 mia. tons CO2 i den danske undergrund ifølge GEUS.

CCS-infrastruktur i forbindelse med anvendelse, lagring og

transport vil blive billigere med længerevarende drift og udbyg-

ning. Desuden vil fangstanlæg og infrastruktur allerede have

fået dækket sine etableringsomkostninger, hvilket er en af de

centrale barriere, når det kommer til udbredelse af CCS-tekno-

logi.

Kommentarer til biogas

DI er enig med Energistyrelsen i, at biogas vil kunne dække hele

efterspørgslen efter ledningsgas i eller umiddelbart før 2030. DI

mener i den forbindelse, at det bør overvejes, om der i et scena-

rie med 100 pct. grøn biogas i gasnettet fortsat er grundlag for

at CO2-afgiftpålægge ledningsført biogas.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)

DI mener desuden, at det er en mangelfuld antagelse, at der ikke

er en effekt af øget efterspørgsel efter biogas på produktionen.

Dermed giver de stigende certifikatpriser ikke øget incitament

til biogasproduktion. Den stigende internationale efterspørgsel

på oprindelsescertifikater har bidraget til et opadgående pres på

prisen for certificeret biogas, som successivt har bidraget til at

gøre biogasproduktion mere favorabel. Dernæst tyder den

betragtelige danske eksport af biogascertifikater til særligt

Sverige og Tyskland på, at der i lande, hvor certificeret

bionaturgas giver mulighed for fradrag i CO2-afgiftsbetalingen,

er en øget efterspørgsel efter biogascertifikater, som er med til

at holde prisen på certifikaterne oppe.

Kommentarer til transportsektoren

Ift. nybilsalget af personbiler lægges der i KF23 til grund, at det

europæiske forbud mod salg af fossile person- og varebiler fra

2035 ikke vil have nævneværdig effekt på personbilsalget i årene

frem mod 2035. Det mener DI er en meget konservativ

antagelse, som næppe giver et retvisende billede af fordelingen

af nybilsalget. Det skyldes dels, at forbudet må forventes at have

en negativ indvirkning på producenters incitament til at lancere

nye benzin- og dieseldrevne bilmodeller i årene inden 2035, og

dels at der hos forbrugerne vil være en tilbageholdenhed med at

købe dieselbiler i f.eks. 2034, når bilen året efter vil udgå af

produktion. Det fremstår på den baggrund urealistisk at antage,

at forbuddet mod benzin- og dieselbiler reelt først vil have effekt

i det år, det træder i kraft.

Ift. effekten af den aftalte km.-baserede afgift på lastbiler er DI

enig med Energistyrelsen (og Skatteministeriet) i, at afgiften

primært vil påvirke den ekstensive margin, og at stort set hele

CO2-effekten ved forslaget derfor kan henføres til, at lastbilerne

generelt vil køre

mindre

og ikke nødvendigvis

grønnere.

Ift. brugen af VE-brændstoffer i transporten mener DI, at det er

for pesimistisk at antage, at den grønne skattereform slet ikke

vil have nogen effekt på salgsfordelingen af hhv. konventionelle

og biobaserede motorbrændstoffer. Selvom afgiften ikke ændrer

på afgiften på de standardiserede versioner af benzin og diesel

(hhv. E10 og B7), så medfører den forhøjede CO2-afgift og

tilsvarende lavere energiafgift på brændstofferne, at der sker en

mærkbar reduktion i afgiften på brændstoffer med større

iblanding af biobrændstof - herunder ikke mindst HVO og B25-

diesel. Givet at der

–

trods de høje indkøbspriser - i dag er et

ikke uanseligt forbrug af begge brændstoffer, virker det for

pessimistisk at antage, at der slet ikke vil være en effekt ved at

omlægge beskatningen af motorbrændstof i HVO’s

favør.

I forlængelse heraf noterer DI sig, at Energistyrelsen ikke ser

noget potentiale for øget iblanding af VE-brændstoffer i

idenrigsluftfarten eller indenrigssørfarten med henvisning til, at

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)

det ikke ”vurderes

driftsøkonomisk rentabelt uden yderligere

regulering”.

Dette understreger for DI blot behovet for at

forløse det potentiale, der ligger i brugen af biobrændstoffer,

sådan som det f.eks. illustreres i Klimarådets statusrapport fra

2022. Det kunne f.eks. ske ved at afgiftsfritage biobrændstof så

meget

som

det

muligt

indenfor

EU’s

energibeskatningsdirektiv, så der gives maksimal skattepolitisk

tilskyndelse til at bruge biobrændstof.

Energistyrelsen fremskriver igen i år grænsehandlen fladt.

Grænsehandel med især diesel er af en væsentlig

størrelsesorden, og en flad fremskrivning af denne afspejler ikke

nødvendigvis den omfattende regulering, som kan påvirke dette.

Det gælder f.eks. forventet øget grænsehandel som følge af

øgede tyske afgifter. Derfor opfordrer DI til, at man opdaterer

2016-data af grænsehandel og undersøger de effekter, som EU-

regulering og national regulering kan have på grænsehandlen.

Kommentar til energieffektivisering

DI opfordrer Energistyrelsen til at passe på med at begrænse be-

grebet energieffektivisering til energibesparende tiltag. Energi-

effektivisering indebærer naturligvis energibesparende tiltag,

men omhandler også fleksibelt energiforbrug (brug energien på

de rigtige tidspunkter og når den er billigst), elektrificering, der

hvor det er muligt og giver mening, samt sektorintegration

(f.eks. udnyttelse af overskudsvarme).

Kommentar

smågrise

til

slagtesvin

produktion

I KF23 forudsætter Energistyrelsen færre slagtesvin og produk-

tion af smågrise end i KF22. Strukturudviklingen har også vist,

at dette er en trend. Imidlertid er der aktuelt sket en lukning af

et slagteri i Nordjylland som følge af nedgang i råvaregrundla-

get, idet flere smågrise eksporteres.

DI finder, at det i lyset af den aktuelle udvikling på slagteriom-

rådet er et åbent spørgsmål, om KF23 reelt overvurderer antallet

af slagtesvin frem mod 2025 og 2030. Der er en reel sandsynlig-

hed for, at de slagtninger ikke kommer igen, når først slagteriet

er lukket. Det bør derfor overvejes, om forudsætningerne om-

kring denne udvikling bør justeres og effekterne genberegnes i

en tilpasset version af KF23.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)

Til ”Klimafremskrivningssekretariatet”

Vi skal indledningsvis takke for muligheden for at kommentere på Klimastatus

og -fremskrivning 2023.

Drivkraft Danmark har tidligere afgivet høringssvar i forbindelse med høring af

forudsætningsnotaterne, og vi støtter overordnet de principper, som ligger bag

materialet som grundlag for Klimastatus og -fremskrivning.

Det vil i sagens natur altid være en vurdering og en afvejning, i hvilket omfang

konkrete udmeldinger fra markedsaktører og overordnede tendenser i markedet

skal indregnes i den aktuelle Klimafremskrivning. Men forudsætningsnotaterne

beskriver generelt de principper og baggrunde for de valg, og fravalg, der er fore-

taget.

Vi vil derfor alene knytte vores kommentarer til kapitel 7 i hovedrapporten, ”Pro-

duktion af olie, gas og VE-brændstoffer”, og dertilhørende sektornotat 7A, ”Ind-

vinding af olie og naturgas samt raffinaderier”, samt sektorforudsætningsnotatet

om produktion af olie, gas og VE-brændstoffer.

Som vi også fremførte på høringsmødet 1. juni i Energistyrelsen, er vi enige i, at

Grøn skattereform fremadrettet vil få betydning for raffinaderiernes egetforbrug

af raffinaderigas, og at forbruget af råolie på de danske raffinaderier fremadrettet

vil falde. Men vi deler ikke antagelserne i forudsætningsnotatet om, at der alene

vil blive tale om en indskrænkning i produktionen på de to danske raffinaderier.

Det strider i første omgang mod hele ideen bag Grøn skattereform – den skal til-

skynde til omlægning af produktionen og ikke tilskynde til lukning af produktio-

nen. Det er da heller ikke indtrykket, at de to raffinaderier har planer i retning af

lukning. Begge raffinaderier investerer, eller har planer om at investere, kraftigt i

omlægning af produkti0nen til at integrere større og større andele af vedvarende

energi i produktionen og muligheder for anvendelse af CCS med mere. I for ek-

sempel Fredericia deltager Crossbridge Refinery sammen med Everfuel i HySy-

nergy om produktionen og integration af store mængder grøn brint i raffinaderi-

processen – et projekt der er støttet med næsten 250 millioner kroner gennem

IPCEI. En støtte der ikke gives til et konsortium med et raffinaderi, der er i risiko

for at lukke.

Derfor fremstår det også meget kategorisk og firkantet, når der i forudsætnings-

notatet – afsnit 2.3.2 – står:

”Den væsentligste usikkerhed ligger i uvisheden om tidspunktet for, hvornår det

ene eller begge de danske raffinaderier eventuelt måtte lukke. Denne usikkerhed

er vanskelig at kvantificere.”

En sådan usikkerhed burde som minimum have ført til, at Energistyrelsen havde

rakt ud til de to raffinaderier for en tættere dialog og indsigt i deres muligheder

og overvejelser, så grundlaget for Klimafremskrivningen bliver retvisende. Vi er

med på, at Energistyrelsen i afsnit 2.3.3. i forhold til kommende fremskrivninger

arbejder på at beskrive raffinaderiernes omstillingsmuligheder yderligere. Det

kan vi kun bakke op om, men samtidig holde fast i, at sådan et arbejde skal

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)

indarbejdes allerede nu i Klimafremskrivning 2023. Vi deltager i sagens natur

gerne i dette arbejde.

Blandt de scenarier der ligger til grund for raffinaderiernes fremtid i KF23, vil

det mest realistiske scenarie være, at begge raffinaderier fortsætter deres pro-

duktion med høj kapacitet, da anlæggene ud fra et teknisk perspektiv ikke vil

kunne køre optimalt med en produktionsnedgang på 29%. Emissionsreduktio-

nen for raffinaderier vil altså ikke ske som følge af en produktionsnedgang på an-

lægget, men snarere som følge af elektrificering, anvendelse af biogas, energief-

fektivisering og ændret råvareinput til raffinering, blandt andre. Derudover er de

danske raffinaderier blandt Europas og verdens mest effektive og en eventuel

lukning vil med stor sandsynlighed medføre øgede globale udledninger.

Vi kan i forudsætningsnotatet om ”Husholdningers og erhvervs energiforbrug og

procesudledninger” i kapitel 5 om cementproduktion se, at Energistyrelsen ikke

forudsætter en lukning af cementproduktion i Danmark. Det bygger på en saglig

vurdering af mulighederne for at omlægge cementproduktionen i en klimavenlig

retning – vurderinger som også ville kunne indgå i vurderingen af raffinaderi-

produktionen i Danmark, hvis Energistyrelsen havde rakt ud til raffinaderierne

og sat sig ind i deres muligheder for at omlægge produktionen og integrere større

andele af vedvarende energi.

For at sikre at Klimafremskrivningens forudsætninger og beregninger bygger på

et korrekt fagligt grundlag, vil vi derfor endnu engang kraftigt opfordre til at

række ud til raffinaderierne eller Drivkraft Danmark i forbindelse med at få etab-

leret et detaljeret og fagligt velunderbygget datagrundlag for det videre arbejde

med KF23.

Er der behov for uddybning af vores kommentarer, kan vi kontaktes, og vi delta-

ger også gerne i et møde for en nærmere drøftelse og uddybning.

Med venlig hilsen

Alexander Plougmann

Energi- og teknikkonsulent

T: +45 3345 6517

M:+45 4412 2424

www.drivkraftdanmark.dk

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)

Energistyrelsen

Att.: Center for Systemanalyse

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Dok. ansvarlig: JWR

Sekretær:

Sagsnr.: s2023-118

Doknr: d2023-16356-9.0

20-01-2023

Høringssvar til Klimastatus- og fremskrivning 2023 - resultater

Green Power Denmark vil gerne takke for muligheden for at kommentere på Energistyrelsens årlige energi-

og klima,

Klimastatus-

og fremskrivning 2023 (’KF23’).

Første del af høringssvaret beskriver, at Green Power

Denmark opfordrer til, at klimafremskrivningen i højere grad har fokus på alle Danmarks klimamål og -

forpligtigelser. I anden del anerkender Green Power Denmark Energistyrelsen for deres transparens og

løbende udvikling af KF, og samtidig komme med en række opfordringer på data- og analysegrundlag, som

vi mener Energistyrelsen bør udgive i forbindelse med Klimafremskrivningen fremover.

Fremhævet kommentar

I Green Power Denmark mener vi, at Energistyrelsens

Klimastatus og -fremskrivning 2023

giver den mest

retvisende status på Danmarks nationale klimamål, og danner dermed et klart billede af, hvor der skal

sættes ind med flere klimapolitiske tiltag i jagten på at nå vores 2025- og 2030 mål. Dette billede bør dog

gives klart og tydeligt på tværs af alle Danmarks forpligtigelser

–

både nationale og internationale. Her

tænker vi særligt på Danmark forpligtelse til EU på ikke-kvoteområdet.

I Klimaloven står der, at Klimastatus- og fremskrivning som

minimum

skal indeholde,

•

Historiske drivhusgasudledninger samlet og fordelt på sektorer.

•

Fremskrivninger for drivhusgasudledninger samlet og fordelt på sektorer.

•

Global afrapportering for de internationale effekter af den danske klimaindsats.

Og de tre punkter mener at KF dækker. Men den tiltagende globale klimakrise bliver ved med at stille nye

strammere krav til Danmark. Det er blandt andet kommet til udtryk ved at EU's energi- og klimakrav er

blevet forstærket, og det bør Klimastatus- og fremskrivning i højere grad fremvise på lige fod med vores

nationale målsætninger.

Danmark er internationalt forpligtet til at rykke på begge. Selvom 70-pct. målet er et nationalt

reduktionsmål, er det stærkt inspireret af (daværende) CO

-budgettet stillet til rådighed af FN ved

Danmarks forpligtigelse til Paris-aftalen fra 2015. Og de mål EU pålægger Danmark, stammer fra, at EU også

(som verdensregion) skal levere på dets samlede forpligtigelser til FN.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)

Derfor anbefaler Green Power Denmark, at Energistyrelsen fremhæver status og beskrivelsen af alle

Danmarks reduktionsforpligtigelser i fremtidige

Klimastatus og -fremskrivninger,

på samme måde, som de

gør med henholdsvist 2025- og 2030 reduktionsmålene. På den måde synliggøres forpligtigelserne og

mankoen overfor brugere af klimafremskrivningen.

Øget elektrificering af vejtransporten er en formentlig af de eneste løsninger, hvorpå Danmark kan sikre

reduktioner i det krævede omfang til at levere på denne EU-målsætninger. I

Klimastatus og -fremskrivning

2023

vurderer Energistyrelsen selv, at der vil rulle omkring 650.000 rene elbiler og i alt 900.000

nulemissions personbiler i 2030. Det er fortsat 100.000 under ambitionen om 1 mio. nulemissionsbiler, der

blev sat i 2020 med

aftale om grøn omstilling af vejtransporten.

Resultatet kommer blandt andet på baggrund af, at der sker en afmatning i væksten af salget af elbiler

mellem 2023-2025, hvorefter salget stiger igen i årene 2026-2030. Det er modsat intuitionen, da

registreringsafgiften

på elbiler stiger så voldsomt fra 2026 og frem. Samtidigt er nysalget af elbiler vurderet

lavere i KF23 end

i forhold til KF22. Der kan jo være flere forklaringer på dette. En forklaring kunne være, at

Energistyrelsen baserer sig på antallet af ny-registreringer af elbiler i 2022, der var relativ lav, men ikke

inkluderer brugtimport af elbiler under 2 år, der omvendt var relativ høj. Hvis dette er tilfældet, vil vi

opfordre til, at styrelsen medtager brugtimport i fremskrivningen fremover.

Lignende kommentarer kan laves på udviklingen af nulemissions vare- og lastbiler, hvor Energistyrelsen

kommer frem til 76.000 nulemissions varebiler (66.000 eldrevne) og 1.600 nulemissions lastbiler i 2030,

som er væsentlig mindre end i KF22.

Med overstående kommentarer anfægter vi ikke metodikken hos Energistyrelsen, men resultaterne

understreger, at der er behov for at kigge på indsatsen for transportsektoren til at levere på samtlige

klimamål. Og det er ikke kun udrulningen af flere nulemissionsbiler. Det er samtidigt begrænsningen af nye

og flere fossile køretøjer, bedre offentlig lade infrastruktur og grænsehandelseffekten, hvor udenlandske

chauffører tanker benzin og diesel i Danmark på grund af prisforskelle.

Green Power Denmark ønsker at lave en generel kommentar om et ønske om at fremhæve alle

målsætningerne i kommende KF

–

ikke kun byrdefordelingsaftalen.

For allerede i KF22 fra april 2022 stod der,

at EU Kommissionen

fremlagde lovforslag i juli 2021 om at ”Non-ETS

reduktionsmålet foreslås øget betydeligt

fra 39 pct. til 50 pct. set ift. 2005-udledningen.”

Og at Energistyrelsen forventede at stramningen af

byrdefordelingsaftalen

ville være væsentlig ”Dog

kan det nævnes, at EU-kommissionen foreslår at stramme

klimamålene ganske meget, hvorfor de mål der foreslås for Danmark ikke kan forventes opfyldt alene med

allerede vedtagne politikker og virkemidler, men vil kræve gennemførelse af yderligere klimatiltag.”

Havde denne detalje været adresseret klart og tydeligt i Klimastatus og fremskrivning, kunne detaljen i højere

grad indgå i udformningen af dansk klimapolitik, der havde taget højde for

byrdefordelingsaftalen

forhandlingerne og planlægningen. I dag handler det om

byrdefordelingsaftalen.

Men fremadrettet kan det

blive andre forpligtigelser, hvis vi ikke har solidt klimaværktøj, der giver et klart billede og status af samtlige

danske mål.

Generelle kommentar til KF23

Green Power Denmarks indstilling til Klimastatus- og fremskrivning er særdeles positiv. Vi vurderer, at

produktet er af høj kvalitet - også sammenlignet internationalt. Vi sætter stor pris på at Energistyrelsen

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)

arbejder løbende videreudvikle produktet på omfang, detaljeringsniveau og metoder samt materiale, der

ligges på hjemmesiden. Det understøtter en bredere anvendelse af fremskrivningens output og det gør, at

den løbende politikudvikling, nye forslag og anbefalinger til myndigheder og politikere bliver lavet på et

atter skarpere vidensgrundlag. I sidste ende fører det kort fortalt til bedre vidensgrundlag og dermed

bedre

politik.

Danmark har nogle af verdens mest ambitiøse klimamål indenfor den tidsramme, vi opererer i. Det gør et

troværdigt, transparent og bundsolidt planlægningsværktøj til et uvurderligt vigtigt redskab i dansk

klimapolitik. Derfor vil Green Power Denmark gerne rose Energistyrelsen. For det er

Klimastatus og -

fremskrivning.

Fra Basisfremskrivningen til Klimastatus og -fremskrivning er der sket et enormt ryk. KF gør

det muligt at danne sig et klart overblik over Danmarks samlede drivhusregnskab

–

en ellers meget

kompleks størrelse for ikke-specialister.

Green Power Denmark er tilfredse med at Energistyrelsen udgiver næsten 30 sektorspecifikke notater, der

beskriver detaljer om resultaterne, metoderne og forudsætningerne. Det gør det muligt for brugere af KF at

forstå forudsætningerne og datagrundlaget i dybden. For eksempel er der to særskilte kapitler dedikeret til

Datacentre

Cementproduktion.

Det er underbrancher, der førhen vil være gemt i langt større kategorier.

Vi vil også gerne anerkende Energistyrelsen har fornyet sine forudsætningerne på EU elmarkedet på

baggrund. Green Power Denmark finder det rigtigt positivt, at ENTSO-E’s

National Trends scenarie er

droppet til fordel for de mere klimaambitiøse scenarier i TYNDP i

Klimastatus- og fremskrivning 2023.

Det

har været et punkt Green Power Denmark mfl. har pointeret i tidligere høringer, da vi mener, at Danmarks

klimapolitik skal vurderes i forhold til en international virkelighed som udvikler sig i en grøn retning (TYNDP)

og ikke er frozen policy (National Trends).

Samtidigt har Energistyrelsen også fornyet og videreudviklet deres modelværktøjer f.eks. indenfor

Transportområdet på baggrund af ny forskning. Der er sket en række ændringer til forudsætninger,

modeller og antagelser mv., som har løftet KF23 til det højkvalitetsprodukt, som det er blevet i dag.

Efterspørgsel efter relevant data

I den forbindelse vil Green Power Denmark også anerkende Energistyrelsens for deres fokus på at være

transparente og fremlægge en output-data på hjemmesiden i overskuelige regneark. Derfor vil Green

Power Denmark gerne påpege nogle områder, hvor det vil være af yderst relevans at få flere regneark lagt

på hjemmesiden.

•

Forventninger til fordeling af elforbrug og produktion:

Danmark vil blive mere elektrisk

fremadrettet, og det involverer massive investeringsbeslutninger for en lang række aktører,

herunder netselskaberne. Vi ønsker bedre indsigt i hvordan Energistyrelsen vurderer udviklingen af

elforbruget og elproduktionen vil være fordelt mellem netselskabernes distributionsnet og

Energinets transmissionsnet. Vil det nye forbrug og produktion ligge i distributionsnettet eller holde

sig på transmissionsnettet? Green Power Denmark opfordrer Energistyrelsen til at lave et særskilt

regneark eller forudsætningsnotat herpå, hvis muligt.

Segmenter for køretøjer:

I Sektorforudsætningsnotatet om Transport oplyser Energistyrelsen, at

personbiler og lastbiler er opdelt hhv. 6 og 8 segmenter, og at der er findes informationer om

køretøjernes alder. Indsigter i disse ville helt klart være relevante for at vurdere, hvilke steder, at

•

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)

•

det er særligt relevant at gøre bilparken mere grøn. Det kunne f.eks. ske ved at udgive regnearket

”Transport”

med en særskilt fane, der fordeler bestanden på hhv. segment eller aldersinterval.

Husholdningernes opvarmning:

KFs fremskrivning af antallet af olie- og gasfyr mod 2030 anvendes

bredt for at danne et indblik i hvor hurtigt/langsomt det forventes at gå. I

Sektorforudsætningsnotatet om Husholdninger og erhvervs energiforbrug og procesudledninger

viser Energistyrelsen, at de danske husholdninger er modelleret i 12 forskellige typer fordelt på

geografi, fjernvarme område og bygningstype. Denne opgørelse og fremskrivning - lignende figur

3.2 i hovedrapporten

–

over bygningernes primære opvarmningsform, fordelt de disse 12 typer,

kan med fordel også offentliggøres.

Fordelingen af elforbruget i husholdningerne og erhverv:

Green Power Denmark ser velkommen,

at Energistyrelsen sidste år udgav særskilte regneark og notater om Elforbrug i erhvervslivet og

husholdningerne. Det vil Green Power Denmark opfordrer stærk til Energistyrelsen udgiver igen i år

med KF23.

Green power Denmark stiller sig naturligvis til rådighed, hvis der er spørgsmål til overordnede og

behov for yderligere afklaring.

Med venlig hilsen

Jonas Westphal Rasmussen

[email protected]

Dir. tlf. +45 35 30 04 38

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)

Dato

Side

6. juni 2023

1 af 4

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Landbrug & Fødevarers høringssvar til Klimastatus og -fremskrivning 2023

Den 28. april 2023 offentliggjorde Energistyrelsen Klimastatus og -fremskrivning 2023

(herefter KF23). Landbrug & Fødevarer takker for muligheden for at kommentere på

denne og sender hermed sine bemærkninger.

Landbrug & Fødevarer bakker op om Energistyrelsens arbejde for kontinuerligt at forfine

og videreudvikle fremskrivningens detaljeringsgrad, metoder og transparens. Det mulig-

gør bredere anvendelse af rapportens resultater og skaber grundlag for en bedre debat.

Der er en række forhold, hvoraf nogle også gjorde sig gældende i rapporten af sidste år,

som Landbrug & Fødevarer vil opfordre til bliver ændret.

Drivhusgasreduktion vedtaget i Landbrugsaftalen ikke medregnet

I KF23 opereres der ud fra et frozen policy scenarie, som indebærer, at udviklingen er be-

tinget af fravær af nye politiske tiltag på klima- og energiområdet foruden dem, som Fol-

ketinget eller EU har besluttet før 1. januar 2023, eller som følger af bindende aftaler.

Dermed tjener fremskrivningen til en vurdering af, i hvilket omfang Danmarks klima- og

energimålsætninger og -forpligtelser forventes opfyldt inden for rammerne af aftalt regule-

ring. Landbrug & Fødevarer undres derfor over, at betydelige dele af de forventede klima-

effekter i

Aftalen om grøn omstilling af dansk landbrug

af 4. oktober 2021 (herefter Land-

brugsaftalen) fortsat ikke medregnes.

Når man har indgået aftale om en række tiltag, der forventes at reducere klimaeffekten på

landbrugsområdet, bør samtlige af disse indgå i udledningsberegningerne bag KF23. På

nuværende tidspunkt er kun dele af implementeringssporet i landbrugsaftalen indregnet -

herunder indsatsen for ekstensivering og udtagning af lavbundsjorder, hyppigere udslus-

ning af gylle, nedbringelse af udledning fra husdyrenes fordøjelse og den øgede kvæl-

stofindsats. Den danske fødevareklynge arbejder imidlertid også med udviklingssporet for

at realisere potentialet i grøn bioraffinering, som græsprotein, og brun bioraffinering, som

pyrolyse, sikre bedre håndtering af gylle og gødning, herunder brug af nitrifikationshæm-

mere, udvide lavbundspotentialet og udvikle fodertilsætningsstoffer. Det er politisk

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)

Side 2 af 4

besluttede tiltag, der forventes at reducere landbrugets klimaeffekt med 5 mio. tons CO

som ikke medregnes i Energistyrelsens fremskrivning.

Når landbrugs- og skovsektoren aktivt arbejder for at realisere både implementerings- og

udviklingssporet i Landbrugsaftalen for at imødekomme et bindende mål om at reducere

minimum 6,1 mio. tons CO

e i 2030 ift. niveauet i 1990, er det afgørende, at Energistyrel-

sen medtager alle drivhusgasreduktioner besluttet med Landbrugsaftalen i KF23.

Landbrug & Fødevarer har tidligere anmodet om dette, senest i forbindelse med hørings-

svar til fodudsætningsnotatet, og ser sig derfor - i fraværet af en ændring - nødsaget til at

henlede opmærksomhed på, at Energistyrelsen ved vurdering af øvrige sektorers klima-

påvirkning imødekommer nye tiltag. I beregningsgrundlaget for drivhusgasudledning fra

affaldsforbrænding i affaldssektoren henvises til et fremsat lovforslag om

ny organisering

af affaldsforbrændingssektoren og konkurrenceudsættelse af forbrændingsegnet affald.

Der er endnu ikke truffet afgørelse omkring dette lovforslag, hvorfor det undrer Landbrug

& Fødevarer, at dette ikke er underlagt fastfrysningen, når udviklingstiltag i en bindende

aftale for landbrug tilsyneladende er.

Anvendelsen af Bovaer

En drivhusgasreduktion på 0,4 mio. tons CO

e forventes i 2030, såfremt det gældende

fedtfodringskrav for konventionelle malkekvæg udskiftes med et krav om tilsætning af

Bovaer fra og med 2025. Det indgår imidlertid ikke i den officielle opgørelse i KF23 med

henvisning til et ønske om stadig flere nationale forsøg. Landbrug & Fødevarer finder det

ærgerligt, at anvendelsen af Bovaer ekskluderes fra fremskrivningen, når reduktionseffek-

ten kan beregnes. Klimafremskrivningen er i sagens natur behæftet med usikkerhed, som

ikke bliver mindre af at eliminere reduktionspotentialet i Bovaer fra KF23, men til gengæld

er med til at negligere landbrugets faktiske reduktionsmuligheder.

Sektoropdeling giver et skævt billede af landbrugets klimapåvirkning

Det er givet, at jo større reduktion af drivhusgasemissioner vi lykkes med på nationalt

plan, desto større andel af de samlede drivhusgasudledninger vil være koncentreret på

relativt få sektorer. Herunder landbruget, som er en af de sektorer, der er sværest at om-

stille. Udledninger fra landbrug, skove, gartneri og fiskeri er i KF23 fremskrevet til at ud-

gøre 52% af de samlede udledninger i 2030. Sektoropdelingen i KF23 medfører, at klima-

effekten af væsentlige bidrag fra landbruget til den grønne omstilling i Danmark tilskrives

øvrige sektorer. Det giver desværre et skævt billede af landbrugets samlede klimapåvirk-

ning. I praksis er mange sektorer svære at skille ad, da de er indbyrdes forbundne og på-

virker hinanden gennem bilaterale samarbejder.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)

Side 3 af 4

Landbruget forsyner f.eks. energi- og transportsektoren med biomasse og biogas, men

klimagevinsten for den fossile energi, som biogassen fortrænger, tilfalder på nuværende

tidspunkt ikke landbruget. Landbrug & Fødevarer mener, at sektorernes fulde bidrag skal

indgå i beregningerne i KF23.

Manglende skelnen mellem konventionel og økologisk produktion

Beregningen af den samlede udledning fra landbrugssektoren er i KF23 baseret på data,

der omfatter både den konventionelle og økologiske produktion. Når konventionel og øko-

logisk kvæg- og mælkeproduktion opgøres sammen, har det bl.a. betydning for beregning

af antal græsningsdage, som er væsentligt længere for økologiske malkekøer, lattergas

udledning fra afgrøderester, der afhænger af høstudbytte, som varierer betydeligt mellem

konventionel og økologisk produktion, og metan udledning fra dyrenes fordøjelse, som

bl.a. er betinget af foderforbrug og -sammensætning. Landbrug & Fødevarer mener, at

der bør opereres med særskilt data for produktionsformerne fremfor gennemsnitlige tal,

der antages at være konstante i fremskrivningsperioden frem til 2035, særligt i lyset af et

generelt reduktionskrav på enterisk metan i den konventionelle produktion. I forudsæt-

ningsnotatet nævnes, at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at opdele emissioner

på produktionsformer grundet utilstrækkelige data. Landbrug & Fødevarer anerkender

Energistyrelsens fokus på denne usikkerhed, men mener, at det ligeledes bør fremhæves

i KF23, således der ikke sættes to streger under resultaterne i denne.

Model for fremskrivelse af udledninger og optag fra skove

Skovfremskrivningen viser, at det gennemsnitlige årlige nettooptag fra danske skove og

træprodukter har ligget på 3,1 mio. tons CO

de sidste 10 år og frem til i dag, mens det

forventes at nærme sig nul i 2025. Det er helt naturligt set i lyset af, at mange danske

træer blev plantet i kølvandet på 2. verdenskrig og således begynder at være fældnings-

modne, mens nye træer ikke kan optage lige så meget CO

Fremskrivningen for skove og træprodukter er årsag til, at land- og skovbrugssektorens

samlede nettoudledning forøges i 2025 set ift. 2021. Det giver et fortegnet billede af land-

brugets klimaindsats.

Landbrug & Fødevarer vil gerne opfordre Energistyrelsen til at benytte en model, hvor der

arbejdes med normer for skovvækst- og optag over årene for at undgå tilfældige udsving,

der bagatelliserer den indsats, landbrugs- og skovsektoren gør for at nå deres reduktions-

mål.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)

Side 4 af 4

Faktuelle fejl i KF23 dataark – Landbrug

Landbrug & Fødevarer vurderer, at der i

KF23 dataark – Landbrug

er følgende to fejl i det

historiske datagrundlag vedr. grise.

Der er sket en opskrivning på ca. 2 mio. slagtegrise i dataark for KF23 under fanen

Antal

dyr

sammenlignet med dataark for KF22. Der er tale om historiske data i både KF22 og

KF23. Specifikt for produktionsåret 2020 har Landbrug & Fødevarer i detaljer fået indsigt

i, hvordan DCE beregner antal producerede normtals grise – som var grundlag for data-

ark for KF22 (gennemgang af dette beregningsgrundlag med DCE i juni 2022).

Antal producerede normtals slagtegrise er opgjort til:

KF22: 2020 tal = 19.066.047 producerede slagtegrise

FK23: 2020 tal = 21.026.526 producerede slagtegrise

Landbrug & Fødevarer mener, at produktionsomfang beskrevet i KF22 dataark er det kor-

rekte tal.

Derudover er der i KF23 for fanen

Lattergas emission fra gødning

ved

Smågrise med

staldsystem fastgødning/dybstrøelse

sket en 6-dobling af emissionstal fra år 2020 til

2021. Det må være en fejl, da det ikke er sandsynligt, at emissionen stiger så meget på et

enkelt år.

Med venlig hilsen

Regitze Chalmer Blomgren

Konsulent

Klima & Energi

[email protected]