KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
KEF Alm.del Bilag 53
Offentligt

Høringsnotat ifbm. forudsætningerne

for Klimastatus og fremskrivning 2023 (KF23)

Kontor/afdeling

Systemanalyse

Dato

03-11-2023

Indholdsfortegnelse

Indledning ....................................................................................................... 2

1. Overordnede / tværgående bemærkninger til KF23

forudsætningsmaterialet ................................................................................. 3

2. Principper og politikker ............................................................................... 5

3. Priser og vækst ......................................................................................... 11

4. Transport................................................................................................... 14

5. Husholdninger og erhvervs energiforbrug og procesudledninger ............ 24

6. Produktion af olie, gas og VE-brændstoffer.............................................. 28

7. El og fjernvarme ........................................................................................ 40

8. Affald ......................................................................................................... 46

9. CCS .......................................................................................................... 56

10. Landbrug og skove ................................................................................. 58

11. Høringssvar vedr. øvrige emner: ............................................................ 61

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

T: +45 3392 6700

E: [email protected]

www.ens.dk

Side 1/64

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)

Indledning

Energistyrelsen offentliggjorde den 18. januar 2023 et høringsmateriale

vedrørende forudsætningerne for klimastatus og –fremskrivning 2023

(KF23). Høringsmaterialet omfattede en række sektorforudsætningsnotater,

der beskriver, de væsentligste forudsætninger, som lægges til grund for

KF23. Herudover blev

KF23 sektorforudsætningsnotat forbrugssektorer -

kapitel 4 Datacentre

sendt i høring den 30. januar,

KF23 forudsætningsnotat

Øvrigt affald

sendt i høring 9. februar og den 20. marts 2023 blev

KF23

forudsætningsnotat Affaldsforbrænding

sendt i høring.

Følgende respondenter har afgivet høringssvar:



Anja Hansen



Biogas Danmark



CONCITO



Dansk Affaldsforening



Dansk Erhverv



Dansk Fjernvarme



Dansk Luftfart



Dansk Skovforening



Danske Rederier



Drivkraft Danmark



Green Power Denmark



Klimarådet



Landbrug & Fødevarer



Landsforeningen Danske Mælkeproducenter



Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug



Ørsted

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet værdsætter den positive

modtagelse af KF23 og de rosende høringsbemærkninger. Dette notat

samler holdningstilkendegivelserne fra høringsbemærkningerne. Det

betyder, at indledende og afsluttende høflighedsfraser herunder generelt ros

ikke fremgår af notatet men det kan genfindes i høringssvarene, som findes i

deres fulde længde på Energistyrelsens

KF-hjemmeside.

Indeværende notat organiserer høringssvarene i forhold til KF23

sektorforudsætningsnotaterne og respondent og inkluderer Klima-, Energi-

og Forsyningsministeriets kommentarer til hvert svar. Høringssvar, der er af

mere overordnet eller tværgående karakter, er samlet i afsnit 1, mens

høringssvar vedrørende emner ud over, hvad der er behandlet i

forudsætningsnotaterne er samlet i afsnit 10.

De endelige versioner af KF23 sektorforudsætningsnotaterne offentliggøres i

forlængelse af KF23 hovedrapporten.

Side 2/64

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)

1. Overordnede / tværgående bemærkninger til KF23 forudsætningsmaterialet

Høringssvar vedr. overordnede / tværgående elementer

Klimarådet takker for muligheden for at kommentere forudsætningerne for Klimastatus og -

fremskrivning 2023. Igen i år er vi meget tilfredse med den mulighed for indsigt i

Energistyrelsens modeller, baggrundsantagelser og forudsætningsdata, som høringen

giver. Det er tydeligt, at der arbejdes på at sikre transparens, og det er vigtigt, da det

skaber grundlaget for en god og saglig klimadebat.

Klimarådet har ikke haft mulighed for en detaljeret gennemgang og bearbejdning af

høringsmaterialet inden høringsfristen på grund af stor travlhed med at færdiggøre årets

statusrapport (februar 2023). Men rådet og sekretariatet ser frem til yderligere dialog

omkring forudsætningerne. På den baggrund indeholder dette høringssvar alene

Klimarådets umiddelbare og væsentligste kommentarer.

Green Power Denmark vil gerne takke for muligheden for at kommentere på

Energistyrelsens årlige energi- og klima, Klimastatus- og fremskrivning 2023 (’KF23’).

Overordnet set er Green Power Denmarks indstilling til KF23 særdeles positiv, og roser

Energistyrelsen arbejde med fortsat at videreudvikle både på omfang, detaljeringsniveau

og metoder. Det muliggør en atter bredere anvendelse af fremskrivningens output.

Biogas Danmark skal indledningsvis påpege, at høringsperioden er meget kort til dette

meget omfattende materiale.

Biogas

Danmark

Kritikpunktet tages til efterretning. Det har dog været

prioriteret, at materialet er så fyldestgørende som muligt

af hensyn til transparensen i forudsætningerne.

Afsender

Klimarådet

Kommentar

Den positive modtagelse værdsættes og tages til

efterretning.

Green

Power

Denmark

Den positive modtagelse værdsættes og tages til

efterretning.

Side 3/64

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)

CONCITO takker for muligheden for at kommentere på forudsætningerne til

Klimafremskrivning ’23. CONCITO har gennemset de forudsætninger, som Energistyrelsen

lægger op til at anvende til den næste fremskrivning (KF23). Vi har en række

kommentarer. Der er en del pointer, der går igen i forhold til sidste års høring. Vores

kommentarer til analyseforudsætninger til Energinet 2023, i det omfang de ikke er

imødekommet, er også fortsat gældende. (Høringsvar til analyseforudsætninger)

Tidshorisont for klimafremskrivning

I lyset af regeringens mål om nettonul i 2045, bør Energistyrelsen overveje at forlænge

tidshorisont for Klimafremskrivning til netop 2045.

Green Power Denmark finder det positivt, at KF23 ligesom KF22 går til 2035 i stedet for

2030. Men vi ser det vigtigt, at Energistyrelsens fremover forlænger perioden minimum til

2040. Regeringen har et ønske om at fremrykke Klimaneutralitetsmålet fra 2050 til 2045.

Samtidigt viser de seneste rapporter fra IPCC, at Danmark sandsynligvis skal forøge sine

kommende ambitioner yderligere for at overholde sine forpligtigelser til Paris-aftalen.

Dermed bliver det gradvist mere relevant at vurdere vores samlede udledninger mod 2040

med den planlagte politik.

CONCITO

Høringsperiodens længde afstemmes i forhold til den

nødvendige tid til at udføre modelberegningerne, når

forudsætningerne er konsoliderede, således at KF kan

offentliggøres i april (jf. klimalovens årshjul).

Relationen til AF23 mv. er noteret.

CONCITO

Ønsket om en længere fremskrivningsperiode tages til

efterretning.

Green

Power

Denmark

Side 4/64

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)

2. Principper og politikker

Høringssvar vedr. kapitel 1: Principper for frozen policy

Håndtering af frozen policy

Som tidligere påpeget bør afgrænsningen ”på klima- og energiområdet” udgå, jf.

Finansministeriets vejledning om, at der skal foretages konsekvensvurdering af alle

politiske tiltag med større klimamæssig konsekvens; ikke kun klimamæssige tiltag.

Afsender

CONCITO

Kommentar

Opfordringen er noteret. Afgrænsningen af frozen-policy-

definitionen indebærer uundgåeligt afvejninger af

forskellige hensyn.

Der er anlagt den afgrænsning, at der forudsættes en

”business as usual” antagelse for politikområder, der ikke

har energi- eller klima som hovedmålsætning (herunder

fx beslutninger om udbygning i infrastruktur), hvormed KF

afspejler de udledninger, der alt andet lige må forventes

at komme på disse områder uden yderligere klima- og

energipolitiske initiativer.

Opfordringen er noteret. Afgrænsningen af frozen-policy-

definitionen indebærer uundgåeligt afvejninger af

forskellige hensyn.

Ift. princippet om at EU-politikken på klima- og

energiområdet også er underlagt fastfrysning i KF, så er

dette princip ikke blot betinget af hensynet til at den

danske politik på klima- og energiområdet – der jo på

mange områder er nært forbundet med EU-politikken –

skal være fastfrosset i klimafremskrivningen, men også af

at der erfaringsmæssigt kan ske mange ændringer

undervejs i processen fra at EU Kommissionen kommer

Frozen Policy antagelsen i EU bør genovervejes, er svær at overholde i praksis. Green

Power Denmark mener grundlæggende, at det giver rigtig god mening at tage

udgangspunkt i Frozen Policy for Danmark, når danske tiltag skal vurderes. ”Frozen Policy”

betyder, at udviklingen er betinget af et ”politisk fastfrossent” fravær af nye tiltag på klima-

og energiområdet ud over dem, som Folketinget eller EU har besluttet før 1. januar 2023

eller som følger af bindende aftaler.

Men i de seneste år har vi set virkeligheden overhale antagelserne både fra EU eller andre

store områder, der har indflydelse på dansk energi- og klima. Det er fx Tyskland og

Frankrig samt andre EU-lande, der på nationsniveau har vedtaget store støttepuljer til brint

og Power-to-X. Eller Tyskland der har indført forøget energibeskatning, via. CO2-afgifter, i

den tunge vejtransport.

Green

Power

Denmark

Side 5/64

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)

Høringssvar vedr. kapitel 1: Principper for frozen policy

Overordnet set er der flere eksempler, hvor skildringen mellem frozen og ikke-frozen policy

i udlandet, ikke er klar. I KF23 sektorforudsætningsnotat Principper og Politikker står, at

”Fastfrysningen gælder alene danske og EU-politik på klima- og energiområdet og betyder

ikke, at udviklingen er sat i stå.”

EU’s CO2-kvotepris er et eksempel på, at forventningen til fremtidige tiltag på klimaområdet

allerede indregnes i prissætningen af de danske tiltag, selvom der anlægges en frozen

policy tilgang. Det er tilmed beskrevet i KF23 sektorforudsætningsnotat Principper og

Politikker (side 5). Derfor giver det ikke mening også at anlægge en frozen policy tilgang til

udlandet, når ikke det kan gøres konsekvent.

Et omvendt eksempel er hvordan Energistyrelsen tidligere har, og nu behandler

udlandsforbindelserne. Green Power Denmark roser Energistyrelsen for at overgå til

ENTSO-E’s mere klimaambitiøse TYNDP-scenarier i EU i stedet for de tidligere anvendte

National Trends (se punkt længere nede). Green Power Denmark formoder, at overgangen

sker, fordi man bedre vil fange et markedet, der udvikler sig hele tiden. Green Power

Denmark finder det derfor også vigtigt, at Energistyrelsen har ambitioner om at

implementere ENTSO-E’s ERAA-scenarier fra efteråret 2022, og vi mener, at det er vigtigt,

at datagrundlaget er så opdateret som muligt. Men disse aspekter vil bryde med

”Fastfrysningen gælder alene danske og EU-politik på klima- og energiområdet og betyder

ikke, at udviklingen er sat i stå.”

Green Power Denmark opfordrer Energistyrelsen til, at der mht. udviklingen i udlandet bør

anlægges en ”bedste bud ”-fremgangsmåde, da dansk indflydelse i udlandet og EU er

minimal, men konsekvenserne ved ikke at tilrettelægge dansk politik i forhold til den

forventede udvikling og målsætninger i udlandet, kan være meget omfattende

Afsender

Kommentar

med et udspil til at en endelig aftale vedtages af

medlemslandene.

Hvis KF skulle baseres på best-guess for udviklingen i

EU-politikken ville dette dels kræve et omfattende

analysearbejde (ift. hvad den mest sandsynlige udvikling

ville være), dels medføre en betydelig risiko for

væsentlige ændringer i fremskrivningen fra år til år pga.

ændringer i vurderingen af hvad den mest sandsynlige

udvikling er (hvilket ikke vurderes at være

hensigtsmæssigt). Ift. forudsætninger omkring udland til

forskellige typer fremskrivninger, herunder sammenhæng

mellem priser på energi og CO

-kvoter samt udenlandsk

kapacitetsudvikling, bemærkes endvidere, at der i nogle

henseender er tale om ”det muliges kunst”, da det er ikke

altid muligt at sikre fuld konsistens mellem

forudsætninger baseret på forskellige kilder.

Side 6/64

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)

Høringssvar vedr. kapitel 2: Politik og aftaler i KF23

Desuden fremgår det ikke i kapitlet ”Politik og aftaler i KF23”, hvordan eller om

Energistyrelsen indregner ”Omstillingsstøtte til virksomheder” fra grøn skattereform

aftalen. Hvis ikke denne omstillingspulje indregnes, så vurderer DI, at Energistyrelsen vil

undervurdere reduktionseffekten af grøn skattereform.

Mankoen bør opgøres i henhold til CRF-tabellen

Det fremgår af forudsætningsnotatet Principper og politikker, at reduktionseffekten af

reguleringen af metanlækage fra biogasanlæg vil indgå i mankoen for 2025 og 2030, men

ikke i udledningstal i CRF-tabellen, da der endnu ikke er dokumentation for effekten. Det

er problematisk, at der således laves to klimaregnskaber.

Klimarådet er enig i, at der er fagligt belæg for at antage, at reguleringen vil medføre en

reduktionseffekt og bidrage til at mindske mankoen for klimalovens mål. Der opfordres

dog til, at Energistyrelsen eller Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets departement i

stedet kommunikerer denne reduktionseffekt parallelt med fremskrivningen fremfor at

indregne den i mankoen. På den måde vil man undgå uhensigtsmæssigheder i form af, at

udenforstående ikke selvstændigt kan beregne mankoen på baggrund af CRF-tabellerne

og dermed ikke kan foretage analyser af målopfyldelse med nemt tilgængelige data. Det

er endvidere et sundt princip at holde fast i, at klimalovens mål opgøres i

overensstemmelse med FN’s opgørelsesmetoder. De tilsiger, at der ikke kan regnes med

effekten af tiltag, før der foreligger dokumentation. Klimarådet er klar over, at det er

nævnt i den politiske aftale, at reduktionseffekten skal indregnes i mankoen, men mener

fortsat at det er uhensigtsmæssigt.

Hvis tilgangen med to klimaregnskaber fastholdes, bør Energistyrelsen fremlægge de

udeladte data i selve CRF-tabellen, som anvendes til mankoopgørelsen.

Afsender

Klimarådet

Kommentar

Den konkrete udmøntning af ”Omstillingsstøtte til de

virksomheder, der har sværest ved at omstille sig” fra

Aftale om Grøn Skattereform for industri mv. 2022 afventer

konkret udmøntning og er derfor ikke medregnet i KF23.

Det vurderes vigtigt, at KF angiver middelrette skøn for de

fremtidige drivhusgasudledninger. Såfremt

reduktionseffekten af reguleringen af metanlækage fra

biogasanlæg ikke blev inkluderet, ville de fremtidige

drivhusgasudledninger fremstå højere end de reelt

skønnes til.

Som Klimarådet også nævner fremgår det desuden af

Aftale om grøn strøm og varme

”Aftalepartierne er dog

enige om, at den skønnede effekt lægges til grund for

mankoopgørelser for 2025 og 2030, fra aftalen er indgået

og indtil nye målinger indgår i Klimafremskrivningen.”

KF er udgangspunkt for manko-opgørelserne følger det

heraf, at den forventede effekt af reguleringen af metantab

fra biogasanlæg også skulle indregnes i mankoopgørelsen

i KF.

I de endelige Excel-ark med KF23 CRF-tabellerne vil der

blive tilføjet to rækker under selve CRF-tabellen, der viser

de indregnede korrektioner som følge af den forventede

effekt af hhv. metantabsreguleringen og biocovers.

Side 7/64

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)

Høringssvar vedr. kapitel 2: Politik og aftaler i KF23

I KF23 Principper og Politikker afs. 3.3.2 om principper for geografisk afgrænsning

fremgår det at tal for udledning fra søfart i en dansk kontekst belyses gennem Global

Afrapportering. Danske Rederier er enige i brugen af data fra Global Afrapportering, som

en fornuftig kilde, men gør opmærksom på at tallene er behæftet med en vis usikkerhed.

Der findes ikke datakilder, der omfatter al national søfart, uanset skibsstørrelse eller som

kan redegøre for, om det bunker der sælges fra DK bruges til national eller international

søfart. For at tydeliggøre denne usikkerhed i data kunne uddrag fra Global Afrapportering

med fordel bringes i form af et resume i KF 23 Sektorforudsætningsnotat for Transport,

kapitel 5, afs. 2.

Green Power Denmark er bevist over de store usikkerheder, når der udarbejdes en

fremskrivning. Vi finder det midlertidig ærgerligt, at visse tiltag, der er truffet, ekskluderes

fra fremskrivningen grundet et usikkert grundlag. Her bør der som minimum gives et

forsigtig bud på reduktionseffekt, hvis nogen. Disse tiltags reduktionseffekt kan foreligge

som et separat sektornotat. Det er fx Tilskudspulje til grøn omstilling og målrettede

energieffektiviseringer på 360 mio. kr., der er en del af Grøn Skattereform fra 2020.

Afsender

Danske

Rederier

Kommentar

I den endelige version af notatet er følgende tilføjet i en

fodnote på side 24:”Det

er værd at bemærke, at

udledningstallene fra international skibs- og luftfart med

relation til Danmark er behæftet med en vis usikkerhed.

Årsagen er, at der ikke findes datakilder, der omfatter al

national søfart eller som kan redegøre for, om det bunker

der sælges fra Danmark bruges til national eller

international søfart.”

”Tilskudspulje til grøn omstilling og målrettede

energieffektiviseringer” er omprioriteret ifbm.

klimaaftale om

grøn strøm og varme,

hvorfor midlerne indgår i KF23

derigennem. Det var således en fejl, at den fremgik i tabel

2.3, og fejlen er nu rettet.

Tiltaget loft over lattergasudledninger fra store renseanlæg,

som blev besluttet med Aftale om en grøn affaldssektor og

cirkulær økonomi i 2020 er dermed det eneste danske tiltag

som ikke indgår i KF23 pga. mangel på data og

dokumentation om tiltagets effekt.

KF udarbejdes som et såkaldt ”Frozen-policy” scenarie,

dvs. at udviklingen er betinget af et ”politisk fastfrossent”

fravær af nye tiltag på klima- og energiområdet.

Bevæggrunden for dette er, at KF skal informere

regeringen og Folketinget om et eventuelt behov for

yderligere politiske tiltag, såfremt der ønskes en anden

Green

Power

Denmark

Energistyrelsens forudsætninger for klimastatus og fremskrivning sker efter et frozen

policy scenarie, men det oplyses, at man vil anvende samme metode, der blev anvendt i

Klimastatus- og fremskrivning 2022.

Det betyder, at man kun delvist indregner de

klimaeffekter som forventes på landbrugsområdet gennem

Aftalen om grøn omstilling af

landbruget af 4. oktober 2021.

L&F mener, at alle tiltag bør fremgå i fremskrivningen.

Landbrug

Fødevarer

Side 8/64

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)

Høringssvar vedr. kapitel 2: Politik og aftaler i KF23

Når forudsætningerne for klimafremskrivning for frozen policy på landbrugsområdet

anvendes, er konsekvensen, at effekterne fra

Aftalen om grøn omstilling af landbruget af

4. oktober 2021

kun delvist medregnes, dvs. dele af implementeringssporet med

indsatsen for udtagning af jord fra produktion samt hyppig udslusning og krav til

husdyrene fordøjelse. Der mangler således betydelige elementer i Energistyrelsens

forudsætninger. Bl.a. at forudsætningerne ikke medtager, at man i landbrugs- og

skovsektoren med landbrugsaftalen er blevet pålagt et bindende reduktionsmål. Med

landbrugsaftalen indføres der nemlig er bindende reduktionsmål på 55-65 pct. for

landbrugs- og skovsektoren ift. niveauet i 1990. Det betyder, at der skal findes en

reduktion på mellem 6,1 – 8 mio. CO

e. Hele landbrugsaftalens udviklingsspor, som jf.

aftalen skal give en reduktion på 5 mio. CO

e, er heller ikke medregnet i disse

forudsætninger. Der er altså 5 mio. tons CO

e-reduktion i udviklingssporet, som er

besluttet politisk, men som ikke er medregnet i Energistyrelsens klimafremskrivning.

Når der ikke medtages de reduktioner af drivhusgasser, som er besluttet med

Aftalen om

grøn omstilling af landbruget

i fremskrivningen, så giver fremskrivningen et skævt billede.

Det danske fødevareerhverv har en ambition om at indfri både implementeringssporet og

udviklingssporet i landbrugssaftalen.

Afsender

Kommentar

udvikling, end den KF skønner. Derfor indregnes

reduktionsmål ikke.

Årsagen til, at en række vedtagne tiltag fra fx

Aftalen om

grøn omstilling af landbruget af 4. oktober 2021

ikke

inkluderes i fremskrivningen, er at tiltagene typisk enten

ikke er understøttet af et tilstrækkelig konkret virkemiddel,

eller at effekten af det pågældende virkemiddel endnu ikke

kan fastsættes. Dette er uddybet i

sektorforudsætningsnotat Principper og politikker kapitel 1

Frozen policy.

Ud over de metodiske vanskelligheder, der ville være

forbundet med at forsøge at indregne sådanne tiltag, ville

det også yderligere forøge usikkerheden knyttet til

fremskrivningsresultatet. Vurderingen er derfor at det i

disse tilfælde er mere hensigtsmæssigt ikke at indregne

tiltaget og så i stedet klart kommunikere dette (jf. tabel 2.3 i

sektorforudsætningsnotat Principper og politikker kapitel 2,

der oplister tiltag der ikke kan indregnes i KF23).

Fsva de midler, der er afsat til teknologier i udviklingssporet

med stort reduktionspotentiale inden for landbrug, er

midlerne p.t. alene afsat til forskning, udvikling og

demonstrationsanlæg og forventes ikke i

sig selv at give direkte reduktioner. Der vil forventeligt være

behov for regulering for at sikre implementering af disse

virkemidler.

Side 9/64

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)

Høringssvar vedr. kapitel 2: Politik og aftaler i KF23

Frozen Policy antagelser

Det bør være helt tydeligt, hvilke antagelser om frozen policy, der ligger bag

fremskrivningen for forbrændingskapacitet i afsnit 2.2.1, og det bør gøres konsekvent.

F.eks. har Dansk Fjernvarme fået bekræftet, at der i effektvurderingen af lovforslag om ny

organisering af affaldsforbrændingssektoren indgår et nyt VE-prisloft for affaldsvarme på

70 kr./GJ, som slet ikke fremgår af politiske aftaler eller beslutninger fra før 1. januar

2023, og som desuden ikke engang er sendt i høring.

De forventede afgiftseffekter af Grøn Skattereform indgår til gengæld ikke, på trods af, at

disse effekter ifølge KEFM’s egne følsomhedsberegninger forventes at medføre en

forbrændingskapacitet i 2030 på 3,2 mio. tons i stedet for den nuværende antagelse om

en kapacitet på 2,7 mio. tons. i 2030.

Dette forekommer inkonsekvent og Dansk Fjernvarme mener, at de forventede

afgiftseffekter fra aftalen om Grøn Skattereform også bør indgå i KF23.

Afsender

Dansk

Fjernvarme

Kommentar

Der anvendes den skønnede kapacitet fra

effektvurderingen af

Lovforslag om ny organisering af

forbrændingssektoren til fremskrivning af sektorens

udledninger.

L 745 om Ny organisering af affaldsforbrændingssektoren

og konkurrenceudsættelse af forbrændingsegnet

blev

vedtaget i folketinget den 2. juni 2023, og implementerede

afsnit 5 fra den politiske aftale om

Klimaplan for en grøn

affaldssektor og cirkulær økonomi

fra juni 2020.

Konsekvensberegningen, herunder antagelser om frozen

policy scenarier tager derfor udgangspunkt i lovgivningen

før aftalens indgåelse.

VE-prisloftet for affaldsvarme blev drøftet med branchen i

august 2022 og forligskredsen bag Klimaplan for en grøn

affaldssektor og cirkulær økonomi 2020 i september 2022.

Den nuværende prisregulering af affaldsvarme fastholdes,

men det eksisterende prisloft for affaldsvarme erstattes af

et nyt VE-prisloft, som fastsættes med udgangspunkt i de

billigste alternative VE-teknologier frem for at baseres på

centrale kraftvarmeværker.

Endeligt er der ikke taget stilling til de konkrete afgiftssatser

fra Grøn Skattereform, som først vil blive endeligt fastlagt

ifm. arbejdsgruppen for Grøn Skattereforms anden

delrapport.

Side 10/64

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)

3. Priser og vækst

Høringssvar vedr. kapitel 1: Brændselspriser

Usikkerheder forbundet til brændsels- og elpris

Med den aktuelle volatilitet på energimarkederne vurderer Dansk Erhverv, at

fremskrivningen i højere grad kunne beskæftige sig med de usikkerheder, der er for

fremskrivningen af brændsels- og elpriser. Udsving i både de løbende spot- og

futurepriser bevirker, at usikkerheden i fremskrivningen for en lang række forhold

relateret til udfasning af fossile brændstoffer og elektrificering bliver påvirket. Dansk

Erhverv så derfor gerne, at Energistyrelsen i højere grad beskæftigede sig med

forskellige scenarier for udviklingen af brændsels- og elpriser, og derigennem belyste,

hvad forskellige prisniveauer ville have af konsekvenser.

Anvendelse af brændselspriser

Der regnes ikke på brændselspriser, der er kompatible med Paris-aftalen. De

nuværende gaspriser til trods, så kan fremtidsscenariet for fossile brændsler meget vel

være et lavprisscenarie. Virkemidler bliver utilstrækkelige, hvis ikke man anerkender, at

fossile brændsler bliver billige eller i større omfang anvender følsomheder. Behov for

følsomheder er også gældende for priser på biomasse. Som tidligere nævnt vurderer

CONCITO, at den kommende EU regulering af LULUCF-sektoren vil øge værdien af

biomasse og føre til stigende priser på afbrænding af biomasse. Dette kan have stor

indflydelse på rentabiliteten af bl.a. biomasse-kraftvarme og investeringer i

elektrificering af fjernvarmen. Vi fik det indtryk i forbindelse med sidste års

Klimafremskrivning, at der arbejdes med at indarbejde følsomheder.

Afsender

Dansk

Erhverv

Kommentar

Ønsket om følsomhedsanalyser fsva. brændsels- og CO

kvotepriser noteres. Fremskrivning af disse priser er

forbundet med betydelig usikkerhed, og dette er ikke blevet

mindre med den aktuelle volatilitet på energimarkederne.

Klimafremskrivningen er en vurdering af, hvordan udledning

af drivhusgasser samt energiforbrug og energiproduktion vil

udvikle sig fremadrettet under forudsætning af et såkaldt

”frozen policy” scenarie. Det betyder, at kun allerede

besluttede tiltag på klima- og energiområdet medtages i

fremskrivningen. I klimafremskrivningen gælder

fastfrysningen også for EU-politikken på klima- og

energiområdet. Klimafremskrivningen indregner således

effekten af virkemidler, der allerede er vedtaget i EU. På den

baggrund fastholdes det, at det er mest relevant at lægge

IEA’s Stated Policies scenarie til grund for

prisfremskrivningerne.

Der er opmærksomhed på, at der knytter sig særlige

udfordringer til fremskrivning af priserne på biomasse og der

er en ambition om at se nærmere på dette.

CONCITO

Side 11/64

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)

Høringssvar vedr. kapitel 1: Brændselspriser

Green Power Denmark roser Energistyrelsen for deres tilgang til at beregne og

fremskrive energipriserne, særligt i denne periode med ustabile markeder. For

eksempel bakker vi op om, at naturgasprisen i 2030 er på et højere niveau end tidligere

antaget i lyset af krigen i Ukraine.

Afsender

Green

Power

Denmark

Kommentar

Opbakningen tages til efterretning.

Høringssvar vedr. kapitel 2: CO

-priser

Om fremskrivning af kvotepris

Det er kritisabelt at Energistyrelsen baserer sin fremskrivning af kvoteprisen på en CO2-

kvoteprisfremskrivning fra Finansministeriet, der endnu ikke er offentliggjort. Det gør det

reelt umuligt at give kvalificeret input til forventningerne. DI noterer sig desuden, at

kvoteprisen fremskrives på baggrund af markedsprisen for CO2-kvoter i oktober 2022.

På kommenteringstidspunktet (31. januar 2023) koster en CO2-kvote ca. 650 kr./ton

CO2. Det er altså væsentligt over den kvotepris, som ENS anvender som forudsætning

for fremskrivningen. DI opfordrer ENS til at anvende en opdateret kvotepris, der i højere

grad afspejler det faktiske nuværende prisniveau og forventede fremtidige prisniveau.

Efter DI’s opfattelse spiller forventningerne om den fremtidige kvoteprisdannelse en stor

rolle for virksomhedernes adfærdstilpasning.

Håndtering af kvotepriser

CONCITO anbefaler fortsat, at man som minimum bør arbejde med en række

følsomheder i kvoteprisfremskrivningen, evt. med tal fra eksterne analyser eller Europa-

Kommissionen. Det kan desuden være uhensigtsmæssigt, at kvoteprisfremskrivningen

tager udgangspunkt i den gennemsnitlige markedspris for kvoter for én måned (oktober

2022) pga. de løbende markedsudsving. Det bemærkes

også, at kvoteprisen i et nyt kvotehandelssystem for vejtransport, bygninger og små

energi- og industrianlæg skal håndteres fremadrettet og ikke vil indgå i KF23.

Afsender

Kommentar

Opfordringen er taget til efterretning og på baggrund af

bl.a. høringssvarene er det besluttet at anvende

Finansministeriets nye og på fremskrivningstidspunktet

seneste CO

-kvote-fremskrivning fra den 19. januar 2023.

Dermed anvendes en CO

-kvotepris som fx er 649 kr. per

ton (2022-priser) i 2023. De konkrete CO

-kvotepriser kan

findes

her:

https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Basisfremskrivning/kf23_-

_oversigt_over_rettelser_opdateringer_og_supplerende_m

ateriale.pdf

Ønsket om følsomhedsanalyser fsva. CO

-kvotepriser

noteres. Fremskrivning af disse priser er forbundet med

betydelig usikkerhed, og dette er ikke blevet mindre med

den aktuelle volatilitet på energimarkederne.

CONCITO

Side 12/64

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)

Følsomhedsberegninger vil kunne give værdifuld information om Energistyrelsens

modellers evne til at reflektere aktøradfærd som følge af højere priser på CO2. Det er

uklart i, hvilket omfang modellerne i dag har mulighed for at håndtere højere priser.

Følsomhedsberegninger med høje priser kan afsløre dette og danne grundlag for

diskussioner om evt. vigtige tilføjelser/opdateringer af Energistyrelsens modeller.

I EU er store el- og varmeproducerende enheder samt industri- og flyvirksomheder

omfattet af EU’s kvotesystem (EU ETS). Virksomhederne skal nedlægge kvoter

svarende til deres udledninger. Energistyrelsen adresserer, at CO2-kvoteprisen har stor

effekt på kvoteomfattede virksomheders beslutninger i deres modellering af fremtidens

energiforbrug. Til at beregne CO2-kvoteprisens udgangspunkt i KF23 anvender

Energistyrelsen et år-til-dato gennemsnit af kvoteprisen, der går til og med oktober. Den

ender på 525 kr./ton CO2.

Metoden til at fremskrive kvoteprisen er fastlagt af Finansministeriet. Der er to forhold til

styrer udviklingen over tid. Det er valget af alternativ omkostning (renten), og niveauet

af prisen i startåret. Gennemsnittet for kvoteprisen over hele 2022 er

≈

604 kr./ton CO2,

hvilket er over 16% højere end 525 kr./ton CO2. Fremskriver man 604 kr. i stedet for

525 kr. ender man på et niveau, der er 100-150 kr. højere i 2030-2035.

Årsagen til at opdatere 2022-kvoteprisen går dybere end bare at hente seneste tal. I

sektornotat Principper og Politik står der, at effekten af den foreløbige aftale om revision

af EU’ kvotehandelssystem er medregnet gennem CO2-kvoteprisen. Den foreløbige

aftale kom i midten af december 2022, og ved at anvende et gennemsnit til og med

oktober mister man information på overstående effekt. Med andre ord, risikerer

Energistyrelsen at undlade effekten af den foreløbige aftale om revision af EU’

kvotehandelssystem fra KF23.

Green Power Denmark opfordrer dermed Energistyrelsen at anvende et årsgennemsnit

for 2022 for CO2- kvoteprisen, og derefter at genberegne udviklingen mod 2035. Det vil

Green

Power

Denmark

På baggrund af bl.a. høringssvarene er det besluttet at

anvende Finansministeriets

seneste CO

-prisfremskrivning som er baseret på et

gennemsnit fra december 2022, dermed bør effekten af

den foreløbige aftale om revisionen af EU’s

kvotehandelssystem indgå i KF23.

De konkrete CO

-kvotepriser kan findes

her:

https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Basisfremskrivning/kf23_-

_oversigt_over_rettelser_opdateringer_og_supplerende_m

ateriale.pdf

Side 13/64

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)

indregne effekten fra EU’s foreløbige aftale om revision af EU’ kvotehandelssystem fra

december 2022.

Høringssvar vedr. kapitel 3: Økonomiske vækstforudsætninger

Om skøn for udvikling i BNP

I forbindelse med sit skøn for den forventede årlige udvikling i BNP har Energistyrelsen

lagt den seneste mellemfristede fremskrivning til grund for perioderne 2025-2030 og

2030-2035. For perioden 2021-2025 afviger forventningen til den gennemsnitlige årlige

vækstrate dog markant og ligger således væsentligt under det forventede i den

mellemfristede fremskrivning samt i seneste udgave af økonomisk redegørelse. Det

undrer derfor DI, at Energistyrelsen i perioden forventer en gennemsnitlig årlig stigning i

BNP på 1,3 pct., når den kilde Energistyrelsen henviser til regner med en gennemsnitlig

stigning på ca. 2,0 pct. i perioden 2021-2025.

Afsender

Kommentar

Baseret på Finansministeriets ”Planforløb 2030” får

Energistyrelsen fortsat en gennemsnitlig årlig stigning i BNP

til 1,3 pct. for perioden 2021-2025. Stigningen på 2,0 pct. er

beregnet for perioden 2020-2025.

4. Transport

Høringssvar vedr. transport

Om kilometerbaserede vejafgift på lastbiler

Det undrer DI, at Energistyrelsens estimat for aftalen om den kilometerbaserede

vejafgift på lastbiler stadig er under konsolidering, når Skatteministeriet kom med sine

egne skøn for effekten ifm. aftalens indgåelse.

Afsender

Kommentar

Det er aftalen, der var under konsolidering, og ikke aftalens

effekt. Baggrunden for, at aftalen var under konsolidering i

høringsperioden var, at den oprindelige politiske aftale var

indgået imellem Socialdemokratiet, Radikale Venstre,

Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Dermed var to af de

tre nuværende regeringspartier ikke en del af aftalen. Det er

Side 14/64

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)

Høringssvar vedr. transport

Afsender

Om transport

DI anerkender det grundige arbejder, der ligger til grund for fremskrivningen af

emissionerne fra transportsektoren, herunder den løbende udvikling på området, der

undergår store teknologiske og regulatoriske ændringer. DI har tre bemærkninger, der

dækker personbiler, lastbiler og grænsehandel.

I estimering af personbilsalg og -bestand bør der skeles til antallet af køretøjer, der

leases. Herunder bør medtages finansieringsomkostninger til fradrag/afdrag på bilkøb

samt omkostningsprofilen ved leasingbiler.

I fremskrivningen af lastbilernes emissioner ønsker DI, at der redegøres tydeligt for

forudsætningerne bag køb af lastbiler. Herunder effekten af de kilometerbaserede

vejafgifter på både kørselsomfang og antagelser om grønnere køretøjer. Derudover

ønsker DI, at der ved køb af el-lastbiler desuden tages højde for omkostningerne ved

etablering af ladeinfrastruktur, som især udgør en barriere ved køb af de første lastbiler.

[For DI punkt vedr. grænsehandel, se særskilt tabel for høringssvar vedr.

grænsehandel med brændstoffer længere nede i notatet].

Kommentar

dog nu bekræftet, at aftalen fortsat står ved magt og at den

dermed indgår i KF23.

Anerkendelsen af arbejdet med fremskrivning af

emissionerne fra transportsektoren værdsættes.

Det har ikke været muligt at inddrage forhold omkring leasing

i fremskrivningen af personbiler til KF23, men det ses som et

udviklingspunkt til kommende fremskrivninger.

Fremskrivningen af salget af lasbiler er foretaget med

udgangspunkt i Transportministeriets Lastbilvalgsmodel.

Transportministeriet er derfor skribent på beskrivelsen og

dokumentationen af Lastbilvalgsmodellen. Denne beskrivelse

er blevet uddybet betydeligt i det materiale, der

offentliggøres.

I modellen indgår den kilometerbaserede og CO

differentierede vejafgift for lastbiler i de variable

omkostninger som én ud af mange forudsætninger og

effekten af den kilometerbaserede vejafgift er ikke opgjort

særskilt.

Håndteringen af opsætning af ladeinfrastruktur i forbindelse

med køb af batterilastbiler er beskrevet i det nye

dokumentationsmateriale for Lastbilvalgsmodellen.

For så vidt angår den strukturelle effekt af den

kilometerbaserede vejafgift på trafikarbejdet er anvendt den

Side 15/64

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)

Høringssvar vedr. transport

Afsender

Kondenseffekt fra luftfart

Ikke-CO2 effekter i emissionsopgørelsen for international luftfart omfattes fortsat ikke.

Dets effekt bør nævnes.

CONCITO

Forudsætninger for transport

CONCITO finder det positivt at den nye lastbilvalgsmodel fra Transportministeriet vil

blive anvendt, samt at der indarbejdes et mætningspunkt i personbilejerskabet.

CONCITO

CONCITO finder det fortsat uhensigtsmæssigt at LTM/GMM ikke anvendes til

fremskrivning af trafikarbejdet for personbiler.

CONCITO

Kommentar

af Skatteministeriet beregnede effekt i forbindelse med

aftalen fra juni 2022.

Som der står angivet i forudsætningsnotatet, skal der ifølge

FN’s opgørelsesregler kun indregnes udledninger af CO

og N

O fra den nationale luftfart. Den årlige Klimastatus

og -fremskrivning opgør derfor ikke øvrige klimaeffekter.

Ikke-CO

relaterede klimaeffekter er dog beskrevet i den

årlige Globale Afrapportering, som offentliggøres

sideløbende med klimafremskrivningen.

Anerkendelsen af arbejdet med lastbilsvalgsmodellen

værdsættes. Til KF23 har det ikke været muligt at indarbejde

et reelt mætningspunktet i fremskrivningen af

personbilsbestanden. Der er dog indarbejdet en dæmpende

effekt, som afspejler forventningen om en aftagende vækst i

bilparken.

Den beregnede udvikling i trafikarbejdet for personbiler

justeres i KF23 nu således, at fremskrivningen følger

udviklingen i trafikarbejdet estimeret i Grøn Mobilitetsmodel.

Hermed sikres det, at den overordnede udvikling i

aktivitetsniveauet i KF23 flugter med Vejdirektoratets

fremskrivning.

Der tages fortsat udgangspunkt i fremskrivningen af

bestanden og salget af personbiler (da der de seneste år har

været et stort fokus på antallet af biler og den tidligere

metode ikke var egnet hertil). På baggrund af den

fremskrevne bestand beregnes udviklingen i trafikarbejdet.

Side 16/64

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)

Høringssvar vedr. transport

Afsender

I afsnittene om indenrigsluftfart og -søfart fremgår det at der vil ske en

omkostningsstigning pga. CO2-afgift og/eller iblanding af grønne brændstoffer. Særligt

for indenrigsluftfarten på det påregnes at have en efterspørgselseffekt.

I omtalen af aftalen om Grøn Skattereform mener vi, at den i indledningen nuværende

formulering om at reformen ”vil have en begrænset effekt på brændstofprisen for

vejtransporten, da det samlede afgiftsaftryk for fossile brændstoffer vil være uændret”,

er misvisende. Det er jo ikke givet at den samlede afgift ikke kan blive anbefalet, og

politisk besluttet, at stige.

I afsnit 3.4 angives at der anvendes et estimat for hybridbilers el-andel af kørte km. på

50%, på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse fra Skatteministeriet. Vi finder det

mere retvisende at anvende undersøgelsen lavet af COWI for Vejdirektoratet, som

baserer sig på reelle bildata, i stedet for spørgeskemaer

CONCITO

Kommentar

Trafikarbejdet justeres ved hjælp af bilernes årskørsler, jf. det

opdaterede forudsætningsnotat.

Fremskrivningen af indenrigsluftfarten tager højde for, at der

med en CO

-afgift, som fastsat i

Aftale om grøn skattereform

for industri mv. fra 2022,

vil ske en efterspørgselseffekt.

Effekten er med til at dæmpe udviklingen i sektorens

aktivitetsniveau. Det vurderes, at afgiften ikke er tilstrækkeligt

til at udligne merprisen ved VE-brændstoffer for luftfarten.

Formuleringen i indledningen af effekten af

Aftale om grøn

skattereform for industri mv. fra 2022

på vejtransporten er

ændret.

Kommentaren tages til efterretning og antagelsen til plug-in

hybridbilers kørsel på el justeres, så det følger resultaterne i

COWI’s rapport ”Brændstofforbrug for plug-in hybridbiler”

(februar 2022). På baggrund af denne rapport antages det

nu, at plug-in hybridbiler kører 30 pct. af deres årskørsel på

el og 70 pct. på benzin, jf. det opdaterede

forudsætningsnotat.

Ændrede priser for alternative brændstoffer vil have

betydning for afgiftens effekt. Det har dog ikke været muligt i

KF23 at komme med tilstrækkeligt solide vurderinger af

denne udvikling til at indregne en effekt i KF23.

CONCITO

I KF 23 Sektorforudsætningsnotat for Transport fremgår det af introduktionen, afsnit 2 at

Grøn Skattereform ikke forventes at have stor betydning for skibsfartens omstilling til

grønne brændstoffer, idet der ligges til grund, at en sådan omstilling, stadig er dyrere

end afgifterne. Danske Rederier kan for så vidt tilslutte sig dette ræsonnement, i hvert

fald som et øjebliksbillede. I takt med at produktionen af grønne brændstoffer skaleres

forventes prisen at falde, hvilket vil ændre billedet.

Danske

Rederier

Side 17/64

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)

Høringssvar vedr. transport

Vi påpeger at Grøn Skattereform allerede nu vil fordyre transporten til søs ift. i dag. For

indenrigsruter, hvor det er muligt at overgå til vejtransport, må der forventes et

modalskifte. Som følge heraf, vil mængden af søtransport reduceres hvorved

energibehovet ikke nødvendigvis kan forventes at være konstant.

Danske Rederier vil anbefale, at der frem mod 2024 arbejdes på en kvalificering af

betydningen af Grøn Skattereform for indenrigssøfarten og muligheden for et

modalskifte af godstransport fra sø til landevej.

I tråd med ovenstående bemærker vi at kapitel 5 afsnit 2, nævner et øget fokus på

indenrigstransporten i takt med at nye reguleringstiltal under EU's FF55-pakke rulles ud,

her tænker vi navligt på skibsfartens inklusion i EU ETS systemet (fra 1.1.2024) og

introduktionen af FuelEU Maritime (fra 1.1.2025). Danske Rederier støtter op om

behovet for at revurdere modeller og forudsætninger for indenrigssøfarten frem mod

KF24, og vi bistår gerne i dette arbejder.

KF23 sektorforudsætningsnotat Transport:

Green Power Denmark roser Energistyrelsen for kontinuerligt at videreudvikle deres

metoder og antagelser. Det gælder især vejtransporten, der er en kompleks størrelse.

Vi bakker stærkt op om, at Energistyrelsen vil beregne et Mætningspunkt for antallet af

personbiler for at reflektere, at befolkningsvæksten og - sammensætningen mod 2035.

I forbindelsen med offentliggørelsen af kilometerbaseret vejafgift for lastbiler, blev der

fremlagt tal for antallet af diesel, brint, el lastbiler mv. over tid. Det er overraskende, hvis

der benyttes forskellige forudsætninger/modeller til forskellige formål. Det bør ensrettes

så antagelser i Klimafremskrivninger matcher fremskrivninger hos Skatte- og

Transportministeriet.

En sidste kommentar vedrører ladeinfrastruktur på side 49 (Tabel 3.16). Dansk e-

Mobilitet har sammen med DTU og Hybrid Greentech udarbejdet en beregner, som på

kommuner og landsplan beregner behovet for ladeinfrastruktur frem til 2030. Dansk E-

Afsender

Kommentar

Danske

Rederier

Anderkendelsen af arbejdet med fremskrivningen samt input

hertil værdsættes.

Green

Power

Denmark

Green

Power

Denmark

Green

Power

Denmark

Anerkendelsen af arbejdet med et mætningspunktet

værdsættes. Til KF23 har det dog ikke været muligt at

indarbejde et reelt mætningspunktet i fremskrivningen af

personbilsbestanden. Der er indarbejdet en dæmpende

effekt, som afspejler forventningen om en aftagende vækst i

bilparken.

Aftale om kilometerbaserede vejafgifter for lastbiler indgår i

KF23 baseret på de i aftalen forventede effekter. Aftalen er

dog ikke den eneste forudsætning, der er lagt ind i modellen,

hvorfor det samlede resultat for fordelingen af lastbiler på

størrelser og teknologier kan variere fra de fremlagte tal.

Udrulning af ladeinfrastruktur er af essentiel betydning, men

samtidig vanskelig at forudsige. Der arbejdes løbende på at

forbedre datagrundlaget for vores fremskrivninger.

Side 18/64

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)

Høringssvar vedr. transport

mobilitet og Green Power Denmark er meget enige i behovet for AC-ladestandere

under 50 kW, men vi vurderer, at der er behov for 4.300 lynladepunkter med en effekt

på over 100 kW i 2030, og ikke 10.000 ladepunkter med en effekt over 50 kW –

forskellen kan skyldes ændring i fordelingen mellem hurtigladere (50 kW) og lynladere

(150 kW). Vi mener at behovet for ladestandere med en effekt på 50 kW vil være

begrænset, mens DC-ladning i høj grad vil ske på lynladere. (Kilde i fodnote:

Charge

Point Calculator | Dansk e-Mobilitet (danskemobilitet.dk)).

Høringssvar vedr. biobrændstoffer

Om effekt af lempelse af afgift på biobrændstoffer

Energistyrelsen ser ud til ikke at have medregnet en priseffekt af den lempelse af

afgiften på biobrændstoffer, der vil påvirke prisen på HVO, B25 diesel og lignende

grønnere motorbrændstoffer positivt. Det undrer derfor DI, at der i Energistyrelsens

prisforventninger ikke skelnes mere eksplicit mellem prisudviklingen på hhv.

konventionel diesel og biodiesel.

Anvendelsen af bio- og elektrobrændstoffer bør fremgå tydeligere Danmark har valgt at

indføre et CO2-fortrængningskrav, der skal sikre en større iblanding af vedvarende

energi i gas og flydende brændstoffer. Kravet sikrer, at det er den billigste fortrængte

CO2, der vil blive anvendt, hvilket er en forbedring i forhold til tidligere iblandingskrav.

Det er dog usikkert, hvilke typer bio- eller elektrobrændstoffer der konkret vil blive brugt.

Set i forhold til Danmarks nuværende og potentielt kommende EU-forpligtelser er

usikkerheden uheldig. Danmark er pt. forpligtiget til at bruge en vis mængde

avancerede biobrændstoffer, og der er foreslået en lignende forpligtelse for

elektrobrændstoffer. Uanset om disse forpligtelser anses for hensigtsmæssige eller ej,

er der behov for at opfylde disse. På nuværende tidspunkt er det uvist om

EUforpligtelserne forventes opfyldt, da Energistyrelsen ikke fremskriver den konkrete

anvendelse af brændstofferne. Det gør det vanskeligt at planlægge den nødvendige

Afsender

Kommentar

Afsender

Kommentar

Da omlægningen af afgifterne på brændstoffer endnu ikke er

fastlagt præcist, har det ikke været muligt at medtage denne

omlægning i KF23.

Klimarådet

KF23 er baseret på eksisterende lovgivning, hvor der ikke

skelnes mellem forskellige typer af brændstoffer, ud over

begrænsningen i anvendelsen af bestemte typer biodiesel

(forbud mod palme- og sojaolie, samt begrænsning af

animalsk- og vegetabilsk fedtaffald). Det er derfor ikke muligt

at fastslå den præcise sammensætning af VE-brændstoffer i

fremskrivningen. Der tages i KF23 ikke eksplicit stilling til om

lovgivningen er tilstrækkelig til at sikre opfyldelsen af EU-krav

der gælder fremadrettet.

Med den stigende variation i VE-brændstoffer på markedet-

og da priserne på disse er dikteret af udbud og efterspørgsel,

Side 19/64

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)

Høringssvar vedr. biobrændstoffer

politik i tide. Derfor bør Energistyrelsen fremover eksplicit fremskrive brugen af 2.-

generationsbiobrændstoffer, avancerede biobrændstoffer og Renewable Fuels of Non

Biological Origin (RFNBO), som er EU-terminologi for elektrobrændstoffer eller power-

to-x. En sådan fremskrivning vil være behæftet med væsentlige usikkerheder, hvilket

bør tages højde for i anvendelsen af resultaterne, som for resten af fremskrivningen.

Afsender

Kommentar

vil det være vanskeligt at fremskrive hver enkelt type af

brændstof for sig, ud over en opdeling i, hvad der blandes i

benzin (bioethanol) og hvad der blandes i diesel

(biodiesel/HVO). Det vurderes, at usikkerheden vil være i en

størrelsesorden, hvor det ikke giver mening at lave en

yderligere opdeling, f.eks. et spekulativt gæt på, hvornår

RFNBO (PtX) brændstoffer vil blive anvendt i det danske

brændstofmix.

Kommentar

Fsva. grænsehandel henvises der til Skatteministerens svar

på spørgsmål 204 (alm. del) i Skatteudvalget fra den 10. maj

2023.

Høringssvar vedr. grænsehandel med brændstoffer

Grænsehandel med især diesel er af en væsentlig størrelsesorden, og en flad

fremskrivning af denne afspejler ikke nødvendigvis den omfattende regulering, som kan

påvirke dette. Det gælder f.eks. forventet øget grænsehandel som følge af øgede tyske

afgifter. Derfor opfordrer DI til, at man opdaterer 2016-analysen af grænsehandel og

undersøger de effekter, som EU-regulering og national regulering kan have på

grænsehandlen.

Grænsehandel fremskrives fortsat uændret

Energistyrelsen lægger op til, at grænsehandlen fastholdes på det historiske niveau på

0,7-0,8 mio. ton CO2e. Dette er en relativ stor udledningspost, som må forventes at

påvirkes af afgiftsændringer og anden regulering i Danmark og i nabolandene.

Tyskland indførte i 2021 en ny CO2-afgift på motorbrændstoffer, som stiger fra 25 til 45

euro pr. ton CO2 i 2025. Den tyske afgift vil øge tilskyndelsen til, at tyske køretøjer

tanker i Danmark med øgede udledninger til følge i Danmark. Modsat betyder

Danmarks CO2-fortrængningskrav, at benzin og diesel bliver dyrere i Danmark, og at

tilskyndelsen for tyske køretøjer bliver mindre. Nettoeffekten er af stor betydning ikke

Afsender

Klimarådet

Se ovenfor.

Side 20/64

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)

Høringssvar vedr. grænsehandel med brændstoffer

mindst for Danmarks EU-forpligtelser i ikke-kvotesektoren, hvor en stigning i

grænsehandlen dog kan være meget vanskelig at kompensere for andre steder.

Klimarådet foreslår, at Energistyrelsen til brug for fremskrivningen udvikler metoder til at

belyse grænsehandlen bedre. Grænsehandel er utvivlsomt komplekst, men

Skatteministeriet kan dog allerede i dag estimere grænsehandelseffekter af nye danske

afgifter eller fortrængningskrav. Denne metode bør kunne anvendes, evt. i en

modificeret form, til at give et bud på udviklingen i grænsehandlen. En sådan

fremskrivning vil naturligvis være behæftet med væsentlige usikkerheder, og derfor skal

resultaterne anvendes og præsenteres med denne usikkerhed in mente.

Metoden til at vurdere grænsehandelseffekten på vejtransporten bør få mere

opmærksomhed. KF23 omhandler kun nationale klimabelastning som defineret ud fra

FN’s klimakonvention. Det er kun de territoriale udledninger, der sker i Danmark.

Energistyrelsen skriver i KF23 sektorforudsætningsnotat Transport, at ”I det danske

klimaregnskab, og dermed i KF, indgår alle udledninger knyttet til salget af brændstoffer

inden for landets grænser, uanset om dette brændstof efterfølgende føres ud af landet i

tanken på et køretøj og dermed forbruges i et andet land. Dette følger af FN’s

regneregler for udledningsopgørelser. Salget af brændstof i udlandet, som føres ind i

landet, indgår således ikke i det danske klimaregnskab.”

For det første formoder Green Power Denmark, at der her kun er tale om salget af

brændstoffer til vejgående transport, hvor der ikke skelnes mellem danske og

udenlandske køretøjer herunder last- og varebiler. Og dermed ikke omfatter

udenrigsluft- og skibsfart, der tanker i Danmark, da dette ikke er omfattet af det danske

klimaregnskab.

Afsender

Kommentar

Green

Power

Denmark

Se ovenfor

Side 21/64

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)

Høringssvar vedr. grænsehandel med brændstoffer

Overstående betegnes for Grænsehandelseffekten, og er af ikke-ubetydelig størrelse. I

2019 er den knap 0,8 mio. tons CO2. Energistyrelsen skriver, at ”Nettogrænsehandlen

er umiddelbart forskellen mellem salget af brændstof og forbruget af brændstof.

Eftersom forbruget også dækker over udenlandske køretøjers forbrug i Danmark, og da

en del af danske køretøjers forbrug finder sted uden for Danmark, kan forbruget og

grænsehandlen ikke opgøres præcist.” Metoden til at beregne effekten i

udgangspunktet er altså den statistiske forskel mellem forbrug af brændstoffer i danske

køretøjer og salget af køretøjer.

Om fremskrivningen mod 2030 står, at ”Grænsehandel med transportbrændstoffer

håndteres ud fra en antagelse om, at denne er uændret i forhold til seneste statistiske

opgørelse af grænsehandel. Det begrundes blandt andet ved last- og varebiler i EU er

underlagt samme regler for chauffører, tung transport og infrastruktur, og ikke kun

[brændsels]prisændringer.” Derfor er udledninger fra denne effekt mere eller mindre

konstant mod 2030.

Skatteministeriet har tidligere vurderet, at højere dieselafgifter i Tyskland på deres

tunge transport vil øge udledninger i Danmark med 0,25 mio. tons CO2 på kort sigt, og

potentielt 0,54 mio. tons CO2 i 2025 (kilde:

Tysk CO2-afgift kan øge dansk udledning

med knap 2 mio. ton — EnergiWatch).

Concito vurderer ligeledes i deres nye rapport

”Sådan når Danmark klimamålet i 2025” (2023), at forøgede dieselafgifter i Tyskland

øger mankoen til 2025-målet med 0,4 mio. tons CO2 ift. hvad er indregnet i KF222

I KF23 sektorforudsætningsnotat Principper og Politik er det belyst, at fremskrivningen

tager udgangspunkt i Frozen Policy for energi- og klimapolitik i Danmark og EU, men

ikke på andre områder. De tyske dieselafgifter er allerede vedtaget politik, og det er

faktisk at bryde med Frozen Policy tilgangen ikke at medtage den forventede forøgelse

Afsender

Kommentar

Side 22/64

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)

Høringssvar vedr. grænsehandel med brændstoffer

af grænsehandlen fremadrettet som Skatteministeriet vurderer. Medmindre

Energistyrelsen vurderer noget andet end SKM.

Fremadrettet vil udledningerne fra grænsehandelseffekten have betydelig vægt. I 2030

skal udledninger være ca. 23 mio. tons CO2, og grænsehandelseffekten er knap 1,5

mio. tons CO2, hvis man medregner overstående effekt fra SKM. Effekten vil have

endnu mere betydning for målopfyldelse af 2025-delmålet.

Green Power Denmark opfordrer Energistyrelsen at øge vidensgrundlaget og

derigennem en revurdering af metoden til at estimere Grænsehandelseffekten i

fællesskab med de øvrige organer, Transport- og Skatteministeriet mv.

Høringssvar vedr. kapitel 6: Indenrigsluftfart

At fremskrivningen er inkl Færøerne og Grønland er som tidligere. Men spørgsmålet er,

om ikke I burde overveje at vise det adskilt, altså DK territorialt / Nordatlanten og så en

totalsum – så I leverer som I plejer?

Bemærker lige som sidste år at Rambølls 2017 fortsat ikke er særlig anvendelige, fordi

de ikke ser specifikt på indenrigs – hvor vilkårene er ret forskellige fra det internationale

marked. Dvs. at vækstvilkårene er anderledes end udenrigs.

Der nævnes noget om den kortvarige effekt for 2020 og 2021 (covid). Det indikerer at

alt er normalt igen. Det er det ikke. 2022 end på et sted mellem 75 og 80 % af 2019’s

pax-tal. I har muligvis endnu ikke de konsoliderede paxtal for 2022, men så kunne man

måske fjerne ordet ”kortvarige” og tilføje en lille sætning om indikationerne for 2022.

Afsender

Kommentar

Afsender

Dansk

Luftfart

Dansk

Luftfart

Kommentar

Luftfartens energiforbrug og udledninger vil i dataarket for

transport blive angivet samlet set og opdelt på rent

indenlandske ruter samt ruter mellem Danmark og hhv.

Grønland og Færøerne.

Modellen er ikke udviklet med fokus på at fremskrive

udviklingen i indenrigsluftfarten og der er forskel mellem

udviklingen i aktiviteten i indenrigs- og udenrigsluftfarten.

Begrebet ’kortvarig effekt’ kan virke misvisende og det er nu

rettet. Desuden er der nu indarbejdet en antagelse om, at

aktiviteten i sektoren først i 2025 er tilbage på niveauet fra

før covid-19 (dvs. 2019-niveau).

Dansk

Luftfart

Side 23/64

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)

5. Husholdninger og erhvervs energiforbrug og procesudledninger

Høringssvar vedr. introduktion og opsummering

Ad sektorforudsætningsnotat: Husholdninger og erhvervs energiforbrug og

procesudledninger - Introduktion og opsummering

Her er der i boks 1: IntERACT-modellen, sidste afsnit, beskrevet mængden af grøn gas

i ledningsnettet. Dette er dels en meget kringlet sætning og dels indeholder den helt

forældede markedsvurderinger idet markedet for oprindelsesgarantier er en afgørende

drivende kraft i dag. Det skal derfor anbefales at skrive den om:

”Endelig er det ift. forbrug af ledningsgas vigtigt at bemærke, at så længe mængden af

grøn gas i ledningsgassen er under 100 pct. og mængden er bestemt ud fra

støtteordningerne (og dermed uafhængig af efterspørgslen efter ledningsgas, så vil en

stigning (fald) i en sektors gasforbrug alt-andet-lige øge (mindske) udledningerne i

andre gasforbrugende sektorer, da VE-andelen i ledningsgassen samtidig vil falde

(stige). Læs eventuelt også kapitel 3 om biogasproduktion i sektorforudsætningsnotat

Produktion af olie, gas og VE-brændstoffer.”

Høringssvar vedr. datacentre

I Landbrug & Fødevarer er vi enige i, at det kan være forbundet med meget stor

usikkerhed at fremskrive datacentrenes elforbrug. Det er derfor vigtigt, at

Energistyrelsen følger udviklingen tæt og jævnligt laver nye fremskrivninger.

I forhold til overskudsvarme nævnes det, at der er en antagelse om, at der på langt sigt

vil blive udnyttet overskudsvarme svarende til 15 pct. af det samlede elforbrug til

Afsender

Landbrug

Fødevarer

Kommentar

Antagelsen om, at der på lang sigt udnyttes overskudsvarme

fra datacentre svarende til 15 pct. af det samlede elforbrug til

datacentrenes drift, bygger på forventningen om, at

udnyttelsen af overskudsvarme fra datacentre vil vokse i takt

med, at der bygges flere datacentre i Danmark. Samtidig er

der også begrænsninger for, hvor stor en del af

overskudsvarmen, der kan aftages og nyttiggøres, afhængigt

Afsender

Biogas

Danmark

Kommentar

Biogasprognosen lægges til grund for vurderingen af den

samlede mængde af grøn gas i ledningsnettet. Således vil

andelen af grøn gas udgøre forholdet mellem vurderingen af

mængden af grøn gas og det samlede brug af ledningsgas

på tværs af alle gasforbrugere i Danmark. Derfor vil en lavere

forbrug af ledningsgas i en eller flere sektorer øge den

grønne andel, og omvendt et højere forbrug af gas sænke

andelen.

Side 24/64

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)

Høringssvar vedr. datacentre

datacentrenes drift. Vi finder, at baggrunden for antagelsen om de 15 pct. bør fremgå

mere tydeligt.

Måske er det i randen af dette forudsætningsnotat, men vi finder behov for, at

konsekvenserne ved datacentrernes stigende dataforbrug og den dertil afledte behov

for netforstærkning og netudbygning skitseres nærmere., jf. også afsnittene i bilaget om

kapacitet og elforbrug.

Vigtige spørgsmål i den anledning er, hvor stor en kapacitet, der er i det nuværende net

ved datacentrerne og hvilke omkostningsmæssige konsekvenser, det potentielt kan få

for øvrige forbrugere af såvel Energinets net som berørte distributionsselskabers net

ved netudbygning.

Netforstærkninger og netudbygninger er en central del af den grønne omstilling og

elektrificering. Det er tillige forbundet med store omkostninger som i sidste ende skal

betales af forbrugerne og i nogle tilfælde producenterne. Det er derfor afgørende, at der

ikke sker en overfinansiering. Fx ved, at der bliver etableret en stor kapacitet til et

datacenter, som der så efterfølgende viser sig, at der ikke bliver behov for.

Afsender

Kommentar

af fx størrelsen af fjernvarmeefterspørgsel i de enkelte

fjernvarmenet og af afstand fra datacentre til fjernvarmenet.

Eftersom der er usikkerhed omkring den geografiske

placering af fremtidige datacentre, er det vigtigt ikke at

overvurdere potentialet i fremskrivningerne. Det bemærkes,

at en evt. undervurdering af potentialet formentlig vil

resultere i flere modelberegnede investeringer i luft-til-vand

varmepumper og/eller i biomassekedler via DH-Invest, og

dermed vil drivhusgasudledningsresultatet ikke blive påvirket

nævneværdigt. Antagelserne vedr. udnyttelse af

overskudsvarme fra datacentre revurderes løbende.

Før et datacenter kan blive nettilsluttet, skal datacentret

betale for alle netforstærkninger i både transmissions- og

distributionsnet, som datacentrets elforbrug giver anledning

til. Hvis datacentrets elforbrug viser sig at være mindre, end

hvad man regnede med ved nettilslutningen, har det ikke

omkostningsmæssig betydning for øvrige brugere af nettene,

da betalingen for den nødvendige netforstærkning allerede er

afholdt af datacentret.

Side 25/64

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)

Høringssvar vedr. kapitel 5: Cementproduktion

Husholdningers og erhvervs energiforbrug og procesudledninger

Dansk Erhverv bemærker, at fremskrivningen for elektrificering af erhvervslivet fremstår

konservativ. Selv højtemperaturprocesser kan elektrificeres, hvilket illustreres af, at

produktion af fx. stenuld i stigende grad bliver elektrificeret i udlandet, og der er forsøg

med elektrificering af cementproduktion. Med høje gaspriser må det også forventes, at

flere danske virksomheder fremadrettet vil elektrificere deres højtemperaturprocesser.

Dansk Erhverv vil derfor opfordre til, at Energistyrelsen arbejder med flere scenarier for

elektrificering af dansk erhvervsliv, og herunder udarbejder scenarier hvor størstedelen

af elektrificeringspotentialet indfris. Der er en stor risiko for, at elforbruget

undervurderes.

Afsender

Dansk

Erhverv

Kommentar

Det er korrekt, at der eksisterer et stort potentiale for

elektrificering af dansk erhvervsliv. Den nyeste kortlægning

af dette, udarbejdet af Viegand Maagøe for Energistyrelsen,

viser et stort potentiale, med begrænsninger i netop cement

og stenuldsproduktion.

Vurderingerne af elektrificeringspotentialerne, samt andre

vurderinger indsamlet fra øvrige analyser indregnes i

modellerne, og der skønnes et stort potentiale for

elektrificering. I hvilket omfang, elektrificeringspotentialerne

indfries, afhænger af om konverteringen er rentabel.

I rentabilitetsvurderingen indgår bl.a. vurdering af

investeringsomkostninger til fx varmepumper samt

ombygning af og nedlukning af eksisterende kapacitet.

Herudover indgår forholdet mellem priserne på brændsel og

el.

Side 26/64

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)

Indregning af betydelig struktureffekt fra aftale om Grøn skattereform for

cement- og raffinaderiproduktionen

KF23 indregner en betydelig strukturel reduktionseffekt fra Aftale om Grøn

skattereform for industri mv. i den forventede aktivitet i cement- og

raffinaderiproduktionen frem mod 2035. Det giver anledning til følgende tre

bemærkninger.

For det første er struktureffekten beregnet ud fra en generel priselasticitet. Denne

metode er for generel til at vurdere effekten tilstrækkelig, da den ikke tager højde for

specifikke forhold i de enkelte brancher. Fx antages samme elasticitet i

cementbranchen som for gartnerier. Energistyrelsen kunne med fordel afsøge

muligheden for i stedet at tage udgangspunkt i konkrete elasticiteter fra cement og

raffinaderier eller i de enkelte aktørers situation og mulighed for at reducere

produktionen. Fx finder De Økonomiske Råd, at der ikke er belæg for en betydelig

reduktion i aktiviteten hos Aalborg Portland og de to danske raffinaderier som følge af

en afgift. Det er dermed usikkert, om der reelt vil være en strukturel effekt, eller om

cement- og raffinaderiaktiviteten blot vil fortsætte.

For det andet er metoden inkonsistent på tværs af fremskrivningen. Andre steder i

fremskrivningen, som fx olie- og gasproduktionen i Nordsøen, adspørges de enkelte

aktører om deres forventninger.

For det tredje er Aalborg Portland en af tre prækvalificerede aktører til at vinde CCUS-

udbuddet, der efter planen bliver afgjort i februar 2023. Hvis Aalborg Portland vinder,

og der kommer CCS på cementproduktionen, vil der ikke umiddelbart være behov for at

reducere produktionen på baggrund af en CO2-afgift. Det er dog positivt, at det er

Energistyrelsens ambition at indregne effekten fra udbuddet, når resultatet

offentliggøres. Hvis Aalborg Portland vinder udbuddet, bør det ligeledes indgå i

Klimarådet

Det er korrekt at der indregnes en stor struktureffekt for

cement og raffinaderiproduktion i KF23. Denne struktureffekt

er nærmere beskrevet i dokumentationsnotatet for

ekspertgruppen for en grøn skattereform.

Effekten er markant og behæftet med usikkerhed. Derfor

foretages følsomhedsberegningerne: hvor produktionen

fortsætter på omtrent dagens niveau og hvor produktionen

helt lukker.

Siden høringssvaret blev afgivet er det blevet afgjort, at

Aalborg Portland ikke vandt det første CCS-udbud.

Side 27/64

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)

vurderingen af struktureffekten.

6. Produktion af olie, gas og VE-brændstoffer

Høringssvar vedr. introduktion og opsummering

Ad sektorforudsætningsnotat Produktion af olie, gas og VE-brændstoffer - Kapitel 3

I tabel 1: Historiske udledninger forbundet med produktion af olie, gas og VE

brændstoffer jf. KF22, er der ikke angivet, hvilken enhed der bruges. Er det muligt, at

der kan blive sat enheder på, så det er nemmere at forstå tabellen?

Afsender

Biogas

Danmark

Kommentar

”Mio. ton CO

e” er indsat i tabellen.

Høringssvar vedr. kapitel 2: Raffinaderier

Vi støtter overordnet principperne, der ligger bag forudsætningsmaterialerne, som

grundlag for Klimafremskrivningen.

Det vil i sagens natur altid være en vurdering og en afvejning, i hvilket omfang konkrete

udmeldinger fra markedsaktører og overordnede tendenser i markedet skal indregnes i

den aktuelle Klimafremskrivning. Men forudsætningsnotaterne beskriver generelt de

principper og baggrunde for de valg, og fravalg, der er foretaget.

Vi vil derfor alene knytte en kommentar til forudsætningsnotatet om ”Produktion af olie,

gas og VE-brændstoffer” – nærmere bestemt kapitel 2 Raffinaderier.

Vi er enige i, at Grøn skattereform fremadrettet vil få betydning for raffinaderiernes

egetforbrug af raffinaderigas, og at forbruget af råolie på de danske raffinaderier

Afsender

Drivkraft

Danmark

Kommentar

Der er stor usikkerhed om effekterne af

Aftale om grøn

skattereform for industri mv.,

herunder hvorvidt der vil ske en

indskrænkning af raffinaderiernes produktion, og i hvilket

omfang. Dette er forsøgt afspejlet i følsomhederne.

Det bemærkes endvidere, at det ikke alene er lagt til grund, at

den aftalte CO

-afgift fører til produktionsnedgang. Som det

fremgår af forudsætningsnotatet afsnit 2.2.1.3 er det forudsat,

at der sker en teknisk omstilling af produktionen, som

reducerer egetforbruget af raffinaderigas med ca. 14 pct. frem

mod 2030.

Der henvises til, at der til effekter for raffinaderierne som følge

Aftale om grøn skattereform for industri mv.

i KF23

overordnet er brugt metode og forudsætningerne, som er

anvendt til Ekspertgruppen for en grøn skattereforms første

Side 28/64

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)

Høringssvar vedr. kapitel 2: Raffinaderier

fremadrettet vil falde. Men vi deler ikke antagelserne i forudsætningsnotatet om, at der

alene vil blive tale om en indskrænkning i produktionen på de to danske raffinaderier.

Det strider i første omgang mod hele ideen bag Grøn skattereform – den skal tilskynde

til omlægning af produktionen og ikke tilskynde til lukning af produktionen.

Det er da heller ikke indtrykket, at de to raffinaderier har planer i retning af lukning.

Begge raffinaderier invester, eller har planer om at investere, kraftigt i omlægning af

produkti0nen til at integrere større og større andele af vedvarende energi i produktionen

og muligheder for anvendelse af CCS med mere. I for eksempel Fredericia deltager

Crossbridge Reffinery sammen med Everfuel i HySynergy om produktionen og

integration af store mængder grøn brint i raffinaderiprocessen – et projekt der er støtte

med næsten 250 millioner kroner gennem IPCEI. En støtte der ikke gives til et

konsortium med et raffinaderi, der er i risiko for at lukke.

Derfor fremstår det også meget kategorisk og firkantet, når der i forudsætningsnotatet –

afsnit 2.3.2 – står:

”Den væsentligste usikkerhed ligger i uvisheden om tidspunktet for,

hvornår det ene eller begge de danske raffinaderier eventuelt måtte lukke. Denne

usikkerhed er vanskelig at kvantificere.”

En sådan usikkerhed burde som minimum have ført til, at Energistyrelsen havde rakt ud

til de to raffinaderier for en tættere dialog og indsigt i deres muligheder og overvejelser,

så grundlaget for Klimafremskrivningen bliver retvisende. Vi er med på, at

Energistyrelsen i afsnit 2.3.3. i forhold til kommende fremskrivninger arbejder på at

beskrive raffinaderiernes omstillingsmuligheder yderligere. Det kan vi kun bakke op om,

men samtidig holde fast i, at sådan et arbejde skal indarbejdes allerede nu i

Klimafremskrivning 2023. Vi deltager i sagens natur gerne i dette arbejde.

Afsender

Kommentar

delrapport og af Skatteministeriet i forbindelse med indgåelse

Aftale om grøn skattereform for industri mv.

Side 29/64

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)

Høringssvar vedr. kapitel 2: Raffinaderier

Vi kan i forudsætningsnotatet om ”Husholdningers og erhvervs energiforbrug og

procesudledninger” i kapitel 5 om cementproduktion se, at Energistyrelsen ikke

forudsætter en lukning af cementproduktion i Danmark. Det bygger på en saglig

vurdering af mulighederne for at omlægge cementproduktionen i en klimavenlig retning

– vurderinger som også ville kunne indgå i vurderingen af raffinaderiproduktionen i

Danmark, hvis Energistyrelsen havde rakt ud til raffinaderierne og sat sig ind i deres

muligheder for at omlægge produktionen og integrere større andele af vedvarende

energi.

Er der behov for uddybning af vores kommentarer, kan jeg kontaktes, og vi deltager

også gerne i et møde for en nærmere drøftelse og uddybning.

Afsender

Kommentar

Høringssvar vedr. kapitel 3: Biogasproduktion

Kommende udbudspuljer

Energistyrelsen fremlægger i notatet en fremskrivning af den forventede

biogasproduktion frem til 2035. Biogas Danmark finder, at fremskrivningen ikke er

realistisk i forhold til de nye udbudspuljer.

Energistyrelsen forventer, at de nye udbudspuljer kan levere op til 10 PJ biogas. Da

forligskredsen kort før jul 2021 har besluttet at udmønte de nye udbudspuljer gennem

en model med et fast pristillæg, er det Biogas Danmarks vurdering, at det vil føre til en

lavere biogasproduktion end forventet af Energistyrelsen, da det er markedsaktørerne,

der skal tage risikoen for gaspriserne over en 20-årig periode. Energistyrelsen har i

notater udarbejdet i forbindelse med udmøntningen også bemærket, at den valgte

model vil give mindre mængder end en CfD model.

Afsender

Biogas

Danmark

Kommentar

Der er en usikkerhed forbundet med at forudsige, hvilken

biogasproduktion de kommende støtteudbud vil medføre.

Det noteres, at Biogas Danmark har en mere forsigtig

vurdering. Det er dog valgt at fastholde den oprindelige

antagelse på 10 PJ.

Side 30/64

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)

Høringssvar vedr. kapitel 3: Biogasproduktion

Fald i biogasproduktion for el-producerende anlæg

Det er i KF23 antaget, at mængden af opgraderet biogas vil stige, da en del af de el-

producerende anlæg, inden for støtteperioden, vil konvertere til opgradering. I notatet

antages, at der sker en relativt hurtig udfasning af biogas anvendt til elproduktion efter

2032, hvor anlæggenes støttetilsagn begynder at løbe ud, selv dem der har konverteret

til opgradering.

Biogas Danmark vurderer, at dette fald i produktionen ikke vil ske, da flere

elproducerende anlæg planlægger at omlægge produktionen til opgraderet biogas og

dermed har mulighed for - inden for frozen policy rammer - at afsætte biogassen uden

støtte. Der er allerede en stigende efterspørgsel efter ustøttet biogas til transport – en

udvikling, der vil udvikles yderligere i takt med de allerede besluttede stigninger i CO2

fortrængningskravet fra 2025 og 2030, og ikke mindst indførelsen af ILUC-krav fra

2025. Det vil gøre ustøttet biogas markedsdrevet.

Biogas Danmark er derfor ikke enig i Energistyrelsens vurdering af, at produktionen vil

falde efter 2032, hvor det må forventes, at anlæggene forbliver i drift, selv om

støttetilsagnene udløber.

Dette understøttes også af de øvrige forudsætningsnotater, hvor det er tydeligt, at der

både i landbruget og affaldssektoren fortsat vil være behov for biogasanlæg til at

minimere udslippet af drivhusgasser samt recirkulere næringsstoffer.

Ustøttet biogas

Biogas Danmark hilser det velkommen, at der i KF23 er indregnet en produktion af

ustøttet biogas. I den nye fremskrivning antages det dog, at produktionen af ustøttet

biogas alene skyldes, at anlæggene frasiger sig støtte til en eksisterende produktion

Afsender

Biogas

Danmark

Kommentar

Betragtningen noteres og tages til efterretning. Det

bemærkes at det til KF23 forudsættes, at en andel af de el-

producerende anlæg konverterer.

Dog er det fortsat usikkert at forudsige, hvad der kommer til

at ske i forhold til ustøttet biogas og for anlæg, hvor

støttetilsagn frafalder. Skønnet vil blive genbesøgt til KF24.

Biogas

Danmark

Betragtningen noteres og tages til efterretning. Det antages

til KF23, at ustøttet produktion af biogas primært vil ske

inden for de tildelte årsnormer, som typisk modsvarer det

individuelle anlægs tekniske produktionskapacitet. Der er

Side 31/64

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)

Høringssvar vedr. kapitel 3: Biogasproduktion

inden for årsnormen. Det vil sige, at ustøttet biogas vil gøre indhug i den

støtteberettigede produktion.

Dette er Biogas Danmark ikke enig i gør sig gældende på den lidt længere bane.

Aktørerne, der leverer den ustøttede biogas til transportsektoren i Danmark og

Tyskland, har i første omgang måttet frasige sig støtten for at sikre en levering, der er

økonomisk mere attraktiv end at levere støttet biogas. Aktørerne er i gang med at

udvide anlæggenes kapacitet, så de igen kan udfylde årsnormerne. Det vil øge den

samlede produktion af såvel støttet som ustøttet biogas.

Det er derfor Biogas Danmarks klare vurdering, at denne vedtagne ordning er et

incitament til at producere yderligere biogas, der kan bruges i transportsektoren frem

for, at der vil ske frasigelse af støtten til biogas produceret indenfor årsnormerne.

Dette understreges også i regeringens Grøn Gasstrategi fra 2021, hvor det fremgår, at

der er et potentiale for ustøttet biogas til transportsektoren i forlængelse af opfyldelsen

af EU’s fortrængningskrav, idet biogas i henhold til VE-II direktivet har en meget høj

CO2-fortræningsevne og dermed er et meget attraktivt valg til yderligere CO2-

reduktioner. Det betyder, at CO2- fortrængningskravet i vejtransporten har potentialet til

at øge biogasproduktionen yderligere.

I Analyseforudsætninger 2022 antages, at der vil være et gasforbrug i

transportsektoren. Hvis det samme også er tilfældet i KF23, så vil brugen af naturgas i

transportsektoren ikke være attraktivt, da CO2 besparelsen i forhold til en diesellastbil,

er begrænset. Derfor forventer Biogas Danmark, at et gasforbrug i transportsektoren vil

blive dækket af en ustøttet biogas, da det ikke er muligt at anvende støttet biogas i

transportsektoren.

Afsender

Kommentar

således tale om et skøn, som forudsætter at der ikke

opføres produktionskapacitet uden om støtteordningerne.

Det anerkendes dog, at visse anlæg kan have en årsnorm,

som er lavere en den faktiske kapacitet og at der dermed

kan produceres en mængde ustøttet biogas uden for

årsnormerne.

Skønnet vil blive genbesøgt til KF24.

Side 32/64

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)

Høringssvar vedr. kapitel 3: Biogasproduktion

Konklusion

Biogas Danmark er på basis af drøftelserne med medlemmerne derfor af den faste

overbevisning, at den estimerede anvendelse af ustøttet biogas til for eksempel

transportsektoren og eksport skal lægges oveni produktionen af støttet biogas.

Biogassen vil derfor ikke ”blive taget” fra andre anvendelser der så må bruge naturgas.

Metantab

Biogas Danmark er enig i vigtigheden af, at anlæggene i den daglige drift har fokus på

at minimere metantabet – både af hensyn til klimaet og driftsøkonomien. 1. januar 2023

trådte en ny regulering af metantab fra biogasproduktionen i kraft, hvor forebyggelse af

metantab er en forudsætning for at modtage støtte.

Biogas Danmark er ikke enig i antagelsen i KF23 om, at metantabet fra de

biogasanlæg, som ikke deltog i Energistyrelsens metanprojekt, har et metantab på 4,2

pct. De 4,2 pct. stammer fra en tidligere og langt mindre repræsentativ undersøgelse,

hvor et stort anlæg med et målt tab på 10 pct. bidrog kraftigt til det gennemsnitlige

udslip på 4,2pct. Efter anlægget er renoveret indgår det i den seneste analyse med en

emission på under 2 pct.

Der er ikke noget der tyder på, at udslippet fra anlæg udenfor analysen adskiller sig til

den høje ende i forhold til de anlæg, der deltog i Energistyrelsens måleprojekt.

Tværtimod har målinger på de nye meget store anlæg, der er idriftsat efter analysen vist

resultater under 1 pct. tab. Derfor vil det være mest retvisende at bruge en

emissionsfaktor på 2�½ pct. i idet resultatet fra Energistyrelsens projekt og den

besluttede regulering lægges til grund.

Afsender

Kommentar

Biogas

Danmark

Jf. sektorforudsætningsnotat om Produktion af olie, gas og

VE-brændstoffer lægges der i KF23 til grund, at reguleringen

af metantab fra biogasproduktionen bevirker et metantab på

1 pct.

Side 33/64

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)

Høringssvar vedr. kapitel 3: Biogasproduktion

Det er imidlertid Biogas Danmarks klare opfattelse, at metantabet med en frozen policy

forudsætning allerede fra senest 2025 vil være maksimalt 1 pct. fra hele sektoren. Det

anføres jo i Sektorforudsætningsnotat Principper og politikker, at en politisk

stemmeaftale er tilstrækkeligt til at indregne det i frozen policy – og her er der tilmed

tale om, at det nu er indføjet i støtteloven.

Angående metantab fra danske biogasanlæg, bygger de på allerede gamle

undersøgelser offentliggjort i 2021, da de høje gaspriser har ført til bedre praksis. Et

kvalificeret bud på de reducerede metantab, kan indhentes fra Dansk Biogas, der har

målinger på store nye anlæg.

(Energistyrelsen 2021, https://presse.ens.dk/news/ny-rapport-om-metantab-

fra[1]danske-biogasanlaeg-432900).

Afsender

Kommentar

Lands-

foreningen

Danske

Mælke-

producenter

Lands-

foreningen

Bære-

dygtigt

Landbrug

Biogas

Danmark

Jf. sektorforudsætningsnotat om Produktion af olie, gas og

VE-brændstoffer lægges der i KF23 til grund, at reguleringen

af metantab fra biogasproduktionen bevirker et metantab på

1 pct.

Afsluttende bemærkninger

Biogas Danmark står naturligvis til rådighed for en uddybning af ovenstående

bemærkninger og skal i øvrigt opfordre Energistyrelsen til at overveje en mere

inddragende proces fremadrettet i forbindelse med udarbejdelsen af klimastatus og -

fremskrivningerne. Det er Biogas Danmarks klare opfattelse, at grundet de hastigt

ændrede markedsbetingelser for grøn gas i såvel Danmark som i de lande vi udveksler

gas med, vil en inddragende dialog give et langt bedre grundlag for udarbejdelsen af

denne vigtige publikation end den meget korte høringsproces.

Opfordringen tages til efterretning.

Side 34/64

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)

Høringssvar vedr. kapitel 3: Biogasproduktion

Der er i høringsnotatet en markant mangel på betragtninger om markedsudviklingen i

vores nabolande. Dette til trods for at over 80 pct. af oprindelsesgarantierne

eksporteres til vore nabolande. Aktuelt ses der et boom i eksporten til Tyskland, hvor

der kan spares CO2-kvoter efter det nye system i transportsektoren.

Betragtninger om overgang til produktion af flydende biogas mangler også. De første 3

af flere forflydningsanlæg er under opførelse på eksisterende anlæg.

Afsender

Kommentar

Høringssvar vedr. kapitel 4: Power-to-X

PtX

Der er i dette afsnit beskrevet:

”PtX til metanisering af CO2 fra fx biogasopgraderingsanlæg vil lede til en fortrængning

af CO2 i Danmark, da overskydende CO2 fra biogassen i stedet omdannes til e-metan,

som kan indføres i gassystemet og fortrænge fossil naturgas ligesom bionaturgas.

Denne effekt vil blive beskrevet i emissionsopgørelsen i KF23.”

Der har ikke været muligt at finde noget notat der hedder emissionsopgørelsen. Er det

muligt at Energistyrelsen kan henvise til dette?

PtX-fremskrivning

Dansk Erhverv anerkender den benyttede metode og de underliggende antagelser for

fremskrivningen af den danske PtX-kapacitet frem mod 2035. Det vækker dog

bekymring, at ambitionerne om PtX-projekter og forventningen i Klimastatus- og

Fremskrivning 2023 ikke er samstemmende.

Den metodiske tilgang resulterer i en begrænset forventning til den fremadrettede

udbygning af PtX-kapacitet på 800MW i 2030 og 1600MW i 2035. Den fremskrevne

Afsender

Biogas

Danmark

Kommentar

Emissionsopgørelsen er en del af KF23’s resultater. Den

blev dermed offentliggjort som en del af KF23 ultimo april

2023.

Dansk

Erhverv

Det er antaget i forudsætningerne, at PtX-projekter, som ikke

har udmeldt, hvilken konkret VE-kilde de vil forsynes med, vil

medføre yderligere additionel VE-kapacitet. Det samme

gælder for den antagne kapacitet fra PtX-udbuddet, som pt.

ikke kan tilknyttes kendte projekter.

Metodikken er behæftet med usikkerhed bl.a. i lyset af den

efter KF23’s skæringsdato til indregning af ny politik

Side 35/64

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)

Høringssvar vedr. kapitel 4: Power-to-X

kapacitet står i stærk kontrast til de udmeldte ambitioner fra industrien, der langt

overstiger dette. I den forbindelse vil Dansk Erhverv advare mod, at den lave forventede

kapacitet i fremskrivningen ikke må medføre, at der sker en lav udbygning af VE-

kapaciteten. En markant VE-udbygning er nødvendig, hvis det fulde potentiale for en

industriel opskalering af PtX skal realiseres.

Elektrolyseprocessen og tilhørende komponenter danner overskudsvarme, som kan

anvendes til fjernvarme. Overskudsvarme udgør ca. 10-25% af energien i PtX-

processerne, hvorfor potentialet for at udnytte overskudsvarmen til fjernvarme er stort.

Forudsætningerne antager, at 10% af elforbruget til et givent elektrolyseanlæg

omsættes til overskudsvarme, der kan anvendes til fjernvarme.

Dansk Fjernvarme mener, at det er for konservativt at anvende det laveste estimat i

intervallet og vil kraftigt opfordre til, at den fremtidige udbygning af PtX-anlæg foretages

helhedsorienteret således at der tages hensyn til både elnettet, fjernvarmenettet,

anvendelige lokationer til placering af anlæggene m.v. i ønsket om et effektivt,

sammenhængende energisystem i fremtiden.

Afsender

Kommentar

udkomne EU-regulering, som muliggør forsyning af PtX-

anlæg gennem eksisterende VE i fremskrivningsperioden.

Der arbejdes også i dette lys løbende videre på metoden bag

fremskrivningen.

Forudsætningen er baseret på analyserne bag PtX-

strategien, som peger på, at den samfundsøkonomiske

værdi af en hensigtsmæssig placering af PtX-anlæg ift.

elnettet ofte vil overstige den samfundsøkonomiske gevinst

ved placeringen af PtX-anlæg i nærheden af et fjernvarmenet

og dermed ved udnyttelsen af overskudsvarme. Det skyldes,

at placeringen tæt på fjernvarmenet ofte er i

elforbrugsdominerede områder, som ikke nødvendigvis er en

hensigtsmæssige placering af et PtX-anlæg.

Potentialet for overskudsvarme varierer derudover bl.a. alt

efter hvilken elektrolyseteknologi der anvendes (estimater til

udnyttelsen af overskudsvarme fremgår af Energistyrelsens

Teknologikatalog), og om PtX-anlægget står ved et

fjernvarmeområde, hvor overskudsvarmen direkte kan

aftages.

Det er ikke hele PtX-kapaciteten, som pt. kan tilknyttes en

konkret elektrolyseteknologi, da kapacitet til PtX-udbuddet og

den videre udbygning efter 2030 ikke direkte er knyttet til

projekter fra PtX-pipelinen. Derfor er også placeringen af en

del af PtX-kapaciteten i KF23 ukendt.

Dansk

Fjernvarme

Side 36/64

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)

Høringssvar vedr. kapitel 4: Power-to-X

Afsender

Kommentar

Udnyttelsen af overskudsvarme er derfor baseret på et

overordnet estimat ift. den samlede PtX-kapacitet, som tager

hensyn til både teknologi og placering, og gælder som

modelteknisk antagelse til alle PtX-anlæg og hele

kapaciteten til PtX, som fremskrives med. Det skal

bemærkes, at en udnyttelse af 10% af elforbruget svarer ikke

til den lave grænse af udnyttelsespotentialet i

Teknologikataloget.

Elektrolysekapaciteten i Danmark mod 2030 vil blive påvirket af andre landes politik, der

allerede er vedtaget. I december 2021 udkom den forrige regering med udspillet

”Fremtidens Grønne Brændstoffer”, og heri, ”Strategi for udvikling og fremme af brint og

grønne brændstoffer”. Denne er bedre kendt som ”Power-to-X strategien”. Regeringen

satte her tal på ambitionen for produktionen af brint/Power-to-X brændstoffer i 2030,

svarende til 4-6 GW elektrolyse kapacitet.

I de foreløbige beregninger i KF23 vurderer Energistyrelsen, at elektrolysekapaciteten

ender på lige knap 1 GW i 2030. Det er væsentligt under målsætningen. Der er klar

politisk vilje om at indfri Power-to-X strategien målsætninger, men der mangler klarhed

om en række regulatoriske og markedsrammevilkår. Det drejer sig blandt andet om,

i. Rammer for brintinfrastrukturen herunder ejerskab og finansiering

ii. Vilkår om tariffer og de direkte linjer

iii. Udbud af de 1,25 mia. kr. til brint mv.

iv. EU-regulatoriske aspekter såsom delegeret retsakter som sætter regler for bl.a.

’grønhed’ af brint og rammevilkår i EU for brintinfrastruktur

Green

Power

Denmark

Det bemærkes, at Klimafremskrivningen ikke har til formål at

indikere markedspotentialer, som ikke forventes indfriet

under nuværende politiske aftaler.

Klimafremskrivningen er en frozen-policy fremskrivning, som

fremskriver Danmarks energisystem og nationale CO

udledning baseret på allerede vedtaget politik.

Der henvises til Energistyrelsens årlige udgivelser af

”Analyseforudsætninger til Energinet”, der ligger udover

Frozen Policy.

Aftalen om udvikling og fremme af brint og grønne

brændstoffer, opgørelsen ift. årsdata og årsagerne dertil

forklares nærmere i baggrundsmaterialet til

Analyseforudsætningerne som udarbejdes til brug for

Energinet.

Side 37/64

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)

Høringssvar vedr. kapitel 4: Power-to-X

Det er i lyset af disse ikke-afsluttede myndighedsprocesser i Danmark og EU rimeligt, at

der ikke er bindende økonomiske incitamenter eller krav på plads, som kan garantere

brintproduktion eller efterspørgsel vil ske i Danmark.

Men i den seneste markedsdialog om brint (m. Evida og Energinet) viste aktører sin

interesse for op mod 14 GW elektrolysekapacitet i 2030 i Danmark. Dertil har mange

europæiske lande herunder Tyskland og Frankrig vedtaget meget store støttepuljer til

hhv. brint og Power-to-X. Derfor er det ærgerligt, at Energistyrelsen ikke synliggør det

massive potentiale (14 GW), som kan realiseres i tilfælde af at disse markedsvilkår

bliver fastlagt.

Green Power Denmark anbefaler derfor Energistyrelsen, at de fastholder Frozen Policy

tilgangen i Danmark, men samtidigt synliggør for læseren det realistiske potentiale, der

potentielt foreligger. Modenheden af teknologien og de politiske beslutningerne (som

allerede er sket i flere EU-lande) samt interessen for Power-to-X i det private marked,

tilsiger at læseren bør oplyses om det realistiske potentiale, hvis de rette rammer

fastlægges.

Afsender

Kommentar

Overskudsvarme fra PtX og datacentre

Høringssvar vedr. anvendelse af overskudsvarme

Anvendelse af overskudsvarme fra datacentre og PtX

Det fremgår ikke umiddelbart af materialet, om overskudsvarme fra

datacentre forventes som del af fjernvarmeproduktionen i fremtiden og i

Afsender

Dansk

Fjernvarme

Kommentar

Datacentre:

Af sektorforudsætningsnotat om El og fjernvarme s. 78 fremgår de

antagelser, der er anvendt for udnyttelse af overskudsvarme fra

datacentre i KF23.

Side 38/64

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)

hvilket omfang. Dansk Fjernvarme ser gerne, at materialet som

minimum reflekterer over dette.

Elektrolyseprocessen og tilhørende komponenter danner

overskudsvarme, som kan anvendes til fjernvarme. Overskudsvarme

udgør ca. 10-25% af energien i PtX-processerne, hvorfor potentialet for

at udnytte overskudsvarmen til fjernvarme er stort (fodnote med kilde:

Power-to-X og fjernvarme (danskfjernvarme.dk)).

Forudsætningerne

antager, at 10% af elforbruget til et givent elektrolyseanlæg omsættes til

overskudsvarme, der kan anvendes til fjernvarme. Dansk Fjernvarme

mener, at det er for konservativt at anvende det laveste estimat i

intervallet og vil kraftigt opfordre til, at den fremtidige udbygning af PtX-

anlæg foretages helhedsorienteret således at der tages hensyn til både

elnettet, fjernvarmenettet, anvendelige lokationer til placering af

anlæggene m.v. i ønsket om et effektivt, sammenhængende

energisystem i fremtiden.

Elektrolyse:

Forudsætningen er baseret på analyserne bag PtX-strategien, som

peger på, at den samfundsøkonomiske værdi af en hensigtsmæssig

placering af PtX-anlæg ift. elnettet ofte vil overstige den

samfundsøkonomiske gevinst ved placeringen af PtX-anlæg i

nærheden af et fjernvarmenet og dermed ved udnyttelsen af

overskudsvarme. Det skyldes, at placeringen tæt på fjernvarmenet

ofte er i elforbrugsdominerede områder, som ikke nødvendigvis er

en hensigtsmæssige placering af et PtX-anlæg.

Potentialet for overskudsvarme varierer derudover bl.a. alt efter

hvilken elektrolyseteknologi anvendes (estimater til udnyttelsen af

overskudsvarme fremgår af Energistyrelsens Teknologikatalog), og

om PtX-anlægget står ved et fjernvarmeområde, hvor

overskudsvarmen direkte kan aftages.

Det er ikke hele PtX-kapaciteten, som pt. kan tilknyttes en konkret

elektrolyseteknologi, da kapacitet til PtX-udbuddet og den videre

udbygning efter 2030 ikke direkte er knyttet til projekter fra PtX-

pipelinen. Derfor er også placeringen af en del af PtX-kapaciteten i

KF23 ukendt.

Udnyttelsen af overskudsvarme er derfor baseret på et overordnet

estimat ift. den samlede PtX-kapacitet, som tager hensyn til både

teknologi og placering, og gælder som modelteknisk antagelse til alle

PtX-anlæg og hele kapaciteten til PtX, som fremskrives med. Det

skal bemærkes, at en udnyttelse af 10% af elforbruget svarer ikke til

Side 39/64

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)

den lave grænse af udnyttelsespotentialet i Teknologikataloget.

Pointen bliver tydeliggjort i den endelige version af

forudsætningsnotatet.

7. El og fjernvarme

Høringssvar vedr. el- og fjernvarme notatet generelt

Energistyrelsen laver to årlige fremskrivninger af udbygningen af vedvarende energi og

elforbruget mv. i hhv. Analyseforudsætningerne (AF) og Klimafremskrivningen (KF). AF

angiver et sandsynligt udviklingsforløb for det danske el- og gassystem mod 2050,

herunder udbygningen af VE, og udarbejdes til brug for Energinets opgave med at

planlægge udviklingen i transmissionsnettet. Det er et best-guess scenarie.

KF er derimod en Frozen Policy vurdering på baggrund af de politiske tiltag og rammer,

der beskriver det danske energi- og klimamæssige regnskab fremover.

Fremskrivningerne anvendes bredt i energibranchen. For ikke at give anledningen i

unødig begrebsforvirring og misforståelser, anbefaler Green Power Denmark, at

årsdata i begge publikationen opgøres som ultimo-data. Det er vores forståelse at KF

benytter ultimo, mens AF benytter primo.

Håndtering af omverdens grønne omstilling

Forudsætninger for elforbrug og kapaciteter i udlandet flugter ikke med EU 55 pct. og

tysk 65 pct. mål. Det ændrer på afkast i investeringer i fx vind, hvordan tyskerne

udbygger.

Afsender

Green

Power

Denmark

Kommentar

Kommentaren noteres og tages til efterretning.

CONCITO

Det vurderes, at KF23’s antagelser afspejler EU’s

reduktionsmål på 55 pct. Antagelserne om udviklingen af

udlandet er baseret på ENTSOE-E’s TYNDP22 Distributed

Energy (DE) scenarie. Læs eventuelt mere om TYNDP22 i

ENTSOE-E’s publikation:

System Needs Study Opportunities

Side 40/64

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)

Høringssvar vedr. el- og fjernvarme notatet generelt

Afsender

Kommentar

for a more efficient European power system in 2030 and

2040.

Med anvendelsen af DE-scenariet, sker omverdenens

grønne omstilling hurtigere end forventet i scenariet anvendt i

KF22 og ud fra en mere decentraliseret tilgang. DE-scenariet

er valgt, da scenariet opfylder de europæiske mål om mindst

55 pct. reduktion i 2030 og klimaneutralitet i 2050. På

baggrund af den energikrise Europa befinder sig i, vurderes

scenariets præmis om større grad af selvforsyning og

energieffektivitet herudover at være det mest relevante på

nuværende tidspunkt.

Bemærkningen noteres og tages til efterretning.

Nettab i fjernvarmesystemet

Der forudsættes et nettab i fjernvarmenettet på 20%, som er konstant i perioden 2022-

2050. Dansk Fjernvarme vurderer, at et nettab på 20% i et gennemsnitligt, eksisterende

fjernvarmenet er tilnærmelsesvis retvisende, men må forventes at reduceres i takt med

eksempelvis udbredelsen af lavtemperaturfjernvarme. Desuden er det Dansk

Fjernvarmes vurdering, at nettabet i nyetablerede fjernvarmenet vil være mindre end

20% (15% og nedefter). Jf. Dansk Fjernvarmes høringssvar om Analyseforudsætninger

2022 til Energinet, står vi gerne til rådighed for en drøftelse af nettab i både fjernvarme-

og elnet.

Dansk

Fjernvarme

Høringssvar vedr. kapitel 3: Udenlandske el-produktionskapaciteter mv.

Udlandsforbindelser

Forventninger til mulige begrænsninger af tilgængelig kapacitet på forbindelsen mellem

Jylland og Tyskland pga. belastninger af det interne net i Tyskland er beskrevet i Boks 1

Afsender

Ørsted

Kommentar

Bemærkningen om Jylland-Tyskland forbindelsen,

udfordringer med handelskapacitet til Sverige, og de

stigende eksport begrænsninger på skagerrak 1-4 noteres.

Side 41/64

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)

Høringssvar vedr. kapitel 3: Udenlandske el-produktionskapaciteter mv.

på s. 28 i Sektorforudsætningsnotatet for el og fjernvarme. Antagelsen om, at der ikke

vil være interne flaskehalse i Tyskland efter 2028, synes usandsynlig set i lyset af

meget ambitiøse VE udbygningsmål i Danmark og resten af Europa. Vi finder derfor, at

udfordringen med begrænsninger af kapacitet på interconnectorer med fordel kan

udbores yderligere. Det er endvidere vores forståelse, at de interne udfordringer i

Tyskland også kan komme til at påvirke den tilgængelige kapacitet på en kommende

forbindelse mellem Energiø Bornholm og Tyskland. Sådanne begrænsninger vil påvirke

både den mulige eksportkapacitet fra Energiø Bornholm og prisen som sættes på

Energiø Bornholm i timerne hvor der er fuld vindproduktion og begrænset kapacitet.

Forventningerne hertil er derfor af stor betydning for havvinden og et kommende udbud,

og det kan med fordel beskrives i rapporten.

Svenske udfordringer med at få åbnet handelskapaciteten fortsætter ligeledes og bør

revurderes.

Endeligt bør man overveje, om fremskrivningen af handelskapacitet på Skagerrak 1-4

skal afspejle de stigende eksportbegrænsningerne ud af Sydnorge, samt den

manglende afklaring på reinvestering i Skagerrak 1-2 (500MW).

Afsender

Kommentar

Der laves løbende vurderer af begrænsninger for Jylland-

Tyskland forbindelsen. Med nuværende vurdering er det ikke

relevant at lave begrænsninger for forbindelsen mellem

Energiø Bornholm og Tyskland.

Høringssvar vedr. kapitel 5: Havvind

Fsva. åben-dørordningen bør det tydeligt fremgå, at hvis der inden offentliggørelsen af

den endelige fremskrivning er udstedt forundersøgelsestilladelser til nye åben dør

projekter, bør disse ligeledes reflekteres i overblikket over samlet forventet havvind,

uanfægtet om disse projekter ventes fuldt eller begrænset nettilsluttet. Allerede ansøgte

åben dør-projekter, bør derudover fremgå som en stiplet linje i afsnit 5.3.1 i

sektorforudsætningsnotatet om el og fjernvarme (figur 5.3 og 5.4) ligesom Energiø I

Afsender

Dansk

Erhverv

Kommentar

KF23’s kapacitet fra Åben-Dør parker er en vurdering

baseret på parker med etablerings- og

forundersøgelsestilladelse d. 1. januar 2023, som er

skæringsdatoen I KF23 ift. indregning af effekter og vedtaget

politik, aftaler, mv.

Side 42/64

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)

Høringssvar vedr. kapitel 5: Havvind

Nordsøen gør. Fsva. Energiø I i Nordsøen bemærker Dansk Erhverv, at

fremskrivningen kun adresserer de første 3GW interkonnektorer. I den forbindelse

kunne det være relevant at tilføje, at der på længere sigt også forventes nye

interkonnektorer til DK1 og øvrige lande.

Afsender

Det er vigtigt at realisere målene ved at skabe de rigtige incitamenter for samplacering

af PtX- og havvindsproduktion samt at træffe beslutning om brintinfrastruktur. Dette vil

hjælpe med at kunne integrere flere GW havvind i energisystemet klogt og dermed

tackle bekymringer om elnettets kapacitet for kommende 4 GW havvind, som beskrevet

på side 35 i Sektorforudsætningsnotatet for el og fjernvarme.

Høringssvar vedr. kapitel 6: Landbaseret vedvarende energi

Landbaseret VE:

Det er Green Power Denmark vurdering, at set i lyset af en Frozen policy tilgang, hvor

Energiparkerne endnu ikke er medtaget, at fremskrivningerne på landbaseret VE er til

den optimistiske side. Vurderingen skal ses i forhold til, dels at den historiske

udbygningstakt på landvind, dels at udbygningen af solenergi var kunstig høj i 2022,

fordi mange projekter skulle gennemføres inden producentbetalingen trådet i kraft, og at

mange øgede byrder og usikkerheder, der er blevet introduceret på markedet de

seneste år. Det drejer sig om producentbetaling, markedsindgreb fra EU i form at både

windfall tax og den kommende markedsreform og endeligt stigende inflation og pres på

værdikæderne.

Ørsted

Kommentar

Energiø Nordsøens første fase er indikeret som partielt

alternativforløb, som beskrevet i sektorforudsætningsnotatet,

bl.a. da forventningerne om interkonnektorerne ikke er

udmøntet i aftaler herom. Med Finanslov 2022 blev det aftalt

hurtigst muligt at etablere 10 GW havvind i Nordsøen

tilkoblet Energiø Nordsøen med 2040 som sigtepunkt og

under iagttagelse af de nødvendige udlandsforbindelser.

2040 ligger udenfor fremskrivningsperioden og det er valgt

ikke at indikere den efterfølgende tilsigtede

kapacitetsudbygning i KF23.

Det bemærkes, at Klimafremskrivningen tjener bl.a. til at

undersøge, i hvilket omfang Danmarks

klima- og energimålsætninger og -forpligtelser vil blive opfyldt

inden for rammerne af gældende regulering, og fokuserer

ikke på hvilke infrastrukturløsninger som understøtter dette.

Kommentar

Kommentaren noteres og tages til efterretning.

Klimaaftalen om grøn strøm og varme af 25. juni 2022

indeholdt foruden tiltaget om energiparker, flere andre

elementer, der skal understøtte udbygningen med yderligere

VE på land.

Fremskrivningen af landvind og solceller tager fortsat især på

kort sigt udgangspunkt i en vurdering af den nuværende

markedssituation baseret på projekter i pipelinen.

Afsender

Green

Power

Denmark

Side 43/64

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)

Høringssvar vedr. kapitel 8: Termisk produktionskapacitet

Fremskrivning af termisk elproduktionskapacitet

Dansk Fjernvarme er bekymret for, hvorvidt forudsætningerne til KF23 undervurderer

reduktionen i termisk elproduktionskapacitet og dermed konsekvenserne for de

konklusioner, der drages i Klimastatus og -fremskrivning 2023. Det antages

eksempelvis, at den termiske kondenskapacitet fastholdes gennem hele perioden. Det

bemærkes i høringsmaterialet, at denne antagelse ikke betyder noget særligt for CO₂-

udledningen, da anlæggene næsten ikke er i drift. Det er korrekt for så vidt angår den

rene kondenskapacitet (uden varmeproduktion), da den har meget få driftstimer.

Antagelsen er dog behæftet med stor usikkerhed, da det for mange selskaber ikke giver

økonomisk mening at fastholde kapaciteten. Det har potentielt stor betydning for

elforsyningssikkerheden i Danmark

Termisk kondenskapacitet:

Under afsnittet om termisk kondenskapacitet i Danmark beskrives, at eksisterende

kondensværker vil blive erstattet af nye værker med tilsvarende elkapacitet, når deres

levetid er udtjent. Antagelsen betyder, at i hele fremskrivningsperioden, bortset fra

Studstrupværket blok 5 og Kyndbyværket blok 21, at der er den samme elkapacitet fra

kondensværker.

Green Power Denmark finder dette kritisabelt, da det ikke er i overensstemmelse med

et frozen-policy scenarie, da antagelsen i princippet betyder, at der efter

levetidsværkernes levetid direkte tages beslutning om, at enten opretholde eller

investere i tilsvarende ny kapacitet. Den ellers planlagte lukning af Studstrupværkets

blok 5 og Kyndbyværkets blok 21 må stå som eksempel på, at markedet for rene

kondensværker i øjeblikket ikke er favorabelt, og derfor er antagelsen om, at

kapaciteten ikke nedskaleres problematisk. Punktet er vigtigt fordi, som det også

Afsender

Dansk

Fjernvarme

Kommentar

Bemærkningen noteres og tages til efterretning. Input til

arbejdet med fremskrivningerne værdsættes.

Hovedformålet med KF er at belyse udviklingen i Danmarks

drivhusgasudledninger i et frozen-policy scenarie. Den

termiske kondenskapacitet grundet dens få driftstimer har

ikke nævneværdig betydning for KF resultat, og antagelsen

vedr. levetiden af kodensværker vurderes dermed ikke at

være kritisk i KF-sammenhæng.

Green

Power

Denmark

Se svar til Dansk Fjernvarme ovenover.

Side 44/64

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)

fremgår i dokumentet, at kondensværker har stor betydning for den fremtidige

elforsyningssikkerhed i Danmark.

Green Power Denmark anbefaler derfor, at Energistyrelsen i antagelsen om den

fremtidige kapacitet på termiske kondensværker ikke forudsætter at eksisterende

kondensværker blot bliver erstattet af en tilsvarende kapacitet når deres levetid er

udtjent. Det bryder med et frozen-policy scenarie.

Centrale fjernvarmeområder:

På side 73 fremgår det, at nogle anlæg er såkaldte udtagsanlæg, hvilket betyder, at

anlæggene kan producere el og varme uafhængigt af hinanden. Her sammenlægges

kapaciteten til 1.850 MW elproduktionskapacitet. Herefter fremhæves det på side 77, at

de centrale kraftvarmeværkers levetid antages at løbe til udløb af varmeaftalen, og for

to værker forventes en levetidsforlængelse.

Grundet de høje omkostninger, der er forbundet med levetidsforlængelser af

biomasseværker, forventes varmekapaciteten, at erstattes primært af centrale

varmepumper. Green Power Denmark finder det i den forbindelse betænkeligt, at de

førnævnte 1.850 MW fra udtagsanlæg ikke tages i betragtning, hvis det forventes, at

kraftvarmeværker forventes omdannet til primært at være varmeproducenter. I sagens

natur vil et biomassebaseret kraftvarmeanlæg både kunne producere el og varme, og

det fremstår ikke klart hvordan fremskrivningen forholder sig til, at anlægstyper baseret

på varmepumper eller elkedler ikke også kan producere el. Dette vil få store

konsekvenser for dansk elforsyningssikkerhed i fremskrivningsperioden.

Green Power Denmark anbefaler derfor, at det fremgår mere tydeligt i fremskrivningen

at elproduktionskapaciteten fra centrale kraftvarmeværker forventes udfaset i takt med

udløb af varmeaftalerne og at det fremgår tydeligt at erstatning til rene

varmeproducerende enheder betyder en manglende elproduktionskapacitet.

Green

Power

Denmark

Bemærkningen om at tydeliggøre fremskrivningen af

elproduktionskapaciteten fra centrale kraftvarmeværker

tages til efterretning.

Det bemærkes, at der er taget højde for udfasningen af

kraftværkskapacitet og erstatning med rent

varmeproducerende enheder i Energistyrelsens model

Ramses, der time for time sørger for, at el- og

fjernvarmeefterspørgsel tilfredsstilles med den tilgængelige

kapacitet i systemet. Kapacitetsfremskrivningen

offentliggøres med udgivelse af KF, og den danner bl.a.

grundlaget for analyser af elforsyningssikkerhed i Danmark.

Side 45/64

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)

Kraftværkskapacitet

Med Energistyrelsens ’Frozen Policy’ tilgang kan eventuelle, fremtidige tiltag fra

Energinet til fastholdelse af termisk elproduktionskapacitet med henblik på at opretholde

el-forsyningssikkerheden ikke lægges til grund for fremskrivningen af

kraftværkskapacitet. Det er samtidig Ørsteds indtryk, at varmeselskaberne i de centrale

områder, ikke ønsker at finansiere de termiske værker eller at være eneste part, der

finansiere den samlede forsyningssikkerhed. Ørsted finder det derfor retvisende, at det i

udgangspunktet er udløbsdatoen for varmekontrakterne, der anvendes som grundlag

for hvilke anlæg der forudsættes i drift. Dog kan Ørsted konstatere, at der for enkelte

værker, eksempel AMV1, forudsættes drift efter varmeaftalens udløb. Ørsted finder, at

det samme bør gøre sig gældende for SSV, hvor Ørsted pt er i dialog med Kredsløb om

varmelevering fra Studstrup efter 2030. Det bør således ikke forudsættes, at

geotermiaktiviteterne i Aarhus medfører en lukning af SSV3.

Ørsted

Se svar til Dansk Fjernvarme ovenover.

Ørsteds bemærkning vedr. Studstrupværket noteres. Input til

arbejdet med fremskrivningerne værdsættes. Energistyrelsen

indgår gerne i dialog med Ørsted i forbindelse med

Studstrupværket og de kommende fremskrivninger.

8. Affald

Høringssvar vedr. Affald

Om manglende sektornotat for Affald

DI finder det kritisabelt, at alt materialet ikke er tilgængeligt ifm. høringen af

forudsætningerne. Således er forudsætningsnotatet om Affald ikke tilgængeligt på

kommenteringstidspunktet (31. januar 2023). DI ser gerne, at der kommer en speciel

frist for kommentering af dette forudsætningsnotat.

Afsender

Kommentar

Kritikken er taget til efterretning og både notatet om øvrigt

affald og notatet om affaldsforbrænding blev sendt i høring

med særskilt frist for kommentering.

Side 46/64

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)

Høringssvar vedr. kapitel 1: Affaldsforbrænding

Forbrændingskapacitet er fortsat inkonsistent med frozen policy-tilgangen

Energistyrelsen har endnu ikke udgivet forudsætningsnotat om affald. Det indgår derfor

ikke i den offentlige høring.

Det finder Klimarådet ærgerligt i lyset af, at rådet de seneste år flere gange har kritiseret

fremskrivningens håndtering af politiske tiltag til at mindske importeret affald til

forbrænding.

Kritikken handler om, at det er inkonsistent i forhold til frozen policy-metoden, at

Energistyrelsen indregner en reduktionseffekt af et politisk mål om at nedbringe

forbrændingskapaciteten. Der udestår flere politiske beslutninger for at opnå en

reduktionseffekt af dette mål, men effekten indregnes allerede i fremskrivningen.

Klimarådet opfordrer derfor til, at Klimafremskrivning 2023 anvender et mere

markedsbaseret forløb for forbrændingskapacitet i fremskrivningen.

Hvis den nuværende tilgang fastholdes, opfordres Energistyrelsen til at foretage en

opdateret følsomhedsanalyse af, hvad de importerede affaldsmængder, kapaciteten og

udledningerne vil være i et alternativt markedsbaseret forløb.

Høringssvar vedr. forudsætningsnotat for Affaldsforbrænding

Ad Afsnit. 2.1.:

DI vurderer, at brændværdien både kan stige og falde, da der både skal

udsorteres organisk affald til biogasanlæg og tørre fraktioner som træ og plast

til genanvendelse.

Afsender

Klimarådet

Kommentar

L 115 Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse,

lov om varmeforsyning, lov om elforsyning og

selskabsskatteloven,

der bl.a. vedrører en

konkurrenceudsættelse af sektoren, blev vedtaget i

folketinget den 2. juni 2023, og derfor er effekten også

indregnet i KF23.

Der er således ikke indlagt effekt af politiske mål, herunder

mål om kapacitetstilpasning.

Det er centralt at fremlægge usikkerhederne ved

beregningerne, hvorfor der i KF23-sektornotatet for

affaldsforbrændingen også vil fremgå en

følsomhedsberegning af importprisen.

Afsender

Kommentar

Der anvendes i KF23 den beregningsantagelse, at hhv. den

biogene og fossile fraktion vil have samme brændværdi i

fremtiden

Den samlede danske affaldsmængde og sammensætning

baserer sig på sig på Miljøministeriets fremskrivninger, og udgør

således ikke en del af arbejdet med Klimastatus- og

fremskrivning 2023.

Side 47/64

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)

Høringssvar vedr. forudsætningsnotat for Affaldsforbrænding

Ad Afsnit 2.2.:

Om udnyttelse fra 90 til 99 %. DI vurderer, at det umiddelbart lyder

usandsynligt at nå 99 %. Selv DAF har taget afstand fra så store stigninger.

De anlæg som importeres i dag udnytter det typisk så langt de kan og tør. Der

skal tages højde for revision af anlæggene, vigende varmeafsætning, nedbrud

(der er jo ikke andre anlæg, man kan få til at brænde for sig, da alle er fyldte

og oplag koster penge), importkontrakter kommer typisk med aftagekrav og

erstatning, transaktionsomkostningerne kan være for store, hvis man kun

mangler små mængder.

Ad Afsnit 2.2.2.:

Meget affald vil starte med at blive sorteret og behandlet i udlandet og de

kollektive ordninger har ikke samme fokus på at de den frasorterede rest hjem

til forbrænding i DK. DI vurderer, at det også kan føre til et fald i mængder.

Afsender

Kommentar

Kapacitetsudnyttelsen er fastsat i forhold til

affaldsforbrændingsanlæggenes miljøgodkendte kapacitet, som

indeholder tid til planlagt revision.

Risikoen for havari håndteres i det samlede kapacitetsmål, hvor

der indlægges 5 pct. beredskabskapacitet ift. den nationale

affaldsmængde, svarende til en kapacitet på ca. 116.500 ton i

2030.

Affaldsmængden i KF23 baserer sig på Miljøministeriets

fremskrivning af affaldsmængder og –behandling i Danmark, som

ikke inkluderer import og eksport af affald. Der skelnes ikke til,

hvorvidt importeret affald udgør rejekt fra dansk affald

eksporteret til sortering/genanvendelse eller affald fra

udenlandske affaldsproducenter.

Under fremskrivningens forudsætninger vil et eventuelt fald i de

danske, forbrændingsegnede affaldsmængder dog modsvares af

øget import.

Med

Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi

blev der fastsat en målsætning om, at

affaldsforbrændingskapaciteten skal modsvare den forventede

udvikling i danske affaldsmængder. På aftaletidspunktet svarede

dette til en reduktion på 30 pct. i 2030 ift. 2020.

Miljøministeriet har sidenhen opdateret affaldsfremskrivningen,

bl.a. med af

Opfølgende aftale om klimaplan for en grøn

Afsnit 3.2.:

Var det ikke 30 % reduktion og ikke 40 % der var udgangspunktet?

Side 48/64

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)

Høringssvar vedr. forudsætningsnotat for Affaldsforbrænding

Afsender

Fremskrivningens usikkerhed på forbrændingskapacitet

Vi er indledningsvist meget enige i, at der er betydelige usikkerheder forbundet

med fremskrivningen i udviklingen af forbrændingssektoren. Det gælder i

særlig grad, fordi der netop nu behandles et lovforslag om

konkurrenceudsættelse af sektoren, hvor der også henvises til et politisk aftalt

kapacitetsloft, som skal opnås – evt. med yderligere ukendte virkemidler.

Fremskrivningen af kapacitet er baseret på KEFM’s effektvurdering af den

kommende konkurrenceudsættelse af forbrændingssektoren. Som det også

nævnes fra KEFM i bemærkninger til lovforslaget, er der betydelig usikkerhed

omkring den vurdering. Vi er ligeledes enige i, at markedsudsættelse vil

medføre et endnu større fokus på at udnytte eksisterende kapacitet fuldt ud til

bl.a. importaffald.

Det skal dog nævnes, at anlæggenes miljøgodkendte kapacitet ikke

nødvendigvis er udtryk for anlæggenes reelle kapacitet, som kan udnyttes til at

øge mængden af affald, der forbrændes. I praksis begrænses kapaciteten af

bl.a. driftstop og varmeafsætningsmuligheder, hvor nogle anlæg brænder

mindre affald om sommeren og mellemlagrer for at kunne producere mere

varme om vinteren.

Følsomhedsanalyser for affaldssammensætning og –mængder

Vi er meget enige i vurderingen af, at der er betydelige usikkerhed forbundet

med fremskrivningen i forhold til affaldssammensætning og -mængder.

Dansk

Affaldsforening

Kommentar

affaldssektor og cirkulær økonomi.

På den baggrund fastsættes

kapacitetsmålet nu til ca. 40 pct. reduktion i 2030 set i forhold til

2020.

Visse affaldsforbrændingsanlæg kan i praksis begrænses af

driftsstop og markedsmæssige forhold. Det bemærkes dog, at

dette forhold kan gøre sig gældende begge veje og at visse

anlæg kan begrænses af den miljøgodkendte kapacitet frem for

afsætningsmuligheder for den producerede energi.

Dansk

Affaldsforening

Affaldsmængden og -sammensætningen baserer sig på sig på

Miljøministeriets fremskrivninger, og udgør således ikke en del af

arbejdet med Klimastatus- og fremskrivning 2023.

Side 49/64

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)

Høringssvar vedr. forudsætningsnotat for Affaldsforbrænding

Det nævnes i notatet, at vurdering af det fossile indhold er under afklaring for

både dansk affald og importaffald. Det bakker vi meget op om og håber, at det

sker snart, da det faglige grundlag for de gældende antagelser er meget

uklart. Vi samarbejder gerne med Miljøstyrelsen herom.

Derfor er det en god ide at gennemføre følsomhedsanalyser, og vi foreslår at

disse suppleres med følsomhedsanalyser baseret på følgende vurderinger

omkring affaldssammensætning og -mængder i 2030. Forudsætningerne kan

fx være:

• Den fossile andel i affald til forbrænding i 2030 reduceres alene med 10

%-point til 35% fremfor de forudsatte 45% i notatet.

• Affaldsmængden i 2030 reduceres alene til 2,7 mio. ton (best case

vurdering fra DAF)

Højere fossilt indhold

Fremskrivningen af affaldsmængden er baseret på Miljøstyrelsens seneste

baselinefremskrivning, som ifølge notatet er opjusteret i forhold KF22 som

følge af aftale om styrket tilsyn (s. 3).

Ifølge Miljøstyrelsens tidligere fremskrivning fra 2020 (se bilag) forudsættes, at

godt 500.000 ton affald med klimaplanens virkemidler udsorteres fra

forbrænding, hvoraf 220.000 ton forventes at være plast.

Som angivet i notatets afsnit 2.2.3 svarer det til en udsortering af (godt) 60%

af den fossile vægtandel. Vi vurderer, at det er for optimistisk, fordi det

forudsætter både en meget høj udsortering hos husholdninger og

virksomheder og samtidig meget lave tabsrater fra genanvendelsen af

Afsender

Kommentar

Det bemærkes, at følsomhedsanalysen ikke er udtømmende. Der

kan således være en række andre forudsætninger med betydelig

indvirkning på resultaterne, som fx affaldssammensætningen.

Side 50/64

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)

Høringssvar vedr. forudsætningsnotat for Affaldsforbrænding

plastaffaldet. Det vil bl.a. kræve mere genanvendelige plastprodukter, som vi

ikke forventer vil kunne slå markant igennem allerede i 2030.

Som beskrevet i bilag 1, forventes en mere sandsynlig udsortering af

plastaffaldet at være 120.000 ton plastaffald i 2030 svarende til en samlet

reduktion på 10%-point fossilt indhold i affaldet.

Det skal desuden nævnes, at vi ikke har set belæg for, at der skulle være 35%

fossilt indhold i importaffald. Vi hører fra anlæggene, at man ikke har kunnet

konstatere en højere fossil udledning, når der modtages meget importaffald i

forhold til dansk affald. Ligeledes skal nævnes, at der nu kan importeres affald

med lavt fossilt indhold, hvor en større del af plasten er udsorteret af den

brændbare restfraktion, der eksporteres. Det forventer vi stadig mere af

fremadrettet.

Affaldsmængder til forbrænding

Vi vurderer, at Miljøstyrelsens forventede reduktion af affaldsmængder til

forbrænding i 2030 til 2,3 mio ton (s.2) eller 2,4 mio ton (s. 5). Vores vurdering

er baseret på en analyse, som er udarbejdet sammen med DTU i 2020.

Analysen kan findes

her,

og er baseret på de samme genanvendelsestiltag,

som i Miljøstyrelsens fremskrivning. Her vurderes de samlede

affaldsmængder til forbrænding i 2030 at kunne være: 2,7 mio ton i best case.

Dertil skal nævnes, yderligere 0,4 mio ton trykimprægneret træ, have-park

affald og farligt affald, som udnyttes pt på dedikerede forbrændingsanlæg. Det

er uklart om denne mængde er med i Miljøstyrelsens fremskrivning.

Afsender

Kommentar

Side 51/64

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)

Høringssvar vedr. forudsætningsnotat for Affaldsforbrænding

Endelig bør medregnes de ca. 40.000 ton shredderaffald, der stadig - trods

politisk ønske – deponeres fremfor at blive energiudnyttet samt en stigende

mængde spildevandsslam, som pt leveres til forbrænding pga. overskridelse

af grænseværdien for PFAS.

Hovedproblemstilling

Det fremgår af forudsætningsnotatet, at differencen mellem danske

affaldsmængder og forbrændingskapacitet udnyttes til import af

forbrændingsegnet affald, samt at kapacitetsudnyttelsen forventes at stige fra

90 pct. til 99 pct.

Det er således i praksis forbrændingskapaciteten, som er afgørende for

fremskrivningen af sektorens CO2-udledninger. De forventede CO2-

reduktioner for affaldsforbrændingssektoren som er indregnet i KF23, er kun i

meget begrænset omfang relateret til de antagelser om affaldsfremskrivning,

brændværdier og emissionsfaktor som fremgår af forudsætningsnotatet.

Det fremgår, at forbrændingskapaciteten forventes at tilpasse sig

affaldsmængderne i 2035. Notatet forholder sig imidlertid slet ikke til

forudsætningerne bag fremskrivningen for forbrændingskapacitet, men

henviser blot til effektvurderingen bag

lovforslag om ny organisering af

affaldsforbrændingssektoren.

Dansk Fjernvarme har kontaktet Energistyrelsen og Klima- Energi- og

Forsyningsministeriet (KEFM) med henblik på at se dokumentationen bag

effektvurderingen, men er blevet oplyst om, at der arbejdes på et

dokumentationsnotat, som vil blive offentliggjort på et senere tidspunkt.

Afsender

Kommentar

Dansk

Fjernvarme

Kapacitetsudviklingen i KF23 bygger på beregningerne

udarbejdet i forbindelse med L115 (Lov om ny organisering af

affaldsforbrændingssektoren og konkurrenceudsættelse af

forbrændingsegnet affald). Der henvises til L 115 bilag 2

dokumentationsnotat for beregning af effekter af L115

for en

gennemgang af forudsætninger, resultater samt

følsomhedsanalyse heraf. Notatet kan tilgås på

https://www.ft.dk/samling/20222/lovforslag/l115/bilag/2/index.htm.

Der er generelt usikkerhed forbundet med fremskrivninger og det

gælder også ift. fremskrivningen på affaldsforbrændingsområdet.

Der er bl.a. væsentlig usikkerhed om udviklingen i den danske

affaldsforbrændingskapacitet, hvorfor KF23-grundforløbet

suppleres af følsomhedsanalyser.

Side 52/64

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)

Høringssvar vedr. forudsætningsnotat for Affaldsforbrænding

Fordi mængden af forbrændt affald antages at være lig

forbrændingskapaciteten, er det i praksis KEFM’s antagelser om importpriser,

varmepriser, afgifter, kvotepriser, mv., som ligger til grund for de beregnede

klimaeffekter i KF23. Eftersom disse forudsætninger hverken fremgår af

nærværende notat eller er mulige at få udleveret af myndighederne, er det

ikke muligt for os at vurdere, om de anvendte forudsætninger er realistiske.

I Dansk Fjernvarme har vi svært ved at se, hvordan en konkurrenceudsættelse

i sig selv vil medføre de beskrevne gevinster for klima og

samfundsøkonomien, som fremgår af KF23 og lovforslag om ny organisering

af affaldsforbrændingssektoren. Vi har anmodet en af Danmarks bedste

konkurrenceøkonomer, Torben Thorø Pedersen, der er seniorøkonom i Bruun

& Hjejle, om at lave en uafhængig økonomisk vurdering af

konkurrencemodellens sandsynlige virkninger.

Han konkluderer bl.a., at konkurrencemodellen kan forventes at øge importen

af forbrændingsegnet affald betydeligt, samtidig med at den vil skade

affaldsanlæggenes incitamenter til at investere i CO2-fangst.

Klimarådet har i den nyligt udgivne statusrapport for 2023 gentaget rådets

tidligere fremførte holdning om, at konkurrenceudsættelsen ikke i sig selv

nedbringer mængden af affald, der forbrændes i Danmark pga. mulighederne

for import. Klimarådet finder modellens virkninger så usikre, at de i deres egen

fremskrivning modregner de 0,6 mio. ton CO2e-reduktioner, som

Energistyrelsen har bogført i KF22.

Afsender

Kommentar

Side 53/64

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)

Høringssvar vedr. forudsætningsnotat for Affaldsforbrænding

Også Concito og Rådet for Grøn Omstilling har offentligt været ude at kritisere,

at en konkurrenceudsættelse i sig selv ikke kan forventes at føre til reduktioner

af CO2-udledninger.

Konklusion

Forudsætningerne bag klimafremskrivningen for affaldsenergisektoren

indebærer så store usikkerheder, at det ikke kan retfærdiggøres fortsat at

bogføre 0,6 mio. tons CO2e-reduktioner for affaldsforbrændingssektoren i

KF23. Tværtimod har adskillelige aktører fra såvel branchen som de grønne

organisationer været ude at påpege, at de angivne klimaeffekter i 2030 fra

lovforslag om ny organisering af affaldsforbrændingssektoren på ingen

måde er sandsynliggjort.

Dansk Fjernvarme mener derfor ikke, at der på baggrund af

forudsætningsnotatet bør medregnes CO2e-reduktioner for

affaldsforbrændingssektoren i KF23.

Den anvendte affaldsfremskrivning undervurderer de danske

affaldsmængder

Fremskrivningen udelader en forholdsvis stor mængde affald, som i praksis

forbrændes på de danske forbrændingsanlæg. Dette inkluderer mængder af

både haveaffald og spildevandsslam, som i dag leveres til forbrænding, fordi

det er den miljømæssigt og klimamæssigt bedste løsning. For eksempel

forbrændes større mængder PFAS-forurenet slam, fordi det ikke må spredes

på landbrugsjord. Herudover er der en stor mængde shredderaffald, som

ifølge Regeringens Handlingsplan for Cirkulær Økonomi skal flyttes fra deponi

til genanvendelse og energiudnyttelse. Dette bør også regnes med.

Afsender

Kommentar

Dansk

Fjernvarme

Affaldsmængden og -sammensætningen baserer sig på sig på

Miljøministeriets fremskrivninger, og udgør således ikke en del af

arbejdet med Klimastatus- og fremskrivning 2023.

Side 54/64

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)

Høringssvar vedr. forudsætningsnotat for Affaldsforbrænding

Den miljøgodkendte kapacitet er ikke retvisende

Når kapaciteten holdes op mod de nationale affaldsmængder, bør der tages

udgangspunkt i den faktiske kapacitet, som er lavere end den miljøgodkendte

kapacitet. Dette skyldes, at den faktiske kapacitet påvirkes af affaldets

brændværdi, fjernvarmenettets kapacitet til at aftage varme, og i nogle tilfælde

godkendelses- eller vedtægtsmæssige begrænsninger.

Dette betyder altså, at affaldsfremskrivningen undervurderer mængden af

fremtidig dansk affald til forbrænding, mens den miljøgodkendte kapacitet er

højere end den faktiske kapacitet på anlæggene. I praksis medfører dette, at

de beregnede importmængder estimeres til at være noget højere, end hvad de

vil være i praksis.

Brændværdi

Det fremgår af afsnit 2.2.3, at importeret affald skønnes at indeholde ca. 35

pct. fossilt materiale, hvilket må forventes at give en væsentligt højere

brændværdi for det importerede affald. Langt de fleste affaldsenergianlæg har

imidlertid oplyst, at de i praksis observerer ingen eller minimal forskel i

brændværdi på hhv. importeret og dansk produceret affald, hvilket også

fremgår af data i BEATE.

Det oplyses i notatet, at Miljøstyrelsen arbejdes på at kunne kvalificere

mængden af fossilt indhold i importaffald fremadrettet, jf. afsnit 3.3. Dansk

Fjernvarme mener imidlertid ikke, at der på nuværende tidspunkt er belæg for

at anvende en forudsætning om så højt plastindhold i importeret affald.

Afsender

Dansk

Fjernvarme

Kommentar

Visse affaldsforbrændingsanlæg kan i praksis begrænses af

driftsstop og markedsmæssige forhold. Det bemærkes dog, at

dette forhold kan gøre sig gældende begge veje og at visse

anlæg kan begrænses af den miljøgodkendte kapacitet frem for

afsætningsmuligheder for den producerede energi.

Dansk

Fjernvarme

Affaldsmængden og -sammensætningen baserer sig på sig på

Miljøministeriets fremskrivninger, og udgør således ikke en del af

arbejdet med Klimastatus- og fremskrivning 2023.

Side 55/64

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)

9. CCS

Høringssvar vedr. CCS

Om CCS

DI ser frem til, at der kommer en endelig afklaring af 1. udbud, så de konkrete CCS-

reduktioner kan indregnes i fremskrivningen. DI er ærgerlige over, at CCS-

reduktionerne fra 1. udbud stadig vil indregnes partielt, men vi ser frem til næste

fremskrivning, hvor CCS vil indgå mere integreret i systemberegningerne. DI

anerkender udfordringerne ved at indregne CCS i langsigtede fremskrivninger, da der

er stor usikkerhed ved teknologiens prisniveau, samt i hvilke sektorer CO2-reduktionen

vil foregå. DI anser det dog for kritisabelt, at den høje kvoteprisfremskrivning samt

danske CO2-afgift ikke vurderes at have nogen effekt på reduktionerne opnået af de

afsatte CCUS-puljer, særligt puljen fra Klimaaftale for energi og industri mv. 2020.

Energistyrelsen påpeger selv, at

”(…) Det kan dog ikke fuldstændig udelukkes, at

omkostningerne forbundet med CCS vil kunne finansieres på eksisterende

markedsvilkår”.

Om ikke andet ønsker DI en følsomhedsberegning.

I arbejdet med Klimapartnerskabet for Energitung Industri forventede man en CCS

reduktionsomkostning på 550-780 kr./ton CO2.1 I forbindelse med udarbejdelsen af

Økonomi og 4 Miljø 2020: Dansk klimapolitik frem mod 20302 estimerede Ea

Energianalyse omkostninger i 2030 for CCS på cementindustri på 495-1161 kr./ton

CO2.3 I begge prisscenarier vil en kvotepris på 701 kr./ton CO2 i 2030 have betydelig

effekt på det påkrævede støtteniveau. Hvis ikke denne effekt bliver direkte integreret i

fremskrivningen, så ønsker DI, at Energistyrelsen udarbejder en følsomhedsberegning

til at afdække et scenarie, hvor støtten primært går til reduktioner i kvotesektoren.

DI vurderer desuden, at man på lang sigt ikke vil stoppe brug af CCS-anlæg efter

etablering. Derfor vurderer DI, at antagelsen om færre CCS-reduktioner efter

støtteudløb fra Finansloven 2022 er urealistisk.

Støttepuljen afsat på Finansloven 2022 er målrettet

negative reduktioner igennem teknologiske processer.

Afsender

Kommentar

Siden offentliggørelsen af forudsætningsgrundlaget for KF23,

er tildelingen af CCUS-puljens 1. udbud nu offentliggjort.

Resultatet indarbejdes i den endelige version af KF23.

Kvotepriser og CO

-afgifter har betydning for det forventede

støtteniveau til CCS på fossile punktkilder. Det bemærkes

dog, at denne effekt reduceres for fx

affaldsforbrændingsanlæg og industrianlæg, hvis udledninger

er delvist biogene, og helt udebliver for rent biogene

punktkilder. Energistyrelsens analyser af det langsigtede

-fangstpotentiale viser, at hovedparten af potentialet

forventeligt udgør biogene udledninger, hvorfor effekten af

kvotepriser og CO

-afgifter alt andet lige må forventes at

være begrænset under de gældende rammevilkår.

Side 56/64

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)

Høringssvar vedr. CCS

DI vurderer, at Danmark har et potentiale for at blive en EU-Hub for CCS og mulighed

for at fange 4,5-9 mio. tons CO2 fra danske punktkilder og potentiale til at lagre op til 22

mia. tons CO2 i den danske undergrund ifølge GEUS. CCS infrastruktur i forbindelse

med anvendelse, lagring og transport vil blive billigere med længerevarende drift og

udbygning. Desuden vil fangstanlæg og infrastruktur allerede have fået dækket sine

etableringsomkostninger, hvilket er en af de centrale barriere, når det kommer til

udbredelse af CCS-teknologi.

Ad forudsætningsnotat CCS- kapitel 3.2

I dette kapitel er det beskrevet, at ”For

NECCS-puljen er der især usikkerhed om,

hvorvidt biogasopgraderingsanlæg, der forventes at være den billigste kilde til CO2-

fangst, vil vælge at indfange og lagre CO2 eller udvikle PtX produktionsanlæg, der

reducerer lagringspotentialet.”

Det er kun 30-40 pct. af CO2-potentialet til CCS fra

biogasanlæggene, der vil blive brugt i denne pulje. Biogas Danmark skal derfor advare

imod, at der skabes forvirring om, hvorvidt biogasanlæg vil fravælge denne pulje for at

lave PtX eller lignende. Noget af CO2 vil gå til produktionen af PtX, men det er ikke

ensbetydende med, at det ikke også vil være biogasanlæg, der vil benytte sig af hele

NECCS-puljen.

I notatet bliver det ikke beskrevet, om den opfangede CO2 i forhold til NECCS puljens

krav skal lagres i Danmark eller om det er muligt at lagre CO2 udenfor Danmark.

Afsender

Biogas

Danmark

Kommentar

For at opnå disse, er det nødvendigt at den lagrede CO

af biogen eller atmosfærisk oprindelse. Under de nuværende

rammevilkår er der ikke tilskyndelse til at fange og lagre

biogen/atmosfærisk CO

, da disse ikke er omfattet af

kvotehandelssystemet eller afgiftsbelagt og dermed er gratis

at udlede. Det forventes derfor, at lagring af

biogen/atmosfærisk CO

vil ophøre med støtteperiodens

udløb, hvis der ikke vedtages yderligere tiltag.

Det noteres, at Biogas Danmark forventer at

biogasopgraderingsanlæg i vid udstrækning vil byde ind på

NECCS-puljen. NECCS-puljen forventes at skulle levere

negative reduktioner fra og med 2025, hvorfor der lægges

det skønnede fangstpotentiale på ca. 0,5 – 1,0 mio. ton CO

for biogasopgraderingsanlæg i 2025 til grund. Dermed udgør

NECCS-puljen reduktionsmål ca. 50-100 pct. af det anslåede

potentiale fra biogasopgraderingsanlæg. Sammenholdes

dette med CO

-behovet for annoncerede PtX-projekter på

biogasopgraderingsanlæg, vil der ved det lave skøn for

fangstpotentialet ikke kunne leveres de 0,5 mio. ton CO

, der

er afsat midler til i NECCS-puljen. Det bemærkes, at der

både er usikkerhed forbundet potentialevurdering og

realisering af PtX-projekter.

KF23 forholder sig ikke til NECCS-puljens konkrete

udbudskriterier, da disse endnu ikke er fastlagt.

Side 57/64

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)

Høringssvar vedr. CCS

KF23 sektorforudsætningsnotat CCS:

Green Power Denmark undrer sig over, at Energistyrelsen har medregnet reduktioner

for CCUS-puljens anden runde i tabel 1, fremfor forventede reduktioner i runde ét (min.

0,4 mio. t CO2)? Dertil sætter vi spørgsmålstegn ved, at de forventede reduktioner for

anden runde af CCUS-puljen indgår i tabellen. Hvis midlerne for denne pulje vil tildeles

CCU-projekter, kan det ikke med sikkerhed fastlås, at de forventede reduktioner vil tilgå

det danske klimaregnskab pga. eksport til udlandet.

Afsender

Green

Power

Denmark

Kommentar

Siden offentliggørelsen af forudsætningsgrundlaget for KF23,

er tildelingen af CCUS-puljens 1. udbud nu offentliggjort.

Resultatet indarbejdes i den endelige version af KF23.

Det antages til KF23, at CCUS-puljen hovedsageligt vil

udmøntes til CCS. Det fremgår dog af

sektorforudsætningsnotatets afsnit 3.2, at der er usikkerhed

forbundet med udmøntningen af CCUS-puljens 2. fase,

herunder hvorvidt midlerne vil føre til reduktioner igennem

lagring (CS) eller anvendelse (CCU), og at dette kan have

betydning for den forventede reduktionseffekt i kommende

fremskrivninger.

10. Landbrug og skove

Høringssvar: Landbrug og skove generelt

Landbrugsprocesser, landbrugsarealer og skov

Dansk Erhverv savner, at mankoen til indfrielsen af land- og skovbrugssektorens

reduktionsmål på 55-65 pct. i 2030 ift. 1990-niveauet bliver opgjort. Reduktionsmålet

blev politisk aftalt med Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug fra 2020. En sådan

opgørelse af mankoen ville belyse behovet for evt. reduktionstiltag i sektoren.

Afsender

Dansk

Erhverv

Kommentar

Status ift. reduktionsmålet for land- og skovbrugssektorens

drivhusgasudledninger vil indgå i KF23 hovedrapporten.

Side 58/64

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)

Høringssvar vedr. kapitel 1: Landbrugsprocesser

I høringsmaterialet henvises til kilden ”Jensen J.D. (2023) Fremskrivning af dansk

landbrug frem mod 2040, IFRO rapport nr. xxx. [LINK indsættes efter publicering]”.

Fremskrivningen kan desværre hverken findes på nettet eller som offentliggjort

publikation.

Når nævnte kilde er interessant, er det fordi fremskrivningen i fjor var fejlagtig – og

fordi køerne ved indberetning til IPCC vejer tungt.

At dømme efter kurverne, skulle vi i 2025 nå fht. 98, men det er allerede nået her i

januar 2023. Det vigtigste er dog, at udgangspunktet

”Antal malkekvæg og antal andet kvæg” er i overensstemmelse med CHR-

registerets tal, og det har vi ikke mulighed for at kontrollere.

Vi vil derfor anmode om at få tilsendt nævnte kilde, så KF 23 bliver så korrekt som

mulig på nævnte område.

Afsender

Landsforeningen

Danske

Mælkeproducenter

Landsforeningen

Bæredygtigt

Landbrug

Kommentar

Opdragsgiver til IFROs fremskrivning af dansk landbrug

frem mod 2040 er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og

Fiskeri og derfor er det også dem som offentliggør

fremskrivningen.

Høringssvar vedr. kapitel 2: Landbrugsarealer

Udtagning af lavbundsjord forventes at tage længere tid end der lægges op

I forudsætningsmaterialet fremgår det, at det fortsat antages, at der går 3 år, fra at der

bevilges midler til igangsættelse af lavbundsprojekter, til at effekten fra udtagning og

vådlægning af lavbundsjorderne indtræder. Det er i uoverensstemmelse med de

nuværende lavbundsordningers tidsplaner, hvor der generelt forventes at gå 6 år fra

bevilling til etablering af projektet. Antagelsen kan således medføre en overestimering

af indsatsens effekt.

Denne pointe er også tidligere fremlagt af Klimarådet. Det er i sig selv positivt, at

Energistyrelsen forventer, at udarbejde en følsomhedsberegning for hastigheden af

udtagning af lavbundsjorde. Det bidrager til belysning af konsekvenser ved ændringer i

Afsender

Klimarådet

Kommentar

Rosen ift. arbejdet med følsomheder værdsættes og pointen

ift. ”N+3”-antagelsen noteres.

Side 59/64

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)

Høringssvar vedr. kapitel 2: Landbrugsarealer

hastigheden for udtagningsordningerne og usikkerheder knyttet til fremskrivningen. Men

de opjusterede tidsplaner for lavbundsprojekterne bør imidlertid finde anvendelse i

Energistyrelsens hovedscenarie og ikke kun i følsomhedsanalyser.

Afsender

Kommentar

Høringssvar vedr. kapitel 3: Skov

Der er i KF23 anvendt de samme forudsætninger som i KF22, og vi henviser derfor til

sidste års bemærkninger til fremskrivningen.

Det glæder os dog, at der er foretaget

ændringer i den beskrivende del af forudsætningsnotatet. Særligt sætter vi pris på ord-

vendingen ’beregningsteknisk udledning”, som i højere grad præciserer skovenes

”udledning” ved hugst.

Regeringsgrundlaget – 250.000 ha skovrejsning

Den nye regering har et ambitiøst mål om, at der skal rejses 250.000 ha skov. For

nuværende er det ikke medregnet i fremskrivningen, da der ikke er fastsat nogen

tidshorisont for indfasningen. I Skovfremskrivningen 2022 blev der lavet scenarier for

skovrejsning, i den nye fremskrivning kunne der fint bygges videre på disse scenarier

ift. rejsningen af 250.000 ha skov. Dette vil være med til at belyse den potentielle

klimaeffekt skovrejsningen vil medføre, særligt ift. hvor hurtigt skovrejsningen bliver

realiseret.

Skovrejsning i Frozen Policy

En ting der dog kan påpeges i forhold til Frozen policy for skovrejsning er, at de

forventede 2.000 ha skovrejsning fra ’Privat skovrejsning med tilskud’, ikke ser ud til at

blive realiseret for 2022. Med de 183 ansøgninger, som er modtaget i 2022, vil det

formentlig give en skovrejsning på knap 1.000 ha. Det står ikke klart, hvordan

fremskrivningen forholder sig til den reelle skovrejsning, som bliver foretaget. Det er

ligeledes uklart, om der justeres bagudrettet for en mere retvisende fremskrivning

Afsender

Dansk

Skov-

forening

Kommentar

For svar på sidste års bemærkninger fra Skovforeningen kan

henvises til KF22 høringsnotatet:

https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Statistik/hoeringsnotat_for_kf

22_hovedrapport_og_sektornotater_mv.pdf.

Det vil blive overvejet at lave følsomhedsberegninger for at

vise den mulige effekt såfremt regeringsprogrammets mål

om 250.000 ha skovrejsning implementeres.

Dansk

Skov-

forening

Dansk

Skov-

forening

Der er ikke foretaget en ny skovfremskrivning til KF23.

Næste gang der udarbejdes en ny skovfremskrivning vil

estimatet for forventet skovrejsning blive revideret i lyset af

udviklingen.

I øvrigt vil skovrejsningsarealer løbende indgå i den seneste

historiske opgørelse efterhånden som skovrejsningen

realiseres. Når der udarbejdes en ny skovfremskrivning vil

Side 60/64

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)

Høringssvar vedr. kapitel 3: Skov

Afsender

Skovrejsning uden støtte

I sidste høringssvar spurgte vi om, hvorfor skov, der er rejst uden støtte, ikke er med i

fremskrivningen. Denne problemstilling vil vi gerne rejse igen i år, da der i højere grad

kommer flere skovrejsninger, som er finansieret af virksomheder mhp. bidrag til deres

klimaregnskaber. For at nævne nogle eksempler, så vil Coop folkeskove rejse 1.000 ha

inden 2030, hvoraf de 130 ha allerede er rejst. Nyskovfonden har en ambition om at

rejse 5.000 ha. Det er dog uvist hvornår, men indtil nu er der rejst 214 ha. Slutteligt kan

Ecotree nævnes, som ligeledes har en model for skovrejsning mhp. generering af

salgbare CO2-enheder. De nævnte tiltag er eksempler på, at privat finansieret

skovrejsning er en realitet, hvorfor det bør overvejes at medregne privat skovrejsning

uden tilskud.

Dansk

Skov-

forening

Kommentar

seneste historiske skovtælling således forventeligt indgå i det

historiske udgangspunkt som skovfremskrivningen tager sit

udgangspunkt i. Og på det tidspunkt vil skovrejsning i 2022

derfor indgå i den historiske opgørelse.

Der er ikke foretaget en ny skovfremskrivning til KF23.

Næste gang der udarbejdes en ny skovfremskrivning vil

estimatet for forventet skovrejsning blive revideret i lyset af

udviklingen.

Det er korrekt, at der historisk har været ustøttet skovrejsning

og at der også kan komme ny ustøttet skovrejsning fremover.

Det blev i KF22-skovfremskrivningen valgt kun at indregne

skovrejsning, hvortil der er afsat støttemidler mhp.

konsekvent at afspejle en ”frozen policy”-udvikling. Denne

antagelse vil, i lyset af udviklingen på området, blive

genovervejet næste gang der laves en ny skovfremskrivning.

11. Høringssvar vedr. øvrige emner:

Høringssvar vedr. Grøn Skattereform

Om Grøn Skattereform

DI er i det store hele enig i, hvilke konkrete tiltag fra Aftale om grøn skattereform for

industri mv., som Energistyrelsen har valgt at indarbejde effekterne af i KF23. Dog kan

det undre, at Energistyrelsen ikke medregner en effekt af omlægningen af afgifterne på

Afsender

Kommentar

Skatteministeriet har i forbindelse med tilblivelsen af KF23

oplyst, at den konkrete omlægning af afgifterne endnu ikke

ligger fast, da det skal afklares om den fulde omlægning af

afgiften kan ske i overensstemmelse med EU’s regler om

Side 61/64

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)

Høringssvar vedr. Grøn Skattereform

motorbrændstof, der gør det billigere at køre på HVO og andre brændstoftyper med høj

iblanding af biobrændstof.

Afsender

Kommentar

beskatning af brændstoffer. Dette fremgår også af Aftale om

grøn skattereform, hvor der bl.a. henvises til EU's

Energibeskatningsdirektiv og regler vedrørende statsstøtte

mv.

Høringssvar vedr. usikkerhed og følsomhedsberegninger

Generelt om forudsætningsmaterialet

DI anser Energistyrelsens fokus på usikkerheder og følsomhedsberegninger i

forudsætningsmaterialet som værende meget positivt. DI mener ligesom

Energistyrelsen, at en fremskrivning er et godt redskab, men man skal passe på, at

man ikke sætter to streger under resultaterne i fremskrivningen. Vi skal fortsat finde

klimaforbedrende løsninger, særligt hvis dele af den vedtagne politik ikke medfører de

reduktioner, der forventes.

Afsender

Kommentar

De rosende ord om fokusset på usikkerheder og

følsomhedsberegninger værdsættes.

Følsomhedsberegninger bidrager til transparens

En fremskrivning er i sagens natur forbundet med usikkerhed. Som også tidligere nævnt

i Klimarådets Kommentering af Klimastatus og -fremskrivning 2022 er det både nyttigt

og afgørende for den politiske tilrettelæggelse, at Energistyrelsen belyser usikkerheder,

og særligt de som har størst betydning for reduktionsbehovet, ved fx brug af

følsomhedsberegninger.

Klimarådet er positive over for, at Energistyrelsen lægger op til en række relevante

følsomhedsberegninger inden for fx cementproduktionen og LULUCF til den endelige

udgivelse i april 2023. Energistyrelsen gøres samtidig opmærksom på, at nogle

følsomhedsberegninger ikke indgik i den endelig hovedrapport i Klimastatus og -

Klimarådet

Opfordringen tages til efterretning.

Side 62/64

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)

Høringssvar vedr. usikkerhed og følsomhedsberegninger

fremskrivning 2022 trods annoncering i forudsætningsmaterialet. Det drejer sig blandt

andet om tværgående følsomhedsberegninger af fossile brændselspriser og CO2-

kvotepris. Disse følsomhedsberegninger nævnes ikke i dette års

forudsætningsmateriale.

Klimarådet opfordrer derfor til, at Energistyrelsen så vidt muligt foretager de førnævnte

følsomhedsberegninger fra forudsætningsmaterialet til sidste års fremskrivning, og

inddrager det i den kommende hovedrapport på lige fod med

følsomhedsberegningerne, som er nævnt i dette års høringsmateriale

Generelle bemærkninger

Dansk Fjernvarme bemærker, at der er større ændringer i forudsætningerne ift. KF22

pga. energikrisen, forsyningskrisen, krigen i Ukraine mv. og derfor ser vi ind i store

usikkerheder mht. fremtidige energi- og elpriser, udbygning med sol og vind, PtX og

overskudsvarme generelt, samt udfasning af kraftvarmeenheder. Hertil kommer de

aktuelle udfordringer med at konvertere gasområder til fjernvarme hurtigst muligt.

Dansk Fjernvarme ser derfor ind i en situation frem mod 2030-35, hvor eksisterende

anlæg på biomasse, ledningsgas og affald forsøges levetidsforlænget i videst muligt

omfang for at fastholde forsyningssikkerhed, fleksibilitet og stabile varmepriser. Disse

forhold bør derfor nærmere beskrives i forudsætningerne til KF23.

Høringssvar vedr. Global Afrapportering

Om Global Afrapportering

ENS beskriver, at udledninger fra international skibs- og luftfart vil være beskrevet i

Global Afrapportering, der udkommer parallelt med KF23. DI bemærker, at

forudsætningerne til Global Afrapportering ikke er i høring endnu. Er det stadig planen,

Afsender

Kommentar

Dansk

Fjernvarme

Det anerkendes, at der for en række forudsætninger er større

usikkerhed end i en ”normal” situation. Kortsigtede effekter er

dog forsøgt afspejlet så godt som muligt.

Afsender

Kommentar

Der blev ikke afholdt ekstern høring af metodetilgangen for

Global Afrapportering 2023 som planlagt i efteråret 2022

grundet folketingsvalg og regeringsdannelse. Den samlede

afrapportering blev sendt i ekstern høring i april/maj 2023.

Side 63/64

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)

Høringssvar vedr. Global Afrapportering

at Global Afrapportering udkommer parallelt med KF23, og hvornår kan det i så fald

forventes, at forudsætningerne kommer i høring?

Høringssvar vedr. tilføjes til høringslisten

Fremover vil vi gerne have tilsendt høringsmateriale, da

vores foreninger tilsammen tæller godt halvdelen af

heltidslandbrugene i Danmark.

Afsender

Kommentar

Høringssvar og høringsnotat kan tilgås på

Energistyrelsens

hjemmeside.

Kommentar

Ønsket er efterkommet og Landsforeningen Danske

Mælkeproducenter og Landsforeningen Bæredygtigt

Landbrug er tilføjet høringslisten.

Afsender

Landsforeningen Danske

Mælkeproducenter

Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug

Høringssvar vedr. Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022

Har en række bekymringspunkter vedrørende ”Klimaaftale om grøn strøm og varme

2022” og vil advare mod etablering af et antal større energiparker på land.

Afsender

Anja

Hansen

Kommentar

Bekymringspunkterne er taget til efterretning.

Side 64/64