KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
KEF Alm.del Bilag 53
Offentligt

Høringsnotat vedrørende ekstern

høring af hovedrapport og sektornotater mv.

for Klimastatus og fremskrivning 2023 (KF23)

Kontor/afdeling

Systemanalyse

Dato

03-11-2023

Indholdsfortegnelse

Indledning ....................................................................................................... 2

Generelle/tværgående bemærkninger til KF23-materialet ............................. 3

KF23 hovedrapporten ................................................................................... 11

KF23 sektornotater ....................................................................................... 14

Sektornotat 3A Husholdninger, 5A Serviceerhverv og 6A Fremstilling og

bygge-anlægssektoren .......................................................................... 14

Sektornotat 4A og 4B: Transportsektoren ............................................. 15

Sektornotat 7A, 7B og 7C: Produktion af olie, gas og VE-brændsler.... 22

Sektornotat 8A og 8B: El og fjernvarme ................................................ 27

Sektornotat 9A og 9B: Affaldssektoren (inkl. affaldsforbrænding) ........ 31

Sektornotat 10A, 10B, 10C og 10D: Landbrug, landbrugsarealer, skove,

gartneri og fiskeri ................................................................................... 36

Sektornotat 11A og 11B: Danmarks EU-forpligtelser ............................ 40

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

T: +45 3392 6700

E: [email protected]

www.ens.dk

Side 1/42

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)

Indledning

Energistyrelsen offentliggjorde høringsversionen af hovedrapporten og en

række dataark for klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23) den 28. april

og KF23 sektornotaterne blev offentliggjort den 23. maj. Der blev afholdt

offentligt høringsmøde den 1. juni og i perioden 28. april til 6. juni har det

været muligt at afgive bemærkninger til KF23-materialet.

Følgende respondenter har afgivet høringssvar:



Biogas Danmark



Brancheforeningen Cirkulær



Concito



Dansk Erhverv



Dansk Fjernvarme



Danske Rederier



Drivkraft Danmark



Green Power Denmark



Landbrug & Fødevarer

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet værdsætter den positive

modtagelse af KF23 og de rosende høringsbemærkninger. Dette notat

samler holdningstilkendegivelserne fra høringsbemærkningerne. Det

betyder, at indledende og afsluttende høflighedsfraser herunder generelt ros

ikke fremgår af notatet men det kan genfindes i høringssvarene, som findes i

deres fulde længde på Energistyrelsens

KF-hjemmeside.

Indeværende notat organiserer høringssvarene ift. hvor i KF23-materialet

emnet primært er behandlet (dvs. hovedrapport, sektornotater) og inkluderer

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets kommentarer til hvert svar.

Høringssvar, der er af mere generel eller tværgående karakter, er samlet i

første afsnit. Bemærk også at der på Energistyrelsens

KF23-hjemmeside

et særskilt høringsnotat vedr. forudsætningerne for KF23.

Som en del af klimalovens årshjul skal Klimarådet kommentere på

Klimafremskrivningen. Klimarådets kommentering på KF23 blev offentliggjort

d. 14. juni, og indgår ikke i dette høringsnotat men kan tilgås fra

Energistyrelsens hjemmeside.

I forbindelse med offentliggørelse af dette høringsnotat offentliggøres også

opdaterede versioner af de dele af KF23-materialet, som det i løbet af

høringsperioden har vist sig bør opdateres. For en oversigt over de

opdateringer, der er foretaget i KF23-materialet siden offentliggørelsen se

notat på Energistyrelsens

KF23-hjemmesiden

KF23: Oversigt over rettelser,

opdateringer og supplerende data.

Side 2/42

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)

Generelle/tværgående bemærkninger til KF23-materialet

Høringssvar med generelle/tværgående kommentarer

Dansk Fjernvarme bemærker, at der er større ændringer i forudsætningerne ift. KF22 pga.

energikrisen, forsyningskrisen, krigen i Ukraine mv. og derfor ser vi ind i store usikkerheder

mht. fremtidige energi- og elpriser, udbygning med sol og vind, PtX og overskudsvarme

generelt, samt udfasning af kraftvarmeenheder. Hertil kommer de aktuelle udfordringer

med at konvertere gasområder til fjernvarme hurtigst

muligt.

Disse forhold bør derfor

nærmere beskrives i KF23.

Afsender

Dansk

Fjernvarme

Kommentar

Udviklingen på energimarkederne bidrager til en øget

usikkerhed i fremskrivningen og det er søgt at belyse

udvalgte usikkerhedselementer gennem partielle

følsomhedsberegninger for de pågældende sektorer. Til

KF23 er der således bl.a. gennemført

følsomhedsberegninger ift. udbygning med havvind,

kapacitetstilpasning for affaldsforbrænding og ændret drift

for PtX-anlæg (jf. sektornotat (jf. KF23 sektornotat 8A og

9A). I den forbindelse er det værd at bemærke, at

hovedfokus for klimafremskrivningen er udviklingen i

udledningerne. På grund af den meget høje VE-andel i

produktionen af el- og fjernvarme gælder usikkerheden i

fremskrivningen af denne sektor i mindre grad sektorens

fremtidige udledninger, men derimod i hvilket omfang og

tempo sektoren vil kunne bidrage til omstillingen i andre

sektorer. Ift. konvertering af gasområder til fjernvarme er

det forventningen, at der til KF24 vil der blive gået dybere

ind i de kommende kommunale varmeplaner.

Side 3/42

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)

Høringssvar med generelle/tværgående kommentarer

Green Power Denmark vil gerne takke for muligheden for at kommentere på

Energistyrelsens årlige energi-og klima,

Klimastatus- og fremskrivning 2023 (’KF23’).

Green Power Denmarks indstilling til Klimastatus- og fremskrivning er særdeles positiv. Vi

vurderer, at produktet er af høj kvalitet - også sammenlignet internationalt. Vi sætter stor

pris på at Energistyrelsen arbejder løbende videreudvikle produktet på omfang,

detaljeringsniveau og metoder samt materiale, der ligges på hjemmesiden. Det

understøtter en bredere anvendelse af fremskrivningens output og det gør, at den løbende

politikudvikling, nye forslag og anbefalinger til myndigheder og politikere bliver lavet på et

atter skarpere vidensgrundlag. I sidste ende fører det kort fortalt til bedre vidensgrundlag

og dermed

bedre politik.

Danmark har nogle af verdens mest ambitiøse klimamål indenfor den tidsramme, vi

opererer i. Det gør et troværdigt, transparent og bundsolidt planlægningsværktøj til et

uvurderligt vigtigt redskab i dansk klimapolitik. Derfor vil Green Power Denmark gerne rose

Energistyrelsen. For det er

Klimastatus og -fremskrivning.

Fra Basisfremskrivningen til

Klimastatus og -fremskrivning er der sket et enormt ryk. KF gør det muligt at danne sig et

klart overblik over Danmarks samlede drivhusregnskab en ellers meget kompleks

størrelse for ikke-specialister.

Green Power Denmark er tilfredse med at Energistyrelsen udgiver næsten 30

sektorspecifikke notater, der beskriver detaljer om resultaterne, metoderne og

forudsætningerne. Det gør det muligt for brugere af KF at forstå forudsætningerne og

datagrundlaget i dybden. For eksempel er der to særskilte kapitler dedikeret til

Datacentre

Cementproduktion.

Det er underbrancher, der førhen vil være gemt i langt større

kategorier.

Afsender

Green

Power

Denmark

Kommentar

Den positive modtagelse af KF23 værdsættes og tages til

efterretning.

Side 4/42

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)

Høringssvar med generelle/tværgående kommentarer

Vi vil også gerne anerkende Energistyrelsen har fornyet sine forudsætningerne på EU

elmarkedet på baggrund. Green Power Denmark finder det rigtigt positivt, at ENTSO-E’s

National Trends scenarie er droppet til fordel for de mere klimaambitiøse scenarier i

TYNDP i

Klimastatus- og fremskrivning 2023.

Det har været et punkt Green Power

Denmark mfl. har pointeret i tidligere høringer, da vi mener, at Danmarks klimapolitik skal

vurderes i forhold til en international virkelighed som udvikler sig i en grøn retning (TYNDP)

og ikke er frozen policy (National Trends).

Samtidig har Energistyrelsen også fornyet og videreudviklet deres modelværktøjer f.eks.

indenfor Transportområdet på baggrund af ny forskning. Der er sket en række ændringer til

forudsætninger, modeller og antagelser mv., som har løftet KF23 til det højkvalitetsprodukt,

som det er blevet i dag.

Usikkerheder forbundet til brændsels- og elpris

Med den aktuelle volatilitet på energimarkederne vurderer Dansk Erhverv, at

fremskrivningen i højere grad kunne beskæftige sig med de usikkerheder, der er for

fremskrivningen af brændsels- og elpriser.

Udsving i både de løbende spot- og futurepriser bevirker, at usikkerheden i

fremskrivningen for en lang række forhold relateret til udfasning af fossile brændstoffer og

elektrificering bliver påvirket. Dansk Erhverv så derfor gerne, at Energistyrelsen i højere

grad beskæftigede sig med forskellige scenarier for udviklingen af brændsels- og elpriser,

og derigennem belyste, hvad forskellige prisniveauer ville have af konsekvenser.

Dette gør sig endvidere gældende for CO2-kvoteprisen, som også er volatil og både

påvirkes af udefrakommende markeds- og politiske forhold. Derfor kan der med fordel

udarbejdes forskellige scenarier for udviklingen CO2-kvoteprisen.

Afsender

Kommentar

Dansk

Erhverv

Ønsket om at belyse usikkerhederne fsva. brændsels-, el-

og CO

-kvotepriser noteres. Fremskrivning af disse priser

er forbundet med betydelig usikkerhed, og denne

usikkerhed er ikke blevet mindre med den aktuelle

votalitet på energimarkederne. Der er igangsat et arbejde

med henblik på at kunne styrke fremskrivningerne på

dette punkt.

Side 5/42

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)

Høringssvar med generelle/tværgående kommentarer

Fremskrivning mod 2040

Dansk Erhverv finder det positivt, at Klimafremskrivningen går til 2035. Dog vil Dansk

Erhverv opfordre til, at der fremadrettet laves en fremskrivning, der går helt til 2040. Det

skal ses i lyset af, at der på europæisk plan nu bliver igangsat et arbejde med at fastsætte

et 2040-reduktionsmål, hvorfor et konsolideret bud på de danske udledninger i 2040 er

vigtigt. Hertil kommer, at fremrykningen af det danske mål om klimaneutralitet til 2045

understreger, at der er behov for viden om den danske reduktionssti frem mod 2045.

Biogas Danmark står naturligvis til rådighed for en uddybning af ovenstående

bemærkninger og skal i øvrigt opfordre Energistyrelsen til at overveje en mere og tidligere

inddragende proces fremadrettet i forbindelse med udarbejdelsen af klimastatus og -

fremskrivningerne.

Det er Biogas Danmarks klare opfattelse, at grundet de hastigt ændrede

markedsbetingelser for grøn gas i såvel Danmark som i de lande vi udveksler gas med, vil

en inddragende dialog give et langt bedre grundlag for udarbejdelsen af denne vigtige

publikation end det er muligt med denne meget korte høringsproces.

Der er i høringsnotatet en markant mangel på betragtninger om markedsudviklingen i

vores nabolande der ikke blot efterspørger ustøttet biogas fra nettet, men endnu mere

væsentligt for klimaberegningerne er der en kæmpe efterspørgsel efter flydende biogas,

der skal transporteres til Tyskland på lastbiler for at opfylde det tyske CO2e-

fortrængningskrav, som er markant højere end det danske og med låg over de

fødevarebaserede biobrændstoffer

De første 3 af flere forflydningsanlæg er under opførelse på eksisterende anlæg og

idriftsættes i 2023.Klimaeffekten herfra vil derfor havne i Tyskland hvor det erstatter diesel.

Afsender

Kommentar

Ønsket om en længere fremskrivningsperiode tages til

efterretning. Der er dog en afvejning ift. længden af

fremskrivningsperioden, idet usikkerheden stiger jo

længere frem i tid, der fremskrives

Biogas

Danmark

Ønsket om en tidligere og øget inddragelse noteres. Det

er besluttet at øge inddragelsen af eksterne ved at

afholde et ekspertmøde mellem de to høringer hvor bl.a.

forudsætninger gennemgås.

Det bemærkes, at der på nuværende tidspunkt ikke er

vedtaget danske rammevilkår, som understøtter

udviklingen i forflydningsanlæg, eller forelægger data som

kan underbygge den. Udbygningen med

forflydningsanlæg forventes dog genbesøgt til KF24.

Side 6/42

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)

Høringssvar med generelle/tværgående kommentarer

DI takker for muligheden for at kommentere på Klimastatus og -fremskrivning 2023.

Materialet er struktureret og giver en god fremstilling af de forskellige forudsætninger,

sektorfremskrivninger og de dertilhørende usikkerheder. Høringsmødet var ligeledes med

til at give et godt overblik.

1. Kommentarer til usikkerheder og følsomhedsanalyser

DI anser Energistyrelsens fokus på usikkerheder og følsomheds-beregninger i materialet

som værende positivt særligt i lyset af invasionen af Ukraine og Covid-pandemien, som

kun har øget usikkerheden. DI mener ligesom Energistyrelsen, at en fremskrivning er et

godt redskab, men man skal passe på, at der ikke sættes to streger under resultaterne i

fremskrivningen. Danmark skal fortsat finde klimaforbedrende løsninger, særligt hvis dele

af den vedtagne politik ikke medfører de reduktioner, der forventes.

2. Kommentarer til kvoteprisen

DI bakker op om den opjustering af forventningen til EU’s CO2-kvotepris, der indgår i

KF23, idet Energistyrelsens forventning dermed benytter det mest opdaterede data for den

europæiske kvotepris. Fremskrivningen afspejler dermed i højere grad det faktiske

nuværende prisniveau.

…

6. Kommentar til energieffektivisering

DI opfordrer Energistyrelsen til at passe på med at begrænse begrebet

energieffektivisering til energibesparende tiltag. Energieffektivisering indebærer naturligvis

energibesparende tiltag, men omhandler også fleksibelt energiforbrug (brug energien på

de rigtige tidspunkter og når den er billigst), elektrificering, der hvor det er muligt og giver

mening, samt sektorintegration (f.eks. udnyttelse af overskudsvarme).

Afsender

Kommentar

Den positive modtagelse af KF23 værdsættes og tages til

efterretning.

Opbakningen til den opjusterede kvotepris er taget til

efterretning.

Det anerkendes, at effektiviseringer består af mere end

energibesparende tiltag. Fx modelleres husholdningers

varmeforbrug ved både 1) energibesparelser (fx isolering

og nye vinduer) og 2) energieffektivisering som følger af

investering i nye mere energieffektive varmeteknologier

(herunder konvertering til varmepumpe).

Der kan dog også som DI påpeger være et potentiale for

at reducere det samlede danske bruttoenergiforbrug via af

et mere fleksibelt energiforbrug.

I KF indgår der ikke en vurdering af denne effekt, men det

er et interessant emne. Såfremt DI har kendskab til

analyser der belyser potentialet for at reducere

bruttoenergiforbruget via fleksibelt el-forbrug indgår

Energistyrelsen meget gerne i en nærmere dialog.

Side 7/42

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)

Høringssvar med generelle/tværgående kommentarer

Landbrug & Fødevarer bakker op om Energistyrelsens arbejde for kontinuerligt at forfine

og videreudvikle fremskrivningens detaljeringsgrad, metoder og transparens. Det muliggør

bredere anvendelse af rapportens resultater og skaber grundlag for en bedre debat. Der er

en række forhold, hvoraf nogle også gjorde sig gældende i rapporten af sidste år, som

Landbrug & Fødevarer vil opfordre til bliver ændret.

Drivhusgasreduktion vedtaget i Landbrugsaftalen ikke medregnet

I KF23 opereres der ud fra et frozen policy scenarie, som indebærer, at udviklingen er

betinget af fravær af nye politiske tiltag på klima- og energiområdet foruden dem, som

Folketinget eller EU har besluttet før 1. januar 2023, eller som følger af bindende aftaler.

Dermed tjener fremskrivningen til en vurdering af, i hvilket omfang Danmarks klima- og

energimålsætninger og -forpligtelser forventes opfyldt inden for rammerne af aftalt

regulering. Landbrug & Fødevarer undres derfor over, at betydelige dele af de forventede

klimaeffekter i

Aftalen om grøn omstilling af dansk landbrug

af 4. oktober 2021 (herefter

Landbrugsaftalen) fortsat ikke medregnes.

Når man har indgået aftale om en række tiltag, der forventes at reducere klimaeffekten på

landbrugsområdet, bør samtlige af disse indgå i udledningsberegningerne bag KF23. På

nuværende tidspunkt er kun dele af implementeringssporet i landbrugsaftalen indregnet -

herunder indsatsen for ekstensivering og udtagning af lavbundsjorder, hyppigere

udslusning af gylle, nedbringelse af udledning fra husdyrenes fordøjelse og den øgede

kvælstofindsats.

Den danske fødevareklynge arbejder imidlertid også med udviklingssporet for at realisere

potentialet i grøn bioraffinering, som græsprotein, og brun bioraffinering, som pyrolyse,

sikre bedre håndtering af gylle og gødning, herunder brug af nitrifikationshæmmere, udvide

lavbundspotentialet og udvikle fodertilsætningsstoffer. Det er politisk besluttede tiltag, der

forventes at reducere landbrugets klimaeffekt med 5 mio. tons CO2e, som ikke medregnes

i Energistyrelsens fremskrivning.

Afsender

Landbrug

Fødevarer

Kommentar

Opbakningen til det løbende arbejde med at forbedre

fremskrivningen værdsættes.

KF udarbejdes som et såkaldt ”Frozen-policy” scenarie,

dvs. at udviklingen er betinget af et ”politisk fastfrossent”

fravær af nye tiltag på klima- og energiområdet.

Bevæggrunden for dette er, at KF skal informere

regeringen og Folketinget om et eventuelt behov for

yderligere politiske tiltag, såfremt der ønskes en anden

udvikling, end den KF skønner. Derfor indregnes

reduktionsmål ikke.

Årsagen til, at en række vedtagne tiltag fra fx

Aftalen om

grøn omstilling af landbruget af 4. oktober 2021

ikke

inkluderes i fremskrivningen er, at tiltaget typisk enten

ikke er understøttet af et tilstrækkelig konkret virkemiddel,

eller at effekten af det pågældende virkemiddel endnu

ikke kan fastsættes. Dette er uddybet i

sektorforudsætningsnotat Principper og politikker kapitel 1

Frozen policy.

Ud over de metodiske vanskelligheder, der ville være

forbundet med at forsøge at indregne sådanne tiltag, ville

det også yderligere forøge usikkerheden knyttet til

fremskrivningsresultatet. Vurderingen er derfor, at det i

disse tilfælde er mere hensigtsmæssigt ikke at indregne

tiltaget og så i stedet klart kommunikere dette (jf. tabel 2.3

Side 8/42

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)

Høringssvar med generelle/tværgående kommentarer

Når landbrugs- og skovsektoren aktivt arbejder for at realisere både implementerings- og

udviklingssporet i Landbrugsaftalen for at imødekomme et bindende mål om at reducere

minimum 6,1 mio. tons CO2e i 2030 ift. niveauet i 1990, er det afgørende, at

Energistyrelsen medtager alle drivhusgasreduktioner besluttet med Landbrugsaftalen i

KF23.

Landbrug & Fødevarer har tidligere anmodet om dette, senest i forbindelse med

høringssvar til fodudsætningsnotatet, og ser sig derfor - i fraværet af en ændring -

nødsaget til at henlede opmærksomhed på, at Energistyrelsen ved vurdering af øvrige

sektorers klimapåvirkning imødekommer nye tiltag. I beregningsgrundlaget for

drivhusgasudledning fra affaldsforbrænding i affaldssektoren henvises til et fremsat

lovforslag om

ny organisering af affaldsforbrændingssektoren og konkurrenceudsættelse af

forbrændingsegnet affald.

Der er endnu ikke truffet afgørelse omkring dette lovforslag,

hvorfor det undrer Landbrug & Fødevarer, at dette ikke er underlagt fastfrysningen, når

udviklingstiltag i en bindende aftale for landbrug tilsyneladende er.

Anvendelsen af Bovaer

En drivhusgasreduktion på 0,4 mio. tons CO2e forventes i 2030, såfremt det gældende

fedtfodringskrav for konventionelle malkekvæg udskiftes med et krav om tilsætning af

Bovaer fra og med 2025. Det indgår imidlertid ikke i den officielle opgørelse i KF23 med

henvisning til et ønske om stadig flere nationale forsøg. Landbrug & Fødevarer finder det

ærgerligt, at anvendelsen af Bovaer ekskluderes fra fremskrivningen, når

reduktionseffekten kan beregnes. Klimafremskrivningen er i sagens natur behæftet med

usikkerhed, som ikke bliver mindre af at eliminere reduktionspotentialet i Bovaer fra KF23,

men til gengæld er med til at negligere landbrugets faktiske reduktionsmuligheder.

Sektoropdeling giver et skævt billede af landbrugets klimapåvirkning

Afsender

Kommentar

i sektorforudsætningsnotat Principper og politikker kapitel

2, der oplister tiltag der ikke kan indregnes i KF23).

Om anvendelse af Bovaer: Der er endnu ikke truffet

endelig beslutning om udmøntning og implementering af

det generelle reduktionskrav på kvæg, men den

nuværende forudsætning er at reduktionskravet skal

opnås ved indførsel af et specifikt krav om en højere

fedtandel i foderet til konventionelle malkekøer og kvier i

2025. Klimaeffekten af bovaer under danske forhold er en

del af et forskningsprojekt med forventet afrapportering i

2024. Afhængigt af forskningsresultatet vil det kunne

implementeres og indgå i opgørelsen i 2025. Derfor har vi

valgt at lave en følsomhedsanalyse på netop dette tiltag.

Om sektoropdeling: Som det fremgår af klimalovens

bemærkninger skal udledningerne ift. klimalovens

reduktionsmål opgøres i overensstemmelse med FN’s

opgørelsesmetoder. Fordelingen af udledninger på

sektorer i KF er derfor baseret fordelingen af

udledningerne i CRF-tabellerne (jf. også kapitel 3

”Principper for udledningsopgørelsen” i KF23

sektorforudsætningsnotatet om Principper og politikker).

Side 9/42

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)

Høringssvar med generelle/tværgående kommentarer

Det er givet, at jo større reduktion af drivhusgasemissioner vi lykkes med på nationalt plan,

desto større andel af de samlede drivhusgaser vil være koncentreret på relativt få sektorer.

Herunder landbruget, som er en af de sektorer, der er sværest at omstille. Udledninger fra

landbrug, skove, gartneri og fiskeri er i KF23 fremskrevet til at udgøre 52% af de samlede

udledninger i 2030. Sektoropdelingen i KF23 medfører, at klimaeffekten af væsentlige

bidrag fra landbruget til den grønne omstilling i Danmark tilskrives øvrige sektorer. Det

giver desværre et skævt billede af landbrugets samlede klimapåvirkning. I praksis er

mange sektorer svære at skille ad, da de er indbyrdes forbundne og påvirker hinanden

gennem bilaterale samarbejder. Landbruget forsyner f.eks. energi- og transportsektoren

med biomasse og biogas, men klimagevinsten for den fossile energi, som biogassen

fortrænger, tilfalder på nuværende tidspunkt ikke landbruget. Landbrug & Fødevarer

mener, at sektorernes fulde bidrag skal indgå i beregningerne i KF23.

Afsender

Kommentar

Side 10/42

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)

KF23 hovedrapporten

Høringssvar vedr. KF23 hovedrapporten

CO2-reduktioner fra CCS

Energistyrelsen har baseret sit estimat for klimabidraget fra CCS på basis af de forventede

reduktioner i de politiske aftaler bag hhv. CCUS-puljen, NECCS-puljen og GSR-puljen.

Dansk Fjernvarme mener, at de forventede bidrag i 2025 og 2026 risikerer at være for højt

sat. Det baserer vi dels på, at vinderen af det første CCUS-udbud nu er fundet, og at der i

buddet kun indgår en mindre CO2-reduktion gennem CCS i slutningen af 2025. Det kan

dermed ikke forventes, at bidraget fra denne pulje vil levere 0,4 mio. ton i 2025. For så vidt

angår NECCS-puljen, så har en samlet branche, herunder gennem den danske CCS-

alliance, angivet i høringssvar til Energistyrelsens markedsdialog, at det er urealistisk at

NECCS-puljen kan levere 0,5 mio. ton i 2025, da aktører på tværs af værdikæden ikke kan

være klar inden for den tidshorisont. Energistyrelsen bør derfor overveje at reducere

bidraget fra CCS i 2025 og evt. også i 2026

Afsender

Dansk

Fjernvarme

Kommentar

Bidraget fra CCUS-puljen justeres i den endelige version

af KF23 som følge af, at første del af CCUS-udbuddet nu

er afgjort.

For så vidt angår NECCS-puljen, henholdes der til

tidsplanen fra den politiske aftale om investeringer i et

fortsat grønnere Danmark, samt en efterfølgende

beslutning om at NECCS-puljen ikke udmøntes fra 2024,

men først i 2025. Det var disse oplysninger som forelå,

ved skæringsdatoen for KF23. Den forventede effekt af

NECCS-puljen vil blive genbesøgt til KF24.

Reduktioner fra CCS

Dansk Erhverv savner, at usikkerhederne ved estimaterne for reduktionen fra fangst af

CO2 (CCS) tydeliggøres i fremskrivningen. Dette gælder både reduktionseffekten i 2025,

2030 og 2035.

Dansk

Erhverv

Det anerkendes, at der kan være store usikkerheder

forbundet med reduktionseffekten fra støttepuljer til CCS,

hvorfor det fremgår af hovedrapportens side 25, at ”[d]er

vil endvidere også være usikkerhed omkring størrelsen af

effekten af CCS puljerne, der får stadigt større betydning

for nettoudledningerne jo længere frem vi kommer i

fremskrivningsperioden”.

Side 11/42

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)

Høringssvar vedr. KF23 hovedrapporten

Ad forudsætningsnotat CCS

I forhold til NECCS-puljen er det planlagt, at udbuddene vil blive afviklet i slutningen af

2023, og det forventes, at den biogene CO2-lagring kan påbegyndes fra starten af 2025. I

KF23 Hovedrapport og sektorforudsætningsnotat CCS antages det, at reduktionen allerede

kan opnås i 2025. Biogas Danmark er af den opfattelse, at de nødvendige aktører først vil

være klar til at lagre den ønskede mængde CO2 i enten starten af 2026 eller tidligst i

slutningen af 2025.

Biogas Danmark er derfor af den opfattelse, at det ikke vil være retvisende at medregne

den fulde CO2-reduktion i 2025, men at den først kan opnås i 2026.

Afsender

Biogas

Danmark

Kommentar

Det anerkendes, at der kan være store usikkerheder

forbundet med reduktionseffekten fra støttepuljer til CCS,

hvorfor det fremgår af hovedrapportens side 25, at ”[d]er

vil endvidere også være usikkerhed omkring størrelsen af

effekten af CCS puljerne, der får stadigt større betydning

for nettoudledningerne jo længere frem vi kommer i

fremskrivningsperioden”.

For så vidt angår NECCS-puljen, henholdes der til

tidsplanen fra den politiske aftale om investeringer i et

fortsat grønnere Danmark, samt en efterfølgende

beslutning om at NECCS-puljen ikke udmøntes fra 2024,

men først i 2025. Det var disse oplysninger som forelå,

ved skæringsdatoen for KF23. Den forventede effekt af

NECCS-puljen vil blive genbesøgt til KF24.

3. Kommentarer til CCUS

Energistyrelsen vurderer ikke, at kvoteprisen og den danske CO2-afgift har indflydelse på

de allerede vedtagne CCUS-udbud. Derudover forventer Energistyrelsen, at reduktionerne

opnået vi NECCS-puljen vil stoppe efter støtteophør.

DI ser frem til, at CCS-reduktionerne fra 1. udbud indregnes med den faktiske effekt.

Desuden ser DI frem til næste fremskrivning, hvor CCUS vil indgå mere integreret i

systemberegningerne.

DI anerkender udfordringerne ved at indregne CCUS i langsigtede fremskrivninger, da der

er stor usikkerhed ved teknologiens prisniveau, samt i hvilke sektorer CO2-reduktionen vil

Kvotepris og CO

-afgift har en indflydelse på

erhvervslivets nettoomkostning ved CCS. Det er imidlertid

ikke givet, at effekterne af kvotepris og CO

-afgift er

tilstrækkeligt store til, at CCS vil kunne finansieres på

markedsvilkår, og det er derfor valgt ikke at lade ustøttet

CCS indgå i Klimafremskrivningen.

Bidraget fra CCUS-puljen justeres i den endelige version

af KF23 som følge af, at første del af CCUS-udbuddet nu

er afgjort.

Side 12/42

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)

Høringssvar vedr. KF23 hovedrapporten

foregå. DI anser det dog for kritisabelt, at den høje kvoteprisfremskrivning samt danske

CO2-afgift ikke vurderes at have nogen effekt på reduktionerne opnået af de afsatte CCUS-

puljer, særligt puljen fra Klimaaftale for energi og industri mv. 2020. I

forudsætningsmaterialet påpeger Energistyrelsen selv, at

”(…) Det [ikke kan] fuldstændig

udelukkes, at omkostningerne forbundet med CCS vil kunne finansieres på eksisterende

markedsvilkår”.

Om ikke andet ønsker DI en følsomhedsberegning.

I arbejdet med Klimapartnerskabet for Energitung Industri forventede man en CCS

reduktionsomkostning på 550-780 kr./ton CO2. I forbindelse med udarbejdelsen af

Økonomi og Miljø 2020: Dansk klimapolitik frem mod 2030

estimerede Ea Energianalyse

omkostninger i 2030 for CCS på cementindustri til 495-1161 kr./ton CO2. I begge

prisscenarier vil en kvotepris på 850 kr./ton CO2 i 2030 have betydelig effekt på det

påkrævede støtteniveau. Hvis ikke denne effekt bliver direkte integreret i fremskrivningen,

så ønsker DI, at Energistyrelsen udarbejder en følsomhedsberegning til at afdække et

scenarie, hvor støtten primært går til reduktioner i kvotesektoren.

DI vurderer desuden, at man på lang sigt ikke vil stoppe brug af CCS-anlæg efter

etablering. Derfor vurderer DI, at antagelsen om færre CCS-reduktioner efter støtteudløb

fra Finansloven 2022 er urealistisk. DI vurderer, at Danmark har et potentiale for at blive en

EU-Hub for CCS og mulighed for at fange 10,5 mio. tons CO2 fra danske punktkilder og

potentiale til at lagre op til 22 mia. tons CO2 i den danske undergrund ifølge GEUS. CCS-

infrastruktur i forbindelse med anvendelse, lagring og transport vil blive billigere med

længerevarende drift og udbygning. Desuden vil fangstanlæg og infrastruktur allerede have

fået dækket sine etableringsomkostninger, hvilket er en af de centrale barriere, når det

kommer til udbredelse af CCS-teknologi.

Afsender

Kommentar

Støttepuljen afsat på Finansloven 2022 er målrettet

negative reduktioner igennem teknologiske processer.

For at opnå disse, er det nødvendigt at den lagrede CO

er af biogen eller atmosfærisk oprindelse. Under de

nuværende rammevilkår er der ikke tilskyndelse til at

fange og lagre biogen/atmosfærisk CO

, da disse ikke er

omfattet af kvotehandelssystemet eller afgiftsbelagt og

dermed er gratis at udlede. Det forventes derfor, at

lagring af biogen/atmosfærisk CO

vil ophøre med

støtteperiodens udløb, hvis der ikke vedtages yderligere

tiltag.

Side 13/42

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)

KF23 sektornotater

Sektornotat 3A Husholdninger, 5A Serviceerhverv og 6A Fremstilling og bygge-anlægssektoren

Høringssvar vedr. husholdninger, serviceerhverv og fremstillings- og bygge-

anlægssektoren

Husholdningernes opvarmning

KFs fremskrivning af antallet af olie- og gasfyr mod 2030 anvendes bredt for at danne et

indblik i hvor hurtigt/langsomt det forventes at gå. I Sektorforudsætningsnotatet om

Husholdninger og erhvervs energiforbrug og procesudledninger viser Energistyrelsen,

at de danske husholdninger er modelleret i 12 forskellige typer fordelt på geografi,

fjernvarme område og bygningstype. Denne opgørelse og fremskrivning - lignende figur

3.2 i hovedrapporten - over bygningernes primære opvarmningsform, fordelt de disse

12 typer, kan med fordel også offentliggøres.

Fordelingen af elforbruget i husholdningerne og erhverv

Green Power Denmark ser velkommen, at Energistyrelsen sidste år udgav særskilte

regneark og notater om Elforbrug i erhvervslivet og husholdningerne. Det vil Green

Power Denmark opfordrer stærk til Energistyrelsen udgiver igen i år med KF23.

Husholdningers og erhvervs energiforbrug og procesudledninger

Dansk Erhverv bemærker, at fremskrivningen for elektrificering af erhvervslivet fremstår

konservativ. Selv højtemperaturprocesser kan elektrificeres, hvilket illustreres af, at

produktion af fx. stenuld i stigende grad bliver elektrificeret i udlandet, og der er forsøg

med elektrificering af cementproduktion. Med høje gaspriser må det også forventes, at

flere danske virksomheder fremadrettet vil elektrificere deres højtemperaturprocesser.

Afsender

Green

Power

Denmark

Kommentar

Til KF24 vil der blive gået dybere ind i de kommende

kommunale varmeplaner og i den forbindelse er det noteret

at også underopdelingen ønskes offentliggjort.

Green

Power

Denmark

Opfordringen tages til efterretning og genudgiver materialet

baseret på KF23.

Dansk

Erhverv

Det er korrekt, at der eksisterer et stort potentiale for

elektrificering af dansk erhvervsliv. Den nyeste kortlægning

af dette, udarbejdet af Viegand Maagøe for Energistyrelsen,

viser et stort potentiale, med begrænsninger i netop cement

og stenuldsproduktion. Energistyrelsen indregner

elektrificeringspotentialerne beskrevet heri, samt indsamlet

fra øvrige analyser, og finder et stort potentiale for

Side 14/42

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)

Høringssvar vedr. husholdninger, serviceerhverv og fremstillings- og bygge-

anlægssektoren

Dansk Erhverv vil derfor opfordre til, at Energistyrelsen arbejder med flere scenarier for

elektrificering af dansk erhvervsliv, og herunder udarbejder scenarier hvor størstedelen

af elektrificeringspotentialet indfris. Der er en stor risiko for, at elforbruget

undervurderes.

Afsender

Kommentar

elektrificering. I hvilket omfang, elektrificeringspotentialerne

indfries, afhænger af om konverteringen er rentabel.

I Energistyrelsens rentabilitetsvurdering indgår bl.a.

vurdering af investeringsomkostninger til fx varmepumper

samt ombygning og nedlukning af eksisterende kapacitet.

Herudover indgår det relative forhold mellem priserne på

brændsel og el.

Sektornotat 4A og 4B: Transportsektoren

Høringssvar vedr. transportsektoren

Øget elektrificering af vejtransporten er en formentlig af de eneste løsninger, hvorpå

Danmark kan sikre reduktioner i det krævede omfang til at levere på denne EU-

målsætninger. I

Klimastatus og -fremskrivning 2023

vurderer Energistyrelsen selv, at

der vil rulle omkring 650.000 rene elbiler og i alt 900.000 nulemissions personbiler i

2030. Det er fortsat 100.000 under ambitionen om 1 mio. nulemissionsbiler, der blev sat

i 2020 med

aftale om grøn omstilling af vejtransporten.

Resultatet kommer blandt andet på baggrund af, at der sker en afmatning i væksten af

salget af elbiler mellem 2023-2025, hvorefter salget stiger igen i årene 2026-2030. Det

er modsat intuitionen, da registreringsafgiften på elbiler stiger så voldsomt fra 2026 og

frem. Samtidigt er nysalget af elbiler vurderet

lavere i KF23 end

i forhold til KF22. Der

kan jo være flere forklaringer på dette. En forklaring kunne være, at Energistyrelsen

baserer sig på antallet af ny-registreringer af elbiler i 2022, der var relativ lav, men ikke

Afsender

Green

Power

Denmark

Kommentar

KF23 er baseret på en frozen policy tilgang, hvorfor

målsætninger og ambitioner ikke indregnes. Green Power

Denmark refererer til

aftale om grøn omstilling af

vejtransporten

med tilhørende ambition om 1 mio. nul- og

lavemissionsbiler i 2030. Dette er netop en ambition og

indregnes derfor ikke i KF23.

Green Power Denmark refererer til 900.000

nulemissionsbiler i 2030. Det bemærkes, at de omkring

900.000 personbiler i KF23 omfatter både el- og plug-in

hybridbiler, og dermed nul- og lavemissionsbiler (plug-in

hybridbiler defineres som et lavemissionskøretøj, ikke et

nulemissionskøretøj).

Side 15/42

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)

Høringssvar vedr. transportsektoren

inkluderer brugtimport af elbiler under 2 år, der omvendt var relativ høj. Hvis dette er

tilfældet, vil vi opfordre til, at styrelsen medtager brugtimport i fremskrivningen fremover.

Lignende kommentarer kan laves på udviklingen af nulemissions vare- og lastbiler, hvor

Energistyrelsen kommer frem til 76.000 nulemissions varebiler (66.000 eldrevne) og

1.600 nulemissions lastbiler i 2030, som er væsentlig mindre end i KF22.

Med overstående kommentarer anfægter vi ikke metodikken hos Energistyrelsen, men

resultaterne understreger, at der er behov for at kigge på indsatsen for

transportsektoren til at levere på samtlige klimamål. Og det er ikke kun udrulningen af

flere nulemissionsbiler. Det er samtidigt begrænsningen af nye og flere fossile

køretøjer, bedre offentlig lade infrastruktur og grænsehandelseffekten, hvor

udenlandske chauffører tanker benzin og diesel i Danmark på grund af prisforskelle.

Afsender

Kommentar

Salget af elbiler påvirkes i høj grad af registreringsafgiften,

men afhænger også af andre faktorer, herunder udviklingen i

prisforskellen mellem teknologierne, den offentligt

tilgængelige opladeinfrastruktur og teknologiske parametre

(fx rækkevidde). Bilvalgsmodellen vægter udviklingen i disse

forhold og der kan derfor godt ske en stigning i salget af

elbiler på trods af, at lempelsen i registreringsafgiften

udfases.

Det bemærkes, at nysalget af elbiler er vurderet lavere i

KF23 end i KF22. Den primære årsag til dette er, at der er

foretaget en opdatering og justering af

bestandsfremskrivningen, hvormed den samlede bestand og

det samlede salg af personbiler ligger lavere i KF23 end i

KF22. Salgsandelene for elbiler er højere i KF23, men pga.

det lavere samlede salg, resulterer det i et lavere absolut

salg af nye elbiler. Desuden indregner KF23

brugtvognsimport, hvilket reducerer salget af nye biler i

forhold til KF22 (hvor der ikke var taget højde for

brugtvognsimport).

Et lavere salg af nulemissions-varebiler i KF23 i forhold til

KF22 kan ikke genkendes. Det skønnes i KF23 at bestanden

af elvarebiler stiger (fra omkring 57.000 i KF22 til 66.000 i

KF23 i 2030).

Side 16/42

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)

Høringssvar vedr. transportsektoren

Afsender

Kommentar

For lastbiler er der sket en metodemæssig ændring i

fremskrivningen, hvilket har ført til en lavere indfasning af

batterilastbiler i starten af perioden, hvorefter salget af

batterilastbiler vokser hurtigt. Antallet af solgte batterilastbiler

i 2030 er således højere i KF23 end i KF22, men når der

kigges på bestanden i 2030, ligger antallet af batterilastbiler

lavere (i 2035 er bestanden af batterilastbiler i KF23 dog

højere end i KF22).

I forbindelse med den endelige version af KF23 vil dataarket

for transport blive udvidet med fremskrivningsdata for

køretøjerne opdelt på personbil, varebil, lastbil, busser og

motorcykler samt størrelsessegmenter og alder.

Segmenter for køretøjer

I Sektorforudsætningsnotatet om Transport oplyser Energistyrelsen, at personbiler og

lastbiler er opdelt hhv. 6 og 8 segmenter, og at der er findes informationer om

køretøjernes alder. Indsigter i disse ville helt klart være relevante for at vurdere, hvilke

steder, at det er særligt relevant at gøre bilparken mere grøn. Det kunne f.eks. ske ved

at udgive regnearket “Transport” med en særskilt fane, der fordeler bestanden på hhv.

segment eller aldersinterval.

Ad Sektornotat: 4A Transport

Lastbilsvalgsmodellen

Biogas Danmark finder det nødvendigt at påpege en afgørende faktor i forbindelse med

fordelingen af salget af nye lastbiler i Danmark, som er blevet overset i den nuværende

"Lastbilsvalgsmodel" udviklet af Transportministeriet. Denne model inkluderer ikke

muligheden for, at vognmænd kan anskaffe sig gaslastbiler.

For at rette op på denne mangel har KF23 inkluderet en fast andel på 1,3 pct. af det

samlede lastbilmarked frem til 2030. Det er Biogas Danmarks klare opfattelse, at der

derimod vil ske en stigning i antallet af gaslastbiler i Danmark.

Green

Power

Denmark

Biogas

Danmark

Det er hensigten at Lastbilsvalgsmodellen, frem mod

Klimastatus og -fremskrivning 2024, udvides, således at

vognmænd også kan anskaffe sig gaslastbiler. På den måde

kommer gas til at blive behandlet på lige fod med de

nuværende drivmidler.

Det er korrekt, at det isoleret set er billigere at anvende

biometan end HVO til opfyldelse af CO

fortrængningskravet. Dog er vurderingen, at denne

prisforskel ikke er tilstrækkelig til i sig selv at give et

Side 17/42

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)

Høringssvar vedr. transportsektoren

I ”TRM Notat med dokumentation af Lastbilvalgsmodellen”, fremgår det, at

Lastbilsvalgsmodellen er "baseret på en antagelse om, at vognmanden er

profitmaksimerende". Desuden beskrives det i Sektornotat 4B om Forbrug og

sammensætning af transportbrændstoffer, at CO2e-fortrængningskravet primært vil

blive opfyldt gennem brugen af HVO.

Det er Biogas Danmarks opfattelse, at den øgede efterspørgsel efter HVO allerede har

medført en væsentlig prisstigning, hvilket gør valget af gaslastbiler mere attraktivt for

vognmændene i forhold til HVO, selvom der pålægges uhensigtsmæssige afgifter for

biogas til tung transport.

Derfor bør Lastbilsvalgsmodellen revideres så den inkluderer gaslastbiler som en

mulighed for vognmændene, da dette kan have en indflydelse på den mest

omkostningseffektiv vej til dækning af CO2e-fortræningskravet.

Ad Sektornotat: 4B Forbrug og sammensætning af transportbrændstoffer

CO2e-fortræningskravet

I sektornotatet 4B og som en konsekvens af det tidligere nævnte, antager

Energistyrelsen, at CO2e-fortrængningskravet primært vil blive opfyldt ved brug af HVO

og elektrolysebrint sammen med diesel på raffinaderierne. Biogassen som en mulig

brændstofkilde til opfyldelse af CO2e-fortrængningskravet nævnes slet ikke i

sektornotatet.

Årsagen til, at biogassen ikke nævnes i sektornotatet, skyldes sandsynligvis, at

biogassen kun udgør en lille andel af CO2e-fortrængningskravet, hvilket formodentlig

skyldes den ikke-repræsentative lastbilsvalgsmodel.

Afsender

Kommentar

substantielt markedstræk for flere gaslastbiler. Denne

vurdering beror bl.a. på salgstallene i de seneste år. Der

henvises endvidere til svaret nedenfor.

Biogas

Danmark

I forhold til opfyldelse af CO

e-fortrængningskravet indgår

hele gasforbruget til vejtransport, som om det er biogas, og

er dermed medvirkende til at reducere brugen af andre VE-

brændstoffer tilsvarende. I klimafremskrivningen er det

derimod det faktiske forbrug af biogas, som andel på

gasnettet, der fremskrives – uanset køb og salg af certifikater

og om det er støttet eller ej.

Der er dog kun et meget begrænset antal gaskøretøjer og

dermed et meget begrænset gasforbrug, der kan indgå i

opfyldelsen af CO

e-fortrængningskravet.

Side 18/42

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)

Høringssvar vedr. transportsektoren

Biogas Danmark er ikke enige i at biogassen vil have så lille en betydning for CO2e-

fortræninigskravet. Dette skal ses i betragtning af, at der fra 2025 kommer et CO2e -

fortrængningskrav på 5,2 pct. og krav om ILUC. Dette vil - alt andet lige - betyde, at der

skal bruges avancerede biobrændstoffer, så som biogas. Det er derfor Biogas

Danmarks forventning, at der fra 2025 vil komme flere gasdrevne lastbiler end

Energistyrelsen har antaget.

Biogas Danmark er dermed af den opfattelse, at biogassen bliver et af de primære

brændstoffer der kommer til at dække CO2e-fortrængningskravet. Biogas Danmark skal

derudover opfordre Energistyrelsen til at beskrive fordelingen af biobrændstoffer til

opfyldelse af CO2e-fortrængningskravet mere detaljeret.

Afsender

Kommentar

I forhold til henvisningen til aftalen om grøn omstilling af

vejtransporten, skal det pointeres, at ILUC-delen ikke er

specificeret og implementeret i dansk lov og derfor ikke er en

del af frozen policy, som er rammen for fremskrivningen.

Et øget CO

e-fortrængningskrav kan således fortsat blive

opfyldt med udbredt brug af 1.g. biobrændstoffer. I det

omfang der anvendes gas i transportsektoren er antagelsen

dog, at dette ift. CO

e-fortrængningskravet vil være biogas.

I forhold til at beskrive fordelingen på forskellige VE-

brændstoffer mere detaljeret, er dette for usikkert, givet den

store diversitet i disse – både ift. teknisk anvendelse,

fortrængningsevne og omkostninger. Fremskrivningen er blot

en overordnet gennemsnitlig betragtning baseret på

standardiserede værdier. Dette skyldes, at reguleringen

sætter en overordnet ramme – og ikke stiller specifikke krav.

EU’s forordning om CO

-reduktionskrav til nye lette køretøjer

kan forventes at have konsekvenser for en række parametre,

som indgår i fremskrivningen af både det samlede salg og

bestanden af personbiler samt fordelingen på teknologier.

Eksempelvis kan forordningen tænkes at påvirke den

gennemsnitlige levetid for benzin- og dieselbiler,

brugtvognsimporten, pris- og teknologiudviklingen samt

udbuddet /sortimentet af de forskellige teknologier. Det har

dog ikke været muligt at vurdere disse effekter for perioden

Ift. nybilsalget af personbiler lægges der i KF23 til grund, at det europæiske forbud mod

salg af fossile person- og varebiler fra 2035 ikke vil have nævneværdig effekt på

personbilsalget i årene frem mod 2035. Det mener DI er en meget konservativ

antagelse, som næppe giver et retvisende billede af fordelingen af nybilsalget. Det

skyldes dels, at forbudet må forventes at have en negativ indvirkning på producenters

incitament til at lancere nye benzin- og dieseldrevne bilmodeller i årene inden 2035, og

dels at der hos forbrugerne vil være en tilbageholdenhed med at købe dieselbiler i f.eks.

2034, når bilen året efter vil udgå af produktion. Det fremstår på den baggrund

Side 19/42

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)

Høringssvar vedr. transportsektoren

urealistisk at antage, at forbuddet mod benzin- og dieselbiler reelt først vil have effekt i

det år, det træder i kraft.

Ift. effekten af den aftalte km.-baserede afgift på lastbiler er DI enig med

Energistyrelsen (og Skatteministeriet) i, at afgiften primært vil påvirke den ekstensive

margin, og at stort set hele CO2-effekten ved forslaget derfor kan henføres til, at

lastbilerne generelt vil køre

mindre

og ikke nødvendigvis

grønnere.

Afsender

Kommentar

frem mod 2035, hverken i Danmark eller på EU-plan, indtil

kravet om 100 pct. reduktion gør sig gældende. Der kan

argumenteres for, at efterspørgslen på elbiler vil stige blandt

forbrugerne, men det kan samtidig ikke udelukkes, at der vil

ske en hamstring af fossile biler i årene op til 2035. En mulig

konsekvens er endvidere, at det samlede personbilssalg vil

falde. Det har ikke været muligt, at belyse og vurdere

effekterne tilstrækkeligt til at indregne i KF23. Der er således

stor usikkerhed forbundet med fremskrivningen, hvilket er

fremhævet i både sektornotat for transport og i

hovedrapporten.

Det vurderes, at prisforskellen mellem fossile brændstoffer

og VE-brændstoffer er så stor (svarende til at CO

-afgiften

skulle være op mod 3000 kr./ton eller mere), at en ændring i

afgiften ikke i sig selv være drivende for øget anvendelse af

VE-brændstoffer ud over det, der stilles krav om i CO

fortrængningskravet. Ændringen i CO

-afgiften er dog

medvirkende til, at det fortsat er attraktivt at anvende 1.g.

biobrændstoffer frem for avancerede biobrændstoffer, da det

samlet set er en billigere løsning (som bliver endnu mere

attraktiv med ændringen i CO

-afgiften).

Overvejelserne vedrørende søfart og luftfart baserer sig bl.a.

på erfaringer fra vejtransporten, hvor den generelle

udmelding er, at der stort set ikke ville blive anvendt

biobrændstoffer, hvis der ikke var et krav. Dog kan der være

Ift. brugen af VE-brændstoffer i transporten mener DI, at det er for pesimistisk at

antage, at den grønne skattereform slet ikke vil have nogen effekt på salgsfordelingen

af hhv. Konventionelle og biobaserede motorbrændstoffer. Selvom afgiften ikke ændrer

på afgiften på de standardiserede versioner af benzin og diesel (hhv. E10 og B7), så

medfører den forhøjede CO2-afgift og tilsvarende lavere energiafgift på brændstofferne,

at der sker en mærkbar reduktion i afgiften på brændstoffer med større iblanding af

biobrændstof - herunder ikke mindst HVO og B25-diesel. Givet at der – trods de høje

indkøbspriser - i dag er et ikke uanseligt forbrug af begge brændstoffer, virker det for

pessimistisk at antage, at der slet ikke vil være en effekt ved at omlægge beskatningen

af motorbrændstof i HVO’s favør.

I forlængelse heraf noterer DI sig, at Energistyrelsen ikke ser noget potentiale for øget

iblanding af VE-brændstoffer i idenrigsluftfarten eller indenrigssørfarten med henvisning

til, at det ikke

”vurderes driftsøkonomisk rentabelt uden yderligere regulering”.

Dette

understreger for DI blot behovet for at forløse det potentiale, der ligger i brugen af

Side 20/42

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)

Høringssvar vedr. transportsektoren

biobrændstoffer, sådan som det f.eks. illustreres i Klimarådets statusrapport fra 2022.

Det kunne f.eks. ske ved at afgiftsfritage biobrændstof så meget som det er muligt

indenfor EU’s energibeskatningsdirektiv, så der gives maksimal skattepolitisk

tilskyndelse til at bruge biobrændstof.

Afsender

Kommentar

afgrænsede anvendelser, hvor der f.eks. efterspørges en

mere klimavenlig transport el.l. Generelt er der dog tale om

betydelige meromkostninger ved anvendelse i både luftfart

og søfart, som altså vurderes at være for høje til at drive en

omstilling. Som en del af EU’s Fit for 55 pakke vil der med

ReFuelAviation og EUMaritime fremadrettet blive stillet krav

til både søfart og luftfart, der fra 2025 vil give et markedstræk

for VE-brændstoffer i disse undersektorer. Da disse ikke var

vedtaget inden skæringsdatoen for KF23 er de dog ikke

indregnet her.

Fsva. grænsehandel henvises der til Skatteministerens svar

på spørgsmål 204 (alm. del) i Skatteudvalget fra den 10. maj

2023.

Energistyrelsen fremskriver igen i år grænsehandlen fladt. Grænsehandel med især

diesel er af en væsentlig størrelsesorden, og en flad fremskrivning af denne afspejler

ikke nødvendigvis den omfattende regulering, som kan påvirke dette. Det gælder f.eks.

forventet øget grænsehandel som følge af øgede tyske afgifter. Derfor opfordrer DI til,

at man opdaterer 2016-data af grænsehandel og undersøger de effekter, som EU-

regulering og national regulering kan have på grænsehandlen.

Danske Rederier anbefaler, at der frem mod 2024 arbejdes på en kvalificering af

betydningen af Grøn Skattereform for indenrigssøfarten. I

KF 23 afsnit 4.1

Indenrigssøfart

fremgår det, at Grøn Skattereform ikke forventes at få stor betydning for

skibsfartens omstilling til grønne brændstoffer, idet der lægges til grund, at en sådan

omstilling vil være dyrere end afgifterne. Danske Rederier påpeger i den forbindelse, at

der som følge af prisstigning på søtransport må forventes et modalskifte for

indenrigsruter, hvor det er muligt at overgå til vejtransport. Dermed vil mængden af

søtransport reduceres, hvorved energibehovet ikke nødvendigvis kan forventes at være

Danske

Rederier

Bemærkningspunkterne noteres og tages til efterretning.

Side 21/42

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)

Høringssvar vedr. transportsektoren

konstant. Samtidig forventes prisen for grønne brændstoffer at falde over tid, som

produktionen forøges, hvormed prisforskellen til fossile brændstoffer reduceres.

I tråd med ovenstående og i forlængelse af

KF 23 Sektorforudsætningsnotat for

transport kapitel 5

bemærker Danske Rederier, at nye reguleringstiltal under EU's

FF55-pakke udrulles, herunder skibsfartens inklusion i EU ETS systemet (fra 1.1.2024)

og introduktionen af FuelEU Maritime (fra 1.1.2025). Danske Rederier støtter op om

behovet for at revurdere modeller og forudsætninger for indenrigssøfarten frem mod

KF24, og vi bistår gerne i dette arbejde.

Det fremgår af

KF23 Principper og Politikker afs. 3.3.2

om principper for geografisk

afgrænsning, at søfartens udledning baseres på data fra Global Afrapportering, hvilket

Danske Rederier støtter. Der findes dog ikke datakilder, der omfatter al national søfart,

eller som kan redegøre for, om det brændstof, der sælges fra DK, bruges til national

eller international søfart. Denne usikkerhed kan med fordel ekspliciteres i

KF 23

Sektorforudsætningsnotat for Transport, kapitel 5.

Skulle ovenstående give anledning til spørgsmål, står Danske Rederier gerne til

rådighed for opfølgende dialog.

Afsender

Kommentar

Sektornotat 7A, 7B og 7C: Produktion af olie, gas og VE-brændsler

Høringssvar vedr. produktion af olie, gas og VE-brændsler

PtX-fremskrivning

Afsender

Dansk

Erhverv

Kommentar

KF23 er en frozen-policy fremskrivning, som fremskriver

Danmarks energisystem og nationale drivhusgasudledning

Side 22/42

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)

Høringssvar vedr. produktion af olie, gas og VE-brændsler

Dansk Erhverv anerkender den benyttede metode og de underliggende antagelser for

fremskrivningen af den danske PtX-kapacitet frem mod 2035. Det vækker dog

bekymring, at ambitionerne om PtX-projekter og forventningen i Klimastatus- og

Fremskrivning 2023 ikke er samstemmende. Den metodiske tilgang resulterer i en

begrænset forventning til den fremadrettede udbygning af PtX-kapacitet på 900MW i

2030 og 1650MW i 2035. Den fremskrevne kapacitet står i stærk kontrast til de

udmeldte ambitioner fra industrien, der langt overstiger dette.

I den forbindelse vil Dansk Erhverv advare mod, at den lave forventede kapacitet i frem-

skrivningen ikke må medføre, at der sker en lav udbygning af VE-kapaciteten. En

markant VE-udbygning er nødvendig, hvis det fulde potentiale for en industriel

opskalering af PtX skal realiseres.

Endvidere opfordrer Dansk Erhverv til, at det i materialet tydeliggøres, hvordan

udenlandsk politik og udmeldinger påvirker forventningerne til dansk PtX-produktion.

Bl.a. er det uklart i, hvor høj grad effekten af tysk politik ift. brint påvirker efterspørgslen

efter øget dansk PtX-produktion i fremskrivningen.

Ad Sektornotat: 7B Biogas PtX og VE-brændstoffer

De kommende udbudspuljer er forsinkede, hvorfor produktionen reduceres væsentligt i

2024 og 2025. I forhold til støtteudbuddene for de nye biogaspuljer var det oprindeligt

planlagt, at det første udbud skulle afholdes ved årsskiftet 2022/23 med fuldt afløb fra

januar 2024. Det andet udbud er politisk aftalt til at afvente en evaluering af det første

udbud og var planlagt til afholdelse i årsskiftet 2023/24 med fuldt afløb fra januar i 2025,

idet det tager ca. 12 måneder at bygge et biogasanlæg fra myndighedstilladelserne

foreligger plus ca. tre måneder at regulere op til 90 pct. Kapacitet.

Afsender

Kommentar

baseret på allerede vedtaget politik. Der henvises til

udgivelser af ”Analyseforudsætninger til Energinet” for mulige

udviklingsforløb for energisystemet, der ligger udover Frozen

Policy.

Det antages i KF23, at de annoncerede PtX-projekter frem

mod 2030 ikke vil kunne konkurrere på de til 1. januar 2023

gældende markedsvilkår, men at den udenlandske udvikling,

som ikke er baseret på dansk eller EU-politik, kan medføre

en efterspørgsel efter danske PtX-produkter. PtX-

fremskrivningen efter 2030 stiger på den baggrund.

Biogas

Danmark

Ved afslutning af arbejdet med data til KF23 ultimo 2022 var

fristen stadig mulig, hvilket medfører, at det er denne

vurdering, der indgår i KF23. Dette forventes at blive

genbesøgt til KF24.

Side 23/42

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)

Høringssvar vedr. produktion af olie, gas og VE-brændsler

Det er nu et faktum, at denne tidsplan ikke holder i og med, at statsstøttegodkendelsen

fra EU endnu ikke foreligger og der efterfølgende skal gennemføres udbud og tildeling

af støtte, hvilket er berammet til 3 måneder.

Første udbud giver derfor ikke den i 2024 forventede effekt, men tidligst fra januar 2025

mens andet udbud ikke vil have fuldt afløb før januar 2026.

Skal andet udbud give klimaeffekt i 2025 kræver det, at første og andet udbud samles i

ét udbud, mens det allerede nu må konstateres at bidraget i 2024 bliver ubetydeligt.

. Som konsekvens heraf vil biogasproduktionen falde med mindst 3 PJ i 2024 og 1,8 PJ

i 2025 og 0 PJ i 2026 i forhold til den oprindeligt præsenterede biogasproduktion i KF23.

4. Kommentarer til biogas

DI er enig med Energistyrelsen i, at biogas vil kunne dække hele efterspørgslen efter

ledningsgas i eller umiddelbart før 2030. DI mener i den forbindelse, at det bør

overvejes, om der i et scenarie med 100 pct. grøn biogas i gasnettet fortsat er grundlag

for at CO2-afgiftpålægge ledningsført biogas.

DI mener desuden, at det er en mangelfuld antagelse, at der ikke er en effekt af øget

efterspørgsel efter biogas på produktionen. Dermed giver de stigende certifikatpriser

ikke øget incitament til biogasproduktion. Den stigende internationale efterspørgsel på

oprindelsescertifikater har bidraget til et opadgående pres på prisen for certificeret

biogas, som successivt har bidraget til at gøre biogasproduktion mere favorabel.

Dernæst tyder den betragtelige danske eksport af biogascertifikater til særligt Sverige

og Tyskland på, at der i lande, hvor certificeret bionaturgas giver mulighed for fradrag i

CO2-afgiftsbetalingen, er en øget efterspørgsel efter biogascertifikater, som er med til

at holde prisen på certifikaterne oppe.

Afsender

Kommentar

Det bemærkes, at der ikke er vedtaget en afgiftsfritagelse for

ledningsført bionaturgas, hvorfor dette ikke indgår i KF23.

Der findes ikke offentligt tilgængeligt data for prisen på

oprindelsesgarantier. Vurderingen af forbruget af

oprindelsesgarantier forventes genbesøgt i KF24.

Side 24/42

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)

Høringssvar vedr. produktion af olie, gas og VE-brændsler

Vi skal indledningsvis takke for muligheden for at kommentere på Klimastatus og -

fremskrivning 2023.

Drivkraft Danmark har tidligere afgivet høringssvar i forbindelse med høring af

forudsætningsnotaterne, og vi støtter overordnet de principper, som ligger bag

materialet som grundlag for Klimastatus og -fremskrivning.

Det vil i sagens natur altid være en vurdering og en afvejning, i hvilket omfang konkrete

udmeldinger fra markedsaktører og overordnede tendenser i markedet skal indregnes i

den aktuelle Klimafremskrivning. Men forudsætningsnotaterne beskriver generelt de

principper og baggrunde for de valg, og fravalg, der er foretaget.

Vi vil derfor alene knytte vores kommentarer til kapitel 7 i hovedrapporten, ”Produktion

af olie, gas og VE-brændstoffer”, og dertilhørende sektornotat 7A, ”Indvinding af olie og

naturgas samt raffinaderier”, samt sektorforudsætningsnotatet om produktion af olie,

gas og VE-brændstoffer.

Som vi også fremførte på høringsmødet 1. juni i Energistyrelsen, er vi enige i, at Grøn

skattereform fremadrettet vil få betydning for raffinaderiernes egetforbrug af

raffinaderigas, og at forbruget af råolie på de danske raffinaderier fremadrettet vil falde.

Men vi deler ikke antagelserne i forudsætningsnotatet om, at der alene vil blive tale om

en indskrænkning i produktionen på de to danske raffinaderier.

Det strider i første omgang mod hele ideen bag Grøn skattereform – den skal tilskynde

til omlægning af produktionen og ikke tilskynde til lukning af produktionen. Det er da

heller ikke indtrykket, at de to raffinaderier har planer i retning af lukning. Begge

raffinaderier investerer, eller har planer om at investere, kraftigt i omlægning af

produkti0nen til at integrere større og større andele af vedvarende energi i produktionen

Afsender

Drivkraft

Danmark

Kommentar

Der er stor usikkerhed om effekterne af

Aftale om grøn

skattereform for industri mv.,

herunder hvorvidt der vil ske en

indskrænkning af raffinaderiernes produktion, og i hvilket

omfang. Dette er forsøgt afspejlet i følsomhederne.

Det bemærkes, at det ikke alene er lagt til grund, at den

aftalte CO

-afgift fører til produktionsnedgang. Som det

fremgår af forudsætningsnotatet afsnit 2.2.1.3 er det

forudsat, at der sker en teknisk omstilling af produktionen,

som reducerer egetforbruget af raffinaderigas med ca. 14

pct. frem mod 2030.

Der henvises til, at der til effekter for raffinaderierne som

følge af

Aftale om grøn skattereform for industri mv.

i KF23

overordnet er brugt metode og forudsætningerne, som er

anvendt til Ekspertgruppen for en grøn skattereforms første

delrapport og af Skatteministeriet i forbindelse med indgåelse

Aftale om grøn skattereform for industri mv.

Side 25/42

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)

Høringssvar vedr. produktion af olie, gas og VE-brændsler

og muligheder for anvendelse af CCS med mere. I for eksempel Fredericia deltager

Crossbridge Refinery sammen med Everfuel i HySynergy om produktionen og

integration af store mængder grøn brint i raffinaderiprocessen – et projekt der er støttet

med næsten 250 millioner kroner gennem IPCEI. En støtte der ikke gives til et

konsortium med et raffinaderi, der er i risiko for at lukke.

Derfor fremstår det også meget kategorisk og firkantet, når der i forudsætningsnotatet

– afsnit 2.3.2 – står:

”Den væsentligste usikkerhed ligger i uvisheden om tidspunktet for, hvornår det

ene eller begge de danske raffinaderier eventuelt måtte lukke. Denne usikkerhed

er vanskelig at kvantificere.”

En sådan usikkerhed burde som minimum have ført til, at Energistyrelsen havde rakt ud

til de to raffinaderier for en tættere dialog og indsigt i deres muligheder og overvejelser,

så grundlaget for Klimafremskrivningen bliver retvisende. Vi er med på, at

Energistyrelsen i afsnit 2.3.3. i forhold til kommende fremskrivninger arbejder på at

beskrive raffinaderiernes omstillingsmuligheder yderligere. Det kan vi kun bakke op om,

men samtidig holde fast i, at sådan et arbejde skal indarbejdes allerede nu i

Klimafremskrivning 2023. Vi deltager i sagens natur gerne i dette arbejde.

Blandt de scenarier der ligger til grund for raffinaderiernes fremtid i KF23, vil det mest

realistiske scenarie være, at begge raffinaderier fortsætter deres produktion med høj

kapacitet, da anlæggene ud fra et teknisk perspektiv ikke vil kunne køre optimalt med

en produktionsnedgang på 29%. Emissionsreduktionen for raffinaderier vil altså ikke

ske som følge af en produktionsnedgang på anlægget, men snarere som følge af

elektrificering, anvendelse af biogas, energieffektivisering og ændret råvareinput til

Afsender

Kommentar

Side 26/42

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)

Høringssvar vedr. produktion af olie, gas og VE-brændsler

raffinering, blandt andre. Derudover er de danske raffinaderier blandt Europas og

verdens mest effektive og en eventuel lukning vil med stor sandsynlighed medføre

øgede globale udledninger.

Vi kan i forudsætningsnotatet om ”Husholdningers og erhvervs energiforbrug og

procesudledninger” i kapitel 5 om cementproduktion se, at Energistyrelsen ikke

forudsætter en lukning af cementproduktion i Danmark. Det bygger på en saglig

vurdering af mulighederne for at omlægge cementproduktionen i en klimavenlig retning

– vurderinger som også ville kunne indgå i vurderingen af raffinaderiproduktionen i

Danmark, hvis Energistyrelsen havde rakt ud til raffinaderierne og sat sig ind i deres

muligheder for at omlægge produktionen og integrere større andele af vedvarende

energi.

For at sikre at Klimafremskrivningens forudsætninger og beregninger bygger på et

korrekt fagligt grundlag, vil vi derfor endnu engang kraftigt opfordre til at række ud til

raffinaderierne eller Drivkraft Danmark i forbindelse med at få etableret et detaljeret og

fagligt velunderbygget datagrundlag for det videre arbejde med KF23.

Er der behov for uddybning af vores kommentarer, kan vi kontaktes, og vi deltager

også gerne i et møde for en nærmere drøftelse og uddybning.

Afsender

Kommentar

Sektornotat 8A og 8B: El og fjernvarme

Side 27/42

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)

Høringssvar vedr. el og fjernvarme

Fremskrivning af termisk elproduktionskapacitet

Dansk Fjernvarme er bekymret for, hvorvidt forudsætningerne til KF23 undervurderer

reduktionen i termisk elproduktionskapacitet og dermed konsekvenserne for de

konklusioner, der drages i Klimastatus og -fremskrivning 2023. Det antages

eksempelvis, at den termiske kondenskapacitet fastholdes gennem hele perioden. Det

bemærkes i hørings-materialet, at denne antagelse ikke betyder noget særligt for CO₂-

udledningen, da anlæggene næsten ikke er i drift. Det er korrekt for så vidt angår den

rene kondenskapacitet (uden varmeproduktion), da den har meget få driftstimer.

Antagelsen er dog behæftet med stor usikkerhed, da det for mange selskaber ikke giver

økonomisk mening at fastholde kapaciteten. Det har potentielt stor betydning for

elforsyningssikkerheden i Danmark. Dansk Fjernvarmes analyser konkluderer, at op

mod 2000 MW regulerbar elkapacitet forventes at lukke frem mod 2030.

Nettab i fjernvarmesystemet og i elsystemet

Der forudsættes et nettab i fjernvarmenettet på 20%, som er konstant i perioden 2022-

2050. Dansk Fjernvarme vurderer, at et nettab på 20% i et gennemsnitligt, eksisterende

fjernvarmenet er tilnærmelsesvis retvisende, men må forventes at reduceres i takt med

eksempelvis udbredelsen af lavtemperaturfjernvarme. Desuden er det Dansk

Fjernvarmes vurdering, at nettabet i nyetablerede fjernvarmenet vil være mindre end

20% (15% og nedefter).

Jf. Dansk Fjernvarmes høringssvar om Analyseforudsætninger 2022 til Energinet, står

vi gerne til rådighed for en drøftelse af nettab i både fjernvarme- og elnet.

I forhold til nettabet i elnettet har det også været fastholdt på 7% gennem en årrække

selvom Energinet påpeger at elnet tabet er stigende på grund af mere VE og flere

udlandsforbindelse

. Dette bør KF23 også forholde sig til.

https://energinet.dk/media/mgnhijqf/forventet-udvikling-i-energinets-eltariffer.pdf

Afsender

Dansk

Fjernvarme

Kommentar

Fokus af Klimafremskrivningen er opgørelsen af

drivhusgasudledninger over fremskrivningsperioden, og

antagelsen om fastholdelse af kapaciteter ikke har en stor

betydning for CO

-reduktionen. I KF23 fremskrives den

termiske kondenskapacitet fladt med udgangspunkt i

Energiproducenttællingen, medmindre værksspecifikke

planer er kendte. Det vurderes, at denne tilgang flugter med

Klimafremskrivningens overordnede frozen policy tilgang.

Der arbejdes løbende med analyser om

elforsyningssikkerheden parallelt med analyserne i

Klimafremskrivningen.

Opfordringen noteres og tages til efterretning.

Dansk

Fjernvarme

Side 28/42

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)

Høringssvar vedr. el og fjernvarme

Anvendelse af overskudsvarme fra datacentre og PtX

Det fremgår ikke umiddelbart af materialet, om overskudsvarme fra datacentre

forventes som del af fjernvarmeproduktionen i fremtiden og i hvilket omfang. Dansk

Fjernvarme ser gerne, at materialet som minimum reflekterer over dette.

Elektrolyseprocessen og tilhørende komponenter danner overskudsvarme, som kan

anvendes til fjernvarme. Overskudsvarme udgør ca. 10-25% af energien i PtX-

processerne, hvorfor potentialet for at udnytte overskudsvarmen til fjernvarme er stort

Forudsætningerne antager, at 10% af elforbruget til et givent elektrolyseanlæg

omsættes til overskudsvarme, der kan anvendes til fjernvarme.

Dansk Fjernvarme mener, at det er for konservativt at anvende det laveste estimat i

intervallet og vil kraftigt opfordre til, at den fremtidige udbygning af PtX-anlæg foretages

helhedsorienteret således at der tages hensyn til både elnettet, fjernvarmenettet,

anvendelige lokationer til placering af anlæggene m.v. i ønsket om et effektivt,

sammenhængende energisystem i fremtiden.

https://www.danskfjernvarme.dk/groen-energi/analyser/210512-power-to-x-og-

fjernvarme

Afsender

Dansk

Fjernvarme

Kommentar

Udnyttelsen af overskudsvarme fremgår af

sektorforudsætningsnotatet om El og fjernvarme under

afsnittet termisk produktionskapacitet.

Bemærkningen fra Dansk Fjernvarme om udnyttelse af

overskudsvarme fra PtX-anlæg noteres.

Forudsætningerne i KF23 er baseret på analyserne bag PtX-

strategien, som peger på, at den samfundsøkonomiske

værdi af en hensigtsmæssige placering af PtX-anlæg ift.

elnettet ofte vil overstige den samfundsøkonomiske gevinst

ved placeringen af PtX-anlæg i nærheden af et fjernvarmenet

og dermed ved udnyttelsen af overskudsvarme. Det skyldes,

at placeringen tæt på fjernvarmenet ofte er i

elforbrugsdominerede områder, som ikke nødvendigvis er en

hensigtsmæssige placering af et PtX-anlæg. Antagelsen

læner sig også op ad Teknologikataloget, som kvantificerer

potentialet for overskudsvarme baseret på elektrolyse.

Antagelsen genbesøges i kommende fremskrivninger, også i

takt med, at kendskabet til konkrete PtX-projekter udvides.

Forventninger til fordeling af elforbrug og produktion

Danmark vil blive mere elektrisk fremadrettet, og det involverer massive

investeringsbeslutninger for en lang række aktører, herunder netselskaberne. Vi ønsker

Green

Power

Denmark

Den detaljerede fordeling og dekomponering ligger uden for

anvendelsen af KF, og der henvises til andre fremskrivninger

som er målrettet til TSO og DSO’er.

Side 29/42

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)

Høringssvar vedr. el og fjernvarme

bedre indsigt i hvordan Energistyrelsen vurderer udviklingen af elforbruget og

elproduktionen vil være fordelt mellem netselskabernes distributionsnet og Energinets

transmissionsnet. Vil det nye forbrug og produktion ligge i distributionsnettet eller holde

sig på transmissionsnettet? Green Power Denmark opfordrer Energistyrelsen til at lave

et særskilt regneark eller forudsætningsnotat herpå, hvis muligt.

El- og fjernvarme

Dansk Erhverv mener, at allerede ansøgte åben dør-projekter, burde fremgå som en

stiplet linje i afsnit 5.3.1 i sektorforudsætningsnotatet om el og fjernvarme (figur 5.3 og

5.4) ligesom Energiø I Nordsøen gør samt i de tilhørende figurer.

Dansk Erhverv bemærker endvidere, at den aktuelle usikkerhed om status for de

ansøgte projekter i åben-dørordningen burde medføre, at der udarbejdes et alternativt

forløb for yderligere havvind, der illustrerer effekten af, at de ansøgte åben-dør-

projekter blev realiseret. Med et sådant scenarieforløb ville det være muligt at illustrere

effekten af åben-dør-projekterne på elprisen, CO2-reduktion i det europæiske elsystem

samt betydningen for dansk PtX-produktion.

Fsva. Energiø I i Nordsøen bemærker Dansk Erhverv, at fremskrivningen kun

adresserer de første 3GW interkonnektorer. I den forbindelse kunne det være relevant

at tilføje, at der på længere sigt også forventes nye interkonnektorer til DK1 og øvrige

lande.

Afsender

Kommentar

Dansk

Erhverv

Det bemærkes, at KF23’s kapacitet fra Åben-Dør parker er

en vurdering baseret på parker med etablerings- og

forundersøgelsestilladelse d. 1. januar 2023, som er

skæringsdatoen i KF23 ift. indregning af effekter og vedtaget

politik, aftaler, mv. Der arbejdes løbende med

kategoriseringen af havvind i fremskrivningsfigurer, og har

vurderet ikke at vise den fremskrevne mængde åben-dør-

projekter separat.

Der tages i KF højde for usikkerhed vedr. realisering af

projekter i åben-dør-ordningen ved at vægte dem. Åben-dør-

projekterne med tildelte etableringstilladelser indgår med

deres fulde kapacitet som del af nye projekter, mens

projekter med forundersøgelsestilladelse bliver vægtet med

50 pct.

I følsomhedsberegningen med Energiø Nordsøen er der kun

medregnet første fase, da det er usikkert hvordan

udbygningen herefter kommer til at forløbe. Det gælder både

hvornår de efterfølgende faser udbygges samt hvordan de

tilsluttes (udlandsforbindelser, PtX m.m.).

Side 30/42

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)

Høringssvar vedr. el og fjernvarme

Afsender

Kommentar

Det bemærkes yderligere, at KF har fokus på udledninger

inden for Danmarks grænser. Effekter på CO2-udledninger i

det europæiske elsystem betragtes ikke i KF.

Sektornotat 9A og 9B: Affaldssektoren (inkl. affaldsforbrænding)

Høringssvar vedr. affaldssektoren (inkl.

affaldsforbrænding)

Hvilke analyser ligger til grund for importprisen i

grundforløb og følsomheder? Importprisen spiller en stor

rolle i effektvurdering af lovforslag om ny organisering af

affalds-forbrændingssektoren, og derved for vurdering af

opfyldelse af klimamål. Notatet bør som minimum

indeholde en figur med historiske priser på affald og gerne

en analyse der begrunder fremskrivningen af prisen. En

sådan analyse bør tage udgangspunkt i EU-krav om

genanvendelse, forbrændingskapacitet i udlandet og

inklusion af affaldsforbrændingssektoren i EU's

kvotehandelssystem.

Det er fornuftigt at Miljøstyrelsen vil kvalificere

sammensætning af importaffaldet og fremskrive mht. EU-

krav. Det bør undersøges om der er efterspørgsel i

markedet, inklusive importmarkedet, for at få behandlet sit

restaffald "CO2-neutralt og CO2-negativt" med henblik på

at vurdere, om der kommer øget betalingsvillighed, hvis

affaldsanlæg installerer CCS.

Afsender

CONCITO

Kommentar

Det skønnes pba. af en konsulentrapport

jf. Afdækning af import af affald til de

danske forbrændingsanlæg (fortrolig)

udarbejdet for Energistyrelsen i 2020, at den

danske importpris er mellem ca. 330 og 620 kr. (omregnet til 2023-priser). Det giver

et middelret skøn for importpris på ca. 480 kr., hvilket anvendes i beregningerne.

CONCITO

KF23 udgør en status og fremskrivning på de danske drivhusgasudledninger. Det

er ikke en del af analysen at udarbejde konkrete virkemidler for, hvordan

klimapolitikken fremadrettet skal tilrettelægges.

Side 31/42

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)

Høringssvar vedr. affaldssektoren (inkl.

affaldsforbrænding)

Er der er planer om at lave yderligere analyser, der

kvalificerer hvilke anlæg, der kan forventes at lukke, samt

hvilken varmeproduktion, der erstatter affaldsvarmen? I

notatet nævnes: "Det bemærkes, at der er betydelig

usikkerhed om resultaterne på kort sigt, da den mulige

kapacitetstilpasning i høj grad afhænger af muligheden for

at overgå til alternative varmekilder i de individuelle

fjernvarmenet."

Overvej at bruge et andet begreb end ’importpris’, da det

for folk uden for sektoren kan misforstås som hvad

anlæggene skal betale for affaldet. Fx kan ’importbetaling’

understrege at betalingen går den anden vej.

I løbet af det seneste halve år har en længere række af

klimaeksperter og grønne organisationer været ude at

påpege, at de ikke kan se, hvordan

konkurrenceudsættelsen sikrer hverken

kapacitetsreduktion eller CO2-reduktioner. Disse aktører

tæller blandt andet Concito, Rådet for Grøn Omstilling, EA

Energianalyse og Klimarådet. Sidstnævnte har i deres

seneste statusrapport fremført, at de finder modellens

virkninger så usikre, at de i deres Klimafremskrivning for

2030 vælger ikke at medtage CO2-reduktioner som følge

af konkurrenceudsættelsen.

Branchen har også gentagne gange sat spørgsmålstegn

ved de forventede effekter af konkurrenceudsættelsen. På

Afsender

CONCITO

Kommentar

KF23 præsenterer et samlet billede over udviklingen i de danske udledninger, og

der er som udgangspunkt ikke udarbejdet analyser, der skal afdække lokale

effekter.

Ift. den alternative varmeproduktion, er det antaget, at den følger prisen på det

billigste VE-alternativ, svarende til det kommende VE-varmeprisloft.

CONCITO

Forslaget tages til efterretning ift. det videre arbejde.

Brancheforeningen

Cirkulær og Dansk

Fjernvarme

Kapacitetsudviklingen i KF23 bygger på beregningerne udarbejdet i forbindelse

med L115 (Lov om ny organisering af affaldsforbrændingssektoren og

konkurrenceudsættelse af forbrændingsegnet affald). Der henvises til L 115 bilag 2

dokumentationsnotat for beregning af effekter af L115

for en gennemgang af

forudsætninger, resultater samt følsomhedsanalyse heraf.

Der er generelt usikkerhed forbundet med fremskrivninger og det gælder også ift.

fremskrivningen på affaldsforbrændingsområdet. Der er bl.a. væsentlig usikkerhed

om udviklingen i den danske affaldsforbrændingskapacitet, hvorfor KF23-

grundforløbet suppleres af følsomhedsanalyser.

For en gennemgang af Bruun og Hjejles rapport henvistes til

Svar på KEF

spørgsmål L 115 54

https://www.ft.dk/samling/20222/lovforslag/L115/spm/54/svar/1958991/2709404.pdf

Side 32/42

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)

Høringssvar vedr. affaldssektoren (inkl.

affaldsforbrænding)

denne baggrund fik branchen i foråret en af Danmarks

bedste konkurrenceøkonomer, Torben Thorø Pedersen,

der er seniorøkonom i Bruun & Hjejle, til at lave en

uafhængig økonomisk vurdering af konkurrencemodellens

sandsynlige virkninger. Han konkluderer bl.a., at

konkurrencemodellen kan forventes at øge importen af

forbrændingsegnet affald betydeligt, samtidig med at den

vil skade affaldsanlæggenes incitamenter til at investere i

CO2-fangst.

Sektornotatet for affaldsforbrænding til KF23 må i lyset af

ovenstående forventes at indeholde en grundig og saglig

gennemgang af, hvorfor man alligevel vælger at medtage

en stor klimagevinst på baggrund af

konkurrenceudsættelsen af affaldssektoren. Denne

begrundelse udestår imidlertid.

Der henvises gentagne gange i notatet til

effektvurderingen af L115 (Lov om ny organisering af

affaldsforbrændingssektoren og konkurrenceudsættelse

af forbrændingsegnet affald), der lægges til grund for den

forventede 25 pct. reduktion i forbrændingskapaciteten i

2030 og den deraf følgende CO2-reduktion.

I effektvurderingen af L115 fremgår det, at resultaterne er

”behæftet med betydelig usikkerhed”. I vurderingen

Afsender

Kommentar

Brancheforeningen

Cirkulær og Dansk

Fjernvarme

KF23 bygger på datagrundlaget for affaldsforbrændingskapacitet fra

effektvurderingen af lovforslaget L115. For en nærmere gennemgang af grundlaget

henvises til dokumentationsnotat af L115,

jf. L 115 bilag 2 Dokumentationsnotat -

Beregning af lovforslag om affaldsforbrænding,

der kan tilgås på

https://www.ft.dk/samling/20222/lovforslag/l115/bilag/2/index.htm

Der er generelt usikkerhed forbundet med fremskrivninger og det gælder også ift.

fremskrivningen på affaldsforbrændingsområdet. Der er bl.a. væsentlig usikkerhed

om udviklingen i den danske affaldsforbrændingskapacitet, hvorfor KF23-

grundforløbet suppleres af følsomhedsanalyser.

Affaldsmængden og -sammensætningen baserer sig på sig på Miljøministeriets

fremskrivninger, og udgør således ikke en del af arbejdet med Klimastatus- og

fremskrivning 2023.

Side 33/42

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)

Høringssvar vedr. affaldssektoren (inkl.

affaldsforbrænding)

beskrives de anvendte skøn eller forudsætninger hele 18

gange som værende forbundet med enten væsentlig eller

betydelig usikkerhed, og det nævnes bl.a., at de

ændringer, som sektoren står overfor, ligger udenfor

erfaringsområdet.

Sektornotatet henviser til en række forudsætninger om

brændværdi, danske affaldsmængder, andel af fossilt

indhold i dansk og importeret affald mv. Som det også

fremgår af notatet, udgør disse forudsætninger også

”betydelige usikkerheder” for fremskrivningen af

udviklingen i affaldsforbrænding. Som nævnt i

høringssvarene til KF23 forudsætningsnotatet om

affaldsforbrænding fra både Dansk Fjernvarme og Dansk

Affaldsforening, vurderer vi f.eks., at den forudsatte

udvikling i mængder til genanvendelse – og i særlig grad

udsortering af plastaffald til genanvendelse - er urealistisk

højt, hvilket har indflydelse på både mængder,

brændværdi og andelen af fossilt indhold i affald til

forbrænding. Den nærmere begrundelse er beskrevet i

dette høringssvar.

Det bør også fremhæves, at sektornotatet ikke forholder

sig til muligheden for at etablere CO2-fangst på

affaldsenergianlæggene. Ifølge Klimarådet ligger der et

potentiale for CO2e-reduktioner i 2030 på 2,3 mio. tons,

udelukkende fra CO2-fangst på affaldsenergianlæggene.

Som påpeget i høringssvar til L115 betyder

Afsender

Kommentar

Brancheforeningen

Cirkulær og Dansk

Fjernvarme

CCS indgår igen i år som en ikke-sektorfordelt kilde til reduktion af udledningerne. I

KF23 håndteres CCS derfor fortsat som en separat, ikke-sektorfordelt kilde til

negative emissioner, hvilket betyder, at KF23 ikke tager stilling til i, hvilke sektorer

-fangsten sker.

Side 34/42

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)

Høringssvar vedr. affaldssektoren (inkl.

affaldsforbrænding)

konkurrenceudsættelsen, at det er blevet markant dyrere

og mere usikkert at investere i CO2-fangst, hvorfor de

mulige positive klimaeffekter heraf i bedste fald forsinkes

og i værste fald reduceres.

Endelig er det vigtigt at fremhæve, at det ikke er den

reelle klimaeffekt, der er beregnet, men alene den lokale

danske effekt ved f.eks. energiudnyttelse af importeret

affald. Den reelle (globale) klimaeffekt ved

energiudnyttelse af importeret affald er faktuelt negativ,

når lækageeffekter medregnes. Alternativet til at lade

danske affaldsenergianlæg eksportere deres miljøydelse

til resten af EU er, at større affaldsmængder forbliver på

deponier rundt om i Europa til skade for klimaet. Vi mener,

at lækageeffekten bør fremgå af sektornotatet, som

supplerende oplysning, hvis en kapacitetsreduktion på

25% mod vores anbefaling fortsat indregnes.

Som branchen også har påpeget i tidligere høringssvar i

forbindelse med klimafremskrivningen 2023 og L115, er

effekterne af konkurrenceudsættelsen så usikre, at det

fortsat ikke kan retfærdiggøres at bogføre CO2-

reduktioner på baggrund af konkurrenceudsættelsen.

Såvel branchen som Klimarådet og flere grønne

organisationer har gentagne gange påpeget, at de

angivne klimaeffekter i 2030 fra konkurrenceudsættelsen

på ingen måde er sandsynliggjort.

Afsender

Kommentar

Brancheforeningen

Cirkulær og Dansk

Fjernvarme

Det er korrekt, at drivhusgasudledningerne i KF23 er afgrænset til udledningerne

fra dansk grund, hvilket følger af Klimaloven. og er i overensstemmelse med FN’s

opgørelsesmetoder. For en nærmere beskrivelse af disse opgørelsesmetoder

henvises til KF23’s sektorforudsætningsnotat Principper og politikker kapitel 3.

Danmarks globale klimapåvirkning beskrives desuden i Global Afrapportering, der

udkommer årligt samtidig med KF.

Brancheforeningen

Cirkulær og Dansk

Fjernvarme

KF23 er et frozen policy scenarie, hvilket betyder, at der medregnes de tiltag på

klima- og energiområdet, som Folketinget eller EU har besluttet før 1. januar 2023

eller som følger af bindende aftaler. Som udgangspunkt indgår alle klima- og

energipolitiske tiltag besluttet før 1. januar 2023 i den årlige KF, forudsat at disse

tiltag er understøttet af konkrete og finansierede virkemidler. Nationale tiltag, der er

vedtaget før 1. januar 2023 behøver ikke at være udmøntet i lovgivning endnu – et

forlig eller en stemmeaftale med beskrivelse af det konkrete virkemiddel er

tilstrækkelig til at tiltaget kan indregnes under frozen policy.

Side 35/42

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)

Høringssvar vedr. affaldssektoren (inkl.

affaldsforbrænding)

Dansk Fjernvarme og Brancheforeningen Cirkulær

opfordrer på den baggrund til, at CO2-reduktionerne som

følge af konkurrenceudsættelsen tages ud af KF23, og at

der i sektornotatet lægges øget vægt på, at sektoren står

overfor en usikker fremtid. De rammer og vilkår, som

affaldsenergianlæggene får i de kommende år, vil være af

afgørende betydning for, om de får mulighed for at

etablere CO2-fangstanlæg og dermed for, om Danmark

kan leve op til sine klimaambitioner.

Afsender

Kommentar

Sektornotat 10A, 10B, 10C og 10D: Landbrug, landbrugsarealer, skove, gartneri og fiskeri

Høringssvar vedr. landbrug, landbrugsarealer, skove, gartneri og fiskeri

6. Kommentar til slagtesvin og produktion af smågrise

I KF23 forudsætter Energistyrelsen færre slagtesvin og produktion af smågrise end i

KF22. Strukturudviklingen har også vist, at dette er en trend. Imidlertid er der aktuelt

sket en lukning af et slagteri i Nordjylland som følge af nedgang i råvaregrundlaget, idet

flere smågrise eksporteres.

DI finder, at det i lyset af den aktuelle udvikling på slagteriområdet er et åbent

spørgsmål, om KF23 reelt overvurderer antallet af slagtesvin frem mod 2025 og 2030.

Der er en reel sandsynlighed for, at de slagtninger ikke kommer igen, når først slagteriet

Afsender

Kommentar

KF23 tager udgangspunkt i udviklingen af antal dyr fra

IFRO’s landbrugsfremskrivning fra efteråret 2022.

IFRO

opdaterer årligt landbrugsfremskrivningen. KF24 vil tage

udgangspunkt i seneste fremskrivning fra IFRO for bl.a.

udviklingen i antal dyr i landbruget, hvor der tages højde for

de udviklinger, der er i landbrug og følgeerhvervet.

IFROs 2022-fremskrivning findes her: https://static-curis.ku.dk/portal/files/344725846/IFRO_Udredning_2023_11.pdf

Side 36/42

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)

Høringssvar vedr. landbrug, landbrugsarealer, skove, gartneri og fiskeri

er lukket. Det bør derfor overvejes, om forudsætningerne omkring denne udvikling bør

justeres og effekterne genberegnes i en tilpasset version af KF23.

Manglende skelnen mellem konventionel og økologisk produktion

Beregningen af den samlede udledning fra landbrugssektoren er i KF23 baseret på

data, der omfatter både den konventionelle og økologiske produktion. Når konventionel

og økologisk kvæg- og mælkeproduktion opgøres sammen, har det bl.a. betydning for

beregning af antal græsningsdage, som er væsentligt længere for økologiske

malkekøer, lattergas udledning fra afgrøderester, der afhænger af høstudbytte, som

varierer betydeligt mellem konventionel og økologisk produktion, og metan udledning

fra dyrenes fordøjelse, som bl.a. er betinget af foderforbrug og -sammensætning.

Landbrug & Fødevarer mener, at der bør opereres med særskilt data for

produktionsformerne fremfor gennemsnitlige tal, der antages at være konstante i

fremskrivningsperioden frem til 2035, særligt i lyset af et generelt reduktionskrav på

enterisk metan i den konventionelle produktion. I forudsætningsnotatet nævnes, at det

på nuværende tidspunkt ikke er muligt at opdele emissioner på produktionsformer

grundet utilstrækkelige data. Landbrug & Fødevarer anerkender Energistyrelsens fokus

på denne usikkerhed, men mener, at det ligeledes bør fremhæves i KF23, således der

ikke sættes to streger under resultaterne i denne.

Model for fremskrivelse af udledninger og optag fra skove

Skovfremskrivningen viser, at det gennemsnitlige årlige nettooptag fra danske skove og

træprodukter har ligget på 3,1 mio. tons CO2 de sidste 10 år og frem til i dag, mens det

forventes at nærme sig nul i 2025. Det er helt naturligt set i lyset af, at mange danske

træer blev plantet i kølvandet på 2. verdenskrig og således begynder at være

fældningsmodne, mens nye træer ikke kan optage lige så meget CO2.

Afsender

Kommentar

Landbrug

Fødevarer

Der regnes netop gennemsnit af bl.a. græsningsdage,

lattergasudledning fra afgrøderester og høstudbytte, så både

de konventionelle og økologiske bedrifter indgår i det

samlede resultat, og resultatet derfor afspejler den samlede

produktion. Der kan ikke opereres med særskilte

udledninger, fordi der ikke findes særskilte data for alle

parametre. De gennemsnitlige tal antages

ikke

at være

konstante i fremskrivningsperioden i KF23, men der benyttes

den fremskrevne andel af økologiske dyr og marker. Det er

korrekt, at der i KF22 blev antaget en konstant andel i de

fremskrevne år.

Landbrug

Fødevarer

Det er korrekt, at den forventede reduktion i nettooptaget i

skovarealer, der indgår i KF23, isoleret set forventes at

bidrage til en forøgelse i 2025 af den samlede udledning

omfattet af aftalen om grøn omstilling af landbruget. Det

beskrives dog også grundigt i sektornotat 10B og 10C, at

udledningen fra landbrugsprocesser samt LULUCF-

udledningen fra landbrugsarealer ventes reduceret i 2025.

Side 37/42

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)

Høringssvar vedr. landbrug, landbrugsarealer, skove, gartneri og fiskeri

Fremskrivningen for skove og træprodukter er årsag til, at land- og skovbrugssektorens

samlede nettoudledning forøges i 2025 set ift. 2021. Det giver et fortegnet billede af

landbrugets klimaindsats.

Landbrug & Fødevarer vil gerne opfordre Energistyrelsen til at benytte en model, hvor

der arbejdes med normer for skovvækst- og optag over årene for at undgå tilfældige

udsving, der bagatelliserer den indsats, landbrugs- og skovsektoren gør for at nå deres

reduktionsmål.

Afsender

Kommentar

Klimaloven sætter drivhusgasreduktionsmål, der skal opnås i

2025, 2030 og 2050. Målene omfatter drivhusgasudledninger

fra dansk grund. Drivhusgasudledningerne opgøres i

overensstemmelse med FN’s opgørelsesmetoder i den årlige

klimastatus og -fremskrivning.

For opgørelsen af udledninger og optag fra skovarealer

betyder dette, at årlige nettoudledninger eller -optag

opgøres. I praksis betyder dette bl.a., at hvis den samlede

mængde af kulstof lagret i levende og død biomasse i

danske skovarealer reduceres, da opgøres det som en

nettoudledning. Og omvendt opgøres et nettooptag, hvis

mængden af lagret kulstof øges. Pga. usikkerheder

forbundet med opgørelsen foretages der i øvrigt en midling af

de årlige udledninger og optag.

Både opgørelsen og fremskrivningen af udledninger og optag

fra skovarealer foretages af Institut for Geovidenskab og

Naturforvaltning (IGN) ved Københavns Universitet. I den

fremskrivningsmodel, IGN har benyttet til de seneste

skovfremskrivninger, er der indarbejdet diverse antagelser

om fx fremtidige tyndingsrater ift. træernes estimerede alder,

tilvækst i kulstof lagret pr. hektar afhængigt af trætype og

træernes alder, forventet hovedfældningsrate afhængig af

trætype og alder, samt forventet kulstofopbygning i nye

Side 38/42

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)

Høringssvar vedr. landbrug, landbrugsarealer, skove, gartneri og fiskeri

Afsender

Kommentar

skovarealer ved skovrejsning. Skovfremskrivningen er

behæftet med betydelig usikkerhed.

I den politiske aftale om grøn omstilling af dansk landbrug er

aftaleparterne blevet enige om at fastsætte et bindende

reduktionsmål for land- og skovbrugssektorens

drivhusgasudledninger på 55-65 pct. i 2030 ift. udledningen i

1990. Aftalen omfatter udledninger fra landbrugets processer

(husdyrs fordøjelse, gødningshåndtering og

lattergasudledninger fra dyrkning af marker), samt LULUCF-

relaterede udledninger og herunder udledninger fra

landbrugs- og skovarealer. Status for aftalens målopfyldelse

skal ses ift. drivhusgasopgørelsen til FN, som indgår i

klimastatus og -fremskrivning.

I de historiske opgørelser er der for 2020 genberegninger for

antallet af smågrise, slagtesvin og høns. Dette skyldes

opdaterede tal fra Danmarks Statistik. Det er de gældende

tal der er beskrevet i KF23.

Faktuelle fejl i KF23 dataark – Landbrug

Landbrug & Fødevarer vurderer, at der i

KF23 dataark – Landbrug

er følgende to fejl i

det historiske datagrundlag vedr. Grise.

Der er sket en opskrivning på ca. 2 mio. slagtegrise i dataark for KF23 under fanen

Antal dyr

sammenlignet med dataark for KF22. Der er tale om historiske data i både

KF22 og KF23. Specifikt for produktionsåret 2020 har Landbrug & Fødevarer i detaljer

fået indsigt i, hvordan DCE beregner antal producerede normtals grise – som var

grundlag for dataark for KF22 (gennemgang af dette beregningsgrundlag med DCE i

juni 2022).

Antal producerede normtals slagtegrise er opgjort til:

KF22: 2020 tal = 19.066.047 producerede slagtegrise

Landbrug

Fødevarer

Side 39/42

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)

Høringssvar vedr. landbrug, landbrugsarealer, skove, gartneri og fiskeri

FK23: 2020 tal = 21.026.526 producerede slagtegrise

Landbrug & Fødevarer mener, at produktionsomfang beskrevet i KF22 dataark er det

korrekte tal.

Afsender

Kommentar

Derudover er der i KF23 for fanen

Lattergas emission fra gødning

ved

Smågrise med

staldsystem fastgødning/dybstrøelse

sket en 6-dobling af emissionstal fra år 2020 til

2021. Det må være en fejl, da det ikke er sandsynligt, at emissionen stiger så meget på

et enkelt år.

Landbrug

Fødevarer

Tak for at have gjort opmærksom på dette. Det ser ud til at

der er en fejl i originaldata fra landbrugsindberetningen, da

en besætning har indberettet 5.000.000 smågrise på

dybstrøelse, som ikke virker plausibelt. Det undersøges hvad

den ene bedrift reelt har haft af antal smågrise fordelt på

staldtyper, og det forventes, at fejlen har givet anledning til

en merudledning på knap 0,1 mio. ton i 2021 gående mod

nul i 2030. Fejlen forventes rettet til næste års opgørelser og

dermed også i KF24.

Sektornotat 11A og 11B: Danmarks EU-forpligtelser

Høringssvar vedr. Danmarks EU-forpligtelser

I Green Power Denmark mener vi, at Energistyrelsens

Klimastatus og -

fremskrivning 2023

giver den mest retvisende status på Danmarks nationale

klimamål, og danner dermed et klart billede af, hvor der skal sættes ind med

flere klimapolitiske tiltag i jagten på at nå vores 2025- og 2030 mål. Dette

billede bør dog gives klart og tydeligt på tværs af alle Danmarks forpligtigelser

– både nationale og internationale. Her tænker vi særligt på Danmark

forpligtelse til EU på ikke-kvoteområdet.

Afsender

Green Power Denmark

Energistyrelsens kommentar

Status for indfrielse af alle Danmarks gældende EU-

fastsatte klima- og energiforpligtelser beskrives i afsnit

2.6 og kapitel 11 i KF23-hovedrapporten samt i

sektornotat 11A og i sektornotat 11B. Heraf fremgår det

bl.a., at der resterer en manko ift. de for nyligt

opstrammede EU-fastsatte danske klimaforpligtelser for

byrdefordelingsaftalen for 2021-2030 og LULUCF-

forordningen for 2026-29 og 2030.

Side 40/42

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)

Høringssvar vedr. Danmarks EU-forpligtelser

I Klimaloven står der, at Klimastatus- og fremskrivning som

minimum

skal

indeholde,

• Historiske drivhusgasudledninger samlet og fordelt på sektorer.

• Fremskrivninger for drivhusgasudledninger samlet og fordelt på sektorer.

• Global afrapportering for de internationale effekter af den danske

klimaindsats.

Og de tre punkter mener at KF dækker. Men den tiltagende globale klimakrise

bliver ved med at stille nye strammere krav til Danmark. Det er blandt andet

kommet til udtryk ved at EU's energi- og klimakrav er blevet forstærket, og det

bør Klimastatus- og fremskrivning i højere grad fremvise på lige fod med vores

nationale målsætninger.

Danmark er internationalt forpligtet til at rykke på begge. Selvom 70-pct. målet

er et nationalt reduktionsmål, er det stærkt inspireret af (daværende) CO2-

budgettet stillet til rådighed af FN ved Danmarks forpligtigelse til Paris-aftalen

fra 2015. Og de mål EU pålægger Danmark, stammer fra, at EU også (som

verdensregion) skal levere på dets samlede forpligtigelser til FN.

Derfor anbefaler Green Power Denmark, at Energistyrelsen fremhæver status

og beskrivelsen af alle Danmarks reduktionsforpligtigelser i fremtidige

Klimastatus og -fremskrivninger,

på samme måde, som de gør med

henholdsvist 2025- og 2030 reduktionsmålene. På den måde synliggøres

forpligtigelserne og mankoen overfor brugere af klimafremskrivningen.

…

Afsender

Energistyrelsens kommentar

Side 41/42

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)

Høringssvar vedr. Danmarks EU-forpligtelser

Green Power Denmark ønsker at lave en generel kommentar om et ønske om

at fremhæve alle målsætningerne i kommende KF -

ikke kun

byrdefordelingsaftalen.

For allerede i KF22 fra april 2022 stod der, at EU

Kommissionen fremlagde lovforslag I juli 2021 om at “Non-ETS

reduktionsmålet foreslås øget betydeligt fra 39 pct. til 50 pct. set ift. 2005-

udledningen.”

Og at Energistyrelsen forventede at stramningen af

byrdefordelingsaftalen

ville være væsentlig ”Dog

kan det nævnes, at EU-

kommissionen foreslår at stramme klimamålene ganske meget, hvorfor de mål

der foreslås for Danmark ikke kan forventes opfyldt alene med allerede

vedtagne politikker og virkemidler, men vil kræve gennemførelse af yderligere

klimatiltag.”

Havde denne detalje været adresseret klart og tydeligt i Klimastatus og

fremskrivning, kunne detaljen i højere grad indgå i udformningen af dansk

klimapolitik, der havde taget højde for

byrdefordelingsaftalen

i forhandlingerne

og planlægningen. I dag handler det om

byrdefordelingsaftalen.

Men

fremadrettet kan det blive andre forpligtigelser, hvis vi ikke har solidt

klimaværktøj, der giver et klart billede og status af samtlige danske mål.

Afsender

Energistyrelsens kommentar

Side 42/42