Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
KEF Alm.del Bilag 53
Offentligt
2777109_0001.png
Notat om opsummering af de væsentligste bemærkninger fra høringerne
Center
Center for samfundsøkonomi
og analyse
Dato
22. september 2023
J nr.
2023 - 4202
/ SIRHO
Høringerne af KF23 forudsætningerne, hovedrapporten samt sektornotaterne har
givet anledning til 27 eksterne høringssvar indeholdende en længere række be-
mærkninger. I vedlagte to høringsnotater (én for høringen fsva. forudsætninger, og
én for høringen fsva. hovedrapport og sektornotater) samles alle høringssvar, og
giver Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets kommentar på alle høringssvarene.
En opsummering af de væsentligste bemærkninger fra høringssvarene samt
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets kommentar til disse fremgår i tabel 1 her-
under.
Side 1/2
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 53: Endelig version af Klimastatus og –fremskrivning 2023 (KF23)
2777109_0002.png
Tabel 1
Opsummering af væsentlige bemærkninger fra høringssvarene
Ekstern bemærkning i høringen
En del eksterne
roser ministeriets arbejde
med
KF og sætter stor pris på muligheden for at give
bemærkninger ifm. høringer.
Der ønskes en længere
fremskrivningsperiode
gerne frem til 2050 set i lyset af de danske
klimamål.
Der opfordres til at gentænke elementer af den
valgte afgrænsning af
frozen-policy
definitionen
bl.a. hvor meget der skal være
omfattet af frozen-policy.
Der stilles spørgsmålstegn ved antagelserne for
udviklingen i udlandet
(bl.a. EU), herunder at
der ikke nødvenigvis er konsistens i de
forskellige kilders for forudsætningerne i
udlandet.
Der er et ønske om flere
følsomhedsanalyser
særligt ift. udviklingen i energi- og CO
2
-priser.
Antagelserne for fremtidig
grænsehandel
med
diesel kritiseres og der opfordres til at give
modelleringen mere opmærksomhed.
Effektberegningerne af grøn skattereform fsva.
cement og raffinaderier
kritiseres.
KEFM’s kommentar i høringsnotatet
Der svares, at rosen værdsættes.
Der svares, at ønsket om en længere
fremskrivningsperiode noteres.
Der svares, at opfordringen noteres, og at
afgrænsningen af frozen-policy-definitionen
uundgåeligt indebærer afvejninger af forskellige
hensyn.
I tillæg til ovenstående bemærkes det, at der i
nogle henseender er tale om ”det muliges
kunst”, da det er ikke altid muligt at sikre fuld
konsistens mellem forudsætninger baseret på
forskellige kilder.
Der svares, at ønsket om følsomhedsanalyser
fsva. brændsels- og CO
2
-kvotepriser noteres.
Der henvises til Skatteministerens svar på
spørgsmål 204 (alm. del) i Skatteudvalget fra
den 10. maj 2023.
Usikkerheden omkring effektberegningerne
understreges, og der henvises til metode og
forudsætningerne, som er anvendt til
Ekspertgruppen for en grøn skattereforms første
delrapport og af Skatteministeriet i forbindelse
med indgåelse af
Aftale om grøn skattereform
for industri mv.
Usikkerheden omkring effektberegningerne
understreges. Det påpeges dog, at affaldsfrem-
skrivninger baserer sig på gængse kilder, som fx
KF23s fremskrevne energipriser og Miljøstyrel-
sens affaldsfremskrivning, samt at der generelt
er usikkerhed ved fremskrivningerne i KF23, hvil-
ket også gælder affaldsforbrændingssektoren.
Der henvises desuden til KEFMs dokumentati-
onsnotat af L115 for en nærmere gennemgang
af bagvedliggende antagelser og forudsætnin-
ger.
Der rejses kritik af en række input og antagelser
anvendt ifm. fremskrivningen af
affaldsforbrændingssektoren.
Fremskrivningen kritiseres på den baggrund for
at være for usikker til at indgå i KF23.
Kilde:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Side 2/2