Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
KEF Alm.del Bilag 52
Offentligt
2776872_0001.png
Til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Udnyttelse af overskudsvarme fra spildevand
Fors A/S, multiforsyningsselskab i Roskilde, Holbæk og Lejre kommuner, er blevet
bekendt med, at ministeren pba. en fortolkning fra Energistyrelsen jf.
KEF, Alm.del -
2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 430: Spm., om overskudsvarmepro-
jekter baseret på spildevand er omfattet af prisloftsreguleringen på overskudsvarme
/ Folketinget
konkluderer, at overskudsvarmeprojekter baseret på spildevand anses
for at være omfattet af varmeforsyningsloven og dermed også prisreguleringen af
overskudsvarme.
Dette er i Fors A/S’ opfattelse i modstrid med de politiske intentio-
ner.
Fors A/S ønsker i den forbindelse at gøre opmærksom på, at der jf. på hinanden føl-
gende politiske aftaler, herunder
”aftale
af aftale om øget udnyttelse af overskuds-
varme 2019”,
”klimaaftale
for energi og industri mv. 2020”
og senest ”opfølgende
aftale ifm. Klimaftale for energi og industri mv.” af 7. september 2021 fremgår et
klart politisk ønske om at fremme udnyttelsen af overskudsvarme. I samme ombæ-
ring tillader Fors A/S sig at gøre opmærksom på, at spildevandsrensning er en biolo-
gisk og kemisk proces, hvor der ikke tilføres energi til selve spildevandet i form af
opvarmning, hvorfor spildevandssektoren ikke bør underlægges samme regulering
som industrielle overskudsvarmeproducenter.
Tværtimod er det uforeneligt med den politiske intention, at prisloftet på overskuds-
varme straffer varmeselskaberne økonomisk for at udnytte energien fra spildevand
som varmekilde, da denne udnyttelse ellers sikrer både en pålidelig og energivenlig
kilde til fjernvarme og samtidig sænker udløbstemperaturen på spildevandet til gavn
for havmiljøet. Det er ligeledes uhensigtsmæssigt qua de politiske aftaler på klima-
området, at prisloftet på overskudsvarme fratager vandselskaberne muligheden for
at understøtte regeringens klimamål med sine 700 mia. årlige liter CO
2
-neutralt spil-
devand med konstant flow og stabil temperatur, som giver perfekte forudsætninger
for at bruges til varmeproduktion.
Endelig er det efter Fors A/S’ bedste overbevisning
aldrig blevet politisk behandlet, hvorvidt spildevand skulle omfattes af prisloftet.
Fors A/S mener kort sagt ikke, at spildevand bør kategoriseres som klassisk over-
skudsvarme, og opfordrer derfor til, at spildevand undtages fra prisloftet for over-
skudsvarme.
Venlig hilsen,
07-11-2023
Kontakt
+45 70 20 20 66
[email protected]
fors.dk
Ring til os
Man–Tor: 09–15
Fre: 09–14
CVR: 33 03 28 38
Claus Juhl
Bestyrelsesformand
Michael Brandt
Adm. direktør
Det er op til dig, os og hver og én at sikre, at naturen forbliver grøn, luften frisk og vandet rent. Sammen med vores
kunder og samarbejdspartnere hjælper vi vores fælles opgave på vej ved at udvikle løsninger, der gør det nemt og
overskueligt at vise den omtanke for naturen, som vi også viser vores nærmeste. Vi skal alle tage ansvar - ingen kan
løse de grønne udfordringer alene. Det er vores natur. Og vores ansvar.
Fors A/S, Holbæk
Tåstrup Møllevej 5
4300 Holbæk
Fors A/S, Roskilde
Betonvej 12
4000 Roskilde