KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 5: Del af lovudkast: Forslag til lov om CO₂-kvoter (kvoteloven)

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
KEF Alm.del Bilag 5
Offentligt

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

4. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål

Lovforslaget implementerer revision af EU’s kvotehandelsdirektiv i dansk lov. ETS er EU’s centrale redskab

for en omkostningseffektiv reduktion af CO₂e-udledning på tværs af EU. Lovforslaget bidrager herved til at

nå Danmarks klimamål, herunder opnåelse af 2025-målet, 70 pct. reduktionsmålet i 2030, og målet om kli-

maneutralitet i 2050.

Lovforslaget vurderes at understøtte verdensmål 13: Klimaindsats, herunder delmål 13.2 om at tiltag mod

klimaforandringer skal integreres i nationale politikker, strategier og planlægning. Lovforslaget vurderes at

understøtte opfyldelse af delmål 13.2.1, da lovforslaget fremmer udviklingen mod et samfund med lav udled-

ning af drivhusgasser.

5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

5.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Det forventes, at forslaget medfører væsentlige statsfinansielle konsekvenser. I ETS1 mindskes kvotemæng-

den grundet øget årlig reduktion af kvotemængden og forøget allokering til Moderniseringsfonden og Inno-

vationsfonden. Hermed forventes alt andet lige mindskede statslige indtægter fra kvoteauktion i ETS1.Kvo-

teprisen for ETS1 begyndte at stige fra slutningen af 2020 ifbm., at EU forhøjede CO

-reduktionsmål fra 40

til 55 pct. i 2030. Kvoteprisen forventes allerede at afspejle markedsreaktionen på revisionen af ETS1, ift.

den reducerede kvotemængde og færre gratiskvoter. Denne effekt vil alt andet lige have øget de statslige ind-

tægter. De samlede konsekvenser for det danske kvoteprovenu som følge af ETS1-kvoteændringerne indgår

dog allerede i den økonomiske fremskrivning, og betragtes derfor ikke som direkte konsekvens af dette lov-

forslag. Med revisionen af ETS1 omfattes udledninger fra søfart over 5.000 bruttoton af kvotebetaling. De

statslige merindtægter heraf er allerede indregnet i kvoteprovenuet, men modsvares af mindreprovenu fra

nationale afgifter på søfarten.

Samlet set forventes der et statsligt mindreprovenu på 0,1 mia. kr. i 2030 fra udvidelse af ETS1 sfa. af oven-

stående.

Etableringen af et særskilt ETS2 for vejtransport og opvarmning af bygninger forventes at medføre et stats-

ligt provenu på ca. 1,5 mia. kr. i 2030 grundet provenu fra kvoteauktion, som delvis modsvares af et mindre-

provenu fra nationale energi- og CO₂-afgifter som følge af, at der anvendes mindre energi og udledes mindre

CO₂ ved en stigende kvotepris.

Dertil medfører lovforslaget administrative omkostninger for staten vedr. gebyrordninger i hhv. Energistyrel-

sens og Erhvervsstyrelsen. Disse omkostninger forventes ikke at udgøre merudgifter for staten, da ordnin-

gerne finansieres ved gebyrer for operatører.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 5: Del af lovudkast: Forslag til lov om CO₂-kvoter (kvoteloven)

Lovforslaget vurderes at have begrænsede økonomiske konsekvenser på Justitsministeriets område som følge

af en begrænset sagstilgang til straffesagskæden. Merudgifterne forventes at kunne afholdes inden for Justits-

ministeriets eksisterende økonomiske rammer.

5.2. Øvrige offentlige implementeringskonsekvenser

Lovforslaget vurderes at have implementeringskonsekvenser for staten. Relevante myndigheder (herunder

bl.a. Energistyrelsen og Erhvervsstyrelsen), som administrerer det eksisterende ETS skal implementere til-

pasninger som følge af udvidelse af ETS1 med søfart og etableringen af ETS2 for vejtransport og bygninger.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for regioner og kommuner.

Lovforslaget vurderes at følge de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning, herunder princip 1 om

enkle og klare regler samt princip 3 om lovgivning, der kan administreres digitalt ved hjælp af klare begre-

ber, for hvilke der kan henvises til afsnit 1.2. om de lovtekniske bemærkninger. For princip 2 om digital

kommunikation henvises til afsnit 3.7 og endelig for princip 6 om anvendelse af den eksisterende offentlige

infrastruktur lægger lovforslaget op til anvendelse af bl.a. Digital Post, det elektroniske EU-register og det

elektroniske Kyotoregistrer.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget vurderes at have væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser.

For ETS1 skyldes de erhvervsøkonomiske konsekvenser primært omkostninger til kvotekøb ved søfartens

udledninger, særligt for danske rederiers søfart i udlandet. Herudover medfører reduceret gratiskvotetildeling

øgede omkostninger for luftfartsoperatører og energi- og CO

-intensive virksomheder, der modtager færre

gratiskvoter fremadrettet. Samlet forventes øgede omkostninger for virksomheder i ETS1 for ca. 8,4 mia. kr.

i 2030. Da danske rederier og deres konkurrenter omfattes af samme kvotepris, kan rederierne forventes at

overvælte omkostningerne til andre led i værdikæden i form af øgede fragtrater og dermed øge prisen på va-

rer, der importeres og eksporteres.

ETS2 forventes ligeledes at medføre erhvervsøkonomiske konsekvenser for operatører, der omfattes af det

nye kvotehandelssystem for brændstoffer. Der forventes omkostninger på 4,7 mia. kr. i 2030 for omfattede

operatører i ETS2, der skal svare kvoter for deres udledning fra 2027 og frem. Det må forventes, at operatø-

rer overvælter en stor del af kvoteomkostningerne i brændstofpriserne, og husholdningerne derfor i sidste

ende må forventes at bære størstedelen heraf. Hermed forventes en fordyrelse af benzin hhv. diesel på 1,09

kr./liter hhv. 1,17 kr./liter inkl. moms. For en gennemsnitlig lastbil, dieselpersonbil og benzinpersonbil skøn-

nes det med betydelig usikkerhed, at de skal betale henholdsvis ca. 15.600 kr. ekskl. moms, ca. 1.500 kr.

inkl. moms og ca. 1.000 kr. inkl. moms ekstra årligt i 2030. Nogle operatører i ETS2 leverer gas, olie og kul

til opvarmning af bygninger og skal nu købe kvoter for udledningerne herfra. Der skønnes med betydelig

usikkerhed at være tale om en prisstigning for leverandørerne for på ca. 1.800 kr. hhv. 2.400 kr. (inkl. moms)

årligt i 2030 til opvarmning af et standardhus med naturgas hhv. olie

Endvidere kan forslaget skabe et større markedstræk efter lav- og nulemissions-teknologier med positive ef-

fekter for dansk eksport og beskæftigelse.

Erhvervslivet skønnes pålagt begrænsede merudgifter til Energistyrelsens kvoteordning og Erhvervsstyrel-

sens kvoteregister. Disse merudgifter estimeres ifm. konsekvensvurdering af lovforslagets bekendtgørelser.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 5: Del af lovudkast: Forslag til lov om CO₂-kvoter (kvoteloven)

6.1. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget vurderes at have administrative konsekvenser for erhvervslivet til overvågning og indberetning af

emissioner samt verifikation. Det anslås, at ca. 60 rederier og ca. 45 nye produktionsanlæg omfattes af ETS1,

samt at ca. 600 operatører omfattes af ETS2. Samlet set skønnes de administrative merudgifter for erhvervs-

livet at udgøre ca. 35-52 mio. kr. årligt ved fuld indfasning af lovforslaget fra 2027. Omkostningerne skyldes

administrative udgifter til overvågning og rapportering af udledninger, samt til uafhængige verifikatorer.

6.2. Øvrige konsekvenser for erhvervslivet

Med lovforslaget udfases gratis tildeling af kvoter gradvist for virksomheder underlagt CO

-grænsetilpas-

ningsmekanismen CBAM, for derved at målrette tildeling af gratis kvoter til de virksomheder og sektorer,

som er i størst risiko for lækage. CBAM er vedtaget særskilt ved EU-forordning i 2023 og har til formål at

mindske kulstoflækage for import af varer i de energi- og CO2-intensive sektorer i ETS1, fx jern, stål og ce-

ment ved at pålægge et CO

-bidrag. CO

-bidraget skal i henhold til forordningen implementeres gradvist fra

2026. Det antages, at virksomheders ekstraudgifter ved at udfase gratiskvoter konkurrencemæssigt udlignes

med oprettelsen af CBAM, der beskytter samme producenter mod konkurrence fra ikke-kvotebelagte kon-

kurrenter og dermed mod kulstoflækage.

6.3. Innovations- og iværksættertjekket

Innovations- og iværksættertjekket vurderes ikke at være relevant, fordi forslaget ikke påvirker virksomheder

eller iværksætteres muligheder for at teste, udvikle og anvende nye teknologier og innovation.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

8. Klima- og miljømæssige konsekvenser

Lovforslagets formål er at bidrage til CO₂-emissionsreduktioner i tung industri og energivirksomheder, luft-

og søfart samt i vejtransport, bygninger og el- og fjernvarmesektoren. Ændringer i ETS1 og indførsel af

ETS2 forventes jf. EU-Kommissionens forslag at bidrage til, at udledningsreduktionen fra kvoteordningen

øges fra 43 pct. til 62 pct. frem til 2030 i forhold til niveauet i 1990. Ved at prissætte CO

-udledninger og

anspore til omstilling væk fra fossile brændsler er kvotehandelssystemet et vigtigt redskab til opfyldelse af

målet om at gøre EU klimaneutralitet senest i 2050.

Udvidelsen af ETS1 til at omfatte søfart skønnes med betydelig usikkerhed at medføre en reduktion på ca.

0,11 mio. ton CO

i 2030, ud af et grundlag på ca. 0,5 mio. ton CO

e i 2030 fra indenrigssøfarten som følge

af mere klimaoptimal færge- og skibsdrift og mindre færge- og skibsdrift.

ETS2 skønnes med betydelig usikkerhed at medføre reduktioner på 0,28 ud af et grundlag på ca. 10,8 mio.

ton CO

i 2030, hertil omfattes ca. 1,2 mio. ton. biogen CO

fra ledningsført bionaturgas. Reduktionen skyl-

des primært reduceret transportomfang grundet højere brændstofpriser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget gennemfører revision af kvotehandelsdirektivet 2003/87/EF, som skal være gennemført i natio-

nal lovgivning senest den 31. december 2023 og træde i kraft den 1. januar 2024. Revisionen gennemføres

ved henholdsvis ændringsdirektiv 2023/959/EU og ændringsdirektiv 2023/958/EU.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 5: Del af lovudkast: Forslag til lov om CO₂-kvoter (kvoteloven)

I implementering af revision af kvotehandelsdirektivet anvendes option for undtagelse af færgeruter fra kvo-

tebetaling i ETS1 (artikel 12, stk. 3-d). Medlemsstater kan i 2024-2030 undtage indenrigsfærger mellem fast-

land og øer uden fast vej- eller jernbaneforbindelse og med færre end 200.000 indbyggere. Danmark gælder

det alene Rønne-Køge-ruten, som undtages for kvotebetaling i 2024-2030.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Lovforslaget har i perioden fra den 7. juli 2023 til den 18. august 2023 været sendt i høring hos følgende

myndigheder og organisationer mv.:

ADB (Association Dansk Biobrændsel), Advokatrådet – Advokatsamfundet, Ankenævnet på Energiområdet,

American Bureau of Shipping (ABS), Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdstilsynet, Asfaltindustrien,

Assuranceforeningen SKULD (Gjensidig), ATP, Biobrændselsforeningen, Brancheforeningen Dansk Luft-

fart, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Brintbranchen, Bryggeriforeningen, Bureau Veritas (BV).

By & Havn, Bygningsstyrelsen, CEPOS, China Classification Society (CCS), Concito, DANAK (Den Dan-

ske Akkrediterings- og Metrologifond), Danmarks Fritidssejler Union, Danmarks Naturfredningsforening,

Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO), Danmarks Skibskredit A/S, Danmarks Sportsfiskerfor-

bund, Dansk Affaldsforening, Dansk Akvakultur, Dansk Amatørfiskerforening, Dansk Energi, Dansk Er-

hverv, Dansk Facilities Management (DFM), Dansk Fjernvarme, Dansk Fritidsfiskerforbund, Dansk Gart-

neri, Dansk Industri, Dansk Metal, Dansk Miljøteknologi, Dansk Sejlunion, Dansk Sportsdykker Forbund,

Dansk Transport og Logistik (DLTL), Dansk Yacht Union, Danske Advokater, Danske Commodities A/S,

Danske Energiforbrugere (DENFO), Danske Havne, Danske Lodser, Danske Maritime, Danske Rederier,

Danske Regioner, Dansk Rib Charter Brancheforening, DSB, Danske Shipping- og Havnevirksomheder,

Danske Tegl, Danske Tursejlere, Danske Vandværker, DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening),

DanPilot, DANVAK, Datatilsynet, De frie Energiselskaber, Decentral Energi, Digitaliseringsstyrelsen, DNV

GL, Drivkraft Danmark, DTU Aqua - Institut for Akvatiske Ressourcer, Dykkerfirmaernes Brancheforening,

Emballage Industrien, Energiforum Danmark, Energiklagenævnet, Energinet, Erhvervsflyvningens Sammen-

slutning (ES-DAA), Erhvervsministeriet, Erhvervsstyrelsen, Fair Maritim, Ferskvandsfiskeriforeningen for

Danmark, Finansministeriet, Finanstilsynet, Fiskeringen, Fiskernes Forbund, Fonden Femern Belt Develop-

ment, Forbrugerrådet Tænk, FORCE Certifikation, Foreningen Biogasbranchen, Foreningen for Skånsomt

Kystfiskeri, Foreningen af lystbådehavne i Danmark, Foreningen til Langturssejladsens Fremme, Forsikring

& Pension, Forsvarsministeriet, Forsyningstilsynet, FSR Danske revisorer, Geodatastyrelsen, Greenpeace,

Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Handelsflådens Arbejdsmiljø- og Velfærdsråd, Justitsministeriet, Klima-

rådet, Korean Register of Shipping (KRS), Kystdirektoratet, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen Le-

vende Hav, Lederne Søfart, Lloyd’s Register (LR), LRQA Danmark ApS, Maskinmestrenes Forening, Miljø-

ministeriet, Miljøstyrelsen, Ministeriet for Fødevarer, Fiskeri og Landbrug, Nippon Kaiji Kyokai (Class NK),

NOAH Energi og Klima, Nordsøenheden, Nævnenes Hus, Olie Gas Danmark, Plan- og Landdistriktsstyrel-

sen, Plastindustrien, Procesindustrien, Radio Medical Danmark, Rejsearrangører i Danmark, Rigsrevisionen,

Rådet for grøn omstilling, Sammenslutningen af Danske Småøer, Sammenslutningen af Mindre Erhvervsfar-

tøjer, Skatteministeriet, Skibstilsynsrådet, Skibs- og Bådebyggeriernes Arbejdsgiverforening, SMVdanmark,

Småøernes Færgeselskaber, Social- og Boligstyrelsen, Social-, Bolig og Ældreministeriet, Statsministeriet,

Sund & Bælt Holding A/S, Synergi, Søassurancen Danmark, Sølovsudvalget, Teknologisk Institut, Trafik-

styrelsen, Transportministeriet, Udenrigsministeriet, Vedvarende Energi og WWF Verdensnaturfonden.

11. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser /

Negative konsekvenser /

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 5: Del af lovudkast: Forslag til lov om CO₂-kvoter (kvoteloven)

Økonomiske konsekvenser for

det offentlige

mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang /

hvis nej, anfør ”Ingen”)

Oprettelse af ETS2 forventes at

medføre et samlet statsligt mer-

provenu på ca. 2,9 mia. kr. i

2030 sfa. kvotebetaling for ud-

ledning fra brændstoffer til vej-

transport og opvarmning af

bygninger.

merudgifter

(hvis ja, angiv omfang /

hvis nej, anfør ”Ingen”)

Forslaget forventes at medføre

negative statsfinansielle konse-

kvenser i form af et afledt min-

dreprovenu fra nationale afgif-

ter på søfarten fsva. ETS1.

Mindreprovenuet skønnes til

ca. 0,1 mia. kr. i 2030.

Hertil forventes et mindrepro-

venu for ETS2 på ca. 1,4 mia.

kr. i 2030, som følge af afgifter

på ETS2-operatører.

Samlet set forventes således

mindre provenu på ca. 1,5 mia.

kr.

Lovforslaget medfører i et min-

dre omfang omstillingsomkost-

ninger i Energistyrelsen og Er-

hvervsstyrelsen.

Lovforslaget forventes at med-

føre erhvervsøkonomiske kon-

sekvenser for kvoteomfattede

sektorer. For ETS1 forventes

meromkostninger for ca. 8,4

mia. kr. i 2030 for danske rede-

rier, mens der for ETS2 forven-

tes omkostninger på ca. 4,7

mia. kr. i 2030 for brændstofle-

verandører.

Mange virksomheder forventes

i vid udstrækning at kunne

overføre disse udgifter til for-

brugerne.

Lovforslaget vurderes at med-

føre administrative udgifter for

erhvervslivet svarende til ca.

35-52 mio. kr. samlet ved fuld

indfasning i 2027.

Ingen

Implementeringsmæssige kon-

sekvenser for stat, kommuner

og regioner

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Ingen

Lovforslaget kan skabe et

større markedstræk efter lav-

og nulemissions-teknologier

med positive effekter for dansk

eksport og beskæftigelse.

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet

Ingen

Administrative konsekvenser

for borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Ingen

Væsentlig forventet CO-reduk-

tion i sektorer, som omfattes af

kvotebetaling. Samlet skønnes

reduktion på ca. 0,39 mio. ton

e i 2030.

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 5: Del af lovudkast: Forslag til lov om CO₂-kvoter (kvoteloven)

Innovations- og iværksætter-

tjekket

Forholdet til EU-retten

Ikke relevant

Er i strid med de fem princip-

per for implementering af er-

hvervsrettet EU-regulering (sæt

Lovforslaget gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direk-

tiv 2023/EF/958 af d. 10. maj 2023 om ændring af direktiv

2003/87/EF for så vidt angår luftfartens bidrag til Unionens emis-

sionsreduktionsmål for økonomien som helhed og passende gen-

nemførelse af en global markedsbaseret foranstaltning og direktiv

2023/EF/959 af 10. maj 2023 om et system for handel med kvo-

ter for drivhusgasemissioner i Unionen og afgørelse (EU)

2015/1814 om oprettelse og drift af en markedsstabilitetsreserve i

forbindelse med Unionens system for handel med kvoter for driv-

husgasemissioner.

Nej (X)