Lovtidende A
2024
27. september 2024.
Bekendtgørelse om et prisloft og maksimalpris for opvarmet vand eller damp
fra affaldsforbrændingsanlæg
I medfør af § 20, stk. 4, i lov om varmeforsyning, jf.
lovbekendtgørelse nr. 124 af 2. februar 2024, fastsættes efter
bemyndigelse i henhold til § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr.
910 af 26. juni 2024 om Energistyrelsens opgaver og befø-
jelser:
Anvendelsesområde
§ 1.
Bekendtgørelsen fastsætter regler om et prisloft for
opvarmet vand eller damp fra affaldsforbrændingsanlæg, der
leverer opvarmet vand eller damp til en varmeaftager, når
1) det opvarmede vand eller damp er produceret ved for-
brænding af affald, og
2) leveringen er omfattet af § 20, stk. 1, i lov om varme-
forsyning.
Stk. 2.
Ved en varmeaftager forstås et varmeproduktions-
eller varmefremføringsanlæg.
§ 2.
Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på anlæg,
der efter regler i bekendtgørelse om godkendelse af liste-
virksomhed er godkendt til nyttiggørelse eller bortskaffelse
af farligt affald som hovedaktivitet, og som er indrettet og
drevet med henblik på hovedsageligt at forbrænde farligt
affald, jf. stk. 2.
Stk. 2.
Et anlæg betragtes som indrettet og drevet med
henblik på hovedsagelig at forbrænde farligt affald, når
1) mere end 50 pct. af det indvejede, modtagne affald er
farligt affald som defineret i bekendtgørelse om affald,
og
2) anlægget har etableret særlige fysiske modtagefacilite-
ter og har skriftlige procedurer for og gennemfører
modtagekontrol med henblik på at opfylde kravene i
artikel 52, stk. 3 og 4, i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om indu-
strielle emissioner, EU-Tidende, 2010, nr. L 334, side
17.
Maksimalpris
§ 3.
Affaldsforbrændingsanlæg kan til dækning af pro-
duktionsomkostningerne maksimalt opkræve den laveste af
følgende
1) prisen fastsat i medfør af § 20, stk. 1, i lov om varme-
forsyning, jf. dog § 5, eller
2) prisloftet efter §§ 7-9 eller 11, jf. dog § 6.
§ 4.
Forsyningstilsynet fastsætter ved tilsyn eller uenig-
hed mellem affaldsforbrændingsanlægget og varmeaftageren
maksimalprisen efter § 3.
Ved reduktion af elproduktion
§ 5.
I perioder, hvor en varmeaftager efterspørger en
mængde opvarmet vand eller damp, herunder ved en hø-
jere temperatur, som affaldsforbrændingsanlægget kun kan
levere, hvis elproduktionen reduceres, skal der ved en vur-
dering af maksimalprisen efter § 3 tages udgangspunkt i
prisen fastsat i medfør af § 20, stk. 1, i lov om varmeforsy-
ning, eksklusiv den indregningsberettigede omkostning til
kompensation for manglende elindtægter og merudgiften til
afgifter som følge af den øgede varmeproduktion.
§ 6.
Når maksimalprisen er prisloftet efter §§ 7-9 eller
§ 11, kan affaldsforbrændingsanlæg i perioder, hvor var-
meaftageren efterspørger en mængde opvarmet vand eller
damp, herunder ved en højere temperatur, som affaldsfor-
brændingsanlægget kun kan levere, hvis anlægget reducerer
elproduktionen, tillægge prisloftet den indregningsberettige-
de omkostning til kompensation for manglende elindtægter
og merudgiften til afgifter som følge af den øgede varme-
produktion.
Fastsættelse af prisloft og fradrag
§ 7.
Forsyningstilsynet fastsætter årligt et prisloft i hele
antal kroner pr. GJ. Prisloftet fastsættes på følgende måde:
1) Forsyningstilsynet fastsætter et interval for prisloftet på
baggrund af omkostninger til varmeproduktion, hvor
andelen af vedvarende energi i varmeproduktionen ud-
gør mindst 90 pct. ifølge varmeforsyningsvirksomhe-
dernes seneste anmeldelser til Forsyningstilsynet pr. 1.
oktober, jf. § 21, stk. 1, i lov om varmeforsyning. For-
syningstilsynet kan til brug for fastsættelsen af inter-
vallet for prisloftet anvende tidligere års anmeldelser,
hvis anmeldelserne bidrager til et mere retvisende inter-
val. Herefter skal Forsyningstilsynet:
a) Beregne et tillæg til varmeforsyningsvirksomheder-
nes omkostninger til varmeproduktion, hvis der er
foretaget investeringer i varmeproduktionsanlæg,
som ikke indgår i den pågældende varmeforsy-
ningsvirksomheds anmeldelse, jf. § 21, stk. 1, i
DB000978
Klima-, Energi- og Forsyningsmin.,
Energistyrelsen, j.nr. 2021-17502