KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 434: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om et prisloft for opvarmet vand eller damp fra affaldsforbrændingsanlæg, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
KEF Alm.del Bilag 434
Offentligt

Høringsnotat

Kontor/afdeling

Varme og affald

Dato

18-09-2024

J nr.

2021 - 17502

/mldl, mnn, mirse, clkj

Høringsnotat vedr. fornyet høring af udkast til bekendtgørelse om et prisloft

og maksimalpris for opvarmet vand eller damp fra affaldsforbrændingsanlæg

Bekendtgørelsen blev sendt i fornyet ekstern høring den 27. juni 2024 med frist for

afgivelse af høringssvar den 19. august 2024.

Der er i alt modtaget 14 høringssvar i høringsperioden.

Følgende ni høringsparter har fremsendt bemærkninger til bekendtgørelsesudkastet:

Centralkommunernes Transmissionsselskab (CTR), Dansk Fjernvarme (DFJ) og

Brancheforeningen Cirkulær (fælles høringssvar), Forsyningstilsynet (FSTS),

HOFOR, KL, Vejle Kommune, VEKS og Vestforbrænding.

Følgende seks høringsparter har oplyst, at de ingen bemærkninger har til bekendt-

gørelsesudkastet: ARC, ARI, Byggeskadefonden, Dansk Arbejdsgiverforening, For-

eningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) og Københavns Kommune.

I det følgende vil de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar blive gennem-

gået, efterfulgt af Energistyrelsens (ENS) bemærkninger til hvert emne. Bemærknin-

gerne er markeret med kursiv.

Ud over de nedenfor angivne ændringer i bekendtgørelserne, er der foretaget mindre

sproglige ændringer i de endelige bekendtgørelser.

Høringssvarene er alene gengivet i hovedtræk. For mere detaljerede oplysninger om

høringssvarene henvises til de enkelte høringssvar, som er offentliggjort på hørings-

portalen.

Side 1/8

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 434: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om et prisloft for opvarmet vand eller damp fra affaldsforbrændingsanlæg, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Generelle bemærkninger

Energistyrelsen henviser til høringsnotat til første høring af bekendtgørelsen fsva.

hjemmel og formål.

Tillæg ved reduktion af elproduktion

Brancheforeningen Cirkulær og Dansk Fjernvarme, samt Vestforbrænding bemær-

ker, at der ikke er en definition af, hvad højere temperatur svarer til fsva. tillæg ved

reduktion af el-produktion i §§ 5-6. Vestforbrænding bemærker desuden, at det er

uklart, hvad der menes med ”en periode”.

Der henvises til Energistyrelsens bemærkninger i afsnittet

”Til

§ 4 og § 5

–

tillæg ved

lavere elindtægter pga. af højere fremløbstemperatur”

i høringsnotat til første høring.

Fastsættelse af prisloft og fradrag

HOFOR og CTR bemærker, at det nye prisloft vil ligge på et væsentligt højere ni-

veau end først foreslået. HOFOR foreslår, at affaldsvarmeprisloftet sættes lavere,

bl.a. så der ikke er mulighed for at overvælte omkostninger til varmesiden.

CTR ønsker mere transparens omkring, hvor prisloftsintervallet forventes placeret

fremadrettet, herunder

ENS’ vurdering af,

hvordan prisloftet vil udvikle sig fremad-

rettet.

Energistyrelsen bemærker, at formålet med prisloftet er,

”at

understøtte en økono-

misk og miljømæssig effektivisering af affaldssektoren og på at sikre, at varmefor-

brugerne alene skal bære de omkostninger, der kan henføres til varmeproduktio-

nen”, jf. varmeforsyningsloven § 20, stk. 4. Hertil bemærkes, at prisloftet (som for

det gældende) er et supplement til prisregulering efter varmeforsyningsloven § 20,

stk. 1, om princippet om nødvendige omkostninger. Prisen for affaldsvarme må så-

ledes maksimalt udgøre den laveste af prisloftet og de nødvendige omkostninger.

Energistyrelsen har ifm. høringen udsendt et excelark med regneeksempel for det

beregnede prisloft. I excelarket kan fx flis- og elpris justeres, så de afspejler fremti-

dige forventninger til markedet. Ift. intervallet for prisloftet afhænger dette af virk-

somhedernes anmeldelser. Energistyrelsen forventer i udgangspunktet, at det be-

regnede prisloft vil være placeret inden for intervallet, hvorfor det forventes, at det

beregnede prisloft også typisk vil blive det endelige prisloft. Det bemærkes, at det

er Forsyningstilsynet, der udmelder og fastsætter det endelige prisloft efter reglerne

i affaldsvarmeprisloftsbekendtgørelsen.

Beregningsmetoden for det generelle prisloft

Brancheforeningen Cirkulær og Dansk Fjernvarme, VEKS samt Vejle Kommune fo-

reslår, at prisloftet bør opgøres som et treårigt gennemsnit for at sikre stabilitet og

Side 2/8

robusthed i årlige prisloftsudmeldinger, og så aktører har klarhed over stabile øko-

nomiske rammebetingelser for en årrække fremover.

CTR udtrykker bekymring ved at have flere prislofter, der ikke understøtter hinanden,

og henviser til det kommende generelle prisloft på fjernvarme.

CTR bemærker derudover, at grundlaget for FSTS’ vurdering fremstår uklart fsva. §

7, stk. 1 b), der henviser til fratrækning af varmeforsyningsvirksomheder med var-

meproduktionsomkostninger, der efter

FSTS’

vurdering er atypisk lave.

HOFOR foreslår, at man ensretter metoden til at fastlægge prislofter på varmesiden

for at sikre sammenhæng og transparens.

FSTS bemærker, at der i udkastets § 7, stk. 1, litra a) iii) mangler et tillæg af 1 pct.

point til den lange byggerente.

Energistyrelsen

henviser til afsnittet ” ”Til § 8, stk. 1, nr. 2 –

Anvendelse af Energi-

styrelsens Samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger (SØB)” i høringsnota-

tet til første høring fsva. den valgte metode til fastsættelse af el- og flispris.

Energistyrelsen bemærker desuden, at der i det foreslåede forbrugerprisloft for

fjernvarme anvendes et treårigt glidende gennemsnit af de enkelte års prislofter,

der er fastsat pba. forwardprisen. Dette gennemsnit sammenlignes med et treårigt

glidende gennemsnit af forbrugerprisen. Forbrugerprisloftet har ingen betydning for

den tilladte maksimalpris for forbrugerne.

For affaldsvarmeprisreguleringen gælder det i praksis, at den tilladte maksimalpris

er den laveste af affaldsvarmeprisloftet, den nødvendige omkostning og typisk den

såkaldte substitutionspris.

Jf. FSTS’ praksis opgøres både den nødvendige om-

kostning og substitutionsprisen på årsbasis. Det vil således ikke være i overens-

stemmelse med praksis, hvis den nødvendige omkostning og substitutionsprisen i

stedet opgøres som et treårigt glidende gennemsnit. Det vurderes derfor, at være

uhensigtsmæssigt at anvende samme metode som for forbrugerprisloftet med et

treårigt glidende gennemsnit til VE-prisloftet for affaldsvarme. Med den foreslåede

metode til VE-prisloftet for affaldsvarme er der sikret sammenhæng i metode med

forbrugerprisloftet, hvor det vurderes at give fagligt mening, herunder ift. brug af for-

wardpriser, nettoprisindeks, den lange obligationsrente plus 1 pct. point mv.

Energistyrelsen bemærker, at der med det foreslåede VE-prisloft for affaldsvarme

er tale om maksimalprisregulering, og at prisloftet ikke er et udtryk for den pris, der

skal opkræves for affaldsvarme. Affaldsvarmeprisreguleringen fastsætter således

alene, at prisen ikke må overstige maksimalprisen af VE-prisloftet for affaldsvarme

og den nødvendige omkostning.

Side 3/8

Fsva. Forsyningstilsynets vurdering af atypisk lave produktionsomkostninger be-

mærker Energistyrelsen, at denne vurdering også foretages ifm. fastsættelsen af

prisloftet på overskudsvarme. Denne vurdering af outliers bygger på en afvejning af

konkrete forhold som f.eks. åbenlyse fejl, datamangler, statistikanalyse eller særtil-

fælde.

Energistyrelsen har opdateret § 7, stk. 1, litra a) iii), så renten er ensrettet til den

lange byggerente + 1 procentpoint gennem hele bekendtgørelsen.

Anvendelse af teknologikataloget

Brancheforeningen Cirkulær og Dansk Fjernvarme, Vestforbrænding, samt Vejle

Kommune bemærker, at teknologikataloget ikke bør anvendes som grundlag for be-

regning af prisloftet, da det ikke afspejler faktiske investerings- og driftserfaringer.

KL samt Brancheforeningen Cirkulær og Dansk Fjernvarme er positive over æn-

dringen af beregningsforudsætning for alternativ varmekilde.

Brancheforeningen Cirkulær og Dansk Fjernvarme bemærker dog fortsat, at den

anvendte varmepumpe har en SCOP-værdi (dvs.

effektivitet af varmepumpe over

et år),

der er over den, der ses i virkeligheden.

CTR bemærker, at en 10 MW varmepumpe sjældent vil være en alternativ varme-

kilde og foreslår flere alternative prislofter, som varierer alt efter typen af fjernvar-

menet.

Der henvises til Energistyrelsens bemærkninger i afsnittet

”Til

§ 8, stk. 1, nr. 2

–

an-

vendelse af teknologikataloget”

i høringsnotat til første høring.

Energiprisfremskrivninger på elpris og flispris

Brancheforeningen Cirkulær og Dansk Fjernvarme bemærker, at Energistyrelsens

seneste energiprisfremskrivninger, som anvendes til beregning af det simple gen-

nemsnit, ikke er det bedste bud på de kommende års energipriser, men foreslår i

stedet at benytte september måneds forwardpris på el for det kommende kalen-

derår.

Vestforbrænding bemærker også, at fremskrivningen ikke er optimal som data-

grundlag og anbefaler at give FSTS større frihed til at indhente data og fastlægge

forudsætninger for beregningen af affaldsvarmeprisloftet.

Der henvises til Energistyrelsens bemærkninger i afsnittet

”Til

§ 8, stk. 1, nr. 2

–

Anvendelse af Energistyrelsens Samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger

(SØB)” i høringsnotat til første høring.

Side 4/8

Andre forudsætninger

–

Rente og afskrivningsperiode

Vejle Kommune bemærker, at afskrivningsperioder og renteforudsætninger bør

være mere afstemt med de faktiske leveomkostninger og lånevilkår i sektoren.

Der henvises til Energistyrelsens

bemærkninger i afsnittet ”Andre forudsætninger –

Rente” i høringsnotat til første høring.

Det indekserede prisloft for perioden frem til og med kalenderåret 2029

Brancheforeningen Cirkulær og Dansk Fjernvarme, samt Vejle Kommune foreslår,

at man ved pristalsregulering anvender et gennemsnit af indekset for lønudvikling i

industrien og indekset for prisudvikling i den indenlandske varmeforsyning.

Vestforbrænding bemærker, at det er uklart hvilket indeks, der anvendes i pristals-

reguleringen og opfordrer desuden til, at man ensretter i forhold til pristalsregulerin-

gen for el-distributionsvirksomhederne.

Energistyrelsen bemærker, at det er tilføjet i bilag 1 til bekendtgørelsen, at netto-

prisindekset benyttes til pristalsregulering. Nettoprisindekset benyttes for at ens-

rette pristalsreguleringen på tværs af prislofter, da der lægges op til at gøre det

samme på forbrugerprisloftet.

Fradrag for straksbetalinger

Brancheforeningen Cirkulær og Dansk Fjernvarme bemærker, at man med prisloftet

skal sikre, at der er lige og fair vilkår for konkurrencen mellem affaldsenergiselska-

berne.

Vestforbrænding bemærker, at den nye bestemmelse om straksbetalinger potenti-

elt vil være konkurrenceforvridende for affaldsforbrændingsanlæggene og opfordrer

til at fjerne § 8 eller indarbejde en indfasningsperiode for § 8, så branchen får lige

vilkår til at indrette sig efter de nye rammer.

VEKS foreslår, at både fremtidige og allerede udførte straksbetalinger indregnes i

priseftervisningen for det enkelte affaldsforbrændingsanlæg frem for at ændre på

niveauet for affaldsvarmeprisloftet.

CTR ser derimod positivt på den nye § 8 om straksbetalinger. CTR bemærker dog,

at der er uklarhed i formuleringerne omkring udregning af fradrag. CTR fremhæver,

at det fremgår i § 8,

”at fradraget skal beregnes ud fra GJ

for det år, som prislof-

tet gælder for,

men i stk. 2 står der, at de nødvendige data for beregning efter stk.

1 skal leveres til Forsyningstilsynet

inden 1. oktober i året forud for det år, som

prisloftet gælder for”.

CTR bemærker hertil, at det ikke er hensigtsmæssigt at be-

regne fradraget forud for året, da der dermed benyttes budgettal for forventet pro-

duktion eller et tidligere realiseret år. Det vil ifølge CTR føre til et lavere fradrag.

Side 5/8

CTR bemærker desuden, at grundlaget for FSTS’ vurdering fremstår uklart fsva. §

8 stk. 4, der henviser til aftalen mellem affaldsforbrændingsanlægget og varmeafta-

geren, som lægges til grund for fradraget for straksbetalinger.

Der henvises til Energistyrelsens bemærkninger

i afsnittet ”Til § 6 –

fradrag for straks-

betalinger” i høringsnotat til første høring.

VEKS’ forslag vedr. indregning af straksbetalinger i priseftervisningen vurderes ikke

at være hensigtsmæssig. Hvis straksbetalingen tillægges den nødvendige omkost-

ning i priseftervisningen i stedet for at fratrække den i prisloftet, vil der kunne opstå

et situation, hvor prisloftet vurderes at være den laveste af prisloftet og den nødven-

dige omkostning tillagt straksbetalingen, hvorved den maksimalt tilladte pris er pris-

loftet, hvilket vil være for høj en pris sammenlignet med, hvis straksbetalingen ikke

var foretaget.

Energistyrelsen har desuden præciseret i bekendtgørelsen, at det anlægsspecifikke

fradrag ved straksbetalinger beregnes pba. straksbetalingens årlige afskrivningssum

delt med antal leveret GJ i det år prisloftet er gældende. Dette medfører, at fradraget

i kr./GJ først kan beregnes efter året er gået

–

på samme måde som det er gældende

for den beregningen af den nødvendige omkostning i kr./GJ.

Indregning af straksbetalinger i det generelle prisloft

FSTS gør opmærksom på, at de ikke vurderer, at det er muligt at indhente oplys-

ninger om straksbetalinger fra alle varmeproduktionsanlæg fra forventet ikrafttræ-

delsestidspunkt for bekendtgørelsen d. 1. oktober 2024 og inden prisloftet skal be-

regnes forud for FSTS udmelding herom inden 1. november 2025.

Energistyrelsen bemærker, at Forsyningstilsynet, som følge af det eksisterende af-

faldsvarmeprisloft, i dag modtager oplysninger om straksbetalinger på de centrale

kraftvarmeværker. Energistyrelsen anerkender, at det vil kræve ekstra tid at ind-

hente oplysninger om straksbetalinger fra alle varmeforsyningsvirksomheder med

over 90 pct. VE-andel.

Bemærkningen har på den baggrund givet Energistyrelsen anledning til at foretage

en ændring i bekendtgørelsen, så prisloftet det første år blot indregner straksbeta-

linger på de centrale kraftvarmeværker. Herefter vil prisloftet skulle indregne even-

tuelle straksbetalinger for alle varmeforsyningsvirksomheder med over 90 pct. VE-

andel. Energistyrelsen er ikke bekendt med, at der er foretaget straksbetalinger på

andre anlæg end de centrale kraftvarmeværker (og et affaldsforbrændingsanlæg,

som ikke indgår i fastsættelsen af prisloftet). Hertil bemærkes, at der kun foreligger

praksis for straksbetalinger på centrale kraftvarmeværker. Det er derfor uafklaret,

om der kan foretages straksbetalinger på andre anlæg end centrale kraftvarmevær-

ker, herunder om det kan ske på samme måde, som den administrative praksis til-

siger for de centrale kraftvarmeværker. Det er Forsyningstilsynet, der efter reglerne

Side 6/8

i varmeforsyningsloven, har kompetence til at fastsætte nærmere regler for anmel-

delse, jf. § 21, stk. 1.

Ikrafttræden og overgangsbestemmelser

Forsyningstilsynet bemærker, at der er uklart, hvilket prisloft et affaldsforbræn-

dingsanlæg med eksisterende leveringsaftaler vil være underlagt i perioden fra

2027 til 2029, da § 9 og §14 fremstår som overlappende.

CTR bemærker, at det er uklart, hvad der i § 14,

stk. 2 menes med en ”genforhand-

ling” af en leveringsaftale.

Energistyrelsen bemærker, at § 9 (nu § 8) omhandler, hvordan prisloftet på over-

gangsordning skal fastsættes. § 14 omhandler derimod, hvornår overgangsordnin-

gen kan anvendes. Alle anlæg med en leveringsaftale kan være på overgangsord-

ningen i to år jf. stk. 2. Anlæg med en leveringsaftale, og hvor der er foretaget nye

investeringer, kan være på overgangsordningen i op til fem år jf. stk. 3. Dette er præ-

ciseret i bekendtgørelsens § 14.

Energistyrelsen bemærker, at der ved en genforhandling af en leveringsaftale er tale

om en genforhandling, hvorved forudsætningerne for aftalen muligvis ændres.

Yderlige bemærkninger/forslag til ændringer

Øget ressourcetræk i Forsyningstilsynet

Forsyningstilsynet vurderer, at administrationen af de nye regler samlet set vil med-

føre et øget ressourcetræk, der ikke kan holdes inden for den nuværende ramme.

Energistyrelsen noterer sig Forsyningstilsynets bemærkninger vedr. finansierings-

behov. Klima- Energi- og Forsyningsministeriet indgår i dialog med Forsyningstilsy-

net herom.

Forslag om muligheden for et individuelt prisloft, tillæg og undtagelse

Brancheforeningen Cirkulær og Dansk Fjernvarme, samt CTR bemærker, at lokale

forhold kan have stor betydning, da priserne for det realistiske alternativ ikke i praksis

vil være det samme over hele landet og varmekunderne dermed bliver tvunget over

på dyrere alternativer.

Der henvises til Energistyrelsen bemærkninger i

afsnittet ”Forslag

om muligheden

for et individuelt prisloft, tillæg og undtagelse”

i høringsnotatet

til første høring.

Side 7/8

-kvoter på varmesiden og affaldsvarmeafgifter

VEKS ønsker en tydeliggørelse af, hvorvidt CO

-kvoter er omfattet af prisloftet. VEKS

ønsker, at det fremgår, at omkostninger til CO

-kvoter på varmesiden og øvrige ud-

gifter til afgifter, der skal betales af varmesiden, indgår i grundlaget for priseftervis-

ningen af overholdelse af prisloftet.

Der henvises til Energistyrelsens

bemærkninger i afsnittet ”CO

-kvoter på varmesi-

den og affaldsvarmeafgifter”

i høringsnotat til første høring.

-fangst

Vejle Kommune er bekymret for, at det nye prisloft vil lægge for stort et økonomisk

pres på anlæggene, så det ikke er muligt at sikre en rentabel business case for CO

fangst.

Energistyrelsen

henviser til den politiske aftale om ”Aftale om langsigtede ramme-

vilkår for CO

-fangst i forsyningssektoren” af 7. februar 2024.

Definition af centrale begreber

CTR bemærker, at det fremstår uklart, hvem flere begreber henviser til i løbet af

bekendtgørelsen. F.eks. i § 7, hvor der henvises til varmeforsyningsvirksomheder

og varmeaftageren. CTR ønsker derfor et afsnit med definitioner af begreber.

Energistyrelsen bemærker, at varmeforsyningsvirksomheder referer til de virksom-

heder, som anmelder til FSTS. Varmeaftager defineres i bekendtgørelsens § 1, stk.

2, som et varmeproduktions- eller varmefremføringsanlæg.

Bemærkningen har ikke givet anledning til ændringer.

Side 8/8