KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 434: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om et prisloft for opvarmet vand eller damp fra affaldsforbrændingsanlæg, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
KEF Alm.del Bilag 434
Offentligt

Høringsnotat

Kontor/afdeling

Varme og affald

Dato

18-09-2024

J nr.

2021 - 17502

/mnhm, mldl, mnn, mirse,

Clkj

Høringsnotat vedr. udkast til bekendtgørelse om et prisloft og maksimalpris

for opvarmet vand eller damp fra affaldsforbrændingsanlæg

Bekendtgørelsen blev sendt i ekstern høring den 26. juni 2023 med frist for afgivelse

af høringssvar den 18. august 2023. Den 17. august 2023 udsendte Energistyrelsen

supplerende oplysninger til høringen i form af regneark med beregningsmetode, på

opfordring fra branchen.

Der er i alt modtaget 11 høringssvar i høringsperioden.

Følgende

otte

høringsparter

har

fremsendt

bemærkninger

til

bekendtgørelsesudkastet: ARC, Argo, Centralkommunernes Transmissionsselskab

(CTR), Dansk Fjernvarme (DFJ) og Brancheforeningen Cirkulær (tidligere Dansk

Affaldsforening (DAF)) (fælles høringssvar), Foreningen af Rådgivende Ingeniører

(FRI), KL, VEKS og Vestforbrænding.

Følgende tre høringsparter har oplyst, at de ingen bemærkninger har til

bekendtgørelsesudkastet: Byggeskadefonden, Dansk Arbejdsgiverforening og

Rigsrevisionen.

I det følgende vil de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar blive

gennemgået, efterfulgt af Energistyrelsens (ENS) bemærkninger til hvert emne.

Bemærkningerne er markeret med kursiv.

Ud over de nedenfor angivne ændringer i bekendtgørelserne, er der foretaget mindre

sproglige ændringer i de endelige bekendtgørelser.

Høringssvarene er alene gengivet i hovedtræk. For mere detaljerede oplysninger om

høringssvarenes henvises til de enkelte høringssvar, som er offentliggjort på

høringsportalen.

Side 1/28

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 434: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om et prisloft for opvarmet vand eller damp fra affaldsforbrændingsanlæg, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Generelle bemærkninger

Formål, bemyndigelse og hjemmel

Branchen er principielt enige i behovet for at tage det eksisterende prisloft op til

genovervejelse, da prisloftets evne til at afspejle virkeligheden længe har været et

problem for både varmeproducenterne og varmekunderne.

KL kan ikke se, hvordan ændringsforslaget opfylder/relaterer sig til det politiske

formål. Desuden efterlyser KL en beskrivelse og kvantificering af konsekvenserne

i forhold til miljø, bedst og billigst for forbrugere og ejere.

DFJ/DAF og ARGO er af den opfattelse, at der ikke er klart politisk mandat for

ændringerne.

ARC bemærker, at der ikke er lovhjemmel til de foreslåede ændringer af

affaldsvarmeprisloftbekendtgørelsen.

Energistyrelsen bemærker til hjemmel og formål, at bekendtgørelsesudkastet er

udarbejdet med hjemmel i varmeforsyningslovens § 20, stk. 4. Som det fremgår af §

20, stk. 4, så skal der

”i

reglerne lægges vægt på at understøtte en økonomisk og

miljømæssig effektivisering af affaldssektoren og på at sikre, at varmeforbrugerne

alene skal

bære de omkostninger, der kan henføres til varmeproduktionen”.

Energistyrelsen vurderer, at gældende affaldsvarmeprisloftsbekendtgørelse ikke

længere lever op til denne bemyndigelse, jf. nærmere nedenfor. Energistyrelsen er

dermed pålagt at ændre reglerne, så de lever op til bemyndigelsen i

varmeforsyningsloven.

For det første har varmemarkedet ændret sig i en sådan grad, at centrale

kraftvarmeværker ikke længere kan betragtes som det relevante alternativ til

affaldsvarme. Dette både som følge af at kraftvarmekravet i de centrale områder er

ophævet, og som følge af den teknologiske og markedsmæssige udvikling af VE-

teknologier som varmepumper, fliskedler, og fliskraftvarme som herved generelt

vurderes at være de miljømæssige, samfunds-, selskabs- og brugerøkonomisk mest

fordelagtige

alternativer

til

affaldsvarme.

For

det

andet

vurderes

konkurrenceudsættelsen af affald at skabe incitament til, at affaldsforbrændings-

anlæggene vil forsøge at opkræve mere for affaldsvarme for omvendt at kunne

sælge el- og forbrændingsydelsen billigere. Det vurderes dermed, at konkurrence-

udsættelsen af affald aktualiserer behovet for at sikre, at reglerne i affaldsvarme-

prisloftsbekendtgørelsen lever op til bemyndigelsen i varmeforsyningsloven om at

understøtte en økonomisk og miljømæssig effektivisering af affaldssektoren og på at

sikre, at varmeforbrugerne alene skal bære de omkostninger, der kan henføres til

varmeproduktionen.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.

Side 2/28

Bemærkninger til enkelte bestemmelser

Maksimalprisen på affaldsvarme (bek. §§ 3-7)

Til § 3

–

anlæg omfattet uanset elkapacitet og sammenligning uden afgifter

ARGO bemærker, at bestemmelsen henviser til anlæg med en elkapacitet over 25

MW, og at det bør præciseres, at bekendtgørelsen gælder for alle

forbrændingsanlæg uanset elkapacitet.

ARGO bemærker videre, at der udelukkende benyttes afgiftsfri metoder til at beregne

prisloftet, og antager derfor, at virksomhedens varmepris også skal sammenlignes

uden afgifter. ARGO beder Energistyrelsen om at bekræfte dette.

Energistyrelsen bemærker indledningsvist, at bestemmelsen i udkastets § 3

regulerer den maksimale pris, som et affaldsforbrændingsanlæg kan opkræve til

dækning

sine

produktionsomkostninger.

Det

følger

heraf,

affaldsforbrændingsanlægget som udgangspunkt kan opkræve den laveste af pris

fastsat i medfør af § 20, stk. 1, i lov om varmeforsyning.

Der er med bekendtgørelsen ikke lagt op til et ændret anvendelsesområde, og den

vil således som hidtil finde anvendelse for alle forbrændingsanlæg, der leverer

opvarmet vand eller damp omfattet af prisbestemmelserne til et varmeproduktions-

eller varmefremføringsanlæg, når varmen er produceret på affald. Dette gælder

uanset anlæggets elkapacitet. Dog er anlæg til forbrænding af farligt affald undtaget.

Energistyrelsen kan oplyse, at det er varmeproduktionsprisen på det pågældende

affaldsforbrændingsanlæg inklusive de faktuelle afgifter, der afholdes af varmesiden,

der skal holdes under prisloftet. Virksomhedens varmepris skal således ikke

–

som

antaget af ARGO- sammenlignes uden afgifter.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i bekendtgørelsen.

Til § 4 og § 5

–

tillæg ved lavere elindtægter pga. af højere fremløbstemperatur

DFJ/DAF bakker op om, at bestemmelserne også gælder ved levering af varme ved

højere fremløbstemperatur, og at det indskrives direkte i bestemmelserne.

Vestforbrænding bemærker, at affaldsforbrændingsanlæg bør have mulighed for at

få beregnet et tillæg til prisloftet, som afspejler de øgede omkostninger forbundet

med varmeaftagerens ønske om en generelt højere fremløbstemperatur, der

påvirker anlæggets el-virkningsgrad.

Side 3/28

Energistyrelsen bemærker, at det er hensigten, at bekendtgørelsens § 4 og § 5 også

gælder ved levering af varme ved højere fremløbstemperatur, jf. også høringsbrevet.

Energistyrelsen har præciseret dette i bestemmelserne.

Energistyrelsen bemærker yderligere, at § 4 og § 5 kun gælder i perioder, hvor den

efterspurgte mængde opvarmet vand eller damp kun kan leveres, hvis

elproduktionen reduceres. Et affaldsforbrændingsanlæg, der er dimensioneret til at

levere relativt set højere fremløbstemperaturer til fjernvarmenettet, og hvor der ikke

er tale om en periode, hvor varmeaftager efterspørger en mængde opvarmet vand

eller damp, som kun kan leveres, hvis affaldsforbrændingsanlæggets elproduktion

reduceres, vil således ikke skulle kompenseres for manglende elindtægter.

Til § 6

–

fradrag for straksbetalinger

FRI foreslår, at bestemmelsen ændres således, at der ikke utilsigtet vil ske en

overkompensation for evt. investeringer i affaldsforbrændingsanlæg, der ikke indgår

i den ”almindelige” varmepris.

FRI finder videre, at den beskrevne procedure

umiddelbart virker uhensigtsmæssig og skævvridende.

ARGO finder, at det bør præciseres, at investeringer på affaldssiden ikke skal

medregnes, samt hvordan fradraget beregnes.

DFJ/DAF og CTR bemærker, at den anvendte afskrivningsperiode bør afspejle

levetiden for den konkrete anlægsinvestering frem for en 20-årig afskrivningsperiode

som standard. Endelig bør der anvendes samme beregningsforudsætninger ved

beregning af fradrag fra prisloftet efter § 6 som ved fastsættelse af prisloftet.

CTR finder det desuden hensigtsmæssigt, hvis sikring af sammenlignelighed mellem

prisloft og omkostningspris som udgangspunkt aftales bilateralt mellem

affaldsenergianlæg og varmeaftager. Ifølge CTR kan dette gøres ved, at afskrivning

og forrentning knyttet til den konkrete straksbetalte investering bliver fastlagt parterne

imellem og tillagt omkostningsprisen som et tillæg i kr./GJ, inden der foretages en

sammenligning med prisloftet. Aftalen vil kunne anmeldes til Forsyningstilsynet. Det

kan tilføjes, at hvis parterne ikke kan komme til enighed, skal tilsynet fastsætte. CTR

foreslår alternativt, at udgangspunktet for bestemmelsen bliver en mulighed for en

bilateral aftale med krav om anmeldelse til Forsyningstilsynet.

ARC vurderer, at ændringen af den eksisterende regulering alene rammer én aktør,

hvilket ses som et uproportionelt indgreb, der derudover ikke er i overensstemmelse

med lovgivningsprincip om, at en skærpende lov kun tillægges tilbagevirkende kraft,

hvis det er bydende nødvendigt.

ARC foreslår, at der anvendes de konkrete afskrivningsregler svarende til

afskrivningsbekendtgørelsen ved beregning af fradraget i VE-prisloftet.

Side 4/28

Energistyrelsen forstår bemærkningen fra FRI derhen, at den angår spørgsmålet om

fællesomkostninger eller særomkostninger, og at særomkostninger til varme altid

skal fratrækkes prisloftet. Energistyrelsen bemærker, at omkostninger relateret

udelukkende til varmeproduktion vil være omkostninger, der i forbindelse med

prisfastsættelsen på varme efter § 20, stk. 1, om nødvendige omkostninger, henføres

som en særomkostning for varmesiden.

Energistyrelsen bemærker herefter, at fællesomkostninger fordeles efter en

fordelingsnøgle, som besluttes af ejeren af affaldsforbrændingsanlægget, eller

mellem affaldsforbrændingsanlægget og varmeaftager i forening. Om fordeling af

omkostninger følger af § 75, stk. 2 og 3, i lov om elforsyning, at ejere af

kraftvarmeproduktionsanlæg / affaldsforbrændingsanlæg ved fastsættelsen af priser

og leveringsbetingelser for fjernvarme, jf. § 20, stk. 1, i lov om varmeforsyning, ikke

må udnytte deres stilling til at fordele deres omkostninger på en måde, der må anses

for urimelig for fjernvarmeforbrugerne. Forsyningstilsynet har kompetence til at gribe

ind, jf. § 21, stk. 4, i varmeforsyningsloven.

Energistyrelsen bemærker, at der ved straksbetalinger er tale om en aftale mellem

varmeproducent og varmeaftager (transmissions- eller distributionsselskab), hvor

varmeaftageren får en råderet over anlæggets varmeproduktionskapacitet. Samtidig

overtager varmeaftageren retten til at afskrive på straksbetalingen for en investering

i varmeproducentens anlæg. Det bemærkes, at der er tale om investeringer relateret

til varmeproduktion. Det medfører, at varmeproducenten ikke kan lade afskrivninger

af investeringen indgå i prisen for levering af varme, hvorfor varmeproducentens

investering, der ligger til grund for straksbetalingen, tilsvarende ikke skal indgå i

varmeproducentens varmeregnskabsmæssige anlægskartotek, hvorpå der

afskrives. En straksbetaling medfører, at den omkostningsbestemte pris, i det her

tilfælde fra affaldsforbrændingsanlægget (varmeproducenten), bliver tilsvarende

lavere, idet afskrivninger på straksbetalingen udgår af anlæggets

omkostningsbestemte pris. Det er derfor fundet rimeligt, at Forsyningstilsynet

beregner et anlægsspecifikt fradrag i prisloftet, der hvor et affaldsforbrændingsanlæg

og varmeaftager har indgået en aftale om straksbetaling.

Der

foreligger

imidlertid

ikke

praksis

for

straksbetalinger

på

affaldsforbrændingsanlæg. Det er derfor uafklaret, om der kan foretages

straksbetalinger på affaldsforbrændingsanlæg, herunder om det kan ske på samme

måde, som den administrative praksis tilsiger for de centrale kraftvarmeværker. Det

er Forsyningstilsynet, der efter reglerne i varmeforsyningsloven, har kompetence til

at fastsætte nærmere regler for anmeldelse, jf. § 21, stk. 1.

På den baggrund, og som følge af høringsvar, har Energistyrelsen foretaget

ændringer i bestemmelsen ift. høringsudkastet, således at bestemmelsen vil finde

anvendelse på aftaler om straksbetaling, der er indgået eller får virkning efter

Side 5/28

tidspunktet for den fornyede høring

–

dette for at hindre, at virksomhederne

tilskyndes til at indgå straksbetalinger, da det efter Energistyrelsens vurdering kan

være en omgåelse af prisloftet.

Energistyrelsen anerkender, at der i en indgået aftale om straksbetaling mellem et

affaldsforbrændingsanlæg og en varmeaftager kan være aftalt en konkret

afskrivningsperiode og renteniveau til indregning i den omkostningsbestemte

varmepris, jf. § 20, stk. 1. Energistyrelsen har derfor også ændret i bekendtgørelsen,

således at Forsyningstilsynet, hvis affaldsforbrændingsanlægget og varmeaftageren

har indgået aftale om afskrivningsperiode, herunder afskrivningsprofil, og

renteniveau for varmeaftagerens afskrivning på den straksbetalte investering i

varmeprisen, skal anvende disse ved beregning af fradraget i prisloftet efter stk. 1,

jf. § 20, stk. 1 og 2, i lov om varmeforsyning.

Energistyrelsen bemærker herved, at der også kan være indgået en aftale om en

kortere periode end de nu foreslåede 30 år, hvorfor det bør afspejles i prisloftet i form

af et tilsvarende lavere prisloft i denne kortere periode. Energistyrelsen finder på den

baggrund, at det er hensigtsmæssigt og rimeligt, som foreslået i forbindelse med

høringen, at Forsyningstilsynet foretager et fradrag i prisloftet svarende til det aftalte

mellem parterne, såfremt aftalen i øvrigt holder sig inden for reglerne i

varmeforsyningsloven. Det betyder fx, at Forsyningstilsynet ikke vil kunne lægge en

afskrivningsperiode længere end 30 år til grund. Man kan ikke aftale sig ud af

varmeforsyningslovens maksimalprisregulering. Det vil være aftaleparternes ansvar

at sikre sig dette.

Energistyrelsen bemærker, at Forsyningstilsynet som led i sit almindelige tilsyn med

varmepriser vil kunne bedømme det aftalte renteniveau og gribe ind, hvis renten

vurderes urimeligt høj, herunder som følge af koncerninterne og -eksterne aftaler.

For så vidt angår afskrivninger vil Forsyningstilsynet kunne gribe ind, hvis der

afskrives i strid med reglerne i afskrivningsbekendtgørelsen, herunder hvis

indregning af afskrivninger i varmeprisen fører til en urimelig kapitaldannelse.

Hvis affaldsforbrændingsanlægget og varmeaftageren ikke har indgået aftale om en

konkret afskrivningsperiode, herunder afskrivningsprofil, og renteniveau til

indregning i den omkostningsbestemte varmepris, jf. § 20, stk. 1 - eller hvis aftalen

efter Forsyningstilsynets vurdering ikke kan lægges til grund for fradraget fra

prisloftet, vil Forsyningstilsynet i stedet skulle beregne fradraget efter den generiske

metode.

Energistyrelsen har ændret perioden for afskrivninger fra 20 år til 30 år.

Energistyrelsen er enig i, at den valgte afskrivningsperiode skal tage højde for den

maksimale periode for indregning af afskrivninger i varmeprisen, som er 30 år efter

varmeforsyningslovens afskrivningsregler.

Side 6/28

Hertil har Energistyrelsen ændret de anvendte renter i bekendtgørelsen til at være

enslydende renter. Renten fastsættes således til den lange byggerente plus 1 pct.

point bl.a. ved en standardiseret beregning af fradrag ved straksbetalinger.

Energistyrelsen henviser for yderligere til bemærkninger til bilag 1 nedenfor.

Da de modtagne bemærkninger har givet anledning til væsentlige ændringer i forhold

til høringsudkastet, har der været foretaget fornyet ekstern høring over

bestemmelsen.

Der henvises i øvrigt til bemærkninger til overgangsbestemmelsen i § 15 nedenfor.

Fastsættelse og udmeldelse af prislofter (bek. §§ 8-11)

Energistyrelsen har modtaget flere og detaljerede høringssvar til udkastets § 8 med

tilhørende bilag 1. Af hensyn til læsevenligheden er høringssvar og Energistyrelsens

bemærkninger hertil opdelt på stykker og litraer. Dvs. at Energistyrelsens svar er

opdelt på henholdsvis § 8, stk. 1, § 8, stk. 1, nr. 1, litra a-c, § 8, stk. 1, nr. 2, § 8, stk.

2 og 3, som er skrevet sammen, og bilag 1. Energistyrelsens svar skal forstås/læses

i sammenhæng, selvom der kan være overlap.

Til § 8, stk. 1

–

Beregningsmetoden for det generelle prisloft (overordnet)

DFJ/DAF og CTR opfordrer ENS til at revidere beregningsmetoden, så beregningen

af prisloftet medtager alle omkostninger ved et realistisk VE-alternativ til

affaldsvarmen, samt at alle omkostninger opgøres retvisende og afspejler de

omkostninger, der opleves i virkelighedens verden.

CTR tilføjer, at der er fare for, at metoden til beregning af prisloftet ikke afspejler et

reelt alternativ dér, hvor der er tæt by, da intervallet for prisloftet (§ 8, stk. 1, nr. 1),

er beregnet ud fra et landsgennemsnit, som ikke er i tråd med omkostningsniveauet

i tætbebyggede områder og ud fra teknologikataloget (§ 8, stk. 1, nr. 2), der ligeledes

ikke afspejler denne situation.

Vestforbrænding bemærker, at gennemsnittet af referenceteknologierne

undervurderer den faktiske, alternative omkostning over for forbrugerne og at

prisloftet dermed fastsættes på et for lavt niveau. Vestforbrænding mener derfor, at

overhead, finansielle omkostninger mv. skal inkluderes i beregningen af

gennemsnittet.

Vestforbrænding anbefaler, at prisloftet skal fastsættes på anden decimal, da

fastsættelse i hele kroner pr. GJ kan have store økonomiske konsekvenser for

anlæggene.

Side 7/28

VEKS finder, at bestemmelsen er vanskelig at læse, særligt i forhold til i hvilken

periode § 8-loftet gælder fra, og at der kan opstå uklarhed om, hvad der gælder fra

og med 2029.

Energistyrelsen bemærker indledningsvist, at der i reglerne om et prisloft lægges

vægt på at understøtte en økonomisk og miljømæssig effektivisering af

affaldssektoren og på at sikre, at varmeforbrugerne alene skal bære de

omkostninger, der kan henføres til varmeproduktionen (varmeforsyningslovens § 20,

stk. 4).

Den samlede model for et VE-prisloft for affaldsvarme har været forelagt

forligskredsen bag Klimaplanen for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi af 16.

juni 2020 (S, V, RV, LA, M). Det har generelt været vurderingen, at investeringen i

et nyt VE-anlæg vil være den relevante reference, som tilskynder til den rigtige

langsigtede investering.

Energistyrelsen bemærker, at prisloftet fastsættes dels pba. fjernvarmeselskabernes

indberettede oplysninger til Forsyningstilsynet, og dels pba. et beregnet prisloft

baseret på data fra Energistyrelsens teknologikatalog, Energistyrelsens

fremskrivning af el- og flispriser, og en rente estimeret til den lange byggerente plus

et procentpoint.

For så vidt angår de indberettede oplysninger, der danner grundlag for intervallet for

prisloftet, omfatter disse per definition alle omkostninger ved de faktiske VE-

alternativer. I forhold til det beregnede prisloft er det Energistyrelsens vurdering, at

teknologikataloget medtager alle relevante omkostninger ved et realistisk VE-

alternativ. Energistyrelsen opdaterer løbende teknologikataloget og opfordrer

branchen til at gøre opmærksom på, hvis der er omkostninger i kataloget, som ikke

er retvisende.

For overvejelser omkring el- og flispriser samt anvendt rente, herunder finansielle

omkostninger, henvises til Energistyrelsens bemærkninger til hhv. § 8, stk. 1, nr. 2,

nedenfor.

Energistyrelsen bemærker, at varmeforsyningslovens § 20, stk. 4, giver

bemyndigelse til at fastsætte et landsdækkende prisloft. Det er Energistyrelsens

vurdering, at Energistyrelsen ikke har hjemmel til at fastsætte regler om et prisloft

specifikt for tæt by. Energistyrelsen bemærker endvidere, at selvom tætbebyggede

områder kan have øgede investeringsomkostninger til placering af

produktionsanlæg, så har tætbebyggede områder andre fordele, som kan reducere

omkostningerne til fjernvarmen, herunder en høj varmetæthed og et højt

varmebehov.

Side 8/28

Energistyrelsen har overvejet, om prisloftet bør fastsættes på anden decimal.

Energistyrelsen bemærker, at en afrunding til nærmeste hele krone både kan have

den konsekvens, at prisloftet rundes op eller ned. En afrunding til hele kroner vil

hermed blive en fordel for affaldsforbrændingsanlæggene de år, hvor prisloftet

rundes op, og en fordel for varmeforbrugerne de år, hvor prisloftet rundes ned.

Ydermere, da de anvendte el- og brændselspriser i det beregnede prisloft delvist er

baseret på en fremskrivning, vurderes det ikke, at et prisloft med decimaler vil gøre

prisloftet mere retvisende. Energistyrelsen bemærker endvidere, at høringsudkastets

forslag til fastsættelse af et årligt prisloft i hele antal kroner per GJ svarer til den

måde, der i dag fastsættes et prisloft på.

Energistyrelsen henviser i øvrigt til udkastets § 11 om Forsyningstilsynets udmelding

af prislofter, § 14 om ikrafttræden og § 15 om overgangsordningen.

Det følger af udkastets § 11, stk. 1, at Forsyningstilsynet hvert år senest den 1.

november udmelder de fastsatte prislofter efter §§ 8 og 9 med virkning for det

følgende kalenderår. Det følger af udkastets § 11, stk. 2, at Forsyningstilsynet

udmelder prisloftet efter § 9 sidste gang den 1. november 2028 med virkning for

2029.

Det generelle prisloft i § 8 vil blive udmeldt og finde anvendelse fra tidspunktet for

bekendtgørelsens ikrafttræden. Prisloftet vil finde anvendelse på leverancer, der ikke

er omfattet af overgangsordningen, jf. § 15, dvs. for eksisterende leveringsaftaler.

For eksisterende leveringsaftaler på overgangsordningen, jf. § 15, er

prisfastsættelsen omfattet af det prisloft, som Forsyningstilsynet udmelder efter § 9.

Det følger således af § 11, stk. 2, sammenholdt med § 15, stk. 2, at § 8-prisloftet vil

få virkning senest fra 1. januar 2030.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer af bekendtgørelsen.

Til § 8, stk. 1, nr. 1

–

Intervallet for prisloftet

ARC henviser til, at intervallet fastsættes på baggrund af den halvdel, der har de

laveste omkostninger. ARC mener, at det både fagligt og metodemæssigt er

angribeligt, at der vælges en tilsyneladende arbitrær afgrænsning af andelen af

anlæg, som anvendes til fastsættelse af et benchmarkbaseret interval.

ARGO bemærker, at det er uklart, hvad det beregnede interval skal bruges til, idet

der alene henvises til den gennemsnitsværdi, som beregnes.

Energistyrelsen bemærker, at VE-prisloftet for affaldsvarme tager udgangspunkt i, at

det vil være de billigste alternative VE-teknologier, der danner grundlag for prisen.

Side 9/28

På den baggrund har Energistyrelsen valgt at definere ”billigste”,

som den nedre

median af virksomheder opgjort på varmeproduktionsomkostninger. Hertil

bemærkes, at virksomheder med atypisk billige varmeproduktionsomkostninger, ikke

skal indgå i intervallet. Det er vurderingen, at der opnås et passende spænd i forhold

til at afspejle omkostningerne ved investering i de billigste alternative VE-anlæg.

Energistyrelsen bemærker, at det beregnede interval indgår i det prisloft,

Forsyningstilsynet skal fastsætte, jf. § 8 i sin helhed. Intervallet lægger på den måde

en bund og et loft over prisloftets udsving, der justeres år for år baseret på de faktiske

produktionsomkostninger på de billigste eksisterende VE-anlæg.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer.

Til § 8, stk. 1, nr. 2

–

anvendelse af teknologikataloget

Vestforbrænding og DFJ/DAF finder, at teknologikataloget ikke er egnet til teknisk,

økonomiske sammenligninger af den type, som der foretages med beregning af

affaldsvarmeprisloftet.

Vestforbrænding bemærker, at data, som fremgår af teknologikataloget, ikke

nødvendigvis var tilgængelige på det tidspunkt, hvor der er investeret i Danmarks

respektive affaldsforbrændingskapaciteter, hvorfor disse ikke kan anses som den

reelle, alternative pris for forbrugeren. Vestforbrænding angiver endvidere, at man

kan argumentere for, at teknologikatalogets data angiver omkostningerne for ny VE-

varmekapacitet, som kan fortrænge affaldsforbrændingsvarmen, men at disse ikke

kan siges at udgøre et realistisk alternativ i det år, som prisloftet gælder for.

DFJ/DAF finder, at det bør fremgå, at de økonomiske nøgletal skal fremskrives

således, at de svarer til prisniveauet i det år, som prisloftet gælder fra, som det er

helt almindelig praksis ved andre former for prisreguleringer på forsyningsområdet.

VEKS er bekymret for, at beregningsgrundlaget fra teknologikataloget er for

optimistisk, så affaldsvarmeprisloftet får kritik for ikke at afspejle de faktiske forhold.

Omvendt finder VEKS, at det giver god mening, at loftet også afspejler, at

affaldsforbrændingsanlæggene kan få gode indtægter på elproduktionen i perioder,

hvor elprisen er høj.

Energistyrelsen bemærker generelt, at data i teknologikatalogerne repræsenterer

generelle repræsentative teknoøkonomiske værdier for teknologier, og at konkrete

investeringer derfor per definition altid vil kunne være med betydelige variationer fra

teknologikataloget. Teknologikatalogerne bliver til og opdateres løbende i en åben

proces, hvor interessenter typisk inddrages i forbindelse med ekstern kommentering

af nye eller reviderede kapitler. Formålet med teknologikatalogerne er således at

sikre et bredt accepteret fundament af teknologidata af høj kvalitet. Energistyrelsen

Side 10/28

har hjemmel til at fastsætte et landsdækkende prisloft, hvorfor det er vurderingen, at

der må tages udgangspunkt i netop generelle værdier som fx teknologikatalogets.

Energistyrelsen kan i denne sammenhæng bekræfte, at teknologikatalogerne ikke er

udarbejdet med det formål at udarbejde prislofter for prisregulering. Energistyrelsen

vurderer dog, at teknologikatalogerne godt kan anvendes til dette formål.

Energistyrelsen tager overvejelser herom med i det videre arbejde.

Det bemærkes endvidere, at teknologikatalogerne repræsenterer en

konjunkturuafhængig pris. Det er derfor som udgangspunkt muligt at sammenligne

omkostninger på tværs af teknologier i teknologikatalogerne.

Energistyrelsen vurderer, at det er hensigten med prisloftet at sammenligne

affaldsvarmeprisen med prisen ved at producere varme på et nyt etableret

produktionsanlæg. Dermed forstås, at det ikke er hensigten at sammenligne med

andre teknologivalg på tidspunktet for investering i affaldsforbrændingsanlægget.

Der gøres i den sammenhæng opmærksom på muligheden for dispensation fra

prisloftet, hvorved Energistyrelsen kan hæve prisloftet, hvis særlige forhold af hensyn

til forsyningssikkerheden taler for det.

Energistyrelsen bemærker endelig, at det allerede fremgår af bilag 1 til

bekendtgørelsesudkastet, at de økonomiske nøgletal skal fremskrives til

prisniveauet for det år, som prisloftet gælder.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer.

Der henvises til Energistyrelsens bemærkninger til bilag 1 nedenfor.

Til § 8, stk. 1, nr. 2

–

Anvendelse af Energistyrelsens Samfundsøkonomiske

beregningsforudsætninger (SØB)

Vestforbrænding og DFJ/DAF finder ikke, at anvendelse af

billede, da brændselspriserne (og elpriserne) sjældent

situation på energimarkederne. Der bør anvendes

brændselspriser, hvis affaldsvarmeprisloftet skal afspejle

varmepris.

SØB giver et retvisende

afspejler den aktuelle

forholdsvist retvisende

en realistisk, alternativ

Vestforbrænding bemærker, at Energistyrelsen anvender den samme metode til at

fremskrive el- og brændselspriser i forskellige udgivelser

–

herunder Klimastatus og

- fremskrivning (KF), Analyseforudsætninger til Energinet (AF) og SØB. Det giver

derfor ikke et retvisende billede, når Energistyrelsen har valgt at anvende

brændselspriser fra SØB og elpriser fra den til enhver tid nyeste fremskrivning per 1.

oktober, jf. bekendtgørelsesudkastets bilag 1.

Side 11/28

Vestforbrænding opfordrer til, at beregningsmetoden for affaldsvarmeprisloftet

ændres, så der tages udgangspunkt i den til enhver tid nyeste fremskrivning af både

el- og andre brændselspriser.

DFJ/DAF bemærker, at fluktuerende el- og flispriser kan skabe skævheder, fordi

beregning af prisloftet ikke sker løbende i takt med energimarkederne og ikke

nødvendigvis følger anlæggenes reelle omkostninger.

DFJ/DAF foreslår, at man bruger priserne fra nyeste version af enten KF eller AF.

Evt. kan det overvejes at anvende et gennemsnit af prisen for indeværende år og det

år prisloftet gælder for (fx ville man så for prisloftet for 2024 tage et gennemsnit fra

nyeste fremskrivninger for 2023 og 2024).

FRI foreslår, at der på grund af de seneste års markante prisændringer benyttes

samme metode til at beregne alle forudsatte energipriser, samt at atypiske år ikke

bør skabe alt for voldsomme udsving af det årlige prisloft. FRI finder ikke, at det

fremgår tydeligt om, og hvordan, Energistyrelsen har sikret sig, at den beskrevne

kombination af historiske priser frem for fremskrevne priser ikke giver utilsigtede

skævvridninger i de beregnede prislofter.

ARGO bemærker, at der beregnes en pris, som blandt andet baseres på

Energistyrelsens forventninger til fremtidige elpriser. ARGO finder, at der skal være

mulighed for en efterregulering, hvis de faktiske elpriser ville have resulteret i et

højere varmeprisloft. Der skal ikke ske en efterregulering, hvis de faktiske elpriser

ville have resulteret i et lavere varmeprisloft. Det skyldes, at driften er indrettet efter

det udmeldte loft, og det forudsættes, at elindtægten deles med varmesiden.

Energistyrelsen bemærker, at det er korrekt, at SØB ikke er udkommet med en fast

kadence, og at brændselspriser i SØB ikke nødvendigvis er Energistyrelsens senest

opdaterede fremskrivning herfor på tidspunktet for udarbejdelse af det gældende VE-

prisloft for affaldsvarme. Hertil bemærker Energistyrelsen, at årshjulet for AF og KF

betyder, at hvis el- og flispriser herfra anvendes til prisloftsberegning, så vil det

medføre, at prisloftet baseres på el- og flisprisfremskrivninger, der er over et år

gamle.

Energistyrelsen har derfor valgt at ændre bekendtgørelsesudkastet, så

Energistyrelsen, senest 1. oktober i det forudgående år prisloftet gælder, foretager

en partiel opdatering af Energistyrelsens fremskrivning af både el- og flisprisen

specifikt til brug for prisloftsberegningen. Denne prisfremskrivning foretages kun for

et enkelt år, og følger for dette år samme metode, som Energistyrelsen anvender på

det korte sigt i sine andre prisfremskrivninger. Priserne baseres således på

markedets forventninger til prisudviklingen i det kommende år. Med denne ændrede

tilgang sikres det, at de prisfremskrivninger, der indgår i beregning af prisloftet, er så

Side 12/28

nye som muligt og dermed på tidspunktet for udmeldingen af prisloftet kan forventes

at give et retvisende billede af den forventede prisudvikling i det følgende år.

For så vidt angår efterregulering af prisloftet, bemærker Energistyrelsen, at uanset

om de faktiske elpriser resulterer i et højere eller lavere prisloft, så vil forudsætningen

for driften være det udmeldte prisloft. Der findes således ikke et belæg for kun at

efterregulere i de tilfælde, hvor de faktiske elpriser ville have ført til et højere prisloft.

I forhold til generelle overvejelser om en eventuel efterregulering af et udmeldt prisloft

vurderer Energistyrelsen, at usikkerheden for aktørerne ved en sådan ukendt

efterregulering ikke står mål med et ønske om et prisloft, der i højere grad afspejler

de faktiske elpriser.

Bemærkningen har ikke givet anledning til ændringer i bekendtgørelsen.

Der henvises til Energistyrelsens bemærkninger til bekendtgørelsens bilag 1

nedenfor.

Til § 8, stk. 2 og 3

–

Forsyningstilsynets fastsættelse af prisloft for anlæg med

og uden elproduktion

ARC bemærker, at fastsættelsen af prisloftet efter høringsudkastets § 8, stk. 2 og 3,

er forskellig for affaldsenergianlæg med og uden elproduktion. ARC stiller spørgsmål

ved hensigten med forskellen og foreslår, at det underbygges, at ændringsforslaget

på dette punkt vil give lige vilkår for de varmeproducerende anlæg.

ARGO bemærker, at baggrunden for den valgte vægtning i § 8, stk. 3, er uklar.

Energistyrelsen bemærker, at omkostninger og indtægter adskiller sig væsentlig på

kraftvarmeanlæg og rent varmeproducerende anlæg, herunder affaldsforbrændings-

anlæg. Hertil vurderer Energistyrelsen, at elindtægten på såvel konventionelle

kraftvarmeanlæg som affaldsforbrændingsanlæg med kraftvarmeproduktion typisk

indregnes i varmeprisen i nogen grad. Energistyrelsen antager, at et relevant VE-

alternativ til et affaldsforbrændingsanlæg med kraftvarmeproduktion i højere grad er

kraftvarme end ren varmeproduktion, ligesom det relevante VE-alternativ til et

affaldsforbrændingsanlæg med ren varmeproduktion i højere grad antages at være

ren varmeproduktion end kraftvarme. Det forhold, at der i prisloftet tages hensyn til,

hvorvidt affaldsforbrændingsanlægget er et rent varmeproducerende anlæg eller et

kraftvarmeanlæg vurderes at understøtte en økonomisk og miljømæssig

effektivisering af affaldssektoren og at sikre, at varmeforbrugerne alene bærer de

omkostninger, der kan henføres til varmeproduktionen.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer.

Side 13/28

Til Bilag 1

–fastsættelse

af prisloft efter § 8

Bemærkninger til beregning af interval, jf. § 8, stk. 1, nr. 1

FRI bemærker, at omkostningsgrundlaget som defineret i bilag 1, synes at mangle

afgifter og omkostninger til afledning af spildevand samt bortskaffelse af

restprodukter m.v. er heller ikke beskrevet. Ligeledes mangler

”andre omkostninger

til produktionen” uagtet,

at denne omkostningspost kan genfindes i

Forsyningstilsynets indberetningsmodel. FRI bemærker, at det for virksomheder, der

anmelder efter gamle anmelderkrav, er uklart, om finansielle omkostninger

(renteomkostninger) er udeladt. Disse omkostninger bør tillige inkluderes.

FRI opfordrer til, at der inkluderes samme omkostninger i beregning af

varmeprisintervallet, som de varmepriser, som intervallet skal anvendes overfor

(varmepriser fra affaldsforbrændingsanlæggene). Hvis dette ikke sikres, vil

varmepriser og varmeprisintervaller ikke være kommensurable.

CTR bemærker, at det vil gøre det mere forståeligt i praksis, hvis der indsættes en

kort uddybning af, hvorfor og hvornår denne opdeling mellem nye og gamle krav, jf.

henvisningen til bekendtgørelse nr. 951 af 22. juni 2022, skal finde anvendelse, fx

ved at indsætte en formulering fra det specifikke regelsæt, der definerer det.

Energistyrelsen

bemærker,

Forsyningstilsynet

har

oplyst,

omkostningsgrundlaget som defineret i bilag 1 omfatter alle omkostninger til

varmeproduktion. Bl.a. finansielle omkostninger til varmeproduktion skal således

indeholdes.

regulerede

varmeforsyningsvirksomheder,

herunder

affaldsforbrændingsanlæg skal foretage anmeldelse til Forsyningstilsynet efter de til

enhver tid gældende anmeldelsesregler, har Energistyrelsen ændret til den

gældende anmeldelsesbekendtgørelse.

Beregning af det simple gennemsnit, jf. § 8, stk. 1, nr. 2

Opdeling af omkostninger

FRI og DFJ/DAF opfordrer til, at det sikres, at der inkluderes samme omkostninger i

beregning af gennemsnitspriser for varmeleverance, som de varmepriser, som

gennemsnitspriserne

skal

anvendes

overfor

(varmepriser

fra

affaldsforbrændingsanlæggene). Hvis dette ikke sikres, vil de gennemsnitlige

varmepriser og forbrændingsanlæggenes varmepriser ikke være sammenlignelige.

Der mangler således administrationsomkostninger og bygningsomkostninger,

ligesom det skal sikres, at personaleomkostninger medtages.

Side 14/28

DFJ/DAF bemærker ligeledes, at beregningen af såvel intervallet som prisloftet er

baseret på omkostninger pr. GJ produceret varme. Der er imidlertid et varmetab ifm.

varmeproduktionen, og omkostningerne hertil indgår ikke i beregningen Det er

branchens opfattelse, at prisloftet bør være baseret på de beregnede omkostninger

pr. GJ varme leveret til nettet.

DFJ/DAF finder det meget bekymrende, at et prisloft for affaldsvarme er så følsomt

over for udsving i priser og i de forudsætninger, som Energistyrelsen anvender til at

opgøre og fremskrive de konkrete data.

ARC ser et generelt behov for at anvende faktiske og retvisende forudsætninger.

Hvis det ikke sker, øges risikoen for, at beregningen ikke modsvares af et reelt

alternativ, og varmeforbrugeren ved lukning af affaldsenergianlæg dermed påtvinges

højere omkostninger.

Energistyrelsen bemærker, at administrationsomkostninger, bygningsomkostninger,

personaleomkostninger, myndighedsomkostninger mv. er indeholdt i data fra

teknologikataloget. Yderligere bemærker Energistyrelsen, at data fra

teknologikataloget tager højde for det interne varmetab på de respektive

produktionsanlæg og til leveringspunktet fra anlægget (ab værk).

Der henvises herudover til Energistyrelsens bemærkninger til § 8, stk. 1

–

Beregningsmetoden for det generelle prisloft (overordnet)

–

ovenfor.

Herudover bemærker Energistyrelsen, at det vurderes, at prisloftet er robust over for

udsving i elpriserne. Det vurderes således, at elprisudsving isoleret set kun i meget

begrænset

omfang

ændrer

på

fastsættelsen

prisloftet

for

affaldsforbrændingsanlæg,

der

udelukkende

producerer

varme.

For

affaldsforbrændingsanlæg, der producerer el og varme (kraftvarme), medfører

elprisudsving et begrænset udsving i fastsættelsen af prisloftet for at tage hensyn til

den tekniske og økonomiske forskel på kraftvarme og varmeproduktion.

I forhold til flisprisen bemærker Energistyrelsen, at denne historisk ikke har haft store

udsving. Dog er flisprisen under energikrisen

–

ligesom andre brændsler

–

steget

kraftigt. Dette vurderes dog at være en atypisk situation. På den baggrund vurderes

flisprisen isoleret set ikke at medføre store udsving i prisloftet.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer.

Beregningsforudsætninger

–

Varmepumpe (luft til vand), fliskedel og flis kraftvarme

Vestforbrænding finder det uhensigtsmæssigt at anvende en luft-til-vand

varmepumpe, da varmepumpen ikke ”en-til-en” kan erstatte affaldsvarme

fjernvarmenettet. Hvis varmepumper skal erstatte affaldsvarme, er det

Vestforbrændings vurdering, at det vil kræve en markant lavere COP med øgede

Side 15/28

kapital- og driftsomkostninger til følge. Vestforbrænding vurderer, at det vil give et

mere retvisende sammenligningsgrundlag, hvis den alternative varme defineres

kvalitativt frem for kvantitativt.

VEKS finder det fornuftigt at anvende en fliskedel, en luft til vand varmepumpe og

flis kraftvarme til at beregne prisloftet. Samtidig bør det afspejles i prisloftet, hvis

elpriserne er meget lave eller meget høje.

VEKS bemærker, at der kan være en tendens til at undervurdere

investeringsomkostningen til en stor luft til vand varmepumpe i de store byer, hvor

det kan være svært at finde arealer til luft til vand varmepumper helt tæt på

fjernvarmenettet. VEKS foreslår, at der lægges 0,75 mio. kr./MW oven i

investeringsomkostningen for varmepumper for at afspejle dette.

Derudover fremhæver VEKS, at det er uklart, hvilken fremløbstemperatur, der regnes

med i bekendtgørelsesudkastet. VEKS forslår, at dette defineres sammen med de

andre forudsætninger i bekendtgørelsen.

VEKS foreslår endvidere, at der i beregningen af prisloftet regnes med konservative

virkningsgrader for fliskedlen og flis-kraftvarmeanlægget, da man ofte i driften ser, at

anlæggene ikke opnår realiserede årsvirkningsgrader, der svarer til de teknisk mulige

virkningsgrader.

VEKS vurderer det som rimeligt at forudsætte 6.000 fuldlasttimer i beregningen af

affaldsvarmeprisloftet, da affaldsanlæg næsten altid vil have mange driftstimer.

FRI bemærker, at der ved beregning af varmepriser fra varmepumper, skal tages

højde for, at COP-værdier er meget temperaturafhængige

–

dvs. både

lufttemperaturen og temperaturen, som fjernvarmen skal leveres til, har stor

betydning for COP-værdien.

FRI, ARC og DFJ/DAF bemærker, at forudsætningen om, at en fliskedel kan drives

6.000 timer årligt, erfaringsmæssigt ikke er realistisk. Med 6.000 fuldlasttimer årligt

bliver de beregnede varmepriser derfor urealistisk lave.

DFJ/DAF bemærker, at en varmepumpe ikke kan levere samme fremløbstemperatur

som affaldsvarmen. I beregning af prisloftet indgår en 10 MW varmepumpe med en

COP værdi på 3,8 uden hensyntagen til, at varmepumpen leverer en lavere

fremløbstemperatur end affaldsvarmen. Dette betyder, at affaldsvarme og varme fra

varmepumper ikke uden videre kan sidestilles.

Såfremt en varmepumpe anvendes i prisloftberegningen på baggrund af at være et

VE-alternativ til affaldsvarme, bør man beregne omkostningerne baseret på en

realistisk SCOP-værdi samt medtage realistiske vedligeholdsomkostninger. Dertil

Side 16/28

kommer også meromkostninger til en elpatron (eller lignende), der skal hæve

temperaturen.

Alternativt vil en varmepumpe i nogle tilfælde kunne placeres tættere på forbrugerne,

hvor det så i stedet vil være relevant at medregne såvel omkostninger til erhvervelse

af grunde i distributionsnettet samt omkostninger til de nødvendige ændringer i

fjernvarmenettet.

Energistyrelsen bemærker, at det beregnede prisloft er baseret på et gennemsnit af

en luft-til-vand varmepumpe, en fliskedel, og et flisbaseret kraftvarmeanlæg.

Prisloftet baseres således ikke på en antagelse om, at alene en luft-til-vand

varmepumpe er et relevant VE-alternativ til affaldsforbrændingsanlæg, men at en

luft-til-vand varmepumpe er en af forskellige relevante alternativer til

affaldsforbrændingsanlæg på lige fod med en fliskedel og et flisbaseret

kraftvarmeanlæg.

Energistyrelsen kan oplyse, at der i Energistyrelsens teknologikatalog regnes med

en retur/fremløbstemperatur for luft-til-vand varmepumper på 35/70 grader, mens

retur/fremløbstemperaturen for hhv. fliskedel og fliskraftvarme er 40/80 grader i

teknologikataloget.

Energistyrelsen vurderer, at affaldsvarme i nogle tilfælde leveres ved højere

temperaturer end den typiske varmepumpe, hvilket kan have en værdi for

fjernvarmeselskabet. Ved en mere decentral placering af varmepumper kan

fjernvarmeselskabets temperaturkrav til varmepumper typisk reduceres, da

temperaturen i distributionsnet typisk er lavere end i det transmissionsnet, som

affaldsvarmen typisk leveres til. Ved en mere decentral placering af varmepumper

vurderer Energistyrelsen dog, at der i stedet vil være risiko for højere

investeringsomkostninger i de typisk bytætte områder, som følge af det begrænsede

areal.

Bemærkningerne har på den baggrund givet Energistyrelsen anledning til at foretage

yderligere ændringer i forudsætningerne for den anvendte luft-til-vand varmepumpe.

Det foreslås således, at temperaturen fra varmepumpen ændres, så den skal levere

ved 40/80 frem for 35/70 grader, hvilket medfører en lavere virkningsgrad og øgede

investeringsomkostninger. Den øgede omkostning som følge af det højere

temperatursæt vurderes således både at afspejle situationer, hvor varmepumpen

placeres hhv. mere centralt og mere decentralt.

I forhold til de anvendte fuldlasttimer, så skal disse afspejle den gennemsnitlige

affaldsvarmeproduktion (uden eventuel supplerende afbrænding af biomasse på

affaldsforbrændingsanlæg), som den eller de relevante varmeproduktionsanlæg skal

erstatte, og ikke de gennemsnitlige fuldlasttimer på de eksisterende respektive VE-

anlæg.

Side 17/28

Energistyrelsen henviser i øvrigt til bemærkningerne i

afsnittet ”Til § 8, stk. 1 –

Beregningsmetoden for det generelle prisloft (overordnet)”

ovenfor.

Energiprisfremskrivninger på elpris og flispris

Vestforbrænding bemærker, at elektricitet i beregningen af affaldsvarmeprisloftet

anses for vedvarende energi. Vestforbrænding anerkender, at elforbrug typisk

regnes for CO

-neutralt i klimaregnskabet. Dette skyldes, at eventuelle CO

udledninger er talt med ved elproduktionen. Der er vedtaget planer om en omfattende

udbygning af VE-kapacitet til el, men denne kapacitet er ikke opført endnu og en

stigning i det marginale elforbrug vil på kort sigt medføre elproduktion fra fossile

kilder. Hvis eldrevet varmeproduktion skal anses for vedvarende, bør denne derfor

suppleres af oprindelsesgarantier for VE-el (eller lignende). Sådanne garantier er

typisk forbundet med et tillæg til elprisen, hvilket Vestforbrænding finder bør afspejles

i beregningsgrundlaget for affaldsvarmeprisloftet.

ARC efterlyser vedrørende prissætning af træflis, at mere realistiske priser danner

grundlag for reguleringen. Det foreslås enten at anvende data fra Energistyrelsens

egen årlige klimastatus og -fremskrivning eller at indhente priser for indgåede

kontrakter.

Energistyrelsen bemærker, at Energistyrelsen tidligere har lavet en vejledende

udtalelse om, at køb af oprindelsesgarantier ikke kan indregnes i varmeprisen. Derfor

skal oprindelsesgarantier for VE-el heller ikke indgå i beregningsgrundlaget for

affaldsvarmeprisloftet.

Der henvises i øvrigt til bemærkninger til selve bestemmelsen i § 8, stk. 1, nr. 2,

ovenfor.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer.

Andre forudsætninger

–

Rente

DFJ/DAF undrer sig over, at der anvendes forskellige renteforudsætninger; CIBOR-

12m-renten + 1 pct. til beregning af prisloftet og den lange obligationsrente ved

fradrag ved straksbetalinger (§ 6, stk. 2, nr. 3), da begge beregninger omhandler

finansiering af varmeproduktionsanlæg. DFJ/DAF opfordrer til, at den lange

obligationsrente også anvendes til beregning af affaldsvarmeprisloftet, da denne

anses for at være mest retvisende ift. de reelle lånevilkår i sektoren.

Energistyrelsen er enige i, at der i udgangspunktet bør anvendes samme

renteforudsætninger til beregning af prisloftet, herunder eventuelle tillæg i intervallet

ved straksbetalinger, og til beregning af eventuelle fradrag af straksbetalinger ved

vurdering af maksimalprisen. Kun ved eventuelle fradrag af straksbetalinger skal det

Side 18/28

konkret aftalte renteniveau anvendes, hvis en sådan foreligger, jf. bemærkninger til

§ 6 ovenfor.

Bemærkningerne har på den baggrund givet Energistyrelsen anledning til at foretage

ændringer i bekendtgørelsen, så alle anvendte renter fastsættes til den lange

byggerente (svarende til den lange obligationsrente) plus et risikotillæg på 1 pct.

point.

Andre forudsætninger

–

Afgifter

ARC ser det som positivt, at emissioner indgår i grundlaget for Forsyningstilsynets

beregning af varmeproduktionsomkostningerne. ARC vurderer dog, at de faktiske

emissioner bør tillægges en langt større reel økonomisk vægt ved beregning af

samfundsøkonomiske skadesomkostninger, end det traditionelt har været tilfældet.

Da ændringen af affaldsvarmeprisloftet er afstedkommet af konkurrenceudsættelsen

i henhold til Klimaplanen, foreslås det, at fastsættelsen af prisloftet sker med

tydeligere afsæt i Klimaplanens klare fokus på miljøformål og respekterer, at

forbrændingsanlæggene kan vælge at operere med højere miljøkrav end de i

reguleringen fastsatte.

For at udmøntningen har sammenhæng med den politiske aftale, er der behov for,

at meromkostninger til opfyldelse af miljøkrav indregnes i skadesomkostningerne

med signifikante værdier og kan medføre en forhøjelse af prisloftet, så der som

minimum kompenseres for foretagne investeringer og løbende udgifter til bl.a. NOx-

rensning.

Det kan konkret ske ved at give anlæggene mulighed for at fratrække

dokumenterede miljøomkostninger, så de ikke indgår i prisloftberegningen,

alternativt at loftet hæves, hvis de faktisk målte miljøparametre er betydeligt lavere

end de nedre BREF-grænseværdier.

Energistyrelsen bemærker hertil, at der i reglerne for affaldsvarmeprisloftet skal

”lægges vægt på at understøtte en økonomisk og miljømæssig effektivisering af

affaldssektoren og på at sikre, at varmeforbrugerne alene skal bære de

omkostninger, der kan henføres til varmeproduktionen”, jf. varmeforsyningslovens §

20, stk. 4. Energistyrelsen vurderer, at omkostninger, der ikke er hjemmel til at

indregne i varmepriserne, ikke kan anses for

”omkostninger, der kan henføres til

varmeproduktion”. En omkostning til at imødekomme højere miljøkrav end de i

reguleringen fastsatte krav kan efter Energistyrelsens umiddelbare vurdering ikke

anses som en nødvendig omkostning, og kan dermed ikke indregnes i

varmepriserne. På den baggrund vurderer Energistyrelsen, at der ikke er hjemmel til

at tage højde for sådanne investeringer i prisreguleringen, herunder

affaldsvarmeprisloftet. Det bemærkes dog, at det er Forsyningstilsynet, der konkret

har hjemmel til at vurdere og træffe afgørelse om, hvorvidt en omkostning vil kunne

indregnes i varmeprisen.

Side 19/28

Yderligere bemærkes det ifm. lovbehandlingen af L115 blev lovet, at der skal lægges

vægt på at skabe klarhed for kommunerne med hensyn til, hvordan miljøkrav kan

indgå som evalueringskriterie i udbuddene af det forbrændingsegnede affald.

Opgaven med at udarbejde vejledningsmateriale er forankret hos Forsyningstilsynet.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer.

Til § 9

–

Det indekserede prisloft for perioden frem til og med kalenderåret

2028

DFJ/DAF opfordrer til, at de udmeldte prislofter for 2021-2023 skal pristalsreguleres,

så der tages hensyn til den generelle prisudvikling i forbindelse med fastsættelse af

prisloftet for 2024.

VEKS bemærker, at bestemmelsen er vanskelig at læse, særligt ift. i hvilken periode

lofterne gælder.

ARGO anbefaler, at indeks fra og med 2024 beregnes med en decimal, idet

decimaler kan betyde væsentlige forskelle i faktiske beløbsstørrelser.

Energistyrelsen bemærker indledningsvist, at Energistyrelsen har indført andre

årstal, som følge af den senere ikrafttræden af bekendtgørelsen mod forventet 1.

oktober 2024. Årstal i det følgende ift. til bekendtgørelsesudkastet er således rykket

med et år.

Det følger af udkastets § 9, at Forsyningstilsynet årligt i perioden frem til 2029

fastsætter et indeksreguleret prisloft i hele antal kroner per GJ. Prisloftet fastsættes

for 2025 som et gennemsnit af de for 2022, 2023 og 2024 udmeldte prislofter. I de

efterfølgende år indekseres prisloftet svarende til den årlige ændring i prisloftet

fastsat af Forsyningstilsynet i medfør af § 8, stk. 2 og 3. Der vil således i

overgangsperioden blive fastsat et indekseret prisloft gældende for anlæg på

overgangsordning, uanset om der er tale om et anlæg med eller uden elproduktion.

Energistyrelsen bemærker, at det fremgår af bestemmelsen, at Forsyningstilsynet

fremsætter det indekserede prisloft frem til og med 2029.

Energistyrelsen henviser i øvrigt til Energistyrelsens bemærkninger til bestemmelsen

i § 8 ovenfor.

Til § 11

–

Den gældende periode for prisloftet

VEKS bemærker, at prisloftet alene bør gælde for den årlige samlede gennemsnitlige

affaldsvarmepris. Prisloftet bør ikke betyde afbrydelse af varmeproduktionen, fx i en

eller flere sammenhængende timer eller sidst på året, fordi det vurderes, at prisloftet

ikke kan overholdes, og der derved produceres dyrere varme, fx på spidslastkedler.

Side 20/28

Energistyrelsen bemærker, at det følger af udkastets § 11, at Forsyningstilsynet

udmelder de fastsatte prislofter med virkning for det efterfølgende kalenderår.

Forsyningstilsynet vil som i dag skulle fastsætte et årligt landsdækkende prisloft for

levering af affaldsvarme, dog med en anden beregningsmetode end den gældende.

Der er ikke lagt op til en ændring af prisloftsystemet. Det vil som hidtil være et prisloft,

der beregnes og udmeldes med virkning for det førstkommende hele kalenderår.

Affaldsforbrændingsanlæg kan efter gældende regler afsætte affaldsvarmen til den

laveste af enten den omkostningsbestemte pris, og den heraf praksisudledte

substitutionspris, eller prisloftet. Det fremgår af udkastets § 3, som er en

videreførelse af § 3, stk. 1, i den gældende bekendtgørelse.

Det vil således være den årlige samlede gennemsnitlige affaldsvarmepris fastsat i

medfør af § 20, stk. 1, i varmeforsyningsloven, der vil skulle holdes imod det

udmeldte prisloft for samme varmeregnskabsår.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af bekendtgørelsen.

Ikrafttræden og overgangsbestemmelser (bek. §§ 14 og 15)

Til § 15

–

Leveringaftale indgået før bekendtgørelsens ikrafttræden

ARGO finder de angivne overgangsbestemmelser for passende, men bemærker, at

der kan være en usikkerhed om, hvad der menes med den eksisterende eller den

nye leveringsaftale.

DFJ/DAF forstår bestemmelsen således, at anvendelsen af de nye

affaldsvarmeprislofter kan udskydes med 15 år, men dog senest indtil 1. januar 2029,

hvis der er foretaget investeringer på baggrund af godkendte projektforslag, og at det

gælder for alle godkendte projektforslag efter 2009, og at det gælder uanset, hvor

store/omfattende investeringer med projektgodkendelser, der er er tale om. DFJ/DAF

opfordrer Energistyrelsen til at sikre, at denne forståelse er klart afspejlet i

bekendtgørelsen.

ARC foreslår, at sluttidspunktet for overgangsordningen til senest den 1. januar 2029

fjernes, således at nye anlæg opnår en reel 15-årig overgangsperiode regnet fra

idriftsættelsestidspunktet. Dette for at sikre, at nye anlæg i lighed med ældre anlæg

har reel mulighed for at afvikle gæld og dermed ikke belastes uforholdsmæssigt

hårdt.

ARC vurderer, at der vil være en afkortning af afskrivningsperioden for de nyeste

anlæg, hvilket har karakter af ekspropriation. For at undgå ulige konkurrence bør

Side 21/28

affaldsenergianlæg få mulighed for afskrivning på tilsvarende vis, hvilket kan ske ved

at hæve prisloftet for de pågældende anlæg.

ARC bemærker, at henlæggelsesreglerne og de meget fleksible afskrivningsregler

betyder, at der kan være meget stor forskel på, hvor meget et affaldsenergianlæg er

afskrevet. Det kunne tale for, at prisloftet ikke skal omfatte anlægsinvesteringer, som

heller ikke kan effektiviseres, når de først er foretaget, jf. bemyndigelses-

bestemmelsen for prisloftet, eller skal tillægges prisloftet.

ARC gør opmærksom på, at projektbekendtgørelsen kun omfatter kollektive

varmeforsyningsanlæg med en eleffekt på 25 MW eller derunder. På store anlæg

med en eleffekt over 25 MW, herunder ARC’s anlæg, skal investeringer som

udgangspunkt godkendes efter elproduktionsbekendtgørelsen. Med mindre det er

tilsigtet, bør bestemmelsen ændres, så den omfatter alle større investeringer, uanset

hjemlen for godkendelsen.

Vestforbrænding opfordrer Energistyrelsen til at fjerne overgangsordningen, da den

i værste fald kan modvirke bekendtgørelsens intention og skaber ulige konkurrence,

idet der kan ske krydssubstitution af affaldsforbrændingstaksterne igennem forøgede

affaldsvarmepriser.

Energistyrelsen bemærker indledningsvist, at bestemmelsen i den foreslåede § 15 i

bekendtgørelsesudkastet vil finde anvendelse for både nye og eksisterende

leveringsaftaler. Med hhv. nye og eksisterende aftaler forstås privatretlige aftaler,

som affaldsforbrændingsanlægget har indgået med en varmeaftager om levering af

affaldsvarme.

For alle nye leveringsaftaler, dvs. de aftaler, der indgås efter bekendtgørelsens

ikrafttræden, vil prisfastsættelsen blive omfattet af det nye prisloft ved aftalens

indgåelse. En leveringsaftale anses for indgået fra det tidspunkt, hvor det er aftalt, at

aftalen træder i kraft. Ved mangel af en konkret aftale om tidspunktet for aftalens

ikrafttrædelse, vil det tidspunkt, hvor aftalen er blevet underskrevet af parterne, være

afgørende for en vurdering af, om der er tale om en aftale, der skal reguleres efter

den nye prisloftmodel.

For eksisterende aftaler, dvs. aftaler, der er indgået før den nye bekendtgørelses

ikrafttræden, vil prisfastsættelsen blive omfattet af det nye prisloft efter en

overgangsordning, medmindre aftalen genforhandles. Ved genforhandling omfattes

prisen på affaldsvarme af prisloftet.

Anlæg med nye, større investeringer, som er godkendt enten efter reglerne i

elforsyningsloven eller efter varmeforsyningsloven, vil være omfattet af en

overgangsordning på op til maksimalt 5 år. Hvis de 15 år, der er antaget som den

gennemsnitlige levetid for nye, større anlægsinvesteringer, udløber før den 1. januar

Side 22/28

2030, bliver overgangsordningen kortere, dog ikke kortere end 2 år, medmindre

aftalen genforhandles. Overgangsperioden er vurderet rimelig / passende, og hvor

der tages hensyn til virksomhedernes kontraktretlige vilkår og andre vilkår, der har

betydning for en økonomisk forsvarlig drift af affaldsforbrændingsanlægge i

forbindelse med overgang til det nye prisloft.

Er parterne uenige om maksimalprisen, kan sagen indbringes for Forsyningstilsynet,

som fastsætter maksimalprisen, jf. § 3.

Energistyrelsen bemærker, at der med bekendtgørelsesudkastet ikke er lagt op til en

ændring af afskrivningsreglerne. Afskrivninger vil således fortsat kunne foretages i

overensstemmelse med reglerne i afskrivningsbekendtgørelsen, som er udstedt i

medfør af § 20, stk. 2, i lov om varmeforsyning.

Virksomhederne kan efter afskrivningsreglerne afskrive med op til 20 pct. af

afskrivningsgrundlaget i årets varmepriser. Den mindste afskrivningsperiode udgør

herved 5 år, den længste afskrivningsperiode 30 år.

Der er efter varmeforsyningsloven hverken en generel pligt til at foretage

afskrivninger af en konstateret anlægssum, til at afskrive lineært eller til at afskrive

systematisk. Det er den enkelte varmevirksomhed, der inden for rammerne af

afskrivningsbekendtgørelsen beslutter, om der skal ske afskrivninger og i hvilket

omfang.

Det følger af administrativ praksis, herunder også af Forsyningstilsynets

vejledninger, at virksomhederne kan variere afskrivningsprocenten fra år til år efter

ønske. Beslutning herom skal tages samtidig med, at varmeforsyningsvirksomheden

laver sit budget for det kommende varmeregnskabsår. Indregning af afskrivninger

kan ikke foretages efterfølgende i form af en overskudsdisposition. Beløbene til

afskrivninger skal i eftervisningen, som udgangspunkt sættes til det samme som i

budgettet, medmindre der er sket ændringer i grundlaget for afskrivningerne. For at

der er foretaget afskrivninger efter varmeforsyningsloven, er det en betingelse, at

dette har fremgået af et budget anmeldt til Forsyningstilsynet i forbindelse med en

prisanmeldelse.

Der er i varmeforsyningslovens forstand tale om omkostninger, men omkostninger

der ikke er påvirket af udefrakommende forhold og konjunkturer i modsætning til

f.eks. brændselsomkostninger og andre omkostninger, som afhænger af

varmesalgets størrelse. Blandt andet af den grund er det ifølge Forsyningstilsynets

praksis, at størrelsen af afskrivninger i priseftervisningen skal svare til størrelsen af

afskrivninger i budgettet.

Energistyrelsen anerkender, at et lavere fastsat prisloft alt andet lige medfører, at det

kan blive vanskeligere for affaldsforbrændingsanlæggene at få dækket deres

Side 23/28

omkostninger under prisloftet, herunder for så vidt angår afskrivninger, hvor prisloftet

udgør maksimalprisen. Det skyldes, at beløb, der overstiger prisloftet, vil være mistet

i henhold til prisloftreguleringen, idet disse beløb ikke kan fremføres som en

underdækning til senere dækning/indregning over varmepriserne.

En regulering med et prisloft indebærer som hidtil, at affaldsforbrændingsanlæg må

beslutte, hvilke omkostninger, der skal/kan, henholdsvis ikke skal/kan, dækkes over

affaldsvarmeprisen. Dette gælder også i dag under det gældende prisloft på

affaldsvarme. Denne problematik gælder dog alle omkostninger og er ikke specifik

for afskrivninger. Hvorvidt alle afskrivninger kan/skal foretages, herunder således

også hvor mange af de indregningsberettigede afskrivninger, der skal indregnes i det

enkelte år, beror derimod på virksomhedens egen beslutning.

Energistyrelsen bemærker derudover, at prisloftet i sagens natur regulerer den

maksimale pris, der vil kunne opkræves over varmepriserne

–

medmindre prisen

fastsat efter § 20, stk. 1, i varmeforsyningsloven medfører en lavere pris. Det er ikke,

og har heller ikke været, hensigten med det nye prisloft, at det ikke skulle omfatte

visse anlægsinvesteringer.

Den med udkastets foreslåede overgangsordning har netop til formål i en vis

udstrækning og i nærmere afgrænset periode at sikre affaldsforbrændingsanlæg

med nyere, større anlægsinvesteringer et højere prisloft, jf. også ovenfor. Det

skyldes, at anlæggene i en periode vil kunne være omfattet af det prisloft, som

udmeldes efter den gældende bekendtgørelse.

Energistyrelsen finder således ikke, at det er afskrivningsreglerne, der begrunder en

reel overgangsperiode på 15 år regnet fra tidspunktet for anlæggets idriftsættelse.

De 15 år er derimod fastsæt ud fra en antagelse om, at dette er den gennemsnitlige

levetid for nyere, større anlægsinvesteringer.

Energistyrelsen bemærker desuden, at det ikke har været hensigten med

bekendtgørelsesudkastet at begrænse den lange overgangsordning til kun at kunne

anvendes af anlæg godkendt efter varmeforsyningsloven. Energistyrelsen har på

den

baggrund

ændret

formuleringen

bestemmelsen

således,

overgangsordningen også vil kunne finde anvendelse på anlæg, der er godkendt

efter regler i elforsyningsloven.

Energistyrelsen bemærker også, at affaldsforbrændingsanlæg, der var helt eller

delvis kommunalt ejede den 1. juli 2023, skal udøves på kommercielle vilkår i et aktie-

eller anpartsselskab, der alene driver affaldsforbrændingsanlæg senest den 1.

januar 2025. Selv hvis et anlæg har fået forlænget fristen for selskabsgørelse, vil det

skulle byde på opgaven med behandling af forbrændingsegnet affald, der ikke er

farligt affald, på lige fod med selskabsgjorte anlæg. Dette fremgår af

lovbemærkningerne til L 115, som fremsat den 26. april 2023.

Side 24/28

Som det også fremgår af lovforslagets bemærkninger, bl.a. de specielle

bemærkninger til § 2 b, stk. 5, i varmeforsyningsloven,

er det ”ikke hensigten med

lovforslaget at ændre på prisfastsættelsen på opvarmet vand eller damp fra et

affaldsforbrændingsanlæg. Prisreguleringen for fastsættelse af varmepriser i medfør

af § 20 i lov om varmeforsyning vil således fortsat finde anvendelse. Prisreguleringen

indebærer, at et affaldsforbrændingsanlæg, der leverer opvarmet vand eller damp,

maksimalt kan kræve den laveste af prisen fastsat i medfør af § 20, stk. 1, om

nødvendige omkostninger eller prisloftet efter § 20, stk. 4. Prisreguleringen

indebærer således, at et affaldsforbrændingsanlæg ikke vil kunne opnå et overskud

på salg af det opvarmede vand eller damp, selvom affaldsforbrændingsanlæg vil

skulle udøves på kommercielle vilkår i et aktie-

eller anpartsselskab.”

Fastsættelsen af prisen på affaldsvarme vil således være den samme, uanset om

affaldsforbrændingsanlægget er forbruger- og privatejet eller kommunalt ejet, hvor

sidstnævnte er omfattet af udskillelseskravet, jf. ovenfor.

Et prisloft på affaldsvarme vil således finde anvendelse på alle

affaldsforbrændingsanlæg, både for de anlæg, der har foretaget en selskabsgørelse

inden for fristen, og for de anlæg, der måtte have opnået en fristforlængelse.

Det er forventningen, at det nye prisloft vil få virkning første gang for kalenderåret

2025, dvs. fra 1. januar 2025. Det nye prisloft vil dermed få virkning fra samme dato,

som de kommunale anlæg vil skulle være selskabsgjort.

Energistyrelsen bemærker endelig, at overgangsordningerne, der resulterer i, at

nogle affaldsforbrændingsanlæg i en periode kan være underlagt et andet prisloft

end andre affaldsforbrændingsanlæg, netop er foreslået med henblik på i højere grad

at stille anlæggene lige i overgangen fra en regulering, der bygger på anvisningsret

og modtagepligt af forbrændingsegnet affald, til en regulering, der bygger på

konkurrence om det forbrændingsegnede affald.

Yderlige bemærkninger/forslag til ændringer

Forslag om muligheden for et individuelt prisloft, tillæg og undtagelse

VEKS foreslår, hvis Energistyrelsen ikke finder grundlag for at tillægge

investeringsomkostningen for varmepumper pga. tilslutningsomkostninger til

fjernvarmenettet, at der alternativt vil kunne ansøges om et individuelt prisloft, hvis

de lokale forhold ikke kan rummes inden for rammerne af det beregnede prisloft,

sådan som det gælder for overskudsvarmeprisloftet.

Side 25/28

DFJ/DAF bemærker, at det kan overvejes at indsætte en ny bestemmelse, som giver

mulighed for undtagelse fra prisloftet, når det er en fordel for både det varmekøbende

fjernvarmeselskab og det varmeproducerende affaldsforbrændingsanlæg.

ARC bemærker, at uhensigtsmæssigheder i markedet ift. stor gæld grundet

investeringer i nyere anlæg bør opvejes af f.eks. tillæg til affaldsvarmeprisloftet eller

andet, så der kan skabes lige konkurrencevilkår.

Energistyrelsen vurderer, at den eksisterende hjemmel i varmeforsyningslovens §

20, stk. 4, hverken giver bemyndigelse til at fastsætte individuelle prislofter, tillæg

eller undtagelse fra prisloft.

Der vil således alene være mulighed for at opnå en egentlig dispensation, hvis

særlige forhold af hensyn til forsyningssikkerheden taler for det. Det er

Energistyrelsen, der efter anmodning vil kunne hæve prisloftet, sådan som det også

gælder i dag, jf. bekendtgørelsesudkastets § 13.

Bemærkningen har ikke givet Energistyrelsen anledning til at foretage ændringer.

Energistyrelsen henviser fsva. varmepumpen til bemærkninger hertil under afsnittet

Beregningsforudsætninger

–

Varmepumpe (luft til vand), fliskedel og flis kraftvarme

ovenfor.

-kvoter på varmesiden og affaldsvarmeafgifter

VEKS bemærker, at det ved eftervisningen af prisloftet er vigtigt, at både CO

-kvoter

på varmesiden og affaldsvarmeafgifter indgår i grundlaget for eftervisningen af

overholdelse af prisloftet. Dermed sikres det, at den alternative indtægt,

varmeselskaberne kunne have haft ved salg af CO

-kvoterne eller køb af nye CO

kvoter, afspejles i varmeprisen.

Energistyrelsen bemærker, at det efter anmeldelsesreglerne i varmeforsyningsloven,

jf. § 21, stk. 1, tilkommer Forsyningstilsynet at fastsætte nærmere regler for de

regulerede virksomheders, herunder affaldsforbrændingsanlæggenes anmeldelser

af priser og grundlaget for priser til Forsyningstilsynet. Forsyningstilsynet har udstedt

den såkaldte anmeldelsesbekendtgørelse, hvor de nærmere krav til anmeldelse

fremgår.

Det tilkommer således Forsyningstilsynet at vurdere, om det har kompetence til at

fastsætte nærmere regler om anmeldelse af CO

-kvoter på varmesiden og

affaldsvarmeafgifter, som ikke allerede er afspejlet, herunder vurdere om det er

nødvendigt.

Side 26/28

Dispensation ved force majeure

VEKS bemærker, at det bør overvejes, om Forsyningstilsynet ved force majeure

situationer enten kan beregne et tillæg til prisloftet, som kan udmeldes til en hver tid

i løbet af året, eller at der indføres en dispensationsmulighed fra loftet i en periode

som nævnt i bekendtgørelsen, eller også at det beregningsmæssigt alene er

varmepumpen, der sætter prisen i affaldsvarmeprisloftet.

Energistyrelsen bemærker, at Energistyrelsen i både i den gældende og i udkast til

affaldsvarmeprisloftsbekendtgørelse har en dispensationsadgang til at hæve

prisloftet, hvis særlige forhold af hensyn til forsyningssikkerheden taler for det.

Energistyrelsen vil således i fx en force majeure situation, der påvirker

forsyningssikkerheden i en sådan grad, at den er kritisk, kunne meddele dispensation

fra prisloftet. Hertil bemærkes det, at gældende mulighed for

–

uafhængigt af

prisloftsreguleringen i øvrigt

–

at kompensere for tabte elindtægter i perioder, hvor

varmeaftager efterspørger en mængde opvarmet vand eller damp, som

affaldsforbrændingsanlægget kun kan levere, hvis elproduktionen reduceres, med

bekendtgørelsesudkastet foreslås fastholdt.

Energistyrelsen vurderer på den baggrund, at der ikke er behov for en

dispensationsadgang til Forsyningstilsynet.

-fangst og udnyttelse af overskudsvarme fra CO

-fangst

ARC og DFJ/DAF er undrende over for, at affaldsvarmeprisloftet ikke forholder sig til

-fangst, og svækkelsen af incitamentet hertil, som udgør en markant

omkostningseffektiv klimagevinst og alt andet lige vil reducere elproduktionen og øge

varmemængden.

FRI angiver, at når prisfastsættelsen for de affaldsbaserede anlæg gøres mere

kompliceret, med den dertil hørende usikkerhed om de bagvedliggende

forudsætninger, kan det let medføre, at de affaldsbaserede anlæg afholder sig fra at

foretage de nødvendige investeringer i bl.a. CO

-fangst, hvilket igen kan medføre

forsinkelser for løsningerne for de ovenfor nævnte sektorer. Med de betydelige

udfordringer i energisystemet, der er i dag, er der ikke behov for at indføre yderligere

administrative byrder for forbrændingsanlæggene, snarere tværtimod.

VEKS er bekymret for, at en liberalisering af affaldsforbrændingssektoren bliver en

barriere for etablering af CO

-fangst på affaldsforbrændingsanlæg. Det er samtidig

vigtigt, at affaldsanlægget prisregnskabsmæssigt kan etablere varmepumper til

udnyttelse af overskudsvarmen fra CO

-fangst, som ikke medregnes i

affaldsvarmeprisloftet, men under det selvstændige overskudsvarmeprisloft.

Side 27/28

Energistyrelsen henviser til den politiske aftale om

”Aftale

om langsigtede

rammevilkår for CO

-fangst i forsyningssektoren

”

Side 28/28