Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om varetagelse af
netvirksomhedsaktiviteter
§1
I bekendtgørelse nr. 1655 af 4. december 2023 om varetagelse af netvirksomhedsaktiviteter,
foretages følgende ændringer:
1.
Fodnoten
til bekendtgørelsens titel affattes således:
»1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2019/944/EU af 5. juni 2019 om fælles regler for det indre
marked for elektricitet og om ændring af direktiv 2012/27/EU, EU-Tidende 2019, nr. L 158,
side 125, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2024/1711/EU af 13. juni
2024 om ændring af direktiv 2018/2001/EU og 2019/944/EU for så vidt angår forbedring af
udformningen af Unionens elektricitetsmarked, EU-Tidende, L af 26. juni 2024.«
2.
Efter kapitel 4 indsættes:
»Kapitel 5
Kapacitetskort
§ 27.
Netvirksomheder skal offentliggøre et digitalt og interaktivt kapacitetskort, der klart
og gennemsigtigt viser den kapacitet, der er til rådighed for nye forbrugs-
produktionstilslutninger på stationer med primærspænding på 30 til 60 kV. Kapacitetskortet
skal endvidere vise de områder, der forsynes fra stationer med primærspænding på 30 til 60
kV og visualisere, om områderne har ledig, begrænset eller ingen kapacitet til nye
tilslutninger. Kapacitetskortet skal angive, om der i områder, som nævnt i pkt. 2, er
mulighed for indgåelse af fleksible tilslutningsaftaler som reguleret i bekendtgørelse om
fleksible tilslutningsaftaler.
Stk. 2.
Kapacitetskortet, med de i stk. 1 nævnte oplysninger, skal offentliggøres på et højt
opløseligt kort på matrikelniveau.
Stk. 3.
Netvirksomheder skal offentliggøre de kriterier, der er lagt til grund for at beregne
den ledige kapacitet til nye tilslutninger i henhold til stk. 1. Det skal som minimum indgå
som et af disse kriterier, hvilken kapacitet, der efter betaling af tilslutningsbidrag, er sat af
til kommende tilslutninger. Det skal fremgå af kapacitetskortet, hvordan disse kriterier kan
tilgås, hvis de ikke fremgår af kapacitetskortet.