KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: Henvendelse af 6/11-23 fra Dansk Industri m.fl. om anmodning om foretræde vedr. anbefalinger ifm. finansiering af dansk brintinfrastruktur

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
KEF Alm.del Bilag 43
Offentligt

Anbefalinger til finansiering af dansk

BRINT

INFRA

STRUKTUR

Udviklet i samarbejde mellem :

Brintbranchen, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Green Power Denmark, STRING Megaregion,

Copenhagen Infrastructure Partners, Crossbridge Energy, Everfuel, Eurowind, GreenGo Energy,

GreenLab Skive, H2 Energy, Hydrogen Valley, Norwegian Hydrogen, Plug Power, RWE, Skovgaard Energy,

Total Energies, Vattenfall og Ørsted.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: Henvendelse af 6/11-23 fra Dansk Industri m.fl. om anmodning om foretræde vedr. anbefalinger ifm. finansiering af dansk brintinfrastruktur

AFSENDERE

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: Henvendelse af 6/11-23 fra Dansk Industri m.fl. om anmodning om foretræde vedr. anbefalinger ifm. finansiering af dansk brintinfrastruktur

ANBEFALINGER

TIL FINANSIERING AF

DANSK BRINTINFRASTRUKTUR

Nærværende notatet er udtryk for danske brintaktø-

rers anbefalinger i forbindelse med kommende for-

handlinger om finansiering af opstarten af en dansk

brintinfrastruktur. Notatet fokuserer primært på vil-

kår som danske politikere bør sikre gælder for ejere

og brugere af transmissionsinfrastruktur, således at

brintnettet i Danmark og forbindelsen til Tyskland

kan blive succesfuld.

INDHOLDSFORTEGNELSE

Introduktion

Anbefalinger

..................................................................

............................................

...............................

Anbefaling I: Statsgaranti

Anbefaling II: Fleksible rammevilkår

Anbefaling III: Dansk-tysk aftale

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Anbefaling IV: Fremtidssikring

......................................

.....................................

Anbefaling V: Mulig statsstøtte

Baggrund for anbefalinger

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Appendix

......................................................................

Henvisninger

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: Henvendelse af 6/11-23 fra Dansk Industri m.fl. om anmodning om foretræde vedr. anbefalinger ifm. finansiering af dansk brintinfrastruktur

ANBEFALINGER

STATSGARANTI FOR EN STRATEGISK OG MARKEDS

DREVET INVESTERINGSBESLUTNING

I forbindelse med kommende politiske forhandlinger

om finansiering bør der indgås politisk aftale om en

statsgaranti, som muliggør, at infrastrukturejere kan

tage investeringsbeslutning (FID) på et jysk backbo-

ne i Q2 2024, eller senest 1 måned før deadline for

indgivelse af bud på de kommende statslige hav-

vindsudbud i Nordsøen. Kun således kan målsæt-

ningen om dansk brintinfrastruktur forbundet til

Tyskland i 2028 og 4 – 6 GW elektrolysekapa-

citet i 2030 realiseres. Adgang til en stats-

garanti sikrer, at infrastrukturejerne kan

optage lån på de mest favo-

rable vilkår, samt garantere,

at et eventuelt underskud

dækkes i tilfælde af, at

infrastrukturen på sigt

anvendes mindre end

forventet.

FLEKSIBLE ØKONOMISKE RAMMEVILKÅR FOR

INFRASTRUKTUREJER

I den kommende aftale om finansiering af

en dansk brintinfrastruktur bør det desuden

indgå, at der skal tillades regulering, som giver

fleksible økonomiske rammevilkår for infra-

strukturejerne i forbindelse med opstart af

brintinfrastrukturen. Dette er afgørende for,

at infrastrukturejere kan udskyde afbetaling

og dermed sikre en konkurrencedygtig op-

startstarif. Infrastrukturejernes indtægtsram-

meregulering skal gøres mere fleksibel, så de

kan udskyde afskrivningen af infrastrukturen

og dermed en tilladelse til at operere med en

underdækning på minimum 10 år til en start,

som på sigt indhentes, når mængderne af brint

stiger. Fleksibiliteten vil tillade, at infrastruktu-

rejerne kan lave et tarifloft eller fast tarif i mini-

mum 10 år for brinttransport ifm. opstarten af

jysk backbone, hvilket vil sænke risikoen for de

første brintproducenter og -forbrugere.

STYRKET DANSKTYSK

AFTALE OM GRÆNSEOVER

SKRIDENDE BRINTINFRA

STRUKTUR

Der skal politisk følges op på hensigtser-

klæringen om brintinfrastruktur fra marts

2023 mellem Danmark og Tyskland, så

der sikres en tilstrækkelig politisk opbak-

ning til at realisere en integreret tysk-

dansk brintinfrastruktur i 2028. En sådan

opfølgning vil opnå større gennemslags-

kraft fra Danmarks side, hvis der forud

for opfølgningen er vedtaget en national

aftale om FID i Q2 2024 for dansk brintin-

frastruktur.

FREMTIDSSIKRET BRINTINFRASTRUKTUR

Det jyske transmissionsrør (jysk backbone) bør

dimensioneres til minimum 36” rør svarende til

op til 10 GW brintkapacitet for at fremtidssikre

infrastrukturen. Statsgarantien vil muliggø-

re en sådan overdimensionering, og dermed

nedsætte risikoen for et fremtidigt behov for

dobbelte linjeføringer samt de omkostninger,

det måtte medføre.

KONKURRENCEDYGTIG BRINTTRANSPORT I DANMARK

I tillæg til en statsgaranti bør staten afdække, hvordan

statsstøtte til brintinfrastrukturen kan medvirke til at øge

konkurrencedygtigheden og dermed anvendelsen af dansk

brintinfrastruktur sammenlignet med europæiske naboer.

Dermed mindskes risikoen for mistede PtX-investeringer i

Danmark. Finansieringen kan muliggøres via bl.a. Grøn Fond.

Den Jyske backbone er fremhævet med stregerne. De øvrige stiplede linier er bud på mulige næste etaper som analyseret af Energinet.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: Henvendelse af 6/11-23 fra Dansk Industri m.fl. om anmodning om foretræde vedr. anbefalinger ifm. finansiering af dansk brintinfrastruktur

INTRODUKTION

En dansk brintinfrastruktur med færdiggørelse af et jysk grænseoverskridende transmissionsrør allere-

de fra 2028, kan katalysere Danmarks store VE-potentiale og bidrage til indfrielse af nationale klimamål

og ambitionen om 4 – 6 GW elektrolyse i 2030

Brintinfrastruktur er et naturligt monopol. Det er i aftale om mulighed for etablering af brintinfrastruk-

tur af maj 2023 besluttet, at brintinfrastruktur i Danmark skal som udgangspunkt være markedsdrevet,

offentligt reguleret og håndteret af de offentligt ejede selskaber Evida og Energinet (herefter infrastruk-

turejerne). Dette dog under anerkendelse af, at en brintinfrastruktur har strategisk værdi.

Evida og Energinet forventer investeringer på hhv. 8 og 16 mia. DKK for en national brintinfrastruktur

med tilhørende positive samfundsøkonomiske gevinster frem mod 2060 på ca. 60 mia. DKK

2,3

. En

investering på 24 mia. DKK i brintinfrastruktur udgør kun 7 pct. af de fremtidige VE-investeringer frem

mod 2030, som forventes at udgøre ca. 340 mia. DKK i elinfrastruktur, solceller, land- og havvindmøller

samt elektrolyseanlæg. Investeringer i VE-produktion er kommercielle aktiviteter udsat for konkurren-

ce, og risikoen forbundet hermed håndteres allerede og bedst af markedet.

Udnyttelsen af Nordsøens energipotentiale og tilhørende udbygning af havvind er betinget af udviklin-

gen af dansk brintproduktion og -infrastruktur. Evner vi at sammentænke klima-, energi- og industri-

politik, således som fremhævet i European Green Deal

, står vi foran et nyt grønt erhvervseventyr. Det

samlede danske brinteksportpotentiale (inkl. Offshore brintrørledninger) i 2050 vurderes til knap 200

TWh (ca. 57 GW elektrolysekapacitet). Det svarer til en værdi af ca. 100 mia. DKK årligt, når der samti-

dig er taget højde for den energi, der skal bruges til den direkte elektrificering af Danmark

. Eksportpo-

tentialet forventes allerede i 2030 alene for Tyskland at være 16 TWh (ca. 4,5 GW elektrolysekapacitet)

svarende til 8 mia. DKK årligt

KLIMA OG ERHVERVSMULIGHEDER VED ETABLERING AF

ET JYSK BRINTBACKBONE I 2028

Fordelene ved en strategisk og markedsdrevet investeringsbeslutning i Q2 2024:

• Danmark har en

unik position ift. at levere EU-certificeret grøn brint fra 2027

. Meget få andre

lande har denne mulighed, så længe deres nationale elforsyninger er ”forurenet” med strøm produ-

ceret fra fossile kilder. Denne styrkeposition mindskes i takt med andre landes overgang til mere VE.

Aftalen med Tyskland om en rørforbindelse i 2028 kan sikre eksport af EU-certificeret grøn brint,

hvilket forventelig vil have stor gevinst for tyske forbrugere.

• Udnyttelse af VE-potentialet

og etablering af national brintproduktion vil styrke Danmarks – og

Nordeuropas – forsyningssikkerhed og prisstabilitet på elmarkedet

• Tidlig etablering af dansk infrastruktur sender et

stærkt investeringssignal

til danske og interna-

tionale investorer i bl.a. vedvarende energi og Power-to-X i Danmark. Markedsundersøgelser om

brintinfrastruktur

peger på, at uklarhed om brintinfrastrukturens udbygning udgør en af de største

barrierer for danske PtX-projekter. Ved det kommende udbud af havvind i bl.a. Nordsøen i 2024/25

vil klarhed om brintinfrastrukturens udbygning have stor betydning for muligheden for ’overplan-

ting’ af havvind.

• Danmark har gode muligheder for at bidrage til at

løfte europæiske og globale grønne målsætnin-

ger,

som vi har forpligtet os til

11,12

. Danmark bør blive en aktiv medspiller som bidrager til: 1) EU’s

mål om 10 mio. tons grøn brintproduktion i 2030, svarende til ca. 95 GW elektrolyse, 2) eksport til

Tyskland, hvor en netop opdateret tysk brintstrategi skitserer et opjusteret importbehov for brint

på op til 90 TWh i 2030

, samt et mål om at stå klar med 1800 km omlagt og ny brintinfrastruktur

allerede i 2028, herunder til Danmark.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: Henvendelse af 6/11-23 fra Dansk Industri m.fl. om anmodning om foretræde vedr. anbefalinger ifm. finansiering af dansk brintinfrastruktur

• En dansk brintindustri vil

skabe grønne jobs uden for de store byer i Danmark,

og dermed bidrage

til et Danmark i balance.

•

Markedssynergi for danske forbrugere.

En dansk brintinfrastruktur med udlandsforbindelse vil

også muliggøre et dansk forbrug, som ikke eksisterer i dag. Ved at muliggøre storskala brintproduk-

tion, vil brintinfrastrukturen lade danske producenter og forbrugere

koble sig på et aktiveret og

forbundet marked,

hvilket vil betyde

risikoreduktion og bedre priser

– og dermed øget interesse.

Brintinfrastrukturen bidrager således direkte til den grønne omstilling af tung dansk industri, udvik-

ling af nye energimarkeder samt eksport.

Såfremt Danmark kan stå klar med et transmissionsrør, et jysk backbone, der møder den tyske rørfø-

ring i 2028, har Danmark mulighed for at blive en afgørende eksportør af grøn brint til Nordtysklands

industri. Danmarks brintmarked og udnyttelsen af VE-potentialet vil dermed skydes i gang omgående

til gavn for danske aftagere af brint, for brintindustriens teknologi- og rådgivningsleverandører samt for

den grønne omstilling af omkringliggende større industrivirksomheder, der i dag er afhængige af kul

eller gas.

STRATEGISK FINANSIERING AF FREMTIDSSIKRET

DANSK BRINTINFRASTRUKTUR

Brintinfrastrukturen er en langsigtet investering med lange tilbagebetalingstider. Røret vil have begræn-

set udnyttelse i de første år, stigende til et højt udnyttelsesniveau inden for 8 – 10 år i takt med, at den

politiske VE ambition udmøntes. Ved et konkurrencedygtigt tarifniveau for brinttransport vil der kun

være et begrænset provenu til dækning af omkostningerne i opstartsfasen.

Infrastrukturen skal, dette til trods, dimensioneres baseret på det fremtidige behov fra starten. Derved

fremtidssikres investeringen til at håndtere de forventede store mængder brint fra udbygning af VE-

og brintproduktionen i Danmark, samt den stigende efterspørgsel fra ind- og udland. De statsejede

selskaber har både de økonomiske og tekniske kompetencer til at håndtere disse vilkår og kan løse

”hønen-og-ægget” situationen mellem brintudbydere og brintaftagere, der hver især venter på modpar-

ten, og dermed sikre at transmissions- og distributionsinfrastrukturen rettidigt bliver udbygget tilstræk-

keligt.

Det kræver dog, at infrastrukturejernes økonomiske rammevilkår justeres. En aktiv rolle fra statens

side er derfor nødvendig for at indfri såvel VE-potentialet som et startskud af den danske brintindustri

i 2028.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: Henvendelse af 6/11-23 fra Dansk Industri m.fl. om anmodning om foretræde vedr. anbefalinger ifm. finansiering af dansk brintinfrastruktur

FEM ANBEFALINGER TIL EN STRATEGISK

OG MARKEDSDREVET INVESTERING I

BRINTINFRASTRUKTUR

Det europæiske marked for grøn brint er fortsat sporadisk og umodent med manglende prissætning,

infrastruktur, produktion, efterspørgsel og regulering. Det må forventes at ændre sig radikalt frem mod

2030. Men uden et velfungerende, udviklet marked, kan de normale modeller for infrastrukturudvik-

ling (f.eks. Open Season) ikke benyttes til at indfri 2028 målsætningen. Usikkerheder om priser, regula-

toriske forhold, markedsvilkår og markedsudvikling betyder, at aftagere og producenter ikke kan indgå

langsigtede kontrakter inden for en kort tidsramme på 1 – 2 år. Bindinger som vil være nødvendige, hvis

en klassisk Open Season skal gennemføres med idriftsættelse fra 2028, men først når et egentligt brint-

marked er etableret.

Der er en række eksisterende analyseforudsætninger, markedsfremskrivninger og markedssignaler som

signalerer, at der er behov for investering i dansk og europæisk brintinfrastruktur nu. Flere af disse er

vist i Tabel 1. I Tyskland, Belgien og Nederlandene har staten indtaget en proaktiv rolle med støtte og/

eller statsgarantier, der mitigerer både infrastrukturejere og -brugernes risici

. Hermed kan der bygges

et sammenhængende transmissionsbrintnet i landene de næste 5 – 10 år baseret på stabile rammer for

både transmissionsejere og brugere af infrastrukturen.

Det er tilsvarende nødvendigt med en strategisk markedsdrevet investering i en fremtidssikret dansk

brintinfrastruktur. På den baggrund har danske brintaktører udarbejdet følgende fem anbefalinger af

tiltag, der skal sikre udbygning og finansiering af en dansk brintinfrastruktur:

ANBEFALINGER

STATSGARANTI FOR EN STRATEGISK OG MARKEDSDREVET INVESTERINGSBESLUTNING

I forbindelse med kommende politiske forhandlinger om finansiering bør der indgås politisk aftale

om en statsgaranti, som muliggør, at infrastrukturejere kan tage investeringsbeslutning (FID) på et

jysk backbone i Q2 2024, eller senest 1 måned før deadline for indgivelse af bud på de kommende

statslige havvindsudbud i Nordsøen. Kun således kan målsætningen om dansk brintinfrastruktur

forbundet til Tyskland i 2028 og 4 – 6 GW elektrolysekapacitet i 2030 realiseres. Adgang til en stats-

garanti sikrer, at infrastrukturejerne kan optage lån på de mest favorable vilkår, samt garantere, at et

eventuelt underskud dækkes i tilfælde af, at infrastrukturen på sigt anvendes mindre end forventet

II. FLEKSIBLE ØKONOMISKE RAMMEVILKÅR FOR INFRASTRUKTUREJER

I den kommende aftale om finansiering af en dansk brintinfrastruktur bør det desuden indgå, at

der skal tillades regulering, som giver fleksible økonomiske rammevilkår for infrastrukturejerne i

forbindelse med opstart af brintinfrastrukturen. Dette er afgørende for, at infrastrukturejere kan ud-

skyde afbetaling og dermed sikre en konkurrencedygtig opstartstarif. Infrastrukturejernes indtægts-

rammeregulering skal gøres mere fleksibel, så de kan udskyde afskrivningen af infrastrukturen og

dermed en tilladelse til at operere med en underdækning på minimum 10 år til en start, som på sigt

indhentes, når mængderne af brint stiger. Fleksibiliteten vil tillade, at infrastrukturejerne kan lave

et tarifloft eller fast tarif i minimum 10 år for brinttransport ifm. opstarten af jysk backbone, hvilket

vil sænke risikoen for de første brintproducenter og -forbrugere.

III. STYRKET DANSKTYSK AFTALE OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE BRINTINFRASTRUKTUR

Der skal politisk følges op på hensigtserklæringen om brintinfrastruktur fra marts 2023 mellem

Danmark og Tyskland, så der sikres en tilstrækkelig politisk opbakning til at realisere en integreret

tysk-dansk brintinfrastruktur i 2028. En sådan opfølgning vil opnå større gennemslagskraft fra

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: Henvendelse af 6/11-23 fra Dansk Industri m.fl. om anmodning om foretræde vedr. anbefalinger ifm. finansiering af dansk brintinfrastruktur

Danmarks side, hvis der forud for opfølgningen er vedtaget en national aftale om FID i Q2 2024 for

dansk brintinfrastruktur.

IV. FREMTIDSSIKRET BRINTINFRASTRUKTUR

Det jyske transmissionsrør (jysk backbone) bør dimensioneres til minimum 36” rør svarende til op

til 10 GW brintkapacitet for at fremtidssikre infrastrukturen. Statsgarantien vil muliggøre en sådan

overdimensionering, og dermed nedsætte risikoen for et fremtidigt behov for dobbelte linjeføringer

samt de omkostninger, det måtte medføre.

V. KONKURRENCEDYGTIG BRINTTRANSPORT I DANMARK VIA MULIG STATSSTØTTE

I forlængelse af beslutning om statsgaranti og fleksibel økonomisk regulering, bør det afdækkes,

hvordan direkte CAPEX-støtte til etablering af brintinfrastrukturen kan øge dansk anvendelse og

konkurrencedygtighed i de kommende år, hvor det europæiske brintmarked etableres. Dette særligt

set i lyset af CAPEX-støtteordninger, som er vedtaget i Nederlandene og Belgien og understøttende

modeller undersøges pt. i Tyskland. Finansieringen kan muliggøres via bl.a. Grøn Fond.

TIDSLINJE, HVIS ANBEFALINGER IMPLEMENTERES

Vedtagelse af

markedsmodel vedr.

vilkår for brug

Q1 2024

Politisk aftale om

finansiering

Q4 2023

Opfølgende politiske

aftale med Tyskland

Q1 2024

FID Jysk Backbone

Q2 2024

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: Henvendelse af 6/11-23 fra Dansk Industri m.fl. om anmodning om foretræde vedr. anbefalinger ifm. finansiering af dansk brintinfrastruktur

BAGGRUND FOR ANBEFALINGERNE

BAGGRUND FOR ANBEFALING I:

OM STATSGARANTI FOR STRATEGISK OG MARKEDSDREVET INVESTERING

• Infrastrukturejerne kan ikke følge en sædvanlig TSO-fremgangsmåde for udvidelse af en gasinfra-

struktur, da brintinfrastruktur skal udrulles i et nyt marked med markant færre brugere og produ-

center til en start. En klassisk fremgangsmåde vil medføre betydelige risici for at infrastrukturen ikke

er klar i 2028, at den ikke er fremtidssikret, at tariffen bliver begrænsende høj, hvilket vanskeliggør

den afgørende tilslutning af de første brugere. På samme vis som tilbagebetalingen af broer og tun-

neller ej heller belaster de første bilister mere end de fremtidige.

• Derfor bør det i kommende forhandlinger om finansiering af en dansk brintinfrastruktur aftales, at

infrastrukturejerne kan træffe en strategisk og markedsdrevet investeringsbeslutning om en frem-

tidssikret infrastruktur i Q2 2024.

• Det indebærer, at markedsaktørernes behov skal drive udviklingen af infrastrukturen samtidig med,

at infrastrukturejerne skal have en risikoafdækning, så de kan få godkendt en investeringsbeslutning

efter §4

baseret på markeds -signaler og analyser.

• Signaler og analyser, som kan bestå af bilaterale dialoger mellem infrastrukturejer og markedsaktør,

de 500+ mio. DKK som PtX-selskaberne allerede har anvendt i Danmark på modning af PtX-projek-

ter samt diverse analyser og rapporter vedr. forventet brug af dansk brintinfrastruktur og eksportpo-

tentiale. En ikke udtømmende liste er samlet i en oversigt herunder.

SIGNAL/ANALYSE

Modning af projekter

INDHOLD

500+ mio. DKK er investeret i modning af PtX-projekter i

Danmark

16, 17

Forventning om ca. 7 GW elektrolysekapacitet i 2030 og 17 GW

i 2040

AFSENDER

PtX-aktører

Analyseforudsætninger 2022

Markedsdialog i Danmark,

2022

Samfundsøkonomi

Tysk efterspørgsel

95 pct. af projekternes businesscase påvirkes positivt af en

brintinfrastruktur

Markedssignal om 14 GW elektrolyse i 2030

60 mia. DKK i positive samfundsøkonomi frem mod 2060 for

dansk brintinfrastruktur

Gasunie og Energinet i samarbejde om grænseoverskridende

infrastruktur

Stort tysk importbehov af brint via landbaseret rørført

infrastruktur på 9 og 57 GW i hhv. 2030 og 2050

Evida og Energinet

Gasunie og Energinet

Dansk potentiale for grøn

brinproduktion

Udnytter Danmark samtlige screenede danske arealer til

udbygning af vedvarende energi, og producerer brint af

den overskydende energi ud over Danmarks eget behov, vil

Danmark kunne eksportere omkring 200 TWh brint (57 GW

elektrolyse)

CIP Fonden

Tabel 1: Oversigt over signaler og analyser, som understreger behovet for en dansk-tysk brintinfrastruktur

• De forventede tidslinjer og konsekvenser for en Klassisk Open Season proces og en Strategisk Inve-

stering ses og analyseres herunder i hhv. Figur 1 og Tabel 2.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: Henvendelse af 6/11-23 fra Dansk Industri m.fl. om anmodning om foretræde vedr. anbefalinger ifm. finansiering af dansk brintinfrastruktur

2023

Klassisk Open Season

Systemoperatør

Finansielle

rammevilkår

Markedsmodel

2024

2025

• Indsamling af kontrakter

• Businesscase og dimensionering

• Godkendelse af businesscase

• Markedsdialog

• HoT med aftager

Bindende

infrastruktur-kontrakt

FID

Markedsaktør

FID

Strategisk investering

Systemoperatør

Finansielle

rammevilkår

Markedsmodel

FID

Markedsaktør

Lol med aftagere

• Markedsdialog

• HoT med aftager

FID

Bindende

infrastruktur-kontrakt

Noter: HoT = Head of Terms som beskriver en bindende producent/forbruger kontrakt, FID = Financial Investment Decision, LoI = Letter of Intent

Figur 1: Tidslinjer for en Klassisk Open Season og en Strategisk Investering

PARAMETER

KLASSISK OPEN SEASON

STRATEGISK INVESTERING

En FID i Q2 2024 betyder, at markedsaktørerne

bedre kan forhandle storskala kontrakter med

aftagerne, da der er vished om infrastrukturen

og en tilhørende opstartstarif.

En acceptabel transporttarif øger opbakningen

og forpligtelsen til at bruge infrastrukturen, så

den i højere grad kan overdimensioneres og

fremtidssikres.

Større chance for at indfri brintmålsætninger i

2028/2030, da infrastrukturejere og markeds-

aktører har hhv. 4,5 og 4 år efter FID til idriftsæt-

telse.

Øget risiko for staten, da statsgarantien skal

dække eventuelle omkostninger, hvis infrastruk-

turen udnyttes mindre end forventet.

Hønen og ægget problematik Stor usikkerhed omkring, hvor store mængder

markedsaktørerne kan forpligte sig med, da der

ikke er vished om infrastrukturen. Risiko for lav

opbakning til infrastrukturen grundet meget

høje transportbetalinger. Alternativt bliver der

kun opbakning til en for lav dimensionering af

infrastrukturen.

Indfrielse af 2028

målsætning

Stor risiko for ikke at have infrastruktur og

PtX-anlæg klar, da tidslinjen kun giver 3 år efter

FID for infrastrukturejere til myndighedsbe-

handling og etablering.

Minimal risiko for infrastrukturejerne, da bin-

dende tilsagn afgives forud for FID – og bruger

typisk skal betale den til enhver tid gældende

tarif. I et umodent marked vil denne risiko be-

grænse markedsaktørernes brug af systemet

Risikoallokering

Tabel 2: Konsekvenser ved de to ruter frem imod en FID

• En politisk aftale om en strategisk og markedsdrevet investering opfulgt af en statsgaranti vil således

kunne indfri de politiske målsætninger i 2028 og 2030. Inspireret bl.a. af foreslåede modeller bag

det tyske ”Core Grid”, bør risikoen afdækkes via en statsgaranti, som har meget begrænsede statsfi-

nansielle konsekvenser

og som, kun belaster de offentlige finanser, hvis infrastrukturen efter f.eks.

30 – 40 år udnyttes mindre end forventet. Finansieringsmodellen er bl.a. kendt fra finansiering af

tunneller, broer og andre store infrastrukturprojekter, hvor de første brugere ikke betaler mere end

senere tilkomne brugere.

• Ydermere vil staten være en sikker vinder i fremtidens grønne energisystem i form af indtægter fra

afgifter og skatter samt sikre indtægter via medejerskab i kommende havudbud. Dertil vil staten fra

2030 – 2039 have en samlet indtægt fra en elafgift på 0,4 øre/kWh på 2,4 mia. DKK for el anvendt til

elektrolyse og en indtægt på 4,3 mia. DKK fra 2040 – 2049

. Analyser har tilmed for 2030 estimeret

eksportgevinster (energihandel og teknologier) på mellem 3 – 36 mia. DKK samt 10.000 – 35.000

fuldtidsjobs tilknyttet PtX-branchen

• Energinet forventer en CAPEX-investering på 10 – 22 mia. DKK for et Jysk Backbone

og Evida

forventer en investering på 8,1 milliarder i en national brintinfrastruktur

. Som det ses af Figur 2

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: Henvendelse af 6/11-23 fra Dansk Industri m.fl. om anmodning om foretræde vedr. anbefalinger ifm. finansiering af dansk brintinfrastruktur

herunder, forventes investeringen i brintinfrastrukturen på 24 mia. DKK (Energinets investering sat

til 16 mia. DKK) at udgøre ca. 7 pct. sammenlignet med forventede investeringer i VE-produktion og

infrastruktur til den grønne omstilling fra 2023 – 2030 på ca. 340 mia. DKK frem mod 2030. Dertil

kommer de følgeinvesteringer, som infrastrukturen vil forløse via tiltrækning af udenlandsk kapital.

Investeringer, som har potentiale til i 2030 at skabe 10.000 – 35.000 grønne jobs, som hovedsageligt

forventes at være udenfor storbyerne.

INVESTERINGER I DANSK GRØN OMSTILLING 2023 – 2030

Mia. DKK

400

350

300

250

200

150

100

Elinfrastruktur

(DSO+TSO)

Hav-

vindmøller

Elektrolyse-

anlæg

Solceller

Landvind

Brint-

infrastruktur

Total

131

111

362

Figur 2: Investering i den grønne omstilling frem mod 2030 jf. Energistyrelsens Teknologikatalog og Analyseforudsætninger 2022. Forudsætninger og

kildehenvisninger for beregninger findes i Appendix A.

BAGGRUND FOR ANBEFALING II:

OM FLEKSIBLE ØKONOMISKE RAMMEVILKÅR FOR INFRASTRUKTUREJER

• Infrastrukturejerne er for el og gas underlagt en økonomisk regulering, som kræver at tarifbetalinger

skal afspejle afskrivninger og driftsomkostninger i hhv. elnet og rør.

• For brintinfrastruktur vil en tilsvarende økonomisk regulering give store udfordringer for brugerne af

infrastrukturen i opstarten, dvs. forventeligt minimum de første 10 år, fordi tarifferne vil være høje på

et ikke konkurrencedygtigt niveau. Dette er illustreret på figuren

herunder.

INVESTERINGER I DANSK GRØN OMSTILLING 2023 – 2030

EUR/MWh

Årlige transportomkostninger

(100% tarifbetaling)

Betalingsvillighed (Markedsdialog)

Årlige transportomkostninger

(100% tarifbetaling)

2031

2033

2035

2037

2039

2041

2043

2045

2047

2049

Note:

Transportomkostninger beregnet ved antagelse om 100% tarifbetaling ift. antaget betalingsvillighed

Figur 2: Investering i den grønne omstilling frem mod 2030 jf. Energistyrelsens Teknologikatalog og Analyseforudsætninger 2022.

Forudsætninger og kildehenvisninger for beregninger findes i Appendix A.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: Henvendelse af 6/11-23 fra Dansk Industri m.fl. om anmodning om foretræde vedr. anbefalinger ifm. finansiering af dansk brintinfrastruktur

• Der er i forbindelse med den politiske aftale om finansiering af brintinfrastruktur behov for at infra-

strukturejerne gives tilladelse til en fleksibel økonomisk regulering af brintinfrastrukturen. Hermed

kan der indføres et tarifloft, der sikrer tilslutning til den første brintinfrastruktur. Dette kræver fleksi-

bilitet til at udskyde afskrivninger til senere, hvor volumen i røret er steget.

• Arbejdsgruppen foreslår, at infrastrukturejerne både skal tillades at udskyde afskrivningen og afskri-

ve over 30 – 40 år. Den lange afskrivningshorisont er dels inspireret af eksisterende afskrivningsmo-

deller for gasinfrastrukturen, dels at brint er en uundgåelig byggesten i et CO

neutralt Europa og

dels at havudbudslicenserne tildeles for 30 – 35 år ad gangen.

• I Tyskland arbejdes der med forskellige tarifdesigns. Et eksempel herpå er et design hvor tariffen er

ens i det landsdækkende transmissionssystem og holdes fastlåst over en periode. Til det tidspunkt

opgøres indtægterne fra tarifbetalinger og et evt. underskud hos transmissionsejerne dækkes af

staten.

BAGGRUND FOR ANBEFALING III:

DANSKTYSK AFTALE OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE BRINTINFRASTRUKTUR

• Danmark har potentiale til at forløse et offshore vindeventyr på 10 – 35 GW

i hhv. 2030 og 2050

Det fulde potentiale bliver kun forløst, hvis elektricitet fra vindmøllerne omdannes til brint, da de

massive mængder strøm ikke kan optages af elnettet. Er der ingen brintinfrastruktur, så opstilles

der færre møller, som i højere grad vil blive nedreguleret. Elektriciteten kan derimod optages af

elektrolyseanlæg, hvormed brinten kan flyde til danske og tyske forbrugere. Sidstnævnte forventes

i høj grad at blive afhængige af import af brint, hvor seneste brintstrategi peger på et brintforbrug

på 95 – 130 TWh i 2030, hvoraf 50 – 70 pct. (42 – 91 TWh) forventes at blive importeret, svarende til

12 – 26 GW elektrolyse. I 2050 forventes importefterspørgslen via onshore rørinfrastruktur at nå op

på ca. 200 TWh

svarende til 57 GW elektrolysekapacitet.

• Men dekarboniseringen af den tyske industri er ikke direkte afhængig af Danmark. Det ses tydeligt,

når Tyskland indgår bilaterale aftaler med f.eks. Spanien

, Nederlandene

og Norge

. Danmark har

ligeledes en bilateral aftale, som nu bør bakkes op af en bindende politisk aftale mellem den tyske og

danske regering – ellers risikerer Danmarks VE-potentiale ikke at blive udnyttet, en reel risiko ifølge

signaler fra bl.a. den tyske interesseorganisation for brint, DWV, der i sine anbefalinger vedr. brintim-

port helt udelader Danmark som mulig importpartner.

• Hvis det øvre spænd på 6 GW elektrolysekapacitet (hvilket vil kræve ca. 11 – 12 GW havvind) i 2030

indfris, og det forudsættes, at det hele eksporteres, da vil Danmark kunne eksportere 21 TWh brint.

Til sammenligning var

hele

det danske energiforbrug i Produktionserhvervene i 2021 på 37 TWh

Energimæssigt udgør en fremtidig brinteksporten alene ca. 50 pct. af Produktionserhvervenes

nuværende energiforbrug, hvilket understreger, hvor stor en erhvervs- og dekarboniseringsmulighed

brinteksporten indebærer.

• Derfor bør den danske regering følge op på hensigtserklæringen fra marts 2023 om grænseover-

skridende brintinfrastruktur. En opfølgning, som skal sikre tilstrækkelig politisk opbakning til at

realisere en integreret dansk-tysk brintinfrastruktur i 2028. En sådan opfølgning, vil fra dansk side

opnå markant større gennemslagskraft, hvis det nationalt er aftalt, at der skal træffes FID i Q2 2024

for den danske del af infrastrukturen. Det vil øge sandsynligheden for, at Tyskland opprioriterer en

forbindelse til Danmark.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: Henvendelse af 6/11-23 fra Dansk Industri m.fl. om anmodning om foretræde vedr. anbefalinger ifm. finansiering af dansk brintinfrastruktur

BAGGRUND FOR ANBEFALING IV:

FREMTIDSSIKRET BRINTINFRASTRUKTUR

• Som illustreret ovenfor kan brintinfrastrukturen ikke udrulles som normal gasinfrastruktur, da

markedet ikke er modent endnu, og det vil medføre betydelige risici for, at de politiske målsætninger

ikke indfries. En strategisk investering med FID i Q2 2024 for infrastrukturen indebærer, at mar-

kedsaktørerne ikke kan levere en bindende infrastrukturkontrakt, da det er umuligt at fremskaffe en

færdig forhandlet aftagerkontrakt med f.eks. en tysk industriaktør på 1 – 2 år under stor regulatorisk

og markedsmæssig usikkerhed. Dermed skal staten, som det ses i Nederlandene og forventes i Tysk-

land, påtage sig en mere aktiv rolle, der indebærer en økonomisk risiko i tilfælde af, at infrastruktu-

ren udnyttes mindre end forventet.

• Det anbefales, at et jysk back bone skal dimensioneres til minimum 36’’, da det forventes at have den

rette størrelse, som er fremtidssikret og matcher de signaler for anvendelse, som industrien afgiver

og som kan sikre en lav transportomkostning i fremtiden

• En overdimensionering af infrastrukturen vil give en øget mulighed for markedsaktørerne til at afla-

ste elnettet frem til at brintinfrastrukturen udnyttes fuldt ud.

BAGGRUND FOR ANBEFALING V:

OM KONKURRENCEDYGTIG BRINTTRANSPORT I DANMARK

• Store investeringer foretages pt. ind i den europæiske PtX-sektor. Store internationale virksomheder

og investeringsselskaber screener de europæiske lande for, hvor deres næste store PtX-projekt kan

skyde op. Brintinfrastrukturens placering og brugsvilkår kommer til at få en afgørende betydning for,

hvor de næste store PtX-investering bliver placeret.

• For at øge chancen for udenlandske PtX-investeringer i Danmark, så skal brintinfrastrukturen være

konkurrencedygtig, så dansk brintinfrastruktur ikke pålægger unødig høj transportbetaling sam-

menlignet med øvrige europæiske lande.

• En nederlandsk og belgisk regering vil investere hhv. 5,6 og 1,8 mia. DKK i national brintinfrastruk-

tur

33, 34

og Tysklands regering undersøger pt. muligheden for en ensartet tarif, støtte til brug af infra-

strukturen samt finansiel dækning, hvis infrastrukturen udnyttes mindre end forventet

• Vores europæiske naboer er allerede i gang med at sikre en konkurrencedygtig brintinfrastruktur

og den danske regering bliver nødt til også at forholde sig til, hvorvidt statsstøtte også kan være en

mulighed for dansk brintinfrastruktur.

• Finansieringen af en eventuel statsstøtte til brintinfrastrukturen kan bl.a. muliggøres via Grøn

Fond.

Ovenstående anbefalinger og tilhørende baggrundsafsnit håber arbejdsgruppen, at arbejdet med finan-

siering af dansk brintinfrastruktur vil finde anvendeligt. Arbejdsgruppens medlemmer står naturligvis

til rådighed, hvis der er behov for opfølgende spørgsmål eller uddybninger.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: Henvendelse af 6/11-23 fra Dansk Industri m.fl. om anmodning om foretræde vedr. anbefalinger ifm. finansiering af dansk brintinfrastruktur

APPENDIX

Appendix A: Forudsætninger for beregninger i Figur 2

• Omkostninger til offshore vind stammer fra Energistyrelsens Teknologikatalog og inkluderer

turbine, forsikring, installering, fundament, sub station, rettighedserhvervelse, transport, kabler og

finansiering.

• Omkostninger til onshore vind stammer fra Energistyrelsens Teknologikatalog og inkluderer

projektudvikling, turbine, installering, finansiering, fundament, rettighedserhvervelse, transport og

kabler.

• Omkostninger til solceller stammer fra Energistyrelsens Teknologikatalog og inkluderer solcelle-mo-

dul, inverter, transformer, net tilslutning, installation, soft costs, restbalance af anlæg, mark-up og

uforudsete omkostninger.

• Omkostninger til elektrolyseanlæg stammer fra Energistyrelsens Teknologikatalog og inkluderer

omkostninger systemomkostninger, power electronics, gaskonditionering og balancering af anlæg.

• Tallene for Energistyrelsens Analyseforudsætninger (AF2022), dækker over fremtidige investeringer,

hvorfor antal MW installeret i 2022 er fratrukket AF2022’s forventede installerede kapacitet i 2030.

• Investeringer i TSO/DSO-nettet dækker investeringsomkostninger.

• Tilpasning for inflation og diskontering af ikke foretaget.

• Bagvedliggende beregninger kan udleveres

AKTIVER

Elinfrastruktur

(DSO+TSO)

DKK/MW

ANTAL

SAMLET INVE

STERING, MIA.

DKK

131 (49 for DSO 82

for TSO)

PCT. AF SAMLET

INVESTERING KILDER

Elnet til meget mere, Green Power Den-

mark, 2023, s. 10 (lave estimat)

Energinet, 2023 ”Energinet laver 3300

km elforbindelser – og meget mere er på

vej”. Tallet i artiklen, 41 mia. DKK, dækker

100 projekter fra 2023 – 2026. Tallet

er multipliceret med 2, da Energinet

forventer 100 yderligere projekter, som

notatet antager vil ske frem mod 2030.

Havvindmøller

18.625.000

5.945

111

AF2022 Datasæt

Teknologikatalog for elproduktion og

fjernvarme, s. 242

Elektrolyse

anlæg

(Alkanisk)

Solceller

5.746.000

6.874

AF2022 datasæt

Teknologikatalog for vedvarende

brændstoffer, s. 123:

2.309.500

15.891

AF2022 datasæt

Teknologikatalog for elproduktion og

fjernvarme, s. 272:

Landvind

7.904.450

2.564

AF2022 Datasæt

Teknologikatalog for elproduktion og

fjernvarme, s. 220

Brint

infrastruktur

Energinet, Feasibility studie, 2023 (mid-

terværdi på 16 mia. DKK

Evida, Cost-benefit analysis of a Danish

hydrogen infrastructure, 2022

Total

316

100

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: Henvendelse af 6/11-23 fra Dansk Industri m.fl. om anmodning om foretræde vedr. anbefalinger ifm. finansiering af dansk brintinfrastruktur

HENVISNINGER

Aftale om udvikling og fremme af brint og grønne brændstoffer af 15. marts 2022

Energinet feasibility studie, 2023 (midterværdi for investering, 16 mia. DKK, og samfundsøkonomisk gevinst, 52. mia. DKK)

Evida, Cost-benefit analyse af en dansk brintinfrastruktur, 2022

https://commission.europa.eu/strategy-and-policy/priorities-2019-2024/european-green-deal_da

CIP Fonden, 2023, ”Markedsvurdering”

Ved alle omregninger af brint er følgende antagelser anvendt: 5000 fuldlasttimer og 70 pct. effektivitet for elektrolyseanlæg og

brints nedre brændværdi på 0,033MWh/kg. Alle GW kapaciteter for elektrolyseanlæg er el-kapaciteter

Forudsat, at biobaseret elproduktion kan anvendes til RFNBO-godkendte brændsler

Hans Henrik Lindboe, EA Energianalyse, 2021: https://greenpowerdenmark.dk/nyheder/power-to-x-er-fjerde-paradigme-dan-

ske-vindmoelleeventyr

Evida, Energinet,2022, https://evida.dk/media/4a0pt5sg/markedsdialog-om-brintinfrastruktur.pdf

Klimalov, 2019, Afsnit IV

Regeringens strategi for global klimaindsats, 2020

BMWK, Fortschreibung der Nationalen Wasserstoffstrategie, Juli 2023, s. 6 (95 – 130 TWh i 2030) samt s. 9. (50 – 70 pct. impor-

teret)

Belgien og Nederlandene støtter investeringen i infrastrukturen og Tyskland forventes at afhjælpe infrastrukturejeres risici samt

støtte aktørernes brug af infrastrukturen. Detaljer fremgår i ’Baggrund for anbefaling IV’.

Det indebærer, at markedsaktørernes behov skal drive udviklingen af infrastrukturen samtidig med, at infrastrukturejerne skal

have en risikoafdækning, så de kan få godkendt en investeringsbeslutning efter §4 baseret på markeds -signaler og analyser.

H2 Energy har bl.a. investeret 200 mio. DKK i udvikling af brintanlægget i Esbjerg

CIP har investeret 150 mio. DKK i udvikling af HØST

Baseret på 15,6 GW kystnær vind, 6,2 GW landvind, 30 GW sol, 41 GW havvind

Hele lånebeløbet vil ikke belaste finansloven, men derimod kun den tilknyttede risikoprofil

Analyseforudsætninger 2022 og antaget 5000 fuldlasttimer for elektrolyseanlæg

Power-to-X Muligheder og erhvervspotentialer, Rambøll, 2021

Feasbility Studie, 2023: https://energinet.dk/media/xgqdx30e/resultater-fra-feasibility-studiet.pdf

Evida, 2022: https://evida.dk/media/adjgkjrs/deloitte-hydrogen-cba-report-dk-v6b.pdf

Energinet, Feasibility studie, 2023. https://energinet.dk/media/3g2htdyf/energinet-feasibility-rapport-2023.pdf

Gennemføres udmeldte havudbud indenfor tidsrammen forventes ca. 12 GW i 2030

Esbjerg Decleration, 2022

Energinet og Gasunie, 2023: https://en.energinet.dk/media/pjqnaedq/energinet-gasunie-rapport-2023.pdf

https://www.dw.com/en/germany-to-join-mediterranean-hydrogen-pipeline-project/a-64483071

https://www.cleanenergywire.org/news/germany-and-netherlands-aim-connect-hydrogen-grids

https://www.euractiv.com/section/energy/news/germany-norway-want-to-tie-the-knot-with-new-hydrogen-pipeline/

Produktionserhverv omfatter landbrug, skovbrug og gartneri, fiskeri, fremstillingsvirksomhed (ekskl. raffinaderier) samt bygge-

og anlægsvirksomhed – Energistatistik 2021, s. 28: https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Statistik/energistatistik2021.pdf

Se Figur 6. feasibility-studie-for-jysk-brint-transmissionsnet-forudstninger-og-forelbige-analyser.pdf (energinet.dk)

https://www.reuters.com/markets/europe/dutch-government-invest-750-mln-euros-develop-hydrogen-network-2022-06-29/

https://www.hydrogeninsight.com/policy/belgium-approves-250m-of-public-funding-for-hydrogen-pipelines-throug-

hout-country-and-into-germany/2-1-1487495

https://dserver.bundestag.de/btd/20/079/2007915.pdf

10)

11)

12)

13)

14)

15)

16)

17)

18)

19)

20)

21)

22)

23)

24)

25)

26)

27)

28)

29)

30)

31)

32)

33)

34)

35)