KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 424: Orientering om statens energiforbrug 2023, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
KEF Alm.del Bilag 424
Offentligt

Opgørelse over statens energiforbrug i 2023

Kontor/afdeling

Energieffektivisering og data

Dato

25-09-2024

Indledning

Det følger af § 21 i cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner

for peri-

oden 2021-2030 (herefter »cirkulæret«), at Energistyrelsen skal udarbejde en årlig

opgørelse over energiforbruget i staten for det foregående år, på baggrund af mini-

steriernes og tilhørende institutioners indberetninger af energi- og vandforbrug i da-

tabasen ’Offentligt Energiforbrug’ (OEF). Opgørelsen fremsendes til Folketingets

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg inden den 1. oktober det efterfølgende år.

Dette notat indeholder en opgørelse over statens energiforbrug for 2023, fordelt på

de enkelte ministerier, samt en orientering om relevante udmeldinger for det offentli-

ges energiforbrug fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets

Køreplan for energi-

effektivitet

og kommende EU-forpligtelser relateret til hhv. den offentlige sektors sam-

lede energiforbrug og offentlige bygningers energimæssige stand.

Resumé af opgørelsen

Opgørelsen viser, at det samlede energiforbrug for statens institutioner i 2023 var på

1.817 GWh. Heraf udgør 38 pct. elforbrug og 62 pct. varmeforbrug i statens bygnin-

ger. Staten har samlet set reduceret det faktiske energiforbrug i statens bygninger

med 159 GWh (170 GWh inkl. procesenergi) fra 2020 til 2023, hvilket svarer til en

reduktion på 8 pct. ift. energiforbruget i 2020.

Statens ene energisparemål gælder for bygninger, som er ejet og benyttet af den

statslige forvaltning (departement, styrelser m.fl.), og indebærer en reduktion af ener-

giforbruget med 42,48 GWh i 2030 ift. 2020. Staten har pr. 2023 opnået besparelser

for ca. 16 GWh i disse bygninger, hvilket svarer til ca. 39 pct. af målsætningen for

2030.

Statens andet energisparemål gælder for statslige institutioners øvrige bygninger

(selvejende institutioner, private lejemål, m.fl.) og indebærer energibesparelser sva-

rende til mindst 10 pct. i 2030 ift. energiforbruget i 2020. Energiforbruget er pr. 2023

reduceret med ca. 158 GWh i disse bygninger, hvilket svarer til et fald på ca. 9 pct.

ift. energiforbruget i 2020.

J nr.

2024 - 11685

/SHP/NHHB

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Cirkulære nr. 9909 af 9. december 2020 om energieffektivisering i statens institutioner.

T: +45 3392 6700

E: [email protected]

www.ens.dk

Side 1/5

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 424: Orientering om statens energiforbrug 2023, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Energisparemål i staten

De enkelte ministerier med tilhørende institutioner m.v. er forpligtet til samlet set at

reducere energiforbruget i bygninger, som er ejet og benyttet af den statslige for-

valtning (departement, styrelser el.lign.) med 42,48 GWh inden 2030 set i forhold til

energiforbruget i 2020. Forpligtelsen implementerer dele af art. 5 i gældende ener-

gieffektivitetsdirektiv (Link

til direktivet).

Derudover følger det af et nationalt fastsat energisparemål, at der skal opnås ener-

gibesparelser i de statslige institutioners øvrige bygninger, som ikke er omfattet af

ovenstående energisparemål (selvejende institutioner, private lejemål, m.fl.), og de-

res øvrige energiforbrug, på mindst 10 pct. frem mod 2030,

jf. cirkulærets § 7, stk.

Foruden energiforbruget skal vandforbruget også reduceres i alle statens bygnin-

ger inden 2030.

De opnåede energibesparelser ses i forhold til et estimeret energiforbrug for 2020,

der er beregnet som en middelværdi af energiforbruget i 2017, 2018 og 2019. Det

skyldes et væsentligt lavere aktivitetsniveau i statens bygninger i 2020 pga. covid-

, der betyder, at forbruget ikke er retvisende. Da energisparekravet,

jf. artikel 5 i

gældende energieffektivitetsdirektiv,

udgør et krav om realisering af energibespa-

relser, forekommer indberetningen i absolutte tal, hvor der tages højde for eksterne

forhold ved opfølgning på de opnåede energibesparelser. Det sker ved, at energi-

forbruget korrigeres, iht. ændringer i areal og årsværk, samt at varmeforbrug grad-

dagekorrigeres

Statens energiforbrug 2023

Opgørelsen over statens energiforbrug for 2023 foretages med udgangspunkt i den

ministerielle sammensætning, som den så ud efter regeringsdannelsen ultimo 2022.

I forbindelse med den årlige indberetning af energiforbrug samt areal- og årsværkstal

i databasen ’Offentligt Energiforbrug’ (OEF) mangler nogle ministerier fortsat at ind-

berette data for et mindre antal adresser. Der mangler komplet indberetning fra 51

arbejdssteder, svarende til 3,2 pct. af statens arbejdssteder. For adresserne, hvor

energiforbruget mangler, er forbrugstallet fremskrevet ved brug af tidligere års ind-

beretninger. Energistyrelsen har taget kontakt til de pågældende ministerier med

henblik på at sikre data for energiforbruget på disse arbejdssteder. Såfremt efterind-

beretningen mod forventning giver anledning til væsentlige ændringer i den samlede

opgørelse over statens energiforbrug for 2023, vil Klima-, Energi- og Forsyningsud-

valget blive orienteret.

Se notat om metoden for etablering af basisår-2020 i databasen ’Offentligt Energiforbrug’ (OEF) på

Energistyrelsens hjemmeside www.ens.dk.

Se notat om graddagekorrektion af det indberettede varmeforbrug i databasen for Offentligt Energifor-

brug (OEF) på Energistyrelsens hjemmeside www.ens.dk.

Side 2/5

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 424: Orientering om statens energiforbrug 2023, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

På baggrund af ministeriernes indberetninger har Energistyrelsen udarbejdet en op-

gørelse over statens samlede energiforbrug for 2023, fordelt på elektricitet, varme,

fjernkøling og procesenergi,

jf. tabel 1.

Tabel 1. Statens energiforbrug for 2023

Ministerie

Elforbrug

[MWh]

Varmeforbrug

[MWh]

Fjernkøling

[MWh]

Procesenergi

[MWh]

Total

[MWh]

Beskæftigelsesministeriet

Børne- og Undervisningsministeriet

Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet

Erhvervsministeriet

Finansministeriet

Forsvarsministeriet

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Justitsministeriet

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Kulturministeriet

Miljøministeriet

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og

Fiskeri

Skatteministeriet

Social-, Bolig- og Ældreministeriet

Statsministeriet

Sundhedsministeriet

Transportministeriet

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Udenrigsministeriet

Udlændinge- og Integrationsministeriet

By-, Land- og Kirkeministeriet

I alt

2.034

126.247

1.526

2.298

1.863

127.002

15.348

51.986

6.903

22.449

2.593

3.695

8.169

1.733

208

196

3.072

252.782

2.271

4.677

290

637.341

3.777

328.906

1.682

3.470

2.621

206.588

11.731

103.023

5.384

35.282

4.865

3.211

17.038

4.902

588

504

3.802

331.678

3.979

16.364

1.412

1.090.808

324

187

3.715

657

12.340

17.360

306

67.859

2.224

5.862

455.192

3.227

6.074

4.511

333.590

27.079

155.333

12.473

61.445

7.459

6.906

25.207

6.635

796

701

75.390

599.025

6.250

21.041

1.701

70.388

1.815.897

Anm.: Data er baseret på ministeriernes og tilhørende institutioners m.v. egne indberetninger af energiforbruget i databasen

’Offentligt Energiforbrug’ (OEF). Varmeforbruget er graddagekorrigeret.

Kilde: Energistyrelsen (2024).

Ministeriernes indberetninger viser, at staten samlet set har reduceret det faktiske

energiforbrug i statens bygninger med 159 GWh fra 2020 til 2023. Det svarer til en

reduktion af det faktiske energiforbrug på ca. 8 pct. (uden procesenergi), set i forhold

Side 3/5

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 424: Orientering om statens energiforbrug 2023, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

til energiforbruget i 2020,

jf. tabel 2.

Hvis procesenergi medtages, er reduktionen i

energiforbruget på 170 GWh svarende til ca. 9 pct., set i forhold til energiforbruget i

2020.

Tabel 2. Udviklingen i statens energiforbrug fra 2020 til 2023 (i pct.)

Ministerie

Energiforbrug

pr. m2

Energiforbrug

pr. årsværk*

Beskæftigelsesministeriet

Børne- og Undervisningsministeriet

Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet

Erhvervsministeriet

Finansministeriet

Forsvarsministeriet

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Justitsministeriet

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Kulturministeriet

Miljøministeriet

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Skatteministeriet

Social-, Bolig- og Ældreministeriet

Statsministeriet

Sundhedsministeriet

Transportministeriet

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Udenrigsministeriet

Udlændinge- og Integrationsministeriet

By-, Land- og Kirkeministeriet

I alt

-16

-28

-27

-7

-9

-17

-22

-25

-33

-10

-15

-8

-16

-13

-17

-31

-4

-10

-13

-21

-23

-10

-25

-58

-13

-7

-8

-22

-10

-19

-18

-11

-35

-42

-4

-3

-19

-11

-35

-25

-2

-11

-38

-57

-10

-23

-11

-36

-11

Anm.: Data er baseret på ministeriernes og tilhørende institutioners m.v. egne indberetninger af

energiforbruget i databasen ’Offentligt Energiforbrug’ (OEF). Energiforbruget omfatter ikke

procesenergi.

*Årsværk omfatter antal fuldtidsansatte, og inkluderer ikke brugere af bygningerne,

herunder studerende m.m.

Kilde: Energistyrelsen (2024).

Side 4/5

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 424: Orientering om statens energiforbrug 2023, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Ses der isoleret på det nationalt fastsatte energisparemål, der omfatter bygninger i

selvejende institutioner, private lejemål, m.fl., og disses øvrige energiforbrug, er

energiforbruget reduceret med 158 GWh fra 2020 til 2023. Det svarer til en reduktion

på ca. 9 pct., set i forhold til energiforbruget i 2020. Derudover er der sket en samlet

reduktion af vandforbruget på 4 pct. (ca. 111 tm

) fra 2020 til 2023. Ses der på ener-

giforbruget i forhold til 2022, er energiforbruget uden procesenergi steget med ca. 1

pct. Dertil er procesenergien faldet i 2023.

Reduktionen i energiforbruget kan dels skyldes flere eksterne forhold, herunder at

store dele af energiforbruget for 2020 er estimeret ud fra et gennemsnit af energifor-

bruget fra forrige år, hvilket kan have været højere end det reelle forbrug. Dertil har

flere af ministerierne og tilhørende institutioner valgt at opretholde forskellige energi-

sparetiltag efter den ophævede ministerielle instruks vedr. krav om temperatursænk-

ning til 19 grader i vinterhalvåret 2022/23, samt slukning af unødvendig belysning og

justering af driftstider m.v., som følge af energikrisen.

Orientering om

Køreplan for energieffektivitet

og nye EU-krav

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet udgav i juni 2024

Køreplan for energieffek-

tivitet,

der rammesætter den eksisterende indsats vedr. energieffektivisering, samt

den fremadrettede indsats. Det beskrives bl.a., hvordan det omarbejdede energief-

fektivitetsdirektiv stiller udvidede krav til energieffektivisering i det offentlige, herun-

der krav til den offentlige sektors samlede energiforbrug og krav til energirenoverin-

ger af offentlige bygninger. Det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv skal senest

være implementeret i Danmark den 11. oktober 2025.

Ifølge det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 5 skal Danmark sikre, at

den offentlige sektors energiforbrug årligt reduceres fra 11. oktober 2025 til og med

2030. Konkret skal Danmark opnå en årlig energireduktion på 1,9 pct. (ift. energifor-

bruget i 2021) for den offentlige sektors slutforbrug. Reduktionskravet gælder alle

offentlige organer, herunder også kommuner og regioner, som tidligere ikke har væ-

ret omfattet af direktivet.

Ifølge det nye energieffektivitetsdirektivs artikel 6 skal Danmark sikre, at mindst 3

pct. af offentligt ejede bygninger over 250 m

energirenoveres årligt. Kravet tager

afsæt i offentlige bygninger på tværs af både staten, kommuner og regioner, der pr.

1. januar 2024 er klassificeret til at være under niveauet for ’næsten energineutrale

bygninger’, hvilket,

jf. vejledning til bygningsreglementet,

bl.a. svarer til energimærke

B, hvoraf 3 pct. hvert år skal renoveres op til dette niveau.

Dertil vil KEFM fra 2026 hvert 2. år,

jf. Køreplan for energieffektivitet,

give status på

opfyldelsen for nye krav til energireduktioner i det offentlige, energispareforpligtelsen

samt EU’s fælles energisparemål.

Side 5/5