Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
25-09-2024
J nr.
2022 - 3432
Akt-id
511459
Orientering om statens energiforbrug 2023
Til udvalgets orientering fremsender jeg hermed Energistyrelsens opgørelse for sta-
tens og ministeriernes energiforbrug i 2023, samt orientering om relevante udmeldin-
ger fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets
Køreplan for energieffektivitet
af juni
2024, herunder om kommende udvidede krav til energiforbruget i det offentlige. Op-
gørelsen er udarbejdet i medfør af cirkulære om energieffektivisering i statens institu-
tioner. Staten er,
jf. cirkulæret,
forpligtet til at reducere energiforbruget i den statslige
forvaltning for perioden 2021-2030, set i forhold til energiforbruget i 2020.
Som det fremgår af Energistyrelsens opgørelse, var statens samlede energiforbrug i
2023 på 1.817 GWh, og staten har samlet set reduceret det faktiske energiforbrug i
statens bygninger med 159 GWh fra 2020 til 2023. Det svarer til en reduktion af det
faktiske energiforbrug på ca. 8 pct. i samme periode.
For statens ene energisparemål, der omfatter bygninger ejet og benyttet af den stats-
lige forvaltning (departement, styrelser el.lign.), har staten pr. 2023 opnået besparel-
ser svarende til ca. 39 pct. af målsætningen for 2030. For statens andet energispare-
mål, der gælder for statslige institutioners øvrige bygninger (selvejende institutioner,
private lejemål, m.fl.), er energiforbruget pr. 2023 reduceret med ca. 9 pct. ift. energi-
forbruget i 2020, hvor kravet er en reduktion på mindst 10 pct. i 2030.
Reduktionen i energiforbruget vurderes til dels at skyldes, at ministerierne fortsat har
haft fokus på deres energiforbrug, herunder bl.a. energieffektiv adfærd i deres byg-
ninger og de indsatser, der blev indført under energikrisen såsom temperatursænk-
ning i vinterhalvåret, slukning af unødvendig belysning og justering af driftstider m.m.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/1