Bekendtgørelse om tilslutning til det sammenkoblede brintsystem
(Version af 4. september 2024)
Bekendtgørelse om tilslutning til det sammenkoblede brintsystem
I medfør af § 2 a, stk. 3, §11, stk. 2, § 12, stk. 3, § 14, stk. 2, §18, stk. 6, § 23, stk. 2, §
41 a, stk. 1 og § 52 i lov om gasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1100 af 16. august
2023, som ændret ved lov nr. [X] af 1. januar 2025, og i medfør af § 4, stk. 10, i lov om
Energinet, jf. lovbekendtgørelse nr. 271 af 9. marts 2023, som ændret ved lov nr. [X] af
1. januar 2025, fastsættes:
Kapitel 1
Anvendelsesområde og definitioner
§ 1.
Bekendtgørelsen finder anvendelse for transmissionsselskaber,
transmissionssystemejere, systemoperatører og distributionsselskaber ved tilslutning af
systembrugere til det sammenkoblede brintsystem.
Stk. 2
Bekendtgørelsen finder også anvendelse for transmissionsselskaber,
transmissionssystemejere, systemoperatører og distributionsselskaber ved tilslutning af
systembrugere til brintklynger.
§ 2.
I denne bekendtgørelse forstås ved:
1) Det sammenkoblede brintsystem: Flere systemer, der er indbyrdes forbundne og
hvori der injiceres, aftages og transporteres brint. De enkelte dele af systemet afgrænses
over for hinanden ved brug af balanceringszoner og sammenkoblingspunkter.
2) Brintklynge: System, der ikke er en sammenkoblet del af et system eller er koblet
sammen i ikke væsentlig grad, og hvori der injiceres, aftages og transporteres brint.