Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
KEF Alm.del Bilag 419
Offentligt
2908645_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
20-09-2024
J nr.
Akt-id
509042
Orientering om at bekendtgørelse sendes i høring
Til udvalgets orientering fremsendes hermed høringsbrev og udkast til bekendt-
gørelse om tilslutning til evt. sammenkoblet brintsystem.
Formålet med bekendtgørelsen er udnytte hjemlen i
Lovforslag om regler for til-
slutning og lagring for gas samt roller og ansvar for gasforsyningssikkerhed m.v.
til at fastsætte de nærmere regler for tilslutning af systembrugerne til et evt.
sammenkoblet brintsystem. Omtalte lovforslag fremsættes i okt. 2024 og ikraft-
træden af bekendtgørelsen forudsætter derfor, at lovforslaget vedtages.
Bekendtgørelsen fastsætter, at brintinfrastrukturselskaber skal anvise et tilslut-
ningspunkt ved anmodning fra en systembruger, såfremt systembrugeren opfyl-
der betingelser for tilslutning. Forvaltningsloven gælder for afgørelser om anvis-
ning af tilslutningspunkt, og afgørelserne kan påklages til Forsyningstilsynet.
Dertil tilsiger reglerne, at tilslutningsanlæg (rør og tekniske anlæg til kompres-
sion) skal ejes, drives og etableres af systembrugere med den undtagelse, at
systembrugere kan anvende en serviceudbyder (fx Evida) til etablering og drift.
Bekendtgørelsen sendes i ekstern høring d. 20. sep. 2024 med frist for afgivelse
af høringssvar d. 18. okt. 2024. Jeg vil ved udstedelsen af bekendtgørelsen
oversende endelig bekendtgørelse samt høringsnotat til udvalget.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/1