Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
KEF Alm.del Bilag 417
Offentligt
2906133_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
16-09-2024
J nr.
2024 - 3717
Orientering om sagsbehandlingsstop for træpillefyr i skrotningsordningen
Kære udvalgsmedlemmer
Energistyrelsen blev i slutningen af juni 2024 bekendt med, at der i skrotnings-
ordningen er ydet støtte til boligejere med træpillefyr, som potentiel er i strid
med EU's statsstøtteregler. Skrotningsordningen giver støtte til varmepumpe på
abonnement ved skift væk fra olie-, gas- eller træpillefyr.
Den nye gruppefritagelsesforordning, som havde implementeringsfrist 1. januar
2024, betyder, at boliger skal have et energimærke, hvis de skal have tilskud til
en varmepumpe gennem skrotningsordningen.
Energistyrelsen har givet 32 tilsagn gennem skrotningsordningen til boliger med
træpillefyr uden energimærke siden 1. januar 2024.
Energistyrelsen satte sagsbehandlingen af ansøgninger fra alle husstande med
træpillefyr i bero i juni, da der i skrotningsordningen ikke er krav om energi-
mærkning af bygningen forud for ansøgning om tilskud. Energistyrelsen påbe-
gynder ikke sagsbehandlingen igen, førend der er fundet en løsning på sagen.
Mit fokus er på at få afklaret og løst ovenstående udfordringer på en måde, så
boligejerne berøres mindst muligt. Jeg vil orientere udvalget igen, når der er nyt
om sagen.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/1