Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
KEF Alm.del Bilag 415
Offentligt
2907648_0001.png
September 2024
Forskning og innovation
målrettet klimaomstillingen
Et diskussionsoplæg til regeringens
strategiske arbejde med at fremme grøn
forskning og innovation
klimaraadet.dk
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 415: Klimarådets diskussionsoplæg Forskning og innovation målrettet klimaomstillingen
2907648_0002.png
Indholdsfortegnelse
Forord ............................................................................................................................................. 3
1.
Klimarelateret forskning og innovation er afgørende for at begrænse klimaforandringerne .... 5
1.1.
1.2.
1.3.
Globale behov for klimarelateret forskning og innovation .............................................................................. 5
Danske behov for forskning og innovation i et langsigtet perspektiv ............................................................. 7
Regeringens eksisterende strategi for grøn forskning og innovation ........................................................... 10
2.
3.
Dansk vindmølleteknologi med stort globalt aftryk ............................................................... 12
Tre indikatorer til at informere prioriteringerne i den strategiske indsats ............................... 15
3.1.
3.2.
3.3.
3.4.
Indikatorernes muligheder og begrænsninger ............................................................................................. 16
Indikator 1: Offentlige investeringer i klimarelateret forskning, udvikling og demonstration ......................... 17
Indikator 2: Klimarelaterede patenter .......................................................................................................... 24
Indikator 3: Klimarelateret vareeksport ........................................................................................................ 29
4.
Opsamling og nye spørgsmål .............................................................................................. 36
4.1.
4.2.
Danske forudsætninger for at bidrage med klimarelaterede løsninger ........................................................ 36
Væsentlige spørgsmål til udformningen af den strategiske indsats ............................................................. 39
5.
Referencer ........................................................................................................................... 42
Side 2
Forskning og innovation målrettet klimaomstillingen
September 2024
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 415: Klimarådets diskussionsoplæg Forskning og innovation målrettet klimaomstillingen
2907648_0003.png
Forord
Verden har aldrig tidligere udledt flere drivhusgasser end i 2022, og udledningerne ser ud til at være forøget i 2023.
1
Det
kræver både strukturelle og adfærdsmæssige forandringer af, hvad der produceres og forbruges, samt ny teknologi til at
reducere udledningerne, så Parisaftalens temperaturmålsætning kan overholdes. Der er veludviklede teknologiske
løsninger, som er i færd med at blive implementeret i mange lande. Blandt andet i form af stigende brug af vind- og
solenergi og elbiler. Her er der særligt brug for viden om systemer og tiltag, der kan understøtte en hastig og vellykket
udbredelse.
Der er imidlertid større udfordringer med at finde løsninger inden for tung industri, tung transport, fødevaresektoren,
affaldssektoren samt behovet for negative udledninger. Det skyldes, at omstillingshastigheden har været for langsom.
Klimarådets analyse
Danmarks klimamål i 2050
viste med scenarier, hvordan både teknologiske løsninger og
strukturelle og adfærdsmæssige forandringer kan være afgørende for at kunne nå Danmarks langsigtede klimamål.
Samtidig mangler der løsninger til at nedbringe det globale klimaaftryk fra Danmarks forbrug, som er halvanden gang så
stort som vores territorielle udledninger. På disse mere vanskelige områder er der både behov for langsigtet udvikling af
nye teknologier samt viden om, hvordan man opnår vellykkede strukturelle og adfærdsmæssige forandringer.
Dette diskussionsoplæg ser nærmere på tre indikatorer for, hvor godt Danmark har gjort det inden for udvikling og
udbredelse af klimateknologi ved hjælp af internationale sammenligninger. Det kan give relevant information om
Danmarks forudsætninger for fremtidige bidrag til danske og globale reduktioner gennem forskning og innovation.
Indikatorerne belyser klimarelaterede offentlige investeringer i forskning, udvikling og demonstration (FUD), patenter
og eksport. Indikatorerne kan bidrage med relevant viden for politiske beslutningstagere i de kommende år. I 2025 skal
Folketinget fastlægge et klimamål for 2035, hvilket giver en anledning til at løfte det politiske fokus fra klimamålet i 2030
og se på de mere langsigtede udfordringer, hvor strategisk forskning og innovation bliver vigtige virkemidler. I den
anledning vil det give mening at genbesøge den grønne forsknings- og innovationsstrategi fra 2020 og evaluere
indsatserne og prioriteringerne.
Til samme formål udkommer Regeringens
ekspertgruppe om forskningens betydning for den grønne omstilling
i år med
sin analyseramme til at understøtte strategiske prioriteringer på området. Analyserammen vil kunne bruges til arbejdet
med at evaluere og prioritere indsatserne. Endelig har regeringen annonceret, at den vil udsende et politisk udspil i år
med henblik på at styrke den strategiske forsknings- og innovationsindsats for at fremme grønne løsninger. Udspillet kan
med fordel igangsætte et arbejde med at forberede de kommende strategiske beslutninger.
De tre indikatorer i dette notat kan bidrage til at styrke vidensgrundlaget, der understøtter de kommende strategiske
beslutninger. De kan imidlertid ikke stå alene, da der er mange andre relevante informationer, som er nødvendige for at
kunne træffe beslutninger på et velinformeret grundlag. Blandt andet er datamaterialet mest velegnet til at belyse
teknologiudvikling, mens der er også behov for indsatser, der kan fremme adfærdsmæssige forandringer og vellykket
udvikling af vores energisystem.
Side 3
Forskning og innovation målrettet klimaomstillingen
September 2024
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 415: Klimarådets diskussionsoplæg Forskning og innovation målrettet klimaomstillingen
2907648_0004.png
Budskaber om forskning og innovation målrettet klimaomstillingen
Forskning og innovation har en væsentlig rolle i omstillingen
Forskning og innovation målrettet klimaomstillingen er væsentligt, både for at Danmark kan nå sit klimamål i
2050, og for at verden som helhed kan overholde Parisaftalen. Danmark er et lille land, men har med
udvikling af vindmølleteknologi vist, at små lande også kan bidrage betydeligt til den globale indsats ved at
frembringe og udbrede klimarelaterede teknologier og løsninger.
Danmarks strategiske forskning og innovation er vigtig for at omsætte idéer til positive klimaeffekter
Både grundforskningen og den strategiske forsknings- og innovationsindsats er vigtige i bestræbelserne på
at opnå globale klimaeffekter på relativt kort tid. Det vil i det kommende år være relevant at evaluere og
overveje den strategiske indsats, når der skal fastlægges et klimamål for 2035, og når regeringens
ekspertgruppe har bidraget med en analyseramme til at understøtte strategiske prioriteringer på området.
Mere data kan styrke beslutningsgrundlaget for den strategiske indsats
Klimarådet har tidligere vurderet, at der med fordel kan anvendes mere data til at monitorere, evaluere og
prioritere indsatser inden for forsknings- og innovationspolitikken. Derfor fremlægger og analyserer notatet
tre indikatorer, der fokuserer på forskellige modenhedsniveauer af løsninger, som er relevante for at nå
Danmarks klimamål i 2050, og som kan bidrage til globale reduktioner:
•
•
•
Offentlige investeringer i klimarelateret forskning, udvikling og demonstration (FUD)
Klimarelaterede patenter
Klimarelateret eksport
Kan Danmark skabe nye klimafremskridt med samme effekt som vindenergiteknologi?
Vindenergiteknologi har i mange år udgjort kernen af Danmarks globale bidrag inden for forskning og innovation
målrettet klimarelaterede teknologier. Danmark har løftet en betydelig del af den historiske forskning, udvikling og
demonstration, og har i tiltagende grad opnået en stor specialisering inden for patenter og eksport af
vindenergiteknologi. Der er nu adskillige andre udfordringer med klimaomstillingen, hvor der er behov for lignende
succeshistorier, der fører til hurtig udvikling og udbredelse af klimavenlige løsninger.
Der er ikke tydelige tegn på en tilsvarende ny specialisering
Selv om Danmark har gode forudsætninger på en række områder, er der ikke klare tegn på, at Danmark vil få en
ny specialisering, som kan få globale klimaeffekter på niveau med vindenergiteknologien. Power-to-X kan muligvis
have de bedste forudsætninger, fordi staten i mange år har investeret markant i forskning, udvikling og
demonstration, og der er udtaget mange patenter pr. indbygger. Mange andre lande satser dog også på området.
Det kræver ressourcer og prioriteringer for at kunne gøre en forskel på globalt plan
Skal et lille land som Danmark være førende inden for andre områder end vindenergiteknologi, er det værd at
overveje, om den nuværende indsats sikrer nok ’kritisk masse’ til at kunne gøre en forskel på globalt plan. Det
omfatter fx tilstrækkelige investeringer i ressourcer til forskning, udvikling og demonstration, samarbejds-
muligheder på tværs af universiteter, erhvervsliv og landegrænser, testfaciliteter samt efterspørgsel på nye
løsninger.
Væsentlige spørgsmål til udformningen af den strategiske indsats
Når den strategiske indsats skal evalueres og muligvis ændres, bør regeringen overveje disse spørgsmål:
•
•
•
•
•
Hvordan får forsknings- og innovationsindsatsen størst mulig effekt på danske og globale udledninger?
Hvordan balanceres behovet for risikospredning og tilstrækkelig koncentration af ressourcer i indsatserne?
Hvordan fremmer man bedst adfærdsændringer og systemintegration?
Hvordan kan indsatser for at udvikle og udbrede klimarelaterede løsninger bedst kombineres?
Hvordan sikres den nødvendige læring af forsknings- og innovationspolitikken?
Side 4
Forskning og innovation målrettet klimaomstillingen
September 2024
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 415: Klimarådets diskussionsoplæg Forskning og innovation målrettet klimaomstillingen
2907648_0005.png
1. Klimarelateret forskning og innovation er afgørende for at begrænse
klimaforandringerne
I dette hovedafsnit belyses de globale og danske behov for klimarelateret forskning og innovation, samt hvordan den
hidtidige strategiske indsats i Danmark har forsøgt at frembringe nye løsninger til klimaomstillingen. De globale behov
for forskning og innovation undersøges med afsæt i det internationale energiagenturs (IEA) scenarie for at opnå
nettonuludledninger i 2050, mens de danske behov for forskning og innovation identificeres ved hjælp af Klimarådets
analyse
Danmarks Klimamål i 2050.
1.1. Globale behov for klimarelateret forskning og innovation
Der er fortsat store udfordringer med at nedbringe de globale drivhusgasudledninger
CO
2
-udledningerne var i 2023 tilbage på det hidtidigt højeste
niveau fra 2019 (40,9 Gt CO
2
).
2
Hertil kommer andre
drivhusgasudledninger fra fødevareproduktionen og
metanudslip, som har været støt stigende
3
. Selv om der løbende
er blevet udviklet en række teknologiske løsninger, som har
bidraget til at begrænse udledningen af drivhusgasser, har det
altså endnu ikke ført til en faldende tendens for de samlede
udledninger.
Rapporten
State of Climate Action 2023,
udgivet i samarbejde af
blandt andet FN, Climate Action Tracker og World Resources
Institute, ser på 42 indikatorer for den globale klimaomstilling.
Rapporten konkluderer, at kun én indikator ud af de 42
indikatorer tyder på, at verden er på vej mod et 1,5-
gradsscenarie, hvilket er udbredelsen af elbiler.
Figur 1.1 Globale CO
2
e-udledninger fordelt på
sektorer i 2021 (GtCO
2
e)
12
20,7
8,1
I alt:
56,8 Gt CO
2
e
3,2
10,4
Energi
Affald
Transport
2,4
Bygninger
Landbrug, skovbrug
og anden arealanvendelse
Industri
Næsten halvdelen af udledningerne sker inden for
sektorer med få modne teknologier
Kilde: State of Climate Action 2023 på baggrund af EU EDGAR
Der er flest tilgængelige løsninger inden for vejtransport og energiproduktion, blandt andet pga. udbredelsen af
vedvarende energikilder og elbiler. Men næsten halvdelen af verdens årlige udledninger finder sted inden for tung
industri, tung transport, affald, og landbrug, skovbrug og anden arealanvendelse, hvor der er færre lovende teknologiske
løsninger på kort sigt. Figur 1.1 viser den overordnede fordeling af drivhusgasudledninger på sektorer i 2021, hvor de
ovennævnte udfordrende områder enten udgør hoved- eller underkategorier.
Det Internationale Energiagentur, IEA, har udviklet et scenarie for, hvordan der kan opnås nettonuludledninger af CO
2
fra energirelaterede og industrielle aktiviteter i 2050. Som med alle scenarieanalyser er resultaterne ikke præcise billeder
af hvordan fremtiden vil blive, men kan bruges som inspiration til at redegøre for, hvad det vil kræve at leve op til
Parisaftalens ambitionsniveau. Nettonulscenariet er beregnet til at designe en global energi- og industrisektor, som med
50% sandsynlighed er kompatibel med at overholde Parisaftalens ambition om maksimalt 1,5-graders
temperaturstigning.
Der skal derfor føjes tiltag til scenariet, der sikrer reduktion af drivhusgasser inden for landbrug, skovbrug og anden
arealanvendelse. IEA peger på behovet for at bremse skovrydning og i stedet plante nye skove, men de giver kun få
indikationer af, hvordan reduktion af de landbrugsrelaterede udledninger kan understøtte temperaturmålsætningen.
Tekniske løsninger kan bidrage, men der vil formentlig blive behov for at spise mindre kød og kompensere for
restudledninger ved hjælp af skovrejsning.
Side 5
Forskning og innovation målrettet klimaomstillingen
September 2024
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 415: Klimarådets diskussionsoplæg Forskning og innovation målrettet klimaomstillingen
2907648_0006.png
Vedvarende energi og elektrificering bliver centralt, men mange løsninger skal udvikles og integreres
Nettonulscenariet indikerer, at omstillingen vil kræve en integration af mange forskelligartede løsninger. Figur 1.2 viser
CO
2
-reduktionerne i nettonulscenariet fordelt på teknologier og adfærdsændringer samt fordelt på fire
modenhedsniveauer for de teknologiske løsninger. Næsten halvdelen af reduktionerne opnås ved hjælp af etablering af
vind- og solenergi samt øget elektrificering. En fjerdedel af reduktionerne findes gennem grøn brintproduktion, andre
brændsler (blandt andet baseret på brint), bioenergi og kulstoffangst samt anvendelse og lagring (CCUS). Den resterende
fjerdedel opnås gennem øget energieffektivitet og adfærdsændringer.
Teknologiske løsninger kan ikke stå alene
Både teknologiske løsninger og adfærdsændringer er vigtige klimaløsninger. Adfærdsændringer kan bidrage i direkte
forstand ved at skabe reduktioner gennem mere klimavenlig forbrugsadfærd, som ændrer på hvad der produceres af
varer og services i økonomien. Men også i en mere indirekte forstand ved at muliggøre de teknologiske
omstillingselementer, som ofte kræver tilvænning til nye måder at producere på og forbruge de samme typer af varer og
services på. Fx vil kunstigt kød og mejeriprodukter ikke nødvendigvis blive købt og spist, hvis der ikke er en social accept
af produkterne.
En stor del af reduktionerne fra energi og industri kan komme fra umodne teknologier
Cirka 35 pct. af reduktionerne i scenariet stammer fra teknologier, der kun eksisterer enten i form af prototyper eller
demonstrationsanlæg. IEA fremhæver, at der særligt er behov for forskning og innovation inden for tung industri og tung
transport. Boks 2.1 viser eksempler på teknologier på de tre modenhedsniveauer.
Lidt under halvdelen af reduktionerne i IEA’s scenarie sker ved at implementere teknologier, som er ved at blive modne
til større og hurtigere udbredelse i samfundet. I denne markedsmodningsfase er der fortsat behov for yderligere
forbedringer og omkostningsreduktioner eller nye understøttende systemer, herunder infrastruktur, for at fremme
udbredelsen. Cirka 20 pct. af reduktionerne sker ved hjælp af teknologier, som er fuldt modne. Det vil sige, at de
udbredes stabilt og forudsigeligt i markedet uden behov for yderligere forbedringer eller systemintegration.
Figur 1.2: CO
2
-reduktioner fordelt på teknologier og deres teknologiske modenhed i IEA’s nettonulscenarie
100%
Prototype
Demonstration
Markedsmodning
Moden
Adfærd
Andel af CO
2
-reduktioner i 2050
80%
60%
40%
20%
0%
100%
80%
60%
40%
20%
0%
Andel af kumulative CO
2
-
reduktioner mellem 2022-2050
CCUS
Anden udskiftning af brændsler
Elektrificering
Brint
Bioenergi
Vind- og solenergi
Energieffektivitet
Adfærd
A. Reduktioner fordelt efter
teknologisk modenhed
B. Reduktioner fordelt
på teknologier
Kilde:
Anm. 1:
Anm. 2:
Det Internationale Energiagenturs (IEA) nettonulscenarie
4
Se definitioner af de fire teknologiske modenhedsniveauer i boks 2.1.
Der er forskel på andelen af reduktioner, som tilskrives adfærdsændringer i de to opgørelser. Dette skyldes, at figur 1.1B
viser bruttoreduktionerne, inklusive effekten af højere udledninger forårsaget af højere vækst, på kumulativ basis frem mod
2050, mens figur 1.1A viser nettoreduktionerne i 2050 sammenlignet med udledningerne i 2022. Adfærdsændringer har altså
en vigtig rolle i scenariet i forhold til at modvirke udledningerne forårsaget af øget økonomisk aktivitet.
Reduktionernes andele er tilnærmet ved aflæsning af IEA’s grafer.
Anm. 3:
Side 6
Forskning og innovation målrettet klimaomstillingen
September 2024
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 415: Klimarådets diskussionsoplæg Forskning og innovation målrettet klimaomstillingen
2907648_0007.png
Boks 1.1 Eksempler på umodne teknologier i IEA’s nettonulscenarie
IEA anvender en skala over teknologiske modenhedsniveauer (TRL:
technology readiness levels),
som går fra 1 til 11.
Kategorien 11 betegner modne teknologier, som de udbredes stabilt i markedet, uden behov for yderligere forbedringer
eller systemintegration. I nettonulscenariet anvender IEA tre kategorier for umodne teknologier, som hver spænder over
flere TRL-niveauer. Scenariet indeholder derudover også modne teknologier. Herunder følger eksempler på teknologier
inden for disse tre områder, der fortsat kræver forskning og innovation:
Markedsmodning
TRL: 9-10
Fortsat behov for
systemintegration eller
produktforbedringer.
Demonstration
TRL: 7-8
Teknologien fungerer i den relevante
kontekst, enten præ-kommercielt eller
ved første kommercielle ibrugtagning.
Prototype
TRL: 4-6
En prototype virker enten
under testforhold eller med
den skala og kontekst,
teknologien skal bruges i.
-
-
-
-
-
-
Eldrevne fly
Ammoniakskibsmotorer
Brintbaserede flybrændstoffer
Elektrisk cementproduktion
Elektrisk stålproduktion
Kulstoffangst fra luften
(DAC, flydende form)
-
-
-
-
-
-
-
-
Vindenergi
Solenergi
Eldrevne lastbiler
Smart grids
Pyrolyse og biokul
Eldrevne skibe
Store varmepumper
Elektrolysatorer
(PEM, ALK)
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Fangst og lagring af CO
2
(CCS) på
procesudledninger fra cement
Kulstoffangst fra luften
(DAC, fast form)
Sodium-ion-
og
solid-state-batterier
Elektrificeret aluminiumsproduktion
Alternative cementmaterialer
Ammoniak og stål baseret på grøn brint
Stålproduktion med grøn brint
Flydende havvind
Elektrolysatorer (SOEC)
Kilde: IEA’s Energy Technology Perspectives og Net Zero Roadmap
5
Danmark kan bidrage til den globale klimaomstilling gennem forskning og innovation
En af vejene til at være et foregangsland på klimaområdet er at udvikle og demonstrere attraktive løsninger, der også kan
bruges i udlandet. Den klimarelaterede eksport kan bidrage til at udbrede disse teknologier. Klimarådet har dog
konkluderet, at man skal være varsom med at beregne klimanytten af eksport, særligt af modne teknologier, hvor der er
flere internationale producenter af lignende produkter. I Klimarådets analyse
Danmarks globale klimaindsats
blev det
derfor konkluderet, at man bør have større fokus på selve forsknings- og innovationsområdet, som påvirker globalt på
flere måder, end at understøtte eksporten. Det kan fx være gennem videnspredning, samarbejde samt gennem udvikling
og demonstration af nye teknologier, systemer og metoder til at understøtte adfærdsændringer. Disse potentielle globale
bidrag vil blandt andet afhænge af, hvornår og hvordan Danmark håndterer sine egne langsigtede klimamål, som
adresseres i det følgende afsnit.
1.2. Danske behov for forskning og innovation i et langsigtet perspektiv
IEA’s nettonulscenarie belyser kun den globale omstilling af energi- og industrirelaterede udledninger. Klimarådet har
derimod belyst veje til at nå Danmarks langsigtede klimamål for alle sektorer med analysen
Danmarks Klimamål i 2050.
Gennem fire hovedscenarier undersøges det, hvordan både teknologiske og strukturelle løsninger kan bidrage til at opnå
100 pct. og 110 pct. reduktion af udledningerne af drivhusgasser i Danmark sammenlignet med 1990. Disse to
reduktionsmål afspejler klimamålene i henholdsvis klimaloven og det nuværende regeringsgrundlag.
Scenarierne kan give et pejlemærke for, på hvilke områder den klimarelaterede forskning og innovation kan understøtte
Danmarks klimapolitik.
Side 7
Forskning og innovation målrettet klimaomstillingen
September 2024
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 415: Klimarådets diskussionsoplæg Forskning og innovation målrettet klimaomstillingen
2907648_0008.png
Klimarådets 2050-analyse fokuserer på danske udfordringer
I kontrast til IEA’s scenarie kan Klimarådets analyse give et tydeligere billede af særlige danske udfordringer, og hvilke
løsninger der kan bidrage til at håndtere udledninger i relation til landbrug, skovbrug og anden arealanvendelse. De
centrale omstillingselementer i analysens scenarier, er skitseret i tabel 1.1. På baggrund af omstillingselementerne er der
udledt kategorier, som kan bruges til at strukturere de følgende empiriske analyser, se boks 1.2.
Scenarierne i Klimarådets 2050-analyse begrænser også negative klimaeffekter på udlandet
I udviklingen af scenarierne er der indsat tre rammebetingelser, der begrænser mulige negative sideeffekter ved
Danmarks omstilling. For det første tages der hånd om udledningerne fra Danmarks internationale transport, som
reduceres til nettonul i 2050. For det andet, finder der ikke nettoimport af bioenergi til energiformål mv. sted, da det ville
kunne løse Danmarks klimaomstilling ved at gøre omstillingen mere vanskelig i udlandet. Endelig afsættes der 30 pct.
areal til biodiversitetsformål, svarende til EU’s fælles strategiske målsætning, så andre lande ikke skal kompensere for at
Danmark ligger under målet. Der er desuden opmærksomhed på mulige ressourcebidrag til udlandet i form af fødevarer,
foder og energi, lækagerisiko og Danmarks muligheder for at være en inspirationskilde for andre lande.
Danmarks klimamål i 2050 kan opnås med kombinationer af strukturelle og teknologiske løsninger
Danmarks Klimamål i 2050
anvender to typer omstillinger til at nå de to langsigtede klimamål i tilsammen fire
scenarier:
•
•
Ny Hverdag (100 pct. og 110 pct.)
Ny Teknologi (100 pct. og 110 pct.)
Ny Hverdag-scenarierne
når klimamålene gennem strukturelle ændringer af, hvad der forbruges, blandt andet kost og
flyrejser, og hvad der produceres, særligt i landbruget, hvor produktionen skifter til markant flere plantebaserede
fødevarer. Risikoen ved denne tilgang er, at der kan komme til at mangle opbakning til omstillingen, hvis store
reduktioner skal findes på kort tid. Denne udfordring kan forskningen bidrage til at mindske. Derudover vil der være
behov for at udvikle plantebaserede fødevarer og teknologi, der permanent kan lagre det øgede biologiske optag af CO
2
i
scenariet, særligt pyrolyse og BECCS (bioenergi med kulstoffangst og -lagring).
Ny Teknologi-scenarierne
anvender derimod teknologiske løsninger til at fastholde produktions- og forbrugsmønstrene i
samfundet ved at ændre på produktionsmetoderne. Der anvendes mere kulstoffangst og lagring, inkl. kulstoffangst fra
luften (DAC), kunstige fødevarer, såsom præcisionsfermenteret mælk og kød produceret i laboratorier, mere
elektrificering i industrien og mere brændstof uden kulstofindhold i den internationale transport
Et af teknologiscenariets omstillingselementer hvor både teknologiske fremskridt og adfærdsændringer bliver relevante
er kostændringerne. Den animalske kost ændres delvist til kunstige fødevarer, såsom præcisionsfermenteret mælk og kød
produceret i laboratorier, som forbrugerne vil skulle tage til sig for at det kan få den beregnede klimaeffekt.
Begge scenarier har en større fællesmængde bestående af kendte omstillingselementer og de fælles rammebetingelser.
Dette betyder, at der vil være brug for energieffektivisering, stor udbredelse af vind- og solenergi og af elektrificeret
vejtransport og boligopvarmning, uanset hvilken af de to veje man følger. Der indgår blandt andet også et stort antal
anlæg til power-to-X-produktion og kulstoffangst samt produktion af grønne brændstoffer til den internationale
transport.
Side 8
Forskning og innovation målrettet klimaomstillingen
September 2024
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 415: Klimarådets diskussionsoplæg Forskning og innovation målrettet klimaomstillingen
2907648_0009.png
Tabel 1.1 Centrale omstillingselementer i scenarierne i
Danmarks Klimamål i 2050
Energiproduktion
Energiforbrug
100 pct. fossilfri vejtransport (el)
og opvarmning (el og biomasse)
Fælles grundlag for
scenarierne:
Kendte
omstillingselementer
og rammebetingelser
Mange vindmøller
og solceller
Mange power-to-X-
anlæg
Øget brug af biogas
Energieffektivisering af
bygningsmassen
Kulstoffangst på en moderat
andel af punktkilder
Grønne brændstoffer primært
med kulstof til fly og skibe
(biobrændstoffer og metanol)
Reduceret vej-, skibs- og
flytransport og øget togtransport
Mindre boligareal pr. person
med reduceret
cementproduktion til følge
Øget energieffektivisering af
bygningsmassen
Kulstoffangst på en stor andel af
punktkilder
Mellemstor andel af kulstoffrie
brændstoffer til skibsfart
(ammoniak, el og brint)
Stor produktion af
bio- og
elektrobrændstoffer
(mere vægt på
ammoniak)
Scenarie:
Ny Teknologi 110
Større produktion af
biogas
Mere teknisk
udsortering af
bioaffald
Kilde:
Klimarådet
6
Meget stor omlægning af animalsk
produktion til plantebaserede
alternativer
Mere areal til skov og energiafgrøder
Biokul
Vådlægning af
kulstofrige jorder
Skovrejsning
Landbrugsteknologi til
konventionelt landbrug:
Metanreducerende foder
Arealer og fødevarer
Scenarie:
Ny Hverdag 110
Mere manuel
udsortering af
bioaffald
Stor produktion af
bio- og
elektrobrændstoffer
Kulstoffangst på en stor andel af
punktkilder
Kulstoffangst med DAC
Stor andel af kulstoffrie
brændstoffer til skibsfart
(ammoniak, el og brint)
Mere elektrificering i industrien
Moderat omlægning af animalsk
produktion til kunstigt kød og mælk
Større anvendelse af
landbrugsteknologi til konventionelt
landbrug
Biokul
2050-analysen viser, at der bliver behov for systemintegration, adfærdsændringer og teknologiudvikling
Mange af de fælles omstillingselementer i scenarierne vil kræve en omfattende systemintegration og adfærdsændringer,
hvor den større og variable strømproduktion bliver koblet med mere fleksibelt forbrug og nye former for energilagring. I
scenarierne tages det for givet, at energiproduktion og -forbrug er velforbundet på tværs af tid og rum. Men det vil kræve
ny viden at få systemerne til at fungere i samspil på en omkostningseffektiv måde. På lignende vis forudsættes der også
store adfærdsændringer med tilknytning til de teknologiske omstillingselementer, fx når vejtransporten i begge scenarier
Side 9
Forskning og innovation målrettet klimaomstillingen
September 2024
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 415: Klimarådets diskussionsoplæg Forskning og innovation målrettet klimaomstillingen
2907648_0010.png
skal overgå til elektriske biler og lastbiler, eller når befolkningen i Ny Teknologi begynder at spise kunstigt kød og drikke
præcisionsfermenteret mælk.
Forskning og innovation kan belyses ved at se på de vigtige områder i 2050-analysen
Omstillingselementerne i tabel 2.1 kan bruges til at udlede overordnede kategorier og underkategorier for de teknologiske
områder, hvor det bliver vigtigt at udvikle og udbrede nye klimarelaterede løsninger. Disse kategorier fremgår af tabel 2.2
og anvendes til at strukturere analyserne af datamaterialet i afsnit 3. De vigtige ovennævnte bidrag fra systemintegration
og adfærdsændringer er vanskelige at belyse med datamaterialet og metoderne i dette notat. Derfor vedrører
kategorierne primært teknologiudvikling, mens den 10. kategori om samfundsforandring og grundforskning blandt andet
belyser disse to aspekter. Fire af kategorierne har betydeligt overlap med regeringens fire grønne forskningsmissioner,
som dermed kan belyses af de tre indikatorer i afsnit 3.
Tabel 1.2 Forsknings- og innovationsrelaterede kategorier for omstillingselementer i Klimarådets 2050-analyse
Hovedkategorier
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
Power-to-X
Fossilfri energi
Bygninger
Industri og
produktionsmetoder
Elektrificering
Kulstoffangst og -
lagring
Grøn transport
(foruden power-to-X)
Fødevarer og jordbrug
Cirkulær økonomi
Samfundsforandring og
grundforskning
Underkategorier med større behov
for anvendelse på kortere sigt
Elektrolyseapparater
Sol, vind, biogas
Byggematerialer, fjernvarme, smartgrids
og udstyr
Industri og produktionsmetoder
Elnet, elektrisk opvarmning, el- og
varmelagring
Kulstoffangst (punktkilder),
transport og lagring
Elektrificeret transport
Konventionel landbrugsteknologi,
plantebaserede fødevarer, pyrolyse
Cirkulær økonomi
Energisystemer, samfundsvidenskab og
humaniora, information og
kommunikation
Grundforskning i energi, klimatilpasning
Kulstoffangst fra luften (DAC) og andre
metoder til negative udledninger
Biobrændstoffer
Kunstige fødevarer
Underkategorier med større behov
for anvendelse på længere sigt
Andet power-to-X (fx brændselsceller)
Andet (fx geotermi)
Anm.:
Sondringen mellem det kortere og længere sigt kan tænkes at finde sted i årene omkring år 2035. Løsninger med større
behov for anvendelse på kortere sigt, vil typisk også være relevante i stort omfang på længere sigt. Løsninger med større
behov for anvendelse på længere sigt er også relevante at udvikle, demonstrere og udbrede på kortere sigt, for at sikre at
der udvikles brugbare løsninger som kan implementeres i stor skala. Der er også dele inden for underkategorierne, som kan
siges at høre til forskellige tidshorisonter. Fx vil kulstoffangst på punktkilder være relevant at tage i brug på kortere sigt, mens
kulstoffangst fra luften først kan forventes at komme i brug i større skala på længere sigt.
1.3. Regeringens eksisterende strategi for grøn forskning og innovation
Regeringen har præsenteret fire grønne forskningsmissioner
Regeringen igangsatte i 2020 en strategi for grøn forskning, teknologi og innovation, som siden da har formet tildelingen
af forskningsmidler på finansloven.
7
Strategien fokuserede særligt på at fremme fire områder gennem såkaldte
forskningsmissioner:
Side 10
Forskning og innovation målrettet klimaomstillingen
September 2024
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 415: Klimarådets diskussionsoplæg Forskning og innovation målrettet klimaomstillingen
2907648_0011.png
1.
2.
3.
4.
Fangst og lagring eller anvendelse af CO
₂
Grønne brændstoffer til transport og industri (power-to-X, med videre)
Klima- og miljøvenligt landbrug og fødevareproduktion
Genanvendelse og reduktion af plastikaffald og tekstiler.
1
Missionerne har både nationalt og globalt sigte
Regeringen har dermed udvalgt missioner på områder, som både er relevante for at nå Danmarks langsigtede territorielle
klimamål, særligt angående kulstoffangst- og lagring, fødevareproduktion og cirkulær økonomi, men også at bidrage med
løsninger med større relevans for udledninger i udlandet gennem satsningen på power-to-X. Power-to-X kan blive mere
relevant for opnåelsen af danske klimamål, hvis der indføres et dansk klimamål om at tage hånd om den internationale
transport, som Klimarådet har anbefalet.
8
Missionerne satser ikke på fossilfri energi, bygninger, industri og produktionsmetoder, elektrificering, grøn transport
(foruden power-to-X) eller samfundsforandring og grundforskning, herunder adfærdsændringer. Der blev desuden
defineret syv grønne temaer, som bruges til at kategorisere samtlige midler øremærket til grønne områder, hvoraf de fire
missioner udgør en delmængde (se også figur 3.3 i afsnit 3).
Strategien var formuleret på baggrund af ministeriets kortlægninger af grønne forskningsbehov og potentialer, blandt
andet ud fra vurderinger af danske specialiseringer inden for forskning og erhvervsliv. I det arbejde havde ministeriet
indhentet bidrag fra vidensinstitutioner, GTS-institutter, en række organisationer, fonde, ministerier samt
anbefalingerne fra de 13 klimapartnerskaber, der bredt set afspejler dansk erhvervsliv.
9
Det fremgår ikke af ministeriets
metodebeskrivelse, hvordan ministeriet har modtaget og behandlet bidragene – herunder hvordan kortlægningerne er
blevet oversat til de syv temaer og fire missioner.
Strategisk forskning og innovation er vigtigt for at omsætte idéer til positive klimaeffekter
Klimarådet har tidligere beskrevet vigtigheden af, at klimapolitikken både har et implementeringsspor og et
udviklingsspor.
10
Implementeringssporet omsætter tilgængelige løsninger til positive klimaeffekter gennem udbredelse i
samfundet. Udviklingssporet som frembringer nye løsninger, der over tid kan bidrage til at opnå de danske klimamål.
Klimarådet vurderer, at regeringens grønne forskningsstrategi er et vigtigt virkemiddel for at styrke klimapolitikkens
udviklingsspor og at de fire missioner overordnet set er rettet mod relevante udfordringer.
Klimarådet vurderer samtidig, på linje med Det Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR), at det er en
forudsætning for en vellykket langsigtet indsats, at der fastholdes rigeligt med midler til forskning, som ikke øremærkes
politisk, men som fordeles efter forskningens egne principper.
11
Disse midler understøtter den mest lovende og
nyskabende forskning, hvilket desuden kan skabe bedre vilkår for de strategiske indsatser på lang sigt.
Klimaprogram 2023 fokuserer på teknologiske løsninger
Anvendelse af ny teknologi står centralt i regeringens seneste klimaprogram. Her identificerer regeringen
reduktionspotentialer fra nye og kendte teknologier på i alt 21 mio. ton CO
2
e inden for transport, industri, energi og
forsyning, affald og landbrug. Disse tekniske potentialer kan ifølge regeringen realiseres i 2030, hvis man ser bort fra
diverse barrierer, fx eksisterende regulering, og omkostninger forbundet med konkrete initiativer, der kan indfri de
tekniske potentialer.
12
Imidlertid har ovennævnte barrierer stor betydning for risici forbundet med teknologiudvikling og
-udbredelse, som Klimarådet tidligere har fremhævet,
13
og som der også er fokus på i regeringens nylige aftale om
landbruget klima- og miljøeffekter med erhvervs- og civilsamfundsorganisationer.
14
Klimaprogrammets teknologifokus retter sig særligt imod, hvor mange offentlige midler der uddeles til grøn forskning,
udvikling og demonstration (FUD) samt midler og initiativer for at understøtte markedsmodning. Der er ikke fokus på at
se disse investeringer i et internationalt sammenlignende perspektiv.
Oprindeligt hed den fjerde mission ”Genanvendelse og reduktion af plastikaffald” i den grønne forskningsstrategi, men
navnet blev justeret i aftaleteksten om forskningsreserven for 2021.
11
Side 11
Forskning og innovation målrettet klimaomstillingen
September 2024
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 415: Klimarådets diskussionsoplæg Forskning og innovation målrettet klimaomstillingen
2907648_0012.png
Der er betydelige overlap mellem de teknologiske områder, hvor der fokuseres på at anvende mere klimarelateret
teknologi, blandt andet ved udbud af støtte til anvendelse af kulstoffangst og power-to-X, og hvor der satses på at udvikle
mere ny teknologi gennem missionerne. Men de to indsatsområder fremstår generelt set afkoblede fra hinanden i
regeringens klimaprogram.
Et styrket datagrundlag for fremtidens strategiske indsats
Regeringen har annonceret i klimaprogrammerne for 2022 og 2023, at den forventer at præsentere et politisk udspil om
grøn forskning og innovation, der har til formål at accelerere udviklingen af grønne løsninger og understøtte indfrielsen
af klimalovens mål.
15
Den tidligere regering har nedsat en ekspertgruppe om forskningens betydning for den grønne
omstilling, som skal udvikle en analyseramme til, hvordan man bedst foretager politiske prioriteringer og udformer
indsatser på området. Den forventes at udkomme i efteråret 2024. Når 2035-målet skal fastlægges i 2025, vil det desuden
give anledning til at belyse de mulige omstillingsveje fra 2030 til 2050, hvor strategisk forskning og innovation er vigtige
virkemidler. Det vil i den forbindelse være relevant at evaluere og overveje den hidtidige strategiske indsats, der til den
tid har været i gang i fem år. Det kommende regeringsudspil kan med fordel igangsætte det forberedende arbejde for en
evaluering af den strategiske indsats.
Klimarådet har tidligere opfordret til øget brug af kvantitativ og internationalt sammenlignelige data til at belyse og
løbende monitorere den grønne strategiske forsknings- og innovationsindsats.
16
I forbindelse med kommende politiske
udspil og forhandlinger om den strategiske grønne indsats på området, vil det ligeledes være relevant at anvende denne
form for data til at underbygge satsninger. Det kan supplere den mere kvalitative tilgang fra 2020-strategien og andre
organisationer til at prioritere strategiske indsatsområder.
17
Tilsammen kan det give regeringen et mere
helhedsorienteret beslutningsgrundlag. Regeringen har et løbende arbejde med at udpege og analysere overordnede
danske styrkepositioner, med vægt på erhvervslivets eksport.
18
Andre organisationer har også løbende bidraget med
analyser og debat om danske styrkepositioner.
19
Afrapporteringen fra regeringens ekspertgruppe om grøn forskning vil
kunne styrke det metodiske beslutningsgrundlag yderligere, særligt med fokus på det grønne område.
2. Dansk vindmølleteknologi med stort globalt aftryk
Dansk vindenergiteknologi er et pejlemærke for den grønne forsknings- og innovationsstrategi
I Danmarks grønne forsknings- og innovationsstrategi fra 2020 er den historiske etableringen af en international,
konkurrencedygtig vindmølleindustri i Danmark et pejlemærke for de politiske ambitioner om at udvikle nye
klimarelaterede løsninger.
20
Danmark er bredt anerkendt for at have ført en innovationspolitik inden for vindenergi med et stort globalt aftryk.
21
Her
har indsatsen med at understøtte udvikling og udbredelse af vindenergiteknologier bidraget til at sænke omkostningerne
for vindenergi med cirka 90 pct. siden 1984.
22
I år 2000 var cirka 80 pct. af Europas havvindmølleparker placeret i
Danmark, og danske virksomheder havde i 2021 leveret vindmøller svarende til cirka 90 pct. af det samlede europæiske
marked.
23
Den danske forsknings- og innovationspolitik har været én af flere betydningsfulde faktorer for vindmølleindustriens
udvikling. Med til den historie hører også faktorer som en udviklingsorienteret industri, et stærkt engagement fra blandt
andet entreprenører og vindmøllelaug samt et internationalt marked, som i stigende grad har drevet efterspørgslen på
vindteknologier fra producenter i Danmark.
24
Det tidlige danske marked for vindenergi har været betydeligt på global skala
Udbredelsen af vindenergiteknologi i elproduktionen var i de tidligere år drevet af det danske marked. Figur 2.1 viser, at
de årlige globale stigninger i vindenergiproduktionen fra 1978 til 1988 primært fandt sted i Danmark. Dermed havde
danske producenter et unikt hjemmemarked til at afprøve deres teknologier og udvikle driftssikre modeller gennem
erfaringsopsamling. Det var i denne kontekst, at det moderne ’danske koncept’ for vindmølledesign blev udviklet og
Side 12
Forskning og innovation målrettet klimaomstillingen
September 2024
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 415: Klimarådets diskussionsoplæg Forskning og innovation målrettet klimaomstillingen
2907648_0013.png
udbredt. Det medvirkede til, at danske producenter vandt store markedsandele, da Californien tidligt i 1980’erne
begyndte at subsidiere opsætning af vindenergi.
25
I enkelte år 1990’erne var det danske marked stadig anseeligt i en global kontekst, men efterspørgslen skiftede til i
stigende grad at komme fra blandt andet USA, Tyskland og Spanien. Eksport til udlandet udgjorde dermed den primære
afsætningsmulighed for de danske virksomheder, der var blevet etableret. I samme periode blev havvind en ny niche,
hvor danske producenter havde et stort hjemmemarked sammenlignet med udlandet, blandt andet ved at etablere
verdens to første parker med over 100 MW kapacitet i starten af 2000’erne.
26
Figur 2.1 Landenes andele af den årlige bruttovækst i energiproduktion fra vindenergi
Andel af årlig
global vækst
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Danmark
Kilde:
Anm.:
USA
Tyskland
Spanien
Indien
Kina
Andre lande
Our World in Data på baggrund af data fra Ember og Energy Institute
27
Figuren opgør landenes andele af den årlige bruttovækst i energiproduktion fra vindenergi. Lande, hvor
vindenergiproduktionen falder i et givet år, indregnes dermed ikke. Bruttovæksten opstår primært på grund af
opsætning af nye vindmøller, men forskelle i årenes vejr påvirker også produktionen. Vindenergiproduktionen
var cirka uændret i år 1981, hvorfor søjlen er tom.
Foruden de politiske beslutninger om at understøtte et marked for vindenergi, peger litteraturen på vigtigheden af den
tidlige satsning på fælles testfaciliteter for kvalitetssikring af vindmøller i Danmark. De danske vindmølleproducenter
kunne derfor løbende udvikle møllerne, hvilket muliggjorde, at møllerne kunne gøres stadig mere effektive, større og
driftssikre.
28
Danmark har stået for en anseelig del af verdens offentlige investeringer i udvikling af vindenergi
I 1990’erne opstod der et større behov for at bruge en forskningsbaseret tilgang til udvikling af vindmøller. Det skyldtes
en øget efterspørgsel på større vindmøller, der kunne producere mere energi pr. mølle.
Figur 2.2 viser, at Danmark i gennemsnit har stået for 8 pct. af IEA-landenes årlige offentlige investeringer i forskning,
udvikling og demonstration (FUD) inden for vindenergi fra 1990-2015. Til sammenligning afholder Danmark typisk cirka
1 pct. af de årlige FUD-udgifter inden for energi samlet set. Samtidig betød de større indtægter fra eksportmarkederne,
samt den stigende internationale konkurrence, at virksomhedernes egne investeringer i forskning og udvikling også steg
markant.
29
Side 13
Forskning og innovation målrettet klimaomstillingen
September 2024
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 415: Klimarådets diskussionsoplæg Forskning og innovation målrettet klimaomstillingen
2907648_0014.png
Figur 2.2 Landenes andele af de årlige offentlige FUD-investeringer i vindenergiteknologi i IEA
Andel af årlige FUD-
investeringer i
vindenergi
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Danmark
Kilde:
IEA
USA
Tyskland
Holland
Storbritannien
Canada
Italien
Andre lande
Succesen med vindmølleteknologi beror på en kombination af tidlig efterspørgsel og støtte til udvikling
De ovenstående figurer understøtter konklusioner i innovationslitteraturen om, at Danmarks historiske succes blandt
andet skyldtes regeringernes strategiske understøttelse af efterspørgslen efter vindmølleteknologi på hjemmemarkedet,
som gjorde det muligt for producenterne at udvikle velfungerende små og mellemstore modeller, som udlandet
efterspurgte.
30
Dette var i kontrast til andre lande, som tidligt fulgte en mere forskningsbaseret tilgang i forsøget på at
lave store vindmøller fra starten af. I tillæg til understøttelse af efterspørgslen, bidrog Danmarks FUD-indsats tidligt
gennem etablering af testfaciliteter og videnspredning og senere til at udvikle større og mere forskningskrævende møller,
herunder til opsætning under vanskeligere forhold på havet.
Den senere succes for branchen, som belyses i afsnit 3, har desuden beroet på udnyttelse af de tidligere styrkepositioner
til at opnå eksportindtægter, som private virksomheder kunne geninvestere i yderligere forskning og udvikling.
31
Den internationale konkurrence om markedet for klimarelaterede teknologier er hårdere i dag
Danmarks tidlige bidrag til udviklingen og udbredelsen af moderne vindmølleteknologi fandt sted i en tid præget af
oliekriserne, hvor der var et stort globalt fokus på forsyningssikkerhed og i mindre grad på klimahensyn. I dag har mange
lande øget deres forsknings- og innovationsindsatser målrettet klimarelaterede løsninger, både for at bidrage til
Parisaftalens mål og for at opnå konkurrencemæssige fordele som led i den tiltagende brug af industripolitik.
32
Denne stigende internationale konkurrence kan betyde, at Danmark kan få svært ved at opnå den samme globale effekt
fra nye klimarelaterede løsninger som med vindenergiteknologi. Det gælder eksempelvis inden for power-to-X, hvor
mange lande investerer stort i disse år. I 2021, hvor den danske regering lancerede sin strategi for ”Fremtidens grønne
brændstoffer”
33
, havde mere end 30 lande således udarbejdet køreplaner for brint, mere end 200 storskalabrintprojekter
var blevet annonceret på verdensplan, over 80 mia. amerikanske dollars var globalt set investeret i modne brintprojekter
med yderligere lovning på 220 mia. dollars fra den private sektor og 70 mia. dollars i offentlig finansiering.
34
Dette
understreger behovet for grundige overvejelser angående udformningen af Danmarks strategiske forsknings- og
innovationsindsats.
Side 14
Forskning og innovation målrettet klimaomstillingen
September 2024
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 415: Klimarådets diskussionsoplæg Forskning og innovation målrettet klimaomstillingen
2907648_0015.png
3. Tre indikatorer til at informere prioriteringerne i den strategiske indsats
Dette afsnit undersøger Danmarks forudsætninger for at frembringe nye klimaløsninger. Klimarådet tager her
udgangspunkt i den eksisterende grønne forskningsstrategi og i resultaterne fra Klimarådets analyse
Danmarks
klimamål i 2050.
Formålet er dels at øge vidensgrundlaget for de kommende politiske forhandlinger om strategiske
prioriteter, og dels at bidrage til udviklingen af empiriske metoder, der vil kunne bruges i fremtiden til at monitorere og
prioritere i Danmarks forsknings- og innovationspolitiske indsatser.
I dette notat er det prioriteret at fokusere på teknologiudvikling på tre forskellige modenhedsniveauer, men det vil også
være relevant at udvikle og anvende indikatorer, som bedre fanger potentialer og værdiskabelse fra forskning og
innovation inden for blandt andet energisystemer, adfærdsændringer og viden om klimaforandringernes påvirkninger.
Tre indikatorer kan belyse Danmarks forudsætninger for at bidrage til forskning og innovation inden for
klimateknologier:
1.
Offentlige investeringer i klimarelateret forskning, udvikling og demonstration (FUD).
Indikatoren viser, hvor mange ressourcer staten har stillet til rådighed til at fremme udvikling af teknologier på
de lavere modenhedsniveauer.
Klimarelaterede patenter.
Indikatoren kan give et indtryk af, i hvor høj grad universiteter og virksomheder
lykkedes med at omsætte ny viden til teknologier, der kan markedsmodnes og udbredes.
Klimarelateret vareeksport og relevante produktionsmæssige kompetencer.
Indikatoren belyser,
hvilke klimarelaterede produktionsmæssige specialiseringer Danmark har. Det belyses også om der er andre
relevante kompetencer til stede i økonomien, der kan skabe forudsætninger for at sætte nye klimavenlige
teknologier i produktion i Danmark.
2.
3.
Som illustreret i figur 3.1 kan disse tre indikatorer tilsammen give relevant information om Danmarks forudsætninger på
tværs af teknologiske modenhedsniveauer. Indikatorernes begrænsninger uddybes i næste afsnit.
Alle indikatorerne anvender international sammenlignelig data, så Danmarks resultater kan vurderes i forhold til den
internationale kontekst.
35
De anvendte metoder beskrives kort i de respektive afsnit og uddybes i baggrundsrapporten.
Figur 3.1 De tre indikatorer belyser kæden fra strategisk forskning til udbredelse af teknologiske løsninger
Kilde: Klimarådet.
De tre indikatorer for Danmarks forudsætninger kan bidrage med relevant viden, men ikke give et fuldstændigt
vidensgrundlag for strategiske beslutninger. Klimarådet har tidligere peget på en række indikatorer, som vil være
relevante at udvikle og anvende.
36
Det kan fx være indikatorer, som bedre reflekterer kvalitet og specialiseringer i
forskningen, internationalt samarbejde, opgørelser over hvor stor fremdrift i TRL-niveau som projekter med offentlig
støtte opnår, eller vækstfinansiering af virksomheder med klimarelaterede produkter.
Side 15
Forskning og innovation målrettet klimaomstillingen
September 2024
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 415: Klimarådets diskussionsoplæg Forskning og innovation målrettet klimaomstillingen
2907648_0016.png
Regeringens ekspertgruppe kan også forventes at udpege yderligere relevante datapunkter, som kan understøtte
strategiske beslutninger. Klimarådet har opfordret til, at regeringens årlige globale afrapportering øger monitoreringen af
forsknings- og innovationsindsatsen.
3.1. Indikatorernes muligheder og begrænsninger
Den strategiske forsknings- og innovationsindsats på klimaområdet har hidtil primært været underbygget med
kvalitative undersøgelser af Danmarks muligheder og udfordringer. I det omfang der har været et kvantitativt
datagrundlag, har det enten ikke været offentligt gennemskueligt eller med perspektiv på den internationale kontekst.
Tilgangen med at indsamle vurderinger fra centrale aktører bibringer værdifuld viden, særligt om alle de kompetencer,
netværk og faciliteter, som kan være svære at kvantificere, men et større fokus på den internationale kontekst savnes.
Resultaterne for de tre indikatorer i dette notat anvender kvantitative data og bidrager med et historisk og et
internationalt perspektiv på Danmarks forudsætninger. Indikatorerne viser eksempelvis, på hvilke områder Danmark
over en længere årrække har investeret mange FUD-midler i forhold til andre lande.
De udvalgte datakilder kan hjælpe med at belyse de udvalgte områder kvantitativt og internationalt sammenligneligt,
hvilket Klimarådet efterspurgte i
Kommentering af global afrapportering 2024.
37
Indikatorerne kan være et afsæt til en
mere systematisk og internationalt orienteret tilgang til at belyse området for klimarelateret forskning og innovation.
Indikatorerne kan ikke vise, hvilke områder der fremover skal satses på, men de kan bidrage til at styrke det samlede
beslutningsgrundlag.
Analysemetoderne kan videreudvikles og suppleres
Indikatoren om forskning, udvikling og demonstration (FUD) belyser det input af ressourcer, som de forskellige
forskningsområder har fået stillet til rådighed gennem offentlige investeringer i IEA-landene. Det vil være
hensigtsmæssigt at sammenstille dette med både kvantitative og kvalitative kilder, der bedre kan afspejle, hvad man har
fået ud af midlerne, der er blevet investeret. Derudover er datamaterialet mest orienteret mod produktion og anvendelse
af energi, hvorfor der med fordel kan arbejdes på at styrke datagrundlaget for blandt andet fødevarer og jordbrug,
cirkulær økonomi og forskning i klimavenlig adfærd.
Inden for patentanalysen er der større fokus på antallet af klimarelaterede patenter end på kvaliteten. Udvælgelsen af
patenter er baseret på udtagning i både EU og USA, så der udelukkende ses på de patenter, som vurderes af ejerne til at
have stort nok kommercielt eller strategisk potentiale til at opveje omkostningerne ved patentering i begge disse to store
markedsområder. Alligevel kunne man med fordel supplere med forskellige kvantitative mål for patenternes kvalitet, fx
efterfølgende referencer i andre patenter eller patenternes referencer af forskningsstudier.
38
Forskellene i resultaterne
for de forskellige teknologiske områder kan desuden skyldes, at der er forskel på branchernes tilbøjelighed til at
patentere ny viden. Der kan altså godt ske fremskridt som enten deles gennem åbenhed eller forsøges beskyttet gennem
hemmeligholdelse frem for juridisk beskyttelse. Branchernes særlige karakteristika angående patentering kan med fordel
undersøges nærmere.
For delanalysen om vareeksport er resultaterne især afhængige af, hvilke varegrupper som udpeges som klimarelaterede,
og herunder om specifikke klimarelaterede varer kan identificeres tydeligt blandt de cirka 5.600 varegrupper i FN’s
globale handelsstatistik. Serviceeksportstatistikken er betydeligt mindre detaljeret, hvorfor klimarelaterede services
vanskeligt lader sig analysere kvantitativt og internationalt sammenligneligt.
I analysen af eksportdata sker der en afvejning mellem at belyse et lands klimarelaterede eksport præcist og
mulighederne for at kunne lave internationale sammenligninger. Regeringens årlige opgørelse er eksempelvis mere
præcis, da den vægter eksporten af en række varekoder, baseret på hvilke andele af den pågældende eksport i Danmark
som kan siges at være klimarelateret. De samme vægte kan ikke bruges for andre lande, hvor eksporten inden for
kategorierne er forskellig fra den danske. Desuden anvendes der mere detaljerede varekategorier, end dem som bruges
uden for EU. Indikatoren i dette notat prioriterer omvendt international sammenlignelighed.
Side 16
Forskning og innovation målrettet klimaomstillingen
September 2024
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 415: Klimarådets diskussionsoplæg Forskning og innovation målrettet klimaomstillingen
2907648_0017.png
3.2. Indikator 1: Offentlige investeringer i klimarelateret forskning, udvikling og demonstration
Danmark har mistet sin fremtrædende position inden for offentlige investeringer i energiteknologi
Danmark har mellem 2005 og 2015 ligget blandt de seks lande i sammenligningen med de højeste offentlige
investeringer i klimarelateret energiteknologi relativt til økonomiens størrelse. Figur 3.2 viser nogle af de
industrialiserede landes offentlige FUD-midler til grøn energiteknologi i perioden 2000-2022 som andel af BNP.
Der er for alle lande betydelige årlige udsving, både på grund af ændrede FUD-bevillinger, den økonomiske krise efter
finanskrisen i 2008, som reducerede BNP i de pågældende år, og den efterfølgende økonomiske vækst. De mest
investerende lande – Finland, Norge, Japan og Frankrig – har i længere perioder investeret mellem 0,7-1,6 promille af
BNP. Danmark lå i 2010 omkring dette niveau, men har ikke investeret i dette omfang siden.
Figur 3.2 Offentlige investeringer i forskning, udvikling og demonstration af klimarelateret energiteknologi i udvalgte lande
Promille af BNP
1,80
1,60
1,40
1,20
1,00
0,80
0,60
0,40
0,20
0,00
2000
2005
2010
2015
Spanien
Østrig
Norge
Schweiz
2020
Storbritannien
Italien
Sverige
Danmark
Belgien
Sydkorea
Japan
Tyskland
Holland
USA
Finland
Frankrig
Anm. 1:
Hvor IEA’s data for Danmark matcher Uddannelses- og Forskningsministeriets (UFM) egne detaljerede opgørelser for 2020
og 2021, er der en større afvigelse i 2022, hvor IEA’s opgørelse er lavere, jf. baggrundsrapporten. Det kan blandt andet
skyldes, at cirka 300 mio. kr. i ubrugte midler i Innovationsfonden blev flyttet fra 2021 til 2022, men regnes med i 2021 af
IEA. Det kan også skyldes, at flere frie midler gik til energiområdet og at der derfor er dårligere datadækning hos IEA for
disse midler. Hvis UFM’s opgørelse anvendes, var 2022 på 0,48 promille af BNP eller lidt under niveauet for 2021. I UFM’s
detaljerede opgørelse indregnes der dog finansiering fra flere offentlige kilder end i resten af dataserien fra IEA, hvorfor dette
tal ikke nødvendigvis er internationalt sammenligneligt.
For USA findes data kun frem til 2015. Kina har også omfattende FUD-investeringer, men indgår ikke i IEA-data.
Anvendte kategorier for klimarelaterede energiteknologier i IEA’s database: Energieffektivitet, vedvarende energikilder,
kulstoffangst og -lagring, atomkraft, brint- og brændselsceller, andre energi- og lagringsteknologier og anden teknologi og
forskning.
IEA og Klimarådet.
Anm. 2:
Anm. 3:
Kilder:
At forøgelsen af midlerne til energi i forbindelse med den grønne forskningsstrategi i 2020 ikke er større, kan desuden
ses i lyset af, at der derudover er tilført flere FUD-midler til landbrugsområdet, samt at private fonde har øget deres
investeringer i klimarelateret forskning, som vist i figur 3.3. Der er desuden grund til at tro, at Danmarks investeringer i
2022 undervurderes i datamaterialet og i stedet var tættere på niveauet for 2021, hvilket belyses i baggrundsrapporten.
Side 17
Forskning og innovation målrettet klimaomstillingen
September 2024
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 415: Klimarådets diskussionsoplæg Forskning og innovation målrettet klimaomstillingen
2907648_0018.png
Dermed er det muligt, at Danmarks investeringer var på et mere jævnt niveau med den større gruppe af velstående lande,
som brugte cirka 04,-0,6 promille af BNP på FUD-investeringer i energi.
Ifølge IEA er verden på vej mod det niveau af FUD-midler inden for energiområdet, som omstillingen som minimum
forventes at kræve.
39
Der er dermed kommet større international konkurrence om at frembringe klimarelaterede
energiteknologier, men også nye muligheder for internationalt samarbejde.
Danmarks grønne forsknings- og innovations midler går hovedsageligt til energiproduktion,
energieffektivisering og fødevareproduktion
Der blev i alt investeret cirka 4,6 mia. kr. i 2022, heraf 2,6 mia. kr. fra offentlige kilder, 1,3 mia. kr. fra private fonde og
0,8 mia. kr. fra EU. Private fonde har altså fået et markant aftryk på finansieringen af den danske klimarelaterede
forskning. Det betyder også, at der samlet tilføres flere midler til forskning på energiområdet, end figur 3.2 viser. De
private forskningsmidler går primært til temaerne energiproduktion og -teknologi og fødevareproduktion. Der tildeles
også mange offentlige midler i disse kategorier, og derudover udgør de hovedparten af finansieringen inden for
energieffektivisering, grøn transport og bæredygtig adfærd og samfundskonsekvenser.
Figur 3.3 viser fordelingen af grønne FUD-midler i Danmark i 2022 fra henholdsvis den offentlige sektor i Danmark,
private fonde og EU’s Horizon program, inklusiv midler som ikke var øremærkede til de grønne formål. Midlerne er
tildelt inden for de syv temaer, som blevet defineret med forskningsstrategien i 2020. Temaerne dækker også over
områder, der ikke er direkte relateret til klimaet, herunder miljø, natur og biodiversitet.
Figur 3.3: Bevillinger til grøn forskning og innovation i 2022 fordelt på regeringens grønne temaer og finansieringskilder
Mia. kr.
5
4,5
4
3,5
3
2,5
2
1,5
1
0,5
0
1. Bæredygtige
energiteknologier
og produktion mv
2. Energieffektivisering
3. Grøn transport
4. Bæredygtig
fødevareproduktion,
landbrug og skove
5. Bæredygtig adfærd og
samfundskonsekvenser
6. Miljøbeskyttelse,
cirkulær økonomi
og miljøteknologi
7. Naturbeskyttelse,
biodiversitet
og klimaforandringer
Total
Offentlige midler
Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet
40
Private fonde
Horizon Europe
Der er uddelt cirka 2,1 mia. kr. inden for temaerne energiproduktion, energieffektivisering, og grøn transport, heraf 1,4
mia. kr. fra offentlige kilder. Derudover er der tildelt cirka 1,1 mia. kr. inden for bæredygtig fødevareproduktion, landbrug
og skove, heraf cirka halvdelen fra offentlige kilder. Endelig er der investeret cirka 280 mio. kr. inden for bæredygtig
adfærd og samfundskonsekvenser. I de to resterende kategorier indgår også investeringer i cirkulær økonomi og viden
om klimaforandringer, men de kan ikke isoleres fra de mindre klimarelaterede elementer i kategorierne.
Side 18
Forskning og innovation målrettet klimaomstillingen
September 2024
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 415: Klimarådets diskussionsoplæg Forskning og innovation målrettet klimaomstillingen
2907648_0019.png
Danmark bruger færre offentlige midler på at frembringe nye energiteknologier end andre lande
Sammenlignet med andre lande, skiller Danmark sig særligt ud ved at afsætte flest midler til kulstoffangst og -lagring
sammen med Norge relativt til økonomiernes størrelse. Inden for power-to-X er Danmark på niveau med en række lande,
herunder Tyskland og Sydkorea, men Spanien, Norge og Frankrig afsætter mindst dobbelt så mange midler som
Danmark relativt til økonomiernes størrelse.
Adskillige lande afsætter desuden flere midler end Danmark til fossilfri energi, bygninger, elektrificering og grøn
transport. USA, Frankrig, Sverige, Finland og Schweiz skiller sig ud ved at afsætte mange midler til samfundsforandring
og grundforskning i relation til energi.
Figur 3.4 viser 15 forskellige landes og EU15-landenes offentlige FUD-midler til energiteknologi som andel af BNP i et
gennemsnit for 2020-2022.
Figur 3.4 Offentlige FUD-midler inden for energiteknologi som andel af BNP, gennemsnit for årene 2020-2022
Promille af BNP
0,9
0,8
0,7
0,6
0,5
0,4
0,3
0,2
0,1
0,0
Bygninger og energieffektivisering
Fossilfri energi
Grøn transport
Kulstoffangst og -lagring
Samfundsforandring og grundforskning
Anm. 1:
Elektrificering
Fødevarer og jordbrug
Industri og produktionsmetoder
Power-to-X
Data for seneste tre år med tilgængeligt data (2020-2022). For USA dækker den seneste data årene 2013-2015. USA's søjle
er altså ikke nødvendigvis retvisende for det aktuelle niveau, men er medtaget pga. den bemærkelsesværdige
sammensætning, hvor en større andel af midlerne går til kategorien samfundsforandring og grundforskning.
Data for Danmark i 2022 kan underestimere omfanget af FUD-investeringer, jf. baggrundsrapporten. Hvis enten 2022
udelades fra gennemsnittet eller UFM’s opgørelse af bevillinger til de tre energirelaterede temaer i 2022 anvendes i stedet
for IEA’s estimat for 2022, vil Danmark ligge på cirka 0,47 promille af BNP, tæt ved Japans placering midt i grafen. Det er
uvist, om denne mulige undervurdering i data er særlig for Danmark eller forekommende for flere lande, fx i tilfælde af
ressourcebegrænsninger i samlingen af den seneste data hos IEA.
Fødevarer og jordbrug inkluderer her kun investeringer relateret til områdets energirelaterede udledninger, som kun udgør
en mindre del af områdets klimaaftryk. Kun få lande har investeringer i denne kategori.
IEA og Klimarådet.
Anm. 2:
Anm. 3:
Kilder:
Side 19
Forskning og innovation målrettet klimaomstillingen
September 2024
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 415: Klimarådets diskussionsoplæg Forskning og innovation målrettet klimaomstillingen
2907648_0020.png
Danmark har afsat relativt mange midler til power-to-X og kulstoffangst- og lagring
Figur 3.5 viser den historiske udvikling i mængden af forskningsmidler, som går til A) kulstoffangst og -lagring, B)
power-to-X, C) fossilfri energi, og D) fødevarer og jordbrug. Tre af de fire områder afspejler tre af de fire missioner i
regeringens forskningsstrategi. Datamangler har gjort det vanskeligt at vurdere området for cirkulær økonomi, hvorfor
der i stedet også fokuseres på fossilfri energi, hvor Danmark har haft en langvarig strategisk indsats.
I starten af perioden fra 2012-2015 samt i 2019 lå Danmark i front inden for investeringer i power-to-X relativt til
økonomiens størrelse. Danmark har i andre år ligget højt i forhold til de andre lande i sammenligningen, dog overgået af
blandt andre Schweiz.
I 2021 begyndte flere lande at øge investeringerne til power-to-X markant. Fra et typisk niveau under 0,05 promille af
BNP øger en række lande, herunder Danmark investeringerne til 0,05-0,1 promille af BNP, mens Norge og Spanien
investerer 0,25-0,29 i enkelte år. Danmark skiller sig altså ud ved at have investeret mere end de fleste andre lande over
en længere årrække og er i de senere år ét land blandt en række lande med øgede ambitioner.
Danmark har ikke investeret nævneværdigt inden for FUD af kulstoffangst og -lagring før 2020. Norge har historisk
investeret markant mere end andre lande. Ørsteds beslutning om at bruge over 1,5 mia. kr. af deres offentlige støtte til
kulstoffangst og -lagring på at købe udstyr fra en norsk producent kan blandt andet forstås i dette lys.
41
I 2021 og 2022 er
Danmark dog blevet det land, som bruger den største andel af BNP på FUD-midler på området. Data for
underkategorierne indikerer, at Danmark skiller sig ud ved at fokusere på transport og lagring.
Fossilfri energi har fået mindre prioritet i Danmark
I 2012 var Danmark et af de lande, som brugte den største andel af BNP på FUD-midler i fossilfri energi. Mens Danmark
fokuserede på vindenergi inden for denne hovedkategori, har andre lande blandt andet fokuseret på solenergi og
kernekraft. Denne andel er faldet siden 2022, hvor Danmark er et af de lande i sammenligningen, som bruger færrest
midler på fossilfri energi relativt til økonomiens størrelse.
Fødevarer og jordbrug er vanskeligt at vurdere
Det er vanskeligt at tilgå internationalt sammenlignelig og klimarelateret data om FUD-investeringer inden for fødevarer
og jordbrug. Figur 3.5D viser derfor midler til forskning og udvikling (F&U) inden for området generelt, uden
nødvendigvis at have et klimamæssigt formål. Der eksisterer dog data om delvist klimarelaterede midler for Danmark,
som vises med to stiplede linjer. Der er data for hele perioden for FUD-midler uddelt af statens Grønne Udviklings- og
Demonstrationsprogram (GUDP), som blandt andet fokuserer på klimarelateret omstilling af fødevareproduktionen. For
2020-2022 vises Uddannelses- og Forskningsministeriets opgørelse over offentlige FUD-midler investeret inden for
temaet ’bæredygtig fødevareproduktion, landbrug og skov’. Lignende data for andre lande har ikke kunne identificeres,
og det er derfor ikke muligt at sammenligne forskningsmidler til bæredygtige fødevarer på tværs af lande.
Det ses i figuren, at Danmark har relativt store F&U-investeringer inden for fødevarer og jordbrug generelt, typisk lige
under de fem mest investerende lande relativt til økonomiernes størrelser. Fra 2015-2020 er der investeret cirka 0,3
promille af BNP, hvilket er mere end niveauet for fossilfri energi i perioden. Heraf har cirka 0,1 promille været investeret
via GUDP. I 2021-2022 er investeringerne på området generelt forøget markant til næsten 0,5 promille af BNP i 2022,
hvilket kan hænge sammen med, at den grønne forskningsstrategi fra 2020 prioriterede området. Regeringens opgørelse
af grønne investeringer inden for dette tema i årene 2020-2022 viser, at der årligt er investeret cirka 0,2 promille af BNP.
Beregningerne indikerer, at den øgede grønne satsning på området i 2020 gjorde brug af omprioritering fra de
eksisterende midler på området, da det generelle investeringsniveau samtidig faldt. Omvendt ser de grønne midler i
2021-2022 ud til i højere grad at have været i tillæg til de midler, der historisk er gået til området. Det samlede
investeringsniveau på området steg betydeligt, samtidig med at de grønne investeringer var uændrede i 2021 og faldt
svagt i 2022 relativt til BNP. Der er altså stadig forholdsvis mange forskningsmidler på området, som ikke er
klimarelaterede, hvor der kan være potentiale for en omprioritering, hvis det ønskes politisk.
Side 20
Forskning og innovation målrettet klimaomstillingen
September 2024
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 415: Klimarådets diskussionsoplæg Forskning og innovation målrettet klimaomstillingen
2907648_0021.png
Figur 3.5 Historiske offentlige FUD-investeringer på udvalgte områder med strategiske satsninger
A. Power-to-X (brintproduktion mv.)
Promille af
BNP
B. Kulstoffangst og -lagring
Promille af
BNP
0,5
0,4
0,3
0,2
0,1
0,0
0,5
0,4
0,3
0,2
0,1
0,0
C. Fossilfri energi
Promille af
BNP
D. Fødevarer og jordbrug F&U (ikke målrettet klima)
EU 15
DK
DK: Grønt
DK: GUDP
Forskning og innovation målrettet klimaomstillingen
Promille af
BNP
1,0
0,9
0,8
0,7
0,6
0,5
0,4
0,3
0,2
0,1
0,0
1,0
0,9
0,8
0,7
0,6
0,5
0,4
0,3
0,2
0,1
0,0
Anm. 1:
Anm. 2:
Der er ikke identificeret internationalt sammenlignelig data om FUD-midler til cirkulær økonomi, hvorfor der i stedet fokuseres
på den historiske strategiske satsning inden for fossilfri energi. Der indgår kun data for USA frem til 2015.
I panel D vises data for offentlige investeringer i forskning og udvikling (F&U) inden for området fødevarer og jordbrug
generelt i mangel på international sammenlignelig data med klimamæssigt fokus. Der er derfor tilføjet to ekstra stiplede
dataserier, som kan give et indtryk af Danmarks klimamæssige prioriteringer inden for fødevarer og jordbrug. Disse kan dog
ikke sammenlignes internationalt med det givne datagrundlag. Serien
DK: Grønt
viser Uddannelses- og
Forskningsministeriets vurdering af offentlige investeringer inden for temaet ’Bæredygtig fødevareproduktion, landbrug og
skove’. Serien
DK: GUDP
viser de offentlige investeringer som foretages gennem ’Grønt Udviklings- og
Demonstrationsprogram’, som blandt andet har et klimamæssigt fokus.
DK: GUDP
bidrager derfor med en væsentlig
delmængde af
DK: Grønt,
som igen udgør en delmængde af Danmarks samlede offentlige investeringer i forskning og
udvikling (F&U) inden for fødevarer og jordbrug.
Resultaterne for de øvrige hovedkategorier vises i baggrundsrapporten.
Anm. 3:
Side 21
September 2024
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 415: Klimarådets diskussionsoplæg Forskning og innovation målrettet klimaomstillingen
2907648_0022.png
Kilder:
Panelerne (a), (b), (c) og (d) er baseret på data fra OECD og Klimarådet. Panel (d) er desuden baseret på data fra
Uddannelses- og Forskningsministeriet vedrørende klimarelaterede investeringer inden for fødevarer og jordbrug.
Danske FUD-investeringer i power-to-X har været store globalt set, men er faldet relativt til udlandet
Når Danmarks FUD-investeringer inden for hver hovedkategori opgøres relativt til FUD-investeringerne i IEA, kan det
give en indikation af, om investeringerne er omfangsrige nok til at kunne få en større global betydning. Selv om der ikke
er en simpel sammenhæng mellem investeringer og resultater, vil det i udgangspunktet give Danmark bedre
forudsætninger på et område, jo større en andel af verdens FUD-investeringer der foretages i Danmark. Det kan bidrage
til, at der kommer tilstrækkelig ’kritisk masse’ af forskning og erhvervsliv på området til at eksperimentering, samarbejde
og konkurrence kan føre til nybrud med potentiale for betydelige positive klimaeffekter.
Danmarks andel af IEA-landenes samlede FUD-investeringer relateret til energi udgør ca. 1 pct., men der er stor
variation mellem forskellige områder. Figur 3.6 viser, at Danmark i gennemsnit foretaget 7 pct. af investeringerne inden
for underkategorien vindenergi siden 1990, dog med en faldende tendens siden 2007, hvor 11 pct. af IEA-landenes
investeringer blev foretaget af Danmark.
Danmark har historisk investeret anseeligt i power-to-X-området. Der var en stigende tendens gennem 2000’erne og i de
fem år fra 2010-2014 stod Danmark for 4,6 pct. af IEA-landenes investeringer på området. Herefter fulgte en faldende
tendens i takt med at flere lande er begyndt at investere på området. IEA-landene investerede mere end fire gange så
mange midler på området i 2022 som i 2016.
I årene 2021 og 2022 har Danmarks FUD-investeringer i kulstoffangst og -lagring udgjort hhv. 13 pct. og 7 pct. af IEA-
landenes investeringer. Her har man altså prioriteret i et lignende omfang som tidligere inden for vindenergi, om end
Danmark ikke har den samme historik med konsistente investeringer som inden for power-to-X. Danmark har i perioder
også haft større andele af investeringerne inden for bygninger (start-1990’erne og midt-2010’erne), elektrificering (start-
1990’erne og 2010’erne), grøn transport (2018-2021), og samfundsforandring og grundforskning (2009-10 og 2022).
Figur 3.6 Danmarks andel af IEA-landenes FUD-investeringer vedr. energiteknologi i hovedkategorierne og vindenergi
DK's andel af FUD-
investeringer vedr.
energi i IEA
14%
12%
10%
8%
6%
4%
2%
0%
Fossilfri energi: Vind
Power-to-X
Elektrificering
Bygninger
Kulstoffangst og -lagring
Industri og
produktionsmetoder
Fossilfri energi
Grøn transport
Samfundsforandring og
grundforskning
Anm. 1:
Data dækker over energiteknologi, der ikke er relateret til afbrænding af fossil energi, bortset fra
kulstoffangst og lagring.
USA indgår ikke i totalen fra 2016-2022 på grund af manglende indrapportering til IEA, hvorfor andelene for alle andre lande
overvurderes herefter. Kategorien om energiforbrug inden
fødevarer og jordbrug
vises ikke af grafiske årsager. Serien har
kun et enkelt, højt datapunkt på 33 pct. i 2012.
Side 22
Forskning og innovation målrettet klimaomstillingen
September 2024
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 415: Klimarådets diskussionsoplæg Forskning og innovation målrettet klimaomstillingen
2907648_0023.png
Anm. 2:
Kilder:
Kategorien
Fossilfri energi: Vindenergi
er en underkategori, som også vises i figuren for at give et referencepunkt.
IEA og Klimarådet.
Danmark har satset på udvalgte teknologiske nicher på et globalt anseeligt niveau
De ovenstående danske andele af OECD-landenes investeringer kan også opgøres mere detaljeret på underkategorier. I
figur 3.7 kan det ses, hvordan Danmark siden 1990 har skilt sig ud på globalt plan ved at satse på udvalgte teknologiske
nicher. Foruden den langvarige satsning på vindenergi kan det ses, at Danmark har stået for en relativt stor andel af
OECD-landenes investeringer bl.a. inden for forskning i energisystemer mv. frem til 2010’erne, biogas i 2010’erne,
elektrisk opvarmning i 2010’erne og biobrændstoffer i 2000’erne og siden slutningen af 2010’erne.
Der har desuden været år med markante investeringer i elektrolyse i 2010’erne kombineret med et stabilt moderat niveau
for anden power-to-X-teknologi, herunder brændselsceller, siden 2000’erne. Endeligt har Danmark i de seneste år stået
for 45-51 pct. af investeringerne inden for transport- og lagring af kulstof.
Figuren viser de otte underkategorier, hvor Danmark i gennemsnit har haft en højeste investeringsandel siden 1990.
Efter de viste otte kategorier følger fem kategorier vedrørende bygninger, herunder smart-grids, fjernvarme og andet, og
elektrificering, herunder elsystemer og el- og varmelagring.
Figur 3.7 Danmarks andel af IEA-landenes FUD-investeringer vedr. energiteknologi i udvalgte underkategorier
DK's andel af FUD-
investeringer vedr.
energi i IEA
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Kulstoffangst og -lagring:
Transport og lagring
Samfundsforandring og
grundforskning: Energisystemer,
samfundsvidenskab og humaniora
Power-to-X: Elektrolyseapparater
Fossilfri energi: Biogas
Fossilfri energi: Vind
Elektrificering: Elektrisk
opvarmning
Grøn transport: Biobrændstoffer
Power-to-X: Andet
Anm 1.:
Anm 2.:
Kilder:
Figuren viser de otte underkategorier, hvor Danmark har haft de største andele af de årlige FUD-investeringer i IEA i
gennemsnit i perioden 1990-2022.
Data dækker over energiteknologi ikke-relateret til fossil energi, bortset fra kulstoffangst og lagring. USA indgår ikke i totalen
fra 2016-2022.
IEA og Klimarådet.
Side 23
Forskning og innovation målrettet klimaomstillingen
September 2024
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 415: Klimarådets diskussionsoplæg Forskning og innovation målrettet klimaomstillingen
2907648_0024.png
3.3. Indikator 2: Klimarelaterede patenter
Patentdata kan bruges til at vurdere og kvantificere resultatet af de danske FUD-investeringer. Disse patentdata
komplimenterer altså den forudgående indikatorer om ressourcerne der investeres i klimarelateret forskning, udvikling
og demonstration.
Et patent giver ejeren en geografisk afgrænset, eksklusiv ret til at afholde andre fra at bruge det patenterede produkt eller
proces, typisk i en 20-årig periode.
42
Patentdata kan derfor dels indikere, hvorvidt forsknings- og udviklingsmidler bliver
omsat i patenterede teknologier, og dels indikere hvilke teknologier virksomheder finder tilstrækkeligt værdifulde til at
ville patentere.
Patenter afspejler ikke noget om reduktionspotentialet
Patentering af teknologier er imidlertid ikke nødvendigvis ensbetydende med, at teknologierne introduceres og udbredes
på markedet. Dels fordi mange patenter ikke viser sig at have kommerciel værdi, og dels fordi patenteringer også kan
bruges strategisk til at afholde konkurrenter fra at kunne producere potentielle konkurrenceforbedrende teknologier. Der
er derudover forskelle mellem brancherne for omfanget af patentering, da patentering typisk vil forekomme ved
produkter, som handles på markedet frem for ved interne procesforbedringer, eller hvor hemmeligholdelse vurderes at
give bedre beskyttelse af firmaets viden. Patentindikatoren kan derfor indikere, hvilke resultater med mulighed for
erhvervsmæssig anvendelse der opstår på baggrund af landenes vidensgrundlag, men ikke hvilke CO
2
e-reduktioner de
resulterer i.
I denne indikator bruges patentdata til at belyse Danmarks innovative specialiseringer på forskellige grønne
teknologiområder i sammenligning med andre lande. Datasættet er hentet fra patentdatabasen PATSTAT Online, med
hjælp fra Patent- og Varemærkestyrelsen, og består af patenter, som både er ansøgt hos den europæiske
patentmyndighed (EPO) og amerikanske patentmyndighed (USPTO) og opgøres som antallet af INPADOC-
patentfamilier. Datasættet på tværs af disse to centrale patentmyndigheder er brugt for at mindske hjemmebias i
resultaterne, da den første patentering af en teknologi oftest søges på hjemmemarkedet.
43
Der kan dog stadig være et
mindre bias i resultaterne, i det omfang at virksomheder og opfindere fra henholdsvis USA og EU er mere tilbøjelige til at
patentere på tværs af de to markeder end tilsvarende aktører fra andre geografiske områder er til at patentere i de to
patentområder.
Antallet af nye klimarelaterede patenter har været stigende siden 2005
Der har været en generel stigning i antallet af årlige klimarelaterede patenter fra 2005 til 2021. Det viser figur 3.8, som
opgør patentfamilier efter ansøgningsdato. Stigningen var størst i perioden 2005-2012 og tiltog igen i sidste halvdel af
2010’erne. Et patent kan have flere klimarelaterede kategoriseringer, hvorfor der samlet set er flere kategoriseringer end
det samlede antal patenter.
De største kategorier har historisk været inden for grøn transport, elektrificering og fossilfri energi. Der har også været et
betydeligt årligt antal patenter inden for bygninger, industri og produktionsmetoder, power-to-X samt
samfundsforandring og grundforskning (herunder klimatilpasning). Der har historisk været færrest patenter inden for
kulstoffangst og -lagring, fødevarer og jordbrug og cirkulær økonomi, om end der har været en tydeligt stigning i de
seneste år inden for cirkulær økonomi.
Side 24
Forskning og innovation målrettet klimaomstillingen
September 2024
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 415: Klimarådets diskussionsoplæg Forskning og innovation målrettet klimaomstillingen
2907648_0025.png
Figur 3.8 Årligt antal klimarelaterede patenter udtaget samt antallet af klimarelaterede kategoriseringer af patenterne
Anm.1:
De stablede kurver angiver antallet af klimarelaterede patentkategoriseringer. Da et patent kan have flere kategoriseringer,
er antallet af patenter lavere end antallet af kategoriseringer. Den stiplede linje viser antallet af unikke patenter med
minimum en kategorisering.
Patent- og Varemærkestyrelsen på baggrund af patentdata fra European Patent Office og Klimarådet.
Kilder:
Mere end halvdelen af Danmarks klimarelaterede patenter vedrører vindenergiteknologi
Danmarks historiske specialisering inden for vindteknologi fremgår tydeligt af resultaterne, hvor mere end halvdelen af
de cirka 4000 danske klimarelaterede patenter ansøgt i perioden 2005-2021 er relateret til vindteknologi.
Vindenergiteknologi udgør næsten samtlige patenter inden for fossilfri energi.
Det totale antal danske patenter er fordelt på de ti hovedkategorier med markering af andelen af vindrelaterede patenter i
hver kategori i figur 3.9. Figuren viser desuden, at over halvdelen af patenterne inden for industri og
produktionsmetoder, som er kategorien med næstflest patenter, også er knyttet til produktionen af vindmøller. Næsten
halvdelen af patenterne inden for elektrificering er også relateret til vindenergi.
Figur 3.9: Danmarks klimarelaterede patenter fra perioden 2005-2021
Side 25
Forskning og innovation målrettet klimaomstillingen
September 2024
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 415: Klimarådets diskussionsoplæg Forskning og innovation målrettet klimaomstillingen
2907648_0026.png
Anm.:
Kilder:
Antallet af patentansøgninger er opgjort som antallet af danskejede INPADOC-familier, der både fremgår af den europæiske
patentmyndighed (EPO) og den amerikanske patentmyndighed (USPTO).
Patent- og Varemærkestyrelsen på baggrund af patentdata fra European Patent Office og Klimarådet.
Danmark har også patenter inden for biobrændstoffer, kemiske katalysatorer, energieffektivisering, og
sundhedsrelateret klimatilpasning
Hvis der ses bort fra patenter relateret til vindteknologi, er de resterende danske klimarelaterede patenter især fordelt
mellem hovedkategorierne grøn transport, industri og produktionsmetoder, bygninger, og samfundsforandring og
grundforskning. Hver af disse kategorier indeholder cirka 300-450 patenter. Power-to-X og elektrificering følger på et
lidt lavere niveau med omkring 200 patenter hver i perioden. Der er færrest patenter inden for kulstoffangst og -lagring,
fødevarer og jordbrug, og cirkulær økonomi, hvilket også er tilfældet på globalt plan.
Patenterne i kategorien grøn transport relaterer sig især til biobrændstoffer. I kategorien industri og produktionsmetoder
er der især mange patenter relateret til effektivisering af industrielle katalysatorprocesser foruden den store andel af
vindenergirelaterede patenter. I bygninger er der mange teknologier vedrørende styring og kontrol af varmen indendørs.
Endelig er en stor andel af patenterne i kategorien samfundsforandring og grundforskning relateret til klimatilpasning
vedrørende menneskelig sundhed (fx vektorbårne sygdomme forstærket af ekstremt vejr). Patentkategorierne, hvor
Danmark har flest patentfamilier i perioden 2005-2021, fremgår af tabel 3.1.
Tabel 3.1 Oversigt over klimarelaterede patentkategorier, hvor Danmark har flest patentfamilier (2005-2021)
Patent-
kategori
Y02E 10/72
Hovedkategori
Underkategori
Beskrivelse
Vindmøller med
rotationsakse i vindretningen
Fremstillings- eller
produktionsprocesser
karakteriseret ved det
endelige fremstillede produkt
Vindmøller på land
Biobrændstoffer, f.eks.
biodiesel
Strømkonvertering,
elektriske eller elektroniske
aspekter
Mod vektorbårne sygdomme
eller vandbårne sygdomme,
hvis indvirkning forværres af
klimaforandringer
Brændselsceller
Havvindmøller
Forbedringer vedrørende
produktion af bulk-
kemikalier ved brug af
katalysatorer, fx selektive
katalysatorer
Brændstof fra affald, fx
syntetisk alkohol eller diesel
Antal
patentfamilier
(2005-2021)
2266
Fossilfri energi
Vind
Y02P 70/50
Industri og
produktionsmetoder
Fossilfri energi
Grøn transport
Andet
636
Y02E 10/728
Y02E 50/10
Vind
Biobrændstoffer
279
276
Y02E 10/76
Fossilfri energi
Vind
200
Y02A 50/30
Samfundsforandring
og grundforskning
Power-to-X
Fossilfri energi
Klimatilpasning
139
Y02E 60/50
Y02E 10/727
Andet
Vind
120
102
Y02P 20/52
Industri og
produktionsmetoder
Industri og
produktionsmetoder
95
Y02E 50/30
Anm. 1:
Grøn transport
Biobrændstoffer
74
Patentkategorierne er CPC-kategorier (Cooperative Patent Classification), som administreres sammen af patentkontorerne i
EU og USA. Y02-kategorierne bruges til at klassificere klimarelaterede patenter.
Side 26
Forskning og innovation målrettet klimaomstillingen
September 2024
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 415: Klimarådets diskussionsoplæg Forskning og innovation målrettet klimaomstillingen
2907648_0027.png
Anm. 2:
Der er overlap mellem patenterne, som indgår i optællingerne i tabellen. Det skyldes, for det første, at det samme patent kan
have flere kategoriseringer. Eksempelvis viser analysen, at en stor andel af patenterne inden for industri og
produktionsmetoder er relaterede til vindenergi. For det andet, indgår der to underkategorier om landvind og havvind
(markeret med kursiv) som er delmængder af den overordnede vindmøllekategori:
Vindmøller med rotationsakse i
vindretningen.
Klimarådet på baggrund af data fra Patent og Varemærkestyrelsen og European Patent Office.
Kilde:
Danmark er jævnbyrdig med flere andre velstående lande, hvis man ser bort fra vindenergiteknologi
Figur 3.10 viser udvalgte landes patentering over tid opgjort relativt til befolkningsstørrelse. Overordnet ses en
opadgående tendens i antallet af nye klimarelaterede patenter på tværs af lande, men Danmark skiller sig mærkbart ud
som landet med klart flest årlige patenter. Frem til 2015 havde Schweiz et tilsvarende højt niveau relativt til resten af
landene, men herefter har Danmark alene været det mest patenterende land relativt til befolkningsstørrelse. Sydkorea
har en hastig vækst, og det samme har Kina selvom det stadig er småt relativt til det store storebefolkningstal.
Figuren viser også, at Danmarks førerposition i høj grad kan tilskrives Danmarks specialisering inden for
vindenergiteknologi. Den stiplede blå linje i figuren viser Danmarks antal af klimarelaterede patenter fratrukket patenter
inden for vindenergi. Hvis man ser bort fra vindenergipatenterne, er der fortsat en stigning i danske klimarelaterede
patenter fra 2005-2012, hvorefter cirka 20 ud af Danmarks 50 klimarelaterede patenter pr. million indbyggere kunne
tilskrives andre områder end vindenergi. Figuren viser også, at Danmark stadig er jævnbyrdig med flere andre velstående
lande, hvis man ser bort fra patenter inden for vindenergiteknologi.
Figur 3.10 Antal klimarelaterede patenter pr. mio. indbyggere for udvalgte lande
Anm. 1:
Anm. 2:
EU15 angiver et gennemsnit for landene: Tyskland, Frankrig, Italien, Holland, Belgien, Luxemburg, Danmark, Irland,
Storbritannien, Grækenland, Spanien, Portugal, Østrig, Finland, Sverige.
Patenter fremgår i det år, hvor de er blevet ansøgt ved den europæiske patentmyndighed, EPO. Der er oftest en
tidsforskydning mellem ansøgnings- og offentliggørelsestidspunkt på 18 måneder, men længden af denne forsinkelse kan
dog variere.
44
Af denne grund er der også kun fuld data til og med år 2021, hvorfor tidsserien stopper her.
Serien
DK uden vind
viser udviklingen i antallet af klimarelaterede patenter i Danmark, når der ses bort fra vindpatenter.
Anm. 3:
Side 27
Forskning og innovation målrettet klimaomstillingen
September 2024
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 415: Klimarådets diskussionsoplæg Forskning og innovation målrettet klimaomstillingen
2907648_0028.png
Kilder:
Patent- og Varemærkestyrelsen på baggrund af patentdata fra European Patent Office, FN
45
og Klimarådet.
Blandt de grønne forskningsmissioner har Danmark en relativ specialisering inden for power-to-X
Hvis man kigger på udviklingen over tid for patenter inden for de fire områder, regeringen har satset på med sine grønne
forskningsmissioner, er Danmarks forudsætninger ikke lige så stærke som inden for vindenergi (se baggrundsrapporten
for grafer over yderligere områder). Dette fremgår af figur 3.11, hvor udviklingen i antal patenter pr. mio. indbyggere
knyttet til hver af de fire forskningsmissioner er vist for perioden 2005 til 2021.
Danmark har overordnet et højere antal patenter end EU15-gennemsnittet inden for alle fire teknologiområder, men der
er variation mellem områderne. Power-to-X skiller sig ud, ved at Danmark både har haft et større antal patenter samt et
bedre relativt niveau sammenlignet med de udvalgte lande, særligt i de seneste år hvor Danmark har opnået flest
patenter pr. indbygger. Inden for kulstoffangst og -lagring har Danmark generelt været over eller på niveau med EU15-
gennemsnittet, men under Norge og Schweiz. Der har i de seneste år været en opadgående tendens mod at nå de to
førende landes niveau for de seneste to år på cirka 1 patent pr. mio. indbyggere om året.
Danmark har ligget relativt højt inden for fødevarer og jordbrug, men der er tale om en branche med få patenter. Inden
for cirkulær økonomi har Danmark været på et middelgodt niveau sammenlignet med de fleste af de udvalgte lande.
Figur 3.11 Klimarelaterede patenter pr. mio. indbyggere relateret til de fire forskningsmissioner
Side 28
Forskning og innovation målrettet klimaomstillingen
September 2024
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 415: Klimarådets diskussionsoplæg Forskning og innovation målrettet klimaomstillingen
2907648_0029.png
Anm.:
Underkategorien cirkulær økonomi dækker ikke kun cirkulær økonomi inden for plast og tekstil, som regeringens
forskningsmission fokuserer på. Derfor forholder kategorien sig ikke specifikt til forskningsmissionen, men mere generelt til
patenter inden for cirkulær økonomi.
Patent- og Varemærkestyrelsen på baggrund af patentdata fra European Patent Office og Klimarådet.
Kilder:
3.4. Indikator 3: Klimarelateret vareeksport
Det er relevant at belyse Danmarks klimarelaterede vareeksport, fordi der kan være synergier mellem produktion og
teknologiudvikling. Blandt andet kan erfaringer fra produktionen kan give anledning til nye udviklingsaktiviteter, og
teknologier under udvikling kan med fordel designes til at passe med de praktiske forhold i produktionen. Den danske
branche for vindenergiteknologi har fx opnået succes ved at samarbejde med universiteter om test- og
udviklingsfaciliteter tæt på dele af produktionen.
46
Tilstedeværelsen af relevante produktionsmæssige kompetencer kan
derfor gøre det nemmere at omsætte viden til produkter, som kan udbredes og have en positiv klimaeffekt.
I analysen er der fokus på niveauet for den samlede klimarelaterede eksport, sammensætningen af eksporten, Danmarks
relative specialiseringer inden for de klimarelaterede varegrupper og endeligt på den mulige tilstedeværelse af
kompetencer blandt Danmarks generelle specialiseringer inden for eksport med relevans for produktion af
klimarelaterede varegrupper.
Regeringens detaljerede opgørelse af grøn eksport kan ikke bruges til international sammenligning
Regeringen har en årlig opgørelse af Danmarks grønne eksport i sin globale afrapportering. Her opgøres Danmarks
grønne eksport så detaljeret som muligt, blandt andet ved at anvende kategorier som er mere detaljerede, end dem man
bruger uden for EU, og ved at vægte EU’s varekoder på baggrund af detaljeret viden om Danmarks eksport inden for
kategorierne. Opgørelsen er derfor mere præcis, men kan ikke sammenlignes med andre lande, da vægtene er unikke for
Danmark.
I denne analyse anvendes i stedet global handelsdata fra FN’s COMTRADE database
47
, der indeholder samlede
eksportdata for cirka 170 af verdens lande fra 2013-2022. Handelsdata er opdelt i cirka 5.600 varegrupper i det
harmoniserede varebeskrivelses- og varenomenklatursystem (HS)
48
.
Den grønne vareliste er afgørende for resultaterne
Kategoriseringen af varegrupper som klimarelaterede er væsentlig for resultaterne. For at kunne undersøge
klimaorienteret eksport har Klimarådet i denne analyse udviklet en liste over varegrupper, der bidrager til at reducere
drivhusgasudledninger. Listen er udviklet med udgangspunkt i lignende grønne lister fra en række organisationer,
analyser og forskningsartikler fra blandt andet OECD
49
, WTO
50
, APEC
51
, forskere ved Oxford Universitet
52
, tænketanken
IPPR
53
, Eurostat
54
og listen bag den danske regerings opgørelse
55
.
Kategoriseringen har resulteret i en liste med 132 klimarelaterede varegrupper ud af datamaterialets cirka 5.600
varegrupper. Denne liste består primært af produkter, der optræder på de grønne varelister, og af enkelte varegrupper,
som Klimarådet vurderer bør inkluderes, særligt i relation til mere klimarelateret fødevareproduktion. Der er desuden
udviklet en bredere bruttoliste med 70 yderligere varer, som kan være klimarelaterede, men som også anvendes til andre
formål, hvilket kan bruges til følsomhedsanalyser. Se baggrundsrapporten for flere detaljer om varelisten og
følsomhedsanalyserne, der generelt resulterer i det samme billede for Danmark.
Danmarks klimarelaterede eksport er blandt de relativt største på grund af vindteknologi
Danmark er internationalt kendt for at have en grøn eksportsektor. Figur 3.12 viser, at Danmark har en høj eksport af
klimaorienteret teknologi relativt til økonomiens størrelse. Eksporten har fra 2013-2019 ligget på omkring 3 pct. af BNP.
Sidenhen har den klimarelaterede eksport været relativt stabil, mens BNP er vokset, blandt andet på grund af stigningen i
eksporten af medicinalprodukter og transportydelser, hvorfor den klimarelaterede andel er faldet til cirka 2,2 pct.
56
Side 29
Forskning og innovation målrettet klimaomstillingen
September 2024
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 415: Klimarådets diskussionsoplæg Forskning og innovation målrettet klimaomstillingen
2907648_0030.png
Dermed er Danmark omtrent på niveau med Tyskland, men under Polen, Tjekkiet og Ungarn, hvor den klimarelaterede
eksport er forøget de seneste år og udgør mellem 3-9 pct. af BNP. Stigningen i disse lande er især relateret til batterier og
sekundært varer til udbygning og kontrol af elektriske systemer og katalysatorer.
Danmark ligger et niveau over resten af de udvalgte lande i sammenligningen, hvor eksport af klimarelaterede varer
udgør mellem 0,3 pct. og 1,5 pct. af BNP. Danmark skiller sig altså fortsat ud ved sin store klimarelaterede eksport
relativt til økonomiens størrelse, men i mindre grad end tidligere i perioden.
Figur 3.12 Klimarelateret vareeksport som andel af BNP for udvalgte lande
Kilder:
FN Comtrade, Danmarks Statistik og Klimarådet.
Figur 3.12 og 3.13 viser, at det især er Danmarks producenter af vindenergiteknologi der gør, at Danmark er en førende
eksportør af klimarelateret teknologi. Hvis man ser bort fra disse cirka 30 mia. kr. i eksport, falder Danmarks placering
til midten af den føromtalte restgruppe af udvalgte lande. Næstefter vindenergiteknologi har Danmark størst eksport
relateret til grøn transport, power-to-X samt fødevarer og jordbrug med cirka 15 mia. kr. hver. Herefter følger
elektrificering, industri og produktionsmetoder og kulstoffangst og -lagring med cirka 6-8 mia. kr. Danmark har mindst
eksport inden for kategorierne bygninger og cirkulær økonomi. Den lave eksport i kategorien bygninger kan skyldes, at
FN’s handelsdatabase muligvis undervurderer dansk eksport inden for stenuld og lignende isolerende materialer. Se
baggrundsrapporten for en belysning heraf.
Det kan bemærkes, at en stor andel af varerne i de øvrige kategorier end i fossilfri energi er relaterede til flere end én
kategori, hvilket betyder, at eksporten mindre entydigt afspejler styrker på disse områder. Det kan relatere sig til mere
generelle varegrupper, som er vigtige for, at de mere unikke teknologier inden for hver kategori kan fungere. Det kan
eksempelvis være rør og pumpeteknologi, som skal bruges i power-to-X-anlæg, men også bruges på andre områder, mens
elektrolyseapparater er unikke for power-to-X-kategorien. Det kan også skyldes, at varegrupperne i datamaterialet er så
Side 30
Forskning og innovation målrettet klimaomstillingen
September 2024
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 415: Klimarådets diskussionsoplæg Forskning og innovation målrettet klimaomstillingen
2907648_0031.png
bredt definerede, at der ikke kan sondres mellem delmængder af produkter, som er unikke for området eller mere bredt
anvendelige.
Figur 3.13 Danmarks klimarelaterede eksport i 2022 opdelt på ni af hovedkategorierne
Anm. 1:
Eksporten under hovedkategorierne summer til mere end den samlede klimarelaterede eksport, da visse varegrupper
kategoriseres under flere hovedkategorier og dermed dobbelttælles. Andelen af den samlede eksport, der stammer fra
varekoder, der kategoriseres inden for mere end én hovedkategori, og dermed tælles flere gange på tværs af
hovedkategorierne, er markeret med blå. De grå søjler ved hovedkategorierne summer til den grå søjle ved den samlede
klimarelaterede eksport. Disse varegrupper vil typisk være mindre specifikt knyttet til aktiviteter i den pågældende kategori.
Eksporten inden for kategorien bygninger kan være undervurderet, da der kan være problemer med den danske opgørelse
inden for stenuld og lignende, se baggrundsrapporten. Derudover kan eksporten være lav, fordi eksporten i datamaterialet er
opgjort efter princippet i handelsbalancen og inkluderer dermed kun varer, som krydser grænsen.
57
Danske virksomheders
produktion i udlandet indgår derfor i de andre landes opgørelser, såfremt varerne eksporteres. Hvis virksomheder relateret til
bygninger har betydelige produktionsaktiviteter i udlandet, som forsyner det udenlandske marked frem for at eksportere fra
Danmark, kan det bidrage til den lave opgørelse.
FN Comtrade og Klimarådet.
Anm. 2.:
Kilder:
Eksportmæssige specialiseringer kan identificeres ved at sammenligne varernes andel af eksporten
Man kan anvende mønstrene i de globale handelsdata til at vurdere eksportmæssige specialiseringer.
58
Metoderne er
udviklet inden for kompleksitetsøkonomi på Harvard University og Oxford University og består i at beregne, hvilke varer
som udgør en større andel af et lands eksport end af den globale eksport. Resultatet kan fortolkes som en såkaldt afsløret
komparativ fordel (revealed
comparative advantage,
forkortet RCA), se også boks 3.1.
En RCA-værdi over 1 betyder, at en vare udgør en større andel af det pågældende lands eksport, end varen udgør af
verdenshandlen. I denne analyse betegnes RCA-værdier mellem 1-5 som en
specialisering
og over 5 som en
høj grad af
specialisering.
Side 31
Forskning og innovation målrettet klimaomstillingen
September 2024
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 415: Klimarådets diskussionsoplæg Forskning og innovation målrettet klimaomstillingen
2907648_0032.png
Boks 3.1 Metode til at identificere specialiseringer
Analysen af grønne eksportmæssige specialiseringer følger metoden udviklet af økonomerne Mealy og Teytelboym fra
Oxford University
59
på baggrund af litteraturen om økonomisk kompleksitet, der blandt andet er udviklet på Harvard
University’s Growth Lab.
60
Denne metode vurderer, om et land,
c,
har en specialisering inden for eksporten af en
specifik varegruppe,
p,
ved at beregne landets
Revealed Comparative Advantage
(RCA) for denne varegruppe.
RCA måler, om en varegruppe udgør en større del af et lands eksport, end varegruppen gennemsnitligt gør i den globale
handel. RCA indikerer dermed, om varegruppen er vigtigere for et lands eksport, end for verdenshandelen som helhed.
En RCA-værdi over 1 betyder, at den pågældende vare udgør en større andel af det pågældende lands eksport, end varen
udgør af verdenshandlen.
For at beregne RCA anvendes en matrice,
x,
som indeholder handelsdata for alle lande fordelt på omkring 5.600
forskellige varegrupper. RCA beregnes med følgende formel:
������������������������
����������������
=
��������
����������������
/
∑
��������
��������
����������������
∑
��������
��������
����������������
/
∑
��������
∑
��������
��������
����������������
hvor
��������
����������������
er eksporten af varegruppe
p
fra land
c.
Figur 3.14 Danske specialiseringer inden for klimarelateret vareeksport
Danmark har klimarelaterede
specialiseringer inden for samtlige
kategorier
Beregninger på den internationale handelsdata
viser, at Danmark er specialiseret inden for 36
klimarelaterede varegrupper og højt
specialiseret inden for ti varegrupper. Som
illustreret i figur 3.14 betegnes specialiseringer
her som varegrupper, hvor Danmarks RCA-
værdi er højere end 1. Ved høje specialiseringer
er varens RCA-værdien over 5. Se også tabel
3.2 samt baggrundsrapporten for flere detaljer.
Der er specialiseringer i alle de ni
hovedkategorier, som er relevante for
vareeksporten, men specialiseringernes antal,
andele og styrker varierer.
Danmark er højt specialiseret inden for fire
varegrupper inden for fødevarer og jordbrug,
og tre varegrupper i både fossilfri energi og
grøn transport. Den underliggende data viser,
at Danmarks største enkeltstående
specialisering er vindmølleturbiner, som har
en RCA-værdi på cirka 46 i 2022.
Vindmølleturbiner udgør dermed en 46 gange
større andel af Danmarks eksport end varens
andel af verdenshandlen.
Anm.:
RCA:
Revealed comparative advantage
eller
afslørede komparative
fordele.
RCA-værdier er beregnet på baggrund af FN’s COMTRADE-
database, jf. boks 3.1. Fremstilling efter inspiration fra IPPR.
FN Comtrade og Klimarådet.
Kilder:
Side 32
Forskning og innovation målrettet klimaomstillingen
September 2024
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 415: Klimarådets diskussionsoplæg Forskning og innovation målrettet klimaomstillingen
2907648_0033.png
Danmark har styrker inden for en større andel af varerne i power-to-X, kulstoffangst, industri og fødevarer
Danmark har den største andel af specialiseringer inden for power-to-X, CCS, industri og produktionsmetoder samt
fødevarer og jordbrug. Det viser figur 3.15. Disse fire hovedkategorier har dog relativt få varegrupper, hvorfor der også er
et betydeligt antal specialiseringer i hovedgrupperne fossilfri energi, elektrificering og grøn transport, hvor Danmarks
andele med specialiseringer dog er mindre.
Desuden er det værd at bemærke, at Danmark ikke er specialiseret i nogle af de varegrupper, som er mere specifikt
knyttet til power-to-X, som eksempelvis elektrolyseapparater og ionbytningsmembraner, men i højere grad varegrupper
som overlapper med andre kategorier.
Tabel 3.2 De ti klimarelaterede varegrupper, hvor Danmark er højt specialiseret (RCA>5)
Varekode
850231
350790
Hovedkategorier
Fossilfri energi
Grøn transport,
Fødevarer og jordbrug
Power-to-X, Industri,
Kulstoffangst og -
lagring, Grøn transport
Fossilfri energi
Fødevarer og jordbrug
Fødevarer og jordbrug
Fødevarer og jordbrug
Elektrificering
Bygninger
Varebeskrivelse
Vinddrevne elgeneratorer
Enzymer (foruden osteløbe)
Nikkelbaserede katalysatorer og
reaktionsstartere
Reservedele til motorer
Koncentrerede mælkeproteiner og
skindpulver
Maskiner til at rense og sortere tørret
korn og bælgfrugter
Mel og pulver af tørrede bælgfrugter
Multimetre
Dele til luftgas- og vandgasgeneratorer
og lignende
Maskindele til maskiner, der renser,
sorterer, og forarbejder tørret korn og
bælgfrugter
RCA-
værdi
45,5
34,5
Land med
højeste
RCA-værdi
Danmark
Danmark
Dansk
eksport 2022
(mia. kr.)
9,80
10,00
381511
841290
350400
843710
110610
903032
840590
22,5
22,2
14,9
7,7
7,6
6,4
6,2
Danmark
Danmark
Danmark
Danmark
Indien
(RCA: 26,2)
1,34
7,69
3,06
0,22
0,09
0,12
0,04
Danmark
Kirgisistan
(RCA: 32,4)
843790
Fødevarer og jordbrug
5,6
Danmark
0,16
Danske specialiseringer på øvrige områder kan også skabe forudsætninger for klimarelateret eksport
I de forrige afsnit har der været fokus på Danmarks produktion af klimarelaterede varer i kontekst af den internationale
konkurrence. Hvis man vil vide noget om Danmarks forudsætninger for at producere klimarelaterede varer i fremtiden,
er det dog ikke tilstrækkeligt kun at belyse Danmarks klimarelaterede produktion og eksport. Man må også undersøge,
om de produktionsmæssige kompetencer, som i dag anvendes til at producere andet end klimarelaterede varer, også
kunne give gode forudsætninger for at producere nye typer af klimarelaterede varer i fremtiden. Det kan fx være, hvis en
styrke inden for præcisionsfermentering af insulin kan stille Danmark godt i relation til at præcisionsfermentere mælk i
fremtiden.
De forskellige grader af overlap mellem de relevante kompetencer for de klimarelaterede varegrupper og Danmarks
eksportspecialiseringer på tværs af hele økonomien kan også belyses ved hjælp af mønstre i handelsdata. Hvis to
varegrupper typisk eksporteres sammen på globalt plan, kan det indikere, at de i en vis udstrækning trækker på de
samme underliggende kompetencer.
Side 33
Forskning og innovation målrettet klimaomstillingen
September 2024
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 415: Klimarådets diskussionsoplæg Forskning og innovation målrettet klimaomstillingen
2907648_0034.png
Det vil sige, at hvis varerne som Danmark er specialiseret i at producere typisk eksporteres sammen med de
klimarelaterede varer på globalt plan, kan det sandsynliggøres, at den danske økonomi besidder nogle af de relevante
kompetencer, som det kræver at producere de pågældende klimarelaterede varer konkurrencedygtigt. Med udgangspunkt
i hvor meget varerne eksporteres sammen, kan der beregnes et mål for, hvor relaterede produkterne er til hinanden, se
boks 3.2.
Der vil dog uvægerligt være udfordringer med at matche relevante kompetencer for mindre modne og udbredte
teknologier. For de mindre modne teknologier kan der være større risiko for, at tilfældigheder påvirker de statistiske
sammenhænge, da der typisk vil være tale om relativt små eksportsummer. Politiske indsatser, herunder fra innovations-
og industripolitik, kan også medføre, at tidlig produktion i umodne teknologier opstår, på trods af at der er få relevante
kompetencer til stede.
Boks 3.2 Indikationer på tilstedeværelse af relevante kompetencer for produktion af klimarelaterede varer
Litteraturen om grøn økonomisk kompleksitet peger på, at man ikke blot skal se på produktion og eksport af
klimarelaterede varer, hvis man vil få en indikation af et lands besiddelse af relevante kompetencer inden for produktion
af klimarelaterede varer. Nogle klimarelaterede varer vil teknisk have mere til fælles med produktion af varer, som ikke
kan siges at være specielt klimarelaterede.
For at inddrage relevant viden om relevante kompetencer, som er til stede ved produktion af ikke-klimarelaterede
varegrupper, kan man undersøge, i hvor høj grad et lands eksportstyrker typisk eksporteres sammen med
klimarelaterede varer i verdenshandlen. To varer, som oftere eksporteres sammen, betegnes i litteraturen som
nærmere
hinanden (’proximity’). Mere specifikt, kan man bruge de varegrupper, som et land er specialiseret inden for (defineret
ved RCA>1, jf. boks 3.1), og undersøge om disse varegrupper har tendens til at forekomme med andre specialiseringer i
verdenshandlen. Det undersøges altså, om visse specialiseringer har tendens til at forekomme i par, når man ser på
tværs af lande, jf. baggrundsrapporten.
Indikatoren for et lands relevante produktionsmæssige kompetencer beregnes med et indeks for, hvor
nære
samtlige af
et lands eksportspecialiseringer er til en given klimarelateret varegruppe eller en samling heraf. Dette indeks kaldes i
litteraturen for
tætheden
af de relaterede varer (’density’) og kan indikere et lands grad af relevante produktionsmæssige
kompetencer til at producere en given varegruppe. Det beregner den gennemsnitlige nærhed mellem en klimavenligt
varegruppe
j
og alle varegrupper som landet er specialiseret i, betegnet med
i.
��������
����������������
=
∑
��������
��������
����������������
��������
����������������
∑
��������
��������
����������������
= tendens til eksport af varen sammen med et lands specialiseringer
Hvor:
��������
����������������
=
nærhed
mellem to varer. Nærheden beregnes som sandsynligheden for, at et tilfældigt trukket land med
en specialisering inden for varegruppen
i
også har en specialisering inden for en klimarelateret vare
j.
��������
����������������
= en matrice med binære variable (1/0) for, om et land
c
har en specialisering (RCA>1) inden for en
varegruppe
i
eller ej.
En højere værdi vil indikere, at et land har flere specialiseringer i varegrupper, som har tendens til at bliver eksporteret
sammen med en given klimarelateret varegruppe. Det kan altså indikere, at økonomien har gode kompetencemæssige
forudsætninger for at producere den pågældende klimarelaterede vare. Der kan dog være mange andre årsager end
tilstedeværelsen af relevante kompetencer, som afgør, om en økonomi kommer til at producere den pågældende vare.
I figur 3.15 belyses Danmarks relevante kompetencer for de ni ud af ti hovedkategorier, som er relevante for
vareeksporten. Figuren fremhæver forskellene mellem de ni kategorier ved at vise, hvor langt hver kategori er fra
gennemsnittet for de ni kategorier. Denne standardisering er forklaret i figurens anmærkning. Kategorierne med en
positiv værdi korrelerer altså mere med Danmarks eksisterende eksportspecialiseringer, inklusive for varegrupper som
ikke er på listen over klimarelaterede varegrupper.
Side 34
Forskning og innovation målrettet klimaomstillingen
September 2024
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 415: Klimarådets diskussionsoplæg Forskning og innovation målrettet klimaomstillingen
2907648_0035.png
Danmark kan have flere relevante kompetencer inden for fødevarer, cirkulær økonomi, industri, power-to-
X og bygninger.
Danmarks specialiseringer på tværs af hele
økonomien har forskellige kompetencebehov til
fælles med de klimarelaterede varer.
I figur 3.15 kan man få en indikation af, hvilke
klimarelaterede varegrupper som oftere på globalt
plan eksporteres sammen med varer, hvor
Danmark er specialiseret (RCA>1). Værdierne er
normaliseret, så forskellene mellem områderne
lettere kan identificeres. Positive værdier
indikerer, at varerne i den pågældende kategori i
gennemsnit har mere til fælles med
kompetencerne i dansk økonomi, end
gennemsnittet af de grønne varegrupper har. De
underliggende indeksværdier kan læses i
baggrundsrapporten.
Blandt hovedkategorierne (de fuldt farvelagte
søjler) indikeres det, at Danmark kan have flest af
de kompetencer, som er relevante inden for
cirkulær økonomi og fødevarer og jordbrug, om
end disse kategorier indeholder relativt få
varegrupper. Blandt kategorierne med flere
varegrupper, indikerer resultaterne, at Danmark
også har flere relevante kompetencer inden for
industri og produktionsmetoder, power-to-X,
bygninger og fossilfri energi.
Resultaterne indikerer desuden, at Danmark har
færre relevante kompetencer inden for grøn
transport, som inkluderer mange varegrupper,
mens elektrificering og kulstoffangst og lagring
fremstår gennemsnitligt.
Tendens til eksport sammen med danske specialiseringer, relativt til gennemsnittet
Figur 3.15: Klimarelaterede områder, hvor de eksisterende
danske eksportstyrker kan have flest relevante kompetencer
Inden for underkategorierne (de farvede omrids)
kan der også identificeres områder, hvor Danmark
kan have bedre forudsætninger for at producere i
fremtiden. Det drejer sig om biogas, kunstige og
plantebaserede fødevarer, biobrændstoffer,
byggematerialer og isolering, smart grids og
udstyr, transport og lagring af kulstof, elektrolyse
og andet power-to-X, vindenergi, elektrisk
opvarmning og pyrolyse.
Som nævnt i boks 3.2 er disse indikationer på
relevante kompetencer ikke ensbetydende med, at
Danmark vil producere mere inden for de
pågældende varegrupper i fremtiden, da mange
andre faktorer vil have indflydelse på
produktionsbeslutninger.
Anm.1: Figuren viser, hvilke klimarelaterede varer fordelt på hovedgrupper
(farvelagt) og undergrupper (farvet omrids) som oftere eksporteres
sammen med de danske eksportstyrker (RCA>1), også inden for
varer som ikke er klimarelaterede, på globalt plan.
Anm. 2: For at tydeliggøre forskellene mellem kategoriernes korrelation med
varer fra de danske eksportspecialiseringer, er resultaterne
normaliseret således, at gennemsnittet af kategoriernes værdi er
nul. Værdien 1 svarer til en enkelt standardafvigelse fra den
gennemsnitlige korrelation mellem varer inden for de danske
specialiseringer og de klimarelaterede varer på globalt plan. En
positiv værdi indikerer, at Danmark kan have bedre forudsætninger
for at producere varerne i den pågældende kategori på grund af en
større tilstedeværelse af de kompetencer, der er relevante.
Anm. 3: Der er begrænset produktion og handel inden for kunstige
fødevarer og resultaterne er derfor særligt usikre for denne
underkategori. Klimarådet har forsøgt at identificere de
varekategorier, som disse typer af fødevarer hører til.
Side 35
Forskning og innovation målrettet klimaomstillingen
September 2024
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 415: Klimarådets diskussionsoplæg Forskning og innovation målrettet klimaomstillingen
2907648_0036.png
4. Opsamling og nye spørgsmål
I dette afsnit vurderes først de danske forudsætninger for at bidrage til klimaomstillingen gennem forskning og
innovation på baggrund af de tre indikatorer. Indikatorerne belyser kun tre forhold af relevans for den grønne forskning
og innovation, og derfor kan de følgende konklusioner bidrage til det bredere vidensgrundlag for det kommende arbejde
med den grønne forskningsstrategi. Endelig rejser Klimarådet fem væsentlige spørgsmål om udformningen af indsatsen,
som regeringen bør overveje i det kommende strategiske arbejde med at fremme grøn forskning og innovation.
4.1. Danske forudsætninger for at bidrage med klimarelaterede løsninger
I dette afsnit opsummeres resultaterne om de danske forudsætninger ved at se på tværs af resultaterne for de tre
indikatorer. Formålet er at identificere, hvor Danmark kan have gode forudsætninger for at bidrage til verdens
klimarelaterede forskning og innovation. Vurderingerne sammenfattes nedenfor i tabel 4.1.
Vindenergiteknologi har gjort Danmark til et foregangsland inden for klimarelateret teknologiudvikling
Resultaterne i alle tre indikatorer viser, hvorfor udviklingen af vindenergiteknologi kan siges at være kernen af Danmarks
klimarelaterede teknologiudvikling og innovation. Vindenergi har historisk placeret Danmark højt relativt til de fleste
andre lande inden for fossilfri energi, når man kigger på de offentlige FUD-investeringer relativt til økonomiens størrelse.
Disse investeringer har desuden været anseelige opgjort som andel af IEA-landenes investeringer i vindenergi, som vist i
figur 3.6. Der har dog været en faldende tendens for Danmarks niveau i løbet af det seneste årti. Når man ser på området
for fossilfri energi samlet set, ligger Danmark lavest i den internationale sammenligning, se figur 3.5C.
Patentanalysen viste, at cirka halvdelen af Danmarks klimarelaterede patenter siden år 2005 har været inden for
vindenergi. Der er blevet udtaget så mange vindenergipatenter, at Danmark ligger betydeligt over andre lande når man
opgør klimarelaterede patenter relativt til indbyggertal. Ser man bort fra vindenergipatenterne, ligger Danmark mere på
linje med flere andre velstående lande, men stadig betydeligt over EU15-gennemsnittet.
Inden for den klimarelaterede eksport trækker vindenergiteknologi også Danmark op blandt landene med størst
klimarelateret eksport relativt til økonomiens størrelse. Som følge heraf har Danmark en markant international
specialisering, når vindenergieksporten opgøres som andel af Danmarks eksport sammenlignet med andelen af
verdenshandlen. Ligesom for patenter, fremstår Danmark som et land med et middel niveau af klimarelateret eksport,
hvis man ser bort fra vindenergiteknologi.
Vindenergi er dermed fortsat kerneområdet i Danmarks klimarelaterede erhvervsaktiviteter med stærke patent- og
eksporttal. Danmark investerer stadig betydelige FUD-midler inden for vindenergi, om end der har været en faldende
tendens i Danmarks satsning relativt til udlandet.
Der er ikke tydelige tegn på, at Danmark er på vej til at få en ny specialisering på niveau med vindenergi
Når man ser på tværs af de tre indikatorer, er der ikke tydelige tegn på, at Danmark er på vej til at få en ny specialisering
på niveau med vindenergiteknologi, der på samme vis kan øge Danmarks globale bidrag til forskning og innovation.
Inden for offentlige FUD-investeringer i energirelaterede teknologier har Danmark således ikke et fremtrædende niveau,
som det tidligere var tilfældet. Der er til gengæld kommer større fokus på fødevarer og flere investeringer fra private
fonde. Stigningen siden 2010 i Danmarks årlige antal klimarelaterede patenter pr. indbygger skyldes i høj grad
vindenergi, mens der for andre teknologiområder er blevet udtaget cirka 20 patenter pr. mio. indbyggere om året, se
baggrundsrapporten for en uddybning.
Over tid kan Danmark have gode forudsætninger for at bidrage inden for power-to-X
Resultaterne viser også, at der kan være områder med gode forudsætninger for at opnå betydelige globale bidrag over tid.
Tabel 4.1 indeholder sammenfattende vurderinger inden for de ti områder, som kan være vigtige for at nå de langsigtede
klimamål.
Side 36
Forskning og innovation målrettet klimaomstillingen
September 2024
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 415: Klimarådets diskussionsoplæg Forskning og innovation målrettet klimaomstillingen
2907648_0037.png
Power-to-X udviser de tydeligste indikationer på gode forudsætninger inden for de tre indikatorer. Danmark har
konsistent haft et højt investeringsniveau med offentlige FUD-midler de seneste 15 år relativt til andre sammenlignelige
lande og økonomiernes størrelser, se figur 3.5. I starten af 2010’erne udgjorde Danmarks investeringer også en anseelig
andel af IEA-landenes investeringer. Dette kan have givet gode vilkår for at opbygge relevante kompetencer og erfaring
på området, som afspejler sig i et relativt højt patenteringsniveau inden for power-to-X-teknologi og med en opadgående
tendens i de seneste år, se figur 3.9. Flere andre lande har også forøget FUD-investeringerne inden for power-to-X mere
end Danmark i de seneste år.
Analysen af vareeksport indikerer, at Danmark har specialiseringer inden for flere power-to-X-relaterede varegrupper
samt relevante kompetencer til at være konkurrencedygtige på området. Det skal bemærkes, at Danmark ikke har en
relativ specialisering inden for de to varegrupper, som har mest direkte tilknytning til power-to-X: elektrolyseapparater
og ionmembraner. Det trækker ned i vurderingen af de erhvervsmæssige forudsætninger, hvorfor vurderingen af
vareeksporten i tabel 4.1 er markeret med gul for at afspejle både de positive og negative indikationer.
Signaturforklaring til tabel 4.1
Danmarks niveau er markant højere end de fleste andre lande med stort BNP pr. indbygger
Danmarks niveau er højere end de fleste andre lande med stort BNP pr. indbygger
Danmarks niveau er jævnbyrdigt relativt til de fleste andre lande med stort BNP pr. indbygger
Danmarks niveau er lavere end de fleste andre lande med stort BNP pr. indbygger
Tabel 4.1 Sammenfatning af Danmarks resultater i indikatorerne relativt til sammenlignelige lande
Kategorier
FUD-investeringer
i energiteknologi
Klimarelaterede
patenter
Klimarelateret
vareeksport
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
Power-to-X
Fossilfri energi
Bygninger
Industri og produktionsmetoder
Elektrificering
Kulstoffangst og -lagring
Grøn transport
Fødevarer og jordbrug
Cirkulær økonomi
10. Samfundsforandring og
grundforskning
Overordnet niveau
Overordnet niveau,
foruden vindenergiteknologi
Anm. 1:
Anm. 2:
For FUD vurderes der kun inden for energiteknologiske kategorier. Der er ikke blevet fundet tilfredsstillende
international sammenlignelig data for fødevarer og jordbrug og cirkulær økonomi.
For FUD, patenter og eksport foretages vurderingerne af det overordnede niveau helholdsvis på baggrund af
figurerne 3.4, 3.10 og 3.12. For vurderingerne af de enkelte kategorier, foretages vurderingerne af FUD ud fra
figurerne 3.5 (samt resultaterne for resten af områderne i baggrundsrapporten), 3.6 og 3.7. Der lægges balanceret
vægt på investeringerne i de seneste år og udviklingen i det historiske niveau. For patenter vurderes der ud fra figurer
3.11 samt resultaterne for resten af områderne i baggrundsrapporten. For vareeksporten foretages vurderingen ved
at sammenholde resultaterne i samtlige figurer i afsnittet om eksport, med vægt på eksportværdi og antallet og styrker
af specialiseringer.
FUD-midler /
BNP
Patenter /
indbyggere
Eksport / BNP
Side 37
Forskning og innovation målrettet klimaomstillingen
September 2024
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 415: Klimarådets diskussionsoplæg Forskning og innovation målrettet klimaomstillingen
2907648_0038.png
Anm. 3:
Den klimarelaterede vareeksport for bygninger kan være undervurderet pga. mulige problemer i datamaterialet vedr.
Danmarks eksport af stenuld og lignende materialer til isolering. Baggrundsrapporten uddyber dette.
Der kan også være gode forudsætninger inden for fødevareproduktion, industri og produktionsmetoder
Tabel 4.1 viser desuden, at Danmark særligt skiller sig ud inden for fødevarer og jordbrug samt industri og
produktionsmetoder. Inden for fødevarer og jordbrug kan Danmark have gode forudsætninger inden for produktion og
vareeksport, samtidig med at man har relativt mange patenter. Det er dog et område med generelt set få patenter. Det har
ikke været muligt at sammenligne Danmarks FUD-investeringer internationalt, men figur 3.3 og 3.5D viser, at staten og
private fonde i de seneste år har afsat betydelige midler til området.
Inden for industri- og produktionsmetoder har Danmark mange patenter, særligt på grund af patenter inden for
produktion af vindmølleteknologi. Derudover har Danmark især patenter inden for katalysatorer til den kemiske
industri.
Danmark har satset sent på kulstoffangst og -lagring
Kulstoffangst og -lagring og cirkulær økonomi er to andre områder, som regeringen har iværksat grønne
forskningsmissioner for. Her er der mere blandede indikationer for Danmarks forudsætninger.
På den ene side har Danmark over en længere årrække investeret FUD-midler i power-to-X-området, mens kulstoffangst
og -lagring ikke er blevet tildelt betydelige offentlige investeringer før 2021, hvorefter der er blevet investeret store beløb.
Området for kulstoffangst og -lagring har altså ikke haft de samme vilkår for at opbygge kompetencer og
forskningsstyrker over tid som aktørerne inden for power-to-X.
På den anden side har det kun været Norge, som har satset relativt stort på kulstoffangst og -lagring og over en længere
årrække. Danmark har desuden gode geologiske forhold til at lagre kulstof i undergrunden. På trods af den korte FUD-
historik, har Danmark forholdsvis mange patenter inden for kulstoffangst og -lagring relativt til befolkningens størrelse,
men det dækker dog substantielt set over et lille antal patenter.
Det er svært at opgøre området for cirkulær økonomi
Området cirkulær økonomi har større måleudfordringer end kulstoffangst og -lagring. Der blev ikke fundet internationalt
sammenlignelig data for FUD-investeringer, og de relevante løsninger på området, fx nye emballagesystemer, kan være
svære at se afspejlet i indikatorer for patenter og vareeksport. Derfor kan det være særligt relevant med supplerende og
mere kvalitative undersøgelser på dette område.
Elektrificering, grøn transport, bygninger og adfærdsændringer kan også rumme potentialer
Foruden kategorierne med flere positive vurderinger i tabel 4.1, kan de andre områder også rumme vigtige potentialer for
at opnå globale bidrag gennem forskning og innovation. Det gælder eksempelvis elektrificering.
Danmark har investeret relativt mange FUD-midler i underkategorien af teknologier relateret til elektrisk opvarmning, se
figur 3.7. Elektricitet udgør cirka 20 pct. af Danmarks energiforbrug og kan forventes at stige markant i de kommende år.
61
Med en stor andel af fluktuerende vedvarende energi i elproduktionen og stigende elektrificering kan Danmark fortsat
være et vigtigt land ved at demonstrere, hvordan fremtidens globale energisystemer bedst kan fungere, særligt hvis
afbrændingen af biomasse mindskes.
Inden for grøn transport ser Danmark ikke ud til at have betydelig del i den globale trend mod elektriske køretøjer.
Danmark har derimod en specialisering inden for biobrændstoffer, hvor der er relativt mange patenter, og hvor der i
perioder er investeret relativt mange offentlige FUD-midler.
Teknologier i relation til bygninger kan også rumme et potentiale. Danmark har i løbet af det seneste årti investeret
relativt mange FUD-midler inden for smart grids og fjernvarme. Der er også et moderat højt niveau af patenter på
området, se også baggrundsrapporten. Indikatoren for vareeksport undervurderer muligvis eksporten inden for
Side 38
Forskning og innovation målrettet klimaomstillingen
September 2024
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 415: Klimarådets diskussionsoplæg Forskning og innovation målrettet klimaomstillingen
2907648_0039.png
bygninger, da der kan være problemer med den danske indberetning for stenuld og lignende isoleringsmaterialer, se også
baggrundsrapporten.
Endelig kan der også være væsentlige potentialer inden for forskning i fremme af klimarelateret adfærd. Disse aspekter er
dog i ringe grad tænkt ind i de fire grønne forskningsmissioner. Analysen
Danmarks Klimamål i 2050
har illustreret,
hvordan mere klimavenlig adfærd bidrager til at nå de langsigtede klimamål, herunder kostændringer og ændrede
transportvaner.
Danmark har ikke specialiseret sig væsentligt siden vindenergiteknologien blev en succes
Samlet set tegner der sig et billede af, at Danmarks globale forsknings- og innovationsbidrag fortsat primært foregår
gennem vindenergiteknologi. Der er ikke tydelige tegn på, at specialiseringer af lignende omfang er ved at blive udviklet
på andre teknologiske områder i Danmark.
Der er andre områder, hvor Danmark kan have gode forudsætninger for at bidrage til de danske og globale
klimaudfordringer, herunder inden for power-to-X. Det er dog uklart, om de danske satsninger er tilstrækkelige til at
opnå nok ’kritisk masse’ i form af forskningsressourcer og erhvervskompetencer til at kunne gøre samme forskel for
verdens klimarelaterede teknologiudvikling, som inden for vindenergiteknologi.
4.2. Væsentlige spørgsmål til udformningen af den strategiske indsats
Notatet har analyseret Danmarks internationale position med tre indikatorer for den forskningsbaserede udvikling og
udbredelse af teknologiske klimaløsninger. Resultaterne fra afsnit 4.1 perspektiveres i det følgende afsnit gennem fem
spørgsmål og deres bagvedliggende afvejninger af relevante hensyn. Disse overvejelser kan vise sig nyttige i det
fremtidige, politiske arbejde med at evaluere og videreudvikle Danmarks grønne forsknings- og innovationsstrategi på
vejen mod et klimaneutralt Danmark.
1) Hvordan får forsknings- og innovationsindsatsen størst mulig effekt på danske og globale udledninger?
Den danske forsknings- og innovationsindsats skal bidrage til klimaomstillingen i Danmark. Det er en grundlæggende
præmis for den grønne forskningsstrategi. I den optik er Danmark et land med særlige karakteristika sammenlignet med
andre lande, fx ved at store andele af vores resterende territoriale udledninger stammer fra landbrug og transport. Derfor
vil nogle udfordringer på disse områder være særligt relevante at adressere i den danske forsknings- og
innovationsindsats.
Samtidig har Danmark ifølge klimaloven et historisk og moralsk ansvar for at inspirere og påvirke den globale
klimaomstilling.
62
Som Klimarådet har undersøgt i analysen
Danmarks globale klimaindsats
har Danmark betydelige
klimaeffekter i udlandet af både negativ og positiv karakter. Danmark har fx et større negativt klimaaftryk fra vores
forbrug end fra vores territorielle udledninger, fordi vi importerer mange klimabelastende varer, og fordi international
transport ikke indgår i vores klimamål.
63
Klimarådet har også påpeget, at Danmarks høje bioenergiforbrug ikke er
skalerbart på global skala. Blandt de positive aftryk indgår teknologiudvikling og -udbredelse, hvor Danmark særligt har
gjort en forskel på global skala inden for vindenergiteknologi, hvilket afspejles i resultaterne i dette notat.
For at forbinde de nationale og de globale udfordringer, kan det både være relevant at prioritere indsatser ud fra særlige
danske udfordringer, hvor nye løsninger også kan bidrage globalt, eller ud fra store globale udfordringer hvor Danmark
kan have særlige forudsætninger for at frembringe nye løsninger.
Danmark forventes fortsat at have betydelige udledninger i 2030 inden for transporten og inden for landbrug, skove,
gartneri og fiskeri. Danmarks territoriale transportudledninger er godt på vej til at blive reduceret gennem
elektrificeringen af vejtransporten. Regeringen forventer, at udledningerne vil blive reduceret med 32 pct. fra 2022 til
2030.
64
Der er større udfordringer inden for landbrug, skove, gartneri og fiskeri. Her forventer regeringen et mere
beskedent fald på 7 pct. frem mod 2030, om end den grønne trepartsaftale kan føre til flere reduktioner, særligt efter
2030.
Side 39
Forskning og innovation målrettet klimaomstillingen
September 2024
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 415: Klimarådets diskussionsoplæg Forskning og innovation målrettet klimaomstillingen
2907648_0040.png
Fødevareproduktionen fremstår derfor som et område, hvor Danmark har en særlig stor udfordring i form af betydelige
udledninger og en forventning om langsomme reduktioner. Her er omverdenen heller ikke langt med at frembringe nye
klimaløsninger, og derfor kan fremskridt i Danmark også have et stort globalt potentiale. Klimarådets analyse
Danmarks
klimamål i 2050
viste, at sektorens langsigtede udfordringer gør det relevant med forskning og innovation inden for
adfærdsændringer og mere radikale teknologiske løsninger som fx kunstigt kød og præcisionsfermenteret mælk.
Et andet område, hvor Danmark har særlige karaktertræk, er andelen af fluktuerende vind- og solenergi i vores elnet.
Disse energiformer vil vokse yderligere i løbet af det næste årti, blandt andet med den planlagte udbygning af havvind,
samtidig med at nye og fleksible forbrugere vil blive koblet på elnettet, fx inden for transport, industri og opvarmning.
65
Danmark har derfor særlige muligheder for at demonstrere, hvordan denne systemintegration bliver så driftssikker og
omkostningseffektiv som muligt.
Missionen inden for grønne brændstoffer (power-to-X mv.) kan umiddelbart især bidrage til at tackle globale
klimaudfordringer, da grøn brint i mindre grad er relevant for at mindske Danmarks territorielle udledninger. Hvis der
vedtages et klimamål for Danmarks internationale transport, som anbefalet af Klimarådet, vil der opstå større overlap
mellem de nationale og globale udfordringer, som missionen forsøger at adressere.
2) Hvordan balanceres behovet for risikospredning og tilstrækkelig koncentration af ressourcer i
indsatserne?
Forskning og innovation er karakteriseret ved, at mange satsninger ikke ender med løsninger, som udbredes i samfundet.
Det taler for, at man investerer bredt. Hvis alle ressourcer investeres på én eller få satsninger, øges risikoen for, at alle
ressourcerne går til aktiviteter, der viser sig ikke at kunne gøre en mærkbar forskel for klimaet.
I stedet kan man støtte en bredere portefølje af klimarelaterede løsninger. Herved spreder staten risikoen, som er
forbundet med at investere i forskning og innovation.
66
Risikospredningen kan dog også at føre til, at de tilgængelige
midler bliver spredt for bredt ud på de forskellige områder. Det kan betyde, at der ikke opnås en tilstrækkelig ’kritisk
masse’ bestående af forskningsekspertise og et aktivt erhvervsliv, til at ny viden kan blive til nye løsninger.
Samlet set taler det for, at der skal findes den rette balance mellem risikospredning og tilstrækkelig koncentration af
ressourcer på få udvalgte områder. Balancen er en vanskelig afvejning, hvor international arbejdsdeling og samarbejde
også kan spille en nøglerolle, især inden for meget omkostningstunge områder som eksempelvis energiteknologier.
67
Denne balance kan være udgangspunkt for en diskussion om, hvorvidt man har det rette antal grønne
forskningsmissioner, og om de har det rette fokus. Den grønne forsknings- og innovationsstrategi nævner muligheden
for, at regeringen på sigt ville kunne identificere nye missioner for forsknings- og innovationspolitikken.
68
Det kunne
blandt andet overvejes ud fra dette notats liste over hoved- og underkategorier.
Her er det relevant at opveje de mulige gevinster ved flere missioner mod risikoen for, at der bliver koncentreret for få
ressourcer på hver missions område til at kunne gøre en markant forskel. Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske
Råd har desuden lagt vægt på udfordringerne med koordination på området generelt, som kan begrænse
klimaeffekterne.
69
3) Hvordan fremmer man bedst adfærdsændringer og systemintegration?
Danmarks fire grønne forsknings- og innovationspolitiske missioner fokuserer hovedsageligt på teknologiske løsninger til
at nedbringe drivhusgasudledningerne fra nuværende økonomiske aktiviteter, fx kulstoffangst på punktkilder og grønne
brændstoffer til de nuværende transportbehov. Samtidig ser missionerne på grønne løsninger, der har potentiale for at
skabe eksport og arbejdspladser i Danmark. FN’s klimapanel (IPCC) har i deres seneste rapport understreget behovet for
teknologiudvikling.
70
En teknologiorienteret tilgang betyder dog, at andre relevante klimaløsninger risikerer at blive overset. Det kan
eksempelvis være viden om, hvordan adfærdsændringer kan stimuleres og bidrage til omstilling imod klimaneutralitet.
Klimarådets analyse
Danmarks klimamål i 2050
viser, hvor vigtige adfærdsændringer er for at finde løsninger inden for
de områder, som er vanskeligst at omstille, se også afsnit 1.2.
71
Det kan fx være et skift til mere plantebaseret kost og til
færre flyveture. Som Klimarådet har beskrevet det i analysen
Klimavenlig mad og forbrugeradfærd,
er det både relevant
Side 40
Forskning og innovation målrettet klimaomstillingen
September 2024
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 415: Klimarådets diskussionsoplæg Forskning og innovation målrettet klimaomstillingen
2907648_0041.png
at anvende kombinationer af økonomiske incitamenter, information og tiltag, der kan fjerne barrierer og normalisere ny
klimaadfærd, fx offentlige indkøb.
72
Forskning og innovation kan bidrage med viden om, hvordan dette potentiale kan
realiseres.
Ændringer af klimaaftrykket for danskernes forbrug er stort set fraværende i de fire missioner,
73
hvor forbrugeradfærd
dog nævnes kort i forbindelse med missionen om genanvendelse af tekstil og plastikaffald.
74
Det kan overvejes, om
klimavenlig adfærd kan integreres i de nuværende missioner ved at fokusere missionerne mere på udfordringer med at
reducere udledninger og mindre på teknologiske løsninger.
75
Systemintegration af vores energisystemer er et andet tema, som er centralt for at nå de langsigtede klimamål. Jo mere
fleksibelt forbruget bliver, jo bedre balanceret vil elsystemet være, som Klimarådet har belyst i analysen
Sikker
elforsyning med sol og vind.
76
Disse systemiske løsninger er således væsentlige for at muliggøre en omkostningseffektiv
omstilling, selv om de ikke nødvendigvis bidrager direkte til danske virksomheders eksport. Danmark har en stor og
voksende andel af variabel vedvarende strømproduktion, og flere sektorer er ved at blive elektrificeret direkte eller
indirekte, fx gennem produktion af grønne brændstoffer eller elektrisk opvarmning i fjernvarmen.
4) Hvordan kan indsatser for at udvikle og udbrede klimarelaterede løsninger bedst kombineres?
Ordet ’innovationspolitik’ bliver ofte brugt i Danmark om politik, der specifikt søger at understøtte udviklingen af nye
innovationer, som derved øger udbuddet af løsninger til rådighed for samfundet.
77
Forskningsstrategien fra 2020 giver
anledning til at anlægge et bredere perspektiv på innovationspolitikken, hvor efterspørgslen på løsninger i højere grad
tænkes sammen med udviklingen af dem.
78
Det skyldes, at strategien har som mål at udvikle løsninger, som skal
udbredes og derigennem bidrage til at nå klimalovens reduktionsmål og regeringens langsigtede mål om at opnå 110 pct.
reduktion i 2050. Historisk set har udvikling og ibrugtagning af sådanne løsninger i samfundet vist sig at tage længere
tid, end klimaudfordringen giver os i dag.
79
Regeringens ekspertgruppe om forskningens betydning for den grønne omstilling vurderer tilsvarende, at
efterspørgselsorienterede politiske instrumenter har stor betydning for forsknings- og innovationsindsatsen målrettet
klimaomstillingen.
80
Ekspertgruppen peger blandt andet på efterspørgslens betydning for udviklingen af moderne
vindenergiteknologi i Danmark, og at øget efterspørgsel får flere private virksomheder til at investere i
teknologiudvikling. Internationalt er der eksempler på, at staten har bidraget til både udvikling og udbredelse inden for
blandt andet rumfart og fødevare-, energi- og forsvarsbranchen i USA og Europa.
81
Efterspørgselsorienterede instrumenter kan blandt andet være CO
2
e-afgifter og EU’s kvotesystem, foruden subsidier,
offentlige indkøb og investereringer i infrastruktur.
82
Hvis man tidligt i innovationsprocessen stimulerer efterspørgslen,
kan man hjælpe teknologier forbi ’dødens dal’. ’Dødens dal’ betegner de forhindringer, der kan opstå mellem fasen for
teknologiudvikling og fasen for kommerciel udbredelse.
83
En stimuleret efterspørgsel kan skabe grobund for en
kommerciel udbredelse. For nye løsninger er det også relevant at få dokumenteret klimaeffekterne, hvilket kan være
afgørende, for at løsningerne bliver efterspurgt.
I afsnit 4.1 blev det vurderet, at power-to-X kan være et område, hvor Danmark har gode forudsætninger for at bidrage
gennem forskning og innovation, om end det endnu ikke er en decideret eksportstyrke. Det kan være en
efterspørgselsmæssig udfordring, at det danske forbrug af brint er relativt lille, da det mest er raffinaderierne, som
anvender brint. Regeringen har i 2023 afholdt et udbud af 1,25 mia. kr. til støtte af produktion af grøn brint, men der er
ikke planer om flere udbud.
84
I stedet skal et brintrør til Tyskland gøre det muligt at opnå efterspørgsel på brint fra
udlandet, men det er usikkert, om investorerne vil påtage sig de risici, der kræves af staten for at medfinansiere
infrastrukturen.
85
En anden kilde til efterspørgsel kan på sigt opstå, hvis regeringen følger Klimarådets anbefaling om at
fastlægge et klimamål for den internationale transport, hvor brintbaserede brændstoffer kan spille en rolle.
5) Hvordan sikres den nødvendige læring af forsknings- og innovationspolitikken?
Det er vanskeligt at evaluere forsknings- og innovationspolitik, da der er komplekse årsagssammenhænge, tilfældigheder
og lange tidshorisonter i spil.
86
Derfor kræver det arbejde med at udvikle systematiske metoder til at opsamle erfaring og
læring om effekterne af indsatserne, som kan bruges til at justere de strategiske prioriteringer og implementeringen.
87
Dette pointeres også af Europa-Kommissionen og OECD.
88
Det kan samtidig være en udfordring at være tilstrækkeligt
fremadskuende og ikke kun basere sig på evaluering af historiske opgørelser.
89
Side 41
Forskning og innovation målrettet klimaomstillingen
September 2024
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 415: Klimarådets diskussionsoplæg Forskning og innovation målrettet klimaomstillingen
2907648_0042.png
Analysens tre indikatorer belyser Danmarks forudsætninger for at kunne bidrage med nye klimavenlige løsninger
gennem forskning og innovation med vægt på internationale sammenligninger. Som nævnt i afsnit 3.1 kan indikatorerne
ikke stå alene, og de kan med fordel videreudvikles. Regeringens ekspertgruppe om forskningens betydning for den
grønne omstilling vil med sin afrapportering kunne kvalificere vidensgrundlaget og udpege yderligere indikatorer, som
kan være relevante at monitorere.
Hvem har vi talt med?
Maria Limneos, Patent- og Varemærkestyrelsen; Lektor Lars Alkærsig, Centre for Technology Entrepreneurship, DTU;
Professor Peter Ruhdal Jensen, DTU; Sekretariatet for Ekspertgruppen for forskningens betydning for den grønne
omstilling i Uddannelses- og Forskningsministeriet; Energistyrelsens afdeling med ansvar for opgørelsen af Danmarks
grønne eksport; Professor Teis Hansen, IFRO, KU; Mattias Andersson, Senior Executive Officer, DTU Wind og Jon
Nielsen, AE-Rådet.
5. Referencer
EU (EDGAR),
GHG emissions of all world countries,
2023.
Hausfather, Z., & Friedlingstein, P.,
Analysis: Growth of Chinese fossil CO2 emissions drives new global
record in 2023,
2023.
3
EU (EDGAR),
GHG emissions of all world countries,
2023.
4
IEA,
Net Zero Roadmap: A Global Pathway to Keep the 1.5 °C Goal in Reach,
2023;
IEA,
Reaching net zero emissions demands faster innovation, but we’ve already come a long way,
2023.
5
IEA,
ETP Clean Energy Technology Guide,
2024; IEA,
Net Zero Roadmap: A Global Pathway to Keep the
1.5 °C Goal in Reach,
2023;IEA,
Net Zero Roadmap: A Global Pathway to Keep the 1.5 °C Goal in Reach,
2023.
6
Klimarådet,
Danmarks klimmål i 2050,
2024.
7
Uddannelses- og Forskningsministeriet,
Fremtidens grønne løsninger. Strategi for investeringer i grøn
forskning, teknologi og innovation,
september 2020.
8
Klimarådet,
Danmark globale klimaindsats,
2023;
9
Uddannelses- og Forskningsministeriet,
Oversigt over bidragydere til kortlægninger om grønne
forskningsbehov og -potentialer,
2020.
10
Klimarådet,
Kendte veje og nye spor til 70 procents reduktion,
2020.
11
DFiR,
Klimamål og midler,
2022.
12
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet,
Klimaprogram 2023,
2023.
13
Klimarådet,
Danmark globale klimaindsats
-
Baggrundsnotat 7: Teknologiudvikling og -udbredelse,
2023.
14
Regeringen m.fl.,
Aftale om et Grønt Danmark,
2024.
15
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet,
Klimaprogram 2023,
2023.
16
Klimarådet,
Danmark globale klimaindsats,
2023;
Klimarådet,
Kommentering af global afrapportering 2024,
2024.
17
Uddannelses- og forskningsministeriet,
Fremtidens grønne løsninger,
2020; ATV,
Strategiske teknologier
for Danmark, 2023.
18
Finansministeriet,
Økonomisk Redegørelse, december 2020,
2020;
Erhvervsministeriet,
Redegørelse om vækst og konkurrenceevne,
2023;
Patent- og Varemærkestyrelsen,
Danmarks grønne styrkeposition,
2020.
19
Arbejderbevægelsens erhvervsråd,
Forskning, uddannelse og kredit kan øge den grønne innovation,
2021;
IRIS Group,
Danske styrker inden for forskning, teknologi og uddannelse,
2019;
Akademiet for de Tekniske Videnskaber,
Strategiske teknologier for Danmark,
2023;
Kraka,
Innovation - nøglen til bæredygtig vækst,
2020.
20
Uddannelses- og Forskningsministeriet,
Fremtidens grønne løsninger. Strategi for investeringer i grøn
forskning, teknologi og innovation,
september 2020.
21
Peter Karnøe,
Dansk vindmølleindustri : en overraskende international succes,
1991;
van Est, Rinie (2022).
The Success of Danish Wind Energy Innovation Policy: Combining Visionary Politics
1
2
Side 42
Forskning og innovation målrettet klimaomstillingen
September 2024
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 415: Klimarådets diskussionsoplæg Forskning og innovation målrettet klimaomstillingen
2907648_0043.png
and Pragmatic Policymaking
i Caroline de la Porte m.fl. (eds), Successful Public Policy in the Nordic
Countries: Cases, Lessons, Challenges (Oxford, 2022; Oxford Academic, 20 okt. 2022).
22
Klimarådet,
Baggrundsnotat 7 – Teknologiudvikling og -udbredelse,
2023.
23
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet,
Klimaprogram 2021,
2021.
24
Peter Karnøe,
Dansk vindmølleindustri : en overraskende international succes,
1991.
25
van Est, Rinie (2022).
The Success of Danish Wind Energy Innovation Policy: Combining Visionary
Politics and Pragmatic Policymaking
i Caroline de la Porte m.fl. (eds), Successful Public Policy in the Nordic
Countries: Cases, Lessons, Challenges (Oxford, 2022; Oxford Academic, 20 okt. 2022);
Lena Neij og Per Dannemand Andersen,
A Comparative Assessment of Wind Turbine Innovation and
Diffusion Policies,
i Energy Technology Innovation: Learning from Historical Successes and Failures
(Cambridge: Cambridge University Press, 2013).
26
Voldsgaard, A. og Rüdiger, M.,
Innovative Enterprise, Industrial Ecosystems, and Sustainable Transition:
The Case of Transforming DONG Energy to Ørsted
i Lackner, M., Sajjadi, B., Chen, WY. (eds) Handbook of
Climate Change Mitigation and Adaptation. Springer.
27
Our World in Data,
Electricity generation from wind power,
2023.
28
Jorund Buen,
Danish and Norwegian Wind Industry: The Relationship between Policy Instruments,
Innovation and Diffusion,
Energy Policy 34, nr. 18 (december 2006): 3887–97;
Karnøe,
Dansk vindmølleindustri : en overraskende international succes;
Benjamin K. Sovacool,
Energy Policymaking in Denmark: Implications for Global Energy Security and
Sustainability,
Energy Policy 61 (oktober 2013): 829–39;
Benjamin K. Sovacool og Janet L. Sawin,
Creating Technological Momentum: Lessons from American and
Danish Wind Energy Research,
The Whitehead Journal of Diplomacy and International Relations 11, nr. 2,
43–57, 2010.
29
DEA,
Arven fra vindmøllerne,
2022.
30
van Est, R.,
The Success of Danish Wind Energy Innovation Policy: Combining Visionary Politics and
Pragmatic Policymaking,
2022;
Neij, L. og Andersen, P.D., A Comparative Assessment of Wind Turbine
Innovation and Diffusion Policies,
2012.
31
DEA,
Arven fra vindmøllerne,
2022.
32
Allan, B., Lewis, J.I. & Oatley, T.,
Green Industrial Policy and the Global Transformation of Climate
Politics
i Global Environmental Politics (2021) 21 (4): 1–19., 2021.
33
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet,
Fremtidens grønne brændstoffer,
2021.
34
CBS m.fl.,
Roadmap for Green Fuels in Transport and Industry,
2021.
35
FUD-analysen anvender data fra IEA og OECD om offentlige investeringer i forskning, udvikling og
demonstration af energiteknologi siden 1974. Kilde: IEA,
Energy Technology RD&D Budgets,
2024, OECD’s
opgørelse over offentlige investeringer i forskning og udvikling inden for landbrug generelt, samt
Uddannelses- og Forskningsministeriets opgørelser over de grønne investeringer;
Patentanalysen anvender patentdata fra European Patent Office og US Patent and Trademark Office, som
Patent- og Varemærkestyrelsen har lavet udtræk til Klimarådet fra fra gennem PATSTAT;
Eksportanalysen anvender data over verdenshandlen fra FN’s Comtrade-database. Link:
https://comtradeplus.un.org/.
36
Klimarådet,
Kommentering af global afrapportering 2024,
2024.
37
Klimarådet,
Kommentering af global afrapportering 2024,
2024.
38
Der kan også konstrueres indeks som blander forskellige kvalitetsindikatorer, se fx Krakas patentanalyse
med inspiration fra OECD i Kraka,
Innovation - nøglen til bæredygtig vækst,
2020.
39
IEA,
Net Zero Roadmap: A Global Pathway to Keep the 1.5 °C Goal in Reach,
2023.
40
Uddannelses- og forskningsministeriet,
Bevillinger til grøn forskning og innovation i 2022,
2023.
41
Aker Carbon Capture,
Aker Carbon Capture and Ørsted sign contract for delivery of five Just Catch units
and equipment of over EUR 200 million,
2023.
42
OECD,
OECD Patent Statistics Manual,
2009.
43
Dernis, H., Khan, M.,
Triadic Patent Families Methodology,
2004, OECD Science, Technology and
Industry Working Papers, No. 2004/02.
44
OECD,
OECD Patent Statistics Manual,
2009.
45
United Nations,
World Population Prospects: The 2022 Revision,
2022.
46
Bloch, C., Ryan, T.K., Falkenberg, M., Baker, C.,
The Danish wind energy sector’s eco-system of research
and testing facilities: Academic report from the Danish Centre for Studies in Research and Research Policy,
Department of Political Science, Aarhus University,
2022;
Side 43
Forskning og innovation målrettet klimaomstillingen
September 2024
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 415: Klimarådets diskussionsoplæg Forskning og innovation målrettet klimaomstillingen
2907648_0044.png
van Est, R.,
The Success of Danish Wind Energy Innovation Policy: Combining Visionary Politics and
Pragmatic Policymaking
i de la Porte, C. m.fl. (eds), Successful Public Policy in the Nordic Countries: Cases,
Lessons, Challenges, 2022. Oxford Academic.
47
FN Comtrade (u.å.): Trade Data. Dataset, Tilgået 27/3/2024, via. FN Comtrade API Call.
48
WTO,
Report by the Chairman to the Trade Negotiations Committee on the Committee and Trade and
Environment in Special Session TN/TE/20 (21 April 2011),
2011.
49
Sauvage, J.,
The Stringency of Environmental Regulations and Trade in Environmental Goods,
2014.
50
WTO,
Report by the Chairman to the Trade Negotiations Committee on the Committee and Trade and
Environment in Special Session TN/TE/20 (21 April 2011),
2011.
51
APEC,
Annex C – APEC List of Environmental Goods,
2012.
52
Mealy, P. & Teytelboym, A., Economic complexity and the green economy, 2022, Research Policy, 51(8),
103948.
53
IPPR reference
54
Energistyrelsen, direkte kommunikation d. 21. februar 2024.
55
Liste udarbejdet af NIRAS over grønne varegrupper og grønne vægte som ligger til grund for bl.a.
Eksport
af energiteknologi og -services 2022,
udgivet af Energistyrelsen og tre brancheorganisationer. Tilsendt fra
Energistyrelsen.
56
Danmarks Statistik,
Eksporten af tjenester steg i april,
2024.
57
Danmarks Statistik,
Hvor stor er dansk eksport og hvem er vores samhandelspartnere?,
2022
58
Mealy, P. & Teytelboym, A., Economic complexity and the green economy, 2022, Research Policy, 51(8),
103948.
C.A. Hidalgo, R. Hausmann The building blocks of economic complexity, Proceed. Natl. Acad. Sci., 106 (26)
(2009), pp. 10570-10575;
R. Hausmann, C.A. Hidalgo, S. Bustos, M. Coscia, A. Simoes, M.A. Yildirim, The Atlas of Economic
Complexity: Mapping paths to prosperity, MIT Press (2014)
59
Mealy, P. & Teytelboym, A., Economic complexity and the green economy, 2022, Research Policy, 51(8),
103948.
60
C.A. Hidalgo, R. Hausmann The building blocks of economic complexity, Proceed. Natl. Acad. Sci., 106
(26) (2009), pp. 10570-10575;
R. Hausmann, C.A. Hidalgo, S. Bustos, M. Coscia, A. Simoes, M.A. Yildirim, The Atlas of Economic
Complexity: Mapping paths to prosperity, MIT Press (2014)
61
Enerdata,
World Energy & Climate Statistics – Yearbook 2024: Share of electricity in total final energy
consumption,
2024.
62
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet,
Lov om klima,
LBK nr 2580 af 13/12/2021 §, 2021,
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/2580.
63
Klimarådet,
Statusrapport 2024,
2024;
Klimarådet,
Danmarks globale klimaindsats,
2023.
64
Regeringen,
Klimastatus- og Fremskrivning 2024,
2024
65
Klimarådet,
Sikker elforsyning med sol og vind,
2023.
66
Foray, D. m.fl.,
Public R&D and Social Challenges: What Lessons from Mission R&D Programs?,
2012.,
Research Policy 41, nr. 10, 1697–1702.
67
Mowery, D.C.,
Defense-Related R&D as a Model for “Grand Challenges” Technology Policies,
2012,
Research Policy 41, nr. 10, 1703–15.
68
Uddannelses- og Forskningsministeriet,
Fremtidens grønne løsninger. Strategi for investeringer i grøn
forskning, teknologi og innovation,
september 2020.
69
DFIR,
Klimamål og midler,
2022.
70
Calvin, K. m.fl.,
Climate Change 2023: Synthesis Report. Contribution of Working Groups I, II and III to
the Sixth Assessment Report of the Intergovernmental Panel on Climate Chang, 2023.
71
Klimarådet,
Danmarks klimamål i 2050,
2024.
72
Klimarådet,
Klimavenlig mad og forbrugeradfærd,
2021
73
Uddannelses- og Forskningsministeriet,
Faktabilag. Regeringens forslag til missioner i 2021,
2020.
74
Uddannelses- og Forskningsministeriet,
Bevillinger til grøn forskning og innovation,
2022.
75
OECD,
The design and implementation of mission-oriented innovation policies: A new systemic policy
approach to address societal challenges,
2021.
76
Klimarådet,
Sikker elforsyning med sol og vind,
2023.
77
Regeringen,
Danmark – Løsningernes land,
2012;
Regeringen,
Danmark – klar til fremtiden,
2017.
Side 44
Forskning og innovation målrettet klimaomstillingen
September 2024
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 415: Klimarådets diskussionsoplæg Forskning og innovation målrettet klimaomstillingen
2907648_0045.png
Jakob Edler m.fl.,
Handbook of Innovation Policy Impact,
2016.
Robert Gross m.fl.,
How Long Does Innovation and Commercialisation in the Energy Sectors Take?
Historical Case Studies of the Timescale from Invention to Widespread Commercialisation in Energy
Supply and End Use Technology,
Energy Policy 123, 682–99, 2018.
80
Ekspertgruppen om forskningens betydning for den grønne omstilling,
Rapport 1. Baggrunden for
ekspertgruppen om forskningens betydning for den grønne omstilling,
2023
81
Robinson, D.K.R. og Mazzucato, M.,
The Evolution of Mission-Oriented Policies: Exploring Changing
Market Creating Policies in the US and European Space Sector,
2019;
Foray, D. m.fl.,
Public R&D and Social Challenges: What Lessons from Mission R&D Programs?,
2012;
Mowery, D.C. m.fl.,
Technology Policy and Global Warming: Why New Policy Models Are Needed (or Why
Putting New Wine in Old Bottles Won’t Work),
2010;
Nemet, G,
How Solar Energy Became Cheap: A Model for Low-Carbon Innovation,
2019. London:
Routledge.
82
Jakob Edler m.fl.,
Handbook of Innovation Policy Impact,
2016.
83
Capasso, M., Hansen, T., Heiberg, J., Klitkou, K., Steen, M.,
Green growth – A synthesis of scientific
findings.
Technological Forecasting and Social Change, 2019, 146, 390-402;
Stern, Nicholas,
A Time for Action on Climate Change and a Time for Change in Economics,
2022, The
Economic Journal, 132, 644, 2022, 1259–12 (https://doi.org/10.1093/ej/ueac005);
Grubb, M., Drummond, P., Poncia, A., McDowall, W., Popp, D., Samadi, S., Penasco, C., Gillingham, K.T.,
Smulders, S., Glachant, M., Hassall, G., Mizuno, E., Rubin, E.S., Dechezleprêtre, A., Pavan, G.,
Induced
innovation in energy technologies and systems: a review of evidence and potential implications for CO2
mitigation,
2021, Environmental Research Letters, 16, 4 (https://doi.org/10.1088/1748-9326/abde07);
84
Energiwatch,
Klimaminister: "Vi har ikke planer om at lave nye PTX-udbud",
2024.
85
Klimarådet,
Kommentering af Global afrapportering 2024,
2024;
Hunt, O. B., & Tilsted, J. P.,
‘Risk on steroids’: Investing in the hydrogen economy,
2024, Environment and
Planning A: Economy and Space, 0(0).
86
Borras, S., Laatsit, M., Towards system oriented innovation policy evaluation? Evidence from EU28
member states, 2019, Research Policy Volume 48, Issue 1, side 312-321.
87
Capasso, M., Hansen, T., Heiberg, J., Klitkou, K., Steen, M.,
Green growth – A synthesis of scientific
findings.
Technological Forecasting and Social Change, 2019, 146, 390-402;
Joint Institute for Innovation Policy m.fl.,
Mission-Oriented Research and Innovation: Inventory and
Characterisation of Initiatives: Final Report, 2018..
88
Mariana Mazzucato,
Governing Missions in the European Union
(Luxembourg: European Commission,
2019);
OECD, The design and implementation of mission-oriented innovation policies: A new systemic policy
approach to address societal challenges, 2021.
89
Amanatidou, E. m.fl.,
Using Evaluation Research as a Means for Policy Analysis in a “New” Mission-
Oriented Policy Context,
2014; Grillitsch, M. m.fl.,
Innovation Policy for System-Wide Transformation: The
Case of Strategic Innovation Programmes (SIPs) in Sweden,
2018; Mazzucato, M. m.fl.,
Challenge-Driven
Innovation Policy: Towards a New Policy Toolkit,
2020; Kattel, R. og Mazzucato, M.,
Mission-Oriented
Innovation Policy and Dynamic Capabilities in the Public Sector,
2018; Molas-Gallart, J., m.fl.,
A Formative
Approach to the Evaluation of Transformative Innovation Policy,
2020.
78
79
Side 45
Forskning og innovation målrettet klimaomstillingen
September 2024
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 415: Klimarådets diskussionsoplæg Forskning og innovation målrettet klimaomstillingen
2907648_0046.png
Side 46
Forskning og innovation målrettet klimaomstillingen
September 2024