Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
KEF Alm.del Bilag 414
Offentligt
2905805_0001.png
Pia Heidi Nielsen, sektorformand for FOA Kost & Service
Thomas Brücker, sektorformand for FOA Teknik & Service
FOA har faggrupper inden for Kost- og Servicesektoren på både offentlige og private
institutioner. De arbejder med mad og måltider samt hygiejne, herunder infektionshygiejnisk
rengøring.
FOA har faggrupper inden for Teknik- og Servicesektoren på det offentlige område. Det drejer
sig om teknisk servicemedarbejdere og ledere på institutioner, haller, skoler mv.
Input på Kost- og serviceområdet
1.
Klimaforandringer og resistente bakterier kræver
styrket fokus på hygiejnisk rengøring
Eksperter fra FN har påpeget, at nye mikroorganismer og sygdomme bliver en af de store
trusler mod vores sundhed i årene der kommer. Og udfordringerne bliver ikke mindre når vi ser
ind i en fremtid med stigende udfordringer med de resistente bakterier og risiko for nye
pandemier.
Forebyggelse af sygdom og styrket sundhed er en god investering. Vi får flerdoblet vores
investering i form af sparede sygedage, barn syg-dage, genindlæggelser mm.
I fremtidens sundhedsarbejde i klimaforandringernes skygge bør personale med viden om og
uddannelse i forebyggelse og hygiejne certificeres på linje med andre specialer. På FOAs
område er det serviceassistenter, rengøringsteknikere og husassistenter, der arbejder med
hygiejne i praksis.
Desværre nedlægges hygiejneorganisationerne på de offentlige arbejdspladser, og der spares
igen på rengøringen efter covid. Det skal vi have ændret, så kommunerne prioriterer det
forebyggende arbejde, som FOAs medlemmer udfører.
Derfor foreslår FOA
-
-
At forpligte kommuner og regioner til at sikre funktionsdygtige hygiejneorganisationer
på arbejdspladserne
At afsætte målrettede midler til at prioritere hygiejnisk rengøring, herunder til
specialiserede kurser og certificeringer inden for områder som infektionskontrol og
bæredygtig, hygiejnisk rengøring
1
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 414: Henvendelse af 13/9-24 fra FOA som opfølgning på foretræde ved Klimafolkemødet 2024
2905805_0002.png
2.
Statens Indkøbsaftale sætter begrænsninger for
klimavenlige måltidsløsninger
Hver dag bliver der produceret ca. 1 mio. måltider i offentlige køkkener og kantiner. Vi er nødt
at finde nogle løsninger, der fremmer en klimavenlig levevis. Og her leverer vores medlemmer
dagligt de bæredygtige måltider. De er bæredygtige bl.a. fordi der bruges mindre kød, og mere
grønt og bønner – lige akkurat som Fødevarestyrelsens officielle kostråd tilsiger.
FOAs medlemmer på køkkenområdet nævner især en barriere og det er Statens
indkøbsaftaler. Statens indkøbsaftaler afspejler ikke i dag i tilstrækkelig grad bæredygtighed
og den grønne omstilling. Bl.a. er det svært at lave aftaler med lokale små leverandører på fx
fisk, porrer, kartofler og jordbær, blot for at nævne nogen.
Hvis det er muligt at købe lokale råvarer, er økologiregnskabet tidskrævende og besværligt.
Økologiregnskab er typisk afregnet i kilo. Der er typisk på daginstitutionsområdet 12 kr pr barn
til 3 måltider. 2 mellemmåltider og 1 frokostmåltid. Derfor er priserne afgørende for at få
økonomien til at hænge sammen, og der er brug for meget mere fleksibilitet i
dokumentationskravene.
Vareudvalget er også for snævert. Sæsonvarer (grøntsager og frugt ) tager lang tid at få i
aftalen. Bælgfrugter som kikærter og røde linser er med i aftalen, men der efterspørges mange
flere typer bælgfrugter, idet vi skal følge Fødevarestyrelsens anbefalinger og spise flere
bælgfrugter og mindre kød.
Derfor foreslår FOA at justere Statens indkøbsaftaler, så
-
-
Der bliver større fleksibilitet i forhold til indkøb af lokale, økologiske råvarer og flere
grønne valgmuligheder.
At åbne for koordineringen, så et økologiregnskab ikke står i vejen for at vælge
bæredygtige råvarer.
2
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 414: Henvendelse af 13/9-24 fra FOA som opfølgning på foretræde ved Klimafolkemødet 2024
2905805_0003.png
Input på Teknik- og serviceområdet
3.
Vedvarende energi i form af solceller kræver mindre
bureaukrati og et stramt fokus på regeringens
solcellestrategi
Det er helt afgørende for Danmarks fælles ambition om CO2 neutralitet, at kommunerne får
handlet på at gøre de kommunale bygninger langt mere energivenlige. En åbenlys mulighed er,
at der opsættes solceller på de kommunale bygninger ligesom at det stilles som krav til
kommunale nybyggerier, at der er solceller på tagene. Problemet er at denne udvikling går for
langsomt og det skyldes at der er nogle helt afgørende begrænsninger hvor kommunerne
kommer i klemme.
Problemet er, at der skal nedsættes en bestyrelse for et kommunalt solcelleselskab og det er
uanset hvordan man vender det bureaukratisk tungt. Samtidig skal opsætning af solcellerne
finansieres og for at det er bare det mindste rentabelt skal man op i ca. 20 anlæg af 50kwp da
de enkelte anlæg ikke må være for store. Endelig må kommunerne ikke tjene penge på
elproduktion og skulle det ske så modregnes kommunerne i deres bloktilskud.
Den lovændring der trådte i kraft i 2022 hvor man som kommune kan nøjes med at etablerer et
samlet solcelleselskab, som går på tværs af samtlige kommunale bygninger og som også kan
etableres som fælleskommunale selskaber frem for, at man tidligere skulle oprettes et
selskab for hvert enkelt anlæg hilser FOA velkommen.
I regeringens solcellestrategi fra maj 2023 fremgår det, at regeringen løbende vil være i dialog
med interessenter for at sikre klarhed om reglerne for opsætning af solceller på offentlige
bygninger.
Derfor foreslår FOA:
-
At kommunerne får mulighed for at andre låne- og finansieringsmuligheder end i dag,
så anlæggelse af solceller på kommunale tage eller solcelleanlæg er mere økonomisk
fordelagtigt for kommunerne.
-
At Klima-, Energi og Forsyningsudvalget beder regeringen om en status på arbejdet
med implementeringen af solcellestrategien og ikke mindst på reglerne om anlæggelse
af solceller på offentlige bygninger
3
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 414: Henvendelse af 13/9-24 fra FOA som opfølgning på foretræde ved Klimafolkemødet 2024
2905805_0004.png
-
Hele modellen omkring selskabsdannelse bør retænkes. Man bør i stedet give
kommunerne mulighed for at skabe et overskud ved produktion af strøm så længe
overskuddet bruges på grønne investeringer eller som et løft af velfærden. Derved ville
kommunerne have et incitament til at sætte fart i den grønne energiproduktion.
4.
Giv energioptimeringer i kommunerne egen
anlægsramme
En anden åbenlys mulighed for at reducerer den kommunale CO2 udledning er, at der
sættes turbo under energirigtig drift. Mange kommunale bygninger er gamle og
utidssvarende og de er bygget på et tidspunkt, hvor bygningsreglementet ikke havde fokus
på energioptimering.
Der pågår derfor en stor opgave i at få energioptimeret i landets mange kommunale
bygninger. FOAs medlemmer på det tekniske område spiller en stor rolle i
implementeringen af klimavenlige løsninger. De er eksperter på de enkelte kommunale
bygninger og de ved lige præcis hvor energien siver ud.
Den største bremseklods for den kommunale energioptimering er anlægsloftet, som på
mange måder er nødvendigt for at styre tempoet i byggebranchen og derved også priser og
ressourceforbrug.
Problemet er, at der generelt er et større behov for at bygge og renovere end anlægsloftet
giver mulighed for. Udskiftning af klimaskærme og smartere og mere energirigtig LED
belysning kommer derfor til at skulle konkurrere med kapacitetstilpasninger i skoler og
dagtilbud, renovering og udbygning af veje og nye kultur og idrætsfaciliteter.
Derfor foreslår FOA:
-
At der kigges på et almindeligt og et grønt anlægsloft hvor der gives mulighed for at
arbejdet med to sideløbende anlægslofter, hvoraf den ene anlægsramme er allokeret til
energirenoveringer og den anden til øvrige anlæg og renoveringer.
-
Alternativt at energirenoveringer holdes helt ude af anlægsregnskabet, på lige fod med
ydelser, der holdes ude af servicerammen. Dette vil give energirenoveringerne det
forebyggende formål, der er tiltænkt med energi- og klimatilpasninger og vil derfor på
længere sigt sikre, at kommunernes energioptimeringer prioriteres ud fra egen
økonomiske ramme.
4