Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
KEF Alm.del Bilag 413
Offentligt
2905727_0001.png
Opfølgning på spørgsmål fra KEF-udvalget i forbindelse med foretræde om
”Farvel til gas” den 29. august 2024
Af Nina Holmboe
Herunder er et forsøg på svar på de spørgsmål, der blev stillet under foretrædet. Spørgsmålene er noteret
efter hukommelsen. Svar er givet ud fra min personlige holdning og min erfaring i branchen.
Torsten Gejl (ALT) spurgte: ”Hvor hurtigt kan I udrulle fjernvarme?”
Fjernvarmeselskaberne er i fuld gang nu. Politikerne ønskede klar besked til alle borgere om varmeforsyning
i 2022 på baggrund af krigen i Ukraine og energikrisen. Kommunerne lavede på den foranledning
kommunale varmeplaner i 2022, og fjernvarmeselskaberne lavede projektforslag (i 2023) for konvertering af
områder fra gas til fjernvarme. Når et projektforslag er godkendt, har fjernvarmeselskabet forsyningspligt
inden for 5 år. Dvs. i teorien er fjernvarmen ”fuldt udrullet” i 2028.
Men! Det kræver tilstrækkelig med tilslutning/kundegrundlag for at der er selskabsøkonomi (og dermed
også brugerøkonomi) i et fjernvarmeprojekt. Omkring 60-70% af varmegrundlaget i projektområdet skal
tilslutte sig.
Pt. oplever en del projekter at de ikke opnår nok tilslutning. Det gør de blandt andet/især fordi forbrugerne
ikke ser en grund til at skifte væk fra gas. Der installeres i dag nye gasfyr på trods af at levetiden på gasfyr er
omkring 15 år (Dvs. de vil være udtjent omkring 2040).
1
Lige nu ser borgerne ikke en brændende platform. Derfor har vi brug for en klar udmelding om gasfyr. Og vi
har brug for den NU. Om et år eller to er det nok for sent.
Når der ikke er økonomi i projekterne, vil fjernvarmeselskaberne droppe at udrulle fjernvarme. Det vil
resultere i at flere og flere varmeforbrugere i byerne vil installere varmepumper. Fjernvarmen kan
konkurrere med naturgas i forhold til miljø og klima. Men fjernvarme og varmepumper ligger på niveau
mht. både pris og miljø/klima. Og det er derfor højst sandsynligt at der ikke vil komme fjernvarme til
områderne, hvis der installeres mange varmepumper.
Varmevalget er komplekst for de fleste forbrugere. Og fjernvarmen kommer, hvis kommunen godkender
projektet (på baggrund af samfundsøkonomi), hvis der er nok tilmeldte (tilslutningsprocent) og hvis
udbudspriserne ikke bliver for høje, etc. Fjernvarmeselskaberne risikerer at miste troværdighed hvis de ikke
kan levere efter forbrugernes forventninger. Og uden forbrugerbindinger, er forbrugernes tillid til selskabet
en væsentlig faktor i forhold til fjernvarmens konkurrencedygtighed.
Næste spørgsmål er: skal der overhovedet fjernvarme til byerne? Mit svar er: Ikke for en hver pris. Mange
steder skal individuelle varmepumper erstatte olie og gasfyr. Men i tætbebyggelse bør vi om muligt undgå
støjgener fra de individuelle varmepumper. Desuden kan (og bør) fjernvarmen bidrage med en væsentlig
fleksibilitet i forhold til elsystemet. Og vi skal have mulighed for at kunne udnytte fremtidig overskudsvarme.
1
En anden udfordring pt er at mange fjernvarmeselskaber skal udrulle fjernvarme samtidigt (pga. det politiske pres) og
det sætter markedspriserne op.
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 413: Henvendelse af 9/9-24 fra KLAR Forsyning som opfølgning på foretræde ifm. Klimafolkemødet 2024
2905727_0002.png
Signe Munk (SF) spurgte: ”hvordan skal prisloftet i jeres optik fastsættes, så det giver mening?”
For det første giver prisloftet/pristjekket ikke mening. Og det løser ikke udfordringen med høje
fjernvarmepriser i nogle områder.
Ifølge forslaget om ændring af varmeforsyningsloven vurderes det at ”indførslen af et prisloft for
fjernvarme og ophævelse af tilslutningspligt, som følge af overskridelse af prisloftet, vil kunne
medføre omkostninger i Forsyningstilsynet på 6,7 mio. kr. årligt, som finansieres af gebyrindtægter
fra fjernvarmevirksomhederne, dvs. fra varmeforbrugerne.” De penge kunne i min optik bruges
bedre til en målrettet indsats (måske et rejsehold?) for de (få) fjernvarmeselskaber, som år efter år
bliver nødt til at indkræve en høj fjernvarmepris.
2
Fjernvarme er ”hvile i sig selv”, så der er ikke nogen som tjener på eller ønsker at opkræve høje
varmepriser.
Prisloftet/pristjekket har til formål at give gennemsigtighed, men det lægges op til at det er
”standard priser” for fjernvarme og individuelle varmepumper, som sammenlignes. Det er en
teoretisk sammenligning og sjældent relevant for den enkelte forbruger, da få bor i standardhuset.
3
Desuden er der ikke taget højde for andre konkurrenceparametre (service, komfort, innovation,
energisystemtjenester, byudvikling, etc.)
Pristjekket kan måske give en falsk tryghed for lave varmepriser. Men hvis varmeforbrugerne
vælger anden varmekilde pga. prisloftet, vil prisen blot stige for de resterende kunder.
Hvis fjernvarmeprisen over en 3-årig periode ligger over prisloftet (prisen for en teoretisk
individuel varmepumpe), så skal selskabet lave en plan for hvordan fjernvarmeprisen reduceres.
Det giver kun mening hvis prisen rent faktisk KAN reduceres. Fjernvarme er som sagt ”hvile i sig
selv” og må kun fakturere nødvendige omkostninger til forbrugerne. En plan for at reducere prisen
giver også kun mening forudsat at kunderne ikke vil betale ekstra (i forhold til en individuel
varmepumpe) for at få en god service, et fællesskab, komfort, bæredygtighed etc. etc. Det er netop
servicen (at nogle andre klarer bøvlet), der gør at mange vælger fjernvarme.
Hvis politikerne ønsker at fjernvarmesektoren skal tage ansvar for den grønne omstilling og lave
investeringer i fremtidens løsninger, så nytter det ikke kun at fokusere på pris. Hvis sektoren
ensidigt reguleres på pris, vil selskaberne reducere deres risikovillighed og i sidste instans kun
levere basal standard. Komfort, service, innovation, bæredygtighed vil blive nedprioriteret.
Henrik Frandsen (M)
(eller var det Torsten Gejl (ALT)?)
spurgte: ”Er der andre instrumenter som
vil hjælpe i udrulningen af fjernvarme?”
2
Jeg noterer samtidigt at regeringen i forbindelse med finanslovsforhandlingerne foreslår at skære 12 mio. DKK i
bevillingen til Forsyningstilsynet for 2025. Dette vil blandt andet betyde et forringet tilsyn med fjernvarmesektoren.
3
I Albertslund gives incitamenter til varmebesparelser via fjernvarmeprisen (tarif sammensætning). Mange har
energioptimeret og de fleste forbrugere har således en lav varmepris, men sammenlignes med standardhuset vil
varmeprisen se relativ høj ud.
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 413: Henvendelse af 9/9-24 fra KLAR Forsyning som opfølgning på foretræde ifm. Klimafolkemødet 2024
Mange forbrugere ønsker en konkurrencedygtig/lav pris ved tilslutning, men på sigt er det en stabil pris der
er afgørende for være konkurrencedygtig.
O
verordnet set vurderer jeg at der er tre faktorer, der især betyder noget for selskabsøkonomien
for nye fjernvarmeprojekter:
•
•
•
Tilslutningen (hvor mange kunder der er til at betale regningen)
Anlægsomkostningerne
Renten
Tilslutningen til fjernvarmeprojekterne påvirkes blandt andet af de politiske udmeldinger om
fremtiden for fjernvarme. Her er en slutdato for gasfyr relevant. Men også generel tiltro til
fjernvarmen som en del af den grønne omstilling og rammer som giver stabile varmepriser.
(bemærk ikke nødvendigvis meget lave priser, men stabile priser). En anden vigtig parameter her er
at fjernvarme blandt andet tilvælges pga. den gode service. Mange steder ønsker kunderne i dag
(over 90% de steder det tilbydes) at fjernvarmeselskabet ejer og vedligeholder fjernvarmeunitten,
som sidder i hjemmet og veksler varme fra fjernvarmevandet til varmt brugs- og radiatorvand
(såkaldt abonnementsordning). Det giver også en række fordele for selskabet og fællesskabet, hvis
alle fjernvarmeunits installeres og vedligeholdes effektivt. Der bør ikke sættes administrative
begrænsninger på selskabernes abonnementsordning for fjernvarmeunits.
Anlægsomkostningerne afhænger af teknologiudvikling og markedet. Her er det en ulempe at
mange fjernvarmeudrulningsprojekter er igangsat samtidig med stort pres for at blive gennemført
med samme slutdato.
I forhold til renten afhænger det især at de finansielle markeder. Men som nævnt under
foretrædet er det også væsentligt at afskrivningsperioden svarer til levetiden for anlægget
(produktion, rør etc.). Derfor vurderer jeg at det er betydende, hvis vi fra 2025 kan afskrive
ledningsnettet over 45 år. (Vi har ikke nået at regne på den konkrete konsekvens i vores projekter
endnu). I relation til renten har den kommunens vurdering af risiko i projektet også betydning.
Kommunerne yder i mange tilfælde kommune garanti for infrastrukturinvesteringerne og skal i den
forbindelse vurdere projekterne. Her vil det hjælpe med stabile rammer fra staten.
Henrik Frandsen (M) kommenterede: ”Er Store Heddinge tyndt befolket?”
Store Heddinge er IKKE tyndt befolket. Der bor 3.600 mennesker i Store Heddinge. Det er lige så
mange som der bor i Nexø på Bornholm. Det er en gammel købstad, en stationsby med
etageejendomme og tæt bebyggelse.
I forhold til om det giver mening med kollektiv forsyning/fjernvarme i en by er det varmetætheden
som er afgørende. Ifølge Varmeplan Danmark fra 2021 er varmetætheden 43,85 kWh/m
2
i det
centrale Store Heddinge og hhv. 15,7 kWh/m
2
og 12,4 kWh/m
2
i det nordlige og sydlige Store
Heddinge.
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 413: Henvendelse af 9/9-24 fra KLAR Forsyning som opfølgning på foretræde ifm. Klimafolkemødet 2024
Til sammenligning er varmetætheden i det centrale af Holbæk by ca. 17 kWh/m
2
, i boligområderne
i Holbæk omkring 11-15 kWh/m
2
og i et erhvervsområde 70,9 kWh/m
2
.