Hvorfor er der ikke sat solceller op på kommunale og offentlige bygninger
de sidste 12 år
–
hvor længe skal det fortsætte?
I 12 år
–
siden reglen om selskabsudskillelse for kommunale solceller blev indført i 2012, er der ikke sat
solceller op på kommunale bygninger
–
udover dem der ligger inden for energirammen, dvs. de små
ineffektive og dyre anlæg per kvadratmeter.
Som lovgiver i landet, må man spørge sig selv om det er en succes der skal fortsætte eller om det er tid til at
sadle om, så vi kan få solceller op på vores allesammen fælles bygninger, som skøjtehaller, svømmehaller,
plejehjem og skoler. Bygninger med store tagflader der alle ligger centralt inde i byerne. Netop i byerne er
der ikke plads til at opstille VE
–
udover på tagene. Netop i byerne forbruges energien og elkablerne er
allerede etableret og vil derfor ikke være en ekstra udgift for nogen. Da tagfladerne pt. står og gaber tomt
mod himlen (og øger den globale opvarmning med nedsat albedoeffekt) og vi er i en situation hvor der er
pladsmangel på landet, grundet nødvendige omlægninger og mere skovrejsning, er det ikke særligt
arealsmart, at lade vores fælles tage stå ubenyttet hen!
Solceller skal udskilles i selskaber
–
fordi EU siger det?
Sådan siger man lokalt på Christiansborg. Hvis man skruer tiden 12 tilbage, var argumentet, at man skulle
undgå at kommunerne kom ud i spekulative investeringer, der kunne gå ud over velfærden og man skulle
derfor koncentrere sig om at være kommune.
De tider hvor man kan betragte opsætning af solceller på tage, som spekulative, må være ovre, eftersom
solceller er mere end halveret i pris i mellemtiden. Faktisk havde de anlæg man kunne have sat op i den
periode være tilbagebetalt og geninvesteret i flere energibesparende tilbage
–
men sådan gik det ikke.
Hvordan får man en svensker til at grine?
Er det et krav fra EU at kommunerne skal udskille kommunale solceller i selskaber? Her kommer et godt råd
–
hvis du vil have en svensker til at grine, så ring vedkommende op og forklar om reglerne i Danmark for
solceller på vores fælles offentlige bygninger
–
og tilføj at man ikke kan dele frit over matrikelskæl og husk at
forklare det er EU der tvinger os til det
Ja - vi
er til grin
–
og det er skønt at få andre til at grine
–
desværre er det på en tragisk baggrund….
Hvad er problemet ved selskabsudskillelse
–
enhver der har taget et AOF-
kursus kan gøre det?!
Økonomien hænger ikke sammen. Resultatet af at kommunen skal købe den strøm man lige har produceret
af sit eget selskab, medfører at man også skal betale afgifter for egen produceret og forbrugt strøm (altså
Finansministeren ejer solen og tager sig beskattet af dens stråler!) også selvom strømmen ikke har forladt
bygningen.
Da strømprisen i hovedtræk består af elprisen (energinet, dataHUB el-spotprisen i østdanmark
sommerhalvåret) (kl 12, 25 øre - kl 08, 35 øre) + transport (22 øre) + afgifter (110 øre), sparer kommunerne