Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
KEF Alm.del Bilag 39
Offentligt
2768784_0001.png
Vester Sottrup 19. oktober 2023.
Til:
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Folketinget
Ved gennemlæsning af statsrevisorernes beretning om varmechecken, som blev udbetalt i 2022,
har jeg hæftet mig ved, at der ud over ros også var en vis kritik, og at ministeriet/ministeren i et
svar af 16. august 2023 erkendte og beklagede dette.
Jeg vil derfor gøre opmærksom den åbenlyse urimelighed, jeg føler mig ramt af i forbindelse med
administrationen af udbetaling af varmecheck.
Jeg er enlig og boede 1. januar 2022 – såvel som 1. april - alene i mit hus, der har gasfyr – jf. BBR.
Min husstandsindkomst for 2020 lå klart under grænsen på de 650.000 kr.
Lovens betingelser for at opnå varmecheck var således opfyldt.
Derfor var jeg uforstående over, at jeg ikke fik varmecheck og kontaktede energistyrelsen.
Denne kunne oplyse, at det beroede på, at mit barnebarn, der boede hos mig indtil februar2021,
stadig stod som havende folkeregisteradresse hos mig. I forbindelse med fraflytningen havde han
glemt at melde ny adresse til kommunen. Jeg kontaktede Sønderborg Kommune, som straks
rettede fejlen, da jeg kunne dokumentere hans tilmelding til den nye adresse pr. februar 21.
Grunden til den manglende udbetaling var således, at hans indtægt i 2020 blev lagt oven i min, da
han stadig stod opført som boende her. Derved blev indtægtsgrænsen overskredet.
Jeg meddelte energistyrelsen den rette sammenhæng, og forventede selvfølgelig at få varmecheck.
Og nu kommer det kedelige.
Styrelsen skrev, at der ikke kunne udbetales varmecheck, uanset at de forkerte oplysninger, der
lå til grund for afslaget, ikke var selvforskyldt.
(Jeg kunne jo ikke vide, at mit barnebarn havde
glemt at melde flytning). Ydermere står der i loven, at der ikke kan klages.
Dette giver mig anledning til følgende spørgsmål og kommentarer:
1. Er det ikke en selvfølge i en retsstat, at en åbenlys uretfærdighed/ fejlafgørelse, der grundet
forkerte data overgår en borger, kan rettes?
2. En det ikke normalt, at enhver myndighedsafgørelse kan påklages, således at ”fejl” kan
rettes?
3. Hvad var idéen med, at man kunne søge i anden omgang, når de åbenlyse fejl, jeg har
skitseret ikke kunne rettes?
KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 39: Henvendelse af 20/10-23 fra Esben Jensen, Sønderborg om manglende udbetaling af varmecheck
4. Så vidt jeg har forstået, kunne fejl i BBR godt rettes og dermed føre til udbetaling. Hvorfor
denne forskel?
5. Det virker dobbelt urimeligt, at der uberettiget er udbetalt over 80 millioner kroner til
personer, der for en dels vedkommende selvforskyldt ikke har haft deres BBR i orden,
medens personer som undertegnede, der ikke selv er skyld i fejldata, ikke får varmecheck.
Jeg er godt klar over, at udbetalingerne af varmecheck i første omgang hastede, og at der derfor
kunne opstå fejl, men jeg er helt uforstående over for, hvorfor de ikke kunne rettes, når det gik ud
over en borger.
Jeg skriver ikke for at få udbetalt varmecheck, men forløber har generet mig voldsomt, hvorfor det
også har taget langt tid før jeg skriver dette.
Jeg ser derimod frem til et fyldestgørende svar på mine spørgsmål og kommentarer, så jeg kan
lægge sagen bag mig.
Venlig hilsen
Esben Jensen
Gl. Landevej 6b, 6400 Sønderborg
Tlf: 60157258