Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
KEF Alm.del Bilag 386
Offentligt
2898104_0001.png
Redegørelse efter § 6 i lov om anvendelse af Danmarks
undergrund om eneretstilladelse til efterforskning og indvinding af
geotermisk energi ved Nordborg
Kontor/afdeling
Undergrund
Dato
27-06-2024
J nr.
2023-14081
/mtldn
Indhold
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
Indledning .......................................................................................................... 1
Beskrivelse af ansøgningen .............................................................................. 1
Vurderingskriterier ............................................................................................. 2
Vurdering af ansøgningen og det tilbudte efterforskningsprogram ................... 2
Beskrivelse af den kommende tilladelse ........................................................... 3
Sikkerhedsstillelse ............................................................................................. 3
Miljøforhold ........................................................................................................ 4
Retsgrundlag ..................................................................................................... 4
Kort over den kommende tilladelse ................................................................... 5
1. Indledning
Danfoss A/S har ansøgt om eneretstilladelse til efterforskning og indvinding af
geotermisk energi fra et område ved Nordborg på Als. For at kunne meddele
tilladelsen, skal klima-, energi, og forsyningsministeren forelægge en redegørelse
af ansøgningen til et af Folketinget nedsat udvalg, i henhold til § 6, stk. 1, i lov om
anvendelse af Danmarks undergrund, jf. lovbekendtgørelse nr. 1461 af 29.
november 2023.
Når denne redegørelse har været forelagt Folketingets Klima-, Energi-, og
Forsyningsudvalg, er det hensigten at meddele den nye tilladelse snarest muligt.
Hvor tilladelser som udgangspunkt har en efterforskningsperiode på 6 år regnet fra
datoen for meddelelse af tilladelsen, gives denne med en efterforskningsperiode på
3 år, da områdets geologi i den ansøgte dybde er tilstrækkeligt kendt til at starte
borearbejdet i en tidligere fase. Hvis rettighedshaver giver tilsagn om indvinding af
geotermisk energi til fjernvarmeforsyning, og vilkårene i tilladelsen er opfyldt, har
selskabet ret til forlængelse af tilladelsen i op til 30 år.
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Niels Bohrs Vej 8
6700 Esbjerg
T: +45 3392 6700
E: [email protected]
www.ens.dk
Side 1/5
KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 386: Meddelelse af geotermitilladelse ved Nordborg, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2898104_0002.png
2. Beskrivelse af ansøgningen
Energistyrelsen modtog den 1. november 2023 en ansøgning om tilladelse efter
undergrundslovens § 5 til efterforskning og indvinding af geotermisk energi fra et
område ved Danfoss Nordborg på Als. Ansøgeren er Danfoss A/S.
Danfoss A/S er eneansøger, og har ikke tidligere efterforsket og produceret
geotermisk energi. Projektet er udviklet af selskabet Energy Machines, der også vil
etablere og bistå i driften af det geotermiske anlæg.
Efter modtagelse af ansøgningen har Energistyrelsen afholdt møder med ansøger,
hvor ansøgningen er blevet gennemgået og eventuelle tvivlsspørgsmål søgt
afklaret. Energistyrelsen har sideløbende hermed modtaget uddybende
oplysninger.
Danfoss har tilbudt at starte arbejdet med en efterforskningsboring med henblik på
nærmere at undersøge og vurdere det geotermiske potentiale i det ansøgte
område. For at kunne påbegynde arbejdet hurtigere, har Danfoss A/S, parallelt
med denne ansøgning om eneretstilladelse søgt om tilladelse til at udføre boringen
som en forundersøgelsesboring efter undergrundslovens § 3. Ved indvinding, vil
den geotermiske energi føres til et centralvarmeanlæg, der dækker varmebehovet
for et fjernvarmenet af Danfoss A/S’ ejendomme i Nordborg i sammenhæng med
SONFOR’s fjernvarmeforsyning.
Ansøgningen tilsigter at indvinde geotermisk energi fra formationsvand i et
kalkreservoir, der forventes at ligge på 400 meters dybde. Denne mellemdybde
ligger væsentligt mere overfladenært end de dybe sandstensreservoirer på 800-
2400 meters dybde, som geotermisk energi normalt indvindes fra i Danmark.
Energistyrelsen har ikke tidligere modtaget ansøgninger til indvinding af mellemdyb
geotermisk energi (250-800 meter). GEUS er, som ansvarlig for den videnskabelige
udforskning af de geologiske forhold i Danmark, blevet rådført omkring specifikke
dele af ansøgningens geologiske forhold.
3. Vurderingskriterier
Vurderingen er baseret på kriterierne i undergrundslovens § 18 b samt
invitationsskrivelsens krav. Kriterierne i § 18 b angår ansøgerens finansielle og
tekniske kompetencer, samt kvaliteten og omfanget af det tilbudte arbejdsprogram.
Derudover kræver invitationsskrivelsen bl.a., at ansøgningen indeholder en række
oplysninger om ansøger samt beskrivelser af øvrige relevante forhold.
4. Vurdering af ansøgningen og det tilbudte efterforskningsprogram
Det er Energistyrelsen vurdering, at ansøgningen fra Danfoss A/S opfylder
betingelserne for, at der kan meddeles en eneretstilladelse til området ved Danfoss
Nordborg.
Side 2/5
KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 386: Meddelelse af geotermitilladelse ved Nordborg, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2898104_0003.png
Energistyrelsen har foretaget en vurdering af selskabets finansielle og tekniske
kapacitet. Danfoss A/S’ finansielle kapacitet er sikret gennem deres egenkapital og
likviditet. Danfoss A/S’ tekniske kapacitet til både at etablere og drive det
geotermiske anlæg er sikret gennem aftalen med Energy Machines.
Energistyrelsen vurderer herved, at ansøgeren har den tilstrækkelige finansielle og
tekniske kapacitet til at kunne realisere det tilbudte arbejdsprogram og eventuelle
utilsigtede hændelser forbundet hermed.
Energistyrelsen er af den opfattelse, at der er gode muligheder for, at
gennemførelsen af det tilbudte arbejdsprogram vil tilvejebringe nye oplysninger om
Danmarks undergrund og muliggøre en øget anvendelse af geotermisk energi,
blandt andet ved at anvende nye metoder til at indvinde fra hidtil uudnyttede
mellemdybe geotermiske reservoirer.
5. Beskrivelse af den kommende tilladelse
Følgende tilladelse agtes meddelt:
Tilladelse nr. G2024-01 Danfoss Nordborg til Danfoss A/S (tilladelsesandel 100%).
Når tilladelsen er givet, vil der løbende blive fulgt op på, om den fornødne tekniske
og finansielle kapacitet er til stede, herunder:
forud for overgang til en ny fase i arbejdsprogrammet,
inden godkendelse af en boring,
inden godkendelse af en plan for indvindingsvirksomhed og
inden afvikling af anlæg.
Tilladelsen er udformet med udgangspunkt i Energistyrelsens modelvilkår for nye
tilladelser til efterforskning og indvinding af geotermisk energi med henblik på
fjernvarmeforsyning. Da mellemdybe boringer ikke nødvendigvis kræver de samme
forundersøgelser som dybe boringer, der normalvis ansøges om, fastsættes
tilladelsens efterforskningsperiode til 3 år, i stedet for de sædvanlige 6 år.
Efterforskningsperioden er opdelt i følgende 3 faser:
Fase 1: Danfoss A/S skal i første fase udføre en boring. Herefter skal Danfoss A/S
enten forpligte sig til fase 2 eller tilbagelevere tilladelsen.
Fase 2: Danfoss A/S skal i anden fase udføre endnu en boring. Herefter skal
Danfoss A/S enten forpligte sig til fase 3 eller tilbagelevere tilladelsen.
Fase 3: Danfoss A/S skal i tredje fase ansøge om godkendelse af en plan for
indvindingsvirksomhed eller tilbagelevere tilladelsen.
6. Sikkerhedsstillelse
Energistyrelsen kan ifølge undergrundslovens § 24 f fastsætte nærmere
bestemmelser om, at rettighedshavere skal stille sikkerhed til opfyldelse af samtlige
Side 3/5
KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 386: Meddelelse af geotermitilladelse ved Nordborg, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2898104_0004.png
forpligtelser i henhold til tilladelsen. Sikkerhedsstillelsen har blandt andet til formål
at dække et muligt erstatningsansvar som følge af aktiviteterne i tilladelsen, jf.
undergrundslovens § 24 a, stk. 3. Energistyrelsen kan kræve sikkerheden ændret
eller suppleret med et varsel på 30 dage, jf. modeltilladelsens § 14.
Energistyrelsen forventer at fastsætte krav om sikkerhedsstillelse i forbindelse med
konkrete boreforpligtelser. Sikkerhedsstillelsen skal som udgangspunkt opfylde de i
Energistyrelsens modelgaranti specificerede minimumskrav.
7. Miljøforhold
Relevante myndigheder og organisationer på havplans-, miljø-, naturbeskyttelses-
og råstofområdet vil løbende blive inddraget i forbindelse med efterforskning,
indvinding og produktion af geotermisk energi, jf. gældende lovgivning.
Der er gennemført en miljøvurdering af plan for udbud af områder til efterforskning
og indvinding af geotermisk energi, og der er udarbejdet en sammenfattende
redegørelse. Planen for udbud af geotermi i Danmark, den tilhørende
miljøvurdering, og den sammenfattende redegørelse herfor, der indeholder
uddybende beskrivelser af eventuelle afværgeforanstaltninger, kan findes på
Energistyrelsens hjemmeside, www.ens.dk.
Rettighedshaver skal være opmærksom på eventuelle problemstillinger ved
placering af anlæg. Specielt henledes opmærksomheden på
habitatbekendtgørelsen og på naturbeskyttelseslovens § 3-områder og havplanen.
Havplanen er relevant i tilfælde, hvor aktiviteter kan påvirke havarealet. Tilladelsen
giver ikke i sig selv mulighed for at udføre aktiviteter, der påvirker havarealet.
Energistyrelsen gør opmærksom på, at miljøpåvirkninger afhænger af
projektstørrelse, aktiviteternes tidspunkt på året m.m., og skal håndteres i
forbindelse med de konkrete projekter.
8. Retsgrundlag
Tilladelser til efterforskning og indvinding af geotermisk energi med henblik på
fjernvarmeforsyning meddeles efter undergrundslovens § 5.
Der kunne på ansøgningstidspunktet ansøges om tilladelse til efterforskning og
indvinding af geotermisk energi med henblik på fjernvarmeforsyning ved
ansøgningsfrist den 1. november, jf. undergrundslovens § 18 a og
invitationsskrivelsen af juli 2023.
Den kommende tilladelse vil være undergivet de til enhver tid i Danmark gældende
retsregler, ligesom tilladelsen ikke fritager rettighedshaveren for at indhente de
tilladelser og godkendelser, der i øvrigt er nødvendige i medfør af
undergrundsloven og anden lovgivning. Det indebærer blandt andet, at konkrete
Side 4/5
KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 386: Meddelelse af geotermitilladelse ved Nordborg, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2898104_0005.png
arbejder, som f.eks. gennemførelse af seismiske undersøgelser eller udførelse af
en boring, vil skulle godkendes efter bestemmelserne i undergrundsloven og
miljølovgivningen. Hvis miljø- og sikkerhedsmæssige krav ikke kan opfyldes,
godkendes aktiviteten ikke.
9. Kort over den kommende tilladelse
Side 5/5