KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 384: Lovudkast: Forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordning om fastlæggelse af en ramme for fastsættelse af krav til miljøvenligt design for bæredygtige produkter m.v, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
KEF Alm.del Bilag 384
Offentligt

UDKAST

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24

KEF Alm.del - Bilag 384

Offentligt

Forslag

til

Lov om supplerende bestemmelser til forordning om fastlæggelse af en

ramme for fastsættelse af krav til miljøvenligt design for bæredygtige pro-

dukter m.v.

Kapitel 1

Formål og anvendelsesområde

§ 1.

Loven supplerer Europa-Parlamentets og Rådets forordning

2024/1781/EU af 13. juni 2024 om fastlæggelse af en ramme for fastsæt-

telse af krav til miljøvenligt design for bæredygtige produkter, om ændring

af direktiv 2020/1828/EU og forordning 2023/1542/EU og om ophævelse

af direktiv 2009/125/EF (ecodesignforordningen), jf. bilag til denne lov, og

Europa-Parlamentets og Rådets forordning 1020/2019/EU af 20. juni 2019

om markedsovervågning og produktoverensstemmelse og om ændring af

direktiv 2004/42/EF og forordning nr. 765/2008/EF og nr. 305/2011/EU

(markedsovervågningsforordningen).

Stk. 2.

Loven finder anvendelse på produkter, der bringes i omsætning

eller tages i brug, herunder komponenter og mellemprodukter, som er om-

fattet af ecodesignforordningen samt delegerede retsakter, der er vedtaget i

henhold til ecodesignforordningen.

Kapitel 2

Administrative bestemmelser

Gennemførelse af EU-retten

§ 2.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan efter forhandling med

miljøministeren fastsætte regler eller træffe afgørelse med henblik på op-

fyldelse af Danmarks forpligtelser i henhold til EU-retten inden for lovens

I loven er der medtaget visse bestemmelser fra Europa-Parlamentets og Rådets forordning

2024/1781/EU af 13. juni 2014om fastlæggelse af en ramme for fastsættelse af krav til

miljøvenligt design for bæredygtige produkter, om ændring af direktiv 2020/1828/EU og

forordning 2023/1542/EU og om ophævelse af direktiv 2009/125/EF, EU-Tidende L,

2024/1781, 28.6.2024 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning 1020/2019/EU af 20.

juni 2019 om markedsovervågning og produktoverensstemmelse og om ændring af direktiv

2004/42/EF og forordning nr. 765/2008/EF og nr. 305/2011/EU, EU-Tidende 2019, nr. L

169, side 1. Ifølge artikel 288 i EUF-traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver

medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i loven og gengivelsen af forordningen i

lovens bilag er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forord-

ningens umiddelbare gyldighed i Danmark.

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 384: Lovudkast: Forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordning om fastlæggelse af en ramme for fastsættelse af krav til miljøvenligt design for bæredygtige produkter m.v, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

UDKAST

område eller med henblik på at gennemføre eller anvende EU-regler om

forhold, der er omfattet af denne lov.

Undtagelse for tekniske specifikationer m.v. fra indførelse i Lovtidende

§ 3.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at

nærmere angivne internationale vedtagelser og tekniske specifikationer

vedrørende krav til virksomheder, anlæg, indretninger og produkter m.v.,

der henvises til i regler udstedt i medfør af denne lov, ikke indføres i Lov-

tidende.

Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om,

hvorledes oplysninger om de internationale vedtagelser og tekniske speci-

fikationer, der ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, kan tilgås.

Bemyndigede organer

§ 4.

[Klima-, energi- og forsyningsministeren og miljøministeren] kan

[på hver deres område] udpege private og offentlige virksomheder samt of-

fentlige myndigheder til at gennemføre overensstemmelsesvurderingsop-

gaver som bemyndiget organ i henhold til ecodesignforordningens kapitel

IX.

Stk. 2.

[Klima-, energi- og forsyningsministeren og miljøministeren] kan

[på hver deres område] fastsætte regler om udpegning, herunder om akkre-

ditering, tilsyn og kontrol med bemyndigede organer, og om hvilke opga-

ver den bemyndigede skal udføre.

Sprogkrav

§ 5.

Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om det

sprog, som produktoplysninger i medfør af delegerede retsakter vedtaget i

henhold til ecodesignforordningen, skal fremgå på. Ministeren fastsætter

endvidere regler om sprog, som oplysninger efter kontrolmyndighedens

anmodning skal fremgå på.

Kapitel 3

Kontrol m.v.

Kontrolmyndighed

§ 6.

Sikkerhedsstyrelsen fører kontrol med overholdelse af regler i

denne lov, regler fastsat i medfør af denne lov, i ecodesignforordningen

UDKAST

samt i delegerede retsakter og i gennemførelsesretsakter, vedtaget i hen-

hold til ecodesignforordningen, og i markedsovervågningsforordningen,

for så vidt angår denne lovs anvendelsesområde, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

[Klima-, energi- og forsyningsministeren og miljøministeren] fø-

rer [på hver deres område] kontrol med bemyndigede organer, jf. § 4.

Stk. 3.

[Miljøministeren] fører kontrol med overholdelse af regler om

grønne offentlige udbud fastsat i gennemførelsesretsakter, der vedtages i

henhold til ecodesignforordningens artikel 65.

Stk. 4.

[Miljøministeren] kan fastsætte regler om kontrol med ordregi-

vende myndigheders og ordregivende enheders overholdelse af regler om

grønne offentlige udbud, herunder om anmodning om oplysninger og om

påbud, jf. stk. 3.

Oplysningspligt m.v.

§ 7.

Den erhvervsdrivende, der er ansvarlig i henhold til ecodesignfor-

ordningen, skal efter anmodning give alle oplysninger, som er nødvendige

for Sikkerhedsstyrelsens varetagelse af kontrol efter § 6, stk. 1, på et sprog,

der er letforståeligt, herunder til afgørelse af, om et forhold hører under lo-

vens område.

Stk. 2.

Enhver, som markedsfører eller erhvervsmæssigt ibrugtager et

produkt, skal efter Sikkerhedsstyrelsens anmodning give alle oplysninger,

som er nødvendige for at kunne afgøre, hvem der er den erhvervsdrivende,

der i henhold til ecodesignforordningen er ansvarlig for produktet.

§ 8.

Sikkerhedsstyrelsen kan i kontroløjemed indsamle og behandle,

herunder samkøre, oplysninger fra andre offentlige myndigheder og fra of-

fentligt tilgængelige kilder.

Stk. 2.

Sikkerhedsstyrelsen kan i kontroløjemed behandle, herunder

samkøre, oplysninger, som myndigheden ud over de tilfælde, der er nævnt

i stk. 1, er i besiddelse af.

Stk. 3.

Sikkerhedsstyrelsen kan i kontroløjemed indsamle og behandle,

herunder samkøre, ikkeoffentligt tilgængelige oplysninger fra offentlige og

private virksomheder og erhvervs- eller forbrugerorganisationer.

§ 9.

Sikkerhedsstyrelsen kan som led i sin kontrol med overholdelsen af

regler i denne lov, regler fastsat i medfør af denne lov, i ecodesignforord-

ningen samt i delegerede retsakter og i gennemførelsesretsakter, vedtaget i

henhold til ecodesignforordningen, og markedsovervågningsforordningen,

for så vidt angår denne lovs anvendelsesområde, udtage ethvert produkt,

herunder ved brug af skjult identitet. Udtagelsen kan foretages af Sikker-

hedsstyrelsen uden betaling, eller udgiften kan kræves refunderet fra den

UDKAST

erhvervsdrivende, der er ansvarlig efter ecodesignforordningen, hvis udta-

gelsen af produktet har nødvendiggjort betaling.

Stk. 2.

Den erhvervsdrivende, der er ansvarlig i henhold til ecodesign-

forordningen, skal efter anmodning fra Sikkerhedsstyrelsen udføre måling

og afprøvning af, om dennes produkter overholder reglerne i denne lov,

regler fastsat i medfør af denne lov, i ecodesignforordningen samt i delege-

rede retsakter og i gennemførelsesretsakter, vedtaget i henhold til ecode-

signforordningen, og markedsovervågningsforordningen, for så vidt angår

denne lovs anvendelsesområde. Den erhvervsdrivende står for eventuelle

udgifter forbundet med måling og afprøvning.

Stk. 3.

Den erhvervsdrivende, der er ansvarlig efter ecodesignforordnin-

gen, skal efter anmodning fra Sikkerhedsstyrelsen indlevere sit produkt til

et anvist prøvningssted eller få det afprøvet på fremstillings-, installations-

eller salgsstedet eller andet relevant sted. Den erhvervsdrivende, som an-

modes om at indleve produktet, skal afholde udgiften til eventuel fragt til

den lokalitet, Sikkerhedsstyrelsen anviser.

Stk. 4.

Sikkerhedsstyrelsen kan kræve omkostninger forbundet med må-

ling og afprøvning refunderet fra den erhvervsdrivende, der er ansvarlig

efter ecodesignforordningen, i tilfælde af at der er truffet afgørelse om

manglende overholdelse af krav i ecodesignforordningen samt i delegerede

retsakter eller i gennemførelsesretsakter, der er vedtaget i henhold til for-

ordningen, eller regler, der er fastsat i medfør af denne lov.

Stk. 5.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan efter forhandling

med erhvervsministeren fastsætte nærmere regler om måling, produktprøv-

ning og kontrol efter stk. 1-3, og om opgørelse af de udgifter, som den er-

hvervsdrivende, der er ansvarlig efter ecodesignforordningen, skal afholde,

jf. stk. 4.

Adgang til lokaliteter og transportmidler

§ 10.

Sikkerhedsstyrelsen har til enhver tid mod behørig legitimation og

uden retskendelse adgang til alle erhvervsmæssige lokaliteter og transport-

midler, hvor der kan findes produkter, med henblik på at kunne udtage

produkter til måling og kontrol af, at de er i overensstemmelse med krav

fastsat i denne lov, i regler fastsat i medfør af denne lov, i ecodesignfor-

ordningen samt i delegerede retsakter og i gennemførelsesretsakter, vedta-

get i henhold til ecodesignforordningen, og markedsovervågningsforord-

ningen, for så vidt angår denne lovs anvendelsesområde.

Stk. 2.

Sikkerhedsstyrelsen kan som led i kontrolbesøget foretage tekni-

ske undersøgelser af et produkt på stedet.

UDKAST

Stk. 3.

Sikkerhedsstyrelsen kan som en del af dokumentationen af kon-

trolbesøget fotografere og optage video og medtage prøver til nærmere

analyse eller undersøgelse.

Stk. 4.

Sikkerhedsstyrelsen kan være bistået af en eller flere uafhængige

sagkyndige i forbindelse med adgangen efter stk. 1 og tekniske undersø-

gelser efter stk. 2.

Stk. 5.

Politiet yder om nødvendigt bistand til gennemførelse af kontrol

som nævnt i stk. 1. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan efter for-

handling med justitsministeren fastsætte nærmere regler herom.

Forbud

§ 11.

Sikkerhedsstyrelsen kan træffe afgørelser om forbud mod at

bringe et produkt i omsætning eller gøre det tilgængeligt på markedet eller

forbud mod markedsføring eller erhvervsmæssig ibrugtagning af et pro-

dukt, hvis et produkt ikke er i overensstemmelse med eller en erhvervsdri-

vende ikke lever op til regler i denne lov, regler fastsat i medfør af denne

lov, i ecodesignforordningen eller i delegerede retsakter og i gennemførel-

sesretsakter, vedtaget i henhold til ecodesignforordningen, eller i markeds-

overvågningsforordningen, for så vidt angår denne lovs anvendelsesom-

råde, kan. Forbuddet kan træffes over for enhver, der har bragt et produkt i

omsætning, har været et led i afsætningen af et produkt eller erhvervsmæs-

sigt ibrugtager produktet.

Påbud m.v.

§ 12.

Sikkerhedsstyrelsen kan træffe følgende afgørelser om påbud overfor

enhver, der har bragt et produkt i omsætning, har været et led i afsætningen

af et produkt eller erhvervsmæssigt ibrugtager produktet, hvis et produkt

ikke er i overensstemmelse med eller en erhvervsdrivende ikke lever op til

regler i denne lov, regler fastsat i medfør af denne lov, i ecodesignforord-

ningen eller i delegerede retsakter og i gennemførelsesretsakter, vedtaget i

henhold til ecodesignforordningen, eller i markedsovervågningsforordnin-

gen, for så vidt angår denne lovs anvendelsesområde:

1) at bringe et produkt i overensstemmelse med kravene,

2) at bringe forhold relateret til et produkt i overensstemmelse med kra-

vene,

3) at sikre, at et produkt ikke udgør en risiko,

4) at overholde visse betingelser, inden et produkt bringes i omsætning

eller gøres tilgængeligt på markedet,

UDKAST

5) at advare brugere om de risici, der er ved et produkt, eller at an-

bringe advarsler på produktet,

6) at standse markedsføring, der kan vildlede brugerne,

7) at tilbagetrække et produkt fra markedet,

8) at tilbagekalde et produkt fra brugere, og

9) at destruere et produktet på en forsvarlig måde eller på anden vis

gøre det ubrugeligt.

Stk. 2.

Sikkerhedsstyrelsen underretter Europa-Kommissionen og de øv-

rige medlemsstater om enhver afgørelse truffet i medfør af stk. 1 og § 11

med angivelse af årsagerne hertil.

Stk. 3.

Sikkerhedsstyrelsen kan lægge undersøgelser af produkter, som

er gennemført i en anden EU-medlemsstat, og afgørelser, som er truffet i

en anden EU-medlemsstat, til grund og træffe afgørelse i medfør af stk. 1

og § 11 over for erhvervsdrivende, eller i medfør af § 14 over for online-

markedspladser, medmindre Sikkerhedsstyrelsen er nået til den modsatte

konklusion på grundlag af sin egen kontrol.

§ 13.

Sikkerhedsstyrelsen kan over for enhver erhvervsdrivende, der har

en tilknytning til produktet, end den, der har bragt produktet i omsætning

eller gjort det tilgængeligt på markedet, træffe afgørelse om på en relevant

måde at bidrage til at begrænse og forhindre risici i at opstå.

Onlinemarkedspladser

§ 14.

Sikkerhedsstyrelsen kan påbyde udbydere af en onlinemarkeds-

plads at ændre eller fjerne indhold, der henviser til et produkt, der ikke er i

overensstemmelse med regler i denne lov, regler fastsat i medfør af denne

lov, i ecodesignforordningen eller i delegerede retsakter og i gennemførel-

sesretsakter, vedtaget i henhold til ecodesignforordningen, eller markeds-

overvågningsforordningen, for så vidt angår denne lovs anvendelsesom-

råde.

Stk. 2.

Sikkerhedsstyrelsen kan påbyde udbydere af en onlinemarkeds-

plads udtrykkeligt at vise en advarsel til slutbrugerne i forbindelse med

indhold, der henviser til et produkt, der ikke er i overensstemmelse med

regler i denne lov, regler fastsat i medfør af denne lov, i ecodesignforord-

ningen eller i delegerede retsakter og i gennemførelsesretsakter, vedtaget i

henhold til ecodesignforordningen, eller i markedsovervågningsforordnin-

gen, for så vidt angår denne lovs anvendelsesområde, når slutbrugerne får

adgang til onlinemarkedspladsen.

UDKAST

§ 15.

Der kan ske blokering af en onlinemarkedsplads, hvis et påbud ef-

ter § 14 ikke er efterkommet, eller onlinemarkedspladsen gentagne gange

har solgt eller formidlet salg af produkter, der udgør en alvorlig risiko.

Stk. 2.

Blokering af en onlinemarkedsplads, jf. stk. 1 træffes af retten

ved kendelse efter Sikkerhedsstyrelsens begæring. Inden retten afsiger

kendelse, skal den så vidt muligt give parten, som indgrebet retter sig mod,

adgang til at udtale sig. I kendelsen anføres de konkrete omstændigheder i

sagen, hvorpå det støttes, at betingelserne for indgrebet er opfyldt.

Stk. 3.

Det påhviler udbydere af informationssamfundstjenester at bistå

Sikkerhedsstyrelsen ved gennemførelsen af kendelser efter stk. 2.

Stk. 4.

Sikkerhedsstyrelsen skal påse, at et indgreb efter stk. 1 ikke op-

retholdes ud over det tidsrum, hvor grundlaget for blokeringen er til stede.

Sikkerhedsstyrelsen skal af egen drift eller på foranledning af den, som

indgrebet retter sig mod, træffe afgørelse om ophævelse af blokeringen.

Stk. 5.

Fremsætter den, som indgrebet efter stk. 1 retter sig mod, anmod-

ning om, at blokeringen ophæves, og støttes denne anmodning på, at der er

sket væsentlige ændringer i onlinemarkedspladsens indhold, skal Sikker-

hedsstyrelsen, hvis blokeringen ikke ophæves i medfør af stk. 4, snarest

muligt indbringe spørgsmålet for retten. Retten afgør ved kendelse, om

indgrebet skal opretholdes. Tages en anmodning ikke til følge, kan en ny

anmodning ikke fremsættes, før der er forløbet 3 måneder fra kendelsens

afsigelse.

Tvangsbøder

§ 16.

Sikkerhedsstyrelsen kan pålægge udbydere af informationssam-

fundstjenester tvangsbøder med henblik på at gennemtvinge handlinger,

som det påhviler udbyderne at foretage efter §§ 14 og 15.

Offentliggørelse

§ 17.

Sikkerhedsstyrelsen skal, hvis det er nødvendigt, oplyse offentlig-

heden om produkter, der ikke er i overensstemmelse med regler i denne

lov, regler fastsat i medfør af denne lov, i ecodesignforordningen samt i

delegerede retsakter og i gennemførelsesretsakter, vedtaget i henhold til

ecodesignforordningen, eller markedsovervågningsforordningen, for så

vidt angår denne lovs anvendelsesområde, herunder om

1) relevante kendetegn til brug for identifikation af produktet,

2) risikoens art, hvor dette er relevant,

3) hvilke foranstaltninger der er truffet, og

4) hvordan offentligheden bør forholde sig.

UDKAST

Stk. 2.

Oplysninger, som har karakter af forretningshemmeligheder, kan

kun videregives, hvis dette er nødvendigt for at beskytte menneskers sik-

kerhed og sundhed.

Delegation til andre statslige myndigheder, organer m.v.

§ 18.

Erhvervsministeren kan bemyndige en sagkyndig institution, en

organisation eller en virksomhed til at udøve nærmere angivne beføjelser

vedrørende kontrol.

Stk. 2.

Erhvervsministeren eller en myndighed under ministeriet, som

ministeren har henlagt sine beføjelser til, fører kontrol med varetagelsen af

opgaver, som er henlagt til en institution m.v. som nævnt i stk. 1.

Stk. 3.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om

videregivelse af oplysninger om resultater af tilsyn til andre danske eller

udenlandske myndigheder eller sagkyndige institutioner m.v. som bemyn-

diget efter stk. 1.

Kapitel 4

Klageadgang og

domstolsprøvelse

§ 19.

Afgørelser truffet af kontrolmyndigheden, jf. § 6, stk. 1 og 3, efter

denne lov eller efter regler fastsat i medfør af denne lov kan ikke indbrin-

ges for anden administrativ myndighed.

Stk. 2.

[Klima-, energi- og forsyningsministeren og miljøministeren] kan,

jf. § 4, stk. 1, [på hver deres område] fastsætte regler om adgangen til at

klage over bemyndigede organer og det nationale akkrediteringsorgan.

Stk. 3.

Påbud eller forbud udstedt i medfør af §§ 11-14 kan af den, afgø-

relsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom

skal, inden 4 uger efter at påbuddet eller forbuddet er meddelt den pågæl-

dende, fremsættes over Sikkerhedsstyrelsen. Hvis fristen udløber på en lør-

dag, en søndag eller en helligdag, forlænges fristen til den følgende hver-

dag. Kontrolmyndigheden indbringer uden unødigt ophold sagen for dom-

stolene, hvor sagen behandles efter den borgerlige retsplejes former.

Stk. 4.

Retten kan bestemme, at en anmodning som nævnt i stk. 3 har

opsættende virkning.

Kapitel 5

Straf m.v.

UDKAST

§ 20.

Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straf-

fes med bøde den, der

1) som erhvervsdrivende ikke overholder de generelle krav til det di-

gitale produktpas, jf. ecodesignforordningens artikel 10,

2) som erhvervsdrivende ikke overholder krav til teknisk udformning

og anvendelse af det digitale produktpas, jf. ecodesignforordnin-

gens artikel 11,

3) som erhvervsdrivende ikke overholder krav til entydige identifika-

torer, jf. ecodesignforordningens artikel 12,

4) som erhvervsdrivende ikke uploader de påkrævede data i registeret

over digitale produktpas, jf. ecodesignforordningens artikel 13, stk.

5) som erhvervsdrivende vildleder eller forvirrer kunder eller potenti-

elle kunder med hensyn til mærker, jf. ecodesignforordningens arti-

kel 17,

6) som fabrikant ikke overholder sine forpligtelser, jf. ecodesignfor-

ordningens artikel 27, stk. 1, 4, 5, og 7-9,

7) som bemyndiget repræsentant ikke overholder sine forpligtelser, jf.

ecodesignforordningens artikel 28,

8) som importør ikke overholder sine forpligtelser, jf. ecodesignfor-

ordningens artikel 29, stk. 1, 2, litra b og c, og stk. 4-6,

9) som distributør ikke overholder sine forpligtelser, jf. ecodesignfor-

ordningens artikel 30, stk. 1-4,

10) som forhandler ikke overholder sine forpligtelser, jf. ecodesignfor-

ordningens artikel 31,

11) som erhvervsdrivende, der bringer produkter, der er forsynet med

et mærke i henhold til ecodesignforordningens artikel 16, i omsæt-

ning eller tager dem i brug, ikke overholder sine forpligtelser, jf.

ecodesignforordningens artikel 32,

12) som udbyder af distributionstjenester ikke overholder sine forplig-

telser i henhold til ecodesignforordningens artikel 33,

13) som udbyder af en onlinemarkedsplads eller onlinesøgemaskine

ikke overholder sine forpligtelser, jf. ecodesignforordningens arti-

kel 35, stk. 1 og 3,

14) som erhvervsdrivende, der gør et produkt tilgængeligt på markedet

ved fjernsalg, ikke overholder sine forpligtelser, jf. ecodesignfor-

ordningens artikel 36, stk. 1, litra c, og stk. 2,

15) som aktør i forsyningskæden ikke overholder sine forpligtelser, jf.

ecodesignforordningens artikel 38,

16) som erhvervsdrivende, ikke overholder sine forpligtelser om omgå-

else og forringet ydeevne, jf. ecodesignforordningens artikel 40,

UDKAST

17) som erhvervsdrivende ikke opfylder sine forpligtelser, jf. markeds-

overvågningsforordningens artikel 4, stk. 1, 3 eller 4,

18) som fabrikant ikke har en bemyndiget repræsentant, eller ikke har

givet den bemyndigede repræsentant de fornødne beføjelser eller

midler til at udføre opgaven, hvor dette kræves, jf. markedsover-

vågningsforordningens artikel 4, stk. 3, og artikel 5,

19) som bemyndiget repræsentant undlader at udlevere kopi af fuld-

magten, jf. markedsovervågningsforordningens artikel 5, stk. 2,

20) som erhvervsdrivende undlader at samarbejde med markedsover-

vågningsmyndighederne, jf. markedsovervågningsforordningens

artikel 7, stk. 1, eller som udbydere af informationssamfundstjene-

ster undlader at samarbejde med markedsovervågningsmyndighe-

derne, eller imødekomme anmodning fra markedsovervågnings-

myndighederne, jf. forordningens artikel 7, stk. 2,

21) omgår eller unddrager sig kontrol eller forsøger dette, ved ikke at

afgive oplysninger i henhold til § 7, eller undlader at lade et pro-

dukt udtages, måles, afprøves eller kontrolleres, jf. § 9, stk. 1-3.,

22) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger, jf. § 7,

23) undlader at give kontrolmyndigheden adgang, jf. § 10,

24)

omgår eller unddrager sig kontrolmyndighedens kontrol eller forsø-

ger herpå, eller

25) overtræder eller undlader at efterkomme en afgørelse, jf. §§ 11-14.

Stk. 2.

Ved bødestraf for forsætlig overtrædelse, jf. stk. 1, kan der ske

tidsbegrænset frakendelse af retten til at deltage i offentlige udbudsproce-

durer, hvis det begåede forhold giver grund til at antage, at den pågæl-

dende erhvervsdrivende ikke fremtidig vil overholde forhold, som fremgår

af stk. 1.

Stk. 3.

Er der ved en overtrædelse opnået en økonomisk fordel, konfi-

skeres denne efter reglerne i straffelovens 9. kapitel, selv om der ved over-

trædelsen ikke er forvoldt skade på miljøet eller fremkaldt fare herfor. Kan

der ikke ske konfiskation, skal der tages særskilt hensyn hertil ved strafud-

måling af bøde, herunder en eventuel tillægsbøde.

Stk. 4.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar

efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Stk. 5.

I regler, der udstedes i henhold til loven, kan der fastsættes bø-

destraf og sanktion om tidsbegrænset udelukkelse fra deltagelse i offent-

lige udbudsprocedurer for overtrædelse af disse regler, herunder for mang-

lende overholdelse af påbud.

Kapitel 6

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

UDKAST

§ 21.

Loven træder i kraft den 1. juli 2025.

Kapitel 7

Ændringer i anden lovgivning

§ 22.

I lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, jf. lov-

bekendtgørelse nr. 1068 af 15. september 2010, foretages følgende ændrin-

ger:

§ 14

affattes således:

»§14.

Afgørelser, truffet efter denne lov eller efter regler fastsat i med-

før af denne lov kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 2.

Påbud eller forbud udstedt i medfør af §§ 11-11 b kan af den, af-

gørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom

skal, inden 4 uger efter at påbuddet eller forbuddet er meddelt den pågæl-

dende, fremsættes over for den kontrolmyndighed, der har truffet afgørel-

sen. Hvis fristen udløber på en lørdag, en søndag eller en helligdag, for-

længes fristen til den følgende hverdag. Kontrolmyndigheden indbringer

uden unødigt ophold sagen for domstolene, hvor sagen behandles efter den

borgerlige retsplejes former.

Stk. 3.

Retten kan bestemme, at en anmodning som nævnt i stk. 1 har

opsættende virkning.«

§ 15, stk. 4 og 5, ophæves.

Stk. 6 bliver herefter stk. 4.

Kapitel 8

Territorialbestemmelse

§ 23.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

UDKAST

Bilag 1

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

2024/1781 af 13. juni 2024

om fastlæggelse af en ramme for fastsættelse af krav til miljøvenligt de-

sign for bæredygtige produkter, om ændring af direktiv (EU) 2020/1828

og forordning (EU) 2023/1542 og om ophævelse af direktiv 2009/125/EF

(EØS-relevant tekst)

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

2.1.

2.2.

3.1.

3.1.1.

3.1.1.1.

3.1.1.2.

3.1.2.

3.2.

3.2.1.

3.2.1.1.

Indledning

Baggrund

Ecodesignforordningen

Markedsovervågningsforordningen

Lovforslagets hovedpunkter

Formål og anvendelsesområde

Gældende ret

Ecodesignloven

Ecodesignforordningen og markedsovervågnings-

forordningen

Klima-, Energi-og Forsyningsministeriets overve-

jelser og den foreslåede ordning

Administrative bestemmelser

Gennemførelse af EU-retten

Gældende ret

Side 12/184

UDKAST

3.2.1.1.1.

3.2.1.1.2.

Ecodesignloven

Ecodesignforordningen og markedsovervågningsforord-

ningen

Klima-, Energi-og Forsyningsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

Undtagelse for tekniske specifikationer m.v. fra indførelse

i Lovtidende

Gældende ret

Ecodesignloven

Ecodesignforordningen og markedsovervågningsforord-

ningen

Klima-, Energi-og Forsyningsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

Bemyndigede organer

Gældende ret

Ecodesignloven

Ecodesignforordningen og markedsovervågningsforord-

ningen

Klima-, Energi-og Forsyningsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

Sprogkrav

Gældende ret

Ecodesignloven

Ecodesignforordningen og markedsovervågningsforord-

ningen

Klima-, Energi-og Forsyningsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

3.2.1.2.

3.2.2.

3.2.2.1.

3.2.2.1.1.

3.2.2.1.2.

3.2.2.2.

3.2.3.

3.2.3.1.

3.2.3.1.1.

3.2.3.1.2.

3.2.3.2.

3.2.4.

3.2.4.1.

3.2.4.1.1.

3.2.4.1.2.

3.2.4.2.

Side 13/184

UDKAST

3.3.

3.3.1.

3.3.1.1.

3.3.1.1.1.

3.3.1.1.2

Kontrol m.v.

Kontrolmyndighed

Gældende ret

Ecodesignloven

Ecodesignforordningen og markedsovervågningsforord-

ningen

Klima-, Energi-og Forsyningsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

Kontrol

Gældende ret

Ecodesignloven

Ecodesignforordningen og markedsovervågningsforord-

ningen

Klima-, Energi-og Forsyningsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

Forbud, påbud m.v.

Gældende ret

Ecodesignloven

Ecodesignforordningen og markedsovervågningsforord-

ningen

Klima-, Energi-og Forsyningsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

Onlinemarkedspladser

Gældende ret

Ecodesignloven

3.3.1.2.

3.3.2.

3.3.2.1.

3.3.2.1.1.

3.3.2.1.2.

3.3.2.2.

3.3.3.

3.3.3.1.

3.3.3.1.1.

3.3.3.1.2.

3.3.3.2.

3.3.4.

3.3.4.1.

3.3.4.1.1.

Side 14/184

UDKAST

3.3.4.1.2.

Ecodesignforordningen og markedsovervågningsforord-

ningen

Klima-, Energi-og Forsyningsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

Offentliggørelse

Gældende ret

Ecodesignloven

Ecodesignforordningen og markedsovervågningsforord-

ningen

Klima-, Energi-og Forsyningsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

Delegation til andre statslige myndigheder, organer m.v.

Gældende ret

Ecodesignloven

Ecodesignforordningen og markedsovervågningsforord-

ningen

Klima-, Energi-og Forsyningsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

Klage

Gældende ret

Ecodesignloven

Ecodesignforordningen og markedsovervågningsforord-

ningen

Klima-, Energi-og Forsyningsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

Straf m.v.

3.3.4.2.

3.3.5.

3.3.5.1.

3.3.5.1.1.

3.3.5.1.2.

3.3.5.2.

3.3.6.

3.3.6.1.

3.3.6.1.1.

3.3.6.1.2.

3.3.6.2.

3.4.

3.4.1.

3.4.1.1.

3.4.1.2.

3.4.2.

3.5.

Side 15/184

UDKAST

3.5.1.

3.5.1.1.

3.5.1.2.

Gældende ret

Ecodesignloven

Ecodesignforordningen og markedsovervågningsforord-

ningen

Klima-, Energi-og Forsyningsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

Straffebestemmelser

Strafudmålingen

Ændring af bestemmelser om klageadgang samt ophæ-

velse af bestemmelser om absolut kumulation af bødestraf

i ecodesignloven

Gældende ret

Ecodesignloven

Ecodesignforordningen og markedsovervågningsforord-

ningen

Klima-, Energi-og Forsyningsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-

kvenser for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-

livet m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

3.5.2.

3.5.2.1.

3.5.2.2.

3.6.

3.6.1.

3.6.1.1.

3.6.1.2.

3.6.2.

10.

Side 16/184

UDKAST

11.

Sammenfattende skema

1. Indledning

Lovforslaget har til formål at fastsætte supplerende bestemmelser til Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets forordning 2024/1781/EU af 13. juni 2024

om fastlæggelse af en ramme for fastsættelse af krav til miljøvenligt de-

sign for bæredygtige produkter, om ændring af direktiv (EU) 2020/1828

og forordning (EU) 2023/1542 og om ophævelse af direktiv 2009/125/EF

(ecodesignforordningen).

Ecodesignforordningen pålægger medlemsstaterne at udfærdige supple-

rende bestemmelser, der sikrer, at bestemmelserne i forordningen, samt i

relevante delegerede retsakter og i gennemførelsesretsakter, der vedtages i

henhold til forordningen, kan håndhæves. Endvidere pålægges medlems-

staterne at fastsætte sprogkrav til information, som vil skulle oplyses i hen-

hold til krav om miljøvenligt design (ecodesignkrav). Medlemsstaterne

skal også udpege en eller flere bemyndigende myndigheder, som er an-

svarlige for at indføre og gennemføre de nødvendige procedurer for vurde-

ring og notifikation af overensstemmelsesvurderingsorganer, som anven-

des ved tredjepartsverifikation af produkters overensstemmelse med

ecodesignkrav, samt for at overvåge de bemyndigede organer.

Med lovforslaget foreslås således supplerende bestemmelser, som skal

sikre håndhævelse, herunder sanktionering af dele af de krav, som er fast-

sat i og i medfør af ecodesignforordningen, herunder ecodesignkrav [og

krav om grønne offentlige udbud]. Yderligere foreslås en bemyndigelse til

fastsættelse af sprogkrav til produktoplysninger, og en bemyndigelse med

hensyn til bemyndigede organer.

Herudover foreslås supplerende bestemmelser til Europa-Parlamentets og

Rådets forordning 1020/2019/EU af 20. juni 2019 om markedsovervåg-

ning og produktoverensstemmelse og om ændring af direktiv 2004/42/EF

og forordning nr. 765/2008/EF og nr. 305/2011/EU (markedsovervåg-

ningsforordningen), da de tværgående markedsovervågningsbestemmelser,

som fremgår af markedsovervågningsforordningen, finder anvendelse på

ecodesignforordningen.

Side 17/184

UDKAST

Desuden foreslås mindre ændringer i ecodesignloven. jf. lovbekendtgø-

relse nr. 2166 af 29. november 2021 med hensyn til ecodesignregulering,

som er vedtaget i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2009/125/EF af 21. oktober 2009 om rammerne for fastlæggelse af krav til

miljøvenligt design af energirelaterede produkter (ecodesigndirektivet).

Det omfatter bestemmelser om afskæring af klageadgang over kontrol-

myndighedens afgørelser. Yderligere omfatter det som led i en ensretning

med regulering på produktområdet ophævelse af bestemmelser om absolut

kumulation ved bødestraf.

Bestemmelserne i den foreslåede lov er udarbejdet med udgangspunkt i

ecodesignloven, som implementerer ecodesigndirektivet, og som ecode-

signforordningen med tiden vil erstatte.

Med hensyn til øvrige supplerende bestemmelser til ecodesignforordnin-

gen henvises der til regulering under andre ministeriers ressortområder.

Bestemmelser om kontrol og sanktioner til forordningens kapitel VI om

destruktion af usolgte forbrugerprodukter vil håndteres i regulering under

Miljøministeriets ressort. Kontrol med krav om erhvervsdrivendes indlæs-

ning af batteripas i register over digitale produktpas, jf. forordningens arti-

kel 13 og 78, vil håndteres af den myndighed, der varetager markedsover-

vågningen af batteripasset efter batteriforordningen. Bestemmelser om at

træffe passende foranstaltninger for at støtte SMV'er, jf. forordningens ar-

tikel 22, stk. 3, og ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2020/1828/EU af 25. november 2020 om adgang til anlæggelse af gruppe-

søgsmål til beskyttelse af forbrugernes kollektive interesser (gruppesøgs-

målsdirektivet), jf. forordningens artikel 77, håndteres i regulering under

Erhvervsministeriets ressort.

2. Baggrund

2.1. Ecodesignforordningen

Ecodesignregulering indførtes i EU i 2005 med Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2005/32/EF om rammerne for fastlæggelse af krav til mil-

jøvenligt design af energiforbrugende produkter. Reguleringen fra 2005

var i 2009 erstattet af ecodesigndirektivet. Den 18. juli 2024 trådte ecode-

signforordningen i kraft. Forordningen ophæver og vil med tiden erstatte

ecodesigndirektivet.

Ecodesignreguleringen stiller krav til produkters miljømæssige bæredyg-

tighed på EU-niveau og sikrer samtidigt produkternes frie bevægelighed i

Side 18/184

UDKAST

EU. Ecodesignreguleringen skal historisk ses i sammenhæng med energi-

mærkningsreguleringen, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning

2017/1369/EU af 4. juli 2017 om opstilling af rammer for energimærkning

m.v. Mens ecodesignkravene har haft fokus på i energihenseende at fjerne

de dårligste produkter fra markedet, har energimærkningskravene trukket

markedet for energirelaterede produkter i retning mod stadig bedre energi-

effektivitet ved at synliggøre det enkelte produkts energiforbrug og derved

tilskynde forbrugerne til at anskaffe de mest energieffektive modeller.

Ecodesignforordningen erstatter og viderefører principperne i ecodesigndi-

rektivet med et væsentligt udvidet anvendelsesområde fra energirelaterede

produkter til at omfatte næsten alle fysiske produkter bortset fra produkt-

kategorier som foder, fødevarer og lægemidler. Endvidere udvides de mu-

lige reguleringsaspekter ved fastsættelse af nye ecodesignkrav med øget

fokus på klima-, energi- og miljøparametre ud fra et livscyklusperspektiv,

dvs. ud fra de fortløbende og indbyrdes forbundne faser af et produkt fra

udvinding og anvendelse af råmateriale, design og fremstilling over brugs-

fasen til endelig bortskaffelse.

Desuden introduceres nye virkemidler med indførelse af bl.a. et digitalt

produktpas, mulighed for at stille krav om mærkning, mulighed for at fast-

sætte krav om grønne offentlige udbud, og bestemmelser, der skal be-

grænse destruktion af usolgte forbrugerprodukter.

De erhvervsdrivende pålægges efter ecodesignforordningen særlige for-

pligtelser med hensyn til produkters miljømæssige bæredygtighed relateret

til den rolle, den enkelte erhvervsdrivende varetager i forsyningskæden.

Ved erhvervsdrivende forstås fabrikanten, den bemyndigede repræsentant,

importøren, distributøren, forhandleren og udbyderen af distributionstjene-

ster, jf. ecodesignforordningens artikel 2, stk. 46.

Hertil fremgår forpligtelser for f.eks. øvrige aktører i forsyningskæden og

udbydere af onlinemarkedspladser, dvs. af formidlingstjenester, der anven-

der en onlinegrænseflade, der gør det muligt for kunder at indgå fjernsalgs-

aftaler med erhvervsdrivende, jf. ecodesignforordningens artikel 2, nr. 54.

Forordningen indeholder også bestemmelser om markedsovervågning,

som primært er målrettet medlemsstaterne, herunder om udarbejdelse af et

særligt afsnit i den nationale markedsovervågningsstrategi, jf. artikel 66,

anvendelse af et informations- og kommunikationssystem (ICSMS) i hen-

hold til markedsovervågningsforordningen, jf. artikel 67, og om styrket

Side 19/184

UDKAST

samarbejde på tværs af medlemsstater i den administrative samarbejds-

gruppe ("ADCO"), som er etableret i henhold markedsovervågningsforord-

ningen, jf. artikel 68.

Af forordningens kapitel XII fremgår endvidere bestemmelser om beskyt-

telsesprocedurer, der er baseret på standardbestemmelser, herunder om den

procedure, som den nationale markedsovervågningsmyndighed skal følge,

hvis den mener, at et produkt udgør en risiko, jf. artikel 69. Yderligere

fremgår bestemmelser om EU-beskyttelsesproceduren, som skal anvendes,

hvis en medlemsstat eller Europa-Kommissionen (Kommissionen) er

uenig i en foranstaltning, der er truffet på nationalt plan efter beskyttelses-

proceduren, jf. artikel 70, og bestemmelser om håndtering af tilfælde af

manglende overholdelse af formelle forpligtelser, som f.eks. om anbrin-

gelse af CE-mærkning og EU-overensstemmelseserklæring m.v., jf. artikel

71.

Ecodesignforordningen har – ligesom det ophævede ecodesigndirektiv –

karakter af en rammelovgivning og opnår med få undtagelser først virk-

ning for konkrete produktkategorier, når Kommissionen vedtager delege-

rede retsakter og gennemførelsesretsakter i henhold til ecodesignforordnin-

gen. De specifikke krav vil således med få undtagelser følge af de efterføl-

gende forordninger, som vedtages af Kommissionen.

Ecodesignforordningen samt de delegerede retsakter og gennemførelses-

retsakter, der vil kunne vedtages i henhold til forordningen, gælder som

forordninger umiddelbart i dansk ret. Det forudsættes dog, at der i national

ret fastsættes supplerende bestemmelser, herunder om reglernes håndhæ-

velse, inkl. om sanktioner. Endvidere forudsættes, at der fastsættes supple-

rende bestemmelser om sprogkrav til produktoplysninger, som vil skulle

oplyses i henhold til ecodesignkrav, og bestemmelser om bemyndigende

myndighed med hensyn til indførelse og gennemførelse af de nødvendige

procedurer for vurdering og notifikation af overensstemmelsesvurderings-

organer samt om overvågning af de bemyndigede organer.

Af ecodesignforordningen fremgår desuden overgangsbestemmelser, som

finder anvendelse på ecodesignregulering vedtaget i henhold til ecodesign-

direktivet. Det omfatter bl.a. bestemmelser om fri bevægelighed, om fore-

byggelse af omgåelse og forringet ydeevne, om markedsovervågningsmyn-

dighedernes opgaver, og dokumentationskrav med hensyn til produkter

omfattet af ecodesignregulering vedtaget i henhold til ecodesigndirektivet,

Side 20/184

UDKAST

som vil blive omfattet af ecodesignregulering vedtaget i henhold til ecode-

signforordningen, jf. artikel 79, stk. 2 og 4 sammenholdt med artikel 3 og

40.

Med hensyn til øvrige supplerende bestemmelser til ecodesignforordnin-

gen, som ikke foreslås fastsat i eller i medfør af denne lov, henvises der til

ressortfordeling som fremgår af afsnit 1.

2.2. Markedsovervågningsforordningen

Markedsovervågningsforordningen fastlægger en horisontal ramme for

markedsovervågning og kontrol af en lang lække produkter, der er omfat-

tet af EU-harmoniseringslovgivning.

Forordningen finder anvendelse på ecodesigndirektivet, jf. forordningens

artikel 2, stk. 1 og bilag I. Henvisninger til det ophævede ecodesigndirek-

tiv gælder i henhold til ecodesignforordningens artikel 79, stk. 3, som hen-

visninger til ecodesignforordningen. Markedsovervågningsforordningen

har til formål at forbedre det indre markeds funktion ved at styrke mar-

kedsovervågningen, jf. forordningens artikel 1, stk. 1.

Med forordningen fastsættes krav til markedsovervågningsmyndigheder-

nes aktiviteter, herunder at der skal gennemføres passende kontrol af pro-

dukternes egenskaber og i et passende omfang ved hjælp af dokumentbase-

ret kontrol og, hvis relevant, fysisk kontrol og laboratorieundersøgelser ba-

seret på et passende antal prøver. Ved afgørelse af, hvilke kontroller som

skal udføres, hvilke typer af produkter, som skal kontrolleres og i hvilket

omfang, skal markedsovervågningsmyndighederne følge en risikobaseret

tilgang, jf. artikel 11, stk. 3.

Forordningen fastsætter endvidere krav til markedsovervågningsmyndig-

hedernes beføjelser, herunder hvilke beføjelser markedsovervågningsmyn-

digheder som minimum skal besidde, jf. forordningens artikel 14.

Yderligere fastsætter markedsovervågningsforordningen krav til markeds-

overvågningsmyndighedernes foranstaltninger, hvis et produkt kan bringe

brugernes sundhed eller sikkerhed i fare, eller det ikke er i overensstem-

melse med gældende krav, jf. artikel 16, stk. 1. I det tilfælde skal markeds-

overvågningsmyndighederne straks påbyde den pågældende erhvervsdri-

vende at træffe passende og forholdsmæssige korrigerende tiltag for at

bringe den manglende overensstemmelse til ophør eller at eliminere risi-

koen inden for en fastsat frist, jf. artikel 16, stk. 2. Der henvises til afsnit

Side 21/184

UDKAST

3.3.2.1.2. og 3.3.3.1.2. for yderligere om markedsovervågningsforordnin-

gens krav med hensyn til markedsovervågningsmyndighedernes beføjelser

og reaktioner m.v.

I forordningens artikel 13 fastsættes, at hver medlemsstat skal udarbejde

en overordnet national markedsovervågningsstrategi mindst hvert fjerde år

med henblik på at fremme en ensartet, fyldestgørende og integreret tilgang

til markedsovervågning og håndhævelse af EU-harmoniseringslovgivnin-

gen på medlemsstatens område.

Herudover fastsætter forordningen en række pligter for de erhvervsdri-

vende, herunder at et produkt kun må bringes i omsætning, hvis en EU-

etableret erhvervsdrivende er ansvarlig for en række opgaver med hensyn

til produktet, jf. artikel 4, stk. 1.

Den ansvarlige erhvervsdrivende vil som udgangspunkt være fabrikanten,

importøren eller en bemyndiget repræsentant, jf. forordningens artikel 4,

stk. 2. Hvis ingen af disse er etableret i EU, vil en udbyder af distributions-

tjenester, som er etableret i EU, i stedet blive ansvarlig i forhold til pro-

duktet. Den pågældende erhvervsdrivende er i henhold til artikel 4, stk. 3,

ansvarlig for:

- at stille en EU-overensstemmelseserklæring og teknisk dokumentation

til rådighed for markedsovervågningsmyndigheden, jf. litra a.

- at give information og dokumentation til markedsovervågningsmyn-

digheden, der er nødvendig for at konstatere produktets overensstem-

melse, på et letforståeligt sprog, jf. litra b.

- at underrette markedsovervågningsmyndigheden, hvis vedkommende

har grund til at tro, at et produkt udgør en risiko, jf. litra c.

- at samarbejde med markedsovervågningsmyndigheden, herunder efter

anmodning at sikre, at der træffes nødvendige korrigerende tiltag ved

produkters manglende overensstemmelse med gældende krav, eller,

hvis dette ikke er muligt, begrænse risici forbundet med et produkt, når

det påbydes af markedsovervågningsmyndighederne eller på eget initi-

ativ, når den erhvervsdrivende skønner eller har grund til at tro, at et

produkt udgør en risiko, jf. litra d.

Den erhvervsdrivendes navn, registrerede firmanavn eller registrerede va-

remærke og kontaktoplysninger skal endvidere angives på produktet eller

på dets emballage, pakken eller et ledsagedokument, jf. artikel 4, stk. 4.

Side 22/184

UDKAST

Alle erhvervsdrivende, som bringer produkter i omsætning eller gør dem

tilgængelige på markedet, skal samarbejde med markedsovervågnings-

myndighederne om tiltag, som kan eliminere eller begrænse risici forbun-

det med deres produkter, jf. artikel 7, stk. 1. Det samme gælder udbydere

af informationssamfundstjenester efter markedsovervågningsmyndigheder-

nes anmodning med henblik på at fremme ethvert tiltag, der træffes for at

eliminere eller, hvis dette ikke er muligt, begrænse de risici, der er forbun-

det med et produkt, som udbydes eller var udbudt til salg online gennem

deres tjenester, jf. artikel 7, stk. 2.

Markedsovervågningsforordningen indeholder herudover en række øvrige

tiltag, som skal bidrage til at sikre forordningens formål om, at EU-harmo-

niseringslovgivningen overholdes. Det gælder f.eks. medlemslandenes for-

pligtelse til at vejlede erhvervsdrivende om produktregler og grænseover-

skridende gensidig bistand på tværs af markedsovervågningsmyndighe-

derne.

Markedsovervågningsforordningen gælder som forordning umiddelbart i

dansk ret, men forudsætter, at der fastættes supplerende bestemmelser, her-

under om den praktiske markedsovervågning i form af kontrolbeføjelser

og sanktioner.

Markedsovervågningsforordningen trådte i kraft den 15. juli 2019 og fandt

anvendelse fra den 16. juli 2021. Supplerende bestemmelser til forordnin-

gen er for så vidt angår ecodesigndirektivet indarbejdet i ecodesignloven,

ved lov nr 1176 af 8. juni 2021 om ændring af lov om miljøvenligt design

af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven, lov om ra-

dioudstyr og elektromagnetiske forhold og lov om elektroniske kommuni-

kationsnet og –tjenester. Det foreslås, at de supplerende bestemmelser til

markedsovervågningsforordningen, fastsættes med udgangspunkt i de be-

stemmelser, som fremgår af ecodesignloven.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Formål og anvendelsesområde

3.1.1. Gældende ret

3.1.1.1. Ecodesignloven

Ecodesignloven og bekendtgørelse nr 1321 af 9. juni 2021om miljøvenligt

design af energirelaterede produkter (ecodesignbekendtgørelsen) danner i

dag grundlaget for implementeringen af ecodesigndirektivet og de supple-

rende bestemmelser til markedsovervågningsforordningen.

Side 23/184

UDKAST

Af ecodesignlovens § 1, stk. 1, fremgår, at lovens formål er at fremme ud-

vikling og anvendelse af energieffektive og miljøvenlige energirelaterede

produkter med henblik på at begrænse energiforbruget og belastningen af

miljøet i produkternes livscyklus.

Lovens anvendelsesområde afgrænses i lovens § 1, stk. 2 og 3, hvoraf det

fremgår, at loven i overensstemmelse med ecodesigndirektivet finder an-

vendelse på alle former for energirelaterede produkter, der er bragt i om-

sætning, samt på komponenter og delkomponenter hertil. Loven finder

ikke anvendelse på ibrugtagne eksemplarer af et energirelateret produkt.

3.1.1.2. Ecodesignforordningen og markedsovervågningsforord-

ningen

Ecodesignforordningen fastlægger en ramme for fastsættelse af krav til

miljøvenligt design, som produkter skal opfylde for at blive bragt i omsæt-

ning eller taget i brug, med det formål at forbedre produkters miljømæs-

sige bæredygtighed og for at sikre bæredygtige produkters frie bevægelig-

hed på det indre marked. Med forordning indføres bl.a. også et digitalt pro-

duktpas og mulighed for at fastsætte krav om grønne offentlige udbud, jf.

artikel 1, stk. 1.

Af ecodesignforordningens artikel 1, stk. 2, følger, at forordningen finder

anvendelse på alle fysiske varer, der bringes i omsætning eller tages i brug,

herunder komponenter og mellemprodukter. En række produktgrupper er

dog undtaget fra forordningens anvendelsesområde:

fødevarer som defineret i artikel 2 i forordning nr. 178/2002/EF, jf.

litra a

foder som defineret i artikel 3, nr. 4, i forordning nr. 178/2002/EF,

jf. litra b

lægemidler som defineret i artikel 1, nr. 2, i direktiv 2001/83/EF, jf.

litra c

veterinærlægemidler som defineret i artikel 4, nr. 1, i forordning

2019/6/EU, jf. litra d

levende planter, dyr og mikroorganismer, jf. litra e

produkter af menneskelig oprindelse, jf. litra f

produkter af planter og dyr, der er direkte forbundet med deres

fremtidige reproduktion, jf. litra g

køretøjer som omhandlet i artikel 2, stk. 1, i forordning

nr. 167/2013/EU, i artikel 2, stk. 1, i forordning nr. 168/2013/EU

og i artikel 2, stk. 1, i forordning 2018/858/EU, for så vidt angår de

Side 24/184

UDKAST

produktaspekter, for hvilke der er fastsat krav i sektorspecifikke

EU-retsakter, der finder anvendelse på disse køretøjer, jf. litra h

Med markedsovervågningsforordningen fastlægges en horisontal ramme

for markedsovervågning og kontrol af produkter, der er omfattet af en lang

række EU-harmoniseringslovgivning, herunder ecodesignforordningen, jf.

markedsovervågningsforordningens artikel 2, stk. 1, som henviser til for-

ordningens bilag I, hvor ecodesigndirektivet fremgår. Henvisninger til det

ophævede ecodesigndirektiv gælder i henhold til ecodesignforordningens

artikel 79, stk. 3, som henvisninger til ecodesignforordningen.

Der, hvor EU-harmoniseringslovgivning indeholder særlige bestemmelser

med samme formål, som på en mere specifik måde regulerer særlige mar-

kedsovervågnings- og håndhævelsesaspekter, vil sådanne særlige bestem-

melser dog finde anvendelse.

Markedsovervågningsforordningen har til formål at forbedre det indre

markeds funktion ved at styrke markedsovervågningen, herunder for at

sikre at produkter, der er omfattet af varernes frie bevægelighed inden for

EU, opfylder krav om et højt beskyttelsesniveau for samfundsinteresser

som bl.a. sundhed, sikkerhed og forbrugerbeskyttelse, jf. forordningens ar-

tikel 1, stk. 1.

3.1.2. Klima-, Energi-og Forsyningsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

Formålet med den gældende ecodesignlov er at fremme miljømæssigt bæ-

redygtige produkter. Dette formål varetages nu af ecodesignforordningen,

samt af delegerede retsakter og af gennemførelsesretsakter, der vedtages i

henhold til ecodesignforordningen.

EU-forordninger gælder direkte i EU's medlemslande og implementeres

ikke i national lovgivning, men det forudsættes dog i ecodesignforordnin-

gen, at medlemslandene fastsætter supplerende bestemmelser herunder

regler, der kan håndhæve kravene i forordningen, inkl. bestemmelser om

sanktioner ved reglernes overtrædelse.

Det foreslås, at formålet med den foreslåede lov bliver at supplere ecode-

signforordningen og markedsovervågningsforordningen. Det vil medføre,

at lovens formål vil begrænses til at supplere ecodesignforordningen, samt

de delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, der vedtages i henhold

Side 25/184

UDKAST

til ecodesignforordningen. Endvidere vil den foreslåede formålsbestem-

melse medføre, at loven vil supplere markedsovervågningsforordningen,

for så vidt angår ecodesignforordningen.

Yderligere foreslås, at lovens anvendelsesområde afgrænses til produkter,

som er omfattet af ecodesignforordningen samt delegerede retsakter, der er

vedtaget i henhold til forordningen. Det vil medføre, at loven i overens-

stemmelse med forordningens anvendelsesområde vil omfatte alle fysiske

varer, der bringes i omsætning eller tages i brug, herunder komponenter og

mellemprodukter med de undtagelser, som fremgår af forordningen samt

den afgrænsning, der følger af delegerede retsakter, der vedtages i henhold

til forordningen.

Bestemmelsen i ecodesignlovens § 1, stk. 3, om, at loven ikke finder an-

vendelse på ibrugtagne produkter, foreslås ikke videreført. Det bemærkes,

at det fremgår at præambelbetragtning 17 til ecodesignforordningen, at

brugte produkter, navnlig produkter, der istandsættes eller repareres, og

som har oprindelse i Unionen, ikke er nye produkter, og de kan cirkulere i

det indre marked uden at skulle overholde delegerede retsakter, der fast-

sætter krav til miljøvenligt design, som er trådt i kraft efter, at de er bragt i

omsætning. Genfremstillede produkter betragtes imidlertid som nye pro-

dukter, og de er omfattet af kravene til miljøvenligt design, hvis de falder

ind under en delegeret retsakts anvendelsesområde.

Med hensyn til de supplerende bestemmelser til ecodesignforordningen,

som falder uden for den foreslåede lovs anvendelsesområde og håndteres i

lovgivning under andre ressort, henvises der til afsnit 1.

3.2. Administrative bestemmelser

3.2.1. Gennemførelse af EU-retten

3.2.1.1. Gældende ret

3.2.1.1.1. Ecodesignloven

Det følger af ecodesignlovens § 3, stk. 1, at klima-, energi- og forsynings-

ministeren efter forhandling med miljøministeren kan fastsætte regler med

henblik på opfyldelse af Danmarks forpligtelser i henhold til EU-retten in-

den for lovens område. Det fremgår af bemærkningerne, jf. Folketingsti-

dende 2007-08, 2. samling, tillæg A, side 736, at bemyndigelsen kan blive

aktuel ved vedtagelse af nye EU-retsakter på området, ændringer i eksiste-

rende retsakter, eller hvis det viser sig, at der er behov for yderligere regler

for at gennemføre eksisterende retsakter.

Side 26/184

UDKAST

Af ecodesignlovens § 3, stk. 2, fremgår, at klima-, energi- og forsynings-

ministeren kan fastsætte regler eller træffe beslutninger med henblik på at

gennemføre eller anvende EU-regler om forhold, der er omfattet af ecode-

signloven, herunder forordninger, direktiver, afgørelser og beslutninger om

miljøvenligt design af energirelaterede produkter, herunder regler om for-

bud og påbud samt sanktioner.

Af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2020-21, Til-

læg A, L 224 som fremsat, side 39, vil bemyndigelsen kunne medføre, at

ministeren kan fastsætte regler eller træffe beslutninger, der er nødvendige

for at gennemføre eller anvende bindende og umiddelbart gældende EU-

retsakter på området, herunder forordninger, direktiver, afgørelser og be-

slutninger om miljøvenligt design af energirelaterede produkter. Det kan

f.eks. være regler om, at kontrolmyndigheden kan nedlægge forbud mod

salg af produkter, som ikke er i overensstemmelse med en EU-retsakt, eller

give påbud om at overholde EU-retsakten. Det kan også være regler om, at

overtrædelse af en EU-retsakt eller et forbud eller en undladelse af at efter-

komme et påbud givet af kontrolmyndigheden i den forbindelse, kan straf-

fes med bøde. Af bemærkningerne fremgår endvidere, at bemyndigelsen

også tænkes anvendt ved mindre ændringer eller justeringer af markeds-

overvågningsforordningen eller gennemførelse af andre retsakter, der over-

vejende er af teknisk karakter.

3.2.1.1.2. Ecodesignforordningen og markedsovervågningsfor-

ordningen

Ecodesignforordningen og markedsovervågningsforordningen indeholder

ikke nærmere regler om forordningernes gennemførelse i national ret. For-

ordninger er som retsakter bindende og gælder direkte i medlemslandene.

Det forudsættes dog, at medlemsstaterne fastsætter supplerende bestem-

melser, herunder om kontrol og sanktioner.

3.2.1.2. Klima-, Energi-og Forsyningsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

Det vurderes hensigtsmæssigt at tilføje en bestemmelse i den foreslåede

lov, hvorefter der, hvis det vurderes nødvendigt for opfyldelse af Dan-

marks forpligtelser i henhold til EU-retten, vil kunne fastsættes regler eller

træffes afgørelser i overensstemmelse med lovens formål.

Det foreslås derfor, at klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges

til efter forhandling med Miljøministeren at kunne fastsætte regler eller

træffe afgørelser med henblik på opfyldelse af Danmarks forpligtelser i

Side 27/184

UDKAST

henhold til EU-retten inden for lovens formål, eller med henblik på at gen-

nemføre eller anvende EU-regler om forhold, der er omfattet af denne lov.

Bemyndigelsen vil f.eks. kunne benyttes ved vedtagelse af nye EU-retsak-

ter på området, ændringer i eksisterende retsakter, eller hvis det viser sig,

at der er behov for yderligere regler for at gennemføre eksisterende retsak-

ter, der er af mindre omfang eller overvejende er af teknisk karakter.

Dette vil svare til en

videreførelse af tilsvarende bestemmelser i ecodesign-

loven. Det bemærkes, at Folketingets relevante udvalg får forelagt ny EU-

regulering i overensstemmelse med procedurerne herfor.

3.2.2. Undtagelse for tekniske specifikationer m.v. fra indførelse

i Lovtidende

3.2.2.1. Gældende ret

3.2.2.1.1. Ecodesignloven

Det følger af ecodesignlovens § 8 a, stk. 1, at klima-, energi- og forsy-

ningsministeren kan fastsætte regler om, at nærmere angivne internationale

vedtagelser og tekniske specifikationer vedrørende krav til virksomheder,

anlæg, indretninger og produkter m.v., som der henvises til i regler udstedt

i medfør af denne lov, ikke indføres i Lovtidende. Endvidere følger, at

klima-, energi- og forsyningsministeren kan endvidere fastsætte regler om,

hvorledes oplysninger om de internationale vedtagelser og tekniske speci-

fikationer, der ikke indføres i Lovtidende, kan tilgås, jf. lovens § 8 a, stk.

Ifølge bemærkningerne, jf. Folketingstidende 2008-09, Tillæg A, side 992,

vil bemyndigelsen kunne anvendes efter en konkret vurdering af særligt de

ophavsretlige aspekter, således at ministeren vil kunne undtage visse nær-

mere angivne internationale vedtagelser og tekniske specifikationer, som

der henvises til i regler udstedt i medfør af ecodesignloven, fra kravet om

indførelse i Lovtidende. Med hensyn til § 8 a, stk. 2, fremgår, at det i alle

tilfælde, hvor internationale vedtagelser eller tekniske specifikationer und-

tages fra indførelse i Lovtidende, skal angives, hvorledes oplysning om

indholdet af forskrifterne i stedet kan tilgås. Det forudsættes, at det i hvert

enkelt tilfælde vil blive overvejet, på hvilken måde oplysning om indhol-

det af forskrifterne mest hensigtsmæssigt vil kunne tilgås. Ophavsretlige

aspekter fører til, at det hovedsageligt, men ikke nødvendigvis udeluk-

kende, vil ske ved gennemsyn hos den myndighed, der administrerer områ-

det.

Side 28/184

UDKAST

3.2.2.1.2. Ecodesignforordningen og markedsovervågningsfor-

ordningen

Hverken ecodesignforordningen eller markedsovervågningsforordningen

indeholder bestemmelser om medlemsstaternes kundgørelse af regler om

nærmere angivne internationale vedtagelser og tekniske specifikationer

3.2.2.2. Klima-, Energi-og Forsyningsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

Det vurderes hensigtsmæssigt ud fra hensyn til ophavsretlige aspekter at

tilføje en bemyndigelse i den foreslåede lov, hvorefter det vil være muligt

at fastsætte regler om alternativ kundgørelse af nærmere angivne internati-

onale vedtagelser og tekniske specifikationer.

Det foreslås således, at klima-, energi-, forsyningsministeren vil kunne

fastsætte regler om, at nærmere angivne internationale vedtagelser og tek-

niske specifikationer vedrørende krav til virksomheder, anlæg, indretnin-

ger og produkter m.v., som der henvises til i regler udstedt i medfør af

denne lov, ikke indføres i Lovtidende, samt om, hvorledes oplysninger om

de internationale vedtagelser og tekniske specifikationer, der ikke indføres

i Lovtidende, kan tilgås.

Anvendelsen af den foreslåede bemyndigelses vil forudsætte en konkret

vurdering af særligt de ophavsretlige aspekter. I alle tilfælde, hvor interna-

tionale vedtagelser eller tekniske specifikationer undtages fra indførelse i

Lovtidende, vil det skulle angives, hvorledes oplysning om indholdet af

forskrifterne i stedet kan tilgås.

Dette vil svare til en

videreførelse af tilsva-

rende bestemmelser i ecodesignloven.

3.2.3. Bemyndigede organer

3.2.3.1. Gældende ret

3.2.3.1.1. Ecodesignloven

Ecodesignloven indeholder ingen bestemmelser om bemyndigende myn-

dighed med hensyn til overensstemmelsesvurderingsorganer.

3.2.3.1.2. Ecodesignforordningen og markedsovervågningsfor-

ordningen

Ecodesignforordningens kapitel IX indeholder bestemmelser om overens-

stemmelsesvurderingsorganer, herunder om notifikation til Kommissionen.

Bestemmelserne er baseret på standardbestemmelser fra Europa-Parlamen-

tets og Rådets afgørelse nr. 768/2008/EF af 9. juli 2008 om fælles rammer

Side 29/184

UDKAST

for markedsføring af produkter m.v. og justeret med henblik på at sikre ju-

ridisk klarhed og yderligere styrke de bemyndigede organers uafhængig-

hed, kompetence og overvågning.

Ved begrebet "overensstemmelsesvurdering" forstås en proces til påvis-

ning af, om kravene til miljøvenligt design i de relevante delegerede rets-

akter, der vedtages i henhold til forordningens artikel 4, er blevet opfyldt,

jf. forordningens artikel 2, nr. 51. Ved "overensstemmelsesvurderingsor-

gan" forstås et organ, der udfører overensstemmelsesvurderingsopgaver,

herunder kalibrering, test, certificering og inspektion, jf. forordningens ar-

tikel 2, nr. 52, og ved "bemyndiget organ" forstås et overensstemmelses-

vurderingsorgan, der er bemyndiget i overensstemmelse med forordnin-

gens kapitel IX, jf. forordningens artikel 2, nr. 53.

Af ecodesignforordningens artikel 48 fremgår, at medlemsstaterne skal un-

derrette Kommissionen og de øvrige medlemsstater om, hvilke organer

som i medlemsstaten er bemyndiget til at udføre overensstemmelsesopga-

ver, hvis der er fastsat eksterne overensstemmelsesvurderingsopgaver i de-

legerede retsakter vedtaget i henhold til forordningens artikel 4.

Af forordningens generelle regler om bemyndigede organer følger, at med-

lemsstaterne skal udpege en bemyndigende myndighed, som er ansvarlig

for at indføre og gennemføre de nødvendige procedurer for vurdering og

notifikation af overensstemmelsesvurderingsorganer og for at overvåge de

bemyndigede organer, jf. artikel 49, skt. 1.

Medlemsstaterne kan beslutte, at vurderingen og overvågningen skal udfø-

res af nationale akkrediteringsorganer i henhold til og i overensstemmelse

med forordning nr. 765/2008/EF, jf. artikel 49, stk. 2. Den bemyndigende

myndighed kan uddelegere eller betro vurderingen, notifikationen eller

overvågningen af bemyndigede myndigheder til et organ, der ikke er en of-

fentlig enhed. I det tilfælde skal dette organ være en juridisk enhed og på

tilsvarende vis overholde de krav, som stilles til bemyndigende myndighe-

der, jf. artikel 49, stk. 3, sammenhold med artikel 50. Endvidere skal der

træffes foranstaltninger, der dækker det erstatningsansvar, som måtte op-

stå.

Af forordningens artikel 49, stk. 4, fremgår yderligere, at den bemyndi-

gende myndighed skal påtage sig det fulde ansvar for de opgaver, som

måtte være uddelegeret eller på anden måde betroet vurdering, notifikation

eller overvågning, jf. stk. 3.

Side 30/184

UDKAST

Af artikel 50 fremgår krav, der stilles til bemyndigende myndigheder, her-

under med hensyn til habilitet, objektivitet og uvildighed, fortrolighed med

hensyn til håndtering af oplysninger, samt i forhold til ressourcer med hen-

syn til antal kompetente ansatte og tilstrækkelig finansiering. Herudover

fremgår bestemmelser i artikel 51 om underrettelse af Kommissionen om

procedurer for vurdering, notifikation og overvågning, i artikel 52 om de

krav, der stilles til bemyndigede organer, i artikel 53 om overensstemmel-

sesformodning for overensstemmelsesvurderingsorganer, i artikel 54 om

håndtering af datterselskaber og underentreprise i tilknytning til bemyndi-

gede organer, i artikel 55 om overensstemmelsesvurderingsorganers an-

søgning om notifikation, i artikel 56 om notifikationsproceduren til Kom-

missionen, i artikel 57 om Kommissionens tildeling af identifikations-

numre og offentliggørelse af lister over bemyndigede organer, i artikel 58

om ændringer af notifikationer, i artikel 59 om Kommissionens anfægtelse

af bemyndigede organers kompetence, i artikel 60 om bemyndigede orga-

ners operationelle forpligtelser, i artikel 61 om de bemyndigede organers

oplysningsligt over for den bemyndigende enhed, andre bemyndigede or-

ganer og markedsovervågningsmyndigheden m.v., i artikel 62 om erfa-

ringsudvikling organiseret af Kommissionen, og i artikel 63 om koordine-

ring af bemyndigede organer.

3.2.3.2. Klima-, Energi-og Forsyningsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

Det er i ecodesignforordningen forudsat, at medlemsstaterne fastsætter be-

stemmelser om bemyndigende myndighed, herunder om udpegning af en

eller flere ansvarlige myndigheder. Det vurderes derfor nødvendigt at fast-

sætte supplerende bestemmelser til ecodesignforordningen om udpegning

af bemyndigende myndighed, således at der kan bemyndiges organer til at

gennemføre overensstemmelsesvurderingsopgaver i henhold til ecodesign-

forordningen. Endvidere bør der fastsættes en bemyndigelse, hvorefter de

nærmere regler kan fastsættes, herunder om notificering og vurdering af

overensstemmelsesvurderingsorganer og overvågning af de bemyndigede

organer.

Det foreslås således, at der med loven indføres bestemmelser om, at

[klima-, energi- og forsyningsministeren og miljøministeren] ved delega-

tion til relevant myndighed kan udpege private og offentlige virksomheder

samt offentlige myndigheder til at gennemføre overensstemmelsesvurde-

ringsopgaver som bemyndiget organ i henhold til ecodesignforordningen.

Taget ecodesignforordningens brede anvendelsesområde i betragtning fo-

Side 31/184

UDKAST

reslås det, at ansvaret som bemyndigende myndighed fordeles mellem Mil-

jøministeriet og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. En sådan forde-

ling vil som udgangspunkt kunne ske på baggrund af, hvilken eller hvilke

produktgrupper som den enkelte produktregulering med ecodesignkrav

som fastsat i henhold til ecodesignforordningen vil omfatte. Ansvar som

bemyndigende myndighed vil således som udgangspunkt kunne fordeles til

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets ressort, hvor retsakten omfatter

energirelaterede produkter. Hvor retsakten omfatter ikke-energirelaterede

produkter eller mellemprodukter, vil ansvaret som bemyndigende myndig-

hed som udgangspunkt kunne fordeles til Miljøministeriets ressort.

Endvidere foreslås, at [klima-, energi- og forsyningsministeren og miljø-

ministeren] bemyndiges til [på hver deres område] at fastsætte regler om

bemyndigede organer, herunder om udpegning, hvilke opgaver det udpe-

gede organ skal udføre, og om kontrol med de bemyndigende organer.

Bestemmelsen vil medføre, at der i overensstemmelse med ecodesignfor-

ordningen vil fastsættes bestemmelser om bemyndigede organer, herunder

om udpegning af en eller flere bemyndigende myndigheder, som er an-

svarlige for at indføre og gennemføre de nødvendige procedurer for vurde-

ring og notifikation af overensstemmelsesvurderingsorganer og for at over-

våge de bemyndigede organer. De nærmere regler om bemyndigede orga-

ner foreslås fastsat ved bekendtgørelse.

3.2.4. Sprogkrav

3.2.4.1. Gældende ret

3.2.4.1.1. Ecodesignloven

Det fremgår af ecodesignlovens § 10, stk. 3, at den ansvarlige efter lovens

§ 4, dvs. den ansvarlige erhvervsdrivende, som bringer et energirelateret

produkt i omsætning, efter anmodning skal give alle oplysninger, som er

nødvendige for kontrolmyndighedens varetagelse af opgaver, på et sprog,

der er letforståeligt. Kravet er i ecodesignbekendtgørelsens § 3, stk. 3, præ-

ciseret ved, at dokumentation for ecodesignkravenes overholdelse i form af

overensstemmelsesvurdering, den tekniske dokumentation og overens-

stemmelseserklæring skal udfærdiges på enten dansk, norsk, svensk eller

engelsk.

3.2.4.1.2. Ecodesignforordningen og markedsovervågningsfor-

ordningen

Side 32/184

UDKAST

Af ecodesignforordningens artikel 7, stk. 8, fremgår, at oplysninger, som

ifølge ecodesignkrav vil skulle ledsage et produkt, skal gives på et for kun-

der letforståeligt sprog fastsat af den medlemsstat, på hvis marked produk-

tet skal gøres tilgængeligt, eller i hvilken det skal tages i brug. Om de er-

hvervsdrivendes forpligtelser fremgår endvidere af artikel 27, stk. 7, at fa-

brikanten skal sikre, at et produkt, der er omfattet af ecodesignkrav, skal

ledsages af en brugsanvisning i digitalt format på et letforståeligt sprog

fastsat af den pågældende medlemsstat. Tilsvarende fremgår med hensyn

til importørens og distributørens forpligtelser, jf. forordningens artikel 29,

stk. 4, og artikel 30, stk. 2, litra b.

Med hensyn til oplysninger, som skal gives til markedsovervågningsmyn-

dighederne fremgår endvidere af ecodesignforordningens artikel 27, stk.

10, at fabrikanten på grundlag af en kompetent national myndigheds be-

grundede anmodning skal give al den information og dokumentation, der

er nødvendig for at konstatere et produkts overensstemmelse på et for

myndigheden letforståeligt sprog. Tilsvarende fremgår med hensyn til im-

portøren og distributøren, jf. artikel 28, stk. 2, litra c, og artikel 29, stk. 8.

Yderligere fremgår af artikel 44, stk. 2, med hensyn til EU-overensstem-

melseserklæringen, at den skal oversættes til det eller de sprog, der kræves

af den medlemsstat, på hvis marked produktet bringes i omsætning eller

gøres tilgængeligt.

Af markedsovervågningsforordningens artikel 4, stk. 3, litra b, fremgår, at

erhvervsdrivende på grundlag af en begrundet anmodning fra markeds-

overvågningsmyndigheden skal give al den information og dokumentation,

der er nødvendig for at konstatere et produkts overensstemmelse, på et

sprog, der er letforståeligt for denne myndighed. Af forordningens artikel

5, stk. 2, fremgår, at den bemyndigede repræsentant på anmodning skal

give markedsovervågningsmyndighederne en kopi af fuldmagten på et af

markedsovervågningsmyndigheden fastsat EU-sprog.

3.2.4.2. Klima-, Energi-og Forsyningsministeriets overvejelser

og den foreslåede ordning

Det er i ecodesignforordningen forudsat, at medlemsstaterne fastsætter

sprogkrav med hensyn til produktoplysninger, som vil kræves i medfør af

retsakter, der vedtages i henhold til forordningen. Oplysningerne vil være

målrettet forbrugere og andre aktører i produktets livscyklus, og skal

fremgå på et for kunder letforståeligt sprog. Det vurderes derfor nødven-

digt at fastsætte supplerende bestemmelser herom.

Side 33/184

UDKAST

Det foreslås, at der fastsættes en bemyndigelse, hvorefter klima-, energi-

og forsyningsministeren vil skulle fastsætte regler om det sprog, som de

krævede produktoplysninger skal fremgå på. Bestemmelsen vil medføre, at

der ved bekendtgørelse vil skulle fastsættes regler om sprogkrav. Bemyn-

digelsen forventes anvendt ved, at der ved bekendtgørelse vil stilles krav

om, at disse produktoplysninger skal fremgå på dansk.

Med hensyn til oplysninger, som skal gives til kontrolmyndigheden efter

myndighedens anmodning, vurderes det hensigtsmæssigt at videreføre de

sprogkrav, som følger af ecodesignloven, således at de også vil finde an-

vendelse efter den foreslåede lov.

Det foreslås derfor, at der fastsættes en bemyndigelse i den foreslåede lov,

hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren vil skulle fastsætte regler

om sprogkrav med hensyn til oplysninger, som skal gives til kontrolmyn-

digheden efter myndighedens anmodning. Sprogkravene vil skulle fastsæt-

tes ved bekendtgørelse. Bemyndigelsen forventes anvendt ved, at der ved

bekendtgørelse vil stilles krav om, at de oplysninger, som skal gives til

kontrolmyndigheden på kontrolmyndighedens anmodning, skal fremgå på

dansk, norsk, svensk eller engelsk, hvilket vil svare til gældende retstil-

stand efter ecodesignloven.

3.3. Kontrol m.v.

3.3.1. Kontrolmyndighed

3.3.1.1. Gældende ret

3.3.1.1.1. Ecodesignloven

Det følger af ecodesignlovens § 10, stk. 1, at erhvervsministeren eller den,

ministeren bemyndiger hertil, fører kontrol med overholdelse af loven,

regler fastsat i medfør af loven og gennemførelsesforanstaltninger. Endvi-

dere fremgår, at erhvervsministeren eller den, ministeren bemyndiger her-

til, fører kontrol med, at energirelaterede produkter er i overensstemmelse

med krav, der er fastsat i loven, regler fastsat i medfør af loven eller gen-

nemførelsesforanstaltninger, og påser, at energirelaterede produkter er i

overensstemmelse med den påkrævede overensstemmelseserklæringen.

Af bemærkningerne, jf. Folketingstidende 2020-21, Tillæg A, L 224 som

fremsat, side 49-50, fremgår, at kontrolmyndigheden som udgangspunkt

vil anse et produkt, for hvilket der foreligger en EU-overensstemmelseser-

klæring, CE-mærke og teknisk dokumentation, for at være i overensstem-

melse med de fastsatte krav. Kontrolmyndigheden kan dog efter egen vur-

dering, meddelelser fra Kommissionen eller andre medlemsstater beslutte

Side 34/184

UDKAST

at iværksætte undersøgelser af, om kravene er opfyldt, og anvende yderli-

gere kontrolbeføjelser.

Endvidere fremgår, at kontrolmyndigheden benytter en risikobaseret til-

gang, hvor der også tages hensyn til den erhvervsdrivendes interesser, såle-

des at byrder begrænses til det, der er nødvendigt for at gennemføre en

omkostnings- og måleffektiv kontrol. Risikovurderingen baseres på en

række hensyn, herunder produkters manglende overensstemmelse og even-

tuelle forekomst på markedet, erhvervsdrivendes historik med hensyn til

manglende overensstemmelse, eventuel udarbejdet risikoprofil, forbruger-

klager og oplysninger fra andre myndigheder, erhvervsdrivende, medier

m.v., der kan tyde på manglende overensstemmelse. Der tages hensyn til

den enkelte erhvervsdrivendes rolle i omsætnings-/forsyningskæden, og bi-

drag til at gøre energirelaterede produkter tilgængelige på markedet.

Kontrolbestemmelserne præciseres i ecodesignbekendtgørelsen, herunder

med hensyn til kontrolmyndighed og opgaver. Af bekendtgørelsens § 6,

stk. 1, fremgår, at Sikkerhedsstyrelsen er kontrolmyndighed. Endvidere

fremgår, at Sikkerhedsstyrelsens kontrolopgaver indbefatter koordination

og administration, opkrævning af betaling for bl.a. måling og kontrol, ind-

hentning af dokumentation for produkters overensstemmelse med ecode-

signkravene, og besvarelse af henvendelser fra producenter og fabrikanter

m.fl. angående kravene om ecodesign, jf. § 6, stk. 2.

Kompetencen som kontrolmyndighed er pr. 1. august 2018 overført fra

klima-, energi- og forsyningsministeren ved kongelig resolution af 22. juni

2018 som led i daværende regerings anden runde af udflytningen af stats-

lige arbejdspladser (Bedre Balance II). Kompetencen er med virkning fra

1. august 2018 delegeret til Sikkerhedsstyrelsen, som også er centralt for-

bindelseskontor i henhold til markedsovervågningsforordningen i Dan-

mark.

For at understøtte tværgående koordination og strategisk udvikling af mar-

kedsovervågningen i Danmark er et nationalt markedsovervågningsudvalg

nedsat i 2010. Udvalget udspringer af krav i markedsovervågningsforord-

ningen og er forankret i Erhvervsministeriet, hvor Sikkerhedsstyrelsen va-

retager formandskabet og udgør sekretariat for udvalget.

I regi af markedsovervågningsudvalget udarbejdes en national markeds-

overvågningsstrategi, for nærværende for perioden 2022-2025. Hvert år

udarbejder de markedsovervågende myndigheder i Danmark endvidere et

Side 35/184

UDKAST

markedsovervågningsprogram, hvoraf det forgangne års og det kommende

års markedsovervågningsaktiviteter fremgår.

Sikkerhedsstyrelsen gennemfører markedsovervågningen med hensyn til

ecodesignregulering i overensstemmelse med de rammer, der er fastlagt i

det nationale markedsovervågningsprogram. Der gennemføres både en

proaktiv markedskontrol, herunder med gennemførelse af kampagner, og

en reaktiv kontrol med afsæt i opstillede procedurer og prioriteringer.

3.3.1.1.2. Ecodesignforordningen og markedsovervågningsfor-

ordningen

Det fremgår af ecodesignforordningen, at en effektiv håndhævelse af kra-

vene til miljøvenligt design er afgørende for at sikre lige konkurrence på

EU-markedet og for at sikre, at forordnings forventede fordele og bidrag til

opfyldelsen af EU's mål med hensyn til klima, energi og cirkularitet nås, jf.

præambelbetragtning 102. Markedsovervågningsforordningen finder an-

vendelse på produkter, for hvilke der er fastsat krav til miljøvenligt design

i henhold til ecodesignforordningen, for så vidt som der ikke findes speci-

fikke bestemmelser med samme mål, art eller virkning i ecodesignforord-

ningen. Se afsnit 2.1. for yderligere om ecodesignforordningens bestem-

melser om markedsovervågning.

Det følger af markedsovervågningsforordningen, at medlemsstaterne skal

tilrettelægge og gennemføre markedsovervågning i henhold til markeds-

overvågningsforordningen, jf. forordningens artikel 10, stk. 1. Med hen-

blik herpå skal hver medlemsstat udpege en eller flere markedsovervåg-

ningsmyndigheder på sit område og underrette Kommissionen samt de øv-

rige medlemsstater herom, jf. forordningens artikel 10, stk. 2. Markeds-

overvågningsmyndighederne skal sikres de fornødne ressourcer og der skal

oprettes passende kommunikations- og koordinationsmekanismer for at

gøre disse myndigheder i stand til at arbejde tæt sammen og udføre deres

opgaver effektivt, jf. forordningens artikel 5 og 6.

Ved ”markedsovervågning” forstås i henhold til markedsovervågningsfor-

ordningen markedsovervågningsmyndighedernes aktiviteter og foranstalt-

ninger, der gennemføres med henblik på at sikre, at produkter opfylder de

krav, der er fastsat i EU-harmoniseringslovgivning, og for at beskytte of-

fentlige interesser, der er omfattet af denne lovgivning, jf. markedsover-

vågningsforordningens artikel 3, nr. 3. Ved ”markedsovervågningsmyn-

dighed” forstås en myndighed, som i henhold til forordningens artikel 10

Side 36/184

UDKAST

er udpeget af en medlemsstat som ansvarlig for at udføre markedsovervåg-

ning i den pågældende medlemsstat, jf. forordningens artikel 3, nr. 4.

3.3.1.2. Klima-, Energi-og Forsyningsministeriets overvejelser

og den foreslåede ordning

Der er behov for at fastsætte en supplerende bestemmelse i dansk lovgiv-

ning om, hvilken dansk myndighed, som er markedsovervågningsmyndig-

hed på området for ecodesignforordningen i Danmark.

Det foreslås derfor, at Sikkerhedsstyrelsen med den afgrænsning som føl-

ger af denne lov, er kontrolmyndighed med hensyn til de forpligtelser der

følger af denne lov, regler fastsat i medfør af denne lov, i ecodesignforord-

ningen samt i delegerede retsakter og i gennemførelsesretsakter, vedtaget i

henhold til ecodesignforordningen, og markedsovervågningsforordningen,

for så vidt angår denne lovs anvendelsesområde. Hermed vil Sikkerheds-

styrelsen fortsat være kontrolmyndighed på området for ecodesign i for-

længelse af gældende organisering af varetagelsen af kontrol med regler

om ecodesign af produkter.

Herudover er det nødvendigt at fastsætte supplerende bestemmelser om

kontrolmyndighed med hensyn til bemyndigede organer, jf. den foreslåede

§ 4. Det vil således omhandle kontrol med de bemyndigede organer, der af

[klima-, energi- og forsyningsministeren og miljøministeren] ved delega-

tion til relevant myndighed [på hver deres område] kan udpeges til at gen-

nemføre overensstemmelsesvurderingsopgaver som bemyndiget organ i

henhold til ecodesignforordningens kapitel IX.

Desuden er det nødvendigt at fastsætte supplerende bestemmelser om krav

om grønne offentlige udbud, herunder præcisere, at myndighedsbeføjelsen

til at foretage kontrol kan delegeres fra en ansvarlig ressortminister til en

underliggende forvaltningsmyndighed. Det foreslås derfor, at [miljømini-

steren] udpeges som ansvarlig med hensyn til krav om grønne offentlige

udbud, som herefter vil kunne delegere kontrolopgaven til en ansvarlig

myndighed. Det forventes at X styrelse udpeges som ansvarlig for at føre

kontrol med ordregivende myndigheders og ordregivende enheders tilde-

ling af offentlige kontrakter i overensstemmelse med direktiv 2014/24/EU

eller 2014/25/EU. Kravene gælder ved indkøb af varer, der er omfattet af

grønne offentlige udbudskrav fastsat ved gennemførelsesretsakt i henhold

til forordningens artikel 65, samt for bygge- og anlægsarbejder eller tjene-

steydelser, hvis disse varer anvendes til aktiviteter, der udgør genstanden

for disse kontrakter.

Side 37/184

UDKAST

3.3.2. Kontrol

3.3.2.1. Gældende ret

3.3.2.1.1. Ecodesignloven

Det følger af ecodesignlovens § 10, stk. 2, at kontrolmyndigheden ved be-

grundet mistanke om et energirelateret produkts uoverensstemmelse med

gældende ecodesignregulering skal underrette den ansvarlige erhvervsdri-

vende hurtigst muligt herom.

Det fremgår af bemærkningerne, jf. Folketingstidende 2007-08. 2. sam-

ling, Tillæg A, s. 740, at kontrolmyndighedens underretning skal være led-

saget af oplysninger, som understøtter, at kravene ikke er overholdt, og der

skal gives en frist med hensyn til modtagelsen af den erhvervsdrivendes

udtalelse om, hvorledes konstaterede mangler i givet fald kan rettes op.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at den erhvervsdrivende så tidligt

som muligt bliver sat i stand til at korrigere eventuelle overtrædelser af de

stillede krav. Rettes der ikke tilfredsstillende op på manglerne, kan kon-

trolmyndigheden – eventuelt efter yderligere kontrolmålinger – udstede

påbud herom, jf. bemærkningerne til §§ 12 og 13.

Af ecodesignlovens § 10, stk. 3, følger, at den ansvarlige erhvervsdrivende

efter kontrolmyndighedens anmodning er forpligtet til at give alle oplys-

ninger, der er nødvendige for kontrolmyndighedens opgaver, på et letfor-

ståeligt sprog. Ifølge bemærkninger, jf. Folketingstidende 2007-08. 2. sam-

ling, Tillæg A, s. 740-741, vil oplysningspligten også gælde, når det skal

afgøres, om et energirelateret produkt er omfattet af regler fastsat i medfør

af loven eller en gennemførelsesforanstaltning.

Med lov nr 1176 af 8. juni 2021 om ændring af lov om miljøvenligt design

af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven, lov om ra-

dioudstyr og elektromagnetiske forhold og lov om elektroniske kommuni-

kationsnet og –tjenester ændredes bestemmelsen ved tilføjelse af, at oplys-

ningerne skulle fremgå på et sprog, der er let forståeligt. Endvidere tilføje-

des en præcisering af, hvilke oplysninger bestemmelsen kunne omhandle.

Af bemærkningerne, jf. Folketingstidende 2020-21, Tillæg A, L 224 som

fremsat, s. 51-52, fremgår endvidere, at oplysningerne kan indhentes uan-

set form og format og uanset lagringsmedium eller det sted, hvor sådanne

dokumenter, tekniske specifikationer, data eller oplysninger er lagret, samt

at kontrolmyndigheden har mulighed for at tage eller få kopier heraf.

Yderligere fremgår, at det ikke er hensigten at pålægge de forpligtede unø-

dige administrative byrder, og at kontrolmyndigheden ikke vil kunne an-

mode om oplysninger fra en erhvervsdrivende, som går videre end det, den

Side 38/184

UDKAST

erhvervsdrivende efter de gældende regler om ecodesign og lovforslaget er

forpligtet til eller kan forventes at være i besiddelse af.

Om kontrolmyndighedens eventuelle offentliggørelse af oplysninger og

materiale, som kontrolmyndigheden har modtaget, fremgår, at kontrolmyn-

digheden til enhver tid vil være begrænset af de almindelige regler om

tavshedspligt efter forvaltningslovens § 27. Oplysninger, der er modtaget

efter stk. 3, skal behandles under iagttagelse af reglerne i lovbekendtgø-

relse nr. 1121 af 12. november 2019 om retssikkerhed ved forvaltningens

anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligt (retssikkerhedsloven). Har

en myndighed konkret mistanke om, at en enkeltperson eller juridisk per-

son har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf, gælder bestem-

melsen ikke, medmindre det kan udelukkes, at de oplysninger, som søges

tilvejebragt, kan have betydning for bedømmelsen af den formodede over-

trædelse, jf. retssikkerhedslovens § 10. I dette tilfælde skal den pågæl-

dende myndighed overlade sagen til politiet.

Af lovens § 10, stk. 4, følger, at enhver, som markedsfører eller erhvervs-

mæssigt ibrugtager et energirelateret produkt, efter anmodning skal give

alle oplysninger, som er nødvendige for at kunne afgøre, hvem som er den

ansvarlige erhvervsdrivende for produktet. Bestemmelsen retter sig således

til en bredere kreds end stk. 3. Ifølge bemærkningerne, jf. Folketingsti-

dende 2007-08, 2. samling, Tillæg A, s. 740-741, har bestemmelsen til

hensigt at sikre, at tilsynet og kontrollen kan være effektiv, når det ikke på

forhånd er klart for tilsynsmyndigheden, hvem der har introduceret det på-

gældende produkt i EU.

Med lov nr. 1176 af 8. juni 2021 ændredes bestemmelsen med tilføjelse af

en præcisering af, hvilke oplysninger det vil kunne omfatte. Til § 10, stk. 3

fremgår det af bemærkningerne, jf. Folketingstidende 2020-21, Tillæg A,

L 224 som fremsat, s. 52-54, at det ikke er hensigten at pålægge de forplig-

tede erhvervsdrivende efter § 10, stk. 4, unødige administrative byrder,

samt at kontrolmyndigheden ved eventuel offentliggørelse vil være be-

grænset af de almindelige regler om tavshedspligt efter forvaltningslovens

§ 27, og at oplysningerne skal behandles under iagttagelse af reglerne i

retssikkerhedsloven.

Ecodesignlovens § 10 a indeholder regler om kontrolmyndighedens be-

handling af oplysninger. Bestemmelserne er indsat ved lov nr 1176 af 8.

Side 39/184

UDKAST

juni 2021. Af § 10 a, stk. 1, fremgår, at kontrolmyndigheden i kontroløje-

med kan indsamle og behandle, herunder samkøre oplysninger fra andre

offentlige myndigheder og offentligt tilgængelige kilder.

Af bemærkningerne, jf. Folketingstidende 2020-21, Tillæg A, L 224, s. 54,

fremgår, at bestemmelsen kun kan anvendes, i det omfang indsamling og

behandling er relevant og proportional i forhold til kontrolmyndighedens

kontrolopgaver. Endvidere fremgår, at hensigten er, at behandlingen vil

omhandle oplysninger om virksomheder og almindelige personoplysninger

om enkeltmandsvirksomheder. Bestemmelsen er dog ikke begrænset hertil

og kan således omfatte enhver type af oplysning.

Af bemærkningerne fremgår yderligere, at behandlingen vil kunne om-

handle kontrolmyndighedens samkøring af oplysninger i kontroløjemed,

blandt andet som udgangspunkt for risikobaseret kontrol. Samkøring af op-

lysninger vil kunne bidrage til at kvalificere risikobilledet, så kontrolmyn-

digheden bliver i stand til mere præcist at vurdere, hvilke kontrolforan-

staltninger der vil være mest effektive og proportionale på et givent om-

råde. Det vil f.eks. kunne være samkøring af oplysninger fra Det Centrale

Virksomhedsregister (CVR) og samkøring af oplysninger fra udenlandske

myndigheder i forbindelse med koordinerede markedsovervågningsindsat-

ser på tværs af EU-medlemsstater.

Om behandling af personoplysninger fremgår, at det vil ske under hensyn-

tagen til databeskyttelsesreglerne. Om indsamlingen og samkøringen af

data fremgår endvidere, at det vil ske under hensyntagen til forvaltningslo-

vens § 32 om forbuddet mod, at den, der virker inden for den offentlige

forvaltning, skaffer sig fortrolige oplysninger, som ikke er af betydning for

udførelsen af den pågældendes arbejde.

Af ecodesignlovens § 10 a, stk. 2, fremgår, at kontrolmyndigheden i kon-

troløjemed kan behandle, herunder samkøre, oplysninger, som myndighe-

den ud over de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, er i besiddelse af.

Af bemærkninger, jf. Folketingstidende 2020-21, Tillæg A, L 224 som

fremsat, s. 54-55, fremgår, at det f.eks. kan omhandle oplysninger, som er-

hvervsdrivende har indberettet til kontrolmyndigheden som følge af even-

tuelle indberetningspligter i lovgivning, eller i forbindelse med kontrolsa-

ger, hvor kontrolmyndigheden har indsamlet oplysninger fra erhvervsdri-

vende. Endvidere fremgår, at reglen vil blive anvendt til at udnytte kon-

trolmyndighedens eksisterende oplysninger til at styrke myndighedens

Side 40/184

UDKAST

kontrol og markedsovervågning på tværs af kontrolmyndighedens områ-

der.

Om behandling af personoplysninger fremgår ligeledes, at den vil ske un-

der hensyntagen til databeskyttelsesreglerne, og at indsamling og samkø-

ringen af data vil ske under hensyntagen til forvaltningslovens § 32.

Yderligere fremgår af § 10 a, stk. 3, at kontrolmyndigheden i kontroløje-

med kan indsamle og behandle, herunder samkøre, ikkeoffentligt tilgænge-

lige oplysninger fra offentlige og private virksomheder og erhvervs- eller

forbrugerorganisationer.

Af bemærkningerne, jf. Folketingstidende 2020-21, Tillæg A, L 224 som

fremsat, s. 55, fremgår, at bestemmelsen er fastsat ud fra, at kontrolindsat-

sen primært skal rettes derhen, hvor regelefterlevelsen er lavest, eller hvor

risikoen er størst, og at kontrolmyndigheden har behov for at kunne ind-

hentes data, som f.eks. kan indgå i risikomodeller til brug for planlægning

af en effektiv markedsovervågning. Bestemmelsen giver således hjemmel

til, at der fra offentlige og private virksomheder, erhvervs- eller forbruger-

organisationer indhentes og samkøres ikke-offentligt tilgængelige oplys-

ninger, herunder også fra udenlandske aktører, f.eks. fra administrator af

danske internetdomæner om registranter og fuldmagtshavere til danske do-

mæner, som er godkendt af DK Hostmaster.

Af bemærkningerne fremgår endvidere, at bestemmelsen skal anvendes

under iagttagelse af retssikkerhedslovens regler, herunder forbuddet mod

selvinkriminering, jf. retssikkerhedslovens § 10. Yderligere fremgår, at be-

handling af personoplysninger vil ske under hensyntagen til databeskyttel-

sesreglerne, og at indsamling og samkøringen af data vil ske under hensyn-

tagen til forvaltningslovens § 32.

Ecodesignlovens § 10 b indeholder yderligere regler om kontrolmyndighe-

dens fysiske adgang i forbindelse med kontrol. Bestemmelsen er indsat

ved lov nr 1176 af 8. juni 2021.

Af lovens § 10 b, stk. 1, fremgår, at kontrolmyndigheden til enhver tid

mod behørig legitimation og uden retskendelse har adgang til alle er-

hvervsmæssige lokaliteter og transportmidler, hvor der kan findes energi-

relaterede produkter.

Side 41/184

UDKAST

Af bemærkningerne, jf. Folketingstidende 2020-21, Tillæg A, L 224 som

fremsat, s. 55, fremgår, at det er kontrolmyndigheden, som træffer beslut-

ning om, hvorvidt det er nødvendigt at få adgang til lokaliteter eller trans-

portmidler. Endvidere fremgår, at adgangshjemlen er begrænset til at tilve-

jebringe oplysninger til brug for kontrolopgaven. Adgangshjemlen gælder

dog både i relation til proaktive kontroller, hvor kontrolmyndigheden har

planlagt kontrolopgaven på forhånd, og reaktive kontrolopgaver, som of-

test sker efter en udefrakommende begivenhed, f.eks. en anmeldelse.

Yderligere fremgår, at adgangshjemlen kan benyttes, hvis kontrolmyndig-

heden skønner det nødvendigt for at føre en effektiv kontrol, at der udtages

energirelaterede produkter fra ikkeoffentligt tilgængelige lokaliteter m.v.

samt føres kontrol med opstillingen af energirelaterede produkter. Der er

ikke krav om, at der på forhånd er en konkret formodning om, at energire-

laterede produkter ikke er i overensstemmelse med reglerne.

Herudover fremgår det af bemærkningerne, at vurderingen af, hvorvidt det

er nødvendigt at udtage eller kontrollere energirelaterede produkter på ik-

keoffentligt tilgængelige lokaliteter bl.a. beror på, om kontrolmyndigheden

kan få et tilstrækkeligt retvisende billede af regelefterlevelsen, hvis der

kun udtages produkter fra offentligt tilgængelige lokaliteter. Derudover

indgår det i vurderingen, om produkterne kan skaffes på anden måde, om

det er nødvendigt, at myndigheden selv kan udvælge produktet, eller om

det er tilstrækkeligt, at den erhvervsdrivende udvælger og eventuelt frem-

sender et produkt. I vurderingen indgår også, om udvalget på den offentligt

tilgængelige lokalitet er tilstrækkeligt, eller om andelen vurderes at være

for lille til at udgøre repræsentative eksemplarer. I vurderingen indgår des-

uden, om det vil være muligt at vurdere, om kravene til energirelaterede

produkters indretning er opfyldt, medmindre kontrolmyndigheden får ad-

gang til de steder, hvor de energirelaterede produkter er placeret eller op-

stillet. Endelig indgår det i vurderingen, hvordan kontrollen udføres mest

effektivt. Der er her tale om en proportionalitetsafvejning.

Hvis det ud fra en samlet betragtning af blandt andet ovenstående elemen-

ter vurderes, at det vil være nødvendigt at kontrollere eller udtage energire-

laterede produkter fra ikke-offentligt tilgængelige lokaliteter, vil kontrol-

myndigheden således kunne anvende bestemmelsen.

Det fremgår af bemærkningerne, at det konkret vil kunne være nødvendigt,

hvis kontrolmyndigheden ikke kan foretage en effektiv kontrol, fordi pro-

dukter på offentligt tilgængelige lokaliteter, ikke gør det muligt at udtage

repræsentative eksemplarer til test.

Side 42/184

UDKAST

Et andet eksempel er, hvor et givent energirelateret produkt kun findes i

butikken i ét eksemplar, f.eks. til brug for brugernes afprøvning. Af-

hængigt af hvad produktet skal testes for, kan det være usikkert, om et så-

dant produkt kan give et retvisende billede af kvaliteten af de eksemplarer,

der er på markedet.

Et tredje eksempel er, hvor kontrolmyndigheden har bedt den erhvervsdri-

vende om at udlevere repræsentative energirelaterede produkter til test,

men hvor der enten ikke udleveres energirelaterede produkter, eller hvor

de energirelaterede produkter, der udleveres, ikke udgør repræsentative ek-

semplarer.

Et fjerde eksempel er webbutikker, butikker, der sælger via postordre og

lignende, hvor vurderingen af, om det er nødvendigt at få adgang til at ud-

tage testeksemplarer, vil afhænge af det konkrete energirelaterede produkt,

der skal testes, og hvor vigtigt det er, at det er kontrolmyndigheden selv,

der udvælger eksemplaret. Såfremt webbutikken drives fra en privat bolig,

vil adgang dog alene kunne ske til de dele af boligen, der anvendes til er-

hvervsformål.

Et femte eksempel er, hvor der af sikkerhedsmæssige hensyn ikke er tid til

at afvente, at kontrolmyndigheden får tilsendt et energirelateret produkt el-

ler foretager en repræsentativ kontrol i detailleddet.

Endelig fremgår af bemærkningerne, at bestemmelsens anvendelse skal

ske under hensyntagen til retssikkerhedsloven, herunder de almindelige

regler om fravigelse af varsling af kontrol, jf. retssikkerhedslovens § 5.

Herudover skal særligt retssikkerhedslovens § 9 om tvangsindgreb over for

den mistænkte med henblik på at tilvejebringe oplysninger iagttages ved

anvendelsen af bestemmelsen.

Bestemmelsen supplerer markedsovervågningsforordningens artikel 14,

stk. 4, litra d og e.

Af lovens § 10 b, stk. 2, fremgår, at kontrolmyndigheden som led i kon-

trolbesøget kan foretage tekniske undersøgelser af et energirelateret pro-

dukt på stedet. Af bemærkningerne, jf. Folketingstidende 2020-21, Tillæg

A, L 224 som fremsat, s. 57, fremgår, at det kan være relevant, hvor et pro-

dukts beskaffenhed eller installation nødvendiggør, at undersøgelse eller

test udføres på stedet, mens kontrolbesøget pågår, f.eks. grundet produk-

Side 43/184

UDKAST

tets størrelse, eller måde, som produktet er installeret på. Det vil i disse til-

fælde typisk være langt mindre indgribende for ejeren af det energirelate-

rede produkt, at undersøgelsen foretages på stedet.

Af lovens § 10 b, stk. 3, fremgår, at kontrolmyndigheden som del af doku-

mentationen af kontrolbesøget kan fotografere og optage video og medtage

prøver til nærmere analyse eller undersøgelse.

Af bemærkningerne, jf. Folketingstidende 2020-21, Tillæg A, L 224 som

fremsat, s. 57, fremgår, at fotografier og optagelse på video kan være rele-

vant i sager, hvor det kontrollerede energirelaterede produkt er af en art el-

ler størrelse, hvor det ikke er muligt eller relevant for kontrolmyndigheden

at udtage et eksemplar. Endvidere fremgår, at det skal tilstræbes, at der

ikke fremgår personer på billederne, og at de berørte parter vil underrettes

om optagelsen af fotografier eller video, og om en eventuel udtagelse af et

eller flere energirelaterede produkter. I det omfang der måtte fremgå iden-

tificerbare personer på billederne, finder de databeskyttelsesretlige regler

anvendelse.

Af lovens § 10 b, stk. 4, fremgår, at kontrolmyndigheden kan være bistået

af uafhængige sagkyndige ved kontrolbesøget og ved de tekniske undersø-

gelser. Af bemærkningerne, jf. Folketingstidende 2020-21, Tillæg A, L

224 som fremsat, s. 57-58, fremgår, at bestemmelsen vil være aktuel, når

kontrolmyndigheden i forbindelse med kontrol har brug for særligt udstyr

eller specialistviden med henblik på at oplyse sagen i tilstrækkeligt om-

fang. Den eller de sagkyndige har adgang til samme sted som kontrolmyn-

digheden, så længe den eller de sagkyndige ledsages af mindst en medar-

bejder fra kontrolmyndigheden. Endvidere fremgår, at det beror på en kon-

kret og individuel vurdering, om en sagkyndig er uafhængig.

Af lovens § 10 b, stk. 5, 1. pkt., fremgår, at politiet om nødvendigt yder bi-

stand. Af bemærkningerne, jf. Folketingstidende 2020-21, Tillæg A, L 224

som fremsat, s. 58, fremgår, at politiets bistand kan være aktuel i en situa-

tion, hvor kontrolmyndigheden nægtes adgang til en lokalitet ad frivillig-

hedens vej. I sådanne særlige tilfælde kan det være behov for, at politiet

anvender magt for at få adgang til lokaliteten.

Af lovens § 10 b, stk. 5, 2. pkt. fremgår, at klima-, energi- og forsynings-

ministeren efter forhandling med justitsministeren kan fastsætte nærmere

regler herom. Af bemærkningerne, jf. Folketingstidende 2020-21, Tillæg

Side 44/184

UDKAST

A, L 224 som fremsat, s. 58, fremgår, at det kan være nødvendigt at fast-

sætte nærmere regler om, hvordan politiets bistand skal foregå, hvilket

klima-, energi- og forsyningsministeren kan efter forhandling med justits-

ministeren.

Ecodesignloven indeholder herudover et antal bemyndigelser, hvorefter

der kan fastsættes regler om markedsovervågningsmyndighedens kontrol.

Af lovens § 7, stk. 2, fremgår, at klima-, energi- og forsyningsministeren

kan fastsætte regler om, at den ansvarlige erhvervsdrivende efter kontrol-

myndighedens anmodning skal udføre måling og afprøvning af, om et pro-

dukt overholder de fastsatte krav. Der kan herunder fastsættes krav om ud-

tagelse af produkter til måling og kontrol af en sagkyndig virksomhed eller

en godkendt institution, eller om indlevering til et anvist prøvningssted el-

ler afprøvning på fremstillings-, installations- eller salgsstedet eller andet

relevant sted.

Det fremgår af bemærkningerne, jf. Folketingstidende 2007-08, 2.samling,

Tillæg A, s. 738, at bemyndigelsen er begrundet i at give fleksibilitet med

hensyn til prøvningsstedet med henblik på at begrænse omkostninger, der

er forbundet med afprøvningen, for både producenten og tilsynsmyndighe-

den. Endvidere fremgår, at kontrolforanstaltningerne vil skulle iværksættes

efter kontrolmyndighedens anmodning, og at anmodning om at udføre må-

ling og afprøvning forudsætter, at forholdene giver anledning hertil. Det

vil f.eks. kunne være, hvis kontrolmyndigheden finder grund til at betvivle

rigtigheden af en overensstemmelseserklæring, og foreliggende dokumen-

tation fra producenten ikke vurderes tilstrækkelig til at bringe en afklaring.

Anmodningen vil kunne fremsættes ved introduktionen af et nyt produkt

eller på et senere tidspunkt som et led i tilsynet, og vil kunne iværksættes

på initiativ af tilsynsmyndigheden eller på baggrund af informationer fra

f.eks. Kommissionen eller et andet EU-medlemsland. Desuden fremgår, at

anmodningen vil kunne omfatte kontrol af teknisk dokumentation eller

kontrolmålinger for udvalgte produkter, og at kontrolmålinger vil blive til-

rettelagt ved udvælgelse af et mindre antal eksemplarer. Endelig fremgår,

at opgaven med at udføre måling og kontrolprøvning ikke indebærer en

adgang for den sagkyndige virksomhed eller den godkendte institution, der

udfører målingen m.v., til at træffe afgørelser om et forhold, som omfattes

af loven.

Bemyndigelsen er udmøntet i ecodesignbekendtgørelsens § 10 sammen

med bestemmelser om betaling for den udførte kontrol.

Side 45/184

UDKAST

Ecodesignlovens § 7, stk. 3, indeholder en bemyndigelse til klima-, energi-

og forsyningsministeren til at fastsætte regler om udtagelse af produkter til

kontrol ved brug af skjult identitet.

Det fremgår af bemærkningerne, jf. Folketingstidende 2020-21, Tillæg A,

L 224 som fremsat, s. 42-43, at bestemmelsen har til hensigt at sikre, at

give kontrolmyndigheden mulighed for at udtage produkter og udføre kon-

trol under skjult identitet med henblik på at kunne vurdere, om et produkt

er i overensstemmelse med reglerne. Udtagningen af produkter kan umid-

delbart ske fra offentligt tilgængelige lokaliteter eller fra webbutikker. Ud-

tagning fra ikke-offentligt tilgængelige lokaliteter kræver særskilt hjem-

mel. Bestemmelsen har særlig til formål at imødekomme vanskeligheder

ved udtagning af produkter til kontrol, navnlig fra webbutikker. Ved skjult

identitet menes situationer, hvor myndigheden køber et produkt uden at

give sig til kende eller identificere sig som kontrolmyndighed i forbindelse

med købet, f.eks. ved køb foretaget i en medarbejders navn, ved brug af et

særligt kreditkort, ved opgivelse af en anden mailadresse eller ved at få

sendt produktet til en anden adresse end kontrolmyndighedens officielle

postadresse. Formålet er, at kontrolmyndigheden i købssituationen ligestil-

les med enhver anden aftager af det pågældende produkt.

Bestemmelsen supplerer markedsovervågningsforordningens artikel 14,

stk. 4, litra j.

Ecodesignloven indeholder i § 7, stk. 4, desuden en bemyndigelse til

klima-, energi- og forsyningsministeren om fastsættelse af regler om den

ansvarlige erhvervsdrivendes afholdelse af udgifter ved udtagelse, måling

og kontrol. Af bemærkningerne, jf. Folketingstidende 2007-08, 2. samling,

Tillæg A, s. 43-44, fremgår, at det forventes, at udgifter forbundet med

kontrol og måling skal afholdes af producenten, medmindre kontrollen be-

kræfter producentens eller importørens oplysninger. I disse sidste tilfælde

betaler tilsynsmyndigheden kontrolomkostningerne. Endvidere fremgår, at

hjemlen forventes udmøntet, således at blandt andet transportomkostninger

forbundet med udtagelse til kontrol og måling i princippet altid skal afhol-

des af producenten. Kontrol af mindre produkter vil formentlig kunne fore-

tages på selve udtagelsesstedet.

Bestemmelsen er udmøntet i ecodesignbekendtgørelsens § 10. Af bekendt-

gørelsens § 10, stk. 1, fremgår, at den, der er ansvarlig for produktet, uden

betaling skal stille eksemplarer af produktet til rådighed for Sikkerhedssty-

relsen med henblik på måling og kontrol samt dække transport og øvrige

Side 46/184

UDKAST

udgifter ved udtagelsen af de pågældende eksemplarer. Udtager Sikker-

hedsstyrelsen eksemplarer hos forhandlere med henblik på måling og kon-

trol, herunder ved brug af skjult identitet, skal den ansvarlige ligeledes af-

holde udgifterne herved.

Af bekendtgørelsens § 10, stk. 2, fremgår, at Sikkerhedsstyrelsens udgifter

i forbindelse med måling og kontrol af produktet skal dækkes af den, der

er ansvarlig for produktet, medmindre måle- eller kontrolresultater bekræf-

ter rigtigheden af dennes oplysninger.

3.3.2.1.2. Ecodesignforordningen og markedsovervågningsfor-

ordningen

Som nævnt i afsnit 3.3.1.1.2. fremgår det af ecodesignforordningen, at en

effektiv håndhævelse af kravene til miljøvenligt design er afgørende for at

sikre lige konkurrence på EU-markedet og for at sikre, at forordnings for-

ventede fordele og bidrag til opfyldelsen af EU's mål med hensyn til klima,

energi og cirkularitet nås, jf. præambelbetragtning 102. Markedsovervåg-

ningsforordningen er den primære regulering, der skal sikre disse hensyn

for produkter omfattet af krav til miljøvenligt design i henhold til ecode-

signforordningen. Bestemmelser i ecodesignforordningen af mere specifik

karakter med samme mål, art eller virkning vil dog have forrang. Se afsnit

2.1. for yderligere om ecodesignforordningens bestemmelser om markeds-

overvågning.

Markedsovervågningsforordningen fastsætter i artikel 11 og 14 en række

foranstaltninger, herunder beføjelser, som markedsovervågningsmyndighe-

derne kan gøre brug af i forbindelse med kontrollen af, om produkterne

overholder reglerne.

Af forordningens artikel 11, stk. 1, fremgår, at markedsovervågningsmyn-

dighederne skal gennemføre deres aktiviteter for at sikre effektiv markeds-

overvågning på deres område, at erhvervsdrivende iværksætter korrige-

rende tiltag i forbindelse med overtrædelser, og at der vedtages passende

og forholdsmæssige foranstaltninger, hvis den erhvervsdrivende ikke træf-

fer korrigerende tiltag.

Markedsovervågningsmyndighederne skal i medfør af forordningens arti-

kel 11, stk. 5, gennemføre en passende kontrol af produkternes egenskaber

i et passende omfang ved hjælp af dokumentbaseret kontrol og, hvis rele-

vant, fysisk kontrol og laboratorieundersøgelser baseret på et passende an-

tal prøver. Ved afgørelsen af, hvilke kontroller der skal udføres, af hvilke

Side 47/184

UDKAST

typer af produkter og i hvilket omfang, skal markedsovervågningsmyndig-

hederne følge en risikobaseret tilgang. Ved forelagte prøvningsrapporter

eller certifikater udstedt af et akkrediteret overensstemmelsesvurderingsor-

gan, der attesterer, at et produkt overholder EU-harmoniseringslovgivnin-

gen, skal der tages behørigt hensyn hertil.

Forordningens artikel 11, stk. 6, fastsætter, at den dokumentation, der an-

vendes af en markedsovervågningsmyndighed i én medlemsstat, kan an-

vendes som led i de undersøgelser til at kontrollere produktoverensstem-

melse, der er gennemført af markedsovervågningsmyndighederne i en an-

den medlemsstat, uden yderligere formelle krav.

Desuden fremgår, at markedsovervågningsmyndighederne skal indføre et

antal procedurer, herunder for opfølgning på klager eller indberetninger

vedrørende risici eller manglende overensstemmelse, og for kontrol af, at

det korrigerende tiltag, som erhvervsdrivende skulle træffe, er blevet truf-

fet, jf. stk. 7.

Med henblik på at sikre kommunikation og koordinering med modparter i

andre medlemsstater deltager markedsovervågningsmyndighederne aktivt i

de administrative samarbejdsgrupper (ADCO'er), jf. stk. 8.

I medfør af forordningens artikel 11, stk. 9, skal produkter, der af en mar-

kedsovervågningsmyndighed i én medlemsstat er blevet anset for ikke at

overholde de gældende regler, af markedsovervågningsmyndighederne i

andre medlemsstater anses for at overtræde de gældende regler. Dette gæl-

der dog ikke, hvis en markedsovervågningsmyndighed i en anden med-

lemsstat er nået til den modsatte konklusion på grundlag af sin egen under-

søgelse under hensyntagen til et eventuelt bidrag fra en erhvervsdrivende.

Af forordningens artikel 14 fremgår markedsovervågningsmyndighedernes

beføjelser. Heraf fremgår bl.a., at markedsovervågningsmyndighederne

skal tillægges de markedsovervågnings-, undersøgelses- og håndhævelses-

beføjelser, der er nødvendige for forordningens og EU-harmoniseringslov-

givningens anvendelse, jf. stk. 1. Endvidere fremgår, at markedsovervåg-

ningsmyndighederne skal udøve sine beføjelser, effektivt og i overens-

stemmelse med proportionalitetsprincippet, EU-lovgivning og national ret,

jf. artikel 14, stk. 2.

Yderligere fremgår, at markedsovervågningsmyndighederne som mini-

mum skal have de beføjelser, som fremgår af forordningens artikel 14, stk.

Side 48/184

UDKAST

at pålægge erhvervsdrivende at forelægge relevante dokumenter, tekni-

ske specifikationer, data eller oplysninger om overensstemmelse og

tekniske aspekter af produktet, herunder adgang til indlejret software i

det omfang en sådan adgang er nødvendigt for at vurdere produktets

overensstemmelse med gældende EU-harmoniseringslovgivning, uan-

set form eller format og uanset lagringsmedium eller det sted, hvor så-

danne dokumenter, tekniske specifikationer, data eller oplysninger er

lagret, og at tage eller få kopier deraf, jf. litra a,

at pålægge erhvervsdrivende at levere relevante oplysninger om forsy-

ningskæden, om de nærmere detaljer for distributionsnettet, om mæng-

der af produkter på markedet og om andre produktmodeller, der har de

samme tekniske egenskaber som det pågældende produkt, når det er re-

levant for overensstemmelse med de gældende krav i henhold til EU-

harmoniseringslovgivningen, jf. litra b,

at pålægge erhvervsdrivende at fremlægge de relevante oplysninger,

der er nødvendige for at kunne fastslå ejerskabet til et websted, når de

pågældende oplysninger har relation til undersøgelsens genstand, jf.

litra c,

uden forudgående varsel at foretage inspektion på stedet og fysisk kon-

trol af produkter, jf. litra d,

at få adgang til alle lokaler, arealer eller transportmidler, som den på-

gældende erhvervsdrivende anvender som led i sit erhverv, sin forret-

ning, sit håndværk eller sit fag, for at identificere manglende overens-

stemmelse og indhente dokumentation, jf. litra e,

at indlede undersøgelser på markedsovervågningsmyndighedernes eget

initiativ med henblik på at identificere tilfælde af manglende overens-

stemmelse og bringe dem til ophør, jf. litra f, og

at erhverve produktprøver, herunder under en skjult identitet, til at kon-

trollere disse prøver og foretage reverse engineering på dem med hen-

blik på at identificere manglende overensstemmelse og indhente doku-

mentation, jf. litra j.

For øvrige beføjelser som følger af stk. 4 henvises til bemærkningerne i af-

snit 3.3.3.1.2 og 3.3.4.1.2.

Efter forordningens artikel 14, stk. 5, kan markedsovervågningsmyndighe-

derne anvende alle oplysninger, dokumenter, resultater, erklæringer eller

efterretninger som dokumentation til deres undersøgelser, uanset i hvilket

format og medium, de er lagret på.

Side 49/184

UDKAST

Medlemsstaterne kan desuden efter forordningens artikel 15, stk. 1, tillade

deres markedsovervågningsmyndigheder at opkræve alle omkostninger

ved deres aktiviteter fra den relevante erhvervsdrivende for så vidt angår

tilfælde af manglende overensstemmelse. Omkostningerne kan, jf. stk. 2,

omfatte omkostninger ved prøvning, ved foranstaltninger truffet i henhold

til forordningens artikel 28, stk. 1 og 2, ved oplagring og omkostninger

ved aktiviteter i forbindelse med produkter, der konstateres ikke at over-

holde de gældende regler, og som er genstand for korrigerende tiltag, in-

den de overgår til fri omsætning eller bringes i omsætning.

Det følger endvidere af betragtning 49 i markedsovervågningsforordnin-

gen, at medlemsstaterne bør have mulighed for at supplere den offentlige

finansiering ved at opkræve gebyrer fra de relevante erhvervsdrivende til

dækning af omkostningerne ved gennemførelse af markedsovervågnings-

aktiviteter i forbindelse med produkter, der ikke overholder de gældende

regler.

Med hensyn til markedsovervågningsforordningens artikel 17 om anven-

delse af oplysninger samt tavshedspligt og forretningshemmeligheder hen-

vises til afsnit 3.2.4.1.2.

Af ecodesignforordningens artikel 66, stk. 3, 2. afsnit, fremgår, at mar-

kedsovervågningsmyndighederne har ret til at tilbagesøge omkostningerne

til kontrol af dokumenter og fysiske produkttest fra den ansvarlige er-

hvervsdrivende i tilfælde af manglende overensstemmelse med delegerede

retsakter vedtaget i henhold til artikel 4.

3.3.2.2. Klima-, Energi-og Forsyningsministeriets overvejelser

og den foreslåede ordning

Det vurderes at være nødvendigt at fastsætte supplerende bestemmelser,

der skal sikre en effektivt dansk kontrol med hensyn til ecodesignforord-

ningen og markedsovervågningsforordningen.

Det vurderes, at de gældende regler i ecodesignloven overordnet set opfyl-

der forordningernes krav til kontrol, herunder om anmodning om oplysnin-

ger, oplysningspligt, indsamling og behandling af oplysninger, måling, af-

prøvning og kontrol af produkter, og adgang til lokaliteter og transport-

midler. Det vurderes derfor, at reglerne herom i ecodesignloven med visse

justeringer som udgangspunkt bør videreføres til den foreslåede lovs om-

råde.

Side 50/184

UDKAST

Det foreslås derfor at videreføre ecodesignlovens bestemmelser om kontrol

med visse mindre justeringer til den foreslåede lov. Til bestemmelserne,

som fremgår af ecodesignloven, tilføjes bl.a. bestemmelser om at lade et

produkt udtages, måles afprøves eller kontrolleres, således at bestemmel-

serne indskrives direkte i loven, og ikke vil forudsætte udmøntning ved be-

kendtgørelse.

Bestemmelserne udfylder den ramme for kontrol, der er forudsat med

ecodesignforordningen og markedsovervågningsforordningen, og supple-

rer forordningerne.

For en nærmere gennemgang af forslagets bestemmelser henvises til lov-

forslagets specielle bemærkninger til §§ 7-10.

3.3.3. Forbud, påbud m.v.

3.3.3.1. Gældende ret

3.3.3.1.1. Ecodesignloven

Kontrolmyndigheden kan i henhold til ecodesignlovens § 11, stk. 1, træffe

afgørelse over for enhver, der har bragt et produkt i omsætning efter lo-

vens § 4, har været et led i afsætningen af et produkt eller erhvervsmæssigt

ibrugtager produktet, hvis et produkt ikke er i overensstemmelse med eller

en erhvervsdrivende ikke lever op til gældende ecodesignregler. Kontrol-

myndigheden kan herefter meddele en række påbud og forbud, jf. lovens §

11, stk. 1, nr. 1-9.

Det fremgår af bemærkningerne, jf. Folketingstidende 2020-21, Tillæg A,

L 224 som fremsat, s. 58-64, at påbuds- og forbudsbestemmelserne om-

handler situationer, hvor det er konstateret, at et energirelateret produkt

overtræder reglerne, og hvor tiltag, som erhvervsdrivende eventuelt har fo-

retaget, ikke er tilstrækkelige. Bestemmelsen kan også anvendes i situatio-

ner, hvor det energirelaterede produkt er i overensstemmelse med reglerne

om ecodesign, men alligevel udgør en risiko.

Endvidere fremgår, at påbuddet gives med en frist om at bringe forholdet i

orden. Det kan omfatte overtrædelse af såkaldt formelle krav, f.eks. mang-

lende eller mangelfulde kontaktoplysninger, brugsanvisning, overensstem-

melseserklæringen (CE-erklæring), CE-mærkning eller teknisk dokumen-

tation.

Yderligere fremgår, at påbuddet både kan være rettet mod den erhvervsdri-

vende, der har bragt produktet i omsætning, og imod senere led, hvis det er

Side 51/184

UDKAST

relevant. Det vil dog oftest give den største effekt, hvis et påbud eller for-

bud målrettes tidlige led i afsætningskæden, da produktet herved vil kunne

fjernes fra senere led. Påbud og forbud vil dog som hovedregel blive rettet

mod det første danske led i afsætningen af et energirelateret produkt som

led i en målrettet og effektiv kontrol, hvor der også forsøges at undgå unø-

dige gener for erhvervslivet. Ved påbud eller forbud over for enhver er-

hvervsdrivende uden for Danmark, men med hjemsted i EU kan der rettes

henvendelse til markedsovervågningsmyndigheden i den medlemsstat,

hvor den relevante erhvervsdrivende har hjemsted. Herefter vil den pågæl-

dende markedsovervågningsmyndighed kunne håndhæve afgørelsen.

Desuden fremgår, at der ikke bør bruges mere indgribende foranstaltninger

end nødvendigt for at opnå formålet. Der kan opstå tilfælde, hvor én eller

flere bestemmelser kan anvendes på samme tid for at træffe effektive for-

anstaltninger for at imødegå manglerne ved produktet.

Bestemmelsen supplerer markedsovervågningsforordningens artikel 14,

stk. 4, litra g og h, og gengiver med tilpasninger beføjelserne i markeds-

overvågningsforordningens artikel 16, stk. 2, og artikel 16, stk. 3, litra a-e

og g.

Efter ecodesignlovens § 11, stk. 1, nr. 1, kan påbud meddeles om at bringe

et energirelateret produkt i overensstemmelse med kravene. Af bemærk-

ningerne, jf. Folketingstidende 2020-21, Tillæg A, L 224 som fremsat, s.

60, fremgår, at det vil være relevant at kræve afhjælpning i situationer,

hvor det efter en proportionalitetsvurdering ikke findes hensigtsmæssigt

eksempelvis at forbyde salg, hvis fejlen kan afhjælpes på en mindre indgri-

bende måde. Afhjælpning kan ske ved, at brugeren tilbydes, at manglen af-

hjælpes af den erhvervsdrivende. Det kan også ske ved, at brugeren selv

foretager en udskiftning af enkle dele. Den løsning er alene egnet til ukom-

plicerede afhjælpninger. Uanset, vil det være den erhvervsdrivende, som

skal afholde udgifterne til udbedring af mangler, inkl. stå for betaling til, at

en autoriseret fagperson foretager udbedringen, hvis dette er nødvendigt.

Yderligere fremgår, at påbud om afhjælpning kan være relevant ved pro-

dukter, som allerede er solgt til brugeren, og produkter på lager.

Bestemmelsen gengiver med tilpasninger beføjelsen i markedsovervåg-

ningsforordningens artikel 16, stk. 3, litra a.

Efter ecodesignlovens § 11, stk. 1, nr. 2, kan påbud meddeles om at sikre,

at det energirelaterede produkt ikke udgør en risiko. Af bemærkningerne,

Side 52/184

UDKAST

jf. Folketingstidende 2020-21, Tillæg A, L 224 som fremsat, s. 60, frem-

går, at de samme hensyn m.v. ved påbuddets anvendelse gør sig gældende

som ved påbud om afhjælpning (§ 11, stk. 1, nr. 1).

Bestemmelsen gengiver med tilpasninger beføjelsen i markedsovervåg-

ningsforordningens artikel 16, stk. 3, litra a.

Efter ecodesignlovens § 11, stk. 1, nr. 3, kan påbud meddeles om at over-

holde visse betingelser, inden et energirelateret produkt bringes i omsæt-

ning eller gøres tilgængeligt på markedet. Af bemærkningerne, jf. Folke-

tingstidende 2020-21, Tillæg A, L 224 som fremsat, s. 61, fremgår, at be-

stemmelsen relaterer sig til påbud efter § 11, stk. 1, nr. 1 og 2, hvor den er-

hvervsdrivende som udgangspunkt selv kan træffe beslutning om frem-

gangsmåde med hensyn til at overholde påbuddet. Bestemmelsen gengiver

med tilpasninger beføjelsen i markedsovervågningsforordningens artikel

16, stk. 3, litra f.

Efter ecodesignlovens § 11, stk. 1, nr. 4, kan påbud meddeles om at advare

brugerne om de risici, der er ved et produkt, eller at anbringe advarsler på

produktet. Af bemærkningerne, jf. Folketingstidende 2020-21, Tillæg A, L

224 som fremsat, s. 61, fremgår, at det i nogle tilfælde vil være tilstrække-

ligt at advare behørigt om de risici, der er ved et produkt. Endvidere frem-

går, at i forbindelse med vurderingen af, hvilken foranstaltning der skal an-

vendes, vil den effekt, der forventes at kunne opnås, skulle afvejes i for-

hold til de omkostninger, der vil være ved eksempelvis at kalde produktet

tilbage fra brugerne. Bestemmelsen kan således anvendes i tilfælde, hvor

de pågældende risici vurderes at kunne imødegås med advarsler eller ved

at foretage tilpasning eller ændre opbevaringen af produktet. Bestemmel-

sen kan efter en konkret vurdering ligeledes finde anvendelse i kombina-

tion med en eller flere af de øvrige påbuds- eller forbudsmuligheder.

Yderligere fremgår, at advarslen f.eks. kan gives på selve produktet, på

indlægssedlen eller i brugsanvisningen, på skilte i fysiske butikker eller på

hjemmesider, der sælger produktet. Der kan bl.a. være tale om at angive

alderskrav, håndteringsvejledning, oplysninger om materialets holdbarhed

eller relevante sikkerhedsforanstaltninger, der skal udøves af brugeren. Er

produktet særligt farligt for visse kategorier af personer, skal advarslen

målrettes denne gruppe.

Desuden fremgår, at advarslen skal være på dansk. Dette udelukker dog

ikke, at advarslen også kan fremgå på andre sprog. Kontrolmyndigheden

Side 53/184

UDKAST

bør kun anvende bestemmelsen, hvis den erhvervsdrivendes egne forholds-

regler ikke vurderes at være tilstrækkelige, eller hvis den erhvervsdrivende

ikke har truffet nogen forholdsregler.

Bestemmelsen gengiver med tilpasninger beføjelserne i artikel 16, stk. 3,

litra e og g, og sidste del af litra c i markedsovervågningsforordningen.

Efter ecodesignlovens § 11, stk. 1, nr. 5, kan påbud meddeles om at

standse markedsføring, der kan vildlede brugerne. Af bemærkningerne, jf.

Folketingstidende 2020-21, Tillæg A, L 224 som fremsat, s. 62, fremgår,

at bestemmelsen skal sikre muligheden for at hindre fortsat markedsføring

af produkter, der ikke er i overensstemmelse med de gældende regler, eller

såfremt den erhvervsdrivende ikke lever op til og overholder de gældende

regler f.eks. om udlevering af krævet dokumentation til kontrolmyndighe-

den. Markedsføring forstås i den henseende som reklame, udstilling, salg

m.v. af energirelaterede produkter, der vil kunne give brugere et fejlagtigt

indtryk af, at et produkt er i overensstemmelse med reglerne, hvis det fort-

sat markedsføres.

Bestemmelsen supplerer markedsovervågningsforordningens artikel 16,

stk. 2.

Efter ecodesignlovens § 11, stk. 1, nr. 6, kan

orbud nedlægges mod at

bringe produktet i omsætning eller gøre det tilgængeligt på markedet eller

forbud mod markedsføring eller erhvervsmæssig ibrugtagning af et energi-

relateret produkt.

Det fremgår af bemærkningerne, jf. Folketingstidende 2020-21, Tillæg A,

L 224 som fremsat, s. 62, at forbuddet f.eks. vil kunne omfatte salgs- eller

udleveringsstop af et produkt. Ved salg forstås salg fra fysiske butikker,

webbutikker, på markeder eller lignende med fortjeneste for øje. Ved udle-

vering forstås produkter, der ikke er solgt med fortjeneste for øje, men som

f.eks. er udleveret gratis. Endvidere fremgår, at forbud mod salg angår de

produkter, som stadig befinder sig i butikkerne, og at det ikke vil forpligte

til at returnere et produkt til et tidligere led i afsætningen af produktet, men

alene til at ophøre med at sælge produktet. Yderligere fremgår, at forbud-

det alene vedrører en konkret erhvervsdrivende, hvorfor salgsstop sjældent

vil være relevant i en sag med en større omsætningskæde. Forbuddet vil

dog kunne gælde enhver virksomhed, som markedsfører et produkt, det vil

sige alle omsætningsled og enhver, der erhvervsmæssigt ibrugtager pro-

duktet. Bestemmelsen omfatter dog ikke privatpersoner.

Side 54/184

UDKAST

Hertil fremgår, at forbud vil kunne udstedes, når et energirelateret produkt

ikke er i overensstemmelse med regler inden for lovens område. Der kan

efter omstændighederne gives et tidsbegrænset forbud, indtil der er ind-

sendt tilstrækkeligt teknisk dokumentationsmateriale til kontrolmyndighe-

den. Hvis den manglende overensstemmelse ikke bringes til ophør, vil om-

sætningen, tilgængeliggørelsen, markedsføringen eller ibrugtagningen af

produktet kunne forbydes varigt.

Bestemmelsen gengiver med tilpasninger artikel 16, stk. 3, litra b, i mar-

kedsovervågningsforordningen.

Efter § 11, stk. 1, nr. 7, kan påbud meddeles om at tilbagetrække et pro-

dukt fra markedet. Det fremgår af bemærkningerne, jf. Folketingstidende

2020-21, Tillæg A, L 224 som fremsat, s. 63, at den erhvervsdrivende vil

kunne påbydes at sikre, at de energirelaterede produkter, der er tilgænge-

lige for, men endnu ikke erhvervet af brugerne, returneres til et tidligere

led i afsætningen af produktet. Påbuddet har således til formål at forhindre,

at produkter, der ikke lever op til gældende regler, distribueres, udstilles og

tilbydes brugeren og forpligter den erhvervsdrivende at sikre, at et produkt

trækkes tilbage fra eventuelle efterfølgende led i afsætningen af produktet.

Yderligere fremgår, at den erhvervsdrivende skal foretage effektive tiltag

for at trække produktet tilbage fra markedet. Herved forstås, at den er-

hvervsdrivende skal sikre sig, at efterfølgende led i afsætningen af det

energirelaterede produkt også forstår vigtigheden af, at produktet skal

trækkes tilbage og returneres til det tidligere led i afsætningskæden for

derved at forhindre, at produktet distribueres, udstilles og tilbydes bru-

gerne. Det vil som udgangspunkt betyde, at den erhvervsdrivende, skal

give sine efterfølgende led i afsætningskæden direkte besked om, at pro-

duktet skal trækkes tilbage fra markedet.

Den foreslåede bestemmelse supplerer artikel 16, stk. 3, litra c, i markeds-

overvågningsforordningen.

Efter ecodesignlovens § 11, stk. 1, nr. 8, kan påbud meddeles om at tilba-

gekalde produktet fra brugerne. Af bemærkningerne, jf. Folketingstidende

2020-21, Tillæg A, L 224 som fremsat, s. 63, fremgår, at det vil omhandle

enhver foranstaltning med henblik på brugerens returnering af et produkt,

der ikke lever op til gældende regler, og som tidligere har været leveret el-

ler stillet til rådighed for brugeren. Påbuddet anvendes kun, når andre for-

holdsregler ikke er tilstrækkelige til at forebygge risici, og er relevant, hvis

Side 55/184

UDKAST

de risici, et produkt frembyder, ikke kan forebygges på anden vis. Endvi-

dere fremgår, at den erhvervsdrivende vil skulle tilrettelægge tilbagekal-

delsen således, at den ikke medfører væsentlige ulemper for brugeren.

Yderligere fremgår, at påbud om tilbagekaldelse har et andet sigte end kø-

belovens regler om forbrugerkøb. Muligheden for at gøre et mangelsansvar

gældende i medfør af købeloven i forbindelse med en tilbagekaldelse er et

civilretligt anliggende og afhænger af de konkrete omstændigheder om-

kring erhvervelsen af produktet. Ved en tilbagekaldelse vil det som oftest

fremgå af den information, som den erhvervsdrivende udsender eller på

anden måde giver, om brugeren kan forvente omlevering, refundering af

købesummen eller andet med henblik på at afhjælpe manglen ved det ikke-

overensstemmende produkt.

Hertil fremgår om brugte produkter, at påbud om tilbagekaldelse kun kan

meddeles den, der oprindeligt har solgt produktet som nyt. Påbuddet kan

dog meddeles den, der erhvervsmæssigt har bragt det brugte produkt i om-

sætning. Det vil sige, at et auktionshus, der alene formidler et salg, uden at

vedkommende kan siges at være distributør, også vil kunne modtage et på-

bud. Det er uden betydning, om formidlingen sker via internettet eller på

anden måde.

Den foreslåede bestemmelse gengiver med tilpasninger delvist beføjelsen i

markedsovervågningsforordningen artikel 16, stk. 3, litra c.

Efter § 11, stk. 1, nr. 9, kan påbud meddeles om at destruere et produkt på

en forsvarlig måde eller på anden vis gøre det ubrugeligt. Det fremgår af

bemærkningerne, jf. Folketingstidende 2020-21, Tillæg A, L 224 som

fremsat, s. 64, at der med destruktion menes, at det pågældende energirela-

terede produkt gøres ubrugeligt. At destruktionen skal ske på forsvarlig

måde indebærer, at destruktionen skal være tilrettelagt og udført på en sik-

ker måde, og at eventuelle rester og bestanddele af produktet bortskaffes i

overensstemmelse med gældende regler, herunder evt. reglerne om bort-

skaffelse af affald.

Endvidere fremgår, at påbuddet grundet dets indgribende karakter kun vil

kunne begrundes, hvor ingen af de øvrige foranstaltninger vurderes at være

tilstrækkelige. Det skal således vurderes nødvendigt, rimeligt og hensigts-

mæssigt at destruere produktet af hensyn til brugerne og af hensyn til at

undgå, at produktet sendes til andre medlemsstater eller lande uden for

EU. Det uoverensstemmende produkt skal udgøre en alvorlig risiko, og

Side 56/184

UDKAST

produktet må ikke på anden måde kunne lovliggøres eller ændres til at

kunne anvendes sikkert. Bestemmelsen forventes ikke at blive nødvendig

for kontrolmyndigheden at anvende i forhold til energirelaterede produk-

ter, idet de sjældent vil opfylde betingelserne for at anvende bestemmel-

sen.

Hertil fremgår, at det ikke kan påbydes at destruere et produkt, der befin-

der sig hos brugeren, og som derfor ikke længere er i den erhvervsdriven-

des besiddelse. Træffer kontrolmyndigheden afgørelse om, at produktet

skal tilbagekaldes hos brugeren, vil de tilbagekaldte produkter dog også

blive omfattet af påbuddet om destruktion.

Bestemmelsen gengiver med tilpasninger beføjelsen i markedsovervåg-

ningsforordningens artikel 16, stk. 3, litra d.

Af ecodesignlovens § 11, stk. 2, følger, at kontrolmyndigheden skal under-

rette Kommissionen og de øvrige medlemsstater om enhver afgørelse om

påbud eller forbud, som nævnt i stk. 1 med angivelse af årsagerne hertil,

dvs. alle de afgørelser, der træffes i medfør af § 11, stk. 1, nr. 1-9, skal

meddeles til Kommissionen og de øvrige medlemsstater med angivelse af

årsagerne hertil.

Forpligtelsen følger af markedsovervågningsforordningens artikel 16, stk.

Efter ecodesignlovens § 11, stk. 3, kan kontrolmyndigheden lægge under-

søgelser og afgørelser fra en anden EU-medlemsstat til grund og træffe af-

gørelse om de nævnte påbud eller forbud over for erhvervsdrivende, med-

mindre kontrolmyndigheden når til den modsatte konklusion efter sin egen

kontrol.

Det fremgår af bemærkningerne, jf. Folketingstidende 2020-21, Tillæg A,

L 224 som fremsat, s. 64-65, at formålet er at sikre, at der over for de

samme energirelaterede produkter træffes enslydende afgørelser i hele EU.

Herudover undgås, at hver enkelt markedsovervågningsmyndighed i EU-

medlemsstaterne skal foretage deres egne tilsvarende undersøgelser af det

samme energirelaterede produkt. Reglerne og principperne i forvaltnings-

loven vil dog fortsat skulle overholdes, f.eks. partshøring af den erhvervs-

drivende.

Bestemmelsen supplerer markedsovervågningsforordningens artikel 11,

stk. 6, og artikel 11, stk. 9.

Side 57/184

UDKAST

Af ecodesignlovens § 11 a, fremgår yderligere, at kontrolmyndigheden

over for den ansvarlige erhvervsdrivende, der har bragt et energirelateret

produkt i omsætning, den erhvervsdrivende, der har gjort det energirelate-

rede produkt tilgængeligt på markedet, og enhver anden erhvervsdrivende,

der har en tilknytning til produktet, kan træffe afgørelse om at bidrage til at

begrænse og forhindre risici i at opstå.

Det fremgår af bemærkningerne, jf. Folketingstidende 2020-21, Tillæg A,

L 224 som fremsat, s. 65, at kontrolmyndigheden, hvis det er nødvendigt i

forbindelse med afgørelser truffet efter lovens § 11 (påbud og forbud) og §

11 b (indhold på onlinegrænseflader), kan bestemme, at enhver anden er-

hvervsdrivende med tilknytning til et produkt end som led i afsætningen af

produktet vil skulle bidrage til at begrænse og hindre risici i at opstå. Kra-

vet vil kunne rettes imod enhver anden erhvervsdrivende med direkte eller

indirekte tilknytning til et produkt, også selvom vedkommende ikke kan

siges at have været en del af afsætningskæden. Det kan eksempelvis være

handelsagenter eller ejere af onlinegrænseflader, der stiller en salgsportal

til rådighed for forskellige sælgere, eller aktører, der har uddelt produkter

på vegne af andre, som vil kunne yde et relevant bidrag til at begrænse og

forhindre risici.

Endvidere fremgår, at formålet med bestemmelsen er at sikre kontrolmyn-

dighederne fleksible og tilstrækkelige muligheder for at imødegå faren ved

et produkt ved at inddrage samtlige relevante aktører, også selvom disse

ikke direkte udgør et led i afsætningen. Omfanget af den forpligtelse, som

kontrolmyndigheden efter bestemmelsen vil kunne pålægge enhver med

tilknytning til produktet, vil dog i alle tilfælde afhænge af en proportionali-

tetsvurdering.

Bestemmelsen supplerer markedsovervågningsforordningens artikel 14,

stk. 4, litra g, og artikel 7, stk. 1 og 2, i markedsovervågningsforordningen.

3.3.3.1.2. Ecodesignforordningen og markedsovervågningsfor-

ordningen

Markedsovervågningsforordningen fastsætter i artikel 14-16 en række for-

anstaltninger, herunder beføjelser, som kontrolmyndighederne kan gøre

brug af i forbindelse med håndhævelse af, om produkterne overholder reg-

lerne.

Side 58/184

UDKAST

Af forordningens artikel 14 fremgår markedsovervågningsmyndighedernes

beføjelser, herunder at de skal tillægges de markedsovervågnings-, under-

søgelses- og håndhævelsesbeføjelser, der er nødvendige for forordningens

og EU-harmoniseringslovgivningens anvendelse, jf. stk. 1. Endvidere

fremgår, at markedsovervågningsmyndighederne skal udøve sine beføjel-

ser effektivt og i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, EU-

lovgivning og national ret, jf. forordningens artikel 14, stk. 2.

Yderligere fremgår, at markedsovervågningsmyndighederne som mini-

mum skal have de beføjelser, som fremgår af forordningens artikel 14, stk.

- at pålægge erhvervsdrivende at træffe passende tiltag for at bringe et

tilfælde af manglende overensstemmelse til ophør eller at eliminere ri-

sikoen, jf. litra g,

- at træffe passende foranstaltninger, hvis en erhvervsdrivende ikke træf-

fer passende korrigerende tiltag, eller hvis den manglende overens-

stemmelse eller risikoen fortsat består, herunder beføjelser til at for-

byde eller begrænse tilgængeliggørelsen af et produkt på markedet el-

ler til at påbyde, at produktet trækkes tilbage eller tilbagekaldes, jf.

litra h.

- at pålægge sanktioner i overensstemmelse med artikel 41, jf. litra i.

For øvrige beføjelser, som følger af stk. 4, henvises til bemærkningerne i

afsnit 3.3.1.1.2 og 3.3.4.1.2.

I medfør af forordningens artikel 16, skal markedsovervågningsmyndighe-

derne træffe passende foranstaltninger, hvis et produkt kan bringe bruger-

nes sundhed eller sikkerhed i fare, eller det ikke er i overensstemmelse

med de gældende krav, jf. stk. 1. I det tilfælde skal markedsovervågnings-

myndighederne straks påbyde den pågældende erhvervsdrivende at træffe

passende og forholdsmæssige korrigerende tiltag for at bringe den mang-

lende overensstemmelse til ophør eller at eliminere risikoen inden for en

frist, som de fastsætter, jf. artikel 16, stk. 2.

De korrigerende tiltag, der skal træffes af den erhvervsdrivende kan efter

artikel 16, stk. 3, bl.a. omfatte:

- at bringe produktet i overensstemmelse, herunder ved at afhjælpe for-

mel manglende overholdelse eller ved at sikre, at produktet ikke læn-

gere udgør en risiko, jf. litra a,

- at forhindre, at produktet gøres tilgængeligt på markedet, jf. litra b,

Side 59/184

UDKAST

at trække eller kalde produktet tilbage straks og advare offentligheden

om risikoen, jf. litra c,

at destruere produktet eller på anden vis gøre det ubrugeligt, jf. litra d,

at anføre passende, klart formulerede og letforståelige advarsler på pro-

duktet om de risici, der kan være forbundet med det, på det eller de

sprog, som den medlemsstat, hvor produktet gøres tilgængeligt på mar-

kedet, fastsætter, jf. litra e,

at fastlægge betingelser, der skal være opfyldt, før det pågældende pro-

dukt kan gøres tilgængeligt på markedet, jf. litra f, og

straks og i en passende form at advare de slutbrugere, der udsættes for

risiko, herunder ved udsendelse af særlige advarsler på det eller de

sprog, som den medlemsstat, hvor produktet er gjort tilgængeligt på

markedet, fastsætter, jf. litra g.

Der kan dog kun påbydes korrigerende tiltag med hensyn til de tre sidste

punkter i oplistningen ovenfor, hvis produktet kun udgør en risiko på visse

betingelser eller kun for visse slutbrugere, jf. artikel 16, stk. 4.

Hvis den erhvervsdrivende ikke træffer de påbudte korrigerende tiltag, el-

ler hvis den manglende overensstemmelse eller risikoen fortsætter, sikrer

markedsovervågningsmyndighederne, at produktet trækkes tilbage eller

kaldes tilbage, eller at produktets tilgængeliggørelse på markedet forbydes

eller begrænses, og at offentligheden, Kommissionen og de øvrige med-

lemsstater underrettes herom, jf. artikel 16, stk. 5.

Anses en national foranstaltning for at være berettiget i overensstemmelse

med den gældende beskyttelsesprocedure, eller hvor ingen markedsover-

vågningsmyndighed i en anden medlemsstat har konkluderet det modsatte

som omhandlet i artikel 11, stk. 9, skal markedsovervågningsmyndighe-

derne i de andre medlemsstater træffe de nødvendige foranstaltninger over

for det produkt, der ikke overholder gældende regler, og indføre de rele-

vante oplysninger i ICSMS, jf. artikel 16, stk. 7.

Af forordningens artikel 18 følger procedurerettigheder for de erhvervsdri-

vende. Heraf fremgår, at enhver foranstaltning eller afgørelse eller ethvert

påbud, skal indeholde en nøjagtig beskrivelse af de forhold, som ligger til

grund herfor, jf. stk. 1. De skal meddeles den relevante erhvervsdrivende

uden ophold med angivelse af klagemuligheder i henhold til national ret i

den pågældende medlemsstat, og af fristerne for anvendelse af disse klage-

Side 60/184

UDKAST

muligheder, jf. stk. 2. Den pågældende erhvervsdrivende skal have mulig-

hed for at blive hørt inden for et passende tidsrum på mindst 10 arbejds-

dage, jf. stk. 3.

Med hensyn til produkter, som udgør en alvorlig risiko følger det af artikel

19, at markedsovervågningsmyndighederne skal sikre, at sådanne produk-

ter trækkes tilbage eller kaldes tilbage, hvis der ikke findes andre effektive

måder at eliminere den alvorlige risiko, eller at deres tilgængeliggørelse på

markedet forbydes. Kommissionen skal underrettes straks herom i over-

ensstemmelse med artikel 20, jf. stk. 1. En afgørelse om, hvorvidt et pro-

dukt udgør en alvorlig risiko, baseres på en behørig risikovurdering, som

tager hensyn til farens art og sandsynligheden for, at den materialiserer sig,

jf. stk. 2.

Ecodesignforordningen supplerer markedsovervågningsforordningen med

særlige bestemmelser, herunder med hensyn til beskyttelsesprocedurer ba-

seret på standardbestemmelser i EU’s produktregulering, jf. forordningens

artikel 69. Heraf fremgår proceduren, som den nationale markedsovervåg-

ningsmyndighed skal følge, hvis den vurderer, at et produkt udgør en ri-

siko.

Ved et "produkt, der udgør en risiko" forstås efter ecodesignforordningen

et produkt, der ved ikke at opfylde et krav til miljøvenligt design, der er

fastsat i eller i henhold til denne forordning, bortset fra kravene anført i ar-

tikel 71, stk. 1 (formel manglende overensstemmelse), kan skade miljøet

eller andre samfundsinteresser, der er beskyttet af dette krav, jf. forordnin-

gens artikel 2, nr. 57. Ved et "produkt, der udgør en alvorlig risiko" forstås

et produkt, der udgør en risiko, for hvilket graden af den relevante mang-

lende overensstemmelse eller den dermed forbundne skade på grundlag af

en vurdering anses for at kræve hurtig indgriben fra markedsovervågnings-

myndighederne, herunder tilfælde, hvor virkningerne af den manglende

overensstemmelse ikke er umiddelbare, jf. forordningens artikel 2, nr. 58.

Af forordningens artikel 69, stk. 1, følger, at markedsovervågningsmyn-

dighederne, hvis de har tilstrækkelig grund til at antage, at et produkt, der

er omfattet af ecodesignkrav, udgør en risiko, skal foretage en evaluering

omfattende alle de krav, der er relevante for risikoen, og som er fastsat i

forordning eller i den pågældende delegerede retsakt. Konstaterer mar-

kedsovervågningsmyndighederne, at produktet ikke opfylder kravene i

ecodesignforordningen eller i den gældende delegerede retsakt, anmoder

Side 61/184

UDKAST

de straks den pågældende erhvervsdrivende om at træffe passende og for-

holdsmæssige korrigerende tiltag inden for en rimelig tidsfrist. Korrige-

rende tiltag kan blandt andet omfatte de tiltag, der er angivet i markeds-

overvågningsforordningens artikel 16, stk. 3. Markedsovervågningsmyn-

dighederne skal endvidere underrette det relevante bemyndigede organ

herom.

Er den manglende overensstemmelse med kravene ikke begrænset til det

nationale område, underrettes Kommissionen og øvrige medlemsstater om

evalueringens resultater og om pålagte korrigerende tiltag, jf. artikel 69,

stk. 2.

Træffer den pågældende erhvervsdrivende inden for den fastsatte frist ikke

korrigerende tiltag, eller varer den manglende overensstemmelse ved, skal

markedsovervågningsmyndighederne træffe de nødvendige foreløbige for-

anstaltninger for at forbyde eller begrænse tilgængeliggørelsen af produk-

tet eller for at trække det tilbage fra markedet eller kalde det tilbage, jf. ar-

tikel 69, stk. 4.

Kommissionen og øvrige medlemsstater skal underrettes om markedsover-

vågningsmyndighedens foreløbige foranstaltninger via det informations-

og kommunikationssystem, der er omhandlet i artikel 34 i markedsover-

vågningsforordningen (ICSMS). Underretningens skal indeholde alle til-

gængelige oplysninger, særligt hvad angår de nødvendige data til identifi-

kation af produktet, produktets oprindelse, arten af den påståede mang-

lende overensstemmelse og den pågældende manglende overensstem-

melse, arten og varigheden af de trufne nationale foranstaltninger samt de

synspunkter, som den erhvervsdrivende har fremsat. Hertil angives, om

den manglende overensstemmelse med kravene skyldes a) at produktet

ikke opfylder kravene i den delegerede retsakt eller b) mangler ved de har-

moniserede standarder eller fælles specifikationer, som danner grundlag

for overensstemmelsesformodningen, jf. forordningens artikel 69, stk. 4 og

Øvrige medlemsstater skal som reaktion på underretningen straks under-

rette Kommissionen og de øvrige medlemsstater om alle trufne foranstalt-

ninger og om yderligere oplysninger, som de måtte have om produktets

overensstemmelse med kravene, samt eventuelt om deres indsigelser, jf.

forordningens artikel 69, stk. 6. Er der ikke inden for fristens udløb, gjort

indsigelse af en medlemsstat eller Kommissionen mod medlemsstatens fo-

reløbige foranstaltning, anses foranstaltningen for at være berettiget, jf.

Side 62/184

UDKAST

forordningens artikel 69, stk. 7. Herefter skal medlemsstaterne straks sikre,

at der træffes de fornødne restriktive foranstaltninger over for det pågæl-

dende produkt eller den pågældende fabrikant, såsom tilbagetrækning af

produktet fra markedet, jf. forordningens artikel 69, stk. 8.

I artikel 70 fastsættes den EU-beskyttelsesprocedure, som skal anvendes,

hvis en medlemsstat gør indsigelse mod en anden medlemsstats nationale

foranstaltning truffet efter beskyttelsesproceduren i artikel 69, eller hvis

Kommissionen finder, at den nationale foranstaltning er i modstrid med

EU-retten. Heraf fremgår, at Kommissionen efter en høring vedtager en

gennemførelsesretsakt, hvori det besluttes, om foranstaltningen er beretti-

get eller ej. Når den er vedtaget, skal alle medlemsstater sikre, at det pro-

dukt, der ikke opfylder kravene, trækkes tilbage fra deres marked.

I artikel 71 fastsættes de tilfælde, hvor manglende overholdelse vedrører

en formel forpligtelse, f.eks. anbringelse af CE-mærkning, EU-overens-

stemmelseserklæring m.v. I disse tilfælde skal den pågældende erhvervs-

drivende pålægges at bringe den manglende overensstemmelse til ophør,

jf. stk. 1. Hvis den manglende overensstemmelse fortsætter, skal medlems-

staten træffe alle nødvendige foranstaltninger for at begrænse eller forbyde

produktets tilgængeliggørelse på markedet, eller sikre, at det kaldes tilbage

eller trækkes tilbage fra markedet, jf. stk. 2.

Af artikel 67, stk. 1, fremgår yderligere, at markedsovervågningsmyndig-

hederne i det informations- og kommunikationssystem, der er omhandlet i

artikel 34 i markedsovervågningsforordningen (ICSMS), skal oplyse om

arten og graden af sanktioner, der pålægges i forbindelse med manglende

overensstemmelse med nærværende forordning.

3.3.3.2. Klima-, Energi-og Forsyningsministeriets overvejelser

og den foreslåede ordning

Det vurderes at være nødvendigt, at der fastsættes supplerende bestemmel-

ser, der skal sikre en effektiv håndhævelse med hensyn til ecodesignfor-

ordningen og markedsovervågningsforordningen.

Det vurderes, at de gældende regler om påbud og forbud overordnet set

opfylder forordningens krav til håndhævelse, og at de gældende regler der-

for som udgangspunkt bør videreføres til den foreslåede lovs område.

Det foreslås derfor at videreføre ecodesignlovens bestemmelser om påbud

og forbud med visse justeringer til den foreslåede lov. Ændringerne vil in-

debære, at der tilføjes en adgang til at give påbud om at bringe forhold i

Side 63/184

UDKAST

orden, som ikke direkte angår et produkt, men som er relateret til et pro-

dukts overensstemmelse med kravene. Forhold, som ikke direkte angår et

produkt, men som er relateret til dets overensstemmelse med kravene, kan

f.eks. omhandle krav om det digitale produktpas eller indlæsning af oplys-

ninger i registret om digitale produktpas.

Bestemmelserne udfylder den ramme for håndhævelse, der er forudsat med

ecodesignforordningen og markedsovervågningsforordningen, og supple-

rer forordningerne.

For en nærmere gennemgang af forslagets bestemmelser henvises til lov-

forslagets specielle bemærkninger til de foreslåede §§ 12 og 13.

3.3.4. Onlinemarkedspladser

3.3.4.1. Gældende ret

3.3.4.1.1. Ecodesignloven

Efter ecodesignlovens § 11 b, stk. 1, kan kontrolmyndigheden påbyde eje-

ren af en onlinegrænseflade at ændre eller fjerne indhold, der henviser til

et energirelateret produkt, der ikke er i overensstemmelse med regler i

denne lov, regler fastsat i medfør af denne lov eller en gennemførelsesfor-

anstaltning.

Af bemærkningerne, jf. Folketingstidende 2020-21, Tillæg A, L 224 som

fremsat, s. 66, fremgår, at bestemmelsen vil sikre, at kontrolmyndigheden

kan påbyde ejere af onlinegrænseflader at ændre den måde et energirelate-

ret produkt markedsføres, eller helt at fjerne et energirelateret produkt, der

ikke lever op til reglerne, f.eks. fra en webbutik. Bestemmelsen vil også

kunne anvendes ved at få omtale af et energirelateret produkt fjernet fra

f.eks. blogs eller i forbrugertests, ligesom det sikres, at kontrolmyndighe-

den vil kunne påbyde ejere at fjerne energirelaterede produkter, som udgør

en risiko, fra hylderne, selv om det ikke er sælger, der ejer onlinegrænse-

fladen.

Endvidere fremgår, at det grundet konstant udvikling er uklart, hvad en on-

linegrænseflade er, men at det umiddelbart er enhver form for software,

herunder et websted, dele af et websted eller en applikation, der giver bru-

gere adgang til produkter eller indhold.

Bestemmelsen gennemfører beføjelsen i markedsovervågningsforordnin-

gens artikel 14, stk. 4, litra k, nr. i. Af bemærkningerne fremgår dog, at be-

stemmelsen går videre, idet den også vil kunne anvendes i forbindelse med

salg af energirelaterede produkter, der ikke er i overensstemmelse med

Side 64/184

UDKAST

reglerne, og således ikke alene energirelaterede produkter, der udgør en al-

vorlig risiko, som det fremgår af forordningen. Kontrolmyndigheden vil

dermed blive tildelt en beføjelse, som gør det lettere at håndhæve reglerne

for onlinehandel på samme vis, som det er tilfældet over for fysiske butik-

ker. Yderligere fremgår, at bestemmelsen ikke berører anvendelsen af be-

stemmelserne i e-handelsloven, som implementerer direktiv 2000/31/EF,

herunder bestemmelsen i § 16 om ansvarsfrihed for hostingtjenester.

Efter ecodesignlovens § 11 b, stk. 2, kan kontrolmyndigheden påbyde

ejere af en onlinegrænseflader udtrykkeligt at vise en advarsel til slutbru-

gerne i forbindelse med indhold, der henviser til et energirelateret produkt,

der ikke er i overensstemmelse reglerne, når slutbrugerne får adgang til on-

linegrænsefladen.

Bestemmelsen gengiver med tilpasninger beføjelsen i markedsovervåg-

ningsforordningens artikel 14, stk. 4, litra k, nr. i, 2. pkt. Den går dog vi-

dere, som nævnt ovenfor i forhold til § 11 b, stk. 1, således, at det bliver

lettere for kontrolmyndigheden at håndhæve reglerne for onlinehandel på

samme vis, som det er tilfældet over for fysiske butikker.

Ecodesignloven indeholder i § 11 c, bestemmelser om blokering af online-

grænseflader. Af lovens § 11c, stk. 1, fremgår, at

ontrolmyndigheden kan

foranledige blokering af en onlinegrænseflade, hvis et påbud efter § 11 b

ikke er efterkommet eller onlinegrænsefladen gentagne gange har solgt el-

ler formidlet salg af energirelaterede produkter, der udgør en alvorlig ri-

siko.

Af bemærkningerne, jf. Folketingstidende 2020-21, Tillæg A, L 224 som

fremsat, s. 67, fremgår, at kontrolmyndigheden skal kunne bringe mang-

lende overensstemmelse til ophør hurtigt og effektivt, når den erhvervsdri-

vende, der sælger et energirelateret produkt, ikke samarbejder, skjuler sin

identitet eller flytter inden for EU eller til et tredjeland for at undgå hånd-

hævelse. I de tilfælde, hvor der er risiko for alvorlig og uoprettelig skade

for brugerne på grund af manglende overensstemmelse, bør kontrolmyn-

digheden kunne træffe foranstaltninger, når det er behørigt begrundet og

proportionalt, og såfremt der ikke er anden mulighed for at forhindre eller

begrænse risikoen.

Endvidere fremgår, at kontrolmyndigheden bør kunne foranledige, at ad-

gangen til en onlinegrænseflade blokeres i situationer, hvor et påbud efter

§ 11 b ikke efterkommes. Ydermere vil bestemmelsen kunne anvendes,

Side 65/184

UDKAST

hvor en onlinegrænseflade gentagne gange har solgt eller formidlet salg af

energirelaterede produkter, der udgør en alvorlig risiko. Bestemmelsen vil

kunne anvendes over for webbutikker og handelsplatforme, der formidler

et salg af produktet eller videreformidler kontakten mellem køber og sæl-

ger.

Yderligere fremgår i relation til hjemmesider, at der ved blokering forstås

en ordning, der er rettet mod danske internetudbydere med henblik på di-

rekte DNS-blokering fra udbyderens side af en onlinegrænseflade med et

apparat eller radioudstyr, der udgør en alvorlig risiko. DNS-blokering vil

medføre, at forsøg på at opnå adgang til blokerede onlinegrænseflader au-

tomatisk afvises af internetudbyderen. Det forudsættes, at afvisningen vil

være ledsaget af en tekst, hvoraf det fremgår, at kontrolmyndigheden vil

have opnået rettens kendelse til at blokere den pågældende onlinegrænse-

flade, og at eventuelle indsigelser kan rettes til kontrolmyndigheden. For

danske hjemmesider med et dk-domænenavn vil blokeringen kunne foreta-

ges af webhostingudbyderen.

Herudover fremgår, at kravet om, at onlinegrænsefladen sælger eller for-

midler salg af et energirelateret produkt, der udgør en alvorlig risiko, vil

indebære, at der f.eks. sælges eller formidles et energirelateret produkt, der

udgør en alvorlig risiko. Det afgørende vil således være, om brugere vil

kunne få et fejlagtigt indtryk af, at et energirelateret produkt udgør en al-

vorlig risiko, hvis dette er tilfældet. Dermed vil omtale af et energirelateret

produkt, som udgør en alvorlig risiko, på en onlinegrænseflade ikke som

det eneste resultere i blokering af en onlinegrænseflade.

Desuden fremgår med hensyn til kravet om, at onlinegrænsefladen gen-

tagne gange har solgt eller formidlet salg, at det omfatter tilfælde, hvor den

erhvervsdrivende inden for de seneste 2 år har begået mindst to lignende

forseelser – dvs. tre i alt. Afgørende er, at de er ensartede, og at der er tale

om energirelaterede produkter, der udgør en alvorlig risiko. Der vil ude-

lukkende være tale om, at kontrolmyndigheden gentagne gange har truffet

afgørelse om, at den pågældende erhvervsdrivendes energirelaterede pro-

dukter har vist sig at udgøre en alvorlig risiko.

Bestemmelsen gennemfører beføjelsen i markedsovervågningsforordnin-

gens artikel 14, stk. 4, litra k, nr. ii, men går videre, da den også omfatter

forhold om gentagne gange at have solgt eller formidlet salg af energirela-

terede produkter, der udgør en alvorlig risiko. Bestemmelsen vil ikke be-

røre anvendelsen af bestemmelserne i e-handelsloven, som implementerer

Side 66/184

UDKAST

direktiv 2000/31/EF, herunder bestemmelsen i § 16 om ansvarsfrihed for

hostingtjenester.

ecodesignlovens § 11 c, stk. 2, 1. pkt., fremgår, at afgørelse efter stk. 1

om blokering af en onlinegrænseflade skal træffes af retten ved kendelse

efter kontrolmyndighedens begæring. Af bemærkningerne, jf. Folketingsti-

dende 2020-21, Tillæg A, L 224 som fremsat, s. 68, fremgår, at hvis kon-

trolmyndighedens anmodning om blokering imødekommes, vil kendelsen

skulle indeholde oplysning om, hvilken konkret onlinegrænseflade, som

vil kunne blokeres. Kendelse om blokering træffes over for den informati-

onssamfundstjenesteudbyder, der vil være nærmest til at blokere for ad-

gangen til onlinegrænsefladen. For hjemmesider vil det typisk være en

webhostingudbyder, hvis det er en dansk hjemmeside med et dk-domæne-

navn. For en udenlandsk hjemmeside vil det typisk være internetudby-

derne, hvilket i så fald vil ske i form af en såkaldt DNS-blokering.

Endvidere fremgår, at retten vil kunne træffe afgørelse om blokeringens

varighed. Blokeringen vil under alle omstændigheder kunne ophæves, når

betingelserne i bestemmelsens stk. 4 eller 5 er til stede. Yderligere frem-

går, at kendelser om blokering vil kunne kæres efter de almindelige betin-

gelser i retsplejelovens kapitel 37.

Af ecodesignlovens § 11 c, stk. 2, 2. pkt. fremgår, at retten inden den træf-

fer afgørelse, så vidt muligt skal give parten, som indgrebet retter sig mod,

adgang til at udtale sig. Af bemærkningerne, jf. Folketingstidende 2020-

21, Tillæg A, L 224 som fremsat, s. 68, fremgår, at den onlinegrænseflade,

der rammes af indgrebet om blokering, som part vil have mulighed for at

komme med sine bemærkninger, inden kendelsen om blokering træffes

over for onlinegrænsefladens udbyder.

Af ecodesignlovens § 11 c, stk. 2, 3. pkt., fremgår, at de konkrete omstæn-

digheder i sagen, hvorpå det støttes, at betingelserne for indgrebet er op-

fyldt, skal anføres i kendelsen. Af bemærkningerne, jf. Folketingstidende

2020-21, Tillæg A, L 224 som fremsat, s. 68, fremgår, at kontrolmyndig-

heden forudsættes underrette den, som indgrebet retter sig mod, dvs. ejeren

(registranten) af den onlinegrænseflade, som retten har givet tilladelse til at

blokere. Indeholder onlinegrænsefladen ikke kontaktoplysninger, og kan

kontrolmyndigheden ikke umiddelbart fremskaffe disse oplysninger på an-

den vis, vil underretning dog kunne undlades. Underretning af personer i

udlandet vil ske efter de almindelige retshjælpsregler om underretning til

personer i andre lande.

Side 67/184

UDKAST

Af ecodesignlovens § 11 c, stk. 3, fremgår, at det påhviler udbydere af in-

formationssamfundstjenester at bistå kontrolmyndigheden ved gennemfø-

relsen af kendelser efter stk. 2. Af bemærkningerne, jf. Folketingstidende

2020-21, Tillæg A, L 224 som fremsat, s. 68, fremgår, at det bl.a. vil inde-

bære, at udbyderne vil skulle iværksætte en blokering af adgangen til den

onlinegrænseflade, som rettens kendelse vedrører.

Af bemærkningerne fremgår endvidere, at der ved udbydere af informati-

onssamfundstjenester forstås enhver fysisk eller juridisk person, som leve-

rer en informationssamfundstjeneste. Definitionen vil omfatte alle fysiske

og juridiske personer, som leverer tjenester, der er nødvendige for, at en

modtager kan få adgang til f.eks. internettet og kan søge efter og give op-

lysninger på åbne netværk. Begrebet vil endvidere omfatte fysiske og juri-

diske personer, der stiller tjenesteydelser og produkter til rådighed både

gratis eller mod betaling på f.eks. internettet. Der vil f.eks. være tale om

internetleverandører, serverejere, webhostingudbydere, applikationsudby-

dere og erhvervsdrivende, der udbyder tjenesteydelser online.

Yderligere fremgår, at det er hensigten med bestemmelsen at omfatte inter-

netudbydere, der udbyder internet til en bredere kreds af kunder. Det er

dermed ikke hensigten at omfatte virksomheder, der udbyder internet til en

begrænset eller lukket kreds af personer, herunder restaurationer, hoteller,

uddannelsesinstitutioner, boligforeninger eller lignende.

Det følger af lovens § 11 c, stk. 4, 1. pkt., at kontrolmyndigheden skal

påse, at et indgreb efter stk. 1 ikke opretholdes ud over det tidsrum, hvor

grundlaget for blokeringen er til stede. Af bemærkningerne, jf. Folketings-

tidende 2020-21, Tillæg A, L 224 som fremsat, s. 68, fremgår, at det for-

udsættes, at kontrolmyndigheden, hvis den bliver bekendt med, at grundla-

get for blokeringen ikke længere er til stede, hurtigst muligt foranlediger,

at blokeringen fjernes. Ophævelsen vil kunne ske på foranledning af den,

som indgrebet retter sig mod eller af kontrolmyndigheden. Da blokering af

en hjemmeside er et vidtgående indgreb, bør der være mulighed for hurtigt

at ophæve blokeringen, når grundlaget for blokeringen ikke længere er til

stede.

Af lovens § 11 c, stk. 4, 2. pkt. fremgår, at kontrolmyndigheden af egen

drift eller på foranledning af den, som indgrebet retter sig mod, skal træffe

afgørelse om ophævelse af blokeringen. Af bemærkningerne, jf. Folke-

tingstidende 2020-21, Tillæg A, L 224 som fremsat, s. 68, fremgår, at kon-

Side 68/184

UDKAST

trolmyndigheden vil have en forpligtelse til at følge op og vurdere, om blo-

keringen vil skulle opretholdes. Det omfatter dog ikke en pligt til at følge

op og vurdere den blokerede onlinegrænseflade oftere end hver sjette må-

ned. Endvidere fremgår, at afgørelse om ophævelse vil blive truffet, når

det er godtgjort, at påbuddet er efterkommet, eller den erhvervsdrivende

har truffet de foranstaltninger, der er nødvendige for at undgå, at online-

grænsefladen igen sælger eller formidler salg af energirelaterede produk-

ter, der udgør en alvorlig risiko.

Af lovens § 11 c, stk. 5, følger, at, hvis den, som indgrebet efter stk. 1 ret-

ter sig mod, fremsætter anmodning om, at blokeringen ophæves, og støttes

denne anmodning på, at der er sket væsentlige ændringer i indholdet af on-

linegrænsefladen, skal kontrolmyndigheden, hvis blokeringen ikke ophæ-

ves i medfør af stk. 4, snarest muligt indbringe spørgsmålet for ret-

ten. Endvidere fremgår, at retten afgør ved kendelse, om indgrebet skal op-

retholdes. Yderligere fremgår, at hvis en anmodning ikke tages til følge,

vil ny anmodning ikke kunne fremsættes, før der er forløbet 3 måneder fra

kendelsens afsigelse.

Af bemærkningerne, jf. Folketingstidende 2020-21, Tillæg A, L 224 som

fremsat, s. 69, fremgår, at det med hensyn til hjemmesider i praksis vil

være en registrant, der vil kunne fremsætte anmodningen om ophævelse af

blokering. Endvidere fremgår, at sagen vil skulle indbringes for den ret,

der har truffet afgørelse om blokering af den pågældende hjemmeside, og

at kendelsen kan kæres efter de almindelige regler herom. Yderligere

fremgår med hensyn til den situation, hvor anmodningen ikke tages følge,

at bestemmelsen i stk. 4 fortsat vil skulle overholdes i disse måneder. Kon-

trolmyndigheden vil således have pligt til at træffe afgørelse om ophævelse

af blokeringen, hvis onlinegrænsefladen godtgør, at betingelserne for blo-

keringen ikke længere er til stede.

Det fremgår af ecodesignlovens § 14, a, at kontrolmyndigheden kan på-

lægge udbydere af informationssamfundstjenester tvangsbøder med hen-

blik på at gennemtvinge handlinger, som det påhviler udbyderne at fore-

tage efter lovens §§ 11 b om og 11 c. Af bemærkningerne, jf. Folketingsti-

dende 2020-21, Tillæg A, L 224 som fremsat, s. 73, fremgår, at bestem-

melsen vil kunne finde anvendelse over for udbydere af informationssam-

fundstjenester i tilfælde, hvor den pågældende udbyder – på trods af kon-

trolmyndighedens fremvisning af rettens kendelse om blokering – ikke

iværksætter en blokering af den berørte hjemmeside.

Side 69/184

UDKAST

Endvidere fremgår, at tvangsbøderne vil skulle fastsættes som daglige bø-

der, indtil den påtvungne handling efterkommes. Daglige tvangsbøder vil

skulle gives for hver kalenderdag, det vil sige syv dage om ugen, og bø-

derne vil kunne forhøjes med skriftligt varsel, hvis den fastsatte tvangs-

bøde ikke har givet resultat. Det almindelige proportionalitetsprincip med-

fører bl.a., at tvangsbøden ikke må stå i misforhold til undladelsen, lige-

som der ved fastsættelsen af tvangsbøden skal tages hensyn til den handle-

pligtiges økonomiske formåen, således at pressionen har effekt, men bøde-

størrelsen vil i øvrigt bero på et konkret skøn. En tvangsbøde vil dog

mindst skulle være på 1.000 kr. dagligt, og der beregnes kun én daglig

tvangsbøde, uanset antallet af påtvungne handlinger.

Yderligere fremgår, at de daglige tvangsbøder vil kunne pålægges fra en

given dato. Forudsætningen for at pålægge daglige tvangsbøder vil være,

at kontrolmyndigheden mindst 14 kalenderdage forinden underretter den

handlepligtige om, at bøden vil blive pålagt fra den anførte dato. Varslin-

gen vil skulle indeholde oplysninger om tvangsbødens størrelse, og der vil

skulle tages forbehold for en eventuel senere forhøjelse af tvangsbøden.

De daglige tvangsbøder vil kunne forhøjes med en uges skriftligt varsel,

hvis den fastsatte tvangsbøde ikke har givet resultat.

Herudover fremgår, at formålet med tvangsbøder er lovliggørelse og ikke

straf, og eventuelle ubetalte tvangsbøder bortfalder således, hvis udbyde-

ren af informationssamfundstjenester gennemfører den påtvungne hand-

ling.

3.3.4.1.2. Ecodesignforordningen og markedsovervågningsfor-

ordningen

Det følger af markedsovervågningsforordningen, at markedsovervågnings-

myndighederne som minimum skal have en række beføjelser, som fremgår

af forordningens artikel 14, stk. 4. Med hensyn til onlinegrænsefalder

fremgår af artikel 14, stk. 4 litra k, nr. i, at hvis der ikke findes andre effek-

tive midler til at eliminere en alvorlig risiko, skal markedsovervågnings-

myndighederne have beføjelsen til at påbyde fjernelse af indhold, der hen-

viser til de relaterede produkter, fra en onlinegrænseflade eller at påbyde,

at en advarsel til slutbrugerne udtrykkeligt vises, når de får adgang til en

onlinegrænseflade.

Af artikel 14, stk. 4 litra k, nr. ii, fremgår, at hvis der ikke findes andre ef-

fektive midler til at eliminere en alvorlig risiko, og hvis anmodning i hen-

hold til nr. i ikke overholdes, skal markedsovervågningsmyndighederne

Side 70/184

UDKAST

have beføjelse til at påbyde udbydere af informationssamfundstjenester at

begrænse adgangen til onlinegrænsefladen, herunder ved at anmode en re-

levant tredjepart om at gennemføre sådanne foranstaltninger.

Af ecodesignforordningens artikel 35, stk. 1, fremgår, at de generelle for-

pligtelser i artikel 11 og 30 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning

2022/2065/EU af 19. oktober 2022 om et indre marked for digitale tjene-

ster og om ændring af direktiv 2000/31/EF (forordning om digitale tjene-

ster) finder anvendelse med henblik på nærværende forordning. Endvidere

fremgår, uden at det vedrører disse generelle forpligtelser, at udbydere af

onlinemarkedspladser skal samarbejde med markedsovervågningsmyndig-

hederne, såfremt disse myndigheder anmoder herom og i specifikke til-

fælde, med henblik på at lette eventuelle tiltag, der træffes for at eliminere

eller, såfremt dette ikke er muligt, begrænse manglende overensstemmelse

med et produkt, som udbydes eller har været udbudt til salg online gennem

deres tjenester.

Af ecodesignforordningens artikel 35, stk. 2, fremgår om de beføjelser, der

tillægges medlemsstaterne i overensstemmelse med markedsovervågnings-

forordningens artikel 14, at markedsovervågningsmyndighederne skal

have beføjelsen til, for så vidt angår alle produkter omfattet af en relevant

delegeret retsakt, der er vedtaget i henhold til artikel 4, at kunne beordre en

udbyder af en onlinemarkedsplads til at gribe ind over for ét eller flere spe-

cifikke stykker indhold, der henviser til et produkt, som ikke overholder

kravene, herunder ved at fjerne det. Sådant indhold skal anses som ulovligt

indhold i henhold til artikel 3, litra h, i forordning om digitale tjenester.

Markedsovervågningsmyndigheder kan i overensstemmelse med artikel 9 i

forordning om digitale tjenester udstede sådanne påbud.

Af ecodesignforordningens 72. betragtning fremgår, at artikel 14 i mar-

kedsovervågningsforordningen giver markedsovervågningsmyndighederne

beføjelse til, hvis der ikke findes andre effektive midler til at eliminere en

alvorlig risiko, at kræve, at indhold, der henviser til produkter, der ikke op-

fylder kravene, fjernes fra en onlinegrænseflade. Endvidere fremgår, at de

beføjelser, der er tillagt markedsovervågningsmyndighederne ved mar-

kedsovervågningsforordningen, også bør finde anvendelse i forbindelse

med ecodesignforordningen. Med henblik på effektiv markedsovervågning

i henhold til nærværende forordning og for at undgå tilstedeværelsen af

produkter, der ikke opfylder kravene, på EU-markedet, bør disse beføjelser

imidlertid gælde i alle nødvendige og forholdsmæssige tilfælde, herunder

for produkter, der udgør en risiko, som ikke er alvorlig. Disse beføjelser

Side 71/184

UDKAST

bør udøves i overensstemmelse med artikel 9 i forordning om digitale tje-

nester.

Det følger af ecodesignforordningens artikel 2, nr. 57, at et "produkt, der

udgør en risiko" forstås som, et produkt, der ved ikke at opfylde et krav til

miljøvenligt design, der er fastsat i eller i henhold til denne forordning,

bortset fra kravene anført i artikel 71, stk. 1 (formel mangel), kan skade

miljøet eller andre samfundsinteresser, der er beskyttet af dette krav.

Af forordningens artikel 35, stk. 3, fremgår, at udbydere af onlinemarkeds-

pladser skal etablere et enkelt kontaktpunkt med henblik på direkte kom-

munikation med medlemsstaternes markedsovervågningsmyndigheder om

overholdelse af ecodesignforordningen. Kontaktpunktet kan være samme

kontaktpunkt som omhandlet i artikel 22, stk. 1, i Europa-Parlamentets og

Rådets forordning 2023/988/EU eller artikel 11, stk. 1, i forordning

2022/2065/EU.

3.3.4.2. Klima-, Energi-og Forsyningsministeriets overvejelser

og den foreslåede ordning

Det vurderes at være nødvendigt, at der fastsættes supplerende bestemmel-

ser målrettet onlinemarkedspladser. Disse bestemmelser skal sikre en ef-

fektivt dansk kontrol i forhold til markedsovervågningsforordningen og

ecodesignforordningen.

Det vurderes, at de gældende regler om påbud og blokering overordnet set

opfylder forordningens krav til håndhævelse, og at de gældende regler der-

for som udgangspunkt bør videreføres til den foreslåede lovs område.

Det foreslås derfor at videreføre ecodesignlovens bestemmelser om online-

grænseflade med visse mindre justeringer til den foreslåede lov. Ændrin-

gerne vil indebære, at begrebet onlinemarkedsplads i overensstemmelse

med ecodesignforordningen vil anvendes i den foreslåede lov, i stedet for

onlinegrænseflade. Det vurderes, at denne ændring vil medføre en mindre

ændring af bestemmelsernes anvendelsesområde, herunder fordi online-

grænseflade omfatter erhvervsdrivendes egne hjemmesider, det gør online-

markedsplads ikke. Ved overtrædelser, som omfatter erhvervsdrivendes

egne hjemmesider, vil dog påbudshjemlerne i den foreslåede §§ 12 og 13

kunne anvendes af Sikkerhedsstyrelsen, dog ikke med henblik på at blo-

kere hjemmesiden.

Side 72/184

UDKAST

Bestemmelserne udfylder den ramme for håndhævelse, der er forudsat med

ecodesignforordningen og markedsovervågningsforordningen, og supple-

rer forordningerne.

For en nærmere gennemgang af forslagets bestemmelser henvises til lov-

forslagets specielle bemærkninger til de foreslåede § 14-16.

3.3.5. Offentliggørelse

3.3.5.1. Gældende ret

3.3.5.1.1. Ecodesignloven

Det følger af ecodesignlovens § 12, stk. 1, at kontrolmyndigheden skal of-

fentliggøre resultater af kontrol og afgørelser truffet efter lovens §§ 11-11

c. Af lovens § 12, stk. 2 og 3, fremgår endvidere, at klima-, energi- og for-

syningsministeren kan fastsætte regler om offentliggørelse af kontrolresul-

tater og afgørelser som nævnt i stk. 1, herunder om offentliggørelse af

navne på produkter og fysiske og juridiske personer, hvis produkter er

kontrolleret, samt om formen for og omfanget af offentliggørelsen.

Bemyndigelsen i ecodesignlovens § 12, stk. 2, er udmøntet i ecodesignbe-

kendtgørelsens §§ 11-13. Af bekendtgørelsens § 11, stk. 1, fremgår, at Sik-

kerhedsstyrelsen kan offentliggøre resultater af kontrol om den, der er an-

svarlig for, at et produkt overholder regler om ecodesign og afgørelser om

påbud og forbud efter ecodesignlovens. Af bekendtgørelsens § 11, stk. 2,

fremgår, at offentliggørelse af resultater af kontrol og afgørelser om påbud

og forbud kan omfatte:

1) navn og adresse på den, der er ansvarlig for produktet,

2) tidspunkt og sted for kontrollen,

3) en beskrivelse af det kontrollerede produkt, som skal være tilstrækkelig

til en entydig identifikation af modellen,

4) resultater af kontrollen, herunder resultater af stikprøvekontrol og måle-

og kontrolresultater for yderligere kontrol af den pågældende produkttype,

5) eventuelt meddelt påbud eller forbud, herunder indhold og begrundelse,

6) navne på fysiske og juridiske personer, som påbuddet eller forbuddet er

rettet til.

Af § 11, stk. 3, fremgår endvidere, at offentliggørelse kan ske i elektronisk

form og ved udsendelse af en pressemeddelelse. Yderligere fremgår, at of-

fentliggørelse kan ske, uanset om afgørelser om påbud eller forbud ind-

bringes for domstolene, jf. § 12, stk. 1, og at det vil blive offentliggjort, når

Side 73/184

UDKAST

den ansvarlige erhvervsdrivende har dokumenteret, at produkt er i overens-

stemmelse med reglerne, jf. § 12, stk. 3. Af § 13 fremgår desuden, at Sik-

kerhedsstyrelsen kan offentliggøre resultater om kontrol, der er modtaget

fra andre danske eller udenlandske myndigheder eller sagkyndige instituti-

oner, organisationer eller virksomheder.

3.3.5.1.2. Ecodesignforordningen og markedsovervågningsfor-

ordningen

Ecodesignforordningen indeholder ingen bestemmelser, der direkte om-

handler offentliggørelse af kontrolresultater og afgørelser m.v. Af mar-

kedsovervågningsforordningens artikel 16, stk. 5, følger, at markedsover-

vågningsmyndighederne skal sikre, at et produkt trækkes tilbage eller kal-

des tilbage, eller at produktets tilgængeliggørelse på markedet forbydes el-

ler begrænses, hvis den erhvervsdrivende ikke træffer korrigerende tiltag,

eller hvis den manglende overensstemmelse eller risiko fortsat består, samt

at offentligheden, Kommissionen og de øvrige medlemsstater underrettes

herom.

Endvidere fremgår af markedsovervågningsforordningens artikel 17, at

markedsovervågningsmyndighederne skal udføre deres aktiviteter med en

høj grad af gennemsigtighed og offentliggøre alle oplysninger, som de fin-

der relevante for at beskytte slutbrugernes interesser. Af bestemmelsen

fremgår endvidere, at markedsovervågningsmyndighederne skal respektere

fortrolighedsprincippet, tavshedspligten og forretningshemmeligheder og

skal beskytte personoplysninger i overensstemmelse med EU-retten og na-

tional ret.

3.3.5.2. Klima-, Energi-og Forsyningsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

Det er i markedsovervågningsforordningen forudsat, at offentligheden skal

underrettes om kontrolmyndighedens korrigerende tiltag, i de tilfælde er-

hvervsdrivende ikke selv foretager de påbudte tiltag. Ligeledes fremgår

det, at kontrolmyndighederne skal udføre deres aktiviteter med en høj grad

af gennemsigtighed, og at de skal offentliggøre alle oplysninger, som de

finder relevante for at beskytte slutbrugernes interesser. Det vurderes der-

for nødvendigt at fastsætte supplerende bestemmelser om offentliggørelse

til markedsovervågningsforordningen.

Det foreslås, at Sikkerhedsstyrelsen, hvis det vurderes nødvendigt, skal op-

lyse offentligheden om produkter, der ikke er i overensstemmelse med reg-

Side 74/184

UDKAST

ler i denne lov, regler fastsat i medfør af denne lov, i ecodesignforordnin-

gen samt i delegerede retsakter og i gennemførelsesretsakter, vedtaget i

henhold til ecodesignforordningen, eller markedsovervågningsforordnin-

gen, for så vidt angår denne lovs anvendelsesområde.

Oplysninger, som har karakter af forretningshemmeligheder, vil dog kun

kunne videregives, hvis det vurderes nødvendigt for at beskytte menne-

skers sikkerhed og sundhed.

Bestemmelsen vil svare til en ensretning af de bestemmelser, som følger

om offentliggørelse efter ecodesignloven med offentliggørelsesbestemmel-

ser i § 22 i lov nr 799 af 9. juni 2020 om produkter og markedsovervåg-

ning.

3.3.6. Delegation til andre statslige myndigheder, organer m.v.

3.3.6.1. Gældende ret

3.3.6.1.1. Ecodesignloven

Af ecodesignlovens § 13, stk. 3, fremgår, at erhvervsministeren kan be-

myndige en sagkyndig institution, en organisation eller en virksomhed til

at udøve nærmere angivne beføjelser vedrørende kontrol, udtagning, må-

ling og afprøvning af produkter, akkrediteret certificering samt sekretari-

atsbistand til ministeren. Hertil fremgår af lovens § 13, stk. 4, at erhvervs-

ministeren fører kontrol med varetagelsen af opgaver, som er henlagt til en

institution m.v. som nævnt i stk. 3.

Af lovbemærkningerne, jf. Folketingstidende 2007-08, 2. samling, tillæg

A, side 742-743, fremgår, at formålet er at kunne inddrage sagkyndig kom-

petence ved administrationen af regler i medfør af loven, etablere en flek-

sibel og enkel administration, få udført kontrolopgaver af teknisk art, og få

tilrettelagt og udført informationsopgaver m.v. Af bemærkningerne frem-

går endvidere, at udførelsen af opgaver vedrørende måling og prøvning og

akkrediteret certificering vil blive tildelt sagkyndige virksomheder, og at

opgaverne som udgangspunkt vil blive tildelt efter bestemmelserne om of-

fentlige udbud.

Af lovens § 13, stk. 5, fremgår, at klima-, energi- og forsyningsministeren

kan fastsætte regler om videregivelse af oplysninger om resultater af tilsyn

til andre danske eller udenlandske myndigheder eller sagkyndige institutio-

ner m.v. som nævnt i stk. 4, som varetager opgaver i tilknytning til lovens

formål. Bestemmelsen er udmøntet i ecodesignbekendtgørelsen, hvoraf det

fremgår, at

Sikkerhedsstyrelsen kan videregive oplysninger om resultater

Side 75/184

UDKAST

af kontrol til andre danske eller udenlandske myndigheder eller sagkyn-

dige institutioner, organisationer eller virksomheder, der varetager opgaver

vedrørende miljøvenligt design af energirelaterede produkter, jf. § be-

kendtgørelsens 14, stk. 1. Endvidere fremgår, at videregivelse af oplysnin-

ger om resultater af kontrol efter stk. 1 kan ske, når resultatet af kontrollen

er meddelt den, der er ansvarlig for produktet, jf. § 14, stk. 2.

3.3.6.1.2. Ecodesignforordningen og markedsovervågningsfor-

ordningen

Ecodesignforordningen indeholder ikke bestemmelser om medlemsstater-

nes delegation af kontrolbeføjelser m.v. Af markedsovervågningsforord-

ningens artikel 14, stk. 3, fremgår, at medlemsstaterne kan fastsætte be-

stemmelser om, at markedsovervågnings-, undersøgelses- og håndhævel-

sesbeføjelser skal udøves på en af følgende måder, alt efter hvad der er re-

levant: 1) direkte af markedsovervågningsmyndighederne under deres

egen myndighed, 2) gennem andre offentlige myndigheder i overensstem-

melse med kompetencefordelingen og den institutionelle og administrative

struktur i den pågældende medlemsstat, og 3) ved at indbringe sagen for en

domstol, der er kompetent til at træffe den nødvendige afgørelse om at

godkende udøvelsen af denne beføjelse.

3.3.6.2. Klima-, Energi-og Forsyningsministeriets overvejelser

og den foreslåede ordning

Med hensyn til erhvervsministerens adgang til at bemyndige sagkyndige

institutioner, organisationer og virksomheder til at udøve nærmere angivne

beføjelser, herunder om kontrol, udtagning og måling af produkter, vurde-

res det hensigtsmæssigt at videreføre de regler, som følger af ecodesignlo-

ven, således at de også vil finde anvendelse efter den foreslåede lov. Det

bemærkes hertil, at ecodesignforordningens brede anvendelsesområde mu-

liggør, at der vil kunne fastsættes ecodesignkrav m.v. til næsten alle fysi-

ske produkter, bortset fra produktkategorier som foder, fødevarer og læge-

midler. For at sikre de tilstrækkelige kompetencer i forbindelse med mar-

kedsovervågningen vil det kunne blive nødvendigt for Sikkerhedsstyrelsen

at trække på ekstern ekspertise.

Det foreslås derfor, at erhvervsministeren fortsat vil kunne bemyndige sag-

kyndige institutioner, organisationer og virksomheder til at udføre nær-

mere angivne beføjelser, der er tillagt ministeren, samt at erhvervsministe-

ren fortsat vil føre kontrol med varetagelsen af opgaver, som er henlagt til

sådanne institutioner, organisationer eller virksomheder. Bemyndigelsens

udmøntning vil indebære, at kontrolmyndigheden vil have mulighed for at

Side 76/184

UDKAST

inddrage sagkyndig kompetence ved kontrol af overholdelse af regler om-

fattet af den foreslåede lov. Dette vil svare til gældende retstilstand efter

ecodesignloven.

I forlængelse heraf vurderes det, at bemyndigelsen i ecodesignloven til at

fastsætte regler om videregivelse af oplysninger om resultater af kontrol til

andre danske eller udenlandske myndigheder eller sagkyndige institutioner

m.v., bør videreføres. Det foreslås derfor, at denne bemyndigelse viderefø-

res til den foreslåede lov.

Bemyndigelsens udmøntning vil medføre, at gældende retstilstand, som

fastsat efter ecodesignloven, også vil finde anvendelse inden for den fore-

slåede lovs område, hvorefter andre danske eller udenlandske myndighe-

der og sagkyndige institutioner m.v., fortsat vil kunne underrettes om

op-

lysninger om resultater af kontrol.

3.4. Klage

3.4.1. Gældende ret

3.4.1.1. Ecodesignloven

Det følger af § 14 i ecodesignloven, at afgørelser truffet af klima-, energi-

og forsyningsministeren eller en myndighed under ministeriet, som mini-

steren har bemyndiget, kan påklages til Energiklagenævnet. Miljøministe-

rens afgørelser kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf. stk. 1.

Af lovens § 14, stk. 2-6, fremgår nærmere regler om klage til Miljø- og

Fødevareklagenævnet, herunder om klagens indgivelse, efterfølgende

kommunikation, afgørelsesmyndighedens evt. udtalelse m.v.

Af lovens § 14, stk. 7, fremgår, at afgørelser truffet af en anden myndighed

i henhold til loven ikke kan påklages til klima-, energi- og forsyningsmini-

steren henholdsvis miljøministeren.

Endvidere fremgår, at klima-, energi- og forsyningsministeren efter for-

handling med miljøministeren kan fastsætte regler om adgangen til at

klage til Energiklagenævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet, herunder

om opsættende virkning af klage, afskæring af klageadgang og søgsmåls-

frist til prøvelse af afgørelser truffet af klagenævnene, jf. lovens § 14, stk.

Yderligere fremgår, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte regler om, at afgørelser truffet af en myndighed under ministeriet,

som ministeren har henlagt sine beføjelser efter loven til, ikke kan indbrin-

ges for ministeren, jf. lovens § 14, stk. 9.

Side 77/184

UDKAST

I 2018 overtog Erhvervsministeriet ved kongelig resolution ressortansvaret

for markedsovervågningen af ecodesignreglerne, og Sikkerhedsstyrelsen

har herefter været kontrolmyndighed på området.

Af ecodesignbekendtgørelsens § 15, stk. 1, fremgår, at Sikkerhedsstyrel-

sens afgørelser efter bekendtgørelsen kan påklages til Energiklagenævnet.

3.4.1.2. Ecodesignforordningen og markedsovervågningsforord-

ningen

Hverken ecodesignforordningen eller markedsovervågningsforordningen

indeholder konkrete bestemmelser om klage. Det følger dog af markeds-

overvågningsforordningens artikel 21, at der ved meddelelse af restriktive

foranstaltninger til den erhvervsdrivende, skal oplyses om klagemulighe-

der og klagefrister i henhold til gældende ret i den pågældende medlems-

stat.

3.4.2. Klima-, Energi-og Forsyningsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

Det forventes, at den overvejende del af de afgørelser, som Sikkerhedssty-

relsen som kontrolmyndighed vil træffe om produkter og de forpligtede er-

hvervsdrivende, vil være af teknisk karakter og vil forudsætte betydelig

teknisk indsigt på området. Endvidere vurderes det reelle behov for admi-

nistrativ prøvelse yderst begrænset. Det vurderes derfor hensigtsmæssigt,

at afskære den administrative klageadgang. Også med hensyn til afgørelser

om overtrædelse af regler om grønne offentlige udbud vurderes det reelle

behov for administrativ prøvelse yderst begrænset. Afskæring af admini-

strativ klageadgang findes på den baggrund ikke at have retssikkerheds-

mæssige konsekvenser.

Det foreslås derfor, at den administrative klageadgang afskæres med hen-

syn til kontrolmyndighedernes afgørelser.

Det foreslås dog, at der etableres hjemmel til, at [klima-, energi- og forsy-

ningsministeren og miljøministeren på hver deres område] vil kunne fast-

sætte regler om klageadgang over afgørelser truffet af bemyndigede orga-

ner og det nationale akkrediteringsorgan. Endvidere foreslås det, at Sikker-

hedsstyrelsens påbud og forbud efter anmodning vil kunne indbringes af

Sikkerhedsstyrelsen for domstolen.

Side 78/184

UDKAST

Bestemmelsen vil ikke medføre en ændring af kontrolmyndighedens for-

pligtelser efter officialprincippet, og kontrolmyndigheden er uanset afskæ-

ringen af den administrative klageadgang forpligtet til at genoptage en sag,

hvis parten efter afgørelsen fremkommer med nye relevante oplysninger til

sagen og ønsker genoptagelse, eller hvis myndigheden ikke har oplyst sa-

gen tilstrækkeligt inden afgørelsen. Den foreslåede tilgang vil svare til

håndtering af klageadgang i anden produktregulering, herunder i lov nr.

799 af 9. juni 2020 om produkter og markedsovervågning.

For en nærmere gennemgang af forslagets bestemmelser henvises til lov-

forslagets specielle bemærkninger til den foreslåede § 19.

3.5. Straf m.v.

3.5.1. Gældende ret

3.5.1.1. Ecodesignloven

I ecodesignlovens § 15, stk. 1, oplistes en række forhold, som straffes med

bøde medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, jf. nr. 1-

Efter § 15, stk. 1, nr. 1 straffes den, der som ansvarlig efter lovens § 4 eller

som erhvervsdrivende undlader at opfylde sine forpligtelser efter lovens §

7 a. Af lovens § 7 a, stk. 1, fremgår en underretnings- og samarbejdsfor-

pligtelse over for kontrolmyndigheden, hvis der er grund til at tro, at det

energirelaterede produkt udgør en risiko, samt over for den ansvarlige efter

lovens § 4. Af § 7 a, stk. 2, fremgår en forpligtelse for informationssam-

fundstjenester om på kontrolmyndighedens anmodning af samarbejde med

hensyn til tiltag om at eliminere eller begrænse risiko forbundet med et

energirelateret produkt, der udbydes eller var udbudt til salg online gen-

nem deres tjenester.

Efter § 15, stk. 1, nr. 2, straffes den, der som ansvarlig efter lovens § 4

undlader at afgive oplysninger, som vedkommende er forpligtet til at give

efter lovens § 10, stk. 3, eller som erhvervsdrivende undlader at afgive op-

lysninger, som er nødvendige for at kunne afgøre, hvem der er ansvarlig

for produktet efter lovens § 10, stk. 4. Af § 10, stk. 3, fremgår en forplig-

telse om efter anmodning fra kontrolmyndigheden at give oplysninger,

som er nødvendige kontrolmyndighedens varetagelsen af kontrolopgaver,

på et sprog, der er letforståeligt. Af § 10, stk. 4, fremgår en forpligtelse om

efter anmodning fra kontrolmyndigheden at give oplysninger, som er nød-

vendige for at kunne afgøre, hvem der er ansvarlig for produktet.

Side 79/184

UDKAST

Efter § 15, stk. 1, nr. 3, straffes den, der som ansvarlig efter lovens § 4, er-

hvervsdrivende eller udbyder af informationssamfundstjenester afgiver

urigtige eller vildledende oplysninger efter lovens § 7 a, § 8, stk. 1, 2. pkt.,

og § 10, stk. 3 eller 4. Med hensyn til § 7 a og § 10, stk. 3 og 4 henvises

der til afsnittene ovenfor. Af § 8, stk. 1, 2. pkt., fremgår, at den ansvarlige

efter lovens § 4 senest 10 dage efter kontrolmyndighedens anmodning skal

kunne stille dokumentation til rådighed, herunder overensstemmelseser-

klæring om et produkts overensstemmelse med reglerne.

Efter § 15, stk. 1, nr. 4, straffes den, der ikke har en bemyndiget repræsen-

tant eller ikke har givet den bemyndigede repræsentant de fornødne befø-

jelser eller midler til at udføre opgaven, hvor dette kræves efter § 8, stk. 3.

Af § 8, stk. 3, fremgår, at den ansvarlige producent, herunder fabrikant, ef-

ter lovens § 4, stk. 1, skal have en bemyndiget repræsentant, hvor dette er

krævet, og skal give den bemyndigede repræsentant de fornødne beføjelser

eller midler til at udføre opgaven.

Efter § 15, stk. 1, nr. 5, straffes den, der undlader at give kontrolmyndighe-

den adgang til udtagelse af produkter som nævnt i § 10 b. Af § 10 b, frem-

går kontrolmyndighedernes adgang med henblik på kontrol uden retsken-

delse til alle erhvervsmæssige lokaliteter og transportmidler, hvor der kan

findes energirelaterede produkter.

Af bemærkningerne til § 15, stk. 1, nr. 5 fremgår, jf. Folketingstidende

2020-21, Tillæg A, L 224 som fremsat, s. 76, at strafbestemmelsen finder

anvendelse uanset, om kontrolmyndigheden efterfølgende rekvirerer politi-

ets bistand og på den måde skaffer sig adgang. I situationer omfattet af §

10 i retssikkerhedsloven kan denne straffebestemmelse dog ikke bringes i

anvendelse.

Efter § 15, stk. 1, nr. 6, straffes den, der overtræder eller undlader at efter-

komme en afgørelse efter §§ 11-11 b. Lovens § 11 omhandler kontrolmyn-

dighedens påbud og forbud til enhver, der har bragt et produkt i omsætning

efter lovens § 4, har været et led i afsætningen af et produkt eller erhvervs-

mæssigt ibrugtager produktet, herunder om at bringe et produkt i overens-

stemmelse med kravene, at sikre, at et energirelateret produkt ikke udgør

en risiko, eller at overholde visse betingelser, inden produktet bringes i

omsætning eller gøres tilgængeligt på markedet.

Side 80/184

UDKAST

Lovens § 11 a omhandler kontrolmyndighedens påbud om på en relevant

måde at bidrage til at begrænse og forhindre risici i at opstå og kan målret-

tes ansvarlige efter lovens § 4, der har bragt et energirelateret produkt i

omsætning, den erhvervsdrivende, der har gjort det energirelaterede pro-

dukt tilgængeligt på markedet, og enhver anden erhvervsdrivende, der har

en tilknytning til produktet, end den, der har bragt produktet i omsætning

eller gjort det tilgængeligt på markedet.

Lovens § 11 b omhandler kontrolmyndighedens påbud til ejeren af en onli-

negrænseflade om at ændre eller fjerne indhold eller at vise en advarsel til

slutbrugerne i forbindelse med indhold, der henviser til et energirelateret

produkt, der ikke er i overensstemmelse med denne lov, regler fastsat i

medfør af loven eller en gennemførelsesforanstaltning.

Efter § 15, stk. 1, nr. 7, straffes den, der omgår eller unddrager sig kontrol-

myndighedens kontrol eller forsøger herpå.

Der henvises til afsnit 3.3.2.1., 3.3.3.1. og 3.3.4.1. for en mere udførlig be-

skrivelse af gældende ret.

Af bemærkningerne, jf. Folketingstidende 2020-21, Tillæg A, L 224 som

fremsat, s. 77, fremgår, at effektiv kontrol i høj grad er baseret på de er-

hvervsdrivendes samarbejde, og at der derfor skal være en konsekvens ved

at modarbejde markedsovervågningen. Bestemmelsen vil f.eks. dæmme op

for, at erhvervsdrivende vil forsøge at undgå kontrol ved eksempelvis at

blokere kontrolmyndighedens IP-adresse eller udtænke løsninger, der kan

omgå et salgsforbud. På fysiske lokaliteter som f.eks. en butik eller et lager

kan det også være, at den erhvervsdrivende skjuler energirelaterede pro-

dukter for kontrolmyndigheden, så kontrolmyndigheden ikke i forbindelse

med et besøg på lokaliteten har mulighed for at kontrollere det energirela-

terede produkt eller tage det med til kontrol.

Endvidere fremgår, at bestemmelserne er fastsat med henblik på at ensrette

straffebestemmelserne med sanktioner på produktområdet, navnlig strafbe-

stemmelserne i lov om produkter og markedsovervågning. Af bemærknin-

gerne fremgår dog også, at overtrædelser på ecodesignområdet ikke i

samme grad som f.eks. overtrædelser vedrørende legetøj eller fyrværkeri

vil være egnet til at medføre skade på f.eks. mennesker, dyr eller ejendom.

På den baggrund og ud fra en proportionalitetsafvejning i forhold til res-

sourceforbruget ved sagsbehandlingen af straffesagerne, er der ikke i for-

Side 81/184

UDKAST

hold til de erhvervsdrivendes forpligtelser ensrettet fuldt med strafbestem-

melserne i lov om produkter og markedsovervågning. I stedet for at straf-

febelægge konkrete overtrædelser, vil Sikkerhedsstyrelsen have mulighed

for at træffe afgørelser over for den erhvervsdrivende om f.eks. at ned-

lægge forbud mod at bringe produkterne i omsætning eller et påbud om at

trække ulovlige produkter tilbage fra markedet. Hvor et forbud ikke over-

holdes eller et påbud ikke efterkommes, vil det kunne straffes med bøde.

Straffen for overtrædelse af ecodesignlovens bestemmelser er i udgangs-

punktet bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.

Et eksempel kan være straffelovens § 252, stk. 1, om forsætlig fareforvol-

delse, hvor strafferammen er op til 8 års fængsel.

Bestemmelserne gennemfører ecodesigndirektivets artikel 20, hvorefter

medlemsstaterne skal fastsætte bestemmelser om sanktioner for overtræ-

delse af de nationale bestemmelser, der implementerer direktivet, og træf-

fer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre gennemførelse heraf. Be-

stemmelserne supplerer endvidere markedsovervågningens artikel 14, stk.

4, litra i, og artikel 41, stk. 1 og 2, hvorefter medlemsstaterne skal kunne

pålægge sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelser af forord-

ningen og af forordningens omfattede EU-harmoniseringslovgivning.

Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen

og have afskrækkende virkning.

Af § 15, stk. 2, fremgår, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan

fastsætte bøde for overtrædelse af regler, der udstedes i medfør af loven.

Ecodesignloven indeholder bemyndigelser for klima-, energi- og forsy-

ningsministeren til at fastsætte regler om en række forhold, der er udmøn-

tet ved ecodesignbekendtgørelsen. Bekendtgørelsens straffebestemmelser

fremgår af bekendtgørelsens § 16, hvorefter der kan straffes med bøde.

Efter lovens § 15, stk. 3, følger, at hvis der ved en overtrædelse er opnået

en økonomisk fordel, konfiskeres denne efter reglerne i straffelovens 9. ka-

pitel, selv om der ved overtrædelsen ikke er forvoldt skade på miljøet eller

fremkaldt fare herfor. Kan der ikke ske konfiskation, skal der tages sær-

skilt hensyn hertil ved strafudmåling af bøde, herunder en eventuel tillægs-

bøde.

Af bemærkningerne, jf. Folketingstidende 2020-21, Tillæg A, L 224 som

fremsat, s. 79, fremgår, at dette udgangspunkt også gælder ved formelle

overtrædelser, dvs. overtrædelser, der ikke indebærer skade eller fare for

Side 82/184

UDKAST

skade på miljøet. Det skal ved strafudmålingen altid - også hvor der foreta-

ges konfiskation - tillægges vægt, om overtrædelsen er sket med økono-

misk vinding eller besparelse for øje, uanset om den økonomiske fordel er

opnået eller alene tilsigtet, jf. straffelovens 10. kapitel om straffens fast-

sættelse. Kan der ikke ske konfiskation, skal der tages særskilt hensyn her-

til ved strafudmåling af bøde, herunder en eventuel tillægsbøde.

Af lovens § 15, stk. 4, fremgår, at har nogen ved én eller flere handlinger

eller undladelser begået flere overtrædelser af loven eller regler fastsat i

medfør af loven, og medfører overtrædelserne idømmelse af bøde, sam-

menlægges bødestraffen for hver overtrædelse. Endvidere fremgår, at har

nogen ved én eller flere handlinger overtrådt denne lov eller regler fastsat i

medfør af denne lov og én eller flere andre love, og medfører overtrædel-

serne idømmelse af bøde, sammenlægges bødestraffen for hver overtræ-

delse af denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov og bødestraffen

for overtrædelsen af den eller de andre love.

Af bemærkningerne, jf. Folketingstidende 2020-21, Tillæg A, L 224 som

fremsat, s. 79-80, fremgår, at der er tale om absolut kumulation af bøder.

Det betyder, at der ved samtidig pådømmelse af flere overtrædelser som

udgangspunkt skal ske sammenlægning af den fulde straf for de enkelte

lovovertrædelser. Absolut kumulation vil ligeledes som udgangspunkt

finde anvendelse i tilfælde, hvor én eller flere overtrædelser af dette regel-

sæt pådømmes samtidig med overtrædelser af anden lovgivning. Dette

medfører, at strafferettens almindelige princip om modereret kumulation

efter straffelovens § 88 fraviges. Ved modereret kumulation forstås, at de

enkelte overtrædelser indgår med nedsat vægt, når en samlet straf skal fast-

sættes for overtrædelser, der pådømmes samtidigt.

Af lovens § 15, stk. 5, fremgår, at stk. 4 kan fraviges, når særlige grunde

taler herfor. Af bemærkningerne, jf. Folketingstidende 2020-21, Tillæg A,

L 224 som fremsat, s. 80, fremgår, at en regel om absolut kumulation ikke

i alle tilfælde vil føre til et rimeligt resultat. Bestemmelserne i stk. 4 kan

derfor fraviges, når særlige grunde taler for det, eksempelvis hvis sammen-

lægning af forskyldte bøder fører til en uforholdsmæssig høj samlet bøde,

herunder henset til forseelsernes karakter.

Af lovens § 15, stk. 6, fremgår, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridi-

ske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Af be-

mærkningerne, jf. Folketingstidende 2020-21, Tillæg A, L 224 som frem-

sat, s. 80, fremgår, at lovforslaget i første række er rettet mod en bred skare

Side 83/184

UDKAST

af erhvervsdrivende, og at det derfor er essentielt for virkningen af reg-

lerne, at juridiske personer kan ifalde strafansvar. Juridiske personer kan

straffes med bøde ved simpel uagtsomhed ligesom fysiske personer.

3.5.1.2. Ecodesignforordningen og markedsovervågningsforord-

ningen

Af ecodesignforordningens artikel 74, stk. 1, fremgår, at medlemsstaterne

skal fastsætte regler om sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtræ-

delser af forordningens bestemmelser, og at de skal træffe alle nødvendige

foranstaltninger for at sikre, at de anvendes. Sanktionerne skal være effek-

tive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virk-

ning. Medlemsstaterne skal straks give Kommissionen meddelelse om

disse regler og foranstaltninger, og efterfølgende underrette om eventuelle

senere ændringer.

Endvidere fremgår af forordningens artikel 74, stk. 2, at medlemsstaterne

skal sikre, at der ved de sanktioner, der er fastsat i artiklen, tages behørigt

hensyn til følgende, alt efter hvad der er relevant:

overtrædelsens karakter, grovhed og varighed, jf. litra a

hvor det er relevant, hvorvidt overtrædelsen blev begået forsætligt eller

uagtsomt, jf. litra b

den finansielle situation hos den fysiske eller juridiske person, der hol-

des ansvarlig, jf. litra c

de økonomiske fordele, som den fysiske eller juridiske person, der hol-

des ansvarlig, har opnået ved overtrædelsen, for så vidt som de kan

fastslås, jf. litra d

den miljømæssige skade, som overtrædelsen har forårsaget, jf. litra e

eventuelle tiltag truffet af den fysiske eller juridiske person, der holdes

ansvarlig, for at afbøde eller afhjælpe den forvoldte skade, jf. litra f

overtrædelsens gentagne eller enkeltstående karakter, jf. litra g

enhver anden skærpende eller formildende faktor i lyset af sagens om-

stændigheder, jf. litra h

Side 84/184

UDKAST

Endelig fremgår det, at medlemsstater som minimum skal kunne pålægge

sanktioner i form af bøder og tidsbegrænset udelukkelse fra at deltage i of-

fentlige udbudsprocedurer i tilfælde af overtrædelse af forordningen, jf. ar-

tikel 74, stk. 3.

Af forordningens 114, betragtning fremgår, at for at øge tilliden til produk-

ter, der bringes i omsætning, navnlig for så vidt angår produkternes opfyl-

delse af kravene til miljøvenligt design, skal offentligheden være sikker på,

at erhvervsdrivende, der bringer produkter i omsætning, som ikke opfylder

kravene, vil blive pålagt sanktioner. Det er derfor nødvendigt, at medlems-

staterne fastsætter regler om sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af

overtrædelser af bestemmelserne i denne forordning, og sikrer, at disse

regler anvendes. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til

overtrædelsen og have afskrækkende virkning og bør som minimum om-

fatte bøder og tidsbegrænset udelukkelse fra offentlige udbudsprocedurer.

Med hensyn til kriterierne oplistede i artikel 74, stk. 2, fremgår endvidere

med forbehold for medlemsstaternes procesautonomi, at der med hensyn

til skønsbeføjelserne til at pålægge passende sanktioner i de enkelte sager,

bør fastsættes fælles ikkeudtømmende kriterier for fastsættelse af typer og

niveauer af sanktioner, der skal pålægges i tilfælde af overtrædelser af

denne forordning, for at fremme en mere konsekvent anvendelse af sankti-

oner.

Af markedsovervågningsforordningens artikel 41, stk. 1, fremgår, at med-

lemsstaterne skal fastsætte regler om sanktioner, der skal anvendes i til-

fælde af overtrædelser af markedsovervågningsforordningen og af EU-har-

moniseringslovgivning, som forordningen omfatter. Af forordningens arti-

kel 41, stk. 2, fremgår, at sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt

forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. Af artikel 41,

stk. 3, fremgår, at medlemsstaterne senest den 16. oktober 2021 skal give

Kommissionen meddelelse om disse bestemmelser, hvis de ikke tidligere

er blevet meddelt, og straks underrette om senere ændringer.

3.5.2. Klima-, Energi-og Forsyningsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

3.5.2.1. Straffebestemmelser

Side 85/184

UDKAST

Det vurderes nødvendigt at fastsætte supplerende bestemmelser om sankti-

oner som følge af ecodesignforordningen.

Det vurderes, at de gældende straffebestemmelser, som følger af ecode-

signloven, som også indeholder supplerende regler til markedsovervåg-

ningsforordningen, overordnet set opfylder ecodesignforordningens krav.

Det vurderes derfor, at de gældende regler som udgangspunkt med visse

justeringer kan videreføres til den foreslåede lovs område. I forlængelse af

ændringen af lov om produkter og markedsovervågning findes det hen-

sigtsmæssigt at ensrette med hensyn til bestemmelser om kumulation, såle-

des at det

almindelige princip i strafferetten om modereret kumulation an-

vendes i stedet for særlige bestemmelser om absolut kumulation. Det vur-

deres at give en mere fleksibel og proportional bødeudmåling, og der vil

kunne undgås uforholdsmæssigt store bødeindstillinger, som ikke står i ri-

meligt forhold til den begåede lovovertrædelse.

Yderligere vurderes det nødvendigt at udvide de strafbare forhold i over-

ensstemmelse med de nye forpligtelser, som vil følge af ecodesignforord-

ningen samt af delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, som ved-

tages i henhold til forordningen. Hertil vurderes det nødvendigt, at der som

sanktion ud over bødestraf tilføjes en ny sanktion om tidbegrænset udeluk-

kelse fra deltagelse i offentlige udbud.

Det foreslås derfor at videreføre ecodesignlovens straffebestemmelser med

visse ændringer, navnlig ændringer som forudsættes med ecodesignforord-

ningen, samt at der ved bødestraf ikke vil gælde et princip om absolut ku-

mulation.

Det vil medføre, at straffebestemmelserne i ecodesignloven som udgangs-

punkt vil videreføres til den foreslåede lovs område. Det vil dog også med-

føre, at loven tilføjes nye strafbare forhold, og at der tilføjes en ny mulig

sanktion om tidsbegrænset udelukkelse fra deltagelse i offentlige udbuds-

processer.

For en nærmere gennemgang af forslagets bestemmelser henvises til lov-

forslagets specielle bemærkninger til den foreslåede § 20.

3.5.2.2. Strafudmålingen

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er af den opfattelse, at målsæt-

ningen for strafudmålingen bør være, at sanktionen bør fastsættes således,

at den fjerner ethvert incitament til at overtræde lovgivningen for at opnå

Side 86/184

UDKAST

besparelser på bekostning af lovgivningens krav. De erhvervsdrivende, der

overholder reglerne, må ikke stilles økonomisk og derved konkurrence-

mæssigt dårligere end de erhvervsdrivende, der ikke lever op til kravene.

Sanktionerne skal endvidere i overensstemmelse med ecodesignforordnin-

gens artikel 74, stk. 1, og markedsovervågningsforordningens artikel 41,

stk. 2, være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have af-

skrækkende virkning.

Det fremgår af ecodesignforordningens 114. betragtning, at offentligheden

skal kunne være sikker på, at erhvervsdrivende, der bringer produkter i

omsætning, som ikke opfylder kravene, vil blive pålagt sanktioner, herun-

der med hensyn til at øge offentlighedens tillid til produkternes overhol-

delse af ecodesignkrav. Det er derfor nødvendigt, at der fastsættes regler

om sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelser af bestemmel-

serne i ecodesignforordningen, og at det sikres, at disse regler anvendes.

Ved sanktionerne skal der yderligere i overensstemmelse med ecodesign-

forordningens, jf. artikel 74, stk. 2, sikres, at der tages behørigt hensyn til

følgende forhold, alt efter hvad der er relevant:

overtrædelsens karakter, grovhed og varighed, jf. litra a

hvor det er relevant, hvorvidt overtrædelsen blev begået forsætligt eller

uagtsomt, jf. litra b

den finansielle situation hos den fysiske eller juridiske person, der hol-

des ansvarlig, jf. litra c

de økonomiske fordele, som den fysiske eller juridiske person, der hol-

des ansvarlig, har opnået ved overtrædelsen, for så vidt som de kan

fastslås, jf. litra d

den miljømæssige skade, som overtrædelsen har forårsaget, jf. litra e

eventuelle tiltag truffet af den fysiske eller juridiske person, der holdes

ansvarlig, for at afbøde eller afhjælpe den forvoldte skade, jf. litra f

overtrædelsens gentagne eller enkeltstående karakter, jf. litra g

enhver anden skærpende eller formildende faktor i lyset af sagens om-

stændigheder, jf. litra h

Side 87/184

UDKAST

Af ecodesignforordningens artikel 74, stk. 3 følger, at der som minimum

ved forordningens overtrædelse skal kunne pålægges sanktion i form af

bøder og tidsbegrænset udelukkelse fra at deltage i offentlige udbudspro-

cedurer.

Med hensyn til bøder bemærkes, at de bør have en sådan størrelse, at de er

egnede til effektivt at få de erhvervsdrivende til at efterleve reglerne, og at

det ikke økonomisk kan betale sig at overtræde reglerne. Præventive hen-

syn kræver, at der ved udmålingen af bøder i alle tilfælde skal tages særligt

hensyn til en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel eller interesse ved en

overtrædelse.

Lovforslaget lægger op til, at udgangspunktet er en minimumsbøde på ca.

50.000 kr. Der lægges dog op til, at bøden ud fra forskellige hensyn vil

kunne nedsættes f.eks. ved mindre alvorlige overtrædelser.

Fastsættelse af straffens størrelse vil bero på domstolenes konkrete vurde-

ring i det enkelte tilfælde baseret på sagens omstændigheder. Den angivne

bødestørrelse vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i

den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder

efter de almindelige regler i straffelovens 10. kapitel. Særligt forhold ved-

rørende virksomhedens størrelse, grad af professionalisering og samar-

bejdsvilje vil have en indvirkning på bødens størrelse af hensyn til at opnå

den tilsigtede præventive virkning differentieret i forhold til den erhvervs-

drivendes virksomheds størrelse.

Herudover skal der som minimum også være mulighed for at pålægge en

sanktion om tidsbegrænset udelukkelse fra at deltage i offentlige udbuds-

procedurer i tilfælde af overtrædelse af ecodesignforordningen. Det fore-

slås, at domstolen ved bødestraf for forsætlig overtrædelse vil gives mulig-

hed for at idømme denne sanktion. Sanktionens anvendelse foreslås dog

afgrænset til situationer, hvor der er grund til at antage, at den pågældende

erhvervsdrivende også fremover vil overtræde regler i den foreslåede lov,

regler fastsat i medfør af loven, i ecodesignforordningen samt i delegerede

retsakter og i gennemførelsesretsakter, vedtaget i henhold til ecodesignfor-

ordningen, og markedsovervågningsforordningen, for så vidt angår denne

lovs anvendelsesområde.

Endvidere foreslås, at der ved sanktionens anvendelse vil kunne lægges

vægt på de forhold, som oplistes i ecodesignforordningens artikel 74, stk.

Side 88/184

UDKAST

2, herunder overtrædelsens karakter, grovhed og varighed, den miljømæs-

sige skade, som overtrædelsen har forårsaget og overtrædelsens gentagne

eller enkeltstående karakter.

Yderligere bemærkes, at der ved sanktionens anvendelse også vil kunne

lægges vægt på konkurrencemæssige hensyn. Herved forstås, at der f.eks.

vil kunne lægges vægt på, om sanktion om udelukkelse fra deltagelse i of-

fentlige udbud vil kunne have væsentlige konsekvenser for konkurrence-

forholdene ved offentlige ordregiveres udbud.

Med hensyn til tidsperiodens afgrænsning foreslås der, at der tages ud-

gangspunkt i ovenstående hensyn, hvor der især lægges vægt på, i hvilket

omfang der er grund til at antage, at den pågældende erhvervsdrivende

også fremover vil overtræde regler omfattet af den foreslåede lov.

Det bemærkes i øvrigt, at sanktion om udelukkelse alene er relevant i for-

hold til virksomheder. Offentlige ordregivere kan ikke udelukkes. Offent-

lige ordregivere vil til gengæld skulle forholde sig til, om en tilbudsgiver

er omfattet af en udelukkelsesgrund ved deres vurdering af tilbudsgivere i

forbindelse med indgåelse af kontrakt.

3.6. Ændring af bestemmelser om klageadgang samt ophævelse af be-

stemmelser om absolut kumulation af bødestraf i ecodesignloven

3.6.1. Gældende ret

3.6.1.1. Ecodesignloven

Det følger af § 14 i ecodesignloven, at afgørelser truffet af klima-, energi-

og forsyningsministeren eller en myndighed under ministeriet, som mini-

steren har bemyndiget, kan påklages til Energiklagenævnet. Miljøministe-

rens afgørelser kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf. stk. 1.

Af lovens § 14, stk. 2-6, fremgår nærmere regler om klage til Miljø- og

Fødevareklagenævnet, herunder om klagens indgivelse, efterfølgende

kommunikation, afgørelsesmyndighedens evt. udtalelse m.v. Af lovens §

14, stk. 7, fremgår endvidere, at afgørelser truffet af en anden myndighed i

henhold til loven ikke kan påklages til klima-, energi- og forsyningsmini-

steren henholdsvis miljøministeren. Yderligere fremgår, at klima-, energi-

og forsyningsministeren efter forhandling med miljøministeren kan fast-

sætte regler om adgangen til at klage til Energiklagenævnet og Miljø- og

Fødevareklagenævnet, herunder om opsættende virkning af klage, afskæ-

ring af klageadgang og søgsmålsfrist til prøvelse af afgørelser truffet af

klagenævnene, jf. lovens § 14, stk. 8. Herudover fremgår, at klima-,

Side 89/184

UDKAST

energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser truf-

fet af en myndighed under ministeriet, som ministeren har henlagt sine be-

føjelser efter loven til, ikke kan indbringes for ministeren, jf. lovens § 14,

stk. 9.

I 2018 overtog Erhvervsministeriet ved kongelig resolution ressortansvaret

for markedsovervågningen af ecodesignreglerne, og Sikkerhedsstyrelsen

har herefter været kontrolmyndighed på området. Af ecodesignbekendtgø-

relsens § 15, stk. 1, fremgår, at Sikkerhedsstyrelsens afgørelser efter be-

kendtgørelsen kan påklages til Energiklagenævnet.

Af lovens § 15 fremgår lovens straffebestemmelser. Af § 15, stk. 4, frem-

går, at har nogen ved én eller flere handlinger eller undladelser begået flere

overtrædelser af loven eller regler fastsat i medfør af loven, og medfører

overtrædelserne idømmelse af bøde, sammenlægges bødestraffen for hver

overtrædelse. Endvidere fremgår, at har nogen ved én eller flere handlinger

overtrådt denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov og én eller

flere andre love, og medfører overtrædelserne idømmelse af bøde, sam-

menlægges bødestraffen for hver overtrædelse af denne lov eller regler

fastsat i medfør af denne lov og bødestraffen for overtrædelsen af den eller

de andre love.

Bestemmelsen medfører, at strafferettens almindelige princip om modere-

ret kumulation efter straffelovens § 88 fraviges. Ved modereret kumulation

forstås, at de enkelte overtrædelser indgår med nedsat vægt, når en samlet

straf skal fastsættes for overtrædelser, der pådømmes samtidigt.

Af lovens § 15, stk. 5, fremgår, at stk. 4 kan fraviges, når særlige grunde

taler herfor. Af bemærkningerne, jf. Folketingstidende 2020-21, Tillæg A,

L 224 som fremsat, s. 80, fremgår, at en regel om absolut kumulation ikke

i alle tilfælde vil føre til et rimeligt resultat.

3.6.2. Klima-, Energi-og Forsyningsministeriets overvejelser og den fore-

slåede ordning

Den overvejende del af de afgørelser, som Sikkerhedsstyrelsen som kontrol-

myndighed træffer om produkter og de forpligtede erhvervsdrivende, er ty-

pisk af teknisk karakter og forudsætter betydelig teknisk indsigt på området.

Det tekniske element i ecodesignreguleringen vurderes fremadrettet yderli-

gere at blive mere omfattende, idet der fra Kommissionens side forventes et

større fokus på at regulere parametre om miljømæssig bæredygtighed i pro-

Side 90/184

UDKAST

duktets hele livscyklus, herunder produktionsfasen. Det reelle behov for ad-

ministrativ prøvelse vurderes yderligere yderst begrænset. Ud fra en samlet

vurdering vurderes det derfor hensigtsmæssigt at afskære den administrative

klageadgang. Afskæringen af den administrative klageadgang findes på den

baggrund ikke at have retssikkerhedsmæssige konsekvenser.

Det foreslås derfor, at den administrative klageadgang afskæres med hen-

syn til kontrolmyndighedernes afgørelser.

Bestemmelsen vil ikke medføre en ændring af kontrolmyndighedens for-

pligtelser efter officialprincippet, og kontrolmyndigheden er uanset afskæ-

ringen af den administrative klageadgang forpligtet til at genoptage en sag,

hvis parten efter afgørelsen fremkommer med nye relevante oplysninger til

sagen og ønsker genoptagelse, eller hvis myndigheden ikke har oplyst sa-

gen tilstrækkeligt inden afgørelsen. Den foreslåede tilgang vil svare til

håndtering af klageadgang i anden produktregulering, herunder i lov nr.

799 af 9. juni 2020 om produkter og markedsovervågning.

Som led i ændringen af lov om produkter og markedsovervågning findes

det hensigtsmæssigt at ensrette ecodesignlovens straffebestemmelse med

hensyn til kumulation. Det er i den forbindelse

overvejet, om princippet

om absolut kumulation med fordel kunne ophæves og i stedet erstattes af

strafferettens almindelige princip om modereret kumulation, som følger af

straffelovens § 88, stk. 1. Ophævelse af princippet om absolut kumulation,

vurderes at skabe en mere fleksibel og proportional bødeudmåling, og der

vil kunne undgås uforholdsmæssigt store bødeindstillinger, som ikke står i

rimeligt forhold til den begåede lovovertrædelse.

Det foreslås derfor, at bestemmelserne i ecodesignloven om absolut kumu-

lation af bødestraf ophæves. Dette vil medføre, at strafferettens alminde-

lige princip om modereret kumulation efter straffelovens § 88, stk. 1, vil

finde anvendelse. Modereret kumulation indebærer, at der ved flere over-

trædelser til samtidig pådømmelse fastsættes en fælles straf, der efter om-

stændighederne kan være lavere end ved absolut kumulation. Når kontrol-

myndigheden foretager politianmeldelse af en overtrædelse med bødeind-

stilling, vil det foreslåede indebære, at der vil blive indstillet til en modere-

ret, fælles bøde, på baggrund af sagens individuelle og konkrete omstæn-

digheder, i stedet for at der sker sammenlægning af bøderne for hver over-

trædelse. Dette vil således medføre en lempelse i bødeniveauet ved flere

Side 91/184

UDKAST

overtrædelser til samtidig pådømmelse. Der kan i den forbindelse ikke op-

stilles en facitliste for, hvad den modererede bøde konkret vil være, da det

afhænger af sagens individuelle og konkrete omstændigheder.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Det vurderes, at lovforslaget ikke i sig selv vil medføre økonomiske konse-

kvenser eller implementeringskonsekvenser for staten.

Ved udmøntningen af ecodesignforordningen, dvs. ved Europa-Kommissi-

onens fastsættelse af de konkrete krav, herunder ecodesignkrav til produk-

ter ved delegeret retsakt forventes det dog, at lovforslaget vil have offent-

lige økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser. Det vil

især være de dele, som vil omhandle håndhævelse af krav, som følger af

ecodesignforordningen samt af delegerede retsakter og gennemførelses-

retsakter, som vil vedtages i henhold til forordningen. Det vil bl.a. om-

handle håndhævelse af ecodesignkrav til produkter, sprogkrav om angi-

velse af produktoplysninger på dansk, krav om etablering af digitale pro-

duktpas, indlæsning af information om digitale produktpas i et produktre-

gister, forbud mod vildledende markedsføring med hensyn til mærkning,

forbud mod omgåelse og forringelse af produkters ydeevne, inkl. ved soft-

wareopdateringer, samt krav om grønne offentlige udbud. Der vil med

ecodesignforordningen kunne fastsættes en bred vifte af krav om miljø-

mæssig bæredygtighed til fysiske produkter, derfor forventes der øgede

merudgifter til markedsovervågningsopgaven, der skal sikre den effektive

håndhævelse af kravene, inkl. sanktionering. Endvidere vil det omhandle-

håndhævelse af nye krav om grønne offentlige udbud, som vil kunne ved-

tages af Europa-Kommissionen.

Desuden vurderes udpegningen af en eller flere bemyndigende statslige

myndigheder til tredjepartsverifikation at kunne have offentlige økonomi-

ske konsekvenser samt have implementeringskonsekvenser for det offent-

lige.

Endelig vurderes lovforslaget, ifm. håndhævelse af de kommende krav,

som vil fastsættes på EU-niveau, i begrænset omfang at have konsekvenser

for sagsmængden hos politiet, anklagemyndigheden og domstolene, da der

med lovforslaget fastsættes supplerende strafbestemmelser m.v. til ecode-

signforordningen.

Side 92/184

UDKAST

Lovforslaget vurderes ikke i sig selv at have økonomiske konsekvenser el-

ler implementeringskonsekvenser for regioner og kommuner. Ved Europa-

Kommissionens vedtagelse af de konkrete krav om grønne offentlige ud-

bud forventes det dog, at udmøntningen af lovforslagets håndhævelsesbe-

stemmelser i begrænset omfang vil kunne få betydning for offentlige or-

dregivere.

Principperne for digitaliseringsklar lovgivning er fulgt i det omfang, de er

relevante for lovforslaget. Særligt vurderes princip 1 om enkle og klare

regler, og princip 4 om sammenhæng på tværs direkte relevante for lov-

forslaget. Andre principper, herunder princip 2 om digital kommunikation,

princip 5 om tryg og sikker datahåndtering, og princip 6 om anvendelse af

offentlig infrastruktur vil indirekte være relevante som led i kontrolmyn-

dighedernes aktiviteter.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Det vurderes, at lovforslaget ikke i sig selv vil medføre erhvervsøkonomi-

ske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet. Lovforslaget om-

handler primært regler om håndhævelse, inkl. sanktioner af kommende

regler, som vil kunne fastsættes på området for ecodesignkrav m.v. i hen-

hold til ecodesignforordningen. Derfor kvantificeres konsekvenserne for

erhvervslivet ikke.

Ved udmøntningen af ecodesignforordningen, dvs. ved Europa-Kommissi-

onens fastsættelse af de konkrete krav, herunder ecodesignkrav til produk-

ter ved delegerede retsakter forventes det dog, at lovforslaget vil have be-

grænsede byrder for erhvervslivet. Byrderne følger direkte af en mini-

mumstilgang ved fastsættelse af supplerende bestemmelser til ecodesign-

forordningen og markedsovervågningsforordningen for så vidt angår den

foreslåede lovs område.

Side 93/184

UDKAST

En skærpet og mere effektiv håndhævelse vil kunne føre til yderligere byr-

der for virksomheder, som ikke overholder de krav, der vil følge af ecode-

signforordningen, herunder ecodesignkrav. Det kan dog også forventes, at

de nye håndhævelsesbestemmelser vil have positive økonomiske konse-

kvenser for virksomheder, som overholder de krav, der vil følge af ecode-

signforordningen, som led i at ulovlige produkter fjernes fra markedet.

Krav om, at produktinformation skal fremgå på dansk vil også i begrænset

omgang kunne føre til økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

Med hensyn til virksomheder, som ønsker at ansøge om at blive notificeret

til Europa-Kommissionen som bemyndiget certificeringsorgan, kan det

forventes at være visse begrænsede omkostninger forbundet med udarbej-

delse af dokumentation og ansøgningsproces.

Det bemærkes, at lovforslaget bortset fra den del, som omhandler sprog-

krav til produktinformation, ikke vil indeholde forpligtelser, som direkte

målrettes erhvervslivet, men omhandle håndhævelse af krav, som enten er

fastsat i ecodesignforordningen eller som fremadrettet vil kunne fastsættes

af Kommissionen i henhold til ecodesignforordningen ved delegerede rets-

akter og gennemførelsesretsakter.

Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) har modtaget lov-

forslaget i præhøring. OBR vurderer, at lovforslaget medfører administra-

tive konsekvenser i form af omkostninger for erhvervslivet. De administra-

tive konsekvenser følger af Sikkerhedsstyrelsens løbende kontrol af pro-

duktsager og markedsovervågningstilsyn. Derudover vil der være årlige

kontroller, hvor virksomheder løbende skal stille deres produkt til rådighed

til kontrol samt betale dertilhørende transportomkostninger.

På baggrund af ovenstående vurderes det, at de samlede administrative

konsekvenserne ikke overstiger bagatelgrænsen for forelæggelsen for Re-

geringens økonomiudvalg på 4 mio. kr., hvorfor de ikke kvantificeres nær-

mere.

OBR bemærker, at lovforslaget giver hjemmel til udstedelse af bekendtgø-

relser, som indebærer administrative konsekvenser for erhvervslivet. Lov-

forslagets bemyndigelsesbestemmelser vurderes at medføre administrative

Side 94/184

UDKAST

konsekvenser, men disse kan ikke kvantificeret på nuværende tidspunkt før

den nærmere udmøntning.

Det vurderes, at lovforslaget vil leve op til de fem principper for imple-

mentering af erhvervsrettet EU-regulering. Der er i vurderingen navnlig

lagt vægt på, at de supplerende bestemmelser ikke forventes at gå længere,

end forudsat med ecodesignforordningen, at reguleringen ikke forventes at

føre til, at danske virksomheder vil stilles dårligere i den internationale

konkurrence, og at de vil træde i kraft senest muligt og under hensyntagen

til de fælles ikrafttrædelsesdatoer.

Lovforslaget vurderes ikke at påvirke virksomheders og iværksætteres mu-

ligheder for at teste, udvikle og anvende nye teknologier og innovation.

OBR har bemærket, at de ikke har nogen bemærkninger hertil.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at medføre administrative konsekvenser for

borgerne.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget forventes i sig selv ikke at have direkte nationale klimamæs-

sige konsekvenser. Såfremt effektiv håndhævelse af krav efter ecodesign-

forordningen leder til et lavere energiforbrug i Danmark, kan der såfremt

dette leder til mindre fossil energiproduktion i Danmark være indirekte

CO2-reduktioner forbundet med lovforslaget. Det bemærkes, at lovforsla-

get ikke vil omhandle forpligtelser, som direkte vil stille krav om kli-

mamæssig bæredygtighed, men omhandle håndhævelse af krav herom,

som enten er fastsat i ecodesignforordningen eller som Kommissionen vil

kunne fastsætte ved delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter i

henhold til ecodesignforordningen.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget forventes ikke i sig selv at have direkte miljø- og naturmæs-

sige konsekvenser. I det omfang effektiv håndhævelse af krav efter ecode-

signforordningen fører til, at produkter, som ikke overholder de gældende

ecodesignkrav ændres, så det overholder kravene, eller fjernes fra marke-

det, vil det kunne have positive effekter på miljø og natur. Det bemærkes,

at lovforslaget ikke vil omhandle forpligtelser, som direkte vil stille krav

om miljømæssig bæredygtighed, men omhandle håndhævelse af krav

Side 95/184

UDKAST

herom, som enten er fastsat i ecodesignforordningen eller som Kommissio-

nen vil kunne fastsætte ved delegerede retsakter eller gennemførelsesrets-

akter i henhold til ecodesignforordningen.

9. Forholdet til EU-retten

Forordninger er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver

medlemsstat, jf. EUF-Traktatens artikel 288. Det er med ecodesignforord-

ningen imidlertid forudsat, at der fastsættes supplerende nationale bestem-

melser til forordningen.

Lovforslaget udarbejdes for, at de nødvendige supplerende bestemmelser

til ecodesignforordningen kan fastsættes i dansk ret. Ecodesignforordnin-

gen trådte i kraft den 18. juli 2024.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 30. august til den 27. septem-

ber (28 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisa-

tioner m.v.:

Eksterne høringsparter indsættes inden høring

…

11. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindre-

udgifter (hvis ja, angiv om-

fang/hvis nej, anfør »Ingen«)

Økonomiske

konsekvenser

for stat, kommu-

ner og regioner

Ingen

Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør

»Ingen«)

Lovforslaget vurderes at medføre stats-

lige økonomiske konsekvenser, især

håndhævelse af ecodesignforordnin-

gens krav samt af krav vedtaget i hen-

hold til forordningen. Endvidere vurde-

res etablering af bemyndigende myn-

dighed med hensyn til tredjepartsverifi-

cering mv. at have visse mindre stats-

lige økonomiske konsekvenser. Endelig

vurderes lovforslaget i begrænset om-

fang at have konsekvenser for sags-

mængden hos politiet, anklagemyndig-

Side 96/184

UDKAST

heden og domstolene, da der med lov-

forslaget fastsættes supplerende straf-

bestemmelser til ecodesignforordnin-

gen. De økonomiske konsekvenser for

staten ved håndhævelse af ecodesign-

krav fastsat efter ecodesignforordnin-

gen indebærer statsfinansielle merud-

gifter til årsværk på 1,9 mio. kr. i 2025,

4,6 mio. kr. i 2026 og 6,1 mio. kr. i

2027.

Implemente-

ringskonse-

kvenser for stat,

kommuner og

regioner

Ingen

Det vurderes, at der vil være imple-

menteringskonsekvenser for staten,

særligt i forbindelse med håndhævelse

af nye krav vedtaget i henhold til

ecodesignforordningen. Det vurderes

bl.a. at kunne omfatte opkvalificering

af kompetencer hos markedsovervåg-

ningsmyndigheden. Endvidere skal der

etableres en model for håndhævelse af

nye krav om grønne offentlige udbud.

Etablering af bemyndigende myndig-

hed med hensyn til tredjepartsverifice-

ring mv., vurderes yderligere at kunne

have implementeringsmæssige konse-

kvenser for staten.

Økonomiske

konsekvenser

for erhvervsli-

vet m.v.

Det kan forventes, at de nye hånd- Det forventes, at der vil være begræn-

hævelsesbestemmelser vil have po- sede økonomiske konsekvenser for er-

sitive økonomiske konsekvenser hvervslivet, herunder som led i hånd-

for virksomheder, som overholder hævelse af nye krav vedtaget i henhold

de krav, der vil følge af ecodesign- til ecodesignforordningen. Krav om, at

forordningen, som led i at ulovlige produktinformation skal fremgå på

produkter fjernes fra markedet.

dansk vil også i begrænset omgang

kunne føre til økonomiske konsekven-

ser for erhvervslivet.

Ingen

Lovforslaget vurderes at medføre admi-

nistrative konsekvenser i form af om-

kostninger for erhvervslivet. De admi-

nistrative konsekvenser følger af Sik-

kerhedsstyrelsens løbende kontrol af

Administrative

konsekvenser

for erhvervsli-

vet m.v.

Side 97/184

UDKAST

produktsager og markedsovervågnings-

tilsyn. Derudover vil der være årlige

kontroller, hvor virksomheder løbende

skal stille sit produkt til rådighed til

kontrol samt betale dertilhørende trans-

portomkostninger.

De samlede administrative konsekven-

serne vurderes ikke at overstiger baga-

telgrænsen for forelæggelsen for Rege-

ringens økonomiudvalg på 4 mio. kr.

Lovforslaget giver endvidere hjemmel

til udstedelse af bekendtgørelser, som

indebærer administrative konsekvenser

for erhvervslivet, men disse kan ikke

kvantificeret på nuværende tidspunkt

før den nærmere udmøntning.

Administrative

konsekvenser

for borgerne

Ingen

Klimamæssige Lovforslaget forventes i sig selv

konsekvenser ikke at have direkte nationale kli-

mamæssige konsekvenser. Såfremt

effektiv håndhævelse af krav efter

ecodesign-forordningen leder til et

lavere energiforbrug i Danmark,

kan der såfremt dette leder til min-

dre fossil energiproduktion i Dan-

mark være indirekte CO2-reduktio-

ner forbundet med lovforslaget.

Miljø- og natur- Lovforslaget forventes ikke i sig

mæssige konse- selv at have direkte miljø- og na-

kvenser

turmæssige konsekvenser. I det

omfang effektiv håndhævelse af

krav efter ecodesignforordningen

fører til, at produkter, som ikke

Ingen

Side 98/184

UDKAST

overholder de gældende ecodesign-

krav ændres, så det overholder kra-

vene, eller fjernes fra markedet, vil

det kunne have positive effekter på

miljø og natur.

Forholdet til

EU-retten

Det er med ecodesignforordningen forudsat, at der fastsættes nationale sup-

plerende bestemmelser til forordningen.

Lovforslaget udarbejdes for, at de nødvendige supplerende bestemmelser til

ecodesignforordningen kan fastsættes i dansk ret.

Er i strid med

de fem princip-

per for imple-

mentering af er-

hvervsrettet

EU-regulering

(der i relevant

omfang også

gælder ved im-

plementering af

ikke-erhvervs-

rettet EU-regu-

lering) (sæt X)

[]

Nej

[X]

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Det fremgår af ecodesignlovens § 1, stk. 1, at lovens formål er at fremme

udvikling og anvendelse af energieffektive og miljøvenlige energirelate-

rede produkter med henblik på at begrænse energiforbruget og belastnin-

gen af miljøet i produkternes livscyklus.

Af ecodesignlovens § 1, stk. 2 og 3, fremgår endvidere, at loven finder an-

vendelse på alle former for energirelaterede produkter, der er bragt i om-

sætning, samt komponenter og delkomponenter hertil. Endvidere fremgår,

at loven ikke finder anvendelse på ibrugtagne eksemplarer af et energirela-

teret produkt.

Side 99/184

UDKAST

Det foreslås i

§ 1, stk. 1,

at loven supplerer Europa-Parlamentets og Rådets

forordning 2024/1781/EU af 13. juni 2024 om fastlæggelse af en ramme

for fastsættelse af krav til miljøvenligt design for bæredygtige produkter,

om ændring af direktiv 2020/1828/EU og forordning 2023/1542/EU og om

ophævelse af direktiv 2009/125/EF (ecodesignforordningen), jf. bilag til

denne lov, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning 1020/2019/EU af

20. juni 2019 om markedsovervågning og produktoverensstemmelse og

om ændring af direktiv 2004/42/EF og forordning nr. 765/2008/EF og nr.

305/2011/EU (markedsovervågningsforordningen).

Den foreslåede bestemmelse vil således afgrænse lovens formål til at sup-

plere ecodesignforordningen og markedsovervågningsforordningen.

Ecodesignforordningen gengives i et bilag til loven. I tilknytning hertil er

der indsat en fodnote til lovens titel om, at gengivelsen af forordningsbe-

stemmelser i loven og gengivelsen af ecodesignforordningen i lovens bilag

udelukkende er begrundet i praktiske hensyn og ikke berører forordnin-

gens umiddelbare gyldighed i Danmark.

Bestemmelsen vil medføre, at lovens formål afgrænses til at fastsætte de

nødvendige supplerende bestemmelser til ecodesignforordningen samt til

delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, der vedtages i henhold til

forordningen, og til markedsovervågningsforordningen for så vidt angår

den foreslåede lovs anvendelsesområde.

Det foreslås i § 1,

stk. 2,

at loven finder anvendelse på produkter, der brin-

ges i omsætning eller tages i brug, herunder komponenter og mellempro-

dukter, som er omfattet af ecodesignforordningen samt delegerede retsak-

ter, der er vedtaget i henhold til ecodesignforordningen.

Den foreslåede bestemmelse vil afgrænse lovens anvendelsesområde i

overensstemmelse med ecodesignforordningen. Af ecodesignforordnin-

gens artikel 1, stk. 2, følger, at forordningen finder anvendelse på alle fysi-

ske varer, der bringes i omsætning eller tages i brug, herunder komponen-

ter og mellemprodukter. En række produktgrupper er dog undtaget fra for-

ordningens anvendelsesområde:

fødevarer som defineret i artikel 2 i forordning nr. 178/2002/EF, jf.

litra a

foder som defineret i artikel 3, nr. 4, i forordning nr. 178/2002/EF, jf.

litra b

Side 100/184

UDKAST

lægemidler som defineret i artikel 1, nr. 2, i direktiv 2001/83/EF, jf.

litra c

veterinærlægemidler som defineret i artikel 4, nr. 1, i forordning

2019/6/EU, jf. litra d

levende planter, dyr og mikroorganismer, jf. litra e

produkter af menneskelig oprindelse, jf. litra f

produkter af planter og dyr, der er direkte forbundet med deres fremti-

dige reproduktion, jf. litra g

køretøjer som omhandlet i artikel 2, stk. 1, i forordning

nr. 167/2013/EU, i artikel 2, stk. 1, i forordning nr. 168/2013/EU og i

artikel 2, stk. 1, i forordning 2018/858/EU, for så vidt angår de pro-

duktaspekter, for hvilke der er fastsat krav i sektorspecifikke EU-rets-

akter, der finder anvendelse på disse køretøjer, jf. litra h

Bestemmelsen vil medføre, at den foreslåede lovs anvendelsesområde ud-

vides væsentligt set i forhold til den gældende ecodesignlovs anvendelses-

område, som er afgrænset til energirelaterede produkter. Med den foreslå-

ede bestemmelse vil loven således finde anvendelse på produkter, som er

omfattet af ecodesignforordningen samt delegerede retsakter, der er vedta-

get i henhold til forordningen. Det betyder, at loven i overensstemmelse

med forordningens anvendelsesområde vil omfatte alle fysiske varer, der

bringes i omsætning eller tages i brug, herunder komponenter og mellem-

produkter med de undtagelser, som fremgår af forordningen samt den af-

grænsning, der fremgår af delegerede retsakter, der vedtages i henhold til

forordningen.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1. i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til § 2

Den foreslåede § 2 er en videreførelse af ecodesignlovens

§ 3 med mindre

justeringer.

Det fremgår af ecodesignlovens § 3, stk. 1, at klima-, energi- og forsy-

ningsministeren efter forhandling med miljøministeren kan fastsætte regler

med henblik på opfyldelse af Danmarks forpligtelser i henhold til EU-ret-

ten inden for lovens område eller med henblik på at gennemføre eller an-

vende EU-regler om forhold, der er omfattet af denne lov. Af lovens § 3,

stk. 2, fremgår, at ministeren kan fastsætte regler eller træffe beslutninger

Side 101/184

UDKAST

med henblik på at gennemføre eller anvende EU-regler om forhold, der er

omfattet af ecodesignloven.

Det foreslås i

§ 2,

at, klima-, energi- og forsyningsministeren efter for-

handling med miljøministeren kan fastsætte regler eller træffe afgørelse

med henblik på opfyldelse af Danmarks forpligtelser i henhold til EU-ret-

ten inden for lovens område eller med henblik på at gennemføre eller an-

vende EU-regler om forhold, der er omfattet af denne lov.

Bemyndigelsen er en sammenskrivning af tilsvarende bestemmelser i

ecodesignloven. Bemyndigelsen vil kunne benyttes ved vedtagelse af nye

EU-retsakter på området, ændringer i eksisterende retsakter, eller hvis det

viser sig, at der er behov for yderligere regler for at gennemføre eksiste-

rende retsakter, der er af mindre omfang eller overvejende er af teknisk ka-

rakter. Bemyndigelsen vil også kunne benyttes, hvor afgørelser er nødven-

dige for at gennemføre eller anvende bindende og umiddelbart gældende

EU-retsakter på området, herunder forordninger, direktiver, afgørelser og

beslutninger om ecodesign. Det kunne f.eks. være afgørelser om påbud om

at overholde regler inden for lovens område eller om forbud mod salg af

produkter, som ikke er i overensstemmelse med ecodesignkrav som fastsat

i henhold til ecodesignforordningen. Det kan eksempelvis også være regler

om, at overtrædelse af en EU-retsakt eller et forbud eller en undladelse af

at efterkomme et påbud givet af kontrolmyndigheden i den forbindelse,

kan straffes med bøde.

Bestemmelsen vil med mindre justeringer svare til en

videreførelse af til-

svarende bestemmelser i ecodesignloven.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.1. i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger.

Til § 3

Den foreslåede § 3 er en uændret videreførelse af § 8 a i ecodesignloven.

Det fremgår af ecodesignlovens § 8 a, stk. 1, at klima-, energi- og forsy-

ningsministeren kan fastsætte regler om, at nærmere angivne internationale

vedtagelser og tekniske specifikationer vedrørende krav til virksomheder,

anlæg, indretninger og produkter m.v., som der henvises til i regler udstedt

i medfør af denne lov, ikke indføres i Lovtidende. Af lovens § 8 a, stk. 2,

Side 102/184

UDKAST

fremgår, at ministeren kan fastsætte regler om, hvorledes oplysninger om

de internationale vedtagelser og tekniske specifikationer, der ikke indføres

i Lovtidende, kan tilgås, jf. lovens § 8 a, stk. 2.

Det foreslås i

§ 3, stk. 1,

at klima-, energi- og forsyningsministeren kan

fastsætte regler om, at nærmere angivne internationale vedtagelser og tek-

niske specifikationer vedrørende krav til virksomheder, anlæg, indretnin-

ger og produkter m.v., der henvises til i regler udstedt i medfør af denne

lov, ikke indføres i Lovtidende.

Bemyndigelsen vil kunne anvendes efter en konkret vurdering af særligt de

ophavsretlige aspekter.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der i den foreslåede lov vil gi-

ves samme muligheder, som efter ecodesignloven til at fastsætte regler om

at undtage visse nærmere angivne internationale vedtagelser og tekniske

specifikationer fra kravet om indførelse i Lovtidende.

Det foreslås i § 3,

stk. 2,

at klima-, energi- og forsyningsministeren fast-

sætter regler om, hvorledes oplysninger om de internationale vedtagelser

og tekniske specifikationer, der ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, kan

tilgås.

Det forudsættes, at der ved bemyndigelsens anvendelse i hvert enkelt til-

fælde vil blive overvejet, på hvilken måde oplysning om indholdet af for-

skrifterne mest hensigtsmæssigt kan tilgås. Ophavsretlige aspekter fører til,

at det hovedsageligt, men ikke nødvendigvis udelukkende, vil ske ved gen-

nemsyn hos den myndighed, der administrerer området.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der i den foreslåede lov vil gi-

ves samme muligheder, som efter ecodesignloven til at fastsætte regler om,

hvorledes oplysninger om de internationale vedtagelser og tekniske speci-

fikationer ellers kan tilgås.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.2. i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger.

Til § 4

Ecodesignloven indeholder ingen bestemmelser om bemyndigende myn-

dighed med hensyn til overensstemmelsesvurderingsorganer.

Side 103/184

UDKAST

Det foreslås i

§ 4, stk. 1,

at [klima-, energi- og forsyningsministeren og

miljøministeren] [på hver deres område] kan udpege private og offentlige

virksomheder samt offentlige myndigheder til at gennemføre overensstem-

melsesvurderingsopgaver som bemyndiget organ i henhold til ecodesign-

forordningens kapitel IX.

Formålet med bestemmelsen er i overensstemmelse med ecodesignforord-

ningen at fastsætte bestemmelser om bemyndigende myndighed og be-

myndigede organer med hensyn til varetagelse af overensstemmelsesvur-

deringsopgaver. Ved overensstemmelsesvurdering forstås en proces til på-

visning af, om kravene til miljøvenligt design i de relevante delegerede

retsakter vedtaget i henhold til artikel 4 er blevet opfyldt, jf. ecodesignfor-

ordningens artikel 2, nr. 51. Ved overensstemmelsesvurderingsorgan for-

stås endvidere et organ, der udfører overensstemmelsesvurderingsopgaver,

herunder kalibrering, test, certificering og inspektion, jf. ecodesignforord-

ningens artikel 2, nr. 52. Yderligere forstås ved bemyndiget organ, et over-

ensstemmelsesvurderingsorgan, der er bemyndiget i overensstemmelse

med ecodesignforordningens kapitel IX, jf. forordningens artikel 2, nr. 53.

De udpegede bemyndigede organer vil kunne gennemføre de overensstem-

melsesvurderingsopgaver, som fremgår af relevante delegerede retsakter,

der er vedtaget i henhold til forordningens artikel 4. Antallet af overens-

stemmelsesvurderingsorganer, som ønsker at blive et bemyndiget organ

kan således forventes at afhænge af, i hvilket omfang der fastsættes krav

om overensstemmelsesopgaver for bemyndigede organer i de ecodesign-

krav, som Kommissionen kan vedtage i henhold til ecodesignforordnin-

gens artikel 4. Ved krav om overensstemmelsesvurdering af et bemyndiget

organ vil de relevante produkter skulle gennemgå en overensstemmelses-

vurdering af et bemyndiget organ, inden produktet bringes i omsætning el-

ler tages i brug.

En af opgaverne for det bemyndigede organ vil således være at gennem-

føre den relevante procedure for overensstemmelsesvurdering af, om et

produkt er i overensstemmelse med gældende ecodesignkrav før produktet

kan bringes i omsætning. Det vil kunne være efter bestilling fra fabrikan-

ten på de produktområder, hvor det kræves, at et bemyndiget organ gen-

nemfører overensstemmelsesvurderingensproceduren.

Taget ecodesignforordningens brede anvendelsesområde i betragtning fo-

reslås det, at ansvaret som bemyndigende myndighed fordeles mellem

Side 104/184

UDKAST

[Miljøministeriet og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet] ved delega-

tion til relevant myndighed. En sådan fordeling vil ske på baggrund af,

hvilken eller hvilke produktgrupper som den enkelte delegerede retsakt vil

omfatte. Ansvar som bemyndigende myndighed vil således som udgangs-

punkt kunne fordeles til [Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets res-

sort, hvor den delegerede retsakt omfatter energirelaterede produkter. Hvor

den delegerede retsakt omfatter ikke-energirelaterede produkter eller mel-

lemprodukter, vil ansvaret som bemyndigende myndighed som udgangs-

punkt kunne fordeles til Miljøministeriets ressort.]

Bestemmelsen vil supplere ecodesignforordningens artikel 49, stk. 1, hvor-

efter medlemsstaterne skal udpege en bemyndigende myndighed, som er

ansvarlig for at indføre og gennemføre de nødvendige procedurer for vur-

dering og notifikation af overensstemmelsesvurderingsorganer og for at

overvåge de bemyndigede organer.

Det foreslås i § 4,

stk. 2,

at [klima-, energi- og forsyningsministeren og

miljøministeren] kan fastsætte regler [på hver deres område] om udpeg-

ning, herunder om akkreditering, tilsyn og kontrol med bemyndigede orga-

ner, og om hvilke opgaver den bemyndigede skal udføre.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der ved bekendtgørelse vil

skulle fastsættes regler om bemyndigede organer, herunder om udpegning,

hvilke opgaver, det udpegede organ skal udføre, og om kontrol med de be-

myndigede organer.

I det tilfælde det besluttes, at vurdering om overvågning skal udføres af et

nationalt akkrediteringsorgan, vil DANAK benyttes. DANAK er udpeget

som nationalt akkrediteringsorgan, jf. bekendtgørelse nr. 1230 af 11. de-

cember 2009 om udpegning af det nationale akkrediteringsorgan.

Bestemmelsen vil supplere ecodesignforordningens bestemmelser om be-

myndigede organer i forordningens kapitel IX.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.3. i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til § 5

Ecodesignloven indeholder ingen hjemmel til, at kunne fastsætte regler om

sprogkrav til produktoplysninger i medfør af ecodesignkrav.

Side 105/184

UDKAST

Det fremgår af ecodesignlovens § 10, stk. 3, at

en ansvarlige efter lovens

§ 4, dvs. den ansvarlige erhvervsdrivende, som bringer et energirelateret

produkt i omsætning, efter anmodning skal give alle oplysninger, som er

nødvendige for varetagelsen af kontrolmyndighedens opgaver, på et sprog,

der er letforståeligt. Bestemmelsen er nærmere præciseret i ecodesignbe-

kendtgørelsens § 3, stk. 3, ved, at dokumentation for ecodesignkravenes

overholdelse skal udfærdiges på enten dansk, norsk, svensk eller engelsk.

Det foreslås i

§ 5, 1. pkt.,

at klima-, energi- og forsyningsministeren fast-

sætter regler om det sprog, som produktoplysninger i medfør af delegerede

retsakter vedtaget i henhold til ecodesignforordningen, skal fremgå på.

Formålet med bestemmelsen i § 5, 1. pkt. er i overensstemmelse med

ecodesignforordningens artikel 7, stk. 8, samt artikel 27, stk. 7, artikel 29,

stk. 4 og artikel 30, stk. 2, litra b, at fastsætte krav om, hvilket sprog pro-

duktoplysninger målrettet forbrugere og andre aktører i produktets forsy-

ningskæde skal fremgå på, herunder således at de for kunder fremgår på et

letforståelig sprog. Oplysningerne vil bl.a. kunne omhandle produktets

indhold af problematiske stoffer, produktets ydeevne, installering, anven-

delse, vedligeholdelse, reparation, installering af operativsystemer, retur-

nering, demontering, genbrug, istandsættelse, genanvendelse og bortskaf-

felse.

Bestemmelsen vil medføre, at der ved bekendtgørelse vil skulle fastsættes

regler om det sprog, som produktoplysninger, som vil følge af delegerede

retsakter vedtaget i henhold til ecodesignforordningen, skal fremgå på. Be-

myndigelsen forventes anvendt ved, at der ved bekendtgørelse vil stilles

krav om, at disse produktoplysninger skal fremgå på dansk.

Bestemmelsen vil supplere ecodesignforordningens artikel 7, stk. 8, hvoraf

det fremgår, at oplysninger, som ifølge ecodesignkrav vil skulle ledsage et

produkt, skal gives på et for kunder letforståeligt sprog fastsat af den med-

lemsstat, på hvis marked produktet skal gøres tilgængeligt, eller i hvilken

det skal tages i brug. Bestemmelsen vil ligeledes supplere forordningens

artikel 27, stk. 7, artikel 29, stk. 4, og artikel 30, stk. 2, litra b, om importø-

rens og distributørens forpligtelser til at sikre, at et produkt, som er omfat-

tet af ecodesignkrav, ledsages af en brugsanvisning i digitalt format på et

letforståeligt sprog, der fastsat af den pågældende medlemsstat.

Side 106/184

UDKAST

Det foreslås med § 5,

2 pkt.,

at ministeren endvidere fastsætter regler om

sprog, som oplysninger efter kontrolmyndighedens anmodning skal fremgå

på.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at der vil skulle fastsættes

sprogkrav til de oplysninger, herunder dokumentation, som den erhvervs-

drivende, efter kontrolmyndighedens anmodning skal levere.

Bestemmelsen vil medføre, at der ved bekendtgørelse vil skulle fastsættes

regler om det eller de sprog, som oplysningerne, skal fremgå på. Bemyndi-

gelsen forventes anvendt ved, at der ved bekendtgørelse vil stilles krav om,

at disse produktoplysninger skal fremgå på dansk, norsk, svensk eller en-

gelsk, hvilket vil svare til gældende retstilstand efter ecodesignloven.

Bestemmelsen vil supplere ecodesignforordningens artikel 27, stk. 10,

hvorefter fabrikanten, efter kontrolmyndighedens anmodning, skal give in-

formation og dokumentation på et for myndigheden letforståeligt sprog.

Bestemmelsen vil ligeledes supplere forordningens artikel 28, stk. 2, litra

c, og artikel 29, stk. 8, om tilsvarende forpligtelser, som påhviler importø-

ren og distributøren. Bestemmelsen vil yderligere supplere forordningens

artikel 44, stk. 2, om EU-overensstemmelseserklæringens oversættelse til

det eller de sprog, der kræves af den medlemsstat, på hvis marked produk-

tet bringes i omsætning eller gøres tilgængeligt. Bestemmelsen vil herud-

over supplere markedsovervågningsforordningens artikel 4, stk. 3, litra b,

om erhvervsdrivendes forpligtelse efter markedsovervågningsmyndighe-

dens anmodning at give information og dokumentation på et sprog, der er

letforståeligt for myndigheden. Desuden supplerer den forordningens arti-

kel 5, stk. 2, hvorefter den bemyndigede repræsentant på anmodning skal

give markedsovervågningsmyndighederne en kopi af fuldmagten på et af

markedsovervågningsmyndigheden fastsat EU-sprog.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.4. i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger.

Til § 6

Den foreslåede § 6 er en videreførelse af bestemmelserne i ecodesignlo-

vens § 10 med visse justeringer.

Side 107/184

UDKAST

Det fremgår af ecodesignlovens § 10, stk. 1, at erhvervsministeren eller

den, ministeren bemyndiger hertil, fører kontrol med overholdelse af

ecodesignloven, regler fastsat i medfør af loven og gennemførelsesforan-

staltninger vedtaget i henhold til ecodesigndirektivet. Endvidere fremgår,

at erhvervsministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, fører kontrol

med, at et energirelateret produkt er i overensstemmelse med de krav, der

er fastsat i loven, regler fastsat i medfør af loven eller en gennemførelses-

foranstaltning, og påser, at et energirelateret produkt er i overensstem-

melse med overensstemmelseserklæringen efter lovens § 7, stk. 1.

Af lovens § 10, stk. 2, fremgår, at kontrolmyndigheden, hvis den i forbin-

delse med kontrol efter stk. 1 får begrundet mistanke om, at et energirela-

teret produkt ikke er i overensstemmelse med regler i medfør af loven eller

en gennemførelsesforanstaltning, skal underrette den ansvarlige efter lo-

vens § 4 hurtigst muligt herom.

Det foreslås i

§ 6, stk. 1,

at Sikkerhedsstyrelsen fører kontrol med overhol-

delse af regler i denne lov, regler fastsat i medfør af denne lov, i ecode-

signforordningen samt i delegerede retsakter og i gennemførelsesretsakter,

vedtaget i henhold til ecodesignforordningen, og i markedsovervågnings-

forordningen, for så vidt angår denne lovs anvendelsesområde, jf. dog stk.

2 [og 3].

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at bestemmelserne i ecodesign-

lovens § 10, stk. 1, videreføres, således at Sikkerhedsstyrelsen vil føre

kontrol med forpligtelser med hensyn til ecodesignkrav og hertil relaterede

krav efter den foreslåede lovs anvendelsesområde. Det vil omfatte kontrol

med, at produkter er i overensstemmelse med ecodesignkrav og hertil rela-

terede krav som f.eks. dokumentation af overensstemmelse, det digitale

produktpas og indlæsning af oplysninger om det digitale produktpas i det

Sikkerhedsstyrelsen vil herefter være kontrolmyndighed både med hensyn

til forpligtelser relateret til ecodesignkrav, som følger af ecodesignloven

og gennemførelsesforanstaltninger, der er vedtaget i henhold til ecodesign-

direktivet, og med hensyn til forpligtelser relateret til ecodesignkrav, som

følger af den foreslåede lovs anvendelsesområde, herunder også ecode-

signforordningen.

Kontrolopgaven vil fortsat skulle varetages ud fra en risikobaseret tilgang,

hvor der tages hensyn til erhvervsdrivendes interesser og begrænsning af

Side 108/184

UDKAST

byrder til det, der er nødvendigt for gennemførelsen af omkostnings- og

måleffektiv kontrol. Beslutningen om at foretage kontrol kan træffes på

grundlag af myndighedens egen vurdering, meddelelser fra Kommissionen

eller andre medlemsstater. Til varetagelse af kontrolopgaven kan Sikker-

hedsstyrelsen i overensstemmelse med markedsovervågningsforordningens

artikel 14, stk. 5, anvende alle oplysninger, dokumenter, resultater, erklæ-

ringer eller efterretninger som dokumentation til undersøgelser, uanset i

hvilket format og det medium, de er lagret på.

Bestemmelsen vil supplere markedsovervågningsforordningens artikel 10,

stk. 2, hvorefter medlemsstaterne skal udpege en eller flere markedsover-

vågningsmyndigheder på sit område og underrette Kommissionen samt de

øvrige medlemsstater herom.

Det foreslås i § 6,

stk. 2,

at [klima-, energi- og forsyningsministeren og

miljøministeren på hver deres område] fører kontrol med bemyndigede or-

ganer, jf. § 4.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, [at klima-, energi- og forsy-

ningsministeren og miljøministeren] ved delegation til relevant myndighed

vil føre kontrol med bemyndigede organer, der af [klima-, energi- og for-

syningsministeren og miljøministeren på hver deres område] ved delega-

tion kan udpeges til at gennemføre overensstemmelsesvurderingsopgaver

som bemyndiget organ i henhold til ecodesignforordningens kapitel IX.

Det foreslås i § 6,

stk. 3,

at [miljøministeren] fører kontrol med overhol-

delse af regler om grønne offentlige udbud fastsat i gennemførelsesretsak-

ter, der vedtages i henhold til ecodesignforordningens artikel 65.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at [miljøministeren] ved delega-

tion til X vil føre kontrol med ordregivende myndigheders og ordregivende

enheders overholdelse af minimumskrav til grønne offentlige udbud som

fastsat ved gennemførelsesretsakt vedtaget i henhold til ecodesignforord-

ningens artikel 65.

Minimumskravene vil omhandle ordregivende myndigheders og ordregi-

vende enheders tildeling af offentlige kontrakter i overensstemmelse med

direktiv 2014/24/EU eller 2014/25/EU ved indkøb af varer, der er omfattet

af delegerede retsakter vedtaget i henhold til forordningens artikel 4, eller

for bygge- og anlægsarbejder eller tjenesteydelser, hvis disse varer anven-

des til aktiviteter, der udgør genstanden for disse kontrakter. Kommissio-

nen vil ved gennemførelsesretsakter fastsætte minimumskravene i form af

Side 109/184

UDKAST

tekniske specifikationer, tildelingskriterier, betingelser for kontraktens ud-

førelse eller mål. Minimumskravene vil fastsættes i forbindelse med pro-

duktaspekterne, som behandles i den delegerede retsakt vedtaget i henhold

til forordningens artikel 4, der finder anvendelse på de pågældende pro-

duktgrupper, alt efter hvad der er relevant for disse produktgrupper.

Kontrolopgaven vil varetages ud fra en risikobaseret tilgang, hvor der vil

tages hensyn til det, der vurderes nødvendigt for at gennemføre en omkost-

nings- og måleffektiv kontrol.

Det foreslås i § 6,

stk. 4,

at [miljøministeren] kan fastsætte regler om kon-

trol med ordregivende myndigheders og ordregivende enheders overhol-

delse af regler om grønne offentlige udbud, herunder om anmodning om

oplysninger og om påbud, jf. stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at [miljøministeren] ved be-

kendtgørelse vil kunne fastsætte nærmere regler om den kontrol, der vil fø-

res med ordregivende myndigheders og ordregivende enheders overhol-

delse af regler om grønne offentlige udbud. Det kan f.eks. omhandle regler

om anmodning om oplysninger og regler om påbud om at overholde krav

om grønne offentlige udbud som fastsat ved gennemførelsesretsakt i hen-

hold til ecodesignforordningens artikel 65. Det forventes at kontrolmyn-

digheden i vidt omfang vil kunne føre kontrol med overholdelse af krav

om grønne offentlige udbud med udgangspunkt i offentliggjort information

i udbudsdatabasen Tenders Electronic Daily (TED).

Med hensyn til bemærkningerne til § 6 henvises der i øvrigt til afsnit 3.3.1.

i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 7

Den foreslåede § 7 er en videreførelse af bestemmelserne i ecodesignlo-

vens § 10 med visse justeringer.

Af ecodesignlovens § 10, stk. 3, fremgår, at den ansvarlige efter lovens §

4, som bringer et energirelateret produkt i omsætning, efter anmodning

skal give alle oplysninger, som er nødvendige for varetagelsen af kontrol-

myndighedens opgaver efter stk. 1, på et sprog, der er letforståeligt. Oplys-

ningerne vil kunne omfatte relevante dokumenter, tekniske specifikationer,

Side 110/184

UDKAST

data, oplysninger om overensstemmelse og tekniske aspekter ved produk-

tet, herunder ligeledes adgang til indlejret software, oplysninger, som er

nødvendige for at kunne fastslå ejerskabet af en onlinegrænseflade, eller

relevante oplysninger om forsyningskæden, nærmere detaljer for distributi-

onsnettet, mængder af produkter på markedet og andre produktmodeller,

der har de samme tekniske egenskaber som det pågældende produkt.

Af lovens § 10, stk. 4, fremgår endvidere, at enhver, som markedsfører el-

ler erhvervsmæssigt ibrugtager et energirelateret produkt, efter anmodning

skal give alle oplysninger, som er nødvendige for at kunne afgøre, hvem

der er ansvarlig for produktet, jf. § 4. Oplysningerne vil kunne omfatte re-

levante dokumenter, tekniske specifikationer, data, oplysninger om over-

ensstemmelse og tekniske aspekter ved produktet, herunder ligeledes ad-

gang til indlejret software, oplysninger, som er nødvendige for at kunne

fastslå ejerskabet af en onlinegrænseflade, eller relevante oplysninger om

forsyningskæden, nærmere detaljer for distributionsnettet, mængder af

produkter på markedet og andre produktmodeller, der har de samme tekni-

ske egenskaber som det pågældende produkt.

Det foreslås i § 7,

stk. 1,

at den erhvervsdrivende, der er ansvarlig i hen-

hold til ecodesignforordningen, efter anmodning skal give alle oplysnin-

ger, som er nødvendige for Sikkerhedsstyrelsens varetagelse af kontrol ef-

ter § 6, stk. 1, på et sprog, der er letforståeligt, herunder til afgørelse af, om

et forhold hører under lovens område.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at bestemmelsen i ecodesignlo-

vens § 10, stk. 3, videreføres, således at Sikkerhedsstyrelsen kan anmode

den ansvarlige erhvervsdrivende om alle de oplysninger, som er nødven-

dige for Sikkerhedsstyrelsens varetagelse af kontrolopgaven. Den ansvar-

lige erhvervsdrivende vil ligeledes skulle give Sikkerhedsstyrelsen disse

oplysninger på et for Sikkerhedsstyrelsen letforståeligt sprog.

Bestemmelsen skal ses i forlængelse af den foreslåede § 6, stk. 1. Endvi-

dere skal den ses i sammenhæng med den foreslåede bemyndigelse i § 5,

2. pkt., hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren vil fastsætte reg-

ler om sprog, som oplysninger efter kontrolmyndighedens anmodning skal

fremgå på.

Oplysningerne vil ikke være afgrænset til, men vil kunne omhandle tekni-

ske specifikationer, data, oplysninger om overensstemmelse og tekniske

Side 111/184

UDKAST

aspekter ved produktet, inklusive adgang til indlejret software, oplysnin-

ger, som er nødvendige for at kunne fastslå ejerskabet af en onlinegrænse-

flade, eller relevante oplysninger om forsyningskæden, nærmere detaljer

for distributionsnettet, mængder af produkter på markedet og andre pro-

duktmodeller, der har de samme tekniske egenskaber, som det pågældende

produkt m.v. Oplysningerne vil kunne indhentes uanset form og format og

uanset eventuelt lagringsmedium og sted. I overensstemmelse med gæl-

dende praksis vil der endvidere ikke pålægges de forpligtede unødige ad-

ministrative byrder.

Med hensyn til offentliggørelse af oplysninger og materiale, som kontrol-

myndigheden har modtaget, vil kontrolmyndigheden være begrænset af de

almindelige regler om tavshedspligt efter forvaltningslovens § 27. Modta-

gene oplysninger vil endvidere skulle behandles under iagttagelse af reg-

lerne i retssikkerhedsloven.

Den foreslåede bestemmelse gengiver med visse sproglige tilpasninger for-

pligtelserne om efter markedsovervågningsmyndighedernes anmodning at

udlevere information og dokumentation, jf. markedsovervågningsforord-

ningens artikel 4, stk. 3, litra b, og artikel 5, stk. 2. Bestemmelsen supple-

rer også markedsovervågningsforordningens artikel 14, stk. 4, litra a-c, om

at markedsovervågningsmyndighederne mindst skal have beføjelse til at

pålægge erhvervsdrivende at udlevere relevant information og dokumenta-

tion m.v. om et produkt, relevante oplysninger om forsyningskæden, distri-

butionsnettet og mængder af produkter på markedet og andre produktmo-

deller, og oplysninger for at kunne fastslå ejerskabet til et websted.

Det foreslås i § 7,

stk. 2,

at enhver, som markedsfører eller erhvervsmæs-

sigt ibrugtager et produkt, efter Sikkerhedsstyrelsens anmodning skal give

alle oplysninger, som er nødvendige for at kunne afgøre, hvem der er den

erhvervsdrivende, der i henhold til ecodesignforordningen er ansvarlig for

produktet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at bestemmelsen i ecodesignlo-

vens § 10, stk. 4, videreføres, således at Sikkerhedsstyrelsen kan anmode

enhver, som markedsfører eller erhvervsmæssigt ibrugtager et produkt, om

at skulle give alle oplysninger, som er nødvendige for at kunne afgøre,

hvem der er den ansvarlige erhvervsdrivende for et produkt. Bestemmelsen

vil således rette sig til en bredere kreds end den foreslåede § 7, stk. 2, som

den skal ses i forlængelse af.

Side 112/184

UDKAST

Oplysningerne vil ikke være afgrænset til, men vil kunne omhandle tekni-

ske specifikationer, data, oplysninger om overensstemmelse og tekniske

aspekter ved produktet, inklusive adgang til indlejret software, oplysnin-

ger, som er nødvendige for at kunne fastslå ejerskabet af en onlinegrænse-

flade, eller relevante oplysninger om forsyningskæden, nærmere detaljer

for distributionsnettet, mængder af produkter på markedet og andre pro-

duktmodeller, der har de samme tekniske egenskaber, som det pågældende

produkt m.v. De vil kunne indhentes uanset form og format og uanset

eventuelt lagringsmedium og sted. I overensstemmelse med gældende

praksis vil der endvidere ikke pålægges de forpligtede unødige administra-

tive byrder.

Med hensyn til offentliggørelse af oplysninger og materiale, som kontrol-

myndigheden har modtaget, vil kontrolmyndigheden være begrænset af de

almindelige regler om tavshedspligt efter forvaltningslovens § 27. Mod-

tagne oplysninger vil endvidere skulle behandles under iagttagelse af reg-

lerne i retssikkerhedsloven.

Der vil i overensstemmelse med gældende praksis ikke pålægges de for-

pligtede unødige administrative byrder, og kontrolmyndigheden vil ikke

kunne anmode om oplysninger fra en erhvervsdrivende, som går videre

end det, den erhvervsdrivende efter de gældende regler om ecodesign og

lovforslaget er forpligtet til eller kan forventes at være i besiddelse af.

Bestemmelsen vil supplere markedsovervågningsforordningens artikel 14,

stk. 4, litra a-c, om at markedsovervågningsmyndighederne mindst skal

have beføjelse til at pålægge erhvervsdrivende at udlevere relevant infor-

mation og dokumentation m.v. om et produkt, relevante oplysninger om

forsyningskæden, distributionsnettet og mængder af produkter på markedet

og andre produktmodeller, og oplysninger for at kunne fastslå ejerskabet

til et websted.

Med hensyn til bemærkningerne til § 7 henvises der i øvrigt til afsnit 3.3.2.

i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 8

Den foreslåede § 8 er en videreførelse af bestemmelserne i § 10 a i ecode-

signloven.

Side 113/184

UDKAST

Det fremgår af ecodesignlovens § 10 a, stk. 1, at kontrolmyndigheden i

kontroløjemed kan indsamle og behandle, herunder samkøre, oplysninger

fra andre offentlige myndigheder og fra offentligt tilgængelige kilder. Af

lovens

§ 10 a, stk. 2

, fremgår, at kontrolmyndigheden i kontroløjemed

kan behandle, herunder samkøre, oplysninger, som myndigheden ud over

de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, er i besiddelse af. Endvidere fremgår af

lovens § 10 a, stk. 3, at kontrolmyndigheden i kontroløjemed kan indsamle

og behandle, herunder samkøre, ikkeoffentligt tilgængelige oplysninger fra

offentlige og private virksomheder og erhvervs- eller forbrugerorganisatio-

ner.

Det foreslås i

§ 8, stk. 1,

at Sikkerhedsstyrelsen i kontroløjemed kan ind-

samle og behandle, herunder samkøre, oplysninger fra andre offentlige

myndigheder og fra offentligt tilgængelige kilder.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at bestemmelsen i ecodesignlo-

vens § 10 a, stk. 1, videreføres til den foreslåede lovs område.

Bestemmelsen vil alene kunne anvendes i det omfang, at indsamling og

behandling er relevant og proportional i forhold til kontrolmyndighedens

kontrolopgaver. Det forventes, at der vil være tale om oplysninger om

virksomheder og almindelige personoplysninger om enkeltmandsvirksom-

heder, men bestemmelsen foreslås ikke begrænset hertil. Behandlingen vil

kunne omhandle kontrolmyndighedens samkøring af oplysninger i kontrol-

øjemed, blandt andet som udgangspunkt for risikobaseret kontrol. Samkø-

ring af oplysninger vil således kunne bidrage til at kvalificere risikobille-

det, så kontrolmyndigheden vil være i stand til mere præcist at vurdere,

hvilke kontrolforanstaltninger der vil være mest effektive og proportionale

på et givent område.

Indhentelse, behandling og samkøring af eventuelle personoplysninger vil

ske under hensyntagen til databeskyttelsesreglerne. Indsamling og samkø-

ringen af data vil ske under hensyntagen til forvaltningslovens § 32 om

forbuddet mod, at den, der virker inden for den offentlige forvaltning,

skaffer sig fortrolige oplysninger, som ikke er af betydning for udførelsen

af den pågældendes arbejde.

Det foreslås i § 8,

stk. 2,

at Sikkerhedsstyrelsen i kontroløjemed kan be-

handle, herunder samkøre, oplysninger, som myndigheden ud over de til-

fælde, der er nævnt i stk. 1, er i besiddelse af.

Side 114/184

UDKAST

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at bestemmelsen i ecodesignlo-

vens § 10 a, stk. 2, videreføres til den foreslåede lovs område.

Det vil f.eks. kunne omfatte oplysninger, som erhvervsdrivende har indbe-

rettet til kontrolmyndigheden som følge af eventuelle indberetningspligter

i lovgivning, eller det kan være kontrolsager, hvor kontrolmyndigheden

har indsamlet oplysninger fra erhvervsdrivende. Bestemmelsen vil inde-

bære, at kontrolmyndigheden fortsat kan anvende eksisterende oplysninger

til at styrke myndighedens kontrol og markedsovervågning også på tværs

af kontrolmyndighedens områder.

Indhentelse, behandling og samkøring af eventuelle personoplysninger vil

ske under hensyntagen til databeskyttelsesreglerne. Indsamling og samkø-

ringen af data vil ske under hensyntagen til forvaltningslovens § 32 om

forbud mod, at den, der virker inden for den offentlige forvaltning, skaffer

sig fortrolige oplysninger, som ikke er af betydning for udførelsen af den

pågældendes arbejde.

Det foreslås i § 8,

stk. 3,

at Sikkerhedsstyrelsen i kontroløjemed kan ind-

samle og behandle, herunder samkøre, ikkeoffentligt tilgængelige oplys-

ninger fra offentlige og private virksomheder og erhvervs- eller forbruger-

organisationer.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at bestemmelsen i ecodesignlo-

vens § 10 a, stk. 3, videreføres til den foreslåede lovs område.

Bestemmelsen vil medføre, at kontrolmyndigheden vil kunne indhente

data, som f.eks. kan indgå i risikomodeller til brug for planlægning af en

effektiv markedsovervågning som led i at kontrolindsatsen primært skal

rettes derhen, hvor regelefterlevelsen er lavest, eller hvor risikoen er størst.

Det vil kunne omfatte ikke-offentligt tilgængelige oplysninger fra offent-

lige og private virksomheder, erhvervs- eller forbrugerorganisationer, som

vil kunne indhentes og samkøres.

Bestemmelsen skal anvendes under iagttagelse af retssikkerhedslovens

regler, herunder forbuddet mod selvinkriminering, jf. retssikkerhedslovens

§ 10.

Indhentelse, behandling og samkøring af eventuelle personoplysninger vil

ske under hensyntagen til databeskyttelsesreglerne. Indsamling og samkø-

ringen af data vil ske under hensyntagen til forvaltningslovens § 32 om

forbuddet mod, at den, der virker inden for den offentlige forvaltning,

Side 115/184

UDKAST

skaffer sig fortrolige oplysninger, som ikke er af betydning for udførelsen

af den pågældendes arbejde.

Med hensyn til bemærkningerne til § 8 henvises der i øvrigt til afsnit 3.3.2.

i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 9

Den foreslåede § 9 er en videreførelse af bestemmelserne i ecodesignlo-

vens § 7, stk. 2-4 med visse justeringer.

Det fremgår af ecodesignlovens § 7, stk. 2, 1. pkt., at klima-, energi- og

forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at den ansvarlige efter lo-

vens § 4 efter anmodning skal udføre måling og afprøvning af, om et pro-

dukt overholder de fastsatte krav, når forholdene giver anledning hertil i

forbindelse med, at produktet bringes i omsætning eller senere. Det kan

herunder fastsættes, 1) at den ansvarlige efter § 4 skal lade sit produkt ud-

tage til måling og kontrol af en sagkyndig virksomhed eller en godkendt

institution som nævnt i stk. 6, eller 2) at de omhandlede produkter efter an-

modning skal indleveres til et anvist prøvningssted eller afprøves på frem-

stillings-, installations- eller salgsstedet eller andet relevant sted, jf. lovens

§ 7, stk. 2, 2. pkt.

Af ecodesignlovens § 7, stk. 3, fremgår endvidere, at klima-, energi- og

forsyningsministeren kan fastsætte regler om at udtagelse af produkter til

kontrol efter lovens § 7, stk. 2, kan ske ved brug af skjult identitet. Af lo-

vens § 7, stk. 4, fremgår yderligere, at klima-, energi- og forsyningsmini-

steren kan fastsætte regler om, at den ansvarlige efter § 4 skal afholde ud-

gifterne ved udtagelse, måling og kontrol, jf. lovens § 7, stk. 2 og 3.

Bemyndigelserne i § 7, stk. 2-4, er udmøntet i ecodesignbekendtgørelsen.

Det foreslås i

§ 9, stk. 1, 1. pkt.,

at Sikkerhedsstyrelsen som led i sin kon-

trol med overholdelsen af regler i denne lov, regler fastsat i medfør af

denne lov, i ecodesignforordningen samt i delegerede retsakter og i gen-

nemførelsesretsakter, vedtaget i henhold til ecodesignforordningen, og i

markedsovervågningsforordningen, for så vidt angår denne lovs anvendel-

sesområde, kan udtage ethvert produkt, herunder ved brug af skjult identi-

tet.

Side 116/184

UDKAST

Den foreslåede bestemmelse vil medføre en videreførelse af dele af be-

stemmelserne i ecodesignlovens § 7, stk. 2 og 3, dog således at forpligtel-

serne indskrives i loven, og ikke vil forudsætte udmøntning ved bekendt-

gørelse. Med bestemmelsen foreslås således, at kontrolmyndighedens ad-

gang til at udtage produkter, herunder ved brug af skjult identitet vil

fremgå direkte af den foreslåede lov.

Kontrolmyndighedens anmodning om at udføre måling og afprøvning vil

kunne ske som led i en risikobaseret kontrol, hvor det skal være muligt at

udtage f.eks. stikprøver i form af tilfældigt udtagne produkter. Udtagning

af produkter til kontrol forudsætter således ikke, at kontrolmyndigheden

har en grund til at betvivle rigtigheden af en overensstemmelseserklæring,

og foreliggende dokumentation fra producenten ikke vurderes tilstrækkelig

til at bringe en afklaring.

Kontrollen vil kunne iværksættes på initiativ af kontrolmyndigheden eller

på baggrund af anden information, f.eks. fra Kommissionen eller et andet

EU-medlemsland. Den anmodede kontrol vil kunne omfatte kontrol af tek-

nisk dokumentation eller kontrolmålinger for udvalgte produkter. Kontrol-

målingerne vil blive tilrettelagt ved udvælgelse af et mindre antal eksem-

plarer.

Bestemmelsen vil endvidere have til hensigt at sikre, at kontrolmyndighe-

den kan udtage produkter og udføre kontrol under skjult identitet med hen-

blik på at kunne vurdere, om et produkt er i overensstemmelse med reg-

lerne. Bestemmelsen har særlig til formål at imødekomme vanskeligheder

ved udtagning af kontrol fra webbutikker. Ved skjult identitet menes situa-

tioner, hvor myndigheden køber et produkt uden at give sig til kende eller

identificere sig som kontrolmyndighed i forbindelse med købet, f.eks. ved

køb foretaget i en medarbejders navn, ved brug af et særligt kreditkort, ved

opgivelse af en anden mailadresse eller ved at få sendt produktet til en an-

den adresse end kontrolmyndighedens officielle postadresse.

Udtagning fra ikke-offentligt tilgængelige lokaliteter kræver særskilt hjem-

mel. Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede § 11, stk. 3.

Bestemmelsen vil supplere markedsovervågningsforordningens artikel 14,

stk. 4, litra j, om, at markedsovervågningsmyndighederne mindst skal have

beføjelse til at erhverve produktprøver, herunder under en skjult identitet,

til at kontrollere disse prøver og foretage reverse engineering på dem med

Side 117/184

UDKAST

henblik på at identificere manglende overensstemmelse og indhente doku-

mentation.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med de øvrige bestemmelser i den

foreslåede § 9, herunder stk. 5, hvorefter energi-, forsynings- og klimami-

nisteren fortsat foreslås at kunne fastsætte nærmere regler om bl.a. måling,

produktprøvning og kontrol efter de foreslåede stk. 1-3.

Det foreslås i § 9, stk. 1,

2. pkt.,

at udtagelsen kan foretages af Sikkerheds-

styrelsen uden betaling, eller udgiften kan kræves refunderet fra den er-

hvervsdrivende, der er ansvarlig efter ecodesignforordningen, hvis udta-

gelsen af produktet har nødvendiggjort betaling.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre en videreførelse af dele af be-

stemmelserne i ecodesignlovens § 7, stk. 2 og 4, dog således at forpligtel-

serne indskrives i loven, og ikke vil forudsætte udmøntning ved bekendt-

gørelse. Med bestemmelsen foreslås således, at den,

der er ansvarlig for

produktet, uden betaling skal lade sit produkt udtage af Sikkerhedsstyrel-

sen, eller at Sikkerhedsstyrelsen kan

kræve udgiften refunderet fra den er-

hvervsdrivende, der er ansvarlig efter ecodesignforordningen, hvis udta-

gelsen af produktet har nødvendiggjort betaling. Dette vil også svare til de

bestemmelser om betaling og refundering, som følger af lov om produkter

og markedsovervågning.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med de øvrige foreslåede bestem-

melser i § 9, herunder stk. 4, om, at Sikkerhedsstyrelsen kan kræve om-

kostninger forbundet med måling og afprøvning refunderet fra den er-

hvervsdrivende, der er ansvarlig efter ecodesignforordningen, i tilfælde af,

at der er truffet afgørelse om manglende overholdelse, samt stk. 5, hvoref-

ter energi-, forsynings- og klimaministeren fortsat foreslås at kunne fast-

sætte nærmere regler om bl.a. måling, produktprøvning og kontrol til de

foreslåede stk. 1-3, og opgørelse af de udgifter, som den erhvervsdrivende,

der er ansvarlig efter ecodesignforordningen, skal afholde.

Det foreslås i § 9, stk.

2, 1. pkt.,

at den erhvervsdrivende, der er ansvarlig i

henhold til ecodesignforordningen, efter anmodning fra Sikkerhedsstyrel-

sen skal udføre måling og afprøvning af, om dennes produkter overholder

reglerne i denne lov, regler fastsat i medfør af denne lov, i ecodesignfor-

ordningen samt i delegerede retsakter og i gennemførelsesretsakter, vedta-

get i henhold til ecodesignforordningen, og i markedsovervågningsforord-

ningen, for så vidt angår denne lovs anvendelsesområde.

Side 118/184

UDKAST

Den foreslåede bestemmelse vil medføre en videreførelse af dele af be-

stemmelserne i ecodesignlovens § 7, stk. 2, dog således at forpligtelserne

indskrives i loven, og ikke vil forudsætte udmøntning ved bekendtgørelse.

Med bestemmelsen foreslås således, at anmodningsreglen vil fremgå di-

rekte af den foreslåede lov. Efter bestemmelsen kan kontrolmyndigheden

anmode den ansvarlige erhvervsdrivende om selv at udføre måling og af-

prøvning af, om dennes produkter overholder reglerne.

Kontrolmyndighedens anmodning vil forudsætte, at kontrolmyndigheden

har taget stilling til, at den erhvervsdrivende reelt set vil have mulighed for

og vil være egnet til at udføre en måling eller afprøvning af det pågæl-

dende produkt, herunder med hensyn til tilgang til værktøjer, måleinstru-

menter og ekspertise.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med de øvrige bestemmelser i den

foreslåede § 9, herunder stk. 5, hvorefter energi-, forsynings- og klimami-

nisteren fortsat foreslås at kunne fastsætte nærmere regler om bl.a. måling,

produktprøvning og kontrol efter de foreslåede stk. 1-3.

Det foreslås i § 9, stk. 2,

2. pkt.,

at den erhvervsdrivende står for eventuelle

udgifter forbundet med måling og afprøvning.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre en videreførelse af dele af be-

stemmelserne i ecodesignlovens § 7, stk. 2 og 4, dog således at forpligtel-

serne indskrives i loven, og ikke vil forudsætte udmøntning ved bekendt-

gørelse. Med bestemmelsen foreslås således, at den,

der er ansvarlig for

produktet, skal stå

for eventuelle udgifter forbundet med måling og afprøv-

ning. Dette vil også svare til de bestemmelser om betaling og refundering

på produktområdet, som følger af lov om produkter og markedsovervåg-

ning.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med de øvrige foreslåede bestem-

melser i § 9, herunder stk. 4, om, at Sikkerhedsstyrelsen kan kræve om-

kostninger forbundet med måling og afprøvning refunderet fra den er-

hvervsdrivende, der er ansvarlig efter ecodesignforordningen, i tilfælde af

at der er truffet afgørelse om manglende overholdelse, samt stk. 5, hvoref-

ter energi-, forsynings- og klimaministeren fortsat foreslås at kunne fast-

sætte nærmere regler om bl.a. måling, produktprøvning og kontrol til de

foreslåede stk. 1-3, og opgørelse af de udgifter, som den erhvervsdrivende,

der er ansvarlig efter ecodesignforordningen, skal afholde.

Side 119/184

UDKAST

Det foreslås i § 9,

stk. 3, 1. pkt.

at den erhvervsdrivende, der er ansvarlig

efter ecodesignforordningen, efter anmodning fra Sikkerhedsstyrelsen skal

indlevere sit produkt til et anvist prøvningssted eller få det afprøvet på

fremstillings-, installations- eller salgsstedet eller andet relevant sted.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre en videreførelse af dele af be-

stemmelserne i ecodesignlovens § 7, stk. 2, dog således at forpligtelserne

indskrives i loven, og ikke vil forudsætte udmøntning ved bekendtgørelse.

Med bestemmelsen foreslås således, at anmodningsreglen vil fremgå di-

rekte af den foreslåede lov. Efter bestemmelsen kan kontrolmyndigheden

anmode den ansvarlige erhvervsdrivende om at indlevere sit produkt til et

anvist prøvningssted eller få det afprøvet på fremstillings-, installations-

eller salgsstedet eller andet relevant sted.

Bestemmelsen vil give en fleksibilitet med hensyn til prøvningsstedet,

hvilket vil kunne begrænse de omkostninger, der er forbundet med afprøv-

ningen, for både den erhvervsdrivende og for kontrolmyndigheden.

Kontrollen vil kunne iværksættes på initiativ af kontrolmyndigheden eller

på baggrund af anden information, f.eks. fra Kommissionen eller et andet

EU-medlemsland. Den anmodede kontrol vil kunne omfatte kontrol af tek-

nisk dokumentation eller kontrolmålinger for udvalgte produkter. Kontrol-

målingerne vil blive tilrettelagt ved udvælgelse af et mindre antal eksem-

plarer.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med de øvrige bestemmelser i den

foreslåede § 9, herunder stk. 5, hvorefter energi-, forsynings- og klimami-

nisteren fortsat foreslås at kunne fastsætte nærmere regler om bl.a. måling,

produktprøvning og kontrol efter de foreslåede stk. 1-3.

Det foreslås i § 9, stk. 3,

2. pkt.

at den erhvervsdrivende, som anmodes om

at indlevere produktet, skal afholde udgiften til eventuel fragt til den loka-

litet, Sikkerhedsstyrelsen anviser.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre en videreførelse af dele af be-

stemmelserne i ecodesignlovens § 7, stk. 2 og 4, dog således at forpligtel-

serne indskrives i loven, og ikke vil forudsætte udmøntning ved bekendt-

gørelse. Med bestemmelsen foreslås således, at den,

der er ansvarlig for

produktet, skal stå

for udgiften til eventuel fragt til den lokalitet, Sikker-

hedsstyrelsen anviser til produktet afprøvning. Dette vil også svare til de

bestemmelser om betaling på produktområdet, som følger af lov om pro-

dukter og markedsovervågning.

Side 120/184