Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
KEF Alm.del Bilag 377
Offentligt
2897259_0001.png
Til:
-
-
-
Energistyrelsen
Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg
Ordførerne i forligskredsen bag
Opfølgende aftale ifm. klima-
aftale om grøn strøm og varme 2022 af 1. juli 2024
Høringssvar fra Fors A/S
journalnr. 2024-7178
Høring over forslag til Lov om ændring af lov om varmeforsyning og lov om
planlægning (Gennemsigtighed i varmeforsyningsvirksomheder). Herefter
”lovforslaget”.
Fors A/S er et kommunalt ejet multiforsyningsselskab med forsyningsområde i Holbæk, Lejre og
Roskilde kommuner. Fors-koncernen distribuerer gennem to varmeselskaber
Fors Varme Ros-
kilde A/S og Fors Varme Holbæk A/S
varme til 11.000 kundeforhold.
Fors A/S tilslutter sig bemærkningerne fra Dansk Fjernvarme, og vil i det følgende høringssvar
redegøre for Fors A/S’
supplerende generelle såvel som specifikke bemærkninger til lovforslaget
herunder den konkrete betydning, lovforslaget vil have for Fors A/S’ aktiviteter.
Generelle bemærkninger
Fors A/S ser generelt positivt på det overordnede formål med tiltagene i Klimaaftale om grøn
strøm og varme 2022 (herefter klimaaftalen 2022),
nemlig at ”give bedre vilkår for investeringer
i den grønne omstilling, sikre en hurtig udrulning af grøn varme og øge forbrugerbeskyttelsen”
1
. Det er i samfundets interesse, at fjernvarme (og grøn omstilling i almindelighed) udrulles un-
der hensyntagen til økonomisk bæredygtighed for selskab såvel som forbruger. Det kræver gen-
nemsigtige og stabile reguleringsmæssige rammer til fordel for både aftager og branche. Fjern-
varme er en kollektiv varmeløsning, hvor forbrugerne bærer omkostninger og risiko i fællesskab,
hvorfor løsningen kræver kollektiv opbakning for at give mening. Den fornødne opbakning kan
kun opnås gennem transparens, troværdighed og prisstabilitet. Hos Fors A/S læser vi i den poli-
tiske aftale såvel som i lovforslaget en intention om at fremme netop disse tre værdier, men
Fors A/S er ikke overbevist om, at lovforslaget leverer på formålet
nogle steder tværtimod.
Dog er Fors A/S enige i, at armslængde, gennemsigtighed og god selskabsledelse er vigtige pa-
rametre for enhver dansk virksomhed og særligt for forsyningsvirksomheder, som dagligt hånd-
terer basale samfundsgoder i form af drikkevand, spildevand, affald og varme. Derfor imødeser
Fors A/S positivt kravet om to uafhængige bestyrelsesmedlemmer i varmeselskaber.
Generelt er Fors A/S ærgerlige over timingen ift. implementeringen af et prisloft. Varmeselska-
ber i hele Danmark har brugt rigtig mange ressourcer på at udarbejde projektforslag for store
og små projekter, efter regeringen instruerede, at alle danskere skulle have klar besked om
fjernvarme. Havde prisloftet væres angivet forud for igangsættelsen af hele branchen, så kunne
mange projekter være blevet på tegnebrættet efter de indledende beregninger, og det kunne
have sparet både samfundet for mange penge såvel som have holdt anlægspriserne nede for
gangbare projekter. Et lovforslag, der stadig er under udvikling, og som kommer på bagkant, er
ikke befordrende for klart svar til borgerne og hurtig udrulning.
12-08-2024
Kontakt
+45 70 20 20 66
[email protected]
fors.dk
Ring til os
Man–Tor: 09–15
Fre: 09–14
CVR: 33 03 28 38
1
Lovforslaget, kapitel 1, s. 9
Fors A/S, Holbæk
Tåstrup Møllevej 5
4300 Holbæk
Det er op til dig, os og hver og én at sikre, at naturen forbliver grøn, luften frisk og vandet rent. Sammen med vores
kunder og samarbejdspartnere hjælper vi vores fælles opgave på vej ved at udvikle løsninger, der gør det nemt og
overskueligt at vise den omtanke for naturen, som vi også viser vores nærmeste. Vi skal alle tage ansvar - ingen kan
løse de grønne udfordringer alene. Det er vores natur. Og vores ansvar.
Fors A/S, Roskilde
Betonvej 12
4000 Roskilde
KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 377: Henvendelse af 21/8-24 fra Fors A/S om lov om varmeforsyning og planlægning
2897259_0002.png
Lovforslaget skønnes at medføre en forbrugergevinst på 9 mio. kr., mens implementeringen vil
koste stort set det tilsvarende
8,7 mio. kr.
i øget gebyr, som vil blive opkrævet som en del af
varmeprisen, dvs. hos forbrugerne. Forbrugerne samlet set vinder altså ikke noget på lovforsla-
get, som tværtimod vil gøre varmeregningen højere, når varmeselskaberne opkræver forbru-
gerne for det øgede bureaukrati, lovforslaget medfører. Her tænkes udover det øgede gebyr til
Forsyningstilsynet særligt på kravet om skriftlig aftaleindgåelse ved koncerninterne aftale, som
ikke nødvendigvis står mål med formålet. Alt i alt vil lovforslaget
efter Fors A/S’ vurdering gøre
eksisterende fjernvarme dyrere.
Desuden finder Fors A/S det uforeneligt med hensigten om øget gennemsigtighed, at lovforsla-
get fjerner muligheden for at påklage Forsyningstilsynets afgørelser til Energiklagenævnet med
henvisning til ”en lang tidsmæssig horisont og proces”
forud for afgørelsen. Fjernvarme har en
planlægnings- og anlægshorisont på mange år, en levetid på op mod 70 år og en afskrivning på
30 år. Fra et selskab ligger over prisloftet til eventuelle tiltag kan gøre udslag i prisen, går der
således sandsynligvis flere år. Tidshorisonten fra prisloft til afgørelse kan derfor i et fjernvarme-
perspektiv ikke anskues som lang. Derfor er der brug for klageadgang, som udgør en vigtige søjle
i et retssamfund.
Fors A/S hæfter sig slutteligt ved, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet ikke anser varme-
selskaber for at være ”en del af det konkurrenceudsatte erhvervsliv”,
2
da varmeselskaber tilsy-
neladende ikke opererer på markedsvilkår, selvom varmeselskaberne efter bortfaldet af tilslut-
ningspligten per 1. januar 2019 netop opererer på markedsvilkår på lige fod med andre varme-
aktører, når det kommer til ny fjernvarme. Fors A/S finder denne vurdering særligt paradoksal,
da nærværende lovforslag netop cementerer, at varmeforsyning er konkurrenceudsat ved at
fjerne forblivelsespligten. Ligeledes finder Fors A/S det uhensigtsmæssigt, at ministeriet på bag-
grund af ovenstående vurdering ikke har set sig nødsaget til at opgøre de økonomiske og admi-
nistrative konsekvenser for varmeforsyningsbranchen. En sådan opgørelse bør være en del af
det endelige beslutningsgrundlag.
Prisloft
Varmeforsyningslovens §1 fastlægger, at fjernvarme skal være den samfundsøkonomisk bedste
løsning for, at en kommune kan godkende et projektforslag for et givent område. Det er det
samme formål, nærværende lovforslag forsøger at sikre med et prisloft på fjernvarme
at fjern-
varme er den samfundsøkonomisk bedste løsning for et givent område. Dog er fjernvarme en
langstrakt investering med en afskrivning (inden nærværende lovforslag) på 30 år. Derfor udgør
det en betydelig selskabsrisiko, hvis en investering med en afskrivning på 30 år risikerer at få
hevet tæppet væk under sit kundegrundlag, fordi den samfundsøkonomisk bedste løsning æn-
drer sig inden for afskrivningsperioden. Det er en risiko, selskaberne ikke hensigtsmæssigt kan
planlægge for, da det vil fordyre produktet unødigt. Det vil sige, at formålet med klimaaftalen
2022 som citeret i nærværende dokument
under ”generelle bemærkninger” ikke opretholdes.
Prisloftet straffer tværtimod tidligere investeringer i grøn omstilling, som opfyldte formålet om
at være samfundsøkonomisk bedste alternativ på etableringstidspunktet. Det virker således uri-
meligt at ændre præmisserne bagudrettet for fjernvarmeprojekter, der endnu ikke er ude over
2
Lovforslaget, kapitel 5, s. 53
2/5
KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 377: Henvendelse af 21/8-24 fra Fors A/S om lov om varmeforsyning og planlægning
2897259_0003.png
afskrivningsperioden, og lovforslaget risikerer, mod hensigten, at sætte en stopper for fremti-
dige investeringer i fjernvarme, hvis varmeselskaberne ikke kan stole på, at det reguleringsmæs-
sige grundlag, som ligger til grund for en investeringsbeslutning, opretholdes.
Et andet formål med bortfald af forblivelsespligten i områder med en pris over prisloftet er ifølge
lovforslaget at gøre det lettere at skifte varmekilde efter forbrugerens eget ønske. For så vidt
angår områder med etableret fjernvarme ud over afskrivningsperioden, anerkender Fors A/S
det politiske ønske om forbrugerens frie valg. Dog udgør fjernvarme en kollektiv varmeløsning,
hvis økonomi risikerer at blive undermineret ved manglende tilslutning. Dette er ikke blot en
selskabsmæssig risiko, for fjernvarme er som bekendt underlagt hvile-i-sig-selv-princippet, og
hver af de resterende forbrugere vil således skulle betale en større andel af de løbende omkost-
ninger, når andre forbrugere afkobler sig. Dette vil uomtvisteligt give udslag i højere priser for
de tilbageværende kunder, hvis forbrugerbeskyttelse dermed forringes. Eventuelle tab som
følge af et forsvindende kundegrundlag kan kun tilskrives ejerne, som enten er de tilbagevæ-
rende forbrugere eller kommunerne. Derfor er Fors A/S ikke enig i Klima-, Energi- og Forsynings-
ministeriets vurdering af, at lovforslaget ikke har betydelige økonomiske konsekvenser for lan-
dets kommuner. Dertil kommer, at en række forbrugere risikerer at stå uden varmekilde og med
en stor omkostning til at etablere en individuel løsning, hvis kundegrundlaget kollapser og re-
sulterer i konkurs.
Lovforslagets §22, stk. 6 angiver, at varmeselskaber, som ligger over prisloftet, skal anvise en
plan for nedbringelse af prisen, så den kommer under prisloftet. Det er dog nemmere sagt end
gjort. Især for nyetableret fjernvarme eller små værker med få aftagere vil det være umuligt at
nedbringe prisen, da den valgte varmekilde og anlægsprisen i forvejen (jf. §1 i varmeforsynings-
loven) er det billigste alternativ og effektivisering af anlæg ikke er mulig eller rentabel. Derfor
anbefaler Fors A/S, at prisloftet inkl. kravet om plan for nedbringelse af prisen som minimum
ikke gøres gældende for nyetableret fjernvarme, da det udelukkende vil være en papirøvelse.
Udtrædelsesgodtgørelse
Fors A/S er enig i lovforslagets intention om ensartethed og gennemsigtighed samt sidestilling
af forbrugere i samme varmeselskab ved fastsættelse af udtrædelsesgodtgørelse. Dog vil Fors
A/S gerne fremhæve vigtigheden i at kunne opkræve forbrugerens andel af restgælden inkl. af-
koblingsomkostningerne m.v., således at udtrædelsen ikke er til belastning for de resterende
kunder eller selskabsøkonomien. Derfor vækker det bekymring, at lovforslaget ikke nærmere
beskriver indholdet af en kommende model, men blot bemyndiger klima-, energi og forsynings-
ministeren til at fastsætte de nærmere regler for udtrædelsesgodtgørelse på et senere tids-
punkt. Det vækker bekymring, at varmeselskaberne forventes at fortsætte udrulningen af fjern-
varme uden at kende de kommende regler for udtrædelsesgodtgørelse,
og det er Fors A/S’ vur-
dering, at dette bør være en del af en politisk vedtagelse. Fors A/S opfordrer til, at der fremlæg-
ges ét samlet regelsæt, da varmeselskaberne ikke kan indgå de fornødne investeringer uden at
kende reglerne for udtrædelsesgodtgørelse på forhånd. Det vigtigste for at sikre fjernvarmeud-
rulningen er klare regulatoriske rammer og vilkår, og vejen til billigere fjernvarme er ikke at æn-
dre rammerne og skabe usikkerhed om de store investeringer, fjernvarme kræver.
3/5
KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 377: Henvendelse af 21/8-24 fra Fors A/S om lov om varmeforsyning og planlægning
2897259_0004.png
Tilsyn med koncernintern- og interesseforbundne aftaler
Monopol- og monopollignende eller monopolregulerede virksomheder har et særligt ansvar for
at holde sine udgifter på det strengt nødvendige. Dette gælder også varmeselskaber, og det
følger af varmeforsyningslovens §20, stk. 1, at kun nødvendige omkostninger må indregnes i
varmeprisen. Forsyningstilsynet fører tilsyn og afgør allerede i dag hvilke udgifter, der må anses
for nødvendige. Dette indebærer alle udgifter, inkl. koncerninterne aftaler, og Forsyningstilsynet
kan efter §23 b, stk. 5 og 6 i varmeforsyningsloven pålægge varmeselskabet at tilvejebringe al
nødvendig dokumentation. Derfor stiller Fors A/S sig undrende over for, at det er nødvendigt at
indføre nye regler, hvis formål dækkes af eksisterende lovgivning, og som påfører hele branchen
et øget dokumentationskrav. Rigsrevisionen har udtalt kritik af Forsyningstilsynets manglende
tilsyn med koncerninterne aftaler, men det bør kunne løses i Forsyningstilsynet alene frem for
at pålægge hele branchen et øget dokumentationskrav, som i forvejen skal tilvejebringes i til-
fælde af tilsyn.
Konkrete konsekvenser for Fors A/S’ aktiviteter
Danmarks største gasby, Holbæk, ligger i Fors A/S’ forsyningsområde, og Holbæk Kommune og
Fors A/S arbejder tæt sammen om at påbegynde første etape af det store anlægsprojekt. Dog
afhænger opnåelsen af den tilstrækkelige tilslutning i høj grad af forudsigelighed, herunder reg-
ler om udtrædelsesgodtgørelse. For det første er kunderne ikke interesserede i at indgå en aftale
uden at kende prisen for at træde ud igen, og for det andet kan Fors A/S ikke påbegynde et
anlægsarbejde i milliardklassen med usikkerheden om, hvordan modellen for udtrædelsesgodt-
gørelse beskytter fællesskabet og selskabet. Til det er den økonomiske risiko alt for stor, og reg-
ningen kan kun ende hos de eksisterende kunder eller hos kommunen, da varmeselskabet skal
hvile i sig selv.
Derfor er Fors A/S’ største bekymring, at lovforslaget ikke fremlægger en samlet
regulering med kendte forudsætninger for beregning af et prisloft og kendte forudsætninger for
udtrædelsesgodtgørelse, så varmeselskaberne ved, hvad de har med at gøre.
Prisloftet vil desuden være udslagsgivende for, hvilke projektforslag Fors A/S vælger at arbejde
videre med. På nuværende tidspunkt opererer Fors A/S med syv aktive projektforslag, som alle
er godkendte af de relevante kommunalbestyrelser, som angiver et politisk ønske om udrulning
af fjernvarme i de pågældende områder, såfremt borgerne takker ja til tilbuddet. Flere af disse
projektforslag, dækkende op mod 7.000 potentielle kunder, har en varmepris, som må antages
at blive over prisloftet. Til trods for den lokale, politiske opbakning anser Fors A/S det for svært
at forsvare at fortsætte arbejdet med at opnå tilslutning, når Fors A/S ser ind i at skulle modgå
de signaler, der med indførelse af prisloftet sendes fra Christiansborg. Risikoen for strandede
omkostninger er for stor, og Fors A/S har ikke noget ønske om at skulle bruge mange kræfter på
at modargumentere prisloftets betydning over for potentielle kunder. I forvejen bruger Fors A/S
mange ressourcer på at navigere i de modstridende signaler, regeringen sender vedr. fjern-
varme, herunder afblæsning af gaskrisen, manglen på en afkoblingsdato og manglen på redska-
ber til varmeselskaberne til at kunne skabe et konkurrencedygtigt produkt, herunder frihed til
at strække hvile-i-sig-selv-princippet over en længere periode. Alt i alt finder Fors A/S det para-
doksalt, at varmeselskaberne reguleres som monopolvirksomhed, mens de skal agere på mar-
kedsvilkår på et konkurrenceudsat marked. Det skævvrider produkternes mulighed for attrakti-
vitet til fordel for individuelle løsninger. En aflysning af nævnte projekter vil føre til flere millio-
ner i strandede omkostninger,
og det vil stille Fors A/S’ ejerkommuner vanskeligt ift. at opnå
4/5
KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 377: Henvendelse af 21/8-24 fra Fors A/S om lov om varmeforsyning og planlægning
2897259_0005.png
sine mål for klimamål.
Fors A/S driver fjernvarme i et stort byområde (Roskilde) og to mindre byer (Jyderup og St. Mer-
løse i Holbæk Kommune). For så vidt angår fjernvarme i Roskilde, produceres og leveres langt
størstedelen af varmen efter kontrakt af VEKS I/S. Såfremt varmeprisen overstiger prisloftet, vil
det være svært for Fors A/S at anvise en vej til lavere priser, da en udtrædelse af aftalen med
VEKS I/S forudsætter en udtrædelsesgodtgørelse svarende til Fors A/S’ andel af VEKS I/S’ an-
lægsinvesteringer, hvilket vil medføre en millionregning til forbrugerne, som jf. praksis i Forsy-
ningstilsynet skal opkræves i et enkelt regnskabsår. Får dette forbrugerne til at frakoble sig, en-
der regningen i sidste ende hos ejerkredsen (dvs. Roskilde Kommune). For så vidt angår den
eksisterende fjernvarme i Holbæk kommune, produceres og leveres varmen af Fors A/S. Befolk-
ningstætheden og -massen er lav i begge områder, hvilket har indflydelse på prisniveauets po-
tentiale, da fællesskabet, der skal deles om omkostningerne til eventuelle effektiviseringer, er
lille. Svækkes kundegrundlaget yderligere, ender regningen i sidste ende hos ejerkredsen (dvs.
Holbæk Kommune).
Øvrige konsekvenser er, som beskrevet ovenfor, at varmepriserne i Fors A/S’ eksisterende fjern-
varmeområder stiger som følge de øgede administrative krav forbundet med lovforslaget.
Konklusion
Det er Fors A/S’ vurdering, at forslag til Lov om ændring af lov om varmeforsyning i kontrast til
den politiske intention gør investeringer i den grønne omstilling
mindre
attraktive,
mere
usikre
og risikobehæftede, risikerer at stoppe udrulning af fjernvarme og alene øger forbrugerbeskyt-
telsen for de ressourcestærke, mens de tilbageværende forbrugere ender med dyr varme eller
uden varmekilde, mens kommunerne ender med regningen.
Som varmeselskab savner Fors A/S fortsat en regulering, der understøtter den politiske intention
om at udfase gas til rumopvarmning.
Venlig hilsen
Camilla Hay
Chef for Fjernvarme
Fors A/S
5/5