Til Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg
Forslag til Lov til ændring af lov om varmeforsyning
Fors A/S, multiforsyningsselskab i Roskilde, Holbæk og Lejre kommuner, ønsker med denne henven-
delse at henlede udvalgets opmærksomhed på en række uhensigtsmæssigheder i fremlagte lovforslag
til ændring af varmeforsyningsloven. Hovedproblemet med lovforslaget er, at det skaber en forvent- 12-08-2024
ning hos forbrugerne om billigere varme på eksisterende fjernvarme uden nogle nye greb til selska-
berne, mens det komplicerer udrulningen af ny fjernvarme ved at ændre rammerne og skifte signal
midt i processen. Alt i alt vurderer Fors A/S, at flere elementer i lovforslaget går imod den politiske
intention med klimaaftale for grøn strøm og varme
–
som skitseret nedenfor og uddybet i medfølgen-
de høringssvar:
-
Den politiske klimaaftale for grøn strøm og varme har til intention at skabe
bedre
vilkår for
investeringer i grøn omstilling,
mens lovforslaget gør investeringer langt mere usikre. Det vigtigste
for at sikre fjernvarmeudrulningen er klare regulatoriske rammer og vilkår, og vejen til billigere
fjernvarme er ikke at ændre rammerne og skabe usikkerhed om de store investeringer, fjernvarme
kræver. Fjernvarme har en lang tidshorisont, og derfor skaber det usikkerhed, når ny regulering
fjerner grundlaget for projekter med bagudrettet virkning, hvilket fx er tilfældet når forblivelsesplig-
ten fjernes for fjernvarme, som fortsat er i afskrivningsperioden. Det fordrer ikke nye projekter
–
fx
konvertering af Danmarks største gasby, Holbæk
–
når de fremtidige vilkår, herunder vilkår for
fastsættelse af udtrædelsesgodtgørelse, ikke er kendte.
Derudover ser vi timingen ift. fjernvarmeudrulningen som nødvendig at påpege
–
at der på
regeringens instruks er brugt millioner af borgernes penge på at udarbejde projektforslag og indhente
tilslutningserklæringer, hvorefter der mere end to år inde i processen indføres et prisloft, som en del
projektforslag på landsplan nødvendigvis ligger over. Disse frafaldes formodentlig, da det bliver for
omstændigt at argumentere for ny fjernvarme, som ikke ligger under prisloftet. Og dermed sikrer
lovforslaget
ikke
hurtig udrulning af grøn varme,
og det har været et frygteligt spild af ressourcer. Ny
regulering, der grundlæggende ændrer forudsætningerne, er ikke hensigtsmæssig for formålet.
Derudover er vi bekymrede for
forbrugerbeskyttelsen
for de fjernvarmeaftagere, der ikke har
mulighed for at skifte til en individuel varmekilde, men som i stedet risikerer højere priser som følge
af andre forbrugeres beslutning om udtrædelse. Lovforslaget, som koster 8,7 mio. kr. i øget gebyr til
Forsyningstilsynet til implementering, skal samlet set spare forbrugerne 9 mio. kr. Set i lyset af de
store omkostninger implementeringen vil have i hvert selskab, øger lovforslaget kun forbrugerbeskyt-
telsen for ganske få borgere på bekostning af et stort flertal.
Vi savner en
plan for eventuelle tab,
hvis kundegrundlaget smuldrer, og vi savner
en opgørelse over
de økonomiske og administrative konsekvenser
for varmeforsyningsbranchen. Fors A/S er dermed
ikke
enige i to centrale vurderinger fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet; nemlig, 1) at lov-
forslaget ikke har væsentlige økonomiske konsekvenser for kommunerne (som skal betale i tilfælde af
konkurser), og 2) at varmeselskaber ikke er en del af det konkurrenceudsatte erhvervsliv, og ministe-
riet derfor ikke er nødsaget til at udarbejde en opgørelse over omkostninger, da varmebranchen jo
netop bliver yderligere liberaliseret og markedsgjort som følge af lovforslaget.
Venlig hilsen
Steen Lindhardt
Direktør i Fors A/S
Kontakt
+45 70 20 20 66
fors.dk
Ring til os
Man–Tor: 09–15
Fre: 09–14
CVR: 33 03 28 38
-
-
Det er op til dig, os og hver og én at sikre, at naturen forbliver grøn, luften frisk og vandet rent. Sammen med vores
kunder og samarbejdspartnere hjælper vi vores fælles opgave på vej ved at udvikle løsninger, der gør det nemt og
overskueligt at vise den omtanke for naturen, som vi også viser vores nærmeste. Vi skal alle tage ansvar - ingen kan
løse de grønne udfordringer alene. Det er vores natur. Og vores ansvar.
Fors A/S, Holbæk
Tåstrup Møllevej 5
4300 Holbæk
Fors A/S, Roskilde
Betonvej 12
4000 Roskilde