Fra:
Anna Thormann [mailto:[email protected]]
Sendt:
7. august 2024 15:31
Til:
KEF | Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget <[email protected]>
Cc:
Mette Boye <[email protected]>
Emne:
Spørgsmål og foretræde for udvalget på Klimafolkemødet i Middelfart
Kære udvalg.
I har inviteret til at stille spørgsmål til udvalget på klimafolkemødet i Middelfart. Det vil vi meget gerne.
Vores forslag til spørgsmål og uddybning ved foretræde for Folketingets Klima-, Energi- og
Forsyningsudvalg
Gate 21, Danmarks Grønne Partnerskab, vil meget gerne have foretræde og præsentere og uddybe en vigtig
og presserende udfordring og forslag til hvad der skal til. Vi tager afsæt i klimaindsatsen i vores 47
partnerkommuner & regioner i østdanmark samt 35 virksomheder og foreninger og 7 vidensinstitutioner.
Vi sender jer tre forskellige udfordringer, som vi mener er vigtige at udvalget forholder sig til.
I er velkommen til at vælge et ud som I synes vi skal præsentere.
1.
Den grønne trepart vil forandre Danmarks arealanvendelse:
Hvordan vil udvalget sikre at den nye
Arealfond og kommunernes arealomlægningsplaner udover biodiversitet og havmiljø, også faktisk
leverer på klimamålsætningerne for så vidt angår CO2 reduktioner og opstilling af vedvarende
energi, og hvilken hjælp vil kommunerne få til det store tværkommunale planlægningsarbejde?
2.
Hvordan bliver vi fri fra gas og sikrer lokal forsyningssikkerhed udenfor fjernvamenettet:
Gas og olieforbruget er igen stigende. Mange landsbyer ønsker fælles varmeløsninger, også i de
områder, hvor traditionel fjernvarme ikke er rentabel. Her kan termonet være et fælles alternativ,
som udover at levere opvarmning og afkøling af bygninger også kan lagre overskudsvarme og
bidrage til at balancere elnettet. Hvorfor skal landsbyerne ikke tilbydes denne mulighed via
varmeforsyningsloven på samme vilkår som de større bysamfund, hvor der kan tilbydes fælles
varmeløsninger med kommunal garantistillelse?
3.
Handling på de forbrugsrelaterede udledninger:
Samtidig med at de danske udledninger af
drivhusgasser falder, ser de forbrugsrelaterede udledninger i bedste fald ud til at stagnere. Alt efter
opgørelsesmetoder er udledningerne forbundet med danskernes import af forbrugsgoder mindst
lige så høje som de indenlandske udledninger. Regeringen har i sit regeringsgrundlag forpligtet sig
på at undersøge konsekvenserne af at opsætte et mål for CO2e-aftrykket for det danske forbrug.
Kommunerne er klar til at løfte en opgave på de forbrugsrelaterede udledninger fordi det har en
borgerrettet interesse og er synligt i borgernes hverdag. Allerede nu har kommunerne med DK2020-
klimaplanerne forpligtet sig på at tage dialogen med borgere og virksomheder om de
forbrugsrelaterede udledninger.
Men de arbejder lige nu i et vakuum. Der er brug for en målsætning, en rammesætning af opgaven og
værktøjer og metoder. Kan der fra folketingets side opsættes mere konkrete målsætninger for de
forbrugsrelaterede udledninger som kommunerne kan spille ind?