Fra:
Sendt:
6. august 2024 14:17
Til:
Emne:
Ønske om foretræde
Kære Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg
Odense Fjord Samarbejdet har med glæde konstateret, at udvalget modtager deputationer under
Klimafolkemødet i Middelfart 29-30. august.
Med denne mail følger vores tilkendegivelse om ønske om foretræde.
Odense Fjord Samarbejdet er en organisation bestående af 17 partnere, herunder offentlige organisationer,
private virksomheder, forsyningsselskaber og vidensinstitutioner. Foreningen, som formelt er stiftet i 2022,
arbejder for god økologisk vandtilstand i Odense Fjord før 2027.
Vores arbejde tager afsæt i, at løsningerne på fjordens udfordringer skal findes i et lokalt forankret
fællesskab. Med det udgangspunkt har vi siden 2022 afviklet forskningsprojekter, undersøgelser og
formidlingsindsatser, som har haft til formål at samle aktører om fjorden og afdække dens stressfaktorer
samt mulige løsningsmodeller.
Her i halvåret 2024 står vi på tærsklen til at omsætte vores viden til handling. Da vi samtidig har noteret os,
at der i ”Aftale
om et grønt Danmark”
er lagt op til at udbedre 20 fjorde, herunder Odense Fjord, mener vi
at have input og perspektiver, som vil have væsentlighed og relevans for udvalget.
Danmark står midt i en udfordrende problematik, og det er vigtigt, at de erfaringer, der allerede er gjort,
bliver bredt ud, så arbejdet i de respektive fjorde kan inspireres af eksisterende erfaringer og viden.
Vi håber på muligheden for at møde udvalget.
På vegne af Odense Fjord Samarbejdet,
Malte Jørstad
Kommunikationsrådgiver
www.odensefjordsamarbejdet.dk
---
Med venlig hilsen
Malte Jørstad
Malte Jørstad
Odense
Aarhus